PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0498
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.7.2014

COM(2014) 498 final

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS

SÆRBERETNING

"ER EFRU EFFEKTIV MED HENSYN TIL AT FINANSIERE PROJEKTER UNDER

EU'S BIODIVERSITETSSTRATEGI 2020, DER DIREKTE FREMMER

BIODIVERSITET?"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

"ER EFRU EFFEKTIV MED HENSYN TIL AT FINANSIERE PROJEKTER UNDER EU'S

BIODIVERSITETSSTRATEGI 2020, DER DIREKTE FREMMER BIODIVERSITET?"

RESUMÉ

IV. Kommissionen glæder sig over Revisionsrettens vurdering, der giver oplysninger, som vil være

yderst nyttige under gennemførelsen af den næste generation af programmer.

Kommissionen vil gerne minde om, at EFRU's formål er at mindske de økonomiske, sociale og

territoriale forskelle. Fonden kan bl.a. støtte biodiversitetsmål, men det er ikke meningen, at den

skal være et specifikt redskab til fremme af biodiversitet.

V. Kommissionen forventer, at indførelsen af specifikke mål og resultatindikatorer for de

operationelle programmer i den nye programmeringsperiode (2014-2020), som omfatter

biodiversitet, når det er relevant, vil forbedre overvågnings- og rapporteringskapaciteten.

Det forberedende arbejde, herunder det arbejde, der finansieres af EFRU, er en forudsætning for en

ordentlig gennemførelse af projekterne. Det udgør grundlaget for den fremtidige indsats (og for, at

man kan opnå forbedringer af biodiversiteten). Det må forventes, at disse foranstaltninger vil blive

støttet af EFRU, men andre EU-fonde (såsom ELFUL) og nationale midler kan også bruges til at

gennemføre projekterne.

VI.

a) Kommissionen accepterer anbefalingen. Den er nu begyndt at yde støtte til medlemsstaterne, når

de skal fastsætte deres prioriteter for genopretning af biodiversitet i de relevante operationelle

programmer. Inden for rammerne af den delte forvaltning af strukturfondene foreslår

medlemsstaterne en række mål og udvælger ud fra deres specifikke behov en række

investeringsprioriteter, som er genstand for forhandlinger med Kommissionen. De er forbundet med

resultat- og outputindikatorer. Når programmet er blevet vedtaget, udvælger og gennemfører de en

række projekter. I programmeringsperioden 2014-2020 er biodiversitet ikke en prioritet under den

tematiske koncentration, som er fastsat i EFRU-forordningen (artikel 4), men Kommissionen har

offentliggjort en specifik vejledning for forvaltningsmyndighederne ("Guide to multi-benefit

cohesion policy investments in nature and green infrastructure") for at hjælpe myndighederne med

dette arbejde.

I EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 fastsættes det i aktion 5, at medlemsstaterne med bistand

fra Kommissionen vil kortlægge og vurdere tilstanden af økosystemer og økosystemtjenester på

deres nationale territorier senest i 2014. Kommissionens tjenestegrene (Generaldirektoratet for

Miljø – GD ENV – og Det Fælles Forskningscenter – GD JRC) har sammen med Det Europæiske

Miljøagentur udarbejdet to rapporter, som medlemsstaterne kan bruge i forbindelse med dette

arbejde.

I aktion 6a i samme strategi fastsættes det også, at medlemsstaterne senest i 2014 med bistand fra

Kommissionen vil udvikle strategiske rammer for prioriteringen af økosystemretablering på EU-

niveau og på subnationalt og nationalt niveau. Kommissionen har offentliggjort to

konsulentrapporter om dette spørgsmål, hvoraf den ene anslår omkostningerne ved at nå målet om

at retablere 15 % af de skadede økosystemer senest i 2020, og har fremsat anbefalinger til

medlemsstaterne.

