Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014
KOM (2014) 0442
Offentligt
1452961_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.7.2014
COM(2014) 442 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Hen imod en blomstrende datadreven økonomi
{SWD(2014) 214 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0002.png
1.
Indledning
Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013 fokuserede på den digitale økonomi,
innovation og tjenesteydelser som drivkræfter hen imod vækst og arbejdspladser. I
konklusionerne opfordredes der til, at EU tager skridt til at skabe de rette rammebetingelser
for et indre marked inden for "big data"( store mængder data) og cloud computing.
Som reaktion på Rådets opfordring ridser denne meddelelse egenskaberne ved fremtidens
datadrevne økonomi op og opstiller nogle operationelle konklusioner, der har til formål at
støtte og fremme overgangen til denne økonomi. Den præsenterer ligeledes nuværende og
fremtidige aktiviteter inden for cloud computing
1
.
Meddelelsen bygger videre på resultaterne af en række høringer
2
og relevante
lovgivningsmæssige forslag, der allerede er stillet, f.eks. om reformen af EU-reglerne for
beskyttelse af personoplysninger samt net- og informationssikkerhed
3
.
Global kontekst og opfordring til handling
Vi er vidne til en ny industriel revolution, der drives frem af digitale data,
computerapplikationer og automatisering. Menneskelige aktiviteter, industrielle processer og
forskning fører alt sammen til indsamling og behandling af data i hidtil ukendt målestok,
hvilket sætter skub i nye produkter og tjenesteydelser samt nye forretningsprocesser og
videnskabelige metoder.
De datasamlinger, som alt dette afføder, er så omfattende og komplekse, at det bliver
vanskeligt at behandle disse store mængder data med de datastyringsværktøjer og –metoder,
der for øjeblikket er til rådighed. Samtidig åbner de teknologiske fremskridt mulighed for nye
måder at klare disse udfordringer på. F.eks. leverer cloud computing databehandling i stor
skala som en tjenesteydelse i dataøkonomien på samme måde som kraftværkerne forsyner
fremstillingsindustrien.
Markedet for teknologi og tjenesteydelser vedrørende big data forventes at vokse på
verdensplan til 16,9 mia. USD i 2015 med en samlet årlig vækstrate på omkring 40 %, hvilket
er ca. syv gange så meget som vækstraten for markedet for informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) generelt. En nylig undersøgelse viser, at antallet af
specialiserede medarbejdere på området big data, der arbejder i større virksomheder, alene i
Det Forenede Kongerige vil stige med mere end 240 % i løbet af de næste fem år
4
.
Denne globale tendens rummer et enormt potentiale på adskillige områder, lige fra sundhed,
fødevaresikkerhed og klima- og ressourceeffektivitet til energi, intelligente transportsystemer
og intelligente byer, som Europa ikke må gå glip af.
1
2
3
4
I Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager denne meddelelse, aflægges der rapport om
gennemførelsen af den europæiske strategi for cloud computing, COM(2012) 529.
F.eks. http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/trusted-cloud-europe-survey; https://ec.europa.eu/digital-
agenda/en/content/consultation-research-data-infrastructures-framework-action
COM(2012) 10 final, COM(2012) 11 final og COM(2013) 48 final.
Big Data Analytics – An assessment of demand for labour and skills, 2012-2017. e-skills UK report on
behalf of SAS UK.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0003.png
Den europæiske digitale økonomi har dog været langsom til at slutte sig til datarevolutionen
sammenlignet med USA, og den mangler også en tilsvarende industriel kapacitet.
Finansieringen af forskning og innovation (F&I) på dataområdet i EU er helt utilstrækkelig,
og de aktiviteterne er for størstepartens vedkommende ukoordinerede. Der er mangel på
dataeksperter, der er i stand til at omsætte teknologiske fremskridt i konkrete
forretningsmuligheder. Den komplekse nuværende lovgivning og den utilstrækkelige adgang
til store datasæt og støtteinfrastruktur skaber adgangsbarrierer for de små og mellemstore
virksomheder (SMV'er), samtidig med at det bremser innovationen.
Som resultat heraf er der færre succesrige datavirksomheder i Europa end i USA, hvor de
store aktører har anerkendt behovet for at investere i værktøjer, systemer og nye datadrevne
processer. Der findes dog omfattende nye muligheder inden for en række sektorer lige fra
sundhed og intelligente fabrikker til landbrug, hvor anvendelsen af disse metoder stadig er på
begynderstadiet, og hvor der endnu ikke er nogen aktører, der har gjort sig gældende på
verdensplan.
