Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014
KOM (2014) 0389
Offentligt
1452911_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 1.7.2014
COM(2014) 389 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Handel, vækst og intellektuel ejendom - Strategi for beskyttelse og håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande
{SWD(2014) 204 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0002.png
1.
I
NDLEDNING
I marts 2014 bekræftede Det Europæiske Råd betydningen af intellektuel ejendom som
værende hovedkraften bag vækst og innovation og understregede behovet for at bekæmpe
varemærkeforfalskning og piratkopiering for at styrke EU’s industrielle konkurrenceevne på
globalt plan. Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) er et af de vigtigste midler, hvormed
virksomheder, iværksættere og opfindere skaber et afkast af deres investering i viden,
innovation og kreativitet.
Ifølge en nyere undersøgelse tegner de IPR-intensive sektorer sig for ca. 39 % af EU’s BNP
(med en årlig værdi på ca. 4,7 billioner EUR) og for op til 35 % af alle arbejdspladser
1
, hvis
man indregner de indirekte arbejdspladser. I praksis er intellektuel ejendom (IP) gennem
udstedelsen af midlertidige eksklusive rettigheder direkte forbundet med produktion og
distribution af nye og ægte varer og tjenesteydelser, som kommer alle borgere til gode. Vejen
frem til at nå disse mål er en optimal og økonomisk effektiv IP-infrastruktur, som omfatter
den juridiske anerkendelse, registrering, anvendelse og en afbalanceret håndhævelse af alle
former for intellektuelle ejendomsrettigheder.
Unionen har brug for innovation for at forblive konkurrencedygtig i forhold til lande med
lavere omkostninger til arbejdskraft, energi og råvarer, og Unionen er nødt til at skabe de
betingelser, som fremmer innovation, således at de europæiske virksomheder kan bidrage til,
at vi gennem handel kan arbejde os ud af krisen. Derfor spiller videnbaserede erhvervsgrene
en central rolle i strategierne om et globalt Europa
2
og Europa-2020
3
.
Intellektuelle værker har brug for beskyttelse, hvis kreativiteten og innovationen skal trives,
og her kommer de intellektuelle ejendomsrettigheder ind i billedet, og de spiller også en vigtig
rolle, når det handler om at fremme udviklingen
4
og håndteringen af en række aktuelle globale
udfordringer. For udviklingslandene vil en pragmatisk og fleksibel tilgang betyde, at de kan
udnytte deres potentiale mest muligt i forbindelse med deres egne intellektuelle aktiver og
fremme integrationen heraf i den internationale handel, samtidig med at der opnås en øget
samfundsvelstand.
Det skønnes, at Unionen hvert år mister ca. 8 mia. EUR af sit BNP som følge af varemærke-
forfalskning og piratkopiering
5
, og at de samlede omkostninger vil kunne nå op på 1,7
billioner USD i 2015
6
. Unionen har over en årrække udviklet en moderne, integreret IPR-
1
2
3
4
5
6
Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment
in the European Union,
en rapport om en sektorbaseret analyse, fælles projekt mellem Den Europæiske
Patentmyndighed og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked, München og Alicante, 2013.
Jf. Meddelelsen "Det globale Europa – i konkurrencen på verdensmarkedet". Et bidrag til EU’s strategi
for vækst og beskæftigelse af 4. oktober 2006, KOM(2006) 567 endelig.
http://ec.europa.eu/europe2020/index
en.htm.
Intellectual property and development. Lessons from recent economic research,
Eds. C. Fink, K.E.
Maskus, en fælles publikation udgivet af Verdensbanken og Oxford University Press, Washington DC,
2005.
CEBR,
The impact of counterfeiting on four main sectors in the European Union,
Centre for Economic
and Business Research, London, 2000.
Global impacts study. A new study, conducted by Frontier Economics examines the global economic
and social impacts of counterfeiting and piracy,
ICC, februar 2011. Findes på adressen:
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0003.png
ordning, der yder et betydeligt bidrag til vækst og jobskabelse, samtidig med, at der sikres en
passende balance mellem rettighedshavernes og brugernes interesser.
Unionen, herunder Europa-Kommissionen, og større internationale organisationer (WIPO,
WHO, WTO, WCO, OECD og G20
7
), har opfordret til, at der indføres foranstaltninger til
bekæmpelsen af IPR-krænkelser
8,9,10
.
I 2004 blev der i Kommissionens meddelelse
"Strategi for håndhævelse af intellektuel
ejendomsret i tredjelande"
11
fastsat en bred ramme for bekæmpelsen af krænkelserne af
intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande såvel som specifikke tiltag, der siden er blevet
gennemført.
Men som omhandlet i det ledsagende
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
(SEC(2013)30) er der ikke alene sket en betydelig teknologisk forandring, men også arten og
omfanget af de udfordringer og risici, der gør sig gældende for europæiske virksomheders IP
og IPR-relaterede samfundsmæssige udvikling, har udviklet sig betydeligt inden for de
seneste 10 år.
I denne meddelelse gennemgås derfor den metode, som Kommissionen har vedtaget i 2004,
og der opstilles en revideret strategi for, hvordan man fremmer IPR og bekæmper
krænkelserne af disse i udlandet. Den vil belyse, hvordan aktuelle politiske tilgange kan
forbedres på en tidssvarende måde, og den foreslår også værktøjer og idéer for at tilpasse sig
til nye forhold. En blanding af kontinuitet og forandring vil bidrage til at sikre, at vi
opretholder og fremmer innovation og kreativitet, samtidig med at der tages hensyn til alle
interessentgruppers interesser.
Meddelelsen suppleres af en EU-handlingsplan, der fokuserer på, hvordan de intellektuelle
ejendomsrettigheder håndhæves på det indre marked, og på udviklingen af et tættere
samarbejde mellem toldmyndighederne i Unionen og i tredjelande om handel med varer, der
krænker IP-lovgivningen, jf. EU’s toldhandlingsplan.
7
8
9
10
11
http://www.iccwbo.org/Advocacy-Codes-and-Rules/BASCAP/BASCAP-Research/Economic-
impact/Global-Impacts-Study/.
WIPO (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret), WHO (Verdenssundhedsorganisationen),
WTO (Verdenshandelsorganisationen), WCO (Verdenstoldorganisationen), OECD (Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og G-20.
Rådets resolution (2008/C253) af 25. september 2008 om en global europæisk plan for bekæmpelse af
varemærkeforfalskning og piratkopiering, EUT C253 af 4.10.2008.
Rådets resolution (2009/C7) af 16. marts 2009 om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser
af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012 (EUT C71 af 25.3.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 (2009/2178(INI)).
Strategi for håndhævelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande, 2005/C29/03, EUT C 129 af
26.5.2005.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0004.png
2.
2.1.
Æ
NDRINGER I DE EKSTERNE FORHOLD SIDEN
2004
2004-strategien
Der blev i 2010 foretaget en evaluering
12
af 2004-strategien, som bekræftede dens relevans.
Der blev fremsat en række anbefalinger, der skulle forbedre og finjustere den, f.eks. en
styrkelse af høringsprocessen for alle interessentgrupper, som omfatter udviklings-
dagsordenen og en yderligere udvikling af tekniske samarbejdsprogrammer. De vigtigste
konklusioner af denne evaluering samt mange yderligere oplysninger findes i
Kommissionens
ledsagende arbejdsdokument
(SEC(2013)30).
2.2.
Ændringer og udfordringer
Vækst og beskæftigelse er fortsat afgørende i dagens udfordrende økonomiske miljø.
Globaliseringen og den teknologiske udvikling repræsenterer ikke kun enorme muligheder for
handelen, men også store udfordringer. BRIK-landenes
13
andel af verdenshandelen steg fra
8 % i 2000 til 18,2 % i 2010
14
, og det skønnes, at udviklingslandene vil tegne sig for næsten
60 % af det samlede BNP senest i 2030
15
. Selv om deres forhold til IP ændrer sig fra
efterligning til kreativitet, spiller varemærkeforfalskning, piratkopiering, IP-tyveri og andre
former for uretmæssig tilegnelse af IP stadig en stor rolle. Der er en udtalt vilje fra
udviklingslandenes side til at fortsætte deres imponerende økonomiske vækst og øge
værdikæden ved at beherske eller få adgang til udenlandsk teknologi gennem lovlig
konkurrence, eller for nogle aktørers vedkommende gennem ulovlige midler. Det er derfor
ikke tilstrækkeligt, at Unionen alene sørger for at få en korrekt IPR-politik — den må også
tilstræbe en bedre beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendom i udlandet, navnlig hos
sine vigtigste handelspartnere.