Kommissionen har til hensigt at offentliggøre retningslinjer for biodiversitetssikring, som vil være

en hjælp for medlemsstaterne, når de skal finde frem til mulighederne inden for EFRU blandt andre

muligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Kommissionen accepterer anbefalingen. De partnerskabsaftaler, som indgås mellem

Kommissionen og hver enkelt medlemsstat, udgør et vigtigt instrument til sikring af

komplementaritet mellem de forskellige EU-fonde. EFRU-programmerne og programmerne for

udvikling af landdistrikter vil blive gennemgået under de interne høringer af de andre tjenestegrene

for at opnå den størst mulige komplementaritet mellem EFRU og ELFUL. For alle de aspekter, der

vedrører Natura 2000, baseres denne gennemgang på de prioriterede aktionsplaner.

c) Medlemsstaterne har hovedansvaret for gennemførelsen af programmerne under delt forvaltning.

Kommissionen mener derfor, at denne anbefaling bør rettes til programmyndighederne. I henhold til

de relevante retlige bestemmelser spiller overvågningsudvalget for programmerne, som

Kommissionen deltager i som observatør, hovedrollen med hensyn til at overvåge fremskridtene og

gøre noget ved gennemførelsesvanskeligheder. Kommissionen vil via sin gennemgang af de årlige

gennemførelsesrapporter og de årlige revisionsmøder overvåge resultaterne af programmerne og

indkredse eventuelle hindringer for en effektiv gennemførelse. Resultatrammen er et yderligere

redskab, som bruges til dette formål.

Overvågnings- og evalueringskravene vil være klarere i 2014-2020, med årlig rapportering om

projektudvælgelsen og udgifterne til hvert enkelt tema, fastlæggelse af specifikke

resultatindikatorer, fælles outputindikatorer og specifikke outputindikatorer og resultatvurderinger.

De operationelle programmer vil omfatte fælles indikatorer og kan omfatte programspecifikke

indikatorer (bl.a. for biodiversitet, når det er relevant), som forvaltnings- og

gennemførelsesmyndighederne bruger til at overvåge resultaterne af programmerne og holde

Kommissionen orienteret. Fra 2016 vil Kommissionen derfor modtage årlige oplysninger og

gennemførelsesrapporter, som giver større viden om fremskridtene og resultaterne.

VII.

a) Kommissionen accepterer anbefalingen. Som svar på denne anbefaling vil Kommissionen inden

for rammerne af det europæiske net af miljømyndigheder og forvaltningsmyndigheder (ENEA-MA)

understrege behovet for en ordentlig opfølgning af de forberedende foranstaltninger gennem mere

specifikke bevarelsesforanstaltninger.

b) Kommissionen tilslutter sig denne anbefaling. Forordningerne for perioden 2014-2020, som blev

vedtaget i december 2013, pålægger medlemsstaterne at evaluere virkningen af hver prioritetsakse

mindst én gang i løbet af programmeringsperioden. Evalueringernes art vil afhænge af de specifikke

mål, som er fastsat i programmerne, der endnu ikke er vedtaget. Når der er fastsat klare

biodiversitetsmål, kræves der specifikke output- og resultatindikatorer og evalueringsprocedurer.

c) Kommissionen accepterer anbefalingen og er allerede i gang med at iværksætte de ønskede

foranstaltninger. Med hensyn til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser

vil Kommissionen offentliggøre en vejledning for støttemodtagerne, som vil omfatte oplysninger

om, hvordan komplementariteten mellem ESI-fondene og andre EU-instrumenter kan udnyttes. Den

ovennævnte vejledning til forvaltningsmyndighederne indeholder også et afsnit om

komplementaritet.

Kommissionen udveksler regelmæssigt oplysninger med og rådgiver medlemsstaterne om

anvendelsen af forskellige midler til biodiversitet, bl.a. gennem koordineringsgruppen for

naturbeskyttelse og biodiversitet og arbejdsgruppen i det europæiske netværk af miljømyndigheder.