Den fremadstormende digitalisering af offentlige tjenesteydelser, der drives frem af behovet
for modernisering, reducerer omkostningerne, skaber innovative tjenesteydelser og åbner
yderligere muligheder for at modernisere lagringen, overførslen og analysen af data.
Samtidig er der risiko for, at offentlige og private aktørers rapporterede brug af lignende
teknologier til overvågning kan skabe bekymring og mindske tilliden til den digitale økonomi
hos enkeltpersoner og organisationer. Kommissionen har altid taget sådanne bekymringer
meget alvorligt. Den vil fortsætte med at tage hånd om dem ved at anvende regler om effektiv
databeskyttelse og net- og informationssikkerhed, idet den støtter sikre teknologier og
informerer offentligheden om, hvordan risiciene i forbindelse med privatlivets fred og
sikkerhed kan minimeres. Den datadrevne økonomi er stærkt afhængig af en høj grad af
tillid
5
.
For at kunne gribe disse muligheder og konkurrere globalt, er det nødvendigt, at EU:
•
Støtter foregangsinitiativer på dataområdet, der kan forbedre konkurrenceevnen, de
offentlige tjenesteydelsers kvalitet og borgernes liv. Foregangsinitiativerne
maksimerer EU-finansieringens indvirkning på strategisk vigtige økonomiske
sektorer. Mulige områder omfatter sundhedssektoren (individuelt tilpasset medicin),
integreret forvaltning af transport og logistik for hele regioner, styring af
fødevarekæder ved hjælp af sporing af fødevarer fra landbruget til middagsbordet,
osv.
Udvikler sine støtteteknologier, underliggende infrastrukturer og kompetencer, særligt
med henblik på at gavne SMV'er.
Udbreder deling, brug og udvikling af sine offentlige dataressourcer og
forskningsdatainfrastrukturer.
•
•
5
Se også JOIN (2013) 1, EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace, 7.2.2013,
der opstiller ”de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre EU's onlinemiljø til det sikreste i verden", s.
3.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0004.png
•
Målretter offentlig forskning og innovation mod teknologiske, juridiske og andre
flaskehalse.
Sikrer at den relevante retlige ramme og politikkerne, f.eks. vedrørende
interoperabilitet, databeskyttelse, sikkerhed og intellektuelle ejendomsrettigheder, er
datavenlige, og at de fører til større retssikkerhed for virksomhederne og skaber
forbrugertillid til datateknologier.
Hurtigt afslutter den lovgivningsmæssige proces i forbindelse med reformen af EU's
lovrammer for databeskyttelse, net- og informationssikkerhed og støtter udvekslingen
og samarbejdet mellem de relevante håndhævelsesmyndigheder (f.eks. for
databeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og netsikkerhed),
Sætter skub i digitaliseringen af den offentlige administration og de offentlige
tjenesteydelser for at øge deres effektivitet
Bruger offentlige indkøb til at bringe resultaterne af datateknologierne på markedet.
•
•
•
•
En koordineret handlingsplan, der inddrager EU og medlemsstaterne, kan garantere, at de
nødvendige aktiviteter er af passende omfang, f.eks. opbygning af konnektivitet, lagring og
højtydende databehandling i verdensklasse, eller identificering af områder, der er strategisk
vigtige for EU, og hvor der kan opnås gennembrud.
Ved at bygge videre på løbende sektoraktiviteter, der allerede bidrager til en datadreven
økonomi f.eks. inden for multimodal transport, søger denne meddelelse at starte en debat med
Parlamentet, Rådet og andre interessenter, bl.a. netværket af nationale digitale koordinatorer
6
,
om udviklingen af en sådan handlingsplan. For at styre denne debat beskriver meddelelsen
egenskaberne ved en datadreven økonomi og opstiller en række indledende foranstaltninger,
der skal bidrage til at skabe en sådan økonomi i Europa.
2.
Data er omdrejningspunktet for fremtidens vidensøkonomi og videnssamfund
Antallet af måder hvorpå data genereres, indsamles, behandles og anvendes, stiger hurtigt.
F.eks. indsamler og behandler fabrikanterne data med henblik på at optimere strømmen af
materialer og varer, samtidig med at nye varer og tjenesteydelser i stigende grad er afhængige
af indlejrede dataanalysesystemer (f.eks. kollisionsforebyggende systemer).