Trods stadig mere lovgivning på verdensplan har krænkelserne af intellektuelle ejendoms-
rettigheder nået et rekordniveau stærkt hjulpet af f.eks. digital teknologi, der muliggør billig
reproduktion af høj kvalitet i store mængder. Den internationale handel med
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer blev i 2008 anslået til at have en værdi på ca.
250 mia. USD (dvs. 2 % af verdenshandelen)
16
.
Internettets succes gør det lettere ikke kun for lovligt handlende virksomheder, men også for
virksomheder, der er involveret i IP-krænkelser, og som i stadig stigende grad er organiseret
og hurtigt kan tilpasse deres forretningsmodeller og udnytte smuthuller i beskyttelsen af
intellektuel ejendom, at markedsføre sig lokalt, nationalt og internationalt med forholdsvis
lave udgifter.
12
13
14
15
16
Generaldirektoratet for Handel — kontrakt nr.°SI2.545084.
Evaluation of the Intellectual Property
Rights enforcement strategy in third countries
(Evaluering af strategien for håndhævelse af IPR i
tredjelande). Endelig rapport, bind I - hovedrapport, analyse af økonomiske beslutninger (ADE) og
Europa-Kommissionen, Louvain-la-Neuve, 2010.
Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
WTO, Eurostat og IMF.
OECD,
Economy: Developing countries set to account for nearly 60% of world GDP by 2030,
according to new estimates,
juni 2010.
OECD,
Magnitude of counterfeiting and piracy of tangible products: an update,
november 2009,
http://www.oecd.org/dataoecd/57/27/44088872.pdf.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0005.png
Det er nødvendigt med en politisk tilgang, ikke kun for at sikre effektiv beskyttelse og
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internationalt plan, men også for at øge
befolkningens bevidsthed over for de økonomiske virkninger og andre virkninger af
produkter, der krænker IPR, og deres skadelige virkning på innovation, men også på sundhed
og sikkerhed. I en globaliseret økonomi med internationale forsyningskæder kan manglen på
velfungerende beskyttelse af intellektuel ejendom i visse jurisdiktioner på dramatisk vis
påvirke erhvervslivet og dermed den bæredygtige jobskabelse samt forbrugerne praktisk taget
overalt i verden. Produkter og tjenester, der krænker IPR, produceres under ringe hensyn til
arbejds- og miljøstandarder.
17
Den organiserede kriminalitets stadig større medvirken giver
også anledning til stor bekymring hos myndighederne
18
.
I betragtning af omfanget af ændringerne inden for intellektuel ejendom er det derfor vigtigt
at sikre, at den nuværende strategi kan leve op til de aktuelle udfordringer. I denne meddelelse
gennemgås og ajourføres EU’s politiske strategier, og der indføres nye værktøjer og idéer. Det
skal hjælpe Unionen ikke blot med at skabe vækst, men også med at opnå bredere
samfundsmæssige mål også i forhold til udviklingslandene.
2.2.1.
Håndhævelse
Adgangen til effektive værktøjer internationalt set er vigtig for rettighedshaverne, så de kan
beskytte deres rettigheder - incitamenterne til at investere reduceres i de jurisdiktioner, hvor
disse er usikre - heraf behovet for forudsigelige og effektive rammer for IPR, der skaber
miljøer, der fremmer innovation og bæredygtig vækst og indebærer en effektiv håndhævelse.
Der har været betydelige lovgivningsmæssige reformer af IP i mange tredjelande som følge af
WTO-aftalen
Handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
(TRIPS), men
håndhævelsen heraf har ikke altid fulgt trop. Mulighederne for effektiv håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder er ofte begrænsede på grund af alvorlige mangler i
rammerne for IPR, f.eks. toldmyndigheder, der ikke automatisk har beføjelser, domstole, der
beslutter utilstrækkelige afskrækkende sanktioner, tjenestemænd, som ikke har den
nødvendige viden og uddannelse inden for IPR. Håndhævelsen kan også blive hindret af
manglende politisk vilje.
Unionen har oplevet en tredobling i antallet af IPR-krænkende varer, som blev tilbageholdt
ved EU’s grænser mellem 2005 og 2012. E-handelen har medført øget handel med små
forsendelser, hvilket gør påvisningen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder
vanskeligere. På grund af dette nye mønster blev toldsager vedrørende krænkelser af
intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen mere end fordoblet fra 2009 til 2012. I 2012
registrerede toldmyndighederne ca. 90 000 tilbageholdelsessager, hvilket svarer til næsten 40
mio. tilbageholdte varer (værdien af de tilsvarende ægte produkter anslås til ca. 1 mia.
EUR)
19
.
En effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er af begrænset nytte, hvis der
ikke findes klare og passende regler og procedurer for beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder. Materielle regler (f.eks. kriterier for patenterbarhed), herunder ordentligt
17
18
19
http://www.unep.org/roap/Portals/96/Trade%20in%20Intellectual%20Property-21Nov2013.pdf.
Jf. f.eks.
IP crime: the new face of organised crime – from IP theft to IP crime,
B. Godart, Journal of
Intellectual
Property
Law
and
Practice,
2010,
bind
5,
nr.
5,
http://jiplp.oxfordjournals.org/cgi/reprint/5/5/378?etoc.
Report on EU customs enforcement of IPRs: results at the EU border 2012: Europa-Kommissionen
(Rapport om EU’s toldhåndhævelse i forbindelse med IPR: resultater ved EU’s grænser) (2013).
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0006.png
udarbejdede undtagelser og procedurer til beskyttelse af intellektuel ejendom, bør være
entydige og forholdsmæssige. Samtidig skal reglerne være tilstrækkeligt strikse til at undgå, at
de intellektuelle ejendomsrettigheder misbruges og bliver et mål i sig selv, og de skal sikre, at
rettighederne er af en tilstrækkelig "kvalitet" til at forhindre en spredning af falske rettigheder
(f.eks. registreringer i ond tro). Forsinkede undersøgelser og rettigheder af dårlig kvalitet
skaber retsusikkerhed, hvilket er skadeligt for ansøgere og tredjeparter.
2.2.2.
Offentlig debat
Støtten til IPR-ordninger inden for visse dele af offentligheden er faldet betydeligt i de seneste
år. En voksende mangel på respekt over for intellektuelle ejendomsrettigheder vil kunne
mindske deres tilsigtede fordele. Den hyppigere forekomst (og de lavere omkostninger) i
forbindelse med varer, der krænker IPR, kan have påvirket forbrugernes holdning i det
omfang, at forbrugerne er mere villige til at købe dem. En række nyere initiativer er blevet
påvirket af de bekymringer, som offentligheden har givet udtryk for. Disse bekymringer synes
at være forårsaget af en kombination af faktorer. For det første en opfattelse af, at
rettighedshaverne bliver for vidtgående, og at visse varer eller tjenesteydelser er uover-
kommelige og/eller vanskeligt tilgængelige. For det andet en opfattelse af, at varemærke-
forfalskning og piratkopiering er forbrydelser uden ofre. For det tredje et manglende kendskab
i nogle områder til baggrunden for og virkningerne af intellektuelle ejendomsrettigheder og de
økonomiske og mere vidtgående konsekvenser af deres overtrædelse for samfundsøkonomien.
Mens de politiske beslutningstagere løbende skal undersøge, om de gældende regler er
passende for de aktuelle udfordringer, skal der opretholdes en rimelig balance mellem (1)
behovet for at forbedre adgangen til varer og tjenesteydelser, der er beskyttet af intellektuelle
ejendomsrettigheder, (2) behovet for at tilskynde rettighedshavere til fortsat at investere i
innovation, og (3), at der er behov for at afveje forskellige grundlæggende rettigheder. En
strengere håndhævelse alene løser ikke dette problem, men det skal løses gennem debat og
bevidstgørelse af forbrugere og producenter. Forbrugerne bør i højere grad gøres bevidste om
de mere generelle konsekvenser af en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. De
omfatter incitamenter til at være kreativ, men også indvirkningen på antallet og typen af de
tilgængelige værker og på tabet af arbejdspladser i Unionen, hvis rettighederne svækkes, eller
håndhævelsen vanskeliggøres. Det gælder også i visse udviklingslande, hvor produktionen af
varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, ofte gøres lettere af svage IPR-rammer.
