Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014
KOM (2014) 0464
Offentligt
1452982_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.7.2014
COM(2014) 464 final
GRØNBOG
Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter
DA
DA
kom (2014) 0464 - Ingen titel
GRØNBOG
Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter
2
kom (2014) 0464 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
I
NDLEDNING
.................................................................................................................................... 4
A
NVENDELSESOMRÅDE
................................................................................................................... 8
M
ÅL
............................................................................................................................................... 10
S
PØRGSMÅL
................................................................................................................................... 10
4.1.
Eksisterende instrumenter
..................................................................................................... 10
På nationalt plan
........................................................................................................... 10
På europæisk plan
......................................................................................................... 11
Overvågning og håndhævelse........................................................................................
11
4.1.1.
4.1.2.
4.1.3.
4.2.
4.3.
4.4.
Sammenhængen mellem de nationale strategier
................................................................... 11
Virkningen af den eksisterende lovgivningssituation for det indre marked
.......................... 12
Tværgående aspekter
............................................................................................................. 13
Små og mellemstore virksomheder
................................................................................ 13
Adgangsforhold og sårbare forbrugere.........................................................................
13
Data om personskader og ulykker
................................................................................. 14
Standarder
..................................................................................................................... 15
Kvalifikationer og uddannelse.......................................................................................
15
4.4.1.
4.4.2.
4.4.3.
4.4.4.
4.4.5.
4.5. Det mest hensigtsmæssige niveau og de mest hensigtsmæssige instrumenter til tackling af
sikkerhed
........................................................................................................................................... 15
4.5.1.
4.5.2.
4.6.
5.
Niveau............................................................................................................................
15
Alternative instrumenter................................................................................................
16
Afsluttende spørgsmål
........................................................................................................... 17
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
.................................................................................................... 17
3
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0004.png
1.
I
NDLEDNING
Europa er verdens førende turistmål. I 2013 ankom over 560 mio. internationale rejsende til
Europa, et resultat, der overgik de rigtig gode tal fra 2012. Væksten var særlig stor i Syd- og
Centraleuropa
1
.
Vores kontinent er også europæernes foretrukne turistmål. I 2013 holdt næsten 40 % af
europæerne deres ferie i EU, 5 % mere end i 2012.
Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse
2
føler turister i Europa sig trygge og meget
tilfredse. Respondenterne gav udtryk for stor tilfredshed med de fleste aspekter af deres ferie i
2013, navnlig med sikkerheden (95 %) og kvaliteten (95 %) af deres indkvartering.
For at opretholde og styrke Europas førende rolle inden for turisme på verdensplan vedtog
Kommissionen i 2010 en meddelelse om en samlet strategi for forbedring af turistindustriens
konkurrenceevne. Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter er et af
indsatsområderne i denne meddelelse. Passende og effektive sikkerhedsniveauer kan således
forbedre forbrugertilliden og øge væksten ved at skabe et gunstigt klima for virksomhederne
og for samarbejde mellem medlemsstaterne og muliggøre en mere konkurrencedygtig
turistindustri.
I 2013 nåede antallet af overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter i EU28 op på 2,6 mia.
3
.
Endvidere steg antallet af ikkehjemmehørendes
4
(dvs. gæster fra andre lande) overnatninger i
turistindkvarteringsvirksomheder med 4,8 % i EU28 mellem 2012 og 2013 og nåede op på
45 % af det samlede antal overnatninger i 2013.
1
UNWTO-barometerundersøgelse vedrørende turisme, januar 2014
http://media.unwto.org/press-release/2014-01-
20/international-tourism-exceeds-expectations-arrivals-52-million-2013
2
3
4
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-144_en.htm
EUROSTAT. Se resumé af pressemeddelelse af 29. januar 2014 på:
http
Disse data er udtryk for, at en tilbragt nat (eller overnatning) er hver nat, en gæst/turist, som ikke er
hjemmehørende i landet, faktisk tilbringer i en turistindkvarteringsvirksomhed. Med hensyn til en definition af
turistindkvarteringsvirksomheder henvises til kapitel 2 i denne grønbog.
4
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0005.png
Antal overnatninger i turistindkvarteringsvirksomheder i EU28
Ikkehjemmehørendes
Hjemmehørendes overnatninger
Samlet antal overnatninger
overnatninger
I nogle lande såsom Malta, Cypern eller Kroatien afhænger turistindkvarteringsfaciliteternes
belægning næsten udelukkende af ikkehjemmehørende (henholdsvis 96 %, 93 % and 92 %),
mens situationen i andre lande såsom Rumænien (18 %), Polen eller Tyskland (en
belægningsgrad for ikkehjemmehørende på 20 % i begge lande) er præcist omvendt.
Turisters bekymringer over sikkerheden er blevet fulgt regelmæssigt hvert år siden 2008
gennem Eurobarometerundersøgelser, også med vægt på hotelsikkerhed og brandsikkerhed.
De årlige undersøgelser bekræftede konsekvent, at sikkerhed aldrig giver europæiske turister
anledning til bekymring (mellem 0 % og 1 % af svarene). Der kan dog lejlighedsvis opstå
ulykker, der berører de pågældende operatører direkte, men som også berører det relevante
rejsemåls omdømme indirekte med yderligere negative følger for andre operatører. Selv om
turistindkvarteringsfaciliteters sikkerhed henhører under medlemsstaternes kompetence, bør
man på grund af tilstedeværelsen af en sådan stærk grænseoverskridende dimension gøre sig
overvejelser om disse faciliteters kvalitets- og sikkerhedsniveauer i alle medlemsstater.
Dette kombineret med indikatorerne i Kommissionens beretning fra 2003 om forbrugernes
sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser
5
, hvori det blev anbefalet at forbedre
videnbasen om risiko- og ulykkesdata og systematisk overvåge medlemsstaternes politikker
og foranstaltninger, har i de seneste år fået Kommissionen til at overveje spørgsmålet om
turistindkvarteringsfaciliteters sikkerhed på europæisk plan både ved at indlede en dialog med
de relevante interessenter og ved at gennemføre foranstaltninger med henblik på at styrke den
eksisterende videnbase.
En række undersøgelser og workshopper om metoder til indsamling af data om ulykker og
personskader i forbindelse med faciliteter har givet dyb indsigt i dette spørgsmål (se afsnit 2.1
i bilag 1). Kommissionen har støttet og fremmet debatter om selvregulerende initiativer fra
hotel- og restaurationsbranchens side samt om synet på den bedste vej frem (se afsnit 2.2 i
bilag 1). Der er for nylig gjort forsøg på at afdække sikkerhedsrisici og sammenligne
relevante data i turistindkvarteringssektoren, som uvægerligt har vist, hvor vanskelig opgaven
5
http://ec.europa.eu/consumers/cons_safe/serv_safe/reports/safety_serv_rep_da.pdf
5
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0006.png
er, på grund af flere forskellige faktorer såsom de mange forskellige typer af hoteller i
sektoren eller omdømmemæssige spørgsmål
6
.
Selv om visse retlige krav til brandsikkerhed i forbindelse med turistindkvartering stammer
fra direktivet om byggevarer og EU-lovgivningen om arbejdssikkerhed, findes der ingen
specifik horisontal lovgivning på EU-plan, og der findes ingen standardiseret tilgang til
turistindkvarteringsfaciliteters sikkerhed på nationalt plan, sådan som det fremgår af en nylig
høring
af
medlemsstaterne
om
den
eksisterende
lovgivningsmæssige
og
ikkelovgivningsmæssige ramme for sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering blandt
andre sektorer.
Sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering – og i hotel- og restaurationsbranchen
generelt – er også et vigtigt led i sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen
7
. Endvidere
findes der en meget omfattende sektorlovning om bygningsmiljøer, elevatorer og andre
produkter, som anvendes i byggesektoren.
Den omstændighed, at der findes forskellige tilgange til sikkerhedsbestemmelser, er ikke et
problem i sig selv, så længe den europæiske forbruger, der benytter denne form for
tjenesteydelse i EU, er tilstrækkeligt beskyttet uanset vedkommendes valg af rejsemål.
Når forbrugerne køber turistindkvarteringstjenester, forventer de ikke at skulle bekymre sig
over deres egen sikkerhed uanset deres valg af indkvartering eller bestemmelsessted i EU. I
den forbindelse og ud fra den grundlæggende antagelse, at de europæiske forbrugere har ret til
passende sikkerhedsniveauer, som gennemføres og håndhæves effektivt, uanset hvor de tager
hen i EU, er følgende spørgsmål relevante:
1/ Hvordan
reguleres
og
overvåges
turistindkvartering i medlemsstaterne?
forbrugersikkerheden
i
forbindelse
med
2/ Er leverandører af turistindkvarteringstjenester, der opererer på tværs af grænserne,
underlagt krav, som i tilstrækkelig grad sikrer forbrugernes beskyttelse, og for hvem
grænseoverskridende virksomhed ikke indebærer, at de slipper uden om sådanne krav på
grund af kritiske
mangler?
3/ Har forskellene mellem de nationale systemer og mellem de kontrol- og
håndhævelsesmetoder, der anvendes i hele EU, betydelig indvirkning på udbuddet af
indkvarteringsfaciliteter
på tværs af grænserne?
4/ Tages der effektivt hensyn til visse
tværgående aspekter
såsom virkningen af regelsættet
for SMV'er og sårbare forbrugere eller den måde, hvorpå spørgsmål om adgangsforhold eller
anvendelsen af standarder for sådanne tjenesteydelser på nuværende tidspunkt er integreret i
den eksisterende lovgivningsramme?
I 2010 lancerede Kommissionen en undersøgelse med det formål at udarbejde en beskrivelse af de største
sikkerhedsrisici i hotelbranchen i EU og udarbejde en oversigt over personskader og ulykker, som er indtruffet i de seneste
år. Hotelbranchens forskelligartethed og manglen på ulykkesstatistikker specifikt vedrørende leveringen af tjenesteydelsen,
også i relation til omdømmemæssige spørgsmål, gjorde det i sidste ende ikke muligt for kontrahenten at indsamle og
analysere de ønskede data.