Ifølge ISO/IEC 2382-1 er data "en genfortolkelig repræsentation af information på
formaliseret vis, som er egnet til kommunikations-, fortolknings- eller behandlingsformål".
Data kan enten skabes/forfattes af mennesker eller genereres af maskiner eller sensorer, ofte
som et biprodukt. Eksempler: Geodata, statistik, vejrdata, forskningsdata osv.
Forudsat at reglerne om beskyttelse af personoplysninger overholdes, hvor det er relevant, kan
data videreanvendes mange gange, efter at de er registreret, uden at kvaliteten går tabt. Denne
samlede værdiskabelse er kernen i dataværdikædekonceptet. f.eks. kan samlede
lokaliseringsoplysninger fra mobiltelefoner i biler videreanvendes til trafikinformation i
realtid.
6
Dette netværk skal etableres i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra 2013.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0005.png
Begrebet "big data" henviser til store mængder af forskellige typer data, der produceres med
stor hastighed ud fra et stort antal forskellige typer kilder. Håndteringen af nutidens data, der
er stærkt varierende, og som foreligger i realtid, kræver nye værktøjer og metoder, såsom
kraftige processorer, software og algoritmer
7
.
Analyse af dataene giver generelt bedre resultater
8
, processer og beslutninger. Det hjælper os
med at skabe nye ideer eller løsninger eller med at forudsige fremtidige begivenheder mere
nøjagtigt. I takt med at teknologien vinder terræn, bliver hele forretningssektorer omdannet,
ved at der bygges systematisk videre på dataanalysesystemerne
9
.
Begrebet "datadreven innovation" henviser til virksomhedernes og den offentlige sektors evne
til at udnytte oplysninger fra forbedrede dataanalysesystemer til at udvikle forbedrede varer
og tjenesteydelser, der letter hverdagen for enkeltpersoner og organisationer, herunder
SMV'er
10
.
Jo færre restriktioner, der findes, og jo bedre reglerne om genanvendelse af data er
harmoniseret, jo lettere er det at anvende dataene og mindske transaktionsomkostningerne. I
overensstemmelse med Kommissionens tidligere offentliggjorte politik om åbne data
11
indarbejder G8's charter om åbne data fra 2013 princippet om, at data som standard bør være
"åbne", og understreger behovet for at gøre data videreanvendelige for både mennesker og
maskiner på fri og åben vis.
Begrebet "åbne data" henviser til et delsæt af data, der stilles frit til rådighed, så alle kan
videreanvende dem til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.
Forekomsten af datasæt, der kan befinde sig forskellige steder og komme fra forskellige
kilder, og som kan være enten frit eller begrænset tilgængelige og muligvis indeholde
personoplysninger, der kræver særlig beskyttelse, medfører nye udfordringer for de
underliggende strukturer. Dataanalysesystemer kræver et sikkert og beskyttet miljø, der gør
det muligt at operere på tværs af forskellige infrastrukturer, platforme og tjenesteydelser, der
er baseret på cloud computing og højtydende databehandling
12
.
Datadreven innovation fører enorme mængder af jobmuligheder med sig. Det kræver dog
personale med mange forskellige fagprofiler, herunder højtuddannede specialister inden for
dataanalysesystemer, maskinindlæring og visualisering samt eksperter med viden om de
relevante juridiske aspekter såsom dataejerskab, licensbegrænsninger og databeskyttelse. Det
er af altafgørende betydning at uddanne dataeksperter, der kan udføre dybdegående tematiske
analyser, udnytte resultater, der er genereret af maskiner, udlede viden af data og anvende
denne viden i en forbedret beslutningsproces.
7
8
9
10
11
12
Disse går videre end de traditionelle dataudvindingsværktøjer, der hovedsagelig er udformet til at behandle
små, statiske datasæt, der ikke varierer ret meget, og dette gøres ofte manuelt.
Dette kan både omfatte "big data" og et væld af andre datasæt ("small data").
Virksomheder, der benytter sig af ”datadreven beslutningstagning” oplever en stigning i produktiviteten på
5-6 %, Big Data for All: Privacy and User Control in the Age of Analytics, O. Teme/J. Polonetsky,
Northwestern Journal of Technology and Intellectual Property 2012.
Data-Driven Innovation – A Guide for Policymakers: Understanding and Enabling the Economic and
Social Value of Data, SIIA White Paper, 2013.
Åbne data. En drivkraft hen imod innovation, vækst og åben forvaltningspraksis", KOM(2011) 882.
