PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014
KOM (2014) 0398
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.7.2014

COM(2014) 398 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Omstilling til en cirkulær økonomi:

et program for et Europa uden affaldsproduktion

{SWD(2014) 206 final}

{SWD(2014) 211 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden

affaldsproduktion

1. Indledning: en cirkulær

økonomi

som støtte for bæredygtig vækst

Værdifulde materialer går tabt i vores

økonomier.

I en verden, hvor efterspørgslen efter og

konkurrencen om begrænsede og i nogle tilfælde knappe ressourcer fortsat

øges,

og hvor

presset på ressourcer betyder større forringelser og skrøbelighed på miljøområdet, kan Europa

drage

økonomisk

og miljømæssig nytte og fordel af at udnytte disse ressourcer bedre. Siden

den industrielle revolution har vores

økonomier

udviklet et "tag-producer-forbrug-smid væk"-

vækstmønster

–

en lineær model, der bygger på den antagelse, at ressourcerne er rigelige,

tilgængelige og nemme at bortskaffe. Det bliver mere og mere klart, at dette mønster truer

Europas konkurrenceevne.

Skiftet i retning af en mere cirkulær økonomi er afgørende for at kunne gennemføre

dagsordenen om ressourceeffektivitet under Europa 2020-strategien for intelligent,

bæredygtig og inklusiv vækst

. Større og bæredygtige forbedringer af ressourceeffektiviteten

er inden for rækkevidde og kan give store

økonomiske

gevinster.

Cirkulære

økonomiske

systemer fastholder produkters merværdi så længe som muligt og

eliminerer affald. De holder ressourcerne inden for

økonomien,

når produkter har nået enden

på deres levetid, således at de kan bruges produktivt igen og igen og derigennem skabe

yderligere værdi. Overgangen til en mere cirkulær

økonomi

kræver

ændringer

i hele

værdikæden, fra produktdesign til nye forretnings og markedsmodeller, fra nye måder at

omdanne affald til en ressource på til nye former for forbrugeradfærd. Dette indebærer en

fuldstændig

ændring

af systemet, og det kræver innovation, der ikke begrænser sig til

teknologi, men også omfatter organisation, samfund, finansieringsmetoder og politikker. Selv

i en meget cirkulær

økonomi

vil der fortsat forekomme lineære elementer, da der er behov for

nye ressourcer og restaffald bliver bortskaffet.

Industrien anerkender allerede de store forretningsmæssige fordele ved at forbedre

ressourceproduktiviteten. Det anslås, at forbedringer af ressourceeffektiviteten i

værdikæderne kan reducere behovet for materialeinput med 17-24 % i 2030

, og at en bedre

udnyttelse af ressourcer potentielt kan udløse besparelser på 630 mia. EUR om

året

for den

europæiske industri

. Ifølge erhvervsinitierede undersøgelser, der er baseret på modellering

på produktniveau, kan cirkulære tilgange give EU's industri betydelige materialebesparelser

og et potentielt løft af EU's BNP på op til 3,9 %

ved at skabe nye markeder og nye produkter

og skabe værdi for virksomhederne. Det er ikke overraskende, at mange virksomheder hele

tiden arbejder med at forbedre deres ressourcestyring, men de bliver holdt tilbage af en række

markedshindringer.

KOM(2010) 2020 og KOM(2011) 21.

Meyer, B. et al (2011) "Macroeconomic modelling of sustainable development and the links between the

economy and the environment". Undersøgelse foretaget for Europa-Kommissionen (GD Miljø), tilgængelig på

http://ec.europa.eu/environment/enveco/studies_modelling/pdf/report_macroeconomic.pdf

"Guide to resource efficiency in manufacturing: Experiences from improving resource efficiency in

manufacturing companies". Europe INNOVA (2012).

Ellen MacArthur Foundation (2012) Towards the Circular Economy: Economic and business rationale for an

accelerated transition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske platform for ressourceeffektivitet på højt plan

, der består af udvalgte

repræsentanter for regeringer, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, har opfordret til

en omstilling til en mere cirkulær

økonomi,

som i højere grad er baseret på genbrug og

genanvendelse af høj kvalitet, og som er meget mindre afhængig af primære råstoffer.

I sin

Køreplan til et ressourceeffektivt Europa

fra 2011

foreslog Kommissionen en ramme for

foranstaltninger og understregede behovet for en integreret tilgang på tværs af mange

politiske områder og niveauer. De vigtigste ideer fra køreplanen er nu videreført i det syvende

miljøhandlingsprogram

Omstillingen til mere cirkulære økonomiske modeller indebærer meget lysere

fremtidsudsigter for den europæiske økonomi. Den vil gøre Europa i stand til at løfte de

aktuelle og fremtidige udfordringer med globalt pres på ressourcer og stigende

forsyningsusikkerhed. Ved at føre ressourcer tilbage til produktionen igen og igen og

begrænse affaldet og afhængigheden af usikre forsyninger åbnes en direkte vej til at forbedre

økonomiens modstands- og konkurrencedygtighed. Omstillingen bidrager til at afkoble

økonomisk vækst fra ressourceforbruget med dettes følgevirkninger og giver mulighed for

bæredygtig og vedholdende vækst.

Ressourceproduktiviteten i EU steg med 20 % i 2000-2011, men dette kan delvis skyldes

recessionen. Fortsætter denne tendens vil det føre til en yderligere stigning på 30 % frem til

2030, og det vil kunne øge BNP med næsten 1 % og samtidig skabe over to millioner ekstra

job sammenlignet med et uændret scenarie

. En optrapning af indsatsen for at øge

ressourceproduktiviteten vil gå hånd i hånd med eksisterende målsætninger i EU-politikken,

såsom reduktion af kulstofemissioner, øget energieffektivitet, bæredygtig genindustrialisering

af den europæiske økonomi og sikring af adgangen til råstoffer, og vil samtidig reducere

påvirkningen af miljøet og emissionen af drivhusgasser.