7
https://osha.europa.eu/
6
6
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0007.png
5/ Er de
niveauer,
der på nuværende tidspunkt gælder for sikkerhed i forbindelse med
turistindkvartering, de mest hensigtsmæssige, og er der indført de mest hensigtsmæssige typer
af instrumenter?
Det er en kendsgerning, at eksistensen af forskellige metoder til regulering af sikkerheden gør
det vanskeligere at foretage en sammenligning af den sikkerhedsbeskyttelse, som europæiske
borgere, der benytter turistindkvarteringsfaciliteter i EU, nyder.
Som svar på
det første spørgsmål
vedrørende den eksisterende lovgivningsramme i EU og i
overensstemmelse med den nyeste viden, som Kommissionens tjenestegrene råder over, synes
der at være væsentlige forskelle mellem de nationale lovgivninger. Resultaterne af en
undersøgelse, der blev udført i 2013, har vist, at 16 ud af 24 responderende medlemsstater har
en specifik sektorlovgivning om turistindkvarteringsfaciliteter. Der synes også at være
væsentlige forskelle mellem omfanget og indholdet af den nationale sektorlovgivning. Til
eksempel kan nævnes, at mens lovgivningen i de fleste af disse 16 medlemsstater omfatter
krav vedrørende disse bygningers stand eller tjenesteudbyderens kvalifikationer, kræver kun
otte medlemsstater, at der skal oprettes kompetente myndigheder med henblik på overvågning
og indgreb, og kun i fem medlemsstater findes der krav om kortlægning og vurdering af risici.
Ud over den eksisterende lovgivningsramme i medlemsstaterne er et andet spørgsmål, som
skal tages i betragtning, hvorvidt og hvordan en sådan ramme håndhæves og kontrolleres.
Denne grønbog har også til formål at give bedre indsigt i dette aspekt.
I forbindelse med det
andet spørgsmål
har denne grønbog til formål at undersøge, om
eksistensen af forskellige krav i medlemsstaterne kan give anledning til mangler i
sikkerhedsniveauerne, navnlig når tjenesteudbydere opererer på tværs af grænserne og
eventuelt ikke er tilstrækkeligt dækket af den eksisterende lovgivning i en medlemsstat.
Med hensyn til det
tredje spørgsmål
vedrørende leveringen af tjenesteydelsen har grønbogen
til formål at skabe sikkerhed for, om disse forskelle mellem de nationale systemer påvirker de
ensartede vilkår i en sektor, der er af afgørende betydning for EU's økonomiske velfærd og
dets image som et attraktivt turistmål, navnlig for visse kategorier af tjenesteudbydere, der
opererer på tværs af grænserne. I den forbindelse tages der også hensyn til instrumenter og
praksis, som er udviklet af branchen
8
.
Med hensyn til det
fjerde spørgsmål
er det klart, at virkningen for alle involverede parter
skal overvejes nøje af hensyn til en korrekt balance mellem behov og løsninger. Sårbare
forbrugere, forbrugere med særlige adgangsbehov, mindre virksomheder eller store hoteller
kan se dette spørgsmål fra forskellige synsvinkler, og derfor skal der tages hensyn til
forskellige betragtninger. I denne sammenhæng vil en diskussion om fordelene ved at benytte
standardisering i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter på EU-plan også være
relevant.
Endelig med hensyn til det
femte spørgsmål
står det tilbage at fastslå, på hvilket niveau det er
bedst at tackle sikkerheden på dette område til gavn for såvel forbrugere som virksomheder.
8
Denne praksis omfatter MBS-metodologien (Management, Buildings and Systems) og tilsvarende instrumenter, for
så vidt de omfatter sikkerhedsrelaterede bestemmelser og forskrifter.
7
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0008.png
Der er ikke ret mange kvantitative målinger til rådighed med henblik på at vurdere
ovennævnte spørgsmål bl.a. på grund af den fragmenterede tilgang til indsamling af data om
ulykker og personskader i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter på EU-plan (se afsnit
2.1 i bilag 1). I mangel af sådanne kvantificerede data søger denne grønbog at samle så megen
dokumentation som muligt.
2.
A
NVENDELSESOMRÅDE
Ifølge NACE, den statistiske klassifikation af økonomiske aktiviteter i Den Europæiske
Union, er turistindkvarteringsvirksomheder, der mod betaling stiller indkvarteringsfaciliteter
til kortvarige ophold til rådighed, klassificeret som følger
9
:
(1)
Hoteller og lignende overnatningsfaciliteter
10
hoteller (og lignende faciliteter, der f.eks. driver virksomhed under navnet "bed
& breakfast")
resorthoteller
hoteller med suiter/lejligheder
moteller.
Denne klasse omfatter ikke boliger eller møblerede eller umøblerede lejligheder til mere
permanent brug, typisk på måneds- eller årsbasis
11
.
(2)
Ferieboliger og lignende indkvarteringsfaciliteter til kortvarige ophold
12
9
feriecentre for børn og andre ferieboliger
gæstelejligheder og bungalows
I
forordning
692/2011
om
europæiske
statistikker
om
turisme
(http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:192:0017:0032:DA:PDF)
defineres
turistindlogeringsvirksomhed som en lokal faglig enhed [...], der mod betaling – idet prisen dog kan være delvist eller helt
subsidieret – stiller indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold til rådighed, jf. gruppe 55.1 (hoteller og lignende
overnatningsfaciliteter), 55.2 (ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold) og 55.3 (campingpladser) i
NACE rev. 2. (artikel 2, stk. 1, litra l)).
10
Denne klasse omfatter indkvartering, typisk på dags- eller ugebasis, og primært til kortvarige ophold for besøgende.
Denne klasse omfatter indkvartering i møblerede værelser eller suiter. Tjenesteydelserne omfatter daglig rengøring og
sengeredning. Der kan ydes en række supplerende tjenesteydelser såsom mad og drikkevarer, parkering, vaskeservice,
swimmingpools og fitnesslokaler, rekreative faciliteter samt konference- og mødefaciliteter.
11
Lejede private ferieboliger (såsom lejligheder eller villaer – der almindeligvis udlejes for en kort periode, som
sjældent er over en måned) er også indkvarteringsfaciliteter, der stilles til rådighed, ligesom hoteller, men er ikke underlagt de
samme lovgivningsmæssige krav som hoteller, hvilket eventuelt skal tages i betragtning, hvis der ligeledes er sikkerhedsrisici
forbundet med dem.
12
Denne klasse omfatter indkvartering, typisk på dags- eller ugebasis, og primært til kortvarige ophold for besøgende,
i selvstændige lokaler bestående af fuldt møblerede værelser eller opholdsstue, spisestue og soveværelse med
køkkenfaciliteter eller fuldt udstyrede køkkener. Denne klasse kan have form af lejligheder i små fritliggende
fleretagesbygninger eller klynger af bygninger eller enetagesbungalows, feriehuse, hytter og lignende. Der tilbydes eventuelt
et minimum af supplerende tjenesteydelser
8
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0009.png
feriehuse og hytter uden rengøring
vandrerhjem og bjerghytter.
Denne klasse omfatter ikke boliger eller møblerede eller umøblerede lejligheder til mere
permanent brug, typisk på måneds- eller årsbasis.
(3)
Campingpladser
indkvartering på campingpladser, rekreative lejrpladser og lejrpladser til
lystfiskere og jægere til kortvarigt ophold
pladser og faciliteter til fritidskøretøjer
shelters eller bivuakfaciliteter til telte og/eller soveposer.
Denne høring fokuserer på turistindkvarteringsfaciliteter i sammenhæng med definitionerne i
ovenstående klassificering. Sådanne faciliteter benyttes af forbrugere lejlighedsvist og ofte i
udlandet, hvor de ikke er så fortrolige med miljøet, kulturen, traditionerne, sproget og
retssystemet.
Debatten om sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering har hidtil primært drejet sig om
fire sikkerhedsspørgsmål. Selv om hotelbrande således kun tegner sig for en meget lille
procentdel af brandrelaterede dødsfald, kan ulykker potentielt have omfattende følger.
Forskellige interessenter anfører dog, at sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering ikke
udelukkende drejer sig om brandsikkerhed. Andre sikkerhedsaspekter omfatter bygningernes
stand (rekreative faciliteter, altaner, soveværelser, badeværelser, gange, glasdøre osv.) eller
risici i relation til kulilteudslip (f.eks. på grund af forkert brug af eller fejl i varmesystemerne i
turistindkvarteringsfaciliteter), der nogle gange er skyld i et større antal personskader,
sygdomme eller dødsfald.
Eksempel:
Kulilte i turistindkvarteringsfaciliteter
I 2006 døde to britiske børn af kulilteforgiftning, mens de var på ferie på et hotel på Korfu i
Grækenland. En trækkanal, der skulle tilføre ilt og fjerne kulilte, var ikke blevet monteret og lå på
gulvet sammen med et stykke klippe, der tilstoppede kedlen. En termostat, der skulle slå kedlen fra,
hvis den begyndte at udsende giftige dampe, var ikke blevet sluttet til. Der var sluppet kulilte ud af
kedelrummet og ind i bungalowen gennem huller, som var blevet boret igennem væggen til
opholdsstuen til et airconditionsystem og ikke fyldt ud. Der udviklede sig et dødeligt kulilteniveau
inde i bungalowen på et minut.
3.
M
ÅL
Formålet med dette dokument er at iværksætte en offentlig høring om sikkerheden i
forbindelse med turistindkvartering. Målet er at indsamle oplysninger fra alle relevante parter,
som er involveret i spørgsmålet om turistindkvarteringsfaciliteter, med henblik på at evaluere,
om de problemer, der er skitseret ovenfor, tackles tilstrækkeligt og effektivt, og om der er
dokumentation for nye risici, og om de eksisterende værktøjer er fyldestgørende. I dette
9
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0010.png
dokument rejses endvidere spørgsmålet, på hvilket niveau det er mest effektivt at gribe ind for
at yde et nyttigt bidrag til effektive sikkerhedsniveauer for forbrugerne. Formålet med
dokumentet er også at bidrage til at kvantificere disse spørgsmål.