2.2.3.
Internettet og intellektuelle ejendomsrettigheder
Internettet er blevet afgørende for mange sektorer, især for de kulturelle og kreative sektorer.
Det tegner sig for ca. 3,4 % af BNP i de 13 lande, hvor der for nylig blev udført en
undersøgelse
20
, og endog for 6 % i UK og Sverige. I G8-landene, Sydkorea og Sverige har
internetøkonomien skabt 21 % af væksten i BNP fra 2006 til 2011. Selv om denne vækst har
medført enorme muligheder, tager krænkelserne af intellektuel ejendom på internettet til i et
endnu hurtigere tempo (angiveligt krænker næsten en fjerdedel af den samlede internettrafik
ophavsretten
21
). Dette omfatter ikke alene digitale varer, f.eks. musik, audiovisuelt indhold og
software, men også fysiske varer, der i stigende grad handles på e-handelsplatforme.
20
21
Internet matters: The Net’s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity,
M. Pélissié du Rausas og
andre, rapport fra McKinsey Global Institute, maj 2011.
Technical report: An estimate of infringing use of the internet-Summary,
Envisional, januar 2011,
http://www.mpaa.org/Resources/8aaaecf5-961e-4eda-8c21-9f4f53e08f19.pdf.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0007.png
Det hurtigskiftende miljø samt det faktum, at internettet ingen grænser har i modsætning til
love om intellektuel ejendom, gør det vanskeligt at udvikle rettidige og afstemte politikker.
WIPO’s "internettraktater", dvs.
WIPO's traktat om ophavsret
og
WIPO's traktat om
fremførelser og fonogrammer,
som blev vedtaget i 1996 — var en glædelig udvikling i retning
af at løse disse problemer, men der er fortsat mange udfordringer tilbage.
En sådan lovgivningsmæssig udfordring vedrører det ansvar, som mellemmænd, f.eks.
internetudbydere,
har. Som følge af deres rolle inden for både lovlige aktiviteter og
aktiviteter, der krænker IPR, foregår der en løbende debat om deres forpligtelser. Service-
udbydere med hjemmesider, der krænker IPR, er særligt problematiske at håndtere, når de er
etableret i tredjelande, hvor der mangler passende lovgivning og/eller viljen til at handle.
Det er nødvendigt, at de retlige rammer er korrekt afstemte mellem personers ret på den ene
side — herunder de grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed, beskyttelse af
personoplysninger og proceduremæssige rettigheder — og overholdelse af IP — der også er
en grundlæggende rettighed — på den anden side
22
.
Ud over de offentlige politikker skal de kreative kræfter og formidlere samarbejde om at tage
operationelle initiativer inden for lovens rammer til bekæmpelse af krænkelserne af IPR.
Dette kan ske gennem bløde lovgivningstiltag, der supplerer de lovgivningsmæssige rammer,
f.eks. initiativer på et frivilligt grundlag, hvorved der etableres en adfærdskodeks i
bekæmpelsen af sådanne salg og en styrkelse af samarbejdet.
23
2.2.4.
Det potentielle bidrag til udviklingen af intellektuelle ejendomsrettigheder
For de udviklede lande som for nye og mellemindkomstudviklingslande tyder de indsamlede
erfaringer på, at der er flere fordele forbundet med effektive intellektuelle
ejendomsrettigheder, navnlig hvis de suppleres af forbedringer inden for andre aspekter af
investerings- og erhvervsklimaet
24
.
Disse omfatter:
–
–
–
bedre udnyttelse af de handelsmuligheder
25
, der findes i de intellektuelle aktiver,
f.eks. landbrugsprodukter (herunder geografiske betegnelser og sortsbeskyttelse)
sikring af skatteindtægter og arbejdspladser ved mere effektiv bekæmpelse af
krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder
forbedring af retssikkerheden og fremme af innovation for at gøre det mere attraktivt
for indenlandske investeringer og for teknologioverførsel
26
22
23
24
25
Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion
and expression, Frank La Rue,
FN’s Generalforsamling - Menneskerettighedsrådet. 17. samling,
dagsordenens punkt 3, A/HRC/17/27. maj 2011.
Som det er tilfældet med
Memorandum of Understanding on the Sale of Counterfeit Goods over the
Internet,
http://ec.europa.eu/internal_market/iprenforcement/docs/memorandum_04052011_en.pdf.
Intellectual Property Rights: Economic principles and trade rules,
C. Fink, maj 2007- revideret udgave.
I:
Handbook of Trade Policy for Development,
A. Lukauskas et al., Oxford Scholarship Online, 2014.
Creative economy report 2010: A feasible development option,
partnerskab mellem UNCTAD og den
særlige
enhed
for
syd-syd-samarbejdet
under
UNDP,
2010.
http://unctad.org/en/Docs/ditctab20103_en.pdf.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0008.png
–
eventuelle indirekte fordele inden for sundhed og sikkerhed ved at udelukke varer,
der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, bør heller ikke undervurderes
27
.
Som tidligere bemærket bliver de nye vækstøkonomier i stadig højere grad eksportører af IP-
intensive varer og nyder dermed godt af mere effektive IP-ordninger, selv om disse endnu
ikke er nået op på EU’s niveau. Denne mangel på lige konkurrencevilkår i forhold til nye
vækstøkonomier skader EU's og tredjelandenes vækst og udvikling, og personer, der krænker
IP, søger at udnytte sådanne forskelle.
Effektive IPR-ordninger, som suppleres af et gunstigt miljø og tilstrækkelig kapacitet til at
kunne absorbere teknologi, kan hjælpe udviklingslandene med lokalt at etablere et sundt og
levedygtigt teknologisk grundlag. De kan forbedre forsknings- og udviklingskapaciteten,
foranledige, at de bedste indenlandske virksomheder intensiverer deres F&U-aktiviteter og
give incitamenter til multinationale virksomheder med hensyn til at skabe innovation på disse
markeder. Disse ordninger kan navnlig spille en positiv rolle i indsatsen for at fremme
teknologioverførsel og direkte udenlandske investeringer — som indebærer muligheder for
rettighedshavere og for modtagere, herunder teknologier, der kan bidrage til at løse globale
udfordringer, som f.eks. klimaforandringer.
Der findes flere forskellige typer teknologier og flere transmissionskanaler, og
teknologioverførsel er ofte kun en enkelt del af en mere kompliceret opgave snarere end en
selvstændig aktivitet. De mindst udviklede landes erhvervelse af et sundt og levedygtigt
teknologisk grundlag er ikke udelukkende afhængig af, at der stilles fysiske genstande eller
udstyr til rådighed, men også af erhvervelsen af knowhow, af kompetencer inden for ledelse
og produktion, af bedre adgang til viden samt af tilpasning til lokale økonomiske, sociale og
kulturelle forhold.
Unionen sørger for en differentiering i sin politik (som bekræftet i en kommissionsmeddelelse
for nylig om
Handel, vækst og udvikling
28
) ved at tage hensyn til udviklingsniveauet
29
og den
institutionelle kapacitet i udviklingslandene. Afhængigt af det pågældende land kan vores
strategi således basere sig mere på teknisk bistand i forbindelse med kapacitetsopbygning end
på forhandlinger, der skal forbedre IP-ordningerne. Nærmere bestemt vil Unionen opfylde den
TRIPS-aftale fuldt ud, der går ud på, at de udviklede lande giver deres virksomheder
incitamenter til teknologioverførsel til de mindst udviklede lande
30
i tråd med tilgangen fra
2003
31
, og bestræbe sig på at tilskynde de mindst udviklede lande til at etablere miljøer, der
favoriserer teknologioverførsel.
26
27
28
29
30
31
Intellectual Property Rights, imitation, and foreign direct investment: theory and evidence,
L.