En lang række gennemprøvede foranstaltninger til fremme af ressourceeffektiviteten har vist,

at de kan betale sig, og at de har potentiale til at blive anvendt mere systematisk. Der bliver

også iværksat de nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at ændringerne fører til rigelige

beskæftigelsesmuligheder, bl.a. gennem meddelelsen om grøn beskæftigelse og den grønne

handlingsplan for SMV'er

2. Etablering af en gunstig politisk ramme

Markederne er en vigtig drivkraft for ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, eftersom

materialer og energi er blevet de vigtigste inputomkostninger for mange virksomheder.

Markederne skaber allerede ændringer, men der er en række markedsbarrierer, som står i

vejen for en effektiv forvaltning af ressourcer. Affaldsforebyggelse, miljøvenligt design,

genbrug og lignende foranstaltninger kan give samlede besparelser på 600 mia. EUR eller 8 %

af EU-virksomhedernes årlige omsætning og vil kunne reducere de samlede årlige

drivhusgasemissioner med 2-4 %

. For at realisere denne målsætning er det imidlertid

nødvendigt at fjerne de markedshindringer, der står i vejen for udnyttelsen af disse

muligheder.

http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/re_platform/index_en.htm.

KOM(2011) 571.

EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171-200.

Modelling the Economic and Environmental Impacts of Change in Raw Material Consumption

(2014),

Cambridge Econometrics et al.

Henvisning til meddelelser, som skal vedtages samtidig.

The opportunities to business of improving resource efficiency

(2013), AMEC et al.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig med at en øget ressourceproduktivitet kan være til gavn for en lang række sektorer,

vil den også gøre det muligt for europæiske virksomheder at udnytte den hurtige vækst på

markedet for miljøindustrier, hvor der forventes en fordobling mellem 2010 og 2020.

Internationalt efterspørges forbedringer af ressourceeffektiviteten i en lang række industrielle

sektorer.

Eksisterende infrastruktur, forretningsmodeller og teknologi fastholder sammen med

etablerede adfærdsmønstre økonomier i den lineære model. Virksomheder mangler muligvis

oplysninger om, tro på og kapacitet til omstillingen til den cirkulære økonomis løsninger. I det

finansielle system stilles der ofte ikke midler til rådighed for investeringer i

effektivitetsforbedringer eller innovative forretningsmodeller. De opfattes som mere risikable

og komplekse, hvilket afskrækker mange traditionelle investorer. De almindelige

forbrugervaner kan også være en hindring for udviklingen af nye produkter og tjenester.

Denne type barrierer har en tendens til at vare ved, når priserne ikke afspejler

ressourceforbrugets reelle omkostninger for samfundet, og når det ikke lykkes det politiske

niveau at sende stærke og konsekvente signaler om omstillingen til en cirkulær

økonomi.

Kommissionen vil på baggrund af dokumentation vedrørende centrale produkter, materialer

og værdikæder arbejde sammen med interesserede parter om at udvikle en gunstig ramme for

den cirkulære

økonomi.

Dette skal ske via foranstaltninger, der kombinerer intelligent

regulering, markedsbaserede instrumenter, forskning og innovation, incitamenter,

informationsudveksling og støtte til frivillige tiltag. En sådan ramme vil bidrage til målet om

en bæredygtig industriel renæssance i EU og vil kunne støtte sig til proaktive forbrugere og

virksomheder

–

med et særligt fokus på SMV'er. Internationalt bør EU arbejde tæt sammen

med andre partnere både på multilateralt og bilateralt niveau for at sikre, at konceptet om en

cirkulær økonomi får den størst mulige virkning.

Kommissionen vil:

foretage en yderligere analyse af de største markeds- og forvaltningsmæssige mangler, som

vanskeliggør affaldsproduktions eliminering og genbruget af affald

–

under hensyntagen til

forskelligartetheden i materialernes art og anvendelse

–

med henblik på at skabe en gunstig

politisk ramme for ressourceeffektivitet på EU-niveau.

2.1. Design og innovation til en cirkulær

økonomi

I en cirkulær økonomi udfases affald "via design", og det involverer typisk innovation i hele

værdikæden i stedet for løsninger, der er begrænset til enden på et produkts levetid. Disse

cirkulære tilgange omfatter bl.a. at:

reducere den mængde materialer, der kræves for at levere en bestemt tjeneste (let

konstruktion)

forlænge produkters levetid (holdbarhed)

reducere energiforbruget og materialer i produktion og anvendelsesfaser (effektivitet)

begrænse anvendelsen af materialer, der er farlige eller vanskelige at genanvende i produkter

og produktionsprocesser (substitution)

skabe markeder for sekundære råstoffer (genanvendelige materialer – på grundlag af

standarder, offentlige indkøb osv.)

designe produkter, der er lettere at vedligeholde, reparere, genfremstille eller genanvende

(miljøvenligt design)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikle de tjenester, som forbrugerne har behov for i denne henseende (vedligeholdelses-

/reparationstjenester osv.)

tilskynde til og understøtte affaldsbegrænsning og sortering af høj kvalitet hos forbrugerne

tilskynde til sortering og etablering af indsamlingssystemer, der minimerer omkostningerne

ved genanvendelse og genbrug

fremme samlingen af aktiviteter for at forhindre, at biprodukter ender som affald (industriel

symbiose)

fremme et bredere og bedre udvalg for forbrugerne i form af leje-, låne- og deletjenester som

et alternativ til at eje produkter og samtidig sikre forbrugernes interesser (med hensyn til pris,

beskyttelse, oplysninger, aftalebetingelser, forsikringsaspekter osv.).

Et vigtigt udgangspunkt er produktionsprocessers, produkters og tjenesteydelsers design.

