Finansudvalget 2014
KOM (2014) 0401
Offentligt
1452923_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.6.2014
COM(2014) 401 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om gennemførelse af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande,
der har euroen som valuta
{SWD(2014) 401 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452923_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om gennemførelse af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande,
der har euroen som valuta
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136
sammenholdt med artikel 121, stk. 2,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af
16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Den aktuelle økonomiske situation i euroområdet er kendetegnet ved et jævnt, men stadig
svagt, økonomisk opsving. I 2013 og begyndelsen af 2014 faldt inflationen i
euroområdet markant og forventes kun at stige meget gradvist i løbet af
prognoseperioden, hvilket afspejler den nuværende stilstand og de igangværende
relative prisjusteringer i de sårbare økonomier og fortsatte opskrivninger af euroen.
Mens opsvinget får mere bredt fat i hele området, er der dog stadig store forskelle
mellem eurolandene.
Euroområdet er mere end blot summen af dets medlemmer. Den økonomiske og finansielle
krise blotlagde de nære indbyrdes forbindelser i euroområdet og fremhævede
nødvendigheden af, at medlemsstaterne i euroområdet styrker samordningen af deres
finanspolitik, økonomiske politik og strukturpolitik for at sikre en sammenhængende
fælles politisk linje i hele euroområdet. Ved at undertegne traktaten om stabilitet,
samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union den 2. marts 2012 har
medlemsstaterne i euroområdet givet tilsagn om en række vidtrækkende
politikreformer og politisk samordning. Ikrafttrædelsen af "twopack"-forordningerne i
1
2
3
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2014) 401 final.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2013 har yderligere uddybet samordningen af den budgetmæssige og økonomiske
politik i euroområdet. Medlemsstaterne i euroområdet har et særligt ansvar for
effektivt at gennemføre de nye rammer for styring. Det betyder, at de i højere grad skal
presse og støtte hinanden i gennemførelsen af nationale reformer og i at føre en
forsigtig finanspolitik, i højere grad vurdere de nationale reformprogrammer fra
euroområdets perspektiv, internalisere eventuelle afsmittende virkninger og stimulere
politiske tiltag, der er særlig vigtige for en velfungerende ØMU.
(3)
I betragtning af den store indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne i
euroområdet er der risiko for store afsmittende virkninger i forbindelse med
gennemførelsen af strukturreformer, som der skal tages højde for for at sikre den bedst
mulige udformning og gennemførelse af politikker for eurolandene individuelt og for
hele euroområdet. Hvis reformerne f.eks. i højere grad gennemføres i fællesskab, ville
der være større konvergens mellem medlemsstaterne. Derfor er det særlig vigtigt, at
medlemsstaterne i euroområdet på et tidligt tidspunkt drøfter deres reformplaner med
udgangspunkt i den eksisterende praksis og at de gennemfører proceduren i
forbindelse med makroøkonomiske ubalancer effektivt.
En af de største udfordringer for euroområdet er at nedbringe den offentlige gæld ved
at føre en differentieret og vækstfremmende finanspolitik, samtidig med at
vækstpotentialet i euroområdet øges. Takket være den store konsolideringsindsats i
løbet af de seneste år er den finanspolitiske situation i euroområdet forbedret, men en
række medlemsstater skal stadig fortsætte indsatsen med at reducere deres meget høje
gældsniveauer. Alle medlemsstaterne i euroområdet bør forbedre deres offentlige
finanser med henblik på at sætte gang i produktiviteten og beskæftigelsen.
Investeringerne i euroområdet faldt markant i begyndelsen af krisen, og er endnu ikke
tilbage på deres gennemsnitlige langsigtede niveau. Manglen på investeringer skyldes
en kombination af fortsat nedgearing i den private sektor, finansiel fragmentering og
den nødvendige finanspolitiske konsolidering, som har sat en dæmper på de offentlige
investeringer.
Det er afgørende at øge investeringerne i infrastruktur og
kvalifikationer for at holde opsvinget i gang og stimulere den potentielle vækst. En
stor del af investeringerne kommer fra den private sektor, men de offentlige
myndigheder kan også spille en vigtig rolle ved at skabe de rette betingelser.