Idet man også må holde sig for øje, at Kommissionen sigter mod at forbedre turistindustriens
konkurrenceevne ved at skabe et gunstigt klima for virksomhederne og for samarbejde
mellem medlemsstaterne, og at europæisk turismes bæredygtighed afhænger af kvaliteten af
turistoplevelsen og hermed også sikkerheden, er sigtet med dette dokument at kortlægge
mulighederne for yderligere tillidsopbygning for såvel virksomheder som forbrugere.
4.
S
PØRGSMÅL
Nedenstående spørgsmål har til formål at evaluerede de fem grundlæggende aspekter, der
tidligere er blevet indkredset i dette dokument, nemlig hvorvidt de
eksisterende
instrumenter
og deres gennemførelse er
passende og tilstrækkelige (1)
ved at måle arten og
omfanget af sikkerhedsrisiciene og deres forbindelse med fejl eller
mangler (2)
i den
nuværende lovgivningsramme, og hvorvidt de har indflydelse på leveringen af sådanne
tjenesteydelser
på tværs af grænserne (3)
samt
på SMV'er og sårbare forbrugere (4),
med
henblik på at sondre klart mellem, hvilke mål der bedst kan nås på hvilket
plan (5).
Bilag 1 giver en detaljeret beskrivelse af den nuværende viden om de aspekter, der er skitseret
i det tidligere afsnit, og er tænkt som referencemateriale, når nedenstående spørgsmål skal
tages op.
4.1.
Eksisterende instrumenter
Forbrugernes sikkerhed i forbindelse med benyttelse af turistindkvarteringsfaciliteter bør først
og fremmest evalueres på grundlag af det eksisterende regelsæt på EU-plan og
gennemførelsen heraf.
4.1.1.
På nationalt plan
S1 – Kan De henvise til sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med turistindkvartering på
nationalt plan i et bestemt land eller i bestemte lande?
S 2 – Mener De, at de eksisterende regler på nationalt plan tackler risiciene på fyldestgørende
vis og derfor effektivt sikrer forbrugernes beskyttelse? Anfør venligst Deres grunde samt
eventuelt belæg for Deres holdning.
4.1.2. På europæisk plan
Rådets henstilling 86/666/EØF om brandsikring af eksisterende hoteller er det eneste EU-
instrument om sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering. Kommissionen har for nylig
taget initiativer til at vurdere, om den gældende henstilling bør revideres og ajourføres med
henblik på at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau i hoteller på EU-plan.
S 3 – Er den gældende henstilling 86/666/EØF tilstrækkelig til at overholde
sikkerhedskravene vedrørende turistindkvarteringsfaciliteter?
10
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0011.png
S 4 – Hvis De har dokumentation for det modsatte, på hvilke områder er der så behov for
forbedring?
4.1.3. Overvågning og håndhævelse
Det er relevant at vide, om lovgivningen om sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering i
medlemsstaterne omfatter krav til markedsovervågning. Sådanne krav vedrører forpligtelser
med hensyn til:
oprettelse af myndigheder med ansvar for overvågning af sikkerheden i forbindelse
med tjenesteydelsen og med beføjelser til at træffe passende foranstaltninger
procedurer for udveksling af oplysninger om udvikling af politikker og regler
administrativt samarbejde mellem myndighederne
systematisk indsamling og vurdering af data om risici i forbindelse med
tjenesteydelser
udvikling af håndhævelsesindikatorer for overvågning af overholdelsen.
S 5 – Hvordan håndhæves de gældende regler (af hvem, hvornår, hvor ofte osv.)?
S
6
Hvordan
vurderer
markedsovervågningsmekanismer?
De
effektiviteten
af
de
eksisterende
S 7 – Hvad er Deres syn på de vigtigste spørgsmål i relation til håndhævelsen af den
eksisterende lovgivning? Hvordan kunne gennemførelsen af de eksisterende instrumenter
forbedres?
S 8 – Hvilke områder kunne efter Deres opfattelse have størst gavn af mere samarbejde
mellem medlemsstaterne med hensyn til sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering?
Hvad ville de vigtigste udfordringer være?
4.2.
Sammenhængen mellem de nationale strategier
Ethvert forsøg på at afdække potentielle mangler i sikkerhedsreglerne for turistindkvartering,
der kunne berøre forbrugerne i hele EU, skal gøres ud fra, hvor effektivt omfanget og
indholdet af de eksisterende instrumenter er.
Det faktiske sikkerhedsniveau for en tjenesteydelse bestemmes af de samlede virkninger af
følgende hovedkomponenter:
sikkerheden af de faciliteter, strukturer og det udstyr, der anvendes til at levere
tjenesteydelsen
sikkerhedsstyring (herunder risikovurdering med henblik på at evaluere omfanget af
risikoen og træffe passende sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse hermed)
tjenesteudbyderens kvalifikationer
uddannelse af personalet
adgang til og kvaliteten af oplysningerne om sikkerhedsaspekter ved den
tjenesteydelse, der leveres til brugerne/forbrugerne
11
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0012.png
adgang til evakueringsplaner, beredskabsprocedurer og udstyr til reduktion af skaden
i tilfælde af ulykker
underretning af myndighederne om risici og ulykker.
Navnlig med hensyn til turistindkvarteringsfaciliteter skal opmærksomheden især rettes
mod
13
:
en konsekvent definition af turistindkvarteringsfaciliteter (type, alder, størrelse, højde
osv.)
aspekter vedrørende adgangsforhold
særlige krav vedrørende sårbare forbrugere
brandrelaterede risici
risici i relation til kulilte (CO).
S 9 – Hvordan er turistindkvartering defineret i Deres nationale relevante lovgivning?
S 10 – Er de definitioner af turistindkvarteringsfaciliteternes type, størrelse, højde og alder,
som findes i den eksisterende lovgivning, fyldestgørende?
S 11 – Findes ovennævnte krav i den eksisterende nationale lovgivning?
S 12 – Ville det være hensigtsmæssigt at overveje krav til sikkerhedsspørgsmål i relation til
CO (kulilte)? Anfør venligst fordelene for såvel forbrugere som virksomheder.
S 13 – Indgår risikostyring i den relevante nationale lovgivning?
S 14 – Er det sandsynligt, at forskellen mellem de eksisterende lovgivningsrammer vil berøre
turisternes sikkerhed? Er denne virkning snarere knyttet til håndhævelsen af en sådan ramme?
Kunne De give nogle konkrete eksempler?
4.3.
Virkningen af den eksisterende lovgivningssituation for det indre marked
Formålet med dette dokument er at vurdere effektiviteten af de eksisterende instrumenter for
beskyttelsen af de europæiske forbrugere. Virkningen af en sådan ramme for det indre marked
bør dog også bestemmes med henblik på at evaluere en eventuel fordrejning af markedet på
grund af forskellige regler.
S 15 – Berører forskellene mellem regelsættene i EU-medlemsstaterne turistvirksomhederne,
navnlig når de opererer på tværs af grænserne? Er denne virkning snarere knyttet til
håndhævelsen af de eksisterende lovgivningsrammer? Kan De give nogle konkrete
eksempler?
13
Fødevaresikkerhedsspørgsmål indgår ikke i dette dokument, da de specifikt henhører under Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om
oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, EFT L 31 af
1.2.2002, s. 1.
12
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0013.png
4.4.
4.4.1.
Tværgående aspekter
Små og mellemstore virksomheder
Små turistvirksomheder eller mikroturistvirksomheder spiller en afgørende rolle for
europæisk turisme. 90 % af turistvirksomhederne (herunder indkvarteringsvirksomheder) i
Europa er SMV'er og mikrovirksomheder.
I overensstemmelse med "Tænk småt først"-princippet går den generelle politik helt eller
delvist ud på om muligt at fritage mikrovirksomheder og små virksomheder fra administrative
byrder
14
. Selv om det reelt kan være dyrere og mere tidskrævende for mindre virksomheder
end for store at overholde sikkerhedskrav, er det nødvendigt at finde den rette balance mellem
nødvendigheden af bedre regulering og forbrugernes sikkerhed.
S 16 – Angiv venligst de aktuelle administrative byrder for turistvirksomheder i forbindelse
med overholdelsen af de eksisterende sikkerhedsbestemmelser.
S 17 – Angiv venligst, hvilke aspekter der er mest byrdefulde/bekostelige for
turistvirksomhederne i forbindelse med overholdelsen af den nationale lovgivning om
sikkerhed.
S 18 – Hvad er de største bekymringer for små turistindkvarteringsvirksomheder i forbindelse
med overholdelsen af de eksisterende sikkerhedsregler?
4.4.2.
Adgangsforhold og sårbare forbrugere
En
aldrende
befolkning
indebærer
udfordringer
og
muligheder
for
turistindkvarteringssektoren både vækstmæssigt og sikkerhedsmæssigt. Ifølge prognoser
forventes antallet af personer over 65 at udgøre 20 % af befolkningen i 2020
15
. Denne
befolkningsgruppe, der består af personer, som både har købekraft og fritid, repræsenterer et
betydeligt markedspotentiale. For at dette potentiale kan udnyttes, bør der træffes nogle
vigtige foranstaltninger vedrørende aspekter i relation til sikkerhed og adgangsforhold.
Der skal også vurderes særlige sikkerhedsforanstaltninger for visse kategorier af sårbare
forbrugere på grund af mulige adgangsbehov. Ifølge nogle undersøgelser
16
er det potentielle
marked for tilgængelig turisme blevet anslået til ca. 127 mio. personer. Dette tal tager hensyn
til rejsende med særlige adgangsbehov (langvarig/permanent fysisk svækkelse, midlertidig
svækkelse, ældre, ledsagere eller plejepersonale eller familier med mindre børn).
Brandsikkerhedsforanstaltninger
samt
evakuerings-
eller
beredskabsplaner
i
turistindkvarteringsfaciliteter, der tilbydes forbrugerne, skal tage hensyn til de særlige behov
hos handicappede og bevægelseshæmmede.
14
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for
SMV – Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov", KOM(2011) 803 endelig.