Produkters design kan ændres, så de kan bruges længere, repareres, opgraderes, genfremstilles

eller i sidste ende genanvendes, i stedet for at de smides væk. Produktionsprocesser kan i

højere grad baseres på muligheden for at genbruge produkter og råstoffer og naturressourcers

evne til at regenerere, mens innovative forretningsmodeller kan skabe en ny forbindelse

mellem virksomheder og forbrugere.

Følgende konceptdiagram viser i forenklet form de vigtigste faser i en model over den

cirkulære

økonomi,

hvor hver enkelt fase repræsenterer muligheder for at reducere

omkostningerne og afhængigheden af naturressourcer. Derigennem

øges

væksten og

beskæftigelsen og samtidig begrænses affaldet og de skadelige emissioner til miljøet. Disse

faser er hver især forbundne, eftersom materialer kan kaskadeanvendes, f.eks. ved at

industrien udveksler biprodukter, produkter istandsættes eller genfremstilles, eller ved at

forbrugerne tilvælger produktservicesystemer. Målet er at minimere de ressourcer, der slipper

ud af cirklen, så systemet kan fungere optimalt.

Nogle EU-politikker og instrumenter indeholder allerede værktøjer og incitamenter, der er i

overensstemmelse med modellen for den cirkulære økonomi. Affaldshierarkiet, som ligger til

grund for EU's affaldslovgivning, fører gradvis til indførelse af de foretrukne former for

affaldsforebyggelse, forberedelse til genbrug og genanvendelse og indeholder samtidig

incitamenter til at stoppe affaldsdeponeringen. Kemikaliepolitikken har til formål at udfase

særligt problematiske giftige stoffer. Nogle foranstaltninger inden for miljøvenligt design af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energirelaterede produkter omfatter krav om holdbarhed og krav om lettere genanvendelse.

Bioøkonomistrategien

fremmer bæredygtig og integreret brug af biologiske ressourcer og

affaldsstrømme til produktion af fødevarer, energi og andre biobaserede produkter.

Klimapolitikken skaber incitamenter til at spare på energien og reducere

drivhusgasemissionerne.

En fælles og sammenhængende EU-ramme til fremme af den cirkulære økonomi vil kunne

bidrage til at kombinere disse elementer med Horisont 2020 med henblik på at løse den

forsknings- og innovationsmæssige udfordring

Med henblik på at støtte design og innovation til en mere cirkulær

økonomi

vil

Kommissionen:

under EU's forsknings- og innovationsprogram (Horisont 2020) demonstrere mulighederne

for omstilling til en cirkulær

økonomi

på europæisk plan gennem storstilede

innovationsprojekter rettet mod samarbejde i og mellem værdikæder, kompetenceudvikling

og støtte til anvendelsen af innovative løsninger på markedet.

opbygge et stærkt partnerskab til støtte for forskningspolitik og innovative politikker på

området cirkulær

økonomi

fremme udviklingen af mere cirkulære modeller for produkter og tjenester, også gennem en

mere sammenhængende produktpolitik, og yderligere udbygge anvendelsen af direktivet om

miljøvenligt design ved at lægge yderligere vægt på ressourceeffektivitet, herunder kriterier

for de fremtidige prioriterede produktgrupper i arbejdsplanen for 2015-2017

fremme kaskadeprincippet inden for bæredygtig anvendelse af biomasse under hensyntagen

til alle sektorer, der anvender biomasse, således at biomasse kan udnyttes på den mest

ressourceeffektive måde.

2.2. Frigørelse af investeringer i den cirkulære økonomi

EU og medlemsstaterne bør opmuntre til investeringer i innovation inden for cirkulær

økonomi

og dette koncepts udbredelse. De bør samtidig på baggrund af reformen af det

finansielle system arbejde for at fjerne hindringer for private investeringer i

ressourceeffektivitet. Kommissionens seneste forslag om ikke-finansiel rapportering

langsigtet finansiering

og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser

indeholder krav om at

offentliggøre relevante oplysninger til investorer eller at tage hensyn til investeringsrisici i

forbindelse med ressourceknaphed og klimaændringer.

For at mindske risikoen for investorerne udvikles der innovative finansielle instrumenter,

f.eks. Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks finansieringsfacilitet for

naturkapital. Offentligt-private partnerskaber er også effektive instrumenter til at mobilisere

private tiltag og investeringer i ressourceeffektivitet. Det offentligt-private partnerskab inden

for bæredygtig forarbejdningsindustri (SPIRE) og det fælles teknologiinitiativ for

biobaserede industrier bidrager aktivt til målene for den cirkulære

økonomi.

COM(2012) 60.

Se bilaget til denne meddelelse.

COM(2013) 207.

COM(2014) 168.

COM(2014) 167.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den offentlige politik spiller yderligere en rolle, idet den sender signaler vedrørende

investeringer i ressourceeffektivitet ved at afskaffe miljøskadelig støtte og erstatte beskatning

af arbejde med beskatning af forurening og ressourcer. Fremskridtene med hensyn til

miljøafgiftsreformer i EU behandles i forbindelse med det europæiske semester for

samordning af de

økonomiske

politikker.

Med henblik på at frigøre investeringer i den cirkulære

økonomi

vil Kommissionen:

tage fat på de lovende områder, der blev identificeret ved rundbordskonferencen om

finansiering af ressourceeffektivitet

, dvs.: innovative finansielle instrumenter, inddragelse af

ressourcespørgsmål i virksomheders regnskabsregler, præcisering af finansielle institutioners

ansvar med hensyn til bæredygtighed (omsorgspligt), udvikling af metoder til at gennemføre

"ressource-stresstests" for virksomheder og undersøgelse af potentialet for, at

obligationsmarkedet kan mobilisere yderligere finansieringsmidler til projekter inden for

ressourceeffektivitet

udarbejde vejledning om mulighederne i de nye direktiver om offentlige indkøb på området

grønne offentlige indkøb og en anbefaling om overvågning af medlemsstaternes resultater

med hensyn til at opnå det vejledende mål på 50 %

for disse indkøb, støtte innovative

instrumenter som f.eks. prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af

innovative løsninger samt fremme oprettelsen af netværk for grønne offentlige indkøb

mellem offentlige myndighederne

integrere den cirkulære økonomis prioriteringer i EU's finansieringsordninger og opfordre

medlemsstaterne til at gøre brug af den tilgængelige EU-støtte i programmer og projekter om

den cirkulære økonomi, især gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde.