Direktiv 2013/37/EU.
Højtydende databehandling: Europas position i det globale kapløb, COM(2012) 45.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Programmerne under EU’s rammeprogram Horisont 2020 og de nationale forsknings- og
innovationsprogrammer kan løfte relevante tekniske udfordringer på områder som
dataskabelse og -behandling via net, lagring og kommunikationsteknologi, analyse i stor
målestok, avancerede softwareredskaber og cybersikkerhed. Endelig er det vigtigt at støtte
iværksætterånden og innovationen i bestemte sektorer.
3.
Hen imod en datadreven EU-økonomi
Et fremtrædende kendetegn ved en datadreven økonomi er et økosystem, der består af
forskellige typer aktører, der spiller sammen på et digitalt indre marked, hvilket fører til flere
forretningsmuligheder og mere viden og kapital, særligt for SMV'er, samt relevant forskning
og innovation, der stimulerer økonomien mere effektivt.
En blomstrende datadreven økonomi har følgende egenskaber:
3.1.
Adgang til datasæt og støttestrukturer, der er pålidelige, interoperable og af høj
kvalitet
1)
Selve datasættene:
Vederhæftige og pålidelige data af høj kvalitet, der kommer fra store
datasæt, herunder åbne data (f.eks. jordobservations- og andre geodata, sprogressourcer,
videnskabelige data, transportdata, sundhedsdata, finansielle data og digitaliseret
kulturarv), der er bredt tilgængelige for nye dataprodukter. Der er ingen uhensigtsmæssige
begrænsninger, der forhindrer datastrømmen imellem sektorer, sprog og grænser på det
digitale indre marked. Forbrugerne har tilstrækkelig tillid til teknologien, udbydernes
adfærd og de regler, der gælder for dem.
2)
Den fleksibilitet, der skal til for at kunne bruge datasættene:
Formater og protokoller for
indsamling og behandling af data fra forskellige kilder, der standardiseres og deles på
sammenhængende og interoperabel vis på tværs af sektorer og vertikale markeder (energi,
transport, miljø, intelligente byer, detailhandel, sikkerhed, osv.) .
3)
Solide infrastrukturer, ressourcer og tjenesteydelser:
Åbne dataportaler og
forskningsinfrastrukturer, der understøtter datadreven innovation, baseret på hurtigt
internet og adgang til omfattende og fleksible computerressourcer (særligt HPC, grid- og
cloud computing-infrastrukturer og –tjenesteydelser samt statistisk infrastruktur.)
3.2.
Forbedrede rammebetingelser, der letter værdiskabelse på grundlag af datasæt
1)
En tilstrækkelig kompetencebase:
Små og store virksomheder samt universiteter
samarbejder om at uddanne et tilstrækkeligt antal områdeeksperter, der skal imødekomme
det store behov på arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at kompetencer og talenter på
forskellige områder beriger hinanden effektivt og virkningsfuldt.
2)
Tæt samarbejde mellem aktørerne:
Universiteter/offentlige forskningsinstitutioner og
private partnere, især SMV'er, arbejder sammen om forskning og innovation på tværs af
sektorer, hjulpet af lettere adgang til og overførsel af viden og teknologi. Denne form for
offentligt-privat samarbejde sikrer, at der er relevante og pålidelige algoritmer, værktøjer
og metoder til prædiktiv og deskriptiv dataanalyse, databehandling, simulering,
visualisering, støtte til beslutningstagning og integrering af resultaterne i nye produkter.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0007.png
3.3.
En bred vifte af anvendelsesområder, hvor bedre håndtering af big data kan gøre
en forskel
1)
Systemer:
IKT-systemer, der kan udføre måling, aktivering, beregning og kommunikation
indlejret i fysiske objekter, der er indbyrdes forbundet via internettet, og som kan give
borgerne og virksomhederne en bred vifte af innovative applikationer og tjenesteydelser
"intelligente forbundne objekter")
2)
Frontløbere og katalysatorer:
De offentlige myndigheder fungerer som "pilotkunder" og
formidlere af nye datatjenesteydelser og digitale varer. Den offentlige sektor spiller en
afgørende rolle i indførelsen af cloud computing-tjenester og andre nye løsninger og for,
at der skabes tillid til disse løsninger blandt borgerne og virksomhederne, herunder
SMV'er.
4.
En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi
For at vi kan bevæge os hen i mod en velfungerende datadreven økonomi, skal der opbygges
et datafællesskab og skabes de rette rammebetingelser.