15
Kilde: Eurostat, Statistics in Focus 43/2012 "Europeans aged 65+ spent a third more on tourism in 2011 compared
with 2006", figur 11 (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-SF-12-043/EN/KS-SF-12-043-EN.PDF).
16
http://www.accessibletourism.org/resources/enat_igm_3eichhorn.pdf
13
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0014.png
Af andre grunde, men stadig i gruppen af sårbare forbrugere,
sikkerhedsforanstaltninger for personer under 15 særlig opmærksomhed.
kræver
S 19 – Hvordan kan der bedst sikres overensstemmelse mellem sikkerhedsforanstaltninger og
-regler på den ene side og krav om adgangsforhold på den anden side, som er relevante for
handicappede og ældre?
S 20 – Hvilke aspekter vedrørende sikkerhed i turistindkvarteringsfaciliteter for den aldrende
befolkning bør efter Deres mening overvejes ud over spørgsmål om adgangsforhold?
S 21 – Hvilke aspekter vedrørende sikkerhed i turistindkvarteringsfaciliteter for handicappede
bør efter Deres mening overvejes ud over spørgsmål om adgangsforhold?
S 22 – Hvilke aspekter vedrørende sikkerhed i turistindkvarteringsfaciliteter for personer
under 15 bør efter Deres mening overvejes?
4.4.3.
Data om personskader og ulykker
Der mangler faktuelle oplysninger om sikkerhedssituationen i turistindkvarteringssektoren i
EU. Dette gælder for alle europæiske lande, og når der foreligger data, er kilderne ikke
harmoniseret og samlet med henblik på overvågning i medlemsstaterne, hvilket gør det meget
vanskeligt at give et systematisk overblik over personskader og ulykker, som er knyttet til
turistindkvarteringsfaciliteter. Selv i de lande, hvor der er data til rådighed fra forskellige
kilder såsom brandvæsener, forsikringsselskaber, akutafdelinger på hospitaler, gør
registreringerne det ikke muligt at opnå omfattende og sammenlignelige data. I forbindelse
med særlige undersøgelser om indsamling af data om ulykker og personskader i forbindelse
med turistindkvarteringsfaciliteter nævnes det konsekvent, at det er vanskeligt at fremskaffe
data på EU-plan (se afsnit 2.1 i bilag 1).
S 23 – Har De data eller kvantitativ dokumentation om personskader og ulykker, der tyder på
sikkerhedsproblemer i turistindkvarteringsfaciliteter? De bedes i bekræftende fald fremlægge
sådanne data eller sådan dokumentation.
S 24 – Hvad er efter Deres opfattelse de største udfordringer i forbindelse med indsamling af
sådanne data, og hvordan kan de bedst tackles?
S 25 – I hvilket omfang kan modvilje mod at stille data om ulykker og personskader til
rådighed på grund af mulige omdømmemæssige ulemper efter Deres opfattelse indvirke på
sikkerhedsproblemerne?
S 26 – Hvad ville efter Deres opfattelse være det mest hensigtsmæssige og effektive system til
indsamling af harmoniserede data om ulykker og personskader?
4.4.4.
Standarder
De europæiske standardiseringsorganisationer tager også hensyn til sikkerhedsspørgsmål
inden for standardisering af tjenesteydelser. Udvidelsen af arbejdet inden for standardisering
af tjenesteydelser er en prioriteret opgave for Kommissionen, der er ved at vurdere
14
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0015.png
muligheden for at medtage sikkerhedsdimensionen i det kommende standardiseringsarbejde,
som Kommissionen har anmodet om
17
.
S 27 – Hvordan ville europæiske sikkerhedsstandarder bidrage til at forbedre
forbrugersikkerheden i turistindkvarteringsfaciliteter? Hvad ville de største ulemper være?
Uddyb venligst Deres svar både ud fra et nationalt og et europæisk perspektiv.
S 28 – Hvis De har eksempler på nationale standarder for sikkerhed i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter, har De så dokumentation for, at de har bidraget til at forbedre
sikkerheden for forbrugerne?
4.4.5.
Kvalifikationer og uddannelse
Bevidsthed omkring sikkerhed, kapacitetsopbygning og uddannelse er vigtig. Uddannelse,
herunder erhvervsmæssig uddannelse, for medarbejdere og ledere er afgørende for
kortlægningen af risici, selv inden de opstår, og for korrekt gennemførelse af de eksisterende
bestemmelser. Uddannelse i turisme i medlemsstaterne varierer stærkt fra den ene
medlemsstat til den anden. Dette kan føre til forskelle i eksistensen og udbuddet af målrettet
uddannelse i sikkerhed og tilstedeværelsen af de rette kvalifikationer i sektoren.
S 29 – Indgår målrettet uddannelse i brandsikkerhed/uddannelse i sikkerhed i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter regelmæssigt i nationale læseplaner eller i erhvervsmæssig
uddannelse? Hvilke emner er i bekræftende fald omfattet?
S 30 – Er der specifikke jobprofiler, som er forbeholdt sikkerhed i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter? Hvilke emner er i bekræftende fald omfattet?
4.5.
Det mest hensigtsmæssige niveau og de mest hensigtsmæssige instrumenter til
tackling af sikkerhed
Niveau
4.5.1.
På nuværende tidspunkt er medlemsstaterne ansvarlige for fastlæggelse, anvendelse og
ændring af regler om sikkerhed i forbindelse med turistindkvartering.
S 31 – Har De dokumentation, der taler imod/for, at det er effektivt at tackle sikkerhed i
forbindelse med turistindkvartering på nationalt/lokalt/europæisk plan?
S 32 – Hvad ville fordelene være ved at tackle sikkerhedsproblemer på
nationalt/lokalt/europæisk plan både ud fra forbrugernes og tjenesteudbydernes synspunkt?
Hvad ville de største ulemper være?
S 33 – Hvilke fordele ville EU-lovgivning medføre i henseende til forbedrede
sikkerhedsniveauer for turistindkvartering?
S 34 – Kunne de samme fordele opnås ved at forbedre håndhævelsen og/eller
markedsovervågningen af eksisterende national lovgivning?
17
EU's arbejdsprogram for standardisering vedtages hvert år.
15
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0016.png
4.5.2.
Alternative instrumenter
Brugen af selvregulering som et alternativt lovgivningsredskab er også mulig for udbydere af
turistindkvarteringsfaciliteter, og effektiviteten heraf skal også evalueres: fælles frivillige
retningslinjer (f.eks. retningslinjer for risikovurdering) eller kodekser for god praksis er også
en måde til at integrere de relevante sikkerhedsaspekter på europæisk plan med henblik på at
afhjælpe potentielle mangler under hensyn til de involverede sikkerhedsrisicis
grænseoverskridende karakter.
MBS-metodologien er ét eksempel på en selvregulerende foranstaltning. Disse retningslinjer
for brandsikkerhed i hoteller med krav vedrørende ledelse (Management (M)), bygninger
(Buildings (B)) og systemer (Systems (S)) har til formål at hjælpe hoteller i alle størrelser
overalt i Europa med at indføre et højt brandsikkerhedsniveau til støtte for nationale/regionale
og lokale bestemmelser og standarder
18
.
S 35 – Hvilke erfaringer har man høstet med brugen af ikkelovgivningsmæssige tilgange i
Deres land?
S 36 – Hvad ville de praktiske fordele være ved at benytte selvregulering på europæisk plan?
S 37 – Hvilken rolle ville Kommissionen og andre EU-institutioner efter Deres opfattelse
spille i forbindelse med selvregulering?
S 38 – Kunne MBS-metodologien med de nødvendige tilpasninger anvendes som grundlag
for indsamling af bedste praksis og fastlæggelse af normer for selvregulering?
S 39 – Hvilke tilpasninger af de eksisterende selvreguleringsinstrumenter ville være
nødvendige for fuldt ud at nå deres mål?
Selv om MBS-metodologien allerede er blevet indført af mange nationale hotel- og
restaurationssammenslutninger i EU, er den fortsat frivillig og omfatter ikke overvågning eller
resultatrapportering. Effektiviteten af ikkereguleringsmæssige foranstaltninger afhænger af
den støtte, de får fra industrien, myndighederne og forbrugerne, og de skal samtidig være
baseret på passende overvågning af deres præstationer og resultater. Sikkerhedsretningslinjer,
der er udviklet af individuelle organisationer, kan være interessante for andre, under
forudsætning af at de udbredes i tilstrækkelig grad.
S 40 – Hvad er den
sikkerhedsforanstaltninger?
mest
effektive
måde
til
overvågning
af
frivillige
S 41 – Hvad er Deres syn på deling af viden om frivillige værktøjer på EU-plan
(fordele/ulemper, potentielle vanskeligheder, succeshistorier osv.)?
4.6.
18
Afsluttende spørgsmål
Andre eksempler på selvregulering er hotelkoncernen Intercontinentals (IHG) strategiske ramme for sikkerhed og
tryghed på hoteller, en risikostyringsproces, der skal sætte hotelejere og hotelpersonale i stand til eller hjælpe dem med at
styre risici effektivt, eller hotelkoncernen Carlson and Rezidors formel TRIC=S for strukturering af sikkerhed og tryghed
(Threat assessment (trusselsvurdering) + Risk mitigation (risikoafbødning) + Incident response (reaktion på uheld) + Crisis
management, Communication and Continuity (krisestyring, kommunikation og beredskab) = Safe, Secure and Sellable
brands (sikre, trygge og salgbare mærker)).
16
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0017.png
S 42 – Har De andre bemærkninger eller forslag vedrørende sikkerhed i forbindelse med
turistindkvartering?
5.
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Formålet med dette dokument er at indsamle oplysninger om faktuelle aspekter og om de
interesserede parters holdning og forventninger samt at fremme en offentlig debat om
sikkerheden i forbindelse med turistindkvartering. Europa-Kommissionen er fast besluttet på
at foretage en omhyggelig afvejning af politikker, forslag og ethvert andet instrument på alle
trin lige fra planlægning til gennemførelse og revision
19
. Grønbogen har derfor til formål at
erhverve passende viden om de emner, den dækker, og indebærer ikke et forudbestemt
handlingsforløb – eller behovet for nye foranstaltninger på EU-plan – som resultat af
høringen.
Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at indsende deres bidrag som svar på de
spørgsmål, der er stillet i dette dokument. Bidragene skal ikke nødvendigvis omfatte alle de
spørgsmål, der er rejst i dette dokument.
Bidragene vil blive offentliggjort på internettet, medmindre respondenten udtrykkeligt
anmoder om, at de behandles fortroligt. Det er vigtigt at læse den specifikke erklæring om
databeskyttelse, hvoraf det fremgår, hvordan Deres personoplysninger og bidrag vil blive
behandlet.
En sammenfattende rapport om bidragene vil desuden blive offentliggjort på vores websted:
http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/dgs_consultations/ca/consultation_20141130_touris
m_en.htm
Yderligere spørgsmål kan sendes til:
[email protected]
19
http://ec.europa.eu/smart-regulation/index_en.htm
17
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0018.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.7.2014
COM(2014) 464 final
ANNEX 1
BILAG
til
Grønbog
Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter
DA
DA
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0019.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Fakta og tal.......................................................................................................................... 3
1.1.
Eksisterende instrumenter og håndhævelse................................................................. 3
På nationalt plan ................................................................................................... 3
På europæisk plan................................................................................................. 4
Overvågning og håndhævelse .............................................................................. 5
1.1.1.
1.1.2.
1.1.3.
1.2.
Tværgående spørgsmål ................................................................................................ 6
Små og mellemstore virksomheder ...................................................................... 6
Eurobarometerundersøgelser................................................................................ 6
Standarder........................................................................................................... 17
1.2.1.
1.2.2.
1.2.3.
1.3.
Niveau og instrumenter ............................................................................................. 17
Alternative instrumenter..................................................................................... 17
1.3.1.
2. Særlige foranstaltninger, som Kommissionen har truffet vedrørende sikkerhed i
forbindelse med turistindkvartering ......................................................................................... 18
2.1.
2.2.
Tidligere foranstaltninger (2003-2012) ..................................................................... 18
De seneste foranstaltninger (2012-2013)................................................................... 20
2
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1.
F
AKTA OG TAL
Dette afsnit indeholder de fakta og tal, der er til rådighed i forbindelse med de spørgsmål, som
tages op i grønbogen. Ikke alle aspekter, som er omfattet af afsnit 4 "Spørgsmål" i
dokumentet, er afspejlet i dette bilag, da der ikke nødvendigvis findes støttemateriale for hvert
af dem.
1.1.
1.1.1.
Eksisterende instrumenter og håndhævelse
På nationalt plan
Når det drejer sig om turistindkvarteringsfaciliteter varierer de forskellige typer af politikker
generelt betydeligt. I 2013 blev medlemsstaterne i et spørgeskema opfordret til at beskrive de
nationale regler vedrørende sikkerhed i forbindelse med bl.a. turistindkvarteringsfaciliteter.
Af de 24 medlemsstater, der indsendte oplysninger, oplyste 21, at der findes generel
lovgivning, der dækker tjenesteydelser som en kategori (enten generel lovgivning om
sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser eller om produktsikkerhed eller sikkerhed på
arbejdspladsen), mens 17 medlemsstater oplyste, at de havde en detaljeret lovgivning om
indkvarteringsfaciliteter suppleret med selvregulering i seks tilfælde. To medlemsstater
anførte hverken horisontale eller sektorvise politikker.
En gennemgang af indholdet af den sektorlovgivning, der blev anført, gjorde det muligt at
foretage en mere detaljeret sammenligning mellem medlemsstaterne. De relevante
myndigheder fik udleveret en liste over sikkerhedsrelaterede bestemmelser (se tabellen
nedenfor) og blev anmodet om at angive, hvilke af dem der fandtes i deres nationale
lovgivning. Et stort flertal (13) af de 17 medlemsstater, hvor der findes sektorlovgivning (AT,
BE, CY, CZ, DE, EL, ES, ET, FR, HR, IT, LT, LU, MT, PL, PT og SK), nævner forpligtelser
vedrørende bygningernes stand. I otte tilfælde findes der en generel forpligtelse til kun at stille
sikkerhedstjenester til rådighed og i 10 tilfælde forpligtelser vedrørende tjenesteudbyderens
kvalifikationer. På den anden side findes der kun i halvdelen af disse medlemsstater (DE, EL,
CZ, HR, LU, MT, PL, PT og SK) lovkrav om oprettelse af myndigheder, som skal foretage
overvågning og gribe ind. Endvidere anfører kun fem medlemsstater (LU, MT, CZ, PL og
EL) bestemmelser om identifikation og vurdering af risici, og kun i to medlemsstater (CZ og
PL) findes der en forpligtelse til at underrette myndighederne om risici og ulykker i
forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen – et væsentligt værktøj til at foretage
sammenligninger på EU-plan.
Nedenstående graf viser indholdet af den eksisterende sektorlovgivning i de 17 rapporterende
medlemsstater.
3
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0021.png
17 lande* har sektorlovgivning om
TURISTINDKVARTERINGSFACILITETER
Antal medlemsstater, der har særlige sikkerhedsforanstaltninger
12
9
8
5
5
2
8
5
5
4
4
4
0
*ud af 23 responderende
1.1.2.
På europæisk plan
Fri udveksling af tjenesteydelser er omhandlet i artikel 56-62 i TEUF. Navnlig direktiv
2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked
1
har til formål at lette udøvelsen af
etableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie bevægelighed for tjenesteydelser, hvilket
gør det lettere for tjenesteydere i EU at operere i en anden EU-medlemsstat. Direktivet
vedrører ikke specifikt sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser. Artikel 18 i direktivet
giver dog mulighed for undtagelser fra den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 16) på
særlige betingelser og navnlig i tilfælde, der vedrører sikkerhed i forbindelse med
tjenesteydelser. En medlemsstat, der modtager en tjenesteydelse, kan på disse betingelser
undtagelsesvist anvende sine krav på en bestemt tjenesteyder fra en anden medlemsstat med
hensyn til ydelsen af en bestemt tjeneste. I henhold til artikel 23 i direktivet kan
medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere, hvis tjenesteydelser frembyder en direkte og særlig
fare for sundheden eller sikkerheden, tegner en erhvervsansvarsforsikring. Forpligtelsen for
etableringsmedlemsstaten til at yde gensidig bistand omfatter navnlig oplysninger om risiko
for alvorlig skade på sikkerheden og sundheden (artikel 29, stk. 3). Endelig skal der i henhold
til artikel 26 etableres en ramme for frivillige kvalitetsfremmende foranstaltninger i
forbindelse med certificering eller vurdering af tjenesteudbyderens virksomhed, udvikling af
kvalitetschartre eller mærkningsordninger samt udvikling af frivillige europæiske standarder
for tjenesteydelser.
Der findes ingen samlet lovgivning på EU-plan om sikkerhed i forbindelse med
turistrelaterede tjenesteydelser. Det eneste instrument vedrørende sikkerhed i forbindelse med
turistindkvartering er Rådets henstilling 86/666/EØF om brandsikring af eksisterende hoteller,
1
EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36-68.
4
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0022.png
hvori der fastlægges minimumssikkerhedsstandarder for alle hoteller i EU (med en kapacitet
til mindst 20 gæster) og anbefales, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at garantere disse sikkerhedsstandarder, når de eksisterende love ikke er
tilstrækkelige.
Endvidere kan en række EU-instrumenter og initiativer på forskellige politikområder (f.eks.
REACH, byggevarer, sikkerhed på arbejdspladsen, erhvervsmæssige kvalifikationer, miljø og
pakkerejser) direkte eller indirekte bidrage til sikkerheden i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter.
Til eksempel anmodede Kommissionen som led i gennemførelsen af forordning (EU)
305/2011 om byggevarer CEN/CENELEC om snarest muligt at udvikle en harmoniseret
standard for kuliltedetektorer. Standarden vil omfatte tredjepartscertificering for disse
produkter og sikre passende følsomhed og angivelse af levetid.
1.1.3.
Overvågning og håndhævelse
Det eneste eksisterende europæiske instrument, der regulerer brandsikkerhed i
turistindkvarteringsfaciliteter, er ikkebindende og skal derfor ikke håndhæves. I juni 2001
fremlagde Kommissionen en rapport om anvendelsen af henstillingen i medlemsstaterne
2
.
Rapporten konkluderede, at selv om henstillingen bidrog til at øge sikkerheden på hoteller på
EU-plan, var de minimumssikkerhedsstandarder, der var fastsat i henstillingen, ikke helt nået.
FTO-ABTA (Federation of Tour Operators, der har fusioneret med British Travel
Association)
udførte
i
2009
eget
initiativ
en
undersøgelse
af
turistindkvarteringsudbydernes overholdelse af de eksisterende regler om brandsikkerhed,
herunder henstilling 86/666
3
, ved hjælp af den britiske turistbranches egne inspektions- og
rapporteringsmetoder. 2 123 ejendomme i ti EU-medlemsstater blev inspiceret, enten af
rejsearrangørernes eget personale (dvs. specialuddannet personale ved resorthoteller eller
specialiseret sikkerheds- og sundhedspersonale) eller af eksterne konsulenter.
Undersøgelsen gav et resumé af vurderingerne af de relevante ejendomme for hvert land, der
tyder på store nationale forskelle i standarderne for brandsikkerhed på resorthoteller: Til støtte
for pålideligheden af de data, der var resultatet heraf, understregede undersøgelsen, at der ikke
kunne være nogen mulig begrundelse for, at rejsearrangørens egne statistikker (uanset om de
er genereret af rejsearrangøren selv eller af en konsulent) skulle give et mindre
tilfredsstillende billede af en ejendom end det, der blev konstateret.