2.3. Mobilisering af virksomheder og forbrugere og støtte til SMV’er

Erhvervslivet og forbrugerne er stadig de centrale aktører i forbindelse med overgangen til en

mere cirkulær

økonomi.

Tidlige og sene beslutninger i værdikæden bør afstemmes bedre,

således at der skabes en sammenhængende incitamentsstruktur for producenter, investorer,

distributører, forbrugere og genbrugere, og en ligelig fordeling af omkostninger og fordele

sikres. Markedsmekanismer bør anvendes til at sikre den meste effektive tildeling og

anvendelse af ressourcer, og der bør træffes foranstaltninger i tilfælde af markedssvigt eller

innovationsflaskehalse. Der bør opbygges markeder for sekundære materialer. Særlig

opmærksomhed bør rettes mod at give iværksættere mulighed for at komme ind på nye

markeder, der er forbundet med den cirkulære

økonomi,

og mod at sikre, at det nødvendige

kompetencegrundlag er til stede på arbejdsmarkedet. Forbrugerne skal klædes på til at træffe

kvalificerede valg ved hjælp af bedre oplysning om forskellige produkters miljøvenlighed.

Den europæiske platform for ressourceeffektivitet har påpeget

betydelige muligheder for

virksomhederne i de forskellige faser af det kredsløb, hvor materialer føres tilbage til

produktionsprocessen, i forskellige dele af den oprindelige forsyningskæde eller i andre

forsyningskæder. Disse muligheder bygger på erfaringer med vellykkede initiativer, som kan

opskaleres og anvendes mere bredt. De omfatter:

MEMO/13/110.

KOM(2008) 400.

http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/documents/erep_manifesto_and_policy_recommendation

s_31-03-2014.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i produktionsfasen: standarder for bæredygtige indkøb, frivillige ordninger under ledelse af

industrien og detailbranchen samt industriel symbiose for at skabe markeder for biprodukter

i distributionsfasen: forbedring af oplysningerne om de ressourcer, som produkterne

indeholder, og hvordan de kan repareres eller genanvendes. Platformen anbefaler et såkaldt

"produktpas"

i forbrugsfasen: fælles forbrugsmodeller baseret på lån, bytte og leje af produkter og

produktservicesystemer, der kan give en bedre udnyttelse af underudnyttede aktiver eller

ressourcer (f.eks. biler, værktøjer, boliger).

Pilotfasen for miljømæssige fodaftryk, som omhandles i Kommissionens meddelelse

Opbygning af det indre marked for grønne produkter

søger at samle de berørte parter med

henblik på at udvikle en fælles, fastlagt måde at måle produkters og organisationers

miljøpåvirkning på. Efter pilotfasen vil Kommissionen vurdere, om disse metoder er en

succes, således at de kan anvendes i eksisterende eller nye instrumenter med henblik på at

forbedre produkters miljøpræstationer.

Sådanne foranstaltninger bør opskaleres for at sikre gode rammebetingelser og ensartede

vilkår for etablerede og nye virksomheder, så de kan tilpasse sig globale ressourcemæssige

megatrends, og for at belønne de bedste virksomheder, opmuntre nye iværksættere til at

udvikle fremtidens forretningsløsninger, teste dem på markedet og stille troværdige

oplysninger til rådighed for forbrugerne. Den proces med deltagelse af flere parter, der er

blevet lanceret inden for rammerne af Den Europæiske Forbrugerdagsorden

, har

understreget behovet for effektive værkøjer til at imødegå vildledende og ubegrundede

miljøpåstande.

Arbejdsstyrken skal være i besiddelse af de kvalifikationer, der er nødvendige for at sikre en

effektiv overgang med høj beskæftigelse

. Med meddelelsen om Grøn beskæftigelse

er der

blevet skabt rammer, der kan

åbne

op for de jobskabelsesmuligheder, som findes i en mere

cirkulær og ressourceeffektiv

økonomi.

Nationale, regionale og lokale myndigheder og

arbejdsmarkedets parter spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at stille målrettet og

koordineret støtte (med særligt fokus på SMV'er) til rådighed i form af investeringer,

infrastruktur, teknologi og kompetencer. De er også i en position, hvor de kan fremme

ændringer

i forbrugernes valg hen imod mere bæredygtige produkter og tjenester og tilskynde

til adfærdsændringer.

Med henblik på at støtte erhvervslivets tiltag, særligt SMV'ernes, vil Kommissionen:

bygge videre på resultaterne af pilotfasen for miljømæssige fodaftryk, som løber indtil 2016,

og fastlægge, hvordan målinger af miljøpåvirkning bør anvendes i forbindelse med design af

produkter og processer og bedre forbrugeroplysning om miljømæssigt bæredygtige valg

igangsætte et bredt interessentsamarbejde ved hjælp af koordinerings- og

støtteforanstaltninger under Horisont 2020 og dettes instrumenter, herunder Det Europæiske

Institut for Innovation og Teknologi, de europæiske struktur- og investeringsfonde,

handlingsplanen for miljøinnovation, den grønne handlingsplan for SMV'er og Den

Europæiske Forbrugerdagsorden

COM(2013)196 og Kommissionens henstilling 2013/179/EU.

COM(2012) 225.

COM(2012) 173.