VIII. Kommissionen accepterer anbefalingen og er allerede i gang med at iværksætte de ønskede

foranstaltninger. I gennemførelsesretsakterne for 2014-2020 fastlægges det reviderede

kategoriseringssystem med henblik på at give oplysninger om de investeringer, som foretages inden

for rammerne af samhørighedspolitikken. Inden for grænserne af dette informationssystem har

Kommissionen oprettet en intern ordning til sporing af biodiversitet, som vil gøre det muligt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registrere direkte og indirekte biodiversitetsrelaterede udgifter under EFRU og

Samhørighedsfonden. Oplysningernes pålidelighed vil afhænge af kvaliteten af de oplysninger, som

medlemsstaterne indsender.

Kommissionen arbejder i overensstemmelse med EU's forpligtelser vedrørende integrering af

biodiversitet og de internationale forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske

mangfoldighed på mere en effektiv sporing af biodiversitetsrelaterede udgifter. Der vil blive

medtaget et særligt afsnit om sporing af biodiversitet i programredegørelserne for 2015, og

Kommissionen er i gang med at forbedre metoden for sporing af biodiversitet i EU's budget.

INDLEDNING

6. "Integreret finansiering" betyder, at investeringerne i natur og biodiversitet integreres i alle EU's

større finansieringsinstrumenter (i stedet for, at der oprettes en særlig fond). Det betyder, at

finansieringen til natur og biodiversitet skal stemme overens med de overordnede mål for disse

instrumenter (f.eks. regionaludvikling, vækst og beskæftigelse, udvikling af landdistrikterne osv.).

Kun LIFE yder målrettet finansiering til natur og biodiversitet.

9. For 2007-2013 mener Kommissionen, at et yderligere beløb på 0,8 mia. EUR under overskriften

"turisme" (fremme af naturaktiver) også bidrager til biodiversitetsmålene

10. Alt i alt anslår Kommissionen, at EFRU's

indirekte

bidrag til biodiversitetsmålene beløber sig

til 13,2 mia. EUR (tildelte, vedtagne beløb for programmeringsperioden 2007-2013) under

hensyntagen til følgende udgiftskategorier: 44 (Forvaltning af dagrenovationsaffald og

industriaffald), 46 (Vandbehandling (spildevand)), 48 (Integreret forureningsforebyggelse og

-kontrol), 49 (Begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer), 50 (Oprensning af

industrigrunde og forurenede grunde), 53 (Risikoforebyggelse), 54 (Andre foranstaltninger til at

bevare miljøet og forebygge risici) og 56 (Beskyttelse og udvikling af naturarven), idet der

anvendes en diskonteringssats på 40 % for alle disse kategorier. Der gives yderligere oplysninger

om metoden i EU's rapport vedrørende konventionen om den biologiske mangfoldighed

12. I begyndelsen af 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Regionalpolitikkens bidrag til

bæredygtig vækst i Europa 2020", som omfatter strategisk vejledning, retningslinjer og god praksis

for økosystemtjenester og biodiversitet. Som opfølgning herpå blev der i 2012 og 2013

offentliggjort to vejledninger ("Guide to multi-benefit cohesion policy investments in nature and

green infrastructure" og "Guide on Connecting smart and sustainable growth through smart

specialisation").

Desuden giver forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser Kommissionen mulighed for

at tilbyde medlemsstaterne bistand til udarbejdelse og vurdering af projekter i perioden 2014-2020

(se artikel 58 om teknisk bistand på initiativ af Kommissionen).

BEMÆRKNINGER

19. I 2012 og begyndelsen af 2013 udarbejdede Kommissionen de første retningslinjer for sporing

af biodiversitetsrelaterede udgifter under alle de relevante instrumenter, herunder EFRU.

20. EFRU giver også mulighed for finansiering af mål 5 (invasive ikkehjemmehørende arter).

Fælles svar på punkt 22 og 24:

http://www.cbd.int/financial/oda/European%20commission-preliminary-reporting-framework-2014-en.xlsx.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at fortsætte overvejelserne om støtte til økosystemer

og biodiversitet, også under hensyntagen til de dengang fremtidige programmer, der skulle

udarbejdet for 2014-2020.