Kreditstrømmene til realøkonomien i euroområdet er fortsat svage, og
fragmenteringen af de finansielle markeder er stadig stor på trods af det mindskede
pres på den offentlige gæld. Mange medlemsstater kæmper stadig med en nedsat
adgang til finansiering, især for SMV, hvilket risikerer at bremse det økonomiske
opsving. Det kræver initiativer til at genoprette kreditstrømmene, uddybe
kapitalmarkederne og øge den langsigtede finansiering til økonomien. Ved at fortsætte
med at rette op på bankernes balance, styrke deres egenkapitalbuffere, hvor der er
behov for det, og gennemføre kvalitetsvurderinger af aktiverne og stresstests vil det
være lettere at identificere de sidste sårbare elementer og øge tilliden til hele sektoren.
Der er opnået betydelige fremskridt med hensyn til indførelsen af en bankunion,
navnlig med oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme og aftalen om den fælles
afviklingsmekanisme.
Finanskrisen har afdækket hullerne i Den Økonomiske og Monetære Unions
arkitektur. Den 28. november 2012 fremlagde Kommissionen en plan for en udbygget
og egentlig økonomisk og monetær union med henblik på at indlede en europæisk
debat. Den 5. december 2012 udsendte formanden for Det Europæiske Råd er rapport,
som var udarbejdet i tæt samarbejde med formændene for Europa-Kommissionen,
(4)
(5)
(6)
(7)
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank, og som byggede videre på en række
ideer i Kommissionens plan og indeholdt en tidsplan med de forskellige etaper for
gennemførelsen af en egentlig ØMU. Europa-Parlamentet gav udtryk for sin holdning
i sin beslutning af 20. november 2012. Siden da er der taget betydelige skridt fremad.
En yderligere udvikling af ØMU vil kræve en gradvis tilgang, hvor disciplin
kombineres med solidaritet. I slutningen af 2014 vil der blive foretaget en første
vurdering af gennemførelsen af sixpack- og twopack-lovgivningen,
HENSTILLER, at medlemsstaterne i euroområdet i perioden 2014-2015 træffer
foranstaltninger på egen hånd og i fællesskab, uden at det berører Rådets beføjelser
vedrørende samordning af medlemsstaternes økonomiske politik, men især i forbindelse med
samordningen af den økonomiske politik inden for rammerne af Eurogruppen med henblik på
følgende:
1.
i tæt samarbejde med Kommissionen fremme og overvåge gennemførelsen af
strukturreformer på de områder, der er særligt vigtige for et velfungerende
euroområde, med henblik på at fremme konvergens og tilpasning af de interne og
eksterne ubalancer. Vurdere og stimulere fremskridtene med gennemførelsen af
reformer i de medlemsstater, der oplever uforholdsvis store ubalancer, og i de
medlemsstater, der oplever ubalancer, som kræver øjeblikkelig handling, for at
begrænse negative afsmittende virkninger til resten af euroområdet og for at fremme
hensigtsmæssige politiske tiltag i de lande, der har store overskud, for at optimere de
positive afsmittende virkninger heraf. Regelmæssigt afholde tematiske drøftelser om
strukturpolitiske tiltag, der potentielt kan have betydelige afsmittende virkninger,
med fokus på at reducere den store skattekile på arbejde og reformere
tjenestemarkederne
i tæt samarbejde med Kommissionen samordne finanspolitikken i medlemsstaterne i
euroområdet, navnlig i forbindelse med vurderingen af udkastene til budgetplan, for
at sikre en sammenhængende og vækstfremmende finanspolitisk linje i hele
euroområdet. Forbedre kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser ved at
optrappe de materielle og immaterielle investeringer på nationalt plan og på EU-plan.
Sikre, at de nationale finanspolitiske rammer, herunder de nationale finansråd,
styrkes
sikre et robust banksystem, navnlig ved at træffe de nødvendige foranstaltninger ved
opfølgningen på kvalitetsvurderingerne af aktiverne og stresstestene og ved at
gennemføre lovgivningen vedrørende bankunionen, herunder fortsætte arbejdet i
relation til overgangen til den fælles afviklingsmekanisme. Stimulere den private
sektors investeringer og øge kreditstrømmene til økonomien ved at forbedre SMV'ers
adgang til finansiering, uddybe kapitalmarkederne og genoprette markedet for
sekuritiseringer i overensstemmelse med forslagene og tidsplanen i Kommissionens
meddelelse om langsigtet finansiering til den europæiske økonomi
videreføre arbejdet med at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union og bidrage
til at forbedre de økonomiske tilsynsrammer som led i den forventede revision heraf i
2014.
2.
3.
4.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
4
DA