COM(2014) 446.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygge videre på de interessenttilsagn, der er direkte forbundet med ressourceproduktivitet,

inden for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer

støtte jobskabelse og kompetenceudvikling gennem styrket politikkoordinering, hvilket

indebærer allokering af støtte til programmer og ordninger, der støtter grøn vækst, bedre

oplysning og overvågning, herunder processen i forbindelse med det europæiske semester, og

samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter

støtte udveksling af bedste praksis på internationalt niveau.

3. Modernisering af affaldspolitik og mål: affald som en ressource

At gøre affald til en ressource er en del af kredsløbet i cirkulære

økonomiske

systemer.

Målsætningerne i den europæiske lovgivning har været en afgørende drivkraft bag

forbedringer af affaldshåndteringen. De stimulerer innovation inden for genanvendelse og

genbrug, begrænser deponering, mindsker spild af ressourcer og skaber incitamenter til

adfærdsændringer. I EU genereres der imidlertid stadig i gennemsnit ca. fem ton affald pr.

person om

året,

hvoraf lidt over en tredjedel genanvendes.

Den Europæiske Union har politisk forpligtet sig til

at nedbringe affaldsproduktionen,

genanvende affald, så det bliver en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer for EU, kun at

udnytte energi fra ikke-genanvendelige materialer og næsten fuldstændigt at udfase

affaldsdeponering. En udvidelse af affaldspolitikken vil medføre betydelige gevinster med

hensyn til vækst og jobskabelse og have relativt begrænsede omkostninger og vil samtidig

bidrage til et bedre miljø. På de globale markeder vil en ambitiøs affaldspolitik være en

drivkraft for innovation og bidrage til at gøre EU's virksomheder endnu mere

konkurrencedygtige inden for affaldshåndtering og skabe nye markedsmuligheder for EU-

eksportører.

3.1. Definition af affaldsmål ved omstilling til et genanvendelsessamfund

Europa har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at omdanne affald til en ressource og

fremme bæredygtige metoder for affaldshåndtering som f.eks. genanvendelse. Resultaterne

varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Seks af dem har allerede stort

set udfaset deponering af kommunalt affald, idet de har opnået en reduktion fra 90 % til

mindre end 5 % i de seneste 20

år.

Der er opnået genanvendelsesrater på 85 % i visse

regioner. I andre medlemsstater deponeres over 90 % af affaldet stadig, og mindre end 5 %

genanvendes.

Der er behov for stærke politiske signaler for at skabe langsigtet forudsigelighed med hensyn

til investeringer og forandringer, således at materialer som plast, glas, metaller, papir, træ,

gummi og andre genanvendelige materialer igen kan blive en del af

økonomien

som

sekundære råstoffer til konkurrencedygtige priser. Fastsættelse af klare genanvendelsesmål

for perioden frem til 2030 vil give en sådan forudsigelighed. Separat kildesortering vil

sammen med pålidelige metoder til beregning af genanvendelsesrater kunne sikre

genanvendelse af høj kvalitet og bidrage til udviklingen af markeder, der kan levere

sekundære råstoffer af høj kvalitet. Med henblik herpå bør den eksisterende metode til

måling af den faktiske genanvendelse præciseres, eftersom nogle medlemsstater for

Det syvende miljøhandlingsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øjeblikket

indberetter indsamlet affald som genanvendt affald, på trods af at der sker et

betydeligt tab af materiale mellem disse to faser. Al deponering af genanvendeligt affald skal

forhindres senest i 2025. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på stort set at afskaffe

affaldsdeponering inden udgangen af 2030. Energiudnyttelse, herunder genanvendelse af

affald til energi og brug af biobrændstoffer, kommer til at spille en rolle for så vidt angår

affald, der ikke kan genbruges eller genanvendes. Dertil behøves en mere effektiv brug af den

meget ulige fordelte energiudnyttelseskapacitet i EU kombineret med foranstaltninger med

henblik på at undgå overkapacitet.

En gennemførelse heraf vil kunne skabe mere end 180 000 job i EU frem til 2030

sammenholdt med de ca. 400 000 job, som vil blive skabt som følge af gennemførelsen af den

eksisterende affaldslovgivning

. Derved vil mellem 10 og 40 % af efterspørgslen efter

råstoffer i EU blive dækket og samtidig vil det bidrage til opfyldelse af EU's målsætning om

at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % i 2030 (udledningen af 62 Mt CO

ækvivalenter

undgås i 2030).

Med henblik på at

øge

økonomiske

sociale og miljømæssige gevinster ved en bedre

håndtering af kommunalt affald, foreslår Kommissionen at:

•

øge

genbrug og genanvendelse af kommunalt affald til mindst 70 % senest i 2030

øge

genanvendelsesraten for emballageaffald til 80 % senest i 2030, med delmål på 60 %

for 2020 og 70 % for 2025, herunder mål for specifikke materialer

forbyde deponering af genanvendeligt plast, metal, papir og pap og bionedbrydeligt affald

senest i 2025, samtidig med at medlemsstaterne bør bestræbe sig på stort set at afskaffe

affaldsdeponering inden udgangen af 2030

yderligere at fremme udviklingen af markeder for sekundære råstoffer af høj kvalitet, bl.a.

gennem evaluering af merværdien af kriterier for affaldsophør for bestemte materialer.

præcisere beregningsmetoden for genanvendte materialer med henblik på at sikre

genanvendelse af høj kvalitet.

•

3.2. Forenkling og bedre gennemførelse af affaldslovgivningen

Målene giver medlemsstaterne fleksibilitet til at beslutte, hvordan de vil opnå dem. Der er

imidlertid betydeligt potentiale for at forenkle og forbedre gennemførelsen af

affaldslovgivningen på nationalt niveau og at mindske de nuværende forskelle.