For at hjælpe medlemsstaterne og deres myndigheder med at øge udnyttelsen af midlerne oprettede

Kommissionen er særlig arbejdsgruppe om biodiversitet inden for rammerne af det europæiske net

af miljømyndigheder og forvaltningsmyndigheder for samhørighedspolitikken (ENEA-MA), og den

offentliggjorde også den vejledning, som allerede er omtalt ovenfor. Dette spørgsmål blev specifikt

drøftet med medlemsstaterne på en række møder (Rådets arbejdsgrupper).

Tekstboks 1 – Specifikke grunde til den utilfredsstillende udnyttelse af EU-midler i

forbindelse med Natura 2000 som anført af Kommissionen

1. Kommissionen har forsøgt at overtale medlemsstaterne til at medtage natur og biodiversitet

blandt deres investeringsprioriteter. Kommissionen har offentliggjort en række vejledninger om

dette emne (bl.a. "De økonomiske fordele af Natura 2000-nettet" og "Vejledning om finansiering af

Natura 2000"). Kommissionen har også fremmet god praksis og afholdt en række seminarer i

medlemsstaterne om finansiering af Natura 2000.

2. Kommissionen har fremmet en inklusiv og gennemsigtig forberedelse af de operationelle

programmer. Finansieringsseminarerne om Natura 200 i medlemsstaterne sigtede bl.a. på at øge de

berørte parters engagement i forberedelsen af de relevante operationelle programmer.

3. Fremskridtene med vedtagelsen af forvaltningsplaner og andre forvaltningsforanstaltninger har

været langsommere end oprindeligt forventet, selv om der på det seneste er sket betydelige

fremskridt på dette område i en række medlemsstater (bl.a. Frankrig, Ungarn og Polen).

4. Medlemsstaterne kan anvende deres tekniske bistand til at opbygge kapacitet hos deres

socioøkonomiske partnere og partnere i civilsamfundet. I den forbindelse er inddragelsen af disse

partnere i programmerne for 2014-2020 blevet styrket, ikke mindst med vedtagelsen af en

"adfærdskodeks".

5. Som led i de lovgivningsmæssige bestræbelser på at forny og effektivisere EU's

udgiftsprogrammer inden for samtlige EU-politikker og med inddragelse af samtlige EU-

institutioner og medlemsstater søger Kommissionen at give borgere og erhvervsliv bedre adgang til

EU-finansiering. Der er imidlertid behov for administrative foranstaltninger for at sikre, at

projekterne gennemføres i overensstemmelse med prioriteterne og støtteberettigelsesreglerne for et

operationelt program. Der kan ydes teknisk bistand for at forbedre potentielle støttemodtageres

administrative kapacitet.

25. Kommissionen mener, at investeringer i biodiversitet og natur nødvendigvis stemmer overens

med EFRU's prioriteter, såsom fremme af vækst og beskæftigelse, bekæmpelse af klimaændringer

og mindskelse af social udstødelse. Kommissionen offentliggjorde i juni 2013 en række

vejledninger om, hvordan investeringer i biodiversitet kan give mange socioøkonomiske fordele og

lette en integreret regionaludvikling, bl.a. "Guide to multi-benefit cohesion policy investments in

nature and green infrastructure".

28. Kommissionen har indgået en kontrakt for at forbedre den oprindelige metode til sporing af

biodiversitetsrelaterede udgifter. Der vil blive afholdt en workshop, hvor medlemsstaterne og de

berørte parter vil blive informeret om Kommissionens sporingsmetode og udveksle god praksis.

Kategoriseringssystemet er et informationssystemredskab og er ikke afgørende for

støtteberettigelse. Systemet er oprettet ved artikel 37, stk. 1, litra d), i forordning 1083/2006 om

generelle bestemmelser for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF (perioden 2007-2013), hvori det

fastslås, at kategoriseringen var vejledende. Det er især en udfordring at registrere integrerede

projekter korrekt i et sådant informationssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29. Forberedende foranstaltninger er tit en nødvendig forudsætning for bevaring in situ, grøn

infrastruktur og retableringsforanstaltninger. I de operationelle programmer for 2014-2020 skal

medlemsstaterne prioritere bevaring in situ, grøn infrastruktur og retableringsarbejde på grundlag af

tidligere forberedende undersøgelser.