Branstetter et al., arbejdspapir nr. 13033, National Bureau of Economic Research, Cambridge, 2007.
Record seizure of illicit medicines in Africa.
Verdenstoldorganisationen (WCO) og Institute of Research
Against Counterfeit Medicines (IRACM) (instituttet for forskning mod forfalskede lægemidler)
udsteder en ny advarsel i forbindelse med den afrikanske befolknings sundhed og sikkerhed, Paris 2013,
http: http://www.wcoomd.org/en/media/newsroom/2013/june/wco-and-iracm.aspx.
KOM(2012)22 —
Handel, vækst og udvikling En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de
lande,
der
har
størst
behov,
Europa-Kommissionen,
Belgien
2012,
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2012/january/tradoc_148992.EN.pdf.
http://content.undp.org/go/cms-service/stream/asset/?asset_id=1948200
— jf. kapitel 11.
Climate change and technology transfer. Can Intellectual Property Rights work for the poor?,
K.
Kretzschmar, Prague Global Policy Institute Glopolis, Prag 2012.
Meddelelse fra De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater til TRIPS-Rådet af 13. februar
2003, ref. 032/03 — endelig.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0009.png
2.2.5.
Vækstøkonomier
Væksten i mellemindkomstlande og den stadig vigtigere rolle, som de spiller i
verdensøkonomien, indebærer enorme muligheder for Unionen og internationale virksom-
heder, men har også øget udfordringen for virksomheder, der er IP-rettighedshavere, og som
er mere udsatte end før for IP-relaterede risici i udlandet.
En række nye vækstøkonomier har benyttet sig af aggressive politikker med det formål at
tilegne sig relevant udenlandsk teknologi og fremme nationale topvirksomheder, især inden
for sektorer, der anses for at være strategiske, f.eks. gennem "tvungen teknologioverførsel",
krav om lokalt indhold og nationale innovationspolitikker, der skal sørge for, at der sættes
skub i tingene
32
. Sådanne politikker, kombineret med virksomhedernes hurtigt voksende
kapacitet og manglen på en effektiv ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder, betyder, at
nogle virksomheder uanset hvordan begynder at tilegne sig udenlandsk IP, også på illegal vis,
og det har en hidtil uset virkning på de industrialiserede landes erhvervsliv. Der er stadig flere
indrapporteringer om, at nogle af disse aktiviteter kan være statsstøttede
33
.
På den anden side sker der en ændring, da mange i stigende grad anerkender fordelene ved
IPR som et middel til at forbedre deres konkurrenceevne, i takt med at de forsøger at bevæge
sig op i værdikæden. Virksomhederne i disse lande skaber derfor i stigende grad deres egen
intellektuelle ejendom og beskytter den. F.eks. steg antallet af patentansøgninger i Kina i
gennemsnit med 34 % om året fra 2003 til 2007, og de europæiske patentansøgninger, der
blev indgivet af de kinesiske virksomheder, blev næsten tidoblet mellem 2001 og 2010.
Ikke desto mindre skal risikoen for misbrug i forbindelse med adgangen til EU-teknologi
behandles effektivt. Den kan forekomme inden for områder såsom:
–
Offentlige indkøb. Mange EU-virksomheder støder på IPR-relaterede problemer,
som f.eks. brud på fortroligheden, protektionistiske foranstaltninger i form af
tvungen teknologioverførsel
34
, eller blot tilbud (fra tilbudsgivere i tredjelande) om
teknologier, som de måske ikke har erhvervet lovligt.
Investeringer og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, hvor der opstår
tilsvarende problemer (f.eks. adgang til markeder uden for EU under forudsætning af
teknologioverførsel eller overensstemmelsesvurderinger, der kræver offentliggørelse
af følsomme oplysninger uden behørige IP-garantier), sammen med andre
handelsbegrænsende foranstaltninger
35
.
–
Situationer, hvor tredjelande har gennemført eller foreslår foranstaltninger, som pålægger
EU’s virksomheder en teknologioverførsel, skal nøje overvåges, og føre til foranstaltninger,
hvor det er relevant.
32
33
34
35
Dvs. en fremskyndet økonomisk udvikling.
Policy recommendations to combat state sponsored IP theft (SSIPT),
Trans Atlantic Business Dialogue,
http://transatlanticbusiness.org/s/TABD-Trade-Secrets-Policy-Recommendations-December-2012.pdf.
Technology transfer to China: Guidance for businesses,
IPR i Kina, SMV-Helpdesk, 2008,
http://www.china-iprhelpdesk.eu/docs/publications/Tech_transfer_English.pdf.
GD for Handel,
den niende rapport om potentielt handelsrestriktive foranstaltninger, september 2011-
maj 2012,
rapport om handelsforanstaltninger i G-20, WTO,
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2012/juni/tradoc_149526.pdf.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0010.png
2.2.6.
Forskning, innovation og IKT
Forskning og innovation har ændret sig drastisk inden for det seneste årti. Nye
vækstøkonomier har investeret betydeligt i styrkelsen af deres forsknings- og
innovationsordninger, og som følge heraf er en flerpolet ordning under udvikling, hvor f.eks.
BRIK-landene udøver en stadig stigende indflydelse.
Forskning og innovation er i stadig større omfang en international indsats. Antallet af
internationale publikationer med flere forfattere er stigende, forskningsorganisationer opretter
i øjeblikket kontorer i udlandet, og multinationale virksomheders investering i forskning og
innovation er ofte rettet mod de nye vækstøkonomier.
Samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. klimaforandringer og bæredygtig udvikling, er af
global karakter. De kræver, at Unionen optrapper sit samarbejde om forskning og innovation
med sine internationale partnere, samtidig med at den bliver mere strategisk, når det handler
om at fastsætte passende rammebetingelser for samarbejde. Med henblik herpå vedtog
Kommissionen i 2012 en ny strategi for internationalt samarbejde inden for forskning og
innovation
36
. Strategien sigter mod at øge samarbejdsaktiviteterne, men det anerkendes også,
at dette samtidig indebærer nye risici, og at EU’s økonomiske interesser skal beskyttes. I
denne forbindelse skal der også gøres en indsats for at sikre en retfærdig og rimelig
behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder i partnerlandene for at undgå ukontrolleret
tab af EU’s knowhow.
I forbindelse med IKT-branchen, som skal tilstræbe globalt interoperable netværk og
anordninger, er den globale beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i standarder også
vigtig. Det er afgørende, at det internationale standardiseringssystem ikke blot anerkender
behovet for at sikre adgang til de teknologier, der er inkluderet i internationale standarder,
men også sikrer en effektiv måde, hvorpå rimelige og rettidige investeringer i udviklingen af
disse teknologier belønnes.
2.2.7.
Udfordringer forbundet med adgang til lægemidler
Adgang til økonomisk overkommelige, sikre og effektive lægemidler er af afgørende
betydning for alle lande, og udfordringen er særlig stor, når det drejer sig om de mindst
udviklede lande og udviklingslandene. Unionen, som er en vigtig bidragsyder af
sundhedsrelateret hjælp til f.eks.
Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og
Malaria
og andre centrale organisationer
37
, erkender dette. Den tog også initiativ til
partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslandene vedrørende kliniske forsøg
(EDCTP) for at fremskynde udviklingsprocessen for klinisk forskning inden for lægemidler
mod oversete fattigdomsrelaterede sygdomme.
Den rolle, som den intellektuelle ejendom har i forbindelse med adgang til lægemidler, har
været genstand for megen debat. Som det blev anført i en nyere undersøgelse fra WHO-WTO-
WIPO, skyldes den manglende adgang til medicinske teknologier sjældent en enkelt isoleret
faktor
38
. Der er mange faktorer, der påvirker adgangen, men for det meste ikke relateret til
36
37
38
COM(2012) 497.
Herunder GAVI, WHO og UNICEF.