Med-
lemsstat
Hotellet er ikke
egnet til brug eller
har store mangler
Hotellet har alvorlige
mangler, som bør
afhjælpes omgående
Hotellet har
mangler, som bør
afhjælpes snarest
muligt
Hotellets brandsikkerhed er
af en tilfredsstillende
standard – alle mangler er
små og kan nemt afhjælpes
Hoteller,
hvor der er
udført
audits, i alt:
Østrig
Bulga-
rien
Cypern
Frankrig
Græken-
land
2
3
43 %
22 %
10 %
31 %
12 %
32 %
32 %
19 %
15 %
19 %
11 %
14 %
16 %
27 %
12 %
15 %
32 %
55 %
28 %
57 %
324
76
186
199
292
KOM(2001) 348 endelig,
http://ec.europa.eu/consumers/cons_safe/serv_safe/fire_safe/ps06_da.pdf
An analysis of the implementation of existing regulations on fire safety in tourist accommodation,
en
FTO-undersøgelse af europæiske turistindkvarteringsfaciliteter udført af Stewart Kidd, 2009.
5
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0023.png
Italien
Malta
Portugal
Spanien
I ALT
20 %
16 %
11 %
6%
22 %
19 %
13 %
19 %
11 %
14 %
12 %
17 %
46 %
52 %
64 %
58 %
171
64
171
640
2 123
Endvidere konkluderede undersøgelsen, at 38 % af de ejendomme, hvor rejseoperatørerne og
deres konsulenter har udført auditter, sandsynligvis ikke er i overensstemmelse med
henstilling 86/666 om brandsikring af eksisterende hoteller.
1.2.
1.2.1.
Tværgående spørgsmål
Små og mellemstore virksomheder
Små turistvirksomheder eller mikroturistvirksomheder har i de sidste fem år tegnet sig for
over 97 % af alle udbydere af turistindkvarteringsfaciliteter.
Gruppe I55: Indkvarteringsfaciliteter
2008
2009
Mikrovirksomheder
(0-9)
196 491 218 843
Små virksomheder
(10-49)
35 563
38 155
Mellemstore
virksomheder (50-249)
5 677
6 346
Store virksomheder
(over 250)
614
592
Alle SMV'er
237 731 263 344
I alt
238 345 263 936
2010
204 934
37 276
5 883
583
248 094
248 677
2011
205 676
39 920
6 063
624
251 017
251 628
2012
210 742
40 436
6 113
640
256 752
257 378
2013
213 047
40 835
6 163
634
259 346
259 965
2014
219 777
42 081
6 354
656
267 422
268 063
1.2.2.
Eurobarometerundersøgelser
En Flash Eurobarometerundersøgelse om sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser, der
blev offentliggjort i 2012
4
, vedrørte sikkerhedsaspekterne ved visse kategorier af
tjenesteydelser, som ydes mod betaling, herunder turistindkvartering.
25 524 europæiske borgere på 15 år eller derover blev interviewet mellem den 7. og den 10.
maj 2012 i alle 27 EU-medlemsstater. Formålet med undersøgelsen var at undersøge
europæernes opfattelse af og erfaringer med sikkerheden i forbindelse med bestemte
tjenesteydelser, herunder turistindkvartering. De undersøgte aspekter var nærmere bestemt:
opfattelser af sikkerheden i forbindelse med disse tjenester
andelen af benyttelse af den enkelte tjenesteydelse og hyppigheden af ulykker, der
forårsagede personskade
erfaringen med sikkerhedsaspekter ved benyttelsen af de enkelte tjenester (selve
bygningen,
værelset
og
udstyret,
hygiejneforhold,
brandskilte
og
brandslukningsudstyr, rekreative faciliteter, poolfaciliteter, varmesystem og sikkerhed
mod kulilteudslip)
de opfattede årsager og følgerne af ulykker, som fører til personskade
Flash Eurobarometer 350, Safety of Services,
http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_350_en.pdf
4
6
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0024.png
hvorvidt forbrugerne klager over ulykker og grundene til, at de ikke klager.
De vigtigste resultater af undersøgelsen var følgende:
Generelt var der ikke ret mange meldinger om ulykker, der forårsager personskade ved
benyttelse af tjenester.
De fleste respondenter (54 %) oplyste, at ulykker, der forårsager personskader i
forbindelse med tjenester, som ydes mod betaling, var forårsaget af dem
selv/brugeren.
Med hensyn til indkvartering rapporterede 98 % af respondenterne ikke om nogen
ulykker under ophold i indkvarteringsfaciliteter, der stilles til rådighed mod betaling, i
de sidste to år.
Spørgsmål: Har De eller nogen anden fra Deres husholdning benyttet nogen af følgende tjenester, der
stilles til rådighed mod betaling i (VORES LAND)?
Svar: Indkvartering (hoteller, campingpladser osv.) bortset fra fødevarer og restauranter.
7
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0025.png
S 3. Indtraf nogen af følgende hændelser for hver type af tjenester, som De eller nogen anden fra Deres
husholdning har benyttet mod betaling i de sidste to år i (VORES LAND)?
Indkvartering (hoteller, campingpladser osv.)
Skønheds- og wellnesscentre (frisører, solarier, spabade osv.)
Forlystelsesparker og markedspladser
Swimmingpools
Organiserede udendørs fritidsaktiviteter (skisport, kanosejlads, kørsel med mountainbike osv.)
Svar:
Ingen af disse hændelser indtraf
Der indtraf en ulykke, som førte til fysisk skade eller personskade
Da De benyttede faciliteten, havde De på fornemmelsen, at den ikke var sikker og holdt op med at bruge den
Ved ikke
Basis: Dem, der benyttede indkvartering i de sidste to år = 12 858. Dem, der benyttede skønheds-
og wellnesscentre i de sidste to år = 11 749. Dem, der besøgte forlystelsesparker og
markedspladser i de sidste to år = 9 677. Dem, der anvendte swimmingpools i de sidste to år =
12 200. Dem, der deltog i organiserede udendørs fritidsaktiviteter i de sidste to år = 6 147.
Mindst ni ud af ti brugere af indkvartering, som stilles til rådighed mod betaling, vurderede, at
bygningen, udstyret og hygiejneforholdene i forbindelse med indkvarteringen var sikre, men
de var mindre overbevist om sikkerheden i forbindelse med poolen (64 % sikre) og
varmesystemerne (61 % sikre).
8
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0026.png
S 4. Når De tænker på den sidste gang, De benyttede indkvartering mod betaling i (VORES LAND),
fortæl så, hvor sikre De anså følgende aspekter af indkvarteringen for at være
Selve bygningen, værelset og udstyret (fællesarealer, altaner, badeværelser, toiletter, møbler, elektriske
apparater osv.)
Hygiejneforhold (vandkvalitet, renhedstilstand osv.)
Udstyr og skilte i tilfælde af brand
De rekreative faciliteter (have, legeplads osv.)
Swimmingpoolen og dens omgivelser
Varmesystemets sikkerhed mod kulilteudslip
Antal, der svarer "sikker", i alt
Antal, der svarer "ikke sikker", i alt
Ikke relevant
Ved ikke
Basis: Dem, der benyttede indkvartering i de sidste to år, og som ikke var ude for nogen ulykke =
11 792
Respondenterne er mest tilbøjelige til at sige, at brandskiltene og udstyret i deres
indkvarteringsfaciliteter var usikre (8 %) efterfulgt af hygiejneforholdene (7 %). Det er værd
at bemærke, at 91 % af respondenterne vurderede hygiejneforholdene i deres
indkvarteringsfaciliteter som sikre – mod 78 % for brandskilte og udstyr.
Godt én ud af tyve (6 %) oplyste, at de rekreative faciliteter i forbindelse med deres
indkvartering var usikre.
Poolfaciliteterne blev også vurderet som værende usikre af 6 % af respondenterne. Blandt alle
de aspekter, der blev spurgt om, var respondenterne mest tilbøjelige til at oplyse, at der ikke
var knyttet en pool (25 %) eller rekreative faciliteter (17 %) til deres indkvartering.
Én ud af tyve (5 %) oplyste, at varmesystemet i deres indkvartering var usikkert og
sikkerheden mod kulilteudslip utilstrækkelig. Mere end én ud af fem (22 %) var dog ikke i
stand til at udtale sig om varmesystemet i deres indkvartering.
9
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0027.png
Af 12 585 brugere af indkvarteringsfaciliteter i EU27 oplyste 164, at de havde været ude for
en ulykke, der førte til fysisk skade eller personskade. Fordelingen pr. land ifølge
Eurobarometerrapporten ses nedenfor.
Spørgsmål: S 3.1. Indtraf nogen af følgende hændelser for hver type af de tjenester, som De eller nogen anden
fra Deres husholdning har benyttet mod betaling i de sidste to år i (VORES LAND)?
Mulighed: Indkvartering (hoteller, campingpladser osv.)
Svar:
Der indtraf en ulykke, som førte til fysisk skade eller personskade
På spørgsmålet om, hvad ulykken kunne tilskrives, oplyste disse 164 borgere følgende i deres
svar:
10
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0028.png
S 10. Kunne ulykken i indkvarteringsfaciliteterne tilskrives nogen af følgende forhold?
Den generelle sikkerhed (fællesarealer, soveværelser, altaner, badeværelser, offentlige toiletter, møbler,
elektriske apparater osv.)
Hygiejneforhold (vand, kemikalier osv.)
Sikkerhed i forbindelse med poolen (ingen livreddere, dårlig vedligeholdelse osv.)
Kulilteudslip
Brand
Rekreative faciliteter (have, legeplads osv.)
Andet + ingen af disse forhold (spontant)
Ved ikke
Næsten alle (92 %) oplyste, at bygningerne og udstyret var i god nok stand, mens 82 %
oplyste, at der blev skiltet med sikkerhedsoplysninger, og 62 % oplyste, at personalet syntes at
være tilstrækkeligt kvalificeret med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger. Respondenterne var
mest usikre på personalets sikkerhedskvalifikationer, idet 20 % oplyste, at de ikke kunne
huske noget eller ikke var sikre.
11
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0029.png
S 5. Når De tænker på sikkerheden sidste gang, De benyttede indkvartering mod betaling i (VORES
LAND), fortæl så, om ...
Bygningerne og/udstyret var i god nok stand
Der blev skiltet med oplysninger om sikkerheden (advarselsskilte om risici, brugsanvisninger,
nødudgange osv.)