I 2012 etablerede Kommissionen en resultattavle for affaldshåndtering og køreplaner med

specifikke anbefalinger til de medlemsstater, der præsterer dårligst. Den vil fortsætte med at

fokusere på de medlemsstater, der er længst fra at opnå målene, ved i samarbejde med dem at

forsøge at rette op på svagheder i forbindelse med gennemførelsen på et tidligt tidspunkt.

Økonomiske

foranstaltninger har vist sig at have stor betydning for forbedringen af den

nationale affaldshåndtering, især via deponerings- og forbrændingsafgifter, pay-as-you-

throw-afgifter og ordninger med udvidet producentansvar, eller ved at tilskynde lokale

myndigheder til at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Deponeringsforbud har

SWD(2014) 207.

En vis andel af "restaffald" kan ikke nyttiggøres og vil derfor skulle deponeres, da der ikke for øjeblikket

findes nogen alternativ måde at behandle det på. Denne andel begrænses til maksimalt 5 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også vist sig at være effektive. Fastsættelse af minimumskrav til producentansvarsordninger

på EU-niveau vil kunne nedbringe omkostninger og fjerne de hindringer, som producenterne

står over for, når de er nødt til at overholde flere nationale ordninger i EU.

EU kan give finansiel støtte til medlemsstaternes indsats inden for integreret

affaldshåndtering, herunder separat infrastruktur til indsamling, genbrug og genanvendelse.

Deponering og forbrænding som enkeltstående affaldsbehandling bør ikke støttes i fremtiden.

Med henblik på at udnytte affaldshåndteringskapaciteten i EU bedst muligt behøves bedre

planlægning og informationsdeling og accept af en muligvis mere omfattende overførsel af

affald inden for EU til de mest moderne og effektive installationer

–

i hvert fald som en

overgangsforanstaltning.

Der er plads til yderligere at strømline og fremme dataindsamling og rapportering på nationalt

niveau og til at

øge

dataenes pålidelighed og konsistens i hele EU. Vedtagelse af fælles

indikatorer vil muliggøre bedre overvågning og sammenligning af medlemsstaternes

resultater

Tiltag med henblik på yderligere at forenkle EU's affaldslovgivning og sikre dens effektivitet

vil bygge videre på den indsats, der allerede er gjort for at reducere de administrative

omkostninger forbundet med affaldspolitikken, f.eks. via undtagelser for krav om

tilbagetagelse for visse SMV'er eller bestræbelser på at etablere obligatorisk elektronisk

udveksling af data for affaldsoverførsler.

For at sikre, at EU-lovgivningens fordele opnås via forenkling og bedre gennemførelse,

foreslår Kommissionen at:

•

undgå overlapning i forbindelse med affaldsmål og ensrette definitioner

forenkle rapporteringsforpligtelserne betydeligt for medlemsstaterne, herunder præcisere

og strømline beregningsmetoderne for kommunal deponering og målsætningerne for

emballageaffald

tillade medlemsstaterne at undtage SMV'er eller virksomheder, der indsamler og/eller

transporterer meget små mængder af ikke-farligt affald, fra de generelle krav til tilladelser

eller registrering i henhold til affaldsrammedirektivet

indføre årlig rapportering via et fælles indgangspunkt for alle affaldsdata og sørge for, at

affaldsstatistikkerne overholder EU's affaldslovgivning, samtidig med at de nationale

metoder sammenlignes ved hjælp af statistiske standarder

kræve, at der udvikles computerbaserede overvågningssystemer og tredjepartsbekræftelse

af data i medlemsstaterne

etablere en varslingsmekanisme for at sikre, at medlemsstaterne iværksætter

hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at opfylde målene til tiden

fastsætte minimumsbetingelser for udvidede producentansvarsordninger, som kan

udbygges yderligere på nationalt niveau eller i EU-vejledningsdokumenter, og fremme

brugen af

økonomiske

instrumenter i medlemsstaterne

fremme direkte investeringer i affaldshåndteringen i toppen af affaldshierarkiet

(forebyggelse, genbrug og genanvendelse).

F.eks. er fire beregningsmetoder tilladt i forbindelse med målet for genanvendelse af kommunalt affald.

Afhængigt af den valgte metode kan resultaterne være meget forskellige (ca. 20 % forskel).

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Håndtering af specifikke affaldsudfordringer

Der er behov for skræddersyede tilgange for at kunne håndtere de specifikke udfordringer på

affaldsområdet, der er forbundet med betydelige ressourcetab eller miljøpåvirkninger.

Affaldsforebyggelse:

Som førsteprioritet, der påvirker alle faser i en cirkulær

økonomi,

bør

det sikres, at der genereres mindre affald. Affaldsforebyggelsesprogrammer er i

overensstemmelse med affaldsrammedirektivet for nylig blevet vedtaget af medlemsstaterne

og bliver for

øjeblikket

evalueret af Det Europæiske Miljøagentur. Når de er blevet vurderet,

vil Kommissionen udarbejde initiativer til fremme af god praksis i forbindelse med

affaldsforebyggelse i EU.

Havaffald:

Havaffald forurener strande, skader livet i havene og skaber et langsigtet

affaldsproblem, som det er dyrt at rydde op. Det 7. miljøhandlingsprogram opfordrer til at

fastsætte et EU-dækkende kvantitativt overordnet reduktionsmål støttet af kildebaserede

foranstaltninger.

Den fulde gennemførelse af foranstaltningen i den reviderede EU-affaldslovgivning kan

nedbringe mængden af havaffald med 13 % i 2020 og 27 % i 2030. Fastsættelse af et

specifikt reduktionsmål for 2020 vil sende et klart signal til de medlemsstater, der er i færd

med at udarbejde foranstaltninger med henblik på at opnå en "god miljøtilstand" for

havområder inden 2020-fristen i havstrategirammedirektivet, og vil give et rygstød til

udarbejdelsen af handlingsplaner vedrørende havaffald inden for de fire regionale

havkonventioner. Andre foranstaltninger på EU-niveau, som bl.a. omfatter resultaterne af den

igangværende evaluering af direktivet om modtagelsesfaciliteter i havne

, vil også bidrage til

opnåelsen af dette mål. Andet trin for reduktionsmålet vil blive udarbejdet i rette tid og

kommer til at bygge på yderligere analyse af reduktionspotentialet fra andre land- og

havbaserede kilder under hensyntagen til det tilsagn om en betydelig nedbringelse af

mængden af havaffald inden udgangen af 2025, som blev givet ved Rio+20.