Promoting Access to Medical Technologies and Innovation. Intersections between public health,
intellectual property and trade,
trilateral undersøgelse fra WHO, WIPO og WTO, Genève 2012.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0011.png
IPR, som f.eks. manglende adgang til sundhedspleje af kvalitet, ringe infrastruktur, mangel på
distributions- og forsyningssystemer og manglende kvalitetskontrol. Alligevel kan IPR
påvirke prisen på lægemidler. Udfordringen består i at udarbejde en omfattende løsning på
dette komplekse og mangesidede problem og sikre økonomisk overkommelig adgang til
lægemidler uden at underminere de incitamenter, der er nødvendige for fortsat farmaceutisk
forskning. Det skal bemærkes, at generiske lægemidler spiller en stor rolle og ikke bør
sidestilles med varemærkeforfalskede
39
lægemidler.
Unionen beskæftiger sig med disse udfordringer i forbindelse med IPR i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets beslutning
40
gennem politikker, der skal reducere handelshindringer
både over for innovative og generiske lægemidler, samtidig med at der tilskyndes til
innovation og til at forhindre handel med varemærkeforfalskede lægemidler, som kan være
farlige for patienterne
41
.
EU har navnlig:
–
–
–
sørget for, at alle multilaterale og bilaterale aftaler afspejler disse mål
støttet
Doha Declaration on TRIPS and Public Health
(Doha-erklæringen om TRIPS
og folkesundhed) (gennemført ved forordning (EF) nr. 816/2006)
vedtaget bestemmelser om differentieret prisfastsættelse
42,43,44
og harmoniseret
undtagelsesbestemmelserne vedrørende kliniske forsøg
45
.
Kommissionen vil også undersøge, hvordan man kan forbedre støtten til de udviklingslande,
der gennemfører TRIPS-aftalen, herunder fleksibilitet i relevante tilfælde, som f.eks. i
folkesundhedskriser.
2.2.8.
Miljømæssige udfordringer
IP kan yde et vigtigt bidrag til løsningen af globale miljøproblemer. Trods forsøg på at
svække beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (f.eks. gennem systematisk
obligatorisk licenstildeling eller undtagelser i forbindelse med patenterbarhed) er
incitamenterne i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder afgørende for at fremme
investeringer
46
i grønne teknologier. Med hensyn til klimaforandringer kan hensigtsmæssige
IPR-ordninger spille en positiv rolle, når det drejer sig om at stimulere overførsel og
39
40
41
42
43
44
45
46
Det er værd at bemærke, at visse begreber, såsom dårlig kvalitet, falske eller forfalskede lægemidler
ikke
indeholder
IPR-relaterede
aspekter
—
jf.
WHO-debatten
på
http://apps.who.int/gb/ssffc/pdf_files/A64_16-en.pdf.
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2007, B6-0288/2007.
Counterfeit drugs kill!,
brochure fra WHO og IMPACT, ajourført i maj 2008,
http://www.who.int/impact/FinalBrochureWHA2008a.pdf.
Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske
Union af handelen med visse essentielle lægemidler, EUT L135 af 3.6.2003, s. 5.
Dvs. priser, der giver eksportørerne mulighed for at levere livsvigtige lægemidler til fattige lande til
priser, der kun ligger lidt over deres egne produktionsomkostninger.
EU indleder en evaluering af forordning (EF) nr. 953/2003 i 2014.
EU har indført en såkaldt "Bolar-fritagelse" i direktiv 2004/27/EF.
Are IPR a barrier to the transfer of climate change technology?,
Rapport udfærdiget på vegne af
Europa-Kommissionen (GD Handel), Copenhagen Economics A/S og The IPR Company ApS, 2009,
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2009/february/tradoc_142371.pdf.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udbredelse af innovative grønne
rettighedshavere og for modtagere.
teknologier,
hvilket
indebærer
muligheder
for
Unionen har været initiativtager inden for debatten om klimaforandringer for at fremme og
yde klimafinansiering, der omfatter støtte til grøn teknologi. Unionen har også aktivt bidraget
til den vellykkede afslutning på forhandlingerne om Nagoyaprotokollen til konventionen om
biologisk mangfoldighed (CBD) for så vidt angår adgang til genetiske ressourcer og en fælles
udnyttelse af de fordele, der stammer fra deres anvendelse. Unionen gennemførte og
ratificerede Nagoyaprotokollen i april 2014 og vil fortsat spille en aktiv rolle i den globale
debat om IPR-relaterede spørgsmål.
3.
E
N REVIDERET STRATEGI FOR
IPR
I FORHOLD TIL TREDJELANDE
Det er hensigtsmæssigt at ajourføre 2004-strategien for at tage højde for den viden, man har
indhentet fra 2010-evalueringen, og generelt tage de udfordringer op, der er gennemgået
ovenfor.
Mens rettighedshavere er ansvarlige for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at
beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder både i Unionen og i
tredjelande og for at vedtage operationelle foranstaltninger (f.eks.
teknologiske beskyttelses-
foranstaltninger
for digitale værker beskyttet af ophavsret), spiller også offentlige
myndigheder en rolle, idet de navnlig skal sørge for en ramme, der støtter innovation og
kreativitet og beskytter IPR. Unionen råder over en række "værktøjer", som f.eks. arbejde
gennem internationale organisationer eller bilaterale aftaler, tilsyn og rapportering om,
hvorvidt beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendom i tredjelande er tilstrækkelig, og
samarbejde med tredjelande om at løse specifikke IPR-relaterede problemer.
Effektiviteten af disse værktøjer varierer meget. I visse tilfælde har Unionen juridiske
rettigheder, som i sidste ende kan håndhæves, f.eks. gennem procedurer for bilæggelse af
tvister. I andre tilfælde afhænger EU’s evne til at opnå resultater af tredjelandenes vilje til at
finde en løsning på problemerne.
I Unionen fokuseres der på det økonomiske potentiale i IP og på Unionens rolle som en vigtig
drivkraft bag innovation, vækst og beskæftigelse. Intellektuelle ejendomsrettigheder er af
afgørende betydning for at kunne spore opfinderen/udviklerne, da de skaber trygge rammer
først for opfindelsen af idéer og dernæst for markedsførelsen, hvilket er til gavn for
investeringerne. Intellektuelle ejendomsrettigheder er også aktiver for innovative virksom-
heder, da de er med til at tiltrække finansiering og dermed giver virksomhederne mulighed for
at trives, skabe arbejdspladser, udvikle nye produkter og tjenester til forbrugerne og i sidste
ende eksportere disse produkter og tjenesteydelser til tredjelande. Dette positive kredsløb, der
kan spores tilbage til opfinder og udvikler, kan have en tilsvarende positiv indvirkning på
vækst og beskæftigelse i tredjelande.
3.1.
3.1.1.
Forbedring af interessentgruppernes engagement
Nuværende situation
Den stadig mere mærkbare indflydelse, som IPR-politikken har på vores dagligdag, betyder,
at denne politik i endnu højere grad er i offentlighedens søgelys, og at den dermed også i
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0013.png
stigende grad drøftes i et bredere spektrum. Visse initiativer til IP-politik har lidt under
negative reaktioner, som har ført til deres afvisning også fra europæisk side (jf. den foreslåede
handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning)
eller fra andre sider (jf. SOPA og
PIPA, amerikanske lovgivningsforslag). Der er forskellige årsager til, at disse initiativer har
slået fejl, men fælles for dem var en opfattelse af, at der ikke var blevet taget tilstrækkeligt
hensyn til offentlighedens bekymringer, f.eks. med hensyn til, om disse regler var egnet til en
digital økonomi, eller deres eventuelle indvirkning på de grundlæggende rettigheder og på
det, der kaldes "frihed på internettet".
3.1.2.
Vejen frem
Den seneste debat har afsløret, at der er behov for en bredere dialog med de berørte parter om,
hvilken rolle og betydning intellektuel ejendom har, og hvilken virkning krænkelserne af
intellektuelle ejendomsrettigheder har. Det er også vigtigt at sikre, at rammerne for intellek-
tuel ejendom forbliver tilstrækkeligt fleksible til at fremme - snarere end hindre – den kapa-
citet i den digitale teknologi, der skal skabe vækst, samtidig med at de fremmer innovation.
Der er derfor behov for at forbedre samspillet ikke kun med rettighedshavere, men også med
offentlige myndigheder, civilsamfundet (eventuelt ved at bruge de eksisterende mekanismer,
som f.eks. Kommissionens
civilsamfundsdialog og strategi for markedsadgang)
47
og Europa-
Parlamentet for at drøfte EU’s mål og virkningen af krænkelserne af IPR i tredjelande samt
redegøre for EU’s indsats for at forbedre håndhævelsen af IPR i disse lande og de rammer, der
skal sikre sporbarheden tilbage til opfinderen.