4.1. Opbygning af et datafællesskab
1. Et europæisk offentligt-privat partnerskab om data
Efter Kommissionens opfattelse kan strategisk samarbejde gennem et kontraktligt offentlig-
privat partnerskab
13
spille en vigtig rolle i udviklingen af et datafællesskab og i udvekslingen
af bedste praksis. I tråd med principperne i Horisont 2020 mener Kommissionen, at et
tilstrækkeligt veldefineret kontraktligt offentligt-privat partnerskab er det mest effektive
middel til at gennemføre rammeprogrammet på dette område, navnlig fordi der kræves
betydelige ressourcer, omfattende virkninger og et langsigtet engagement.
Et kontraktligt offentlig-privat partnerskab indebærer tilsagn fra Kommissionen og
erhvervslivet om at indgå i F&I-aktiviteter og udgør samtidig et værdifuldt diskussionsforum.
Det styrer F&I-aktiviteterne ved hjælp af en strategisk dagsorden for forskning og innovation,
der skal samordnes med medlemsstaternes dagsordener, idet alle relevante bestræbelser
målrettes mod de vigtigste udfordringer og flaskehalse, således at man opnår størst mulig
effektivitet og undgår overlapning.
Et kontraktligt offentlig-privat partnerskab bør skabe incitamenter til at udveksle datasæt
mellem partnerne og mekanismer til fremme af viden- og teknologioverførsel. Der bør
samarbejdes med akademiske organisationer og forskningsinstitutter, så studerende og
forskere kan eksperimentere med realistiske og store datasæt. Samtidig bør partnerskabet
fremme kontakten mellem dataforskere og eksperter inden for databeskyttelse og
datasikkerhed.
13
Se artikel 25 i forordning (EU) nr. 1291/2013 om Horisont 2020.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0008.png
Branchen har selv taget initiativ til at udarbejde et forslag til et sådant offentlig-privat
partnerskab
14
. Hvis evalueringen af forslaget falder positivt ud, vil partnerskabet kunne
iværksættes ved udgangen af 2014.
2. Digitalt iværksætteri og væksthuse for åbne data
I anerkendelse af de digitale teknologiers store potentiale for at fremme iværksættertiltag og
transformere alle mulige slags virksomheder i Europa har Kommissionen lanceret en strategi
for støtte til digitalt iværksætteri i EU
15
.
I samme ånd vil et væksthus for åbne data inden for rammerne af Horisont 2020 hjælpe
SMV'er med at oprette databaserede forsyningskæder, fremme åbne og retfærdige vilkår for
adgang til dataressourcer, lette adgangen til cloud computing, fremme forbindelser til lokale
datavæksthuse i hele Europa og gøre det lettere for SMV'er at få juridisk rådgivning.
3. Kompetenceudvikling
Kommissionen vil organisere et europæisk netværk af kompetencecentre for at øge antallet af
kvalificerede datafagfolk. Dette vil blive suppleret med anerkendelse af nye erhverv og
kvalifikationer på området e-infrastruktur i overensstemmelse med initiativet vedrørende den
store koalition for digitale færdigheder og job
16
.
4. Redskab til overvågning af datamarkedet
Kommissionen er ved at indrette et markedsovervågningsredskab til at måle størrelsen af og
tendenserne på det europæiske datamarked. Dette redskab vil også anskueliggøre
forbindelserne mellem de forskellige aktører i den europæiske dataøkonomi.
5. Sektorspecifikke prioriterede emner for forskning og innovation
Kommissionen vil opfordre interesseparterne og de forskellige forskningssamfund (f.eks.
inden for sektorer som sundhed, energi, miljø, samfundsvidenskab og officielle statistikker) til
at foreslå foregangsinitiativer, der kan give størst mulige sociale og økonomiske fordele, og
som burde kunne tiltrække de nødvendige offentlige og private midler.
4.2. Udvikling af rammebetingelser
4.2.1.
Adgang til data og interoperabilitet
1. Fremme af politikker for åbne data
For at lette gennemførelsen af EU's politik
17
og retlige rammer
18
for åbne data er
Kommissionen i færd med at udarbejde retningslinjer for anbefalede standardlicenser, datasæt
og gebyrer for videreanvendelse af dokumenter.
14
15
16
17
18
www.bigdatavalue.eu
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/digital-enterpreneurship/index_en.htm
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/grand-coalition-digital-jobs-0
KOM(2011) 882 endelig.