Bygge- og nedrivningsaffald:

Markeder for genanvendte materialer er en væsentlig

forudsætning for at kunne øge genanvendelsesraten for bygge- og nedrivningsaffald. Design

med henblik på bedre håndtering af bygge- og nedrivningsaffald vil kunne øge

genvindeligheden og andelen af genvundet materiale i byggematerialer og indgår i den

udvikling af en ramme til vurdering af bygningers miljøpræstationer, som skitseres i

Kommissionens meddelelse om

Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren

Med den foreslåede varslingsmekanisme vil medlemsstaternes præstationer derudover blive

holdt op mod målet om 70 % genanvendelse i 2020. Med henblik på at opnå dette mål kan

medlemsstaterne anvende foranstaltninger som øgede deponeringsafgifter for bygge- og

nedrivningsaffald eller yderligere sorteringsforpligtelser på større nedrivningssteder for at

forbedre kvaliteten af de genanvendelige materialer.

Fødevareaffald:

Det anslås, at op til 30 % af de producerede fødevarer enten går tabt eller ender som affald.

Kommissionen overvejer at fremlægge konkrete forslag til at reducere fødevarespild.

Farligt affald:

Korrekt håndtering af farligt affald er fortsat en udfordring, og der foreligger

ingen data om den faktiske behandling af dele af denne affaldsstrøm. Som et første skridt vil

Direktiv 2000/59/EF.

COM(2014) 445.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registreringen af data og sporbarheden blive styrket ved at oprette registre for farligt affald og

identificere kapacitet og flaskehalse i medlemsstaternes systemer til håndtering af farligt

affald. Disse registre vil efterhånden kunne udvides til andre typer affald, hvilket allerede er

tilfældet i en række medlemsstater.

Plastaffald:

Plastproduktionen i EU forventes at stige med 5 %

årligt.

Kun 24 % af

plastaffaldet genanvendes, mens næsten 50 % deponeres og resten forbrændes. Den offentlige

høring om plastaffald, som Kommissionen gennemførte i 2013

, pegede i retning af et

betydeligt potentiale for mere bæredygtig anvendelse af plast og viste, at der var stor

opbakning til at udfase deponering af plast og til bedre design af plast og plastprodukter.

Kommissionens nylige forslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse brugen

af plastposer

, og denne meddelelses forslag om at styrke genanvendelse og udfase

deponering er vigtige skridt på vejen til at forbedre håndteringen af plastaffald.

Genanvendelse af kritiske råstoffer:

Alle råstoffer er vigtige, men kritiske råstoffer fortjener

særlig opmærksomhed, eftersom deres produktion på verdensplan er koncentreret i nogle få

lande, og mange af dem er vanskelige at erstatte og genanvende. Kommissionen fremmer

effektiv anvendelse og genanvendelse af kritiske råstoffer inden for rammerne af

råstofinitiativet

og det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer.

Ulovlige overførsler af affald:

Kommissionen vil forstærke sin indsats for at sikre

overholdelse af den relevante EU-lovgivning, især forordning (EF) nr. 1013/2006 om

overførsel af affald som

ændret

for nylig for at styrke inspektioner af affaldsoverførsler.

Genanvendelse af fosfor:

Fosfor er en vital ressource til fødevareproduktion, men der er

betydelig risici forbundet med forsyningssikkerheden, og brugen af fosfor omfatter på

nuværende tidspunkt affald og spild på alle trin i dens livscyklus. På grundlag af meddelelsen

om en høring om bæredygtig brug af fosfor

er Kommissionen ved at udarbejde en ramme

for yderligere tiltag.

Med henblik på at løse specifikke problemer på affaldsområdet gør Kommissionen følgende:

foreslår et ambitiøst mål om at reducere mængden af

havaffald

med 30 % i 2020 for de ti

mest almindelig typer strandaffald og for fiskeredskaber, der findes til søs (i den forbindelse

tilpasses listen til hver enkelt af de fire havregioner i EU)

planlægger tiltag til at stimulere markedet for genanvendelige materialer fra

bygge- og

nedrivningsaffald

og til at udarbejde en fælles EU-ramme for vurdering af bygningers

miljøpræstationer

foreslår, at medlemsstaterne udarbejder nationale strategier til begrænsning af fødevarespil og

bestræber sig på at sikre, at

fødevarespild

inden for sektorerne fremstilling,

detailsalg/distribution, restaurations-/hoteltjenester og husholdninger reduceres med mindst

30 % inden udgangen af 2025

planlægger udviklingen af et hensigtsmæssigt registreringssystem for

farligt affald

i alle

medlemsstater

COM(2013) 123.

COM(2013) 761.

COM(2011) 25.

KOM(2013) 517.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslår i forlængelse af sit forslag om at mindske forbruget af letvægtsplastposer, at

deponering forbydes senest i 2025

foreslår, at medlemsstaterne i deres nationale affaldshåndteringsplaner medtager

foranstaltninger vedrørende indsamling og genanvendelse af affald, der indeholder betydelige

mængder af kritiske råstoffer

overvejer at udvikle en politikramme for fosfor med henblik på at

øge

genanvendelsen, skabe

innovation, forbedre markedsbetingelserne og integrere den bæredygtige anvendelse i EU-

lovgivningen om gødning, fødevarer, vand og affald.