3.2.
3.2.1.
Tilvejebringelse af bedre data
Nuværende situation
I de seneste 15 år er forskningen i de økonomiske aspekter af intellektuel ejendom blevet
udvidet betydeligt (i den forbindelse er den seneste undersøgelse af den intellektuelle
ejendoms bidrag til de økonomiske resultater og beskæftigelsen i Europa særligt værdifuld)
48
.
Visse oplysninger, såsom omfanget og konsekvenserne af IPR-krænkelser, er i sagens natur
vanskelige at få, da de beskæftiger sig med et bagvedliggende fænomen, og da rettigheds-
haverne ofte er tilbageholdende med at give oplysninger.
49
Der er stadig områder, hvor der er
behov for yderligere undersøgelser til støtte for en evidensbaseret politisk beslutningstagning
og til mere præcist at sætte nøjagtige tal på den intellektuelle ejendoms rolle og på
konsekvenserne af krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Forskellige erhvervsorganisationer (f.eks. BSA og IIPA) og advokatfirmaer
50
offentliggør
rapporter om specifikke sektorer, og de vigtigste internationale organisationer, som f.eks.
OECD og WIPO, udfører også lignende arbejde.
47
48
49
50
http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/trade-topics/market-access/.
http://ec.europa.eu/internal_market/intellectual-property/docs/joint-report-epo-ohim-final-
version_en.pdf.
Til trods for, at evalueringen fra 2010 med rette fastslår, at selv om der er meget, der tyder på, at
mængden af krænkelserne af IPR er stigende, er det overordnede omfang, med hvilket varer
varemærkeforfalskes og piratkopieres, ukendt, og der er endnu ikke brugbare metoder, der kan give et
præcist samlet skøn, og der er grænser for, hvad der kan gøres i de konkrete tilfælde.
http://www.taylorwessing.com/ipindex.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0014.png
3.2.2.
Vejen frem
Bedre oplysninger vil have stor betydning for politikere med hensyn til at kunne føre en
velinformeret politisk debat og for eventuelle oplysningskampagner; der findes allerede flere
igangværende initiativer. Hvert år indhenter Kommissionen oplysninger om varer, der er
tilbageholdt ved EU’s grænser
51
, og som mistænkes for at krænke den intellektuelle ejendom,
og Kommissionen har oprettet et
Europæisk Observationscenter for Krænkelser af
intellektuelle ejendomsrettigheder
52
. Blandt opgaverne kan nævnes, at
Observationscentret
bør sikre, at der findes omfattende og pålidelige data om krænkelser af intellektuelle
ejendomsrettigheder i Unionen. I 2013 udarbejdede centret den ovennævnte undersøgelse af
værdien af intellektuel ejendom i Unionen og offentliggjorde også en undersøgelse om
offentlighedens opfattelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den vil også udarbejde
landespecifikke retningslinjer om flere centrale lande. Kommissionen gennemfører
regelmæssigt undersøgelser af situationen vedrørende intellektuel ejendomsret i lande uden
for EU
53
(den tekniske baggrund er nu fremlagt af Observationscentret), som bidrager til at
fastlægge prioriteter og underrette de berørte parter.
3.3.
3.3.1.
EU’s lovgivning som fundament
Nuværende situation
Harmoniseringen har indbyggede fordele, når det handler om at skabe enklere og mere
forudsigelige rammer for forbrugere og erhvervsliv, hvilket fører til vækst og beskæftigelse.
Desuden letter en harmoniseret EU-lovgivning om IPR (f.eks.
toldforordningen
54
eller
håndhævelsesdirektivet
55
) forhandlingerne med tredjelande, da den udgør et klart grundlag for
etableringen af EU's forhandlingsposition.
I de seneste forhandlinger om frihandelsaftaler har der ofte været anmodninger for eksempel
om også at medtage beskyttelsen af handelshemmeligheder og visse nonfoodprodukter som
geografiske betegnelser, hvor der i øjeblikket ikke findes gældende EU-ret. EU’s manglende
harmonisering på nogle områder inden for intellektuelle ejendomsrettigheder kan derfor
vanskeliggøre eller i det mindste begrænse EU’s muligheder for at håndtere visse spørgsmål
vedrørende intellektuel ejendom gennem forhandlinger med lande uden for EU.
3.3.2.
Vejen frem
Kommissionen offentliggør en ny meddelelse om en handlingsplan for, hvordan man
håndterer krænkelser af intellektuel ejendom i Unionen. Der er planlagt ikke-
lovgivningsmæssige foranstaltninger i form af fremme af forholdsmæssige og rimelige
foranstaltninger til håndhævelse af IP og en prioritering af politiske tiltag, der skal sætte mere
fokus på bedre koordinering og en tilpasning til de nuværende politikker, når det handler om
beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
51
52
53
54
55
http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/statistics.
http://ec.europa.eu/internal_market/iprenforcement/observatory/index_en.htm.
http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/trade-topics/intellectual-property/enforcement/.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 1383/2003, EUT L181 af 29.6.2013, s. 15.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder, EUT L157 af 30.4.2004, s. 45.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0015.png
Kommissionen har også for nylig vedtaget et forslag til en retsakt (direktiv) om
handelshemmeligheder (som en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2013) for at
forbedre vilkårene i Unionen for innovative forretningsaktiviteter. I betragtning af
betydningen af handelshemmeligheder vil dette kunne inspirere andre til at følge trop med
hensyn til at yde en sådan beskyttelse.
Da harmonisering kan fremmes ikke kun på EU-plan, men også gennem internationale
traktater, vil det øge EU’s indflydelse, hvis alle medlemsstater ratificerede de relevante
internationale traktater. Blandt andet er visse traktater, som f.eks.
traktaten om varemærkeret
og
Genèveaftalen under Haagarrangementet
(vedrørende industrielle design), blevet
undertegnet af Unionen, men ikke af alle dens medlemsstater.
3.4.
3.4.1.
Styrkelse af samarbejdet inden for EU
Nuværende situation
Det praktiske samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i de forskellige lande
uden for EU er ofte godt. Det er vigtigt, at medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og
EU’s delegationer har bedre kendskab til hinandens aktiviteter i tredjelande. Dette sikrer en
strategisk og sammenhængende tilgang og styrker EU’s evne til effektivt at tackle spørgsmål
vedrørende intellektuel ejendom i de pågældende lande.
3.4.2.
Vejen frem
Mulighederne for yderligere at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og medlems-
staterne (f.eks. udveksling af oplysninger,) bør udforskes ud fra det partnerskab, der f.eks. er
blevet etableret mellem Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervslivet, med henblik på at
gennemføre
strategien for markedsadgang
og således blive mere ressourceeffektiv.
3.5.
3.5.1.
Forbedring af beskyttelsen og håndhævelsen af IPR i tredjelande
Multilateralt og plurilateralt plan
3.5.1.1. Nuværende situation
Den internationale harmonisering giver mulighed for en bred tilnærmelse af regler og skaber
derigennem et mere forudsigeligt IP-miljø. Det indebærer en forhandling af nye multilaterale
traktater, deres ratificering og gennemførelse i praksis samt udvidelsen af medlemskredsen til
at omfatte flere lande uden for EU (f.eks. UPOV for sortsbeskyttelse). I perioden efter TRIPS
blev der imidlertid kun indgået få vigtige multilaterale IPR-aftaler (WIPO’s "internet-
traktater"
56
og traktaterne fra Marrakesh
57
og Beijing
58
).
Som det blev anført i evalueringsundersøgelsen fra 2010, var Kommissionen en aktiv
bidragsyder til håndhævelsen af IP på multilateralt plan, især i WTO's TRIPS-Råd, men
høstede kun begrænset anerkendelse hovedsageligt som følge af modstand fra tredjelande. For
56
57
58
WIPO’s traktat om ophavsret og WIPO’s traktat om fremførelser og fonogrammer.
Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde,
synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede.