Personalet syntes at være tilstrækkeligt kvalificeret med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger
Svar
Ja
Nej
Kan ikke huske det/Er ikke sikker
Ved ikke
Basis: Dem, der benyttede indkvartering i de sidste to år, og som ikke var ude for nogen ulykke =
11 792
Generelt blev der også indsamlet oplysninger om kundernes syn på, hvorfor der sker ulykker,
følgerne af disse ulykker, og om der var børn involveret i disse ulykker.
De fleste af respondenterne (54 %) oplyste, at det var deres egen eller brugerens fejl. Én ud af
fem (20 %) oplyste, at det skyldtes bygningernes eller udstyrets dårlige stand, mens 16 %
oplyste, at personalet var ansvarligt på grund af utilstrækkelige kvalifikationer. Ca. én ud af ti
gav utilstrækkeligt opsyn (13 %), utilstrækkelige advarsler om risici (12 %) eller
utilstrækkelige brugsanvisninger (8 %) skylden. Én ud af tyve (5 %) oplyste, at manglende
eller mangelfulde beredskabsprocedurer var skyld i ulykken. Én ud af ti (10 %) anførte
"andet" som årsag.
12
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0030.png
S 12. Kunne ulykken efter Deres opfattelse tilskrives ...?
Min egen skyld/brugeres egen skyld
Bygningernes/udstyrets dårlige stand
Utilstrækkelige kvalifikationer hos tjenesteudbyderen/det ansvarlige personale
Utilstrækkeligt opsyn
Utilstrækkelig advarsel om risici
Utilstrækkelige brugsanvisninger
Manglende/mangelfulde beredskabsprocedurer
Andet (SPONTANT)
Ved ikke
Generelt tilvejebragte denne undersøgelse dokumentation for forskellige aspekter af de
indtrufne ulykker og bekræftede, at den generelle evaluering af sikkerhedsaspekterne ikke var
negativ, men næsten 10 % af brugerne afdækkede generelle sikkerhedsproblemer, som skulle
tages op (primært personalets uddannelse og kvalifikationer og manglende oplysninger om
sikkerhedsprocedurer og risici).
13
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0031.png
Endvidere er turisternes bekymringer over sikkerheden siden 2008 regelmæssigt blevet fulgt
gennem "Eurobarometerundersøgelsen af europæernes holdning til turisme"
5
. Fire
undersøgelser i træk mellem 2008 og 2012 bekræftede, at sikkerheden ikke havde nogen
virkning i henseende til at afholde europæiske rejsende fra at tage på ferie.
EU-borgernes vigtigste grund til at ikke at tage på ferie – EU27
S 4 (2011-2010)/S 5 (2009)
Hvad var den vigtigste grund til, at De ikke tog på ferie i 2010/2009/2008?
I procent. Basis: respondenter, der ikke tog på en ferierejse (og dem, der ikke havde rejst overhovedet), EU 27
Økonomiske grunde
Personlige/private grunde
Manglende tid
Foretrækker at blive hjemme eller være sammen med familie/venner
Ingen motivation til at tage på ferie
Foretrækker kun at tage på korte ferier
Bekymret for sikkerheden
Andet
Ved ikke/Ikke relevant
5
Flash EB 258/2009, 291/2010, 328/2011, 334/2012 og 370/2013.
14
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0032.png
S 4. Hvad var den vigtigste grund til, at De ikke tog på ferie i 2011?
Økonomiske grunde
Personlige/private grunde
Foretrak at blive hjemme eller være sammen med familie/venner
Manglende tid
Problemer med adgang til transport eller indkvartering
Bekymret for sikkerheden
De ønskede ikke at tage på ferie i 2011 (PRÆCISERES IKKE)
Andet (PRÆCISERES IKKE)
Ved ikke
S 4. Hvad var den vigtigste grund til, at De ikke tog på ferie i 2012?
15
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0033.png
Økonomiske grunde
Personlige/private grunde
Foretrak at blive hjemme eller være sammen med familie/venner
Job- eller karriererelaterede grunde * (nyt punkt)
Manglende tid
Problemer med adgang til transport eller indkvartering
Bekymret for sikkerheden i forbindelse med turistfaciliteter (f.eks. sikkerheden på hoteller,
brandsikkerhed, transport)
De ønskede ikke at tage på ferie i 2012 (PRÆCISERES IKKE)
Andet (PRÆCISERES IKKE)
Ved ikke
Den seneste Eurobarometerundersøgelse (der blev lanceret i 2014)
6
skulle gøre det klart, om
der var særlige bekymringer over sikkerheden i forbindelse med turistindkvartering.
Resultaterne var som følger:
Kun et mindretal af respondenterne havde været ude for sikkerhedsproblemer i forbindelse
med indkvartering mod betaling under deres ferie i 2013. Samlet set havde kun 4 % af de
respondenter, der rejste mindst én gang i 2013, indgivet en klage på deres rejse.
En stor andel af respondenterne (95 %) var tilfreds med sikkerheden i forbindelse med
deres indkvartering. En tilsvarende andel (95 %) var tilfreds med kvaliteten af deres
indkvartering.
S 9A. Når De tænker tilbage på Deres hovedferie i 2013, hvor tilfreds var De så med ...? Ved "hovedferie"
forstås den ferie, der var vigtigst for Dem i 2013.
Naturforholdene (landskabet, vejrforholdene osv.)
Sikkerheden i forbindelse med indkvarteringen * (nyt punkt)
6
http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_392_en.pdf
16
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0034.png
Indkvarteringens kvalitet
Kvaliteten af de aktiviteter/tjenester, der var til rådighed (transport, restauranter, fritidsaktiviteter osv.)
Det generelle prisniveau
Hvordan turisterne modtages (f.eks. faciliteter for børn, kundepleje, politik med "husdyr tilladt" osv.)
Adgangsforhold for personer med særlige behov (f.eks. handicappede, ældre, børn med barnevogne)
Det store flertal af respondenterne (92 %) var ikke ude for nogen sikkerhedsproblemer ved
benyttelse af indkvartering mod betaling under deres hovedferie i 2013. Af de 6 %, der
havde været ude for problemer, var det mest almindelige problem fødevareforgiftning
eller sygdom (2 %) efterfulgt af skred, snublen eller fald (1 %) og ulykker i forbindelse
med swimmingpools (1 %).
S 9B – Var De eller nogen fra Deres gruppe ude for nogen af følgende sikkerhedsproblemer ved
benyttelsen af indkvartering mod betaling under Deres hovedferie i 2013?
Fødevareforgiftning/sygdomsudbrud
Skred/snublen/fald i indkvarteringsfaciliteterne (med alvorlige følger)
Ulykker i forbindelse med swimmingpools (drukning/næsten drukning)
Nødsituationer i forbindelse med brand
Ulykker med glasdøre/vinduer
Fald eller næsten fald fra altan
Eventuelle andre sikkerhedshændelser (PRÆCISERES IKKE)
Ingen (PRÆCISERES IKKE)
Ved ikke
1.2.3.
Standarder
Forordning (EU) nr. 1025/2012
7
om europæisk standardisering, der trådte i kraft den 1. januar
2013, fastsætter betingelser for europæisk standardisering med en klar henvisning til
7
EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
17
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0035.png
udvikling af standarder på tjenesteydelsesområdet og åbner op for europæisk standardisering,
der kan støtte anvendelsen af EU-lovgivning og politikker vedrørende sikkerhed i forbindelse
med tjenesteydelser. Det fremgår af artikel 2, stk. 4, litra c), at den tekniske specifikation i
standarderne (kravene) vedrørende tjenesteydelser henviser til deres kvalitetsniveauer,
ydeevne, interoperabilitet, miljøbeskyttelse, sikkerhed eller sundhed
8
. Dette kan give
anledning til diskussion om standardisering af sikkerheden i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter.
1.3.
1.3.1.
Niveau og instrumenter
Alternative instrumenter
I 2008 udviklede Association of Hotels, Restaurants and Cafés in Europe (HOTREC), der
fortsat foretrak en resultatbaseret tilgang i branchen frem for en beskrivende, normativ
tilgang, et selvreguleringsinitiativ kendt som MBS-metodologien (Management, Building,
Systems), der havde til formål yderligere at forbedre brandsikkerheden på alle hoteller i
Europa. Kommissionens tjenestegrene deltog i et rådgivende udvalg for interessenter, der var
involveret i hele metodologiens udviklingsforløb. MBS-metodologien omfatter et sæt
resultatorienterede anbefalinger med henblik på at vejlede hotellernes ledelse for at sikre, at
trækkene ved hotellets bygning og systemer effektivt kan opfylde de mål, der er fastsat i
Rådets henstilling 86/666.
Der har været bred opbakning til princippet om en branchestyret selvregulerende
foranstaltning. Det er fastsat i Kommissionens meddelelse om turisme
9
fra 2010, at
Kommissionen fortsat vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, turistindustrien og
interesseparternes
brancheorganisationer
for
at
forbedre
sikkerheden
i
10
indkvarteringsfaciliteter, bl.a. med hensyn til brandfare .
2.
FORANSTALTNINGER
,
SOM
K
OMMISSIONEN HAR TRUFFET VEDRØRENDE
SIKKERHED I FORBINDELSE MED TURISTINDKVARTERING
S
ÆRLIGE
Kommissionen har i de seneste år udviklet visse foranstaltninger i forbindelse med
turistindkvarteringsfaciliteter, som er skitseret nedenfor.
2.1.
Tidligere foranstaltninger (2003-2012)
Den ældste endnu eksisterende tekst på EU-plan, der er relevant for sikkerhed i forbindelse
med turistindkvartering, er ovennævnte henstilling 86/666/EØF om brandsikring af
eksisterende hoteller.
Da EU-lovgiveren moderniserede reglerne for sikkerhed ved forbrugerprodukter, blev
sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser ikke medtaget i samme initiativ. I henhold til
artikel 20 i direktiv 2001/95/EU om produktsikkerhed i almindelighed skal Kommissionen
8
9
10
Set i et sikkerhedsperspektiv understreges det i betragtning 3, at "standarder kan opretholde og forbedre
kvaliteten, give oplysninger og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge sikkerheden og
værdien for forbrugerne".