4. Fastsættelse af et ressourceeffektivitetsmål

Inden for rammerne af det 7. miljøhandlingsprogram er medlemsstaterne og Europa-

Parlamentet blevet enige om, at EU bør opstille indikatorer og mål for ressourceeffektiviteten

og vurdere, hvorvidt det europæiske semester også bør indeholde en hovedindikator og et

mål. Efter omfattende høringer er ressourceproduktivitet, målt i BNP i forhold til

råstofforbruget, blevet udpeget som et muligt ressourceproduktivitetsmål

Et realistisk mål for at øge ressourceeffektiviteten, som støttes af EU og medlemsstaterne, vil

kunne samle den politiske opmærksomhed og udnytte det på nuværende tidspunkt oversete

potentiale i en cirkulær økonomi til at skabe bæredygtig vækst og job og styrke

sammenhængen i EU's politik. Det vil være en forholdsmæssigt passende måde at sikre denne

sammenhæng og tilskynde til foranstaltninger på.

EU forventes allerede uden at

ændre

sin praksis at

øge

sin ressourceproduktivitet med 15 %

mellem 2014 og 2030. Den europæiske platform for ressourceproduktivitet har opfordret til at

fremme overgangen til en mere cirkulær

økonomi

gennem intelligente politikker, som vil

kunne fordoble ressourceproduktivitetsraten. Ressourceproduktiviteten bidrager betydelig til

bæredygtig vækst, og en stigning på 30 % vil også have en positiv effekt på jobskabelsen og

væksten i BNP

Virksomhederne vil kunne drage fordel af forbedringen i ressourceproduktiviteten gennem

øget

konkurrenceevne

. Ressourceomkostninger udgør muligvis en betydelig del af deres

omkostningsstruktur, og de har behov for tilgængelige og forudsigelige forsyninger

. Der vil

både kunne opnås

øjeblikkelige

finansielle gevinster og langsigtede strategiske fordele,

eftersom den globale efterspørgsel driver ressourcepriserne i vejret og medfører en større

prisvolatilitet. Ved at blive de mest ressourceeffektive vil Europa derfor kunne opfylde sit

genindustrialiseringsmål.

Selvom en målsætning for ressourceproduktivitet ikke vil være bindende og fastsat på EU-

plan, vil det være en drivkraft for iværksættelsen af foranstaltninger med henblik på at styrke

ressourceproduktiviteten i de medlemsstater, der ikke allerede har en national målsætning.

Råstofforbruget er en samlet indikator (i ton), der måler alle de materielle ressourcer, der anvendes i

økonomien, og samtidig tager hensyn til det ressourceforbrug, som indgår i fremstillingen af importerede

produkter. Det foreligger på nuværende tidspunkt for EU og nogle medlemsstater. De lande, som der endnu

ikke foreligger tal for råstofforbruget for, kan anvende det indenlandske råstofforbrug.

SWD (2014) 211.

Interessenterne foretrak råstofforbruget som måleværdi for ressourceforbruget, fordi det omfatter

ressourceforbruget i forbindelse med både import og indenlandsk producerede varer, og derved gør det muligt at

foretage en fair sammenligning af deres respektive ressourceeffektivitet.

Nye undersøgelser af sektorerne for stål og aluminium viser, at råstoffer udgør 30-40 % af deres

omkostningsstruktur, hvilket er mere end f.eks. personaleomkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den vil føre til mere balancerede foranstaltninger, der tager hensyn til bredere

økonomiske,

sociale og miljømæssige konsekvenser, og udfylde dette hul.

Medlemsstaterne vil frit kunne foretage den afbalancering af politikker og foranstaltninger,

som er mest

økonomisk

og miljømæssigt fordelagtig i overensstemmelse med mere

overordnede politiske målsætninger. Derigennem vil de kunne nyde godt af forskellige

former for allerede gennemprøvet

–

men ikke bredt udnyttet

–

god praksis, som de kan

vedtage og skræddersy til deres egne behov og forhold. Evalueringen af Europa 2020-

strategien er for

øjeblikket

i gang

og understøttes af en offentlig høring for at indhente alle

synspunkter om dens udvikling. Kommissionen mener derfor, at enhver beslutning om at

fastlægge et overordnet ressourceproduktivitetsmål bør træffes i forbindelse med denne

evaluering og under hensyntagen til høringsresultaterne og anbefalingerne fra den europæiske

platform for ressourceeffektivitet.

For at sikre, at de politiske beslutningstagere er bekendt med det samlede billede af

ressourcepresset på miljøet, bør der især tages hensyn til andre indikatorer, især vandforbrug

og finitte jordressourcer. Eurostat har siden 2013 offentliggjort en resultattavle for

ressourceeffektivitet som en del af Europa 2020-indikatorerne

. Formålet er at overvåge

gennemførelsen af

Køreplan for et ressourceeffektivt Europa,

formidle forbindelsen mellem

ressourcer og engagere interessenterne yderligere i målingen af de samfundsmæssige

fremskridt udover BNP.

Med henblik på at udnytte det potentiale, der ligger i ressourceeffektivitet for så vidt angår

bæredygtig vækst:

•

vil Kommissionen tage hensyn til anbefalingerne om et overordnet mål for

ressourceproduktiviteten fra den europæiske platform for ressourceproduktivitet og

resultaterne af den offentlige høring i den igangværende evaluering af Europa 2020-

strategien

sideløbende hermed vil resultattavlen for ressourceeffektivitet, der bruges til at overvåge

indikatorer for brug af materialer og andre ressourcer end kulstof (især jord og vand),

blive udbygget yderligere

nationale statistikkontorer bør arbejde på at fastlægge en fælles metode inden for det

europæiske statistiske system med henblik på at beregne forbruget af råstoffer på

nationalt niveau.

•

COM(2014) 130 af 19.3.2014; Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/europe_2020_indicators/ree_scoreboard.