Beijingtraktaten om audiovisuelle fremførelser.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0016.png
så vidt angår geografiske betegnelser
59
har der fundet langvarige forhandlinger sted i WTO,
og de vil blive fortsat af Unionen.
En plurilateral strategi kan være effektiv for mindre grupper af lande med lignende politiske
mål.
3.5.1.2. Vejen frem
Selv om disse optioner bør anvendes, hvis de findes, er mulighederne sjældne, og derfor
fortjener andre tiltag opmærksomhed. Det betyder ikke, at EU’s indsats vedrørende
multilateralt arbejde bør indstilles — man vil f.eks. fortsat fremme en bedre beskyttelse af
geografiske betegnelser i WTO såvel som en ordentlig beskyttelse af de geografiske
betegnelser på internettet. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at overveje en ny strategi
for WIPO og gøre organisationen bedre til at leve op til sit mandat.
3.5.2.
På bilateralt plan
Der er et behov for at koncentrere indsats og ressourcer på de mest relevante lande. Bilaterale
kontakter — hvoraf der findes flere kategorier, som anført nedenfor — giver gode muligheder
for på en skræddersyet måde at behandle specifikke spørgsmål og behov hos individuelle
partnere, især med vores "prioriterede lande". Bilateralt arbejde kan også fortsættes med
relevante regionale organisationer inden for intellektuel ejendom (f.eks. OAPI og ARIPO
60
).
3.5.2.1. Nuværende situation
– Bilaterale handelsaftaler
Sådanne aftaler kan rette op på landespecifikke udfordringer i forbindelse med IPR og har
givet mulighed for en bedre til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i
tredjelande, som anført i evalueringsundersøgelsen fra 2010. Unionen anvender som reference
den eksisterende EU-lovgivning og afpasser ambitionsniveauet til partnerlandets
udviklingsniveau. For de mindst udviklede lande og de fattigste udviklingslande kan en række
mere begrænsede bestemmelser om intellektuel ejendomsret komme i betragtning.
Det er lykkedes at integrere kapitler om intellektuel ejendom og håndhævelse i de seneste
handelsaftaler med Den Europæiske Union. I de seneste aftaler med lande i det østlige
partnerskab (f.eks. Georgien, Moldova og Ukraine) er der opnået betydelige
lovgivningsmæssige standarder i henhold til EU-retten. Nogle indeholder væsentlige
forbedringer af TRIPS (f.eks. Canada, Republikken Korea og Singapore), mens andre også er
interessante, da de indeholder forbedringer ud over de minimale internationale standarder
(f.eks. Mellemamerika, Colombia og Peru).
Igangværende forhandlinger om handelsaftaler omfatter Mercosur, Marokko, Japan, Thailand,
USA og Vietnam.
59
60
Dvs. forhandlinger om indførelse af en multilateral ordning for meddelelse og registrering af
geografiske betegnelser for vin og spiritus samt spørgsmål om udvidelsen af beskyttelsen af geografiske
betegnelser, der er fastsat i TRIPs-aftalens artikel 23, til at omfatte andre produkter end vin og spiritus.
Organisation Africaine de la Propriété Intellectuelle (OAPI - den afrikanske organisation for intellektuel
ejendom) og African Regional Industrial Property Organisation (ARIPO - afrikansk regional
organisations mærkning af intellektuel ejendomsret).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0017.png
– Dialoger om intellektuel ejendom
For lande, med hvilke Unionen ikke fører forhandlinger, håndteres udfordringerne i relation
til IPR rent praktisk ved, at der etableres dialoger eller arbejdsgrupper vedrørende intellektuel
ejendom med regelmæssige udvekslinger mellem Unionen og de relevante myndigheder i
landene uden for EU. I evalueringsundersøgelsen fra 2010 fremhævedes det positive bidrag
fra dialogerne om intellektuel ejendom med hensyn til at øge bevidstheden hos de nationale
myndigheder om disse spørgsmål og afklare gensidige fortolkninger og holdninger.
Der foregår i øjeblikket flere dialoger om intellektuel ejendom. De gør det muligt for
Kommissionen at rejse systemiske spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom, dele bedste
praksis og, hvor det er relevant, tilbyde udviklingslandene bistand, f.eks. med udviklingen af
national lovgivning og håndhævelsespraksis. Dialogen og arbejdsgruppen vedrørende
intellektuel ejendom med Kina gjorde det f.eks. muligt for Unionen at få tilsagn om styrket
håndhævelse, f.eks. den såkaldte "særlige kampagne", og yde bidrag til den interne
gennemgang af kinesisk lovgivning om intellektuel ejendom.
Der findes også dialoger med partnere, der har lignende IPR-ordninger, f.eks. USA og Japan,
om udveksling af information og synspunkter vedrørende problemer og bedste praksis.
Håndhævelsen af IPR er også et prioriteret område, som er udpeget i EU’s bilaterale aftaler
om toldsamarbejde. I den forbindelse blev der undertegnet en ny toldhandlingsplan mellem
EU og Kina om håndhævelsen af IPR for perioden 2014-2017.
– Teknisk bistand
Udviklingslande, der ønsker at forbedre deres IPR-ordning, mangler ofte færdigheder og/eller
ressourcer til at gøre dette. IP-relateret teknisk bistand har til formål at afhjælpe dette
61
gennem aktiviteter, som f.eks. uddannelse af embedsmænd, oplysningskampagner og
lovgivningsmæssig bistand (f.eks. til at overholde internationale forpligtelser og udnytte
disponibel fleksibilitet).
Mens virkningerne af teknisk bistand sjældent kan mærkes på kort sigt, bemærkedes det i
evalueringsundersøgelsen fra 2010, at EU-finansierede projekter og teknisk bistand har
forbedret den tekniske kapacitet hos nationale institutioner og retshåndhævende myndigheder
med hensyn til at håndtere sager om intellektuelle ejendomsrettigheder.
F.eks. afspejler det vellykkede projekt "EU-China
Project on the Protection of Intellectual
Property Rights"
(IPR 2, 2007-11) med en samfinansiering på 16 mio. EUR en gensidig
forpligtelse til effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina. Det vil
forbedre kapaciteten til at udforme og gennemføre effektiv bistand, hvis man inddrager
organisationer, som f.eks.
Den Europæiske Patentmyndighed, Kontoret for Harmonisering i
det indre marked
(herunder gennem en eventuel udstationering hos EU-delegationerne)
og
EF-Sortsmyndigheden.
61
http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=328.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0018.png
– Tvistbilæggelse og andre afhjælpende foranstaltninger
Unionen overvåger fortsat situationen i forbindelse med intellektuel ejendomsret i tredjelande
og presser på med hensyn til overholdelsen af internationale aftaler, navnlig gennem dialog og
forhandling. WTO’s procedurer for tvistbilæggelse kan også anvendes ved overtrædelser af
TRIPs-aftalen. Den blotte tilstedeværelse af disse procedurer kan være en afskrækkende
mekanisme i forbindelse med eventuelle overtrædelser. Lignende procedurer indgår også i de
fleste af vores bilaterale handelsaftaler.
Forordningen om handelshindringer
62
— som gør det muligt for EU’s virksomheder at
indgive klager over eventuelle overtrædelser af internationale handelsregler — er allerede
blevet anvendt til at håndtere overtrædelser af IP-reglerne, og anvendes stadig i de relevante
tilfælde.
3.5.2.2. Vejen frem
Selv om de bilaterale tiltag er mere ressourcekrævende end multilaterale eller plurilaterale
muligheder, er de tidligere blevet anvendt intensivt med positive resultater og bør fortsættes
under den reviderede strategi. Det er vigtigt at stile mod en bedre sammenhæng mellem IPR
og andre politikker.
Som eksempel kan nævnes Unionens strategi for deltagelse i internationalt samarbejde om
forskning og innovation, hvor det er af stor betydning at sikre en retfærdig og rimelig
behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder fra EU-partnerlandenes side. EU’s
finansieringsprogrammer for forskning og innovation, i øjeblikket benævnt "Horisont 2020",
er åbne for deltagelse fra internationale partnerlande og tilbyder adgang til et europæisk indre
marked med forudsigelige og retfærdige regler til beskyttelse af intellektuel ejendom. På langt
sigt bør man tilstræbe, at denne åbenhed gengældes af alle EU’s partnerlande, også ved at
sikre en tilsvarende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
I forbindelse med de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter afhænger indrømmelsen af
markedsøkonomisk status blandt andet af beskyttelsen af intellektuel ejendom i det
pågældende land.