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget – En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
KOM(2010)
352 endelig
Som svar på meddelelsen henviser Europa-Parlamentet i sin initiativbetænkning
(2010/2206(INI))
til
selvregulerende værktøjer, idet det mener,
"at der bør gøres en indsats for at fremme anvendelsen af
BMS-metoden (Building Management System), med forbehold for gældende nationale bestemmelser, i
overensstemmelse med Rådets henstillinger fra 1986, eller at der bør træffes alternative
lovgivningsmæssige foranstaltninger overalt, hvor selvregulering ikke lykkes".
18
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0036.png
"fastslå behovene, mulighederne og de vigtigste mål for Fællesskabets indsats vedrørende
tjenesteydelsers sikkerhed og inden den 1. januar 2003 forelægge Europa-Parlamentet og
Rådet en rapport herom, i givet fald ledsaget af relevante forslag".
Kommissionen iværksatte derfor en høring og udsendte en beretning i 2003 om forbrugernes
sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser
11
, hvori det specifikt var nævnt, at "det
vil være hensigtsmæssigt at fokusere på de sektorer, som er mest relevante for forbrugerne
med hensyn til udbuddet af tjenesteydelser på tværs af landegrænser, f.eks.
overnatningsmuligheder som hoteller, campingpladser og andre turistfaciliteter samt sports-
og fritidsaktiviteter i tilknytning hertil". Rådet godkendte resultaterne af Kommissionens
beretning og vedtog i 2003 en resolution
12
om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med
udbud af tjenesteydelser, hvori det anmodede Kommissionen om "at undersøge, om der er
behov for konkrete fællesskabsinitiativer og -aktiviteter på dette område, der bl.a. kan omfatte
udviklingen af en retslig ramme med særlig vægt på de udpegede prioriterede områder". Det
opfordrede endvidere Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge
rækkevidden af prioriteterne i forbindelse med og de mest hensigtsmæssige og effektive
fremgangsmåder, metoder og procedurer til en forbedring af videnbasen om sikkerhed i
forbindelse med udbud af tjenesteydelser og dataindsamling samt undersøge, hvordan
europæiske standarder kan bidrage til at opnå et højt fælles sikkerhedsniveau for forbrugerne i
forbindelse med udbud af tjenesteydelser.
I 2005 iværksatte Kommissionen en undersøgelse
13
med henblik på at kortlægge og beskrive
de eksisterende metoder til overvågning af ulykker og dataindsamling i forbindelse med
forbrugertjenester med særlig fokus på turisttjenester og hertil knyttede aktiviteter, at foretage
en sammenlignende analyse af disse metoder og foreslå muligheder for en fremtidig ordning
på EU-plan. Det fremgik af undersøgelsen, at ulykker i forbindelse med turisme og
fritidsaktiviteter er meget ujævnt fordelt mellem regionerne (og endog mellem de enkelte byer
i turistområder) i samme medlemsstat. Derimod synes de fleste produktrelaterede ulykker at
være jævnt fordelt mellem de fastboende befolkninger. De dataindsamlingsmetoder, der er
bedst egnet til sikkerhedsmæssige behov, adskiller sig derfor væsentligt fra dem, der er bedst
egnet til produktsikkerhedsbehov, og dette begrænser muligheden for, at én database kan
opfylde begge behov optimalt. Undersøgelsen konkluderede, at det på mellemlang sigt ikke
ville være muligt at oprette en enkelt central database med oplysninger om alle relevante
ulykker i forbindelse med turist- og fritidstjenester. Den vigtigste anbefaling var, at der på
lang sigt burde være en fælles forpligtelse på EU-plan for leverandører af forbrugertjenester
til at indberette alle alvorlige hændelser, der involverer forbrugere, idet der blev peget på
medlemsstaternes ansvar for at udarbejde nationale ulykkesestimater for hver turist- og
fritidssektor i et standardformat, der nemt kan samles på et europæisk websted med henblik på
at tilvejebringe sammenligningstabeller
.
I 2005 anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at tilkendegive deres syn på en mulig
revision af henstilling 86/666. På det tidspunkt var de eksisterende krav på EU-plan og
nationalt plan tilstrækkelige for nogle medlemsstater, mens andre gerne så en ajourføring af
brandsikkerhedskravene for hoteller på EU-plan, navnlig for at forbedre forhold såsom
11
12
13
Beretning fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om forbrugernes sikkerhed i forbindelse
med udbud af tjenesteydelser
KOM(2003) 313 endelig
Rådets resolution af 1. december 2003 om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser
(2003/C 299/01)
"Methodology for systematic collection of statistics in relation to safety of services", udført af
Consumer Risk Ltd,
http://ec.europa.eu/consumers/cons_safe/serv_safe/datacollect/rep_idb2005_en.pdf
19
kom (2014) 0464 - Ingen titel
1452982_0037.png
håndtering af brandsikkerhed, sikkerhedsinstrukser, uddannelse
beredskabsplaner. Der blev ikke opnået enighed på det tidspunkt.
af
personalet
og
Anbefalingerne fra undersøgelsen om dataindsamlingssystemer blev yderligere drøftet og
uddybet på en international workshop om indsamling af data om ulykker og personskader i
forbindelse med nonfoodprodukter og risikovurdering af tjenesteydelser, som blev holdt i
2006 i Bruxelles. I overensstemmelse med resultaterne af undersøgelsen konkluderede
workshoppen også, at der burde gives bedre adgang til eksisterende databaser og oplysninger
om ulykker via internettet, og at udbredelsen af eksisterende bedste praksis ville være den
bedste metode på kort og mellemlang sigt.
Sideløbende hermed iværksatte Kommissionen i løbet af 2006 en undersøgelse
14
af mulige
forbedringer af EU's database over personskader (IDB) med henblik på indsamling af data om
tjenesteydelser. Undersøgelsen konkluderede, at selv om det i praksis ville være vanskeligt at
forbedre databasen, så den kommer til at omfatte personskader i forbindelse med
tjenesteydelser, kunne der gennemføres opfølgende forskning baseret på allerede tilgængelige
data i IDB for at få bedre indsigt i ulykker i forbindelse med tjenesteydelser.
Som det fremgår af Kommissionens meddelelse fra 2007 – Agenda for en bæredygtig og
konkurrencedygtig europæisk turisme
15
, er en anden udfordring sikkerhed og tryghed for
turister også i de lokale samfund, hvor der tilbydes turistydelser, da dette ligeledes er en
grundlæggende forudsætning for en vellykket udvikling af turismen. Det er et vigtigt aspekt
for turistsektoren at garantere turisters sikkerhed i tråd med den nuværende tendens, hvor det
er afgørende at indgyde tillid.
I 2010 iværksatte Kommission en ambitiøs undersøgelse med henblik på at beskrive
hotelsektoren i hver medlemsstat for at afdække dens vigtigste sikkerhedsrisici (bortset fra
fødevarerelaterede risici) og udarbejde en oversigt over personskader og ulykker, som har
fundet sted på hoteller i de seneste år. Undersøgelsen opfyldte dog ikke sine målsætninger
bl.a. på grund af de store forskelle i hotelsektoren og den manglende adgang til
ulykkesstatistikker specifikt vedrørende leveringen af tjenesteydelsen, også i tilknytning til
omdømmemæssige aspekter. Anbefalingerne i undersøgelsen var ikke af den forventede
kvalitet til, at de kunne anvendes som grundlag for politiske beslutninger, og undersøgelsen
blev derfor ikke accepteret af Kommissionens tjenestegrene.
I Kommissionens tidligere nævnte meddelelse om turisme fra 2010 skitseres en politik, der
sigter mod at støtte denne sektor i den europæiske økonomi, og der foreslås initiativer til
fremme af dens konkurrenceevne samt dens bæredygtige og kvalitetsbaserede udvikling. Det
nævnes specifikt, at "Kommissionen
fortsat vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne,
turistindustrien og interesseparternes brancheorganisationer for at forbedre sikkerheden i
indkvarteringsfaciliteter, bl.a. med hensyn til brandfare."
I meddelelsen understreges
muligheden for at sætte gang i turismen ved at forbedre sikkerheden i turistindustrien.
Endelig understreger Europa-Parlamentet i sin initiativbetænkning
16
som svar på denne
meddelelse, "at
det er vigtigt med mere opmærksomhed omkring sikkerhed i forbindelse med
14
15
16
"Improving the product and service dimension of the IDB – a feasibility study", udført af Consumer
Safety Institute.
KOM/2007/0621 endelig
(2010/2206(INI))
– Betænkning om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål,
Transport- og Turismeudvalget.
20
kom (2014) 0464 - Ingen titel
forskellige typer indkvartering, navnlig hvad angår brandsikkerhedsforskrifter og
sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med carbonmonoxid"
(kulilte).
2.2.
De seneste foranstaltninger (2012-2013)
En af de muligheder, som Kommissionens tjenestegrene drøftede for nylig, var at foretage en
revision af henstilling 86/666 om brandsikring af eksisterende hoteller på grundlag af MBS-
metodologien. Med dette for øje blev der i juni 2012 holdt en rådgivende interessentworkshop
for at drøfte denne mulighed. Der var fuld enighed om de generelle principper i dette initiativ,
navnlig om nødvendigheden af at tilpasse og forbedre indholdet af henstillingen, bl.a. for så
vidt angår dens krav, anvendelsesområde og anvendelse på nationalt plan. Endvidere gik et
flertal af interessenterne et skridt videre og satte spørgsmålstegn ved, om henstillingen i kraft
af dens ikkebindende karakter var det bedst egnede værktøj til at tackle
brandsikkerhedsproblemet på hoteller på europæisk plan på grund af den manglende
konsekvens i gennemførelsen og håndhævelsen i medlemsstaterne. Der var dog ikke fuld
enighed blandt interessenterne om, hvad der videre skulle ske, navnlig med hensyn til
indholdet af MBS-metodologien. Der blev fremsat en række forslag vedrørende de aspekter,
der skulle overvejes yderligere, og som er medtaget i denne grønbog.
21