Tekstboks 4 – Kartografiske værktøjer til Donaudeltaet

Tredje afsnit: Det forhold, at der ikke findes et korrekt matrikelregister i Rumænien, er en alvorlig

hindring for regional planlægning og udvikling i mange sektorer, herunder miljøet. Kommissionen

og de rumænske myndigheder er blevet enige om at betragte det som en af de vigtigste

finansieringsprioriteter for programmeringen for 2014-2020.

Tekstboks 5 – Eksempler på beskyttelsesplaner, som det var vanskeligt at udarbejde og

gennemføre

Første afsnit:

Under delt forvaltning er en medlemsstat ansvarlig for forberedelsen, udvælgelsen og

gennemførelsen af projekter under 50 mio. EUR.

Kommissionen vil tage hensyn til Revisionsrettens bemærkninger under forhandlingerne om

Tjekkiets operationelle program for miljøet for 2014-2020 for at fremme foranstaltninger

vedrørende dette spørgsmål (så man undgår forsinkelser i godkendelsesprocessen og hyppige

ændringer i projekternes omfang).

Andet afsnit

Udarbejdelsen af dokumentation for det nationale program for beskyttelse af tjuren var kun ét

element i projektet. De andre var overvågning af tjurbestanden i Polen, overvågning af

bevarelsesstatus for dens habitater i 39 lokaliteter og 20 ekspertworkshops. Alle disse dele af

projektet blev gennemført. Projektet har derfor været med til at forbedre vidensgrundlaget om

tjurens bevarelsesstatus i Polen. Støttemodtageren er i gang med at revidere den dokumentation,

som blev udarbejdet med henblik på vedtagelsen af det nationale program, i lyset af

bemærkningerne fra Generaldirektoratet for Miljøbeskyttelse.

Tredje afsnit:

Udarbejdelsen og vedtagelsen af nationale programmer for artsbeskyttelse er en lang proces (som

kræver høringer med forskellige myndigheder og berørte parter på nationalt, regionalt og lokalt

plan). Den dokumentation, som udarbejdes i forbindelse med EFRU-projekter, er en vigtig

komponent for de fremtidige programmer. Den forbedrer også vidensgrundlaget om arten, som kan

bruges ved planlægningen af bevaringsforanstaltninger in situ (selv når der ikke findes nationale

programmer). Generaldirektoratet for Miljøbeskyttelse har for nylig med deltagelse af de berørte

parter indført en procedure for godkendelse af programmer til beskyttelse af bestemte arter, så det

sikres, at biodiversitetsprojekterne er bæredygtige.

31. Kommissionen er enig i, at programaktiviteternes virkninger bør evalueres. Evaluering af

projekternes virkninger kunne også betragtes som god praksis, selv om omkostningerne ved

evaluering på projektniveau kan vise sig at være uforholdsmæssigt høje. Forordningerne for

perioden 2014-2020 pålægger derfor medlemsstaterne at evaluere virkningen af hver prioritetsakse

mindst én gang i løbet af programmeringsperioden.

Tekstboks 6 – Eksempel på et bevidstgørelses- og oplysningsprojekt

Tredje afsnit: Kommissionen har i forbindelse med de nationale udviklinger på Sulinastranden

konstateret, at der er sket en overtrædelse af EU's lovgivning og har indledt en

overtrædelsesprocedure (sag 2010/4024, åbningsskrivelse sendt til Rumænien den 7.5.2010).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33. En effektiv overvågning af virkningerne af investeringer i biodiversitet kræver passende

indikatorer og statistikker. Disse indikatorer bør fastlægges i forbindelse med udformningen af

projektet. I mange projekter, som skal fremme biodiversiteten, må det forventes, at der vil gå en vis

tid, fra foranstaltningerne træffes, og til der er bevis for et positivt resultat med hensyn til

biodiversitet. Det er muligt at skabe de rette fysiske og hydrologiske forhold, men det tager tid at

etablere et sundt økosystem og stor biodiversitet. Der bør i forbindelse med udformningen af

projektet udarbejdes og vedtages projektspecifikke succesindikatorer. I mange tilfælde vil der først

kunne ses en målelig positiv indvirkning på biodiversiteten flere år efter, at projektet formelt er

afsluttet.