Direktiv 2013/37/EU.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0009.png
Kommissionen og EU's øvrige organer frigiver deres egne dokumenter som åbne data via
EU's portal for åbne data. Desuden vil en paneuropæisk digital tjenesteinfrastruktur for åbne
data under Connecting Europe-faciliteten fungere som en slags kvikskranke for åbne data i
hele EU
19
. Foranstaltninger til fremme af videnskabelige opdagelser og videnskabeligt
samarbejde på tværs af faglige og geografiske grænser indgår i Kommissionens pakke om
videnskabelig information
20
.
Målsætningen om yderligere at åbne for adgangen til og videreanvendelsen af data forfølges
også af en række af Kommissionens initiativer vedrørende sektorspecifikke data (transport,
miljø osv.) samt gennem åben adgang til resultaterne af Horisont 2020
21
.
2. Værktøjer og metoder til håndtering af data
For at stimulere forskning og innovation vedrørende virksomheders dataindsamling ("business
intelligence") samt beslutningsstøtteprocesser og
-
systemer til støtte for SMV'er og
webiværksættere, dækker Horisont 2020 emner som deskriptiv og prædiktiv dataanalyse,
datavisualisering, kunstig intelligens samt beslutningsstøtteværktøjer og
-
algoritmer.
Andre emner er "proof of concept" og prototyper af cloud-baserede
datainfrastrukturinstrumenter ("Platform as a Service" og "Software as a Service") til ekstremt
store eller meget heterogene datasæt samt foranstaltninger vedrørende håndtering af store,
komplekse og dataintensive systemer og tjenester.
Endelig vil Horisont 2020 stimulere oprettelsen af kompetencecentre og netværk mellem
disse for at støtte SMV'ernes udvikling af, adgang til og indførelse af datateknologi
og
-
tjenester i deres produkter, virksomhedsprocesser eller andre aktiviteter.
3. Støtte til nye åbne standarder
Åbne standarder og datainteroperabilitet er højt prioriterede emner i en række af
Kommissionens politikker. Dette afspejles i de igangværende tiltag for at fastlægge EU-
standarder inden for vigtige økonomiske sektorer, f.eks. transportsektoren. ISA-programmet
22
har til formål at fremme brugen af fælles standarder for centrale typer data blandt de nationale
administrationer. For at bidrage til øget udveksling af åbne data vil Kommissionen støtte
kortlægningen af eksisterende standarder, der er relevante for en række områder, som har at
gøre med big data, (f.eks. intelligente grids, sundhed, transport, miljø, detailhandel,
fremstillingsvirksomhed, finansielle tjenesteydelser).
Fremtidige aktioner under Horisont 2020 skal identificere de erhvervssektorer, hvis aktiviteter
er tilstrækkeligt homogene til, at der kan videreudvikles relevante standarder.
4.2.2.
Støtteinfrastruktur til en datadreven økonomi
19
20
21
22
Forordning
2014/283/EU
om
retningslinjer
for
transeuropæiske
net
inden
for
telekommunikationsinfrastruktur.
Bedre adgang til videnskabelig information, COM(2012) 401, og henstilling fra Kommissionen om adgang
til og bevaring af videnskabelig information (C(2012) 4890).
http://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/grants_manual/hi/oa_pilot/h2020-hi-oa-pilot-
guide_en.pdf
http://ec.europa.eu/isa/; http://ec.europa.eu/isa/documents/isa_lexuriserv_en.pdf
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0010.png
1. Cloud computing
De foranstaltninger, der er iværksat som led i den europæiske strategi for cloud computing
vedrørende åbne standarder, frivillig EU-dækkende certificering og sikre og fair
kontraktbetingelser for cloud-brugerne, samt etableringen af et europæisk cloud-partnerskab
(ECP) fremmer en hurtigere indførelse af tillidsbaseret cloud computing, som vil sætte skub i
den datadrevne økonomi.
ECP-styrelsesrådet offentliggjorde for nylig en rapport om "Trusted Cloud Europe" (TCE)
23
.
Resultaterne af en efterfølgende undersøgelse viste konsekvent støtte til en vision om et
"Trusted Cloud Europe" baseret på en hurtig vedtagelse af den generelle forordning om
databeskyttelse i Europa og effektive mekanismer til at sikre europæisk "datasuverænitet" i
skyen. Som opfølgning agter Kommissionen at reagere på TCE-rapporten ved at sende en
pakke af politiske tiltag, der kombinerer forskrifter og markedsstyret samregulering, i høring i
2015.