For lande, der konstant bryder internationale forpligtelser vedrørende IP-reglerne med
alvorlige følger for EU, og hvor myndighederne ikke er villige til at samarbejde, eller hvor et
samarbejde viser begrænsede resultater, kan Kommissionen overveje at begrænse disse landes
deltagelse i specifikke EU-finansierede programmer, eller finansieringen heraf, til
tilstrækkeligt alvorlige og klart definerede tilfælde. Det vil ikke påvirke de programmer, der
finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond, eller instrumentet for udviklingssamarbejde.
Kommissionens dialoger om politik med partnerlandene kan også anvendes til at tackle
spørgsmål om alvorlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. For at sikre
sammenhængen skal der gøres en indsats for at tilskynde medlemsstaterne til at anvende
sådanne eller andre fremgangsmåder i fællesskab.
Hvad angår frihandelsaftaler skal det imidlertid anerkendes, at forhandlingerne om IPR-
kapitler fortsat vil være en udfordring. Mange af de lande, som Unionen fører forhandlinger
med, eller er ved at indlede forhandlinger med, har den opfattelse, at de ikke står til at vinde
62
http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/trade-barriers.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0019.png
ved en effektiv IPR-ordning. At opnå et fornuftigt resultat for Unionen vil derfor kræve
løbende bevidstgørelse og opsøgende arbejde for alle interessentgrupper både på teknisk og
undertiden på politisk plan.
3.6.
3.6.1.
Bistand til EU-rettighedshavere i tredjelande
Nuværende situation
Det er af stor betydning at have ekspertise i lokalområderne både for at bistå EU-
rettighedshavere
63
og lette samspillet mellem Unionen og de lokale myndigheder. Derfor har
flere medlemsstater IP-attachéer i deres delegationer i vigtige lande. Også af denne grund har
Kommissionen oprettet tre IPR-helpdeske for at yde bistand til EU’s virksomheder, især de
små og mellemstore virksomheder (SMV’erne). Disse helpdeske dækker Kina, Sydøstasien
og Sydamerika. De har til formål at sørge for, at europæiske SMV’er træffer de bedste
beslutninger i relation til IPR for deres virksomhed og sikre, at de ved, hvordan man effektivt
beskytter deres immaterielle aktiver.
64
3.6.2.
Vejen frem
Unionen vil undersøge muligheden for at øge adgangen til ekspertise inden for intellektuel
ejendom i EU’s delegationer i nøgleregioner enten gennem ekstra personale eller gennem
IPR-helpdeske.
I forbindelse med den flerårige finansielle ramme 2014-2020
65
overvejer
Kommissionen at udvide helpdesk-tjenesterne for SMV’erne og tilpasse dem til nye behov.
Styrkelsen af ekspertise inden for intellektuel ejendom i EU’s delegationer vil tage
udgangspunkt i eksisterende ressourcer og integrere disse bedre (attachéernes IP-kendskab i
EU’s delegationer, medlemsstaternes ambassader og IPR-helpdeske). Kommissionen og
medlemsstaterne vil også sikre, at IP-ekspertisen formidles bredt gennem EU-initiativer, der
støtter den internationale ekspansion af SMV’er
66
. Det vil gøre det muligt, at udvide fordelene
ved eksisterende netværk og sikre en forbedring af de oplysninger, der skal indsamles om IP-
forhold i vigtige regioner, og gøre det muligt for virksomhederne at få bedre kendskab til den
IP-praksis, som de skal tage hensyn til, når de bliver internationale.
3.7.
3.7.1.
Geografisk fokus
Nuværende situation
På grundlag af en omfattende undersøgelse blandt europæiske og internationale
interessentgrupper ajourfører EU hvert andet år sin liste over prioriterede lande, hvor
rettighedshavere fra EU lider under utilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder og/eller håndhævelse
67
.
63
64
65
66
67
F.eks.
IPR-helpdesken for SMV'er i Kina
—
http://www.china-iprhelpdesk.eu.
Helpdeskene samarbejder med lokale organisationer og yder følgende service: personlig
ekspertrådgivning, udarbejdelse af generelt og skræddersyet uddannelsesmateriale, specialiserede
uddannelsesworkshopper, forbindelser med eksterne eksperter og med statslige myndigheder i de
regioner, der er tiltænkt støtte, erhvervsmæssige netværksarrangementer og oplysningskampagner.
Jf. COSME (EU’s program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder),
http://ec.europa.eu/enterprise/initiatives/cosme/index_en.htm.
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/documents/internationalisation/.
Jf.
Arbejdsdokument
fra
Kommissionens
tjenestegrene
SWD(2013)30,
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/march/tradoc_150789.pdf.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0020.png
3.7.2.
Vejen frem
En sådan prioritering har fungeret godt og vil fortsætte, da den sikrer en fokuseret og
ressourceeffektiv tilgang.
3.8.
Indsatsområder
Denne strategi har til formål at sikre kontinuitet i forhold til den politik, som Den Europæiske
Union har fulgt siden 2004, ved at bygge videre på og styrke det, som har fungeret godt, for så
vidt angår de teknologiske forandringer og udfordringerne i forbindelse med IPR og den
samfundsmæssige udvikling, der har fundet sted inden for de seneste 10 år. For at løse
ovennævnte problemer tages følgende indsatsområder op af Kommissionen:
•
•
sikre regelmæssig kontakt med alle interessentgrupper for at øge bevidstheden om og
udstikke retningslinjer for politikken
forbedre dataindsamling og rapportering med henblik på at forbedre forståelsen af
betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder og virkningen af en krænkelse
heraf; gennemføre regelmæssige undersøgelser for at opstille en liste over
prioriterede lande, som er genstand for en særlig indsats fra Unionens side
sikre at Unionen spiller en stærk og kohærent rolle i internationale IPR-fora i tråd
med Lissabontraktaten
fortsætte den multilaterale indsats for at forbedre de internationale rammer for IPR,
herunder ved at tilskynde til yderligere ratificering af gældende traktater; fremme
ratificeringen af relevante IPR-traktater i alle EU-medlemsstater
sikre, at kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder i bilaterale handelsaftaler
giver tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af rettighedshavere og retter op på centrale
svagheder i partnerlandenes IPR-ordninger, samtidig med at forpligtelserne over for
tredjelandes udviklingsniveau tilpasses
sikre, at Kommissionen kan anvende tvistbilæggelsesmekanismer eller andre
afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af krænkelser af EU’s rettigheder i henhold til
internationale aftaler
fortsætte og om muligt øge dialogerne om intellektuel ejendom med centrale
tredjelande; udnyttelse af indflydelse
sikre fremskridt i handelsmæssige og politiske dialoger på højt plan inden for klart
identificerede spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom
skabe og fremme bevidstheden om egnede programmer i relation til intellektuel
ejendom med henblik på teknisk bistand til tredjelande, herunder eventuel
anvendelse af fleksibilitet inden for IP; udnyttelse af indflydelse
ekspertise, som relevante internationale organisationer har i gennemførelsen af
programmer vedrørende teknisk bistand
•
•
•
•
•
•
•
•
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452911_0021.png
•
etablere stærkere forbindelser mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EU’s
erhvervsliv for direkte at kunne støtte erhvervsdrivende i at håndtere IP-relaterede
problemer, øge netværksarbejdet og koordineringen af tiltag mellem Unionen og
medlemsstaternes repræsentationer i tredjelande
tilstræbe bedre sammenhæng mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og andre
politikker, f.eks. overveje at begrænse deltagelse i eller finansiering af specifikke
EU-finansierede programmer på tilstrækkelig alvorlig og klart afgrænsede sager og
forbedre sammenhængen mellem Kommissionen og medlemsstaterne i tredjelande
omkring dette mål
fortsætte bistand til rettighedshavere (ved hjælp af projekter, som f.eks.
IPR-
helpdeske),
og overveje en eventuel udvidelse heraf samt en yderligere
udstationering af eksperter til centrale EU-delegationer.
•
•
21