Det er derfor en udfordrende opgave at udarbejde resultatindikatorer til måling og vurdering af

indvirkningen på biodiversiteten. Det kræver omfattende indsamling af data og en forøgelse af

vores vidensgrundlag. Støtte til foranstaltninger, såsom kortlægning og vurdering af økosystemer og

økosystemtjenester i henhold til EU's strategi for biodiversitet 2020, vil give en bedre forståelse af

biodiversitetens nuværende tilstand, fastsættelse af konstruktive mål for bevarelse/genoprettelse og

god overvågning og evaluering.

Fælles svar på punkt 34 og tekstboks 9:

Analysen af overvågningen af de operationelle programmer under EFRU bør tage hensyn til EU-

reglerne. I den forbindelse er overvågningen af de spanske programmer (med de tilsvarende

indikatorer) blevet udført korrekt gennem de årlige gennemførelsesrapporter. Disse omfatter

overvågning på programniveau (og ikke på projektniveau) og værdier for indikatorer såsom:

"Foranstaltninger udviklet i Natura 2000-områder", "Genoprettet område", "Foranstaltninger med

henblik på genoprettelse og regenerering af miljøet", "Antal miljøprojekter", "Længden af den

berørte kyststrækning" og "Foranstaltninger til genopretning af habitaterne og arterne i Natura-

netværket".

35. Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at den manglende overvågning gør det umuligt at

vurdere resultaterne. For perioden 2014-2020 er medlemsstaterne imidlertid forpligtet til at indføre

procedurer, der sikrer, at alle foranstaltninger, der finansieres af programmet, anvender et effektivt

system af indikatorer.

37. Ved delt forvaltning gennemfører medlemsstaterne og deres myndigheder projekterne og skal

sikre deres bæredygtighed, herunder en eventuel opretholdelse og økonomisk støtte gennem lokale,

regionale eller nationale midler.

At lokalsamfundet eller en miljøorganisation forpligter sig til at vedligeholde lokaliteten, efter at

forbedringerne er gennemført, er også afgørende for, at man kan opnå et bæredygtigt resultat. Det

kræver, at niveauet af investeringer (ikke blot økonomiske, men også menneskelige og materielle)

dokumenteres, før projektet starter, og at lokalsamfundet/organisationen accepterer at stille disse

investeringer til rådighed ved afslutningen af projektgennemførelsen.

40. Det er medlemsstaterne og deres myndigheder, der udvælger og gennemfører de

medfinansierede projekter. Inden for disse rammer har de ansvaret for at sikre, at de støttede

projekter er økonomisk bæredygtige, herunder de nødvendige forbindelser med lokale, regionale og

nationale finansieringskilder på mellemlang og lang sigt. For 2014-2020 er mulighederne for at

anvende finansielle instrumenter gennem samhørighedspolitikken blevet styrket, og

medlemsstaterne kan også bruge disse nye muligheder inden for beskyttelse af naturen og

biodiversiteten.

Tekstboks 11 – Eksempel på et projekt, hvis bæredygtighed er truet

Andet afsnit: Projektlederne tog hensyn til spørgsmålene om bestandenes genetiske mangfoldighed

og levedygtighed ved valget af de bisoner, der skulle udsættes i parken. Siden afslutningen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektet er der udsat yderligere fem bisoner, finansieret med egne midler, og der er født tre nye

unger i den vilde natur.

Tredje afsnit: Da revisionen fandt sted, var parkens forvaltningsplan under godkendelse i

Miljøministeriet i henhold til reglerne i den nationale lovgivning.

Fjerde afsnit: Samordningen varetages af forvaltningsmyndigheden for det operationelle

miljøprogram for 2007-2013, som er oprettet under Ministeriet for Miljø og Klimaændringer.

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

41. Kommissionen forventer, at indførelsen af specifikke mål og resultatindikatorer for

operationelle programmer i den nye programmeringsperiode (2014-2020), som omfatter

biodiversitet, når det er relevant, vil forbedre Kommissionens overvågnings- og

rapporteringskapacitet.