Samtidig vil fremtidige F&I-aktioner under Horisont 2020 behandle optimal udnyttelse og
konfiguration af cloud computing-tjenester til dataanalyse og avancerede infrastrukturer og
tjenester
24
.
2. E-infrastrukturer og højtydende databehandling (HPC)
Adgang til de bedste supercomputeranlæg og
-
tjenester for erhvervslivet, SMV'er og den
akademiske verden tilbydes allerede af Prace
25
, en HPC-infrastruktur i verdensklasse for
forskningen.
Fremtidige tiltag vil omfatte oprettelse af ekspertisecentre for anvendelse af højtydende
databehandling til at tackle videnskabelige, industrielle og samfundsmæssige udfordringer via
de eksisterende kontraktlige offentlig-private partnerskaber vedrørende HPC
26
. Der vil også
blive ydet støtte til udvikling af den næste generation af HPC-teknologi som en vigtig
horisontal mulighedsskabende teknologi til avanceret modellering, simulering og behandling
af store datamængder
27
.
I betragtning af det presserende behov for at give tusindvis af forskere over hele Europa
tilfredsstillende databehandlingsmuligheder vil der endvidere blive ydet støtte til centrale
mulighedsskabende teknologier til det digitale europæiske forskningsrum
28
, såsom det
europæiske gridnetinitiativ (EGI).
3. Kommunikationsnet/bredbånd /5G
23
24
25
26
27
28
"Establishing a Trusted Cloud Europe: A policy vision document by the Steering Board of the European
Cloud Partnership", http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/trusted-cloud-europe
Se f.eks. den allerede eksisterende http://www.helix-nebula.eu/ - et initiativ om cloud computing til
forskning, truffet af ESA, CERN, EMBL mv.
http://www.prace-ri.eu/
http://ec.europa.eu/research/press/2013/pdf/ppp/hpc_factsheet.pdf
http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/h2020/calls/h2020-fethpc-
2014.html
Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst, COM(2012)
392.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0011.png
Det igangværende kontraktlige offentlig-private partnerskab om 5G
29
arbejder på det
teknologiske fundament for fremtidens mobile internet og ledsager lovgivnings- og
finansieringsinitiativer
30
, der har til formål at tilskynde til private investeringer i
bredbåndsinfrastruktur. Det støtter udviklingen af backbonenet ved at øge deres kapacitet til
at håndtere store mængder data.
4. Tingenes internet (IoT)
31
Der vil blive finansieret en række storstilede projekter, som skal tage fat på de spørgsmål, der
rejser sig om tilgængelighed, kvalitet og interoperabilitet i forbindelse med data, der
indsamles gennem intelligente netforbundne objekter og anden IoT-teknologi.
5. Offentlig datainfrastruktur
Kommissionen vil søge medlemsstaternes støtte til at etablere et net af
databehandlingsfaciliteter ved at forbinde regionale datacentre og støtteinfrastruktur med det
formål at opnå synergivirkninger og øge effektiviteten, navnlig for SMV'er, den akademiske
verden, forskningsorganisationer og den offentlige sektor. Ved at styrke Géant-nettet
32
vil
Kommissionen også investere i sammenkobling med tredjelande, især udviklingslande.
4.2.3.
Reguleringsmæssige spørgsmål
1. Beskyttelse af personoplysninger og forbrugerbeskyttelse
Den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger gælder for big data, der omfatter
personoplysninger: databehandlingen skal overholde alle gældende regler for databeskyttelse.
Kommissionens reformpakke sigter mod at opbygge en samlet, moderne, stærk,
sammenhængende og dækkende ramme for databeskyttelse i EU. Reformpakken skal styrke
borgernes tillid til den digitale verden og øge retssikkerheden og bliver dermed afgørende for
udviklingen af innovative og bæredygtige datavarer og
-
tjenester.
Når pakken er vedtaget, vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og
interesseparterne om at sikre, at erhvervslivet, navnlig SMV'er, får tilstrækkelig vejledning,
især i spørgsmål som dataanonymisering og pseudonymisering, dataminimering, risikoanalyse
med hensyn til personoplysninger samt værktøjer og initiativer til at øge forbrugernes
bevidsthed om databeskyttelse. Kommissionen vil også aktivt støtte forskning og innovation
inden for tekniske løsninger, som er privatlivsfremmende i kraft af deres udformning.