Det forberedende arbejde, herunder det arbejde, der finansieres af EFRU, er en forudsætning for en

ordentlig gennemførelse af projekterne. Det udgør grundlaget for den fremtidige indsats (og for

forbedringer af biodiversiteten). Det må forventes, at disse foranstaltninger vil blive støttet af

EFRU, men andre EU-fonde (såsom ELFUL) og nationale midler kan også bruges til at gennemføre

projekterne.

42. Medlemsstaterne udvælger deres prioriteter til brug for EFRU i overensstemmelse med deres

særlige karakteristika, behov og situationer. Inden for denne ramme har Kommissionen yderligere

ydet støtte til medlemsstaterne vedrørende den mulige brug af EFRU til biodiversitet i 2014-2000

(Guide to Multi-Benefit Cohesion Policy Investments in Nature and Green Infrastructure,

Vejledning om finansiering af Natura 2000, seminarer i medlemsstaterne om finansiering af Natura

2000), og det vil den fortsætte med at gøre, bl.a. gennem den kommende vejledning om

biodiversitetssikring.

Anbefaling 1

a) Kommissionen accepterer anbefalingen. Den er nu begyndt at yde støtte til medlemsstaterne, når

de skal fastsætte deres prioriteter for genopretning af biodiversitet i de relevante operationelle

programmer. Inden for rammerne af den delte forvaltning af strukturfondene foreslår

medlemsstaterne ud fra deres specifikke behov en række mål og udvælger en række

investeringsprioriteter, som er genstand for forhandlinger med Kommissionen. De er forbundet med

resultat- og outputindikatorer. Når programmet er blevet vedtaget, udvælger og gennemfører de en

række projekter. I programmeringsperioden 2014-2020 er biodiversitet ikke en prioritet under den

tematiske koncentration, som er fastsat i EFRU-forordningen (artikel 4), men Kommissionen har

offentliggjort en specifik vejledning for forvaltningsmyndighederne ("Guide to multi-benefit

cohesion policy investments in nature and green infrastructure") for at hjælpe myndighederne med

dette arbejde.

I EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 fastsættes det i aktion 5, at medlemsstaterne med bistand

fra Kommissionen vil kortlægge og vurdere tilstanden af økosystemer og økosystemtjenester på

deres nationale territorier senest i 2014. Kommissionens tjenestegrene (Generaldirektoratet for

Miljø – GD ENV

–

og Det Fælles Forskningscenter – GD JRC) har sammen med Det Europæiske

Miljøagentur udarbejdet to rapporter, som medlemsstaterne kan bruge i forbindelse med dette

arbejde.

I aktion 6a i samme strategi fastsættes det også, at medlemsstaterne senest i 2014 med bistand fra

Kommissionen vil udvikle strategiske rammer for prioriteringen af økosystemretablering på EU-

niveau og på subnationalt og nationalt niveau. Kommissionen har offentliggjort to

konsulentrapporter om dette spørgsmål, hvoraf den ene anslår omkostningerne ved at nå målet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at retablere 15 % af de skadede økosystemer senest i 2020, og har fremsat anbefalinger til

medlemsstaterne.

Kommissionen har til hensigt at offentliggøre retningslinjer for biodiversitetssikring, som vil være

en hjælp for medlemsstaterne, når de skal finde frem til mulighederne inden for EFRU blandt andre

muligheder.

b) Kommissionen accepterer anbefalingen. De partnerskabsaftaler, som indgås mellem

Kommissionen og hver enkelt medlemsstat, udgør et vigtigt instrument til sikring af

komplementaritet mellem de forskellige EU-fonde. De operationelle programmer og programmerne

for udvikling af landdistrikter vil blive gennemgået under de interne høringer af de andre

tjenestegrene for at opnå den størst mulige komplementaritet mellem EFRU og ELFUL. For alle de

aspekter, der vedrører Natura 2000, baseres denne gennemgang på de prioriterede aktionsplaner.