På dette grundlag rummer digitale værktøjer potentiale for at hjælpe brugerne til bedre at sikre
og bevare kontrollen over deres data. Kommissionen vil indlede en høring om
brugerkontrollerede cloud-baserede teknologier til opbevaring og brug af personoplysninger
("personoplysningsrum") og støtte forskning og innovation inden for værktøjer, der kan
29
30
31
32
http://5g-ppp.eu/
F.eks. pakken om et netforbundet Europa (http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connected-continent-
single-telecom-market-growth-jobs) og telekommunikationsdelen af Connecting Europe-faciliteten
(http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connecting-europe-facility).
Tingenes internet er en dynamisk global netinfrastruktur, hvor fysiske og virtuelle "ting" af enhver slags
kommunikerer og er umærkeligt integreret med hinanden.
Paneuropæisk datanet til forsknings- og uddannelsessamfundet, http://www.geant.net/.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1452961_0012.png
hjælpe brugerne til at vælge de dataudvekslingsstrategier, der passer bedst til deres behov.
Den vil også støtte projekter, der har til formål at mindske brud på persondatasikkerheden og
sikre, at oplysningerne anvendes på en måde, der er forenelig med de formål, hvortil de blev
indsamlet.
Horisontal forbruger- og markedsføringslovgivning gælder også for produkter, der bygger på
teknologi til store datamængder. Kommissionen vil sikre, at SMV'er og forbrugere,
leverandører og brugere får alle nødvendige oplysninger, at de ikke bliver vildledt og kan
regne med retfærdige kontrakter, navnlig hvad angår brugen af de oplysninger, der indhentes
fra dem. Disse foranstaltninger vil opbygge den tillid, der er nødvendig for at udnytte
potentialet i en datadreven økonomi til fulde.
2. Dataudvinding
Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan man kan styrke datadreven innovation
baseret på dataudvinding, herunder tekstudvinding, bl.a. ved at se på de relevante
ophavsretlige aspekter.
Kommissionen noterer sig medlemsstaternes initiativer, der letter disse aktiviteter ved at
gennemføre (eller revidere gennemførelsen af) de undtagelser, der gælder under de
nuværende rammer for ophavsret.
3. Sikkerhed
Kommissionen vil undersøge sikkerhedsrisiciene i forbindelse med behandling af big data og
vil foreslå risikostyrings- og
-
afhjælpningsforanstaltninger, herunder retningslinjer, f.eks. om
god praksis for sikker opbevaring af data, for at fremme en sikkerhedskultur i en lang række
sektorer i samfundet og for at bidrage til at opdage og reagere bedre på cyberangreb.
Kommissionen vil også støtte forskning og innovation, der kan reducere risikoen for brud på
datasikkerheden og for, at databaser udnyttes i det skjulte til ulovlige formål.
4. Ejendomsret/overførsel af data
I en række sektorer begrænser kravene til dataenes placering informationsstrømmen på tværs
af grænserne og udgør en hindring for et indre marked for cloud computing og big data.
Kommissionen vil undersøge disse hindringer nærmere og overveje fremtidige politiske tiltag,
navnlig under hensyntagen til rapporten om Trusted Cloud Europe og anbefalingerne fra det
europæiske cloud-partnerskab.
Desuden vil Kommissionen iværksætte en høring og nedsætte en ekspertgruppe til at vurdere
behovet for vejledning i specifikke spørgsmål om ejerskab til data og ansvar i forbindelse med
tilrådighedsstillelse af data, navnlig data, der indsamles ved hjælp af IoT-teknologi.
5.
Konklusion
En velfungerende datadreven økonomi vil bidrage til borgernes velfærd samt
socioøkonomiske fremskridt ved at skabe nye forretningsmuligheder og mere innovative
offentlige tjenester. Den vil blomstre på et europæisk digitalt indre marked, hvor der gælder
moderne og innovative regler.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når de planlagte tiltag er gennemført, vil det medføre hurtigere innovation, vækst i
produktiviteten og øget konkurrenceevne på dataområdet i hele økonomien - også på
verdensmarkedet, hvor Europa vil spille en central rolle.
Kommissionen vil rådføre sig yderligere med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og
alle relevante interesseparter med henblik på at udarbejde en mere detaljeret, differentieret og
evidensbaseret handlingsplan for, hvordan vi bevæger os hen imod fremtidens datadrevne
økonomi og løfter Europas samfundsmæssige udfordringer fremover.
13