PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014
KOM (2014) 0520
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.7.2014

COM(2014) 520 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og

energipolitiske ramme for 2030

{SWD(2014) 255 final}

{SWD(2014) 256 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. I

NDLEDNING

Kommissionen har for nylig forelagt en klima- og energipolitisk ramme for perioden 2020-

2030

. Med denne ramme foreslås ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og for

vedvarende energi som en del af Unionens overgang til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi. Den fremmer også reduceret energiafhængighed og energi til mere

overkommelige priser til erhvervslivet og forbrugerne gennem et velfungerende indre marked.

2030-rammen er siden blevet suppleret med en mere detaljeret analyse af EU’s

energiforsyningssikkerhed, under hensyntagen til de seneste geopolitiske begivenheder ved

EU’s østlige grænser, og en strategi, der foreslår konkrete tiltag for at mindske

energiafhængigheden i den nærmeste fremtid og på længere sigt

I overensstemmelse med anmodningen fra Det Europæiske Råd

forklarer og sætter denne

meddelelse tal på det bidrag, som energieffektivitet vil kunne yde til at nedbringe

drivhusgasemissionerne og til at forbedre EU’s energiforsyningssikkerhed, som begge er

elementer i en integreret ramme for klima- og energipolitik. I overensstemmelse med

direktivet om energieffektivitet aflægges med meddelelsen også beretning om udsigten til at

nå 20 %-målet for energieffektivitet i 2020.

Energieffektivitet spiller en fundamental rolle ved overgangen til et mere konkurrencedygtigt,

sikkert og bæredygtigt energisystem med et indre energimarked i centrum. Det er ganske vist

energi, der er drivkraften for vore samfund og økonomier, men den fremtidige vækst skal nås

med et mindre energiforbrug og lavere omkostninger. EU kan etablere dette nye paradigme.

Som det ses af figuren, var EU allerede et godt stykke tid, før krisen ramte i 2008, begyndt at

afkoble den økonomiske vækst fra energiforbruget gennem øget energieffektivitet. Siden da er

der foregået en tiltagende afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug, drevet af

prissignaler og et omfattende sæt energieffektivitetspolitikker (se figur).

Figur 1. Udvikling af energiforbrug og BNP i EU, 1995-2013

COM(2014) 15.

COM(2014) 330.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014, EUCO 79/14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: Kommissionens tjenestegrene på grundlag af data fra Eurostat.

2. U

DSIGT TIL AT NÅ

2020-

MÅLET

Den nuværende ramme for energieffektivitet

Et vejledende mål om energibesparelser på 20 % inden 2020

er blevet fastlagt som det

overordnede mål for energieffektivitet

. Medlemsstaterne har opstillet ikkebindende nationale

mål for energieffektivitet. Disse mål understøttes af:

•

direktivet om energieffektivitet

direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

produktforordninger, som fastsætter mindstekrav til energipræstationer og krav om

mærkning med oplysninger om energipræstationer

-præstationsnormer for personvogne og varevogne

øget finansiering via EU’s struktur- og investeringsfonde (ESI), Horisont 2020 og

dedikerede faciliteter som ELENA

og den europæiske fond for energieffektivitet

indførelsen af intelligente målere i kølvandet på direktivet om det indre marked for

elektricitet

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS)

En beskrivelse af gennemførelsen af den nuværende lovgivning findes i tekstboks 1.

Tekstboks 1: Gennemførelse af vigtig energieffektivitetslovgivning – status

•

Fristen for at gennemføre direktivet om energieffektivitet i national lovgivning udløb først for nylig.

Medlemsstaternes energieffektivitetshandlingsplaner for 2014 viser, at der lægges øget vægt på at

styrke de nationale politikker for energieffektivitet (se oversigten i bilag I).

Direktivet om energieffektivitet tilskynder til ændringer i energitjenesteselskabers forretningsmodeller.

Det pålægger medlemsstaterne at fremme finansieringsfaciliteter for energieffektivitet. I Tyskland

stiller den statsejede bank KfW præferentielle lån til rådighed for energieffektive tekniske renoveringer

af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger. Mellem 2006 og 2013 blev 2,8 mio. huse

ombygget, og der blev bygget 540,000 energieffektive nye huse.

I Frankrig indeholder det nye udkast til national lovgivning en lang række konkrete foranstaltninger,

navnlig for bygninger. Blandt foranstaltningerne er et skattemæssigt nedslag på op til 30 % af

•

Dette svarer til 1483 mio. tons olieækvivalent (Mtoe) i primært energiforbrug i 2020.

Og dets forgængere direktivet om kraftvarme (2004/8) og direktivet om energitjenester (2006/32).

Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne.

Navnlig direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design og dets gennemførelsesforanstaltninger og

direktiv 2010/30/EU om energimærkning og dets gennemførelsesforanstaltninger.

Forordning (EU) nr. 333/2014 og forordning (EF) nr. 443/2009.

Den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet, som forvaltes af Den Europæiske

Investeringsbank

http://www.eib.org/products/elena/index

Direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF.

Direktiv 2003/87/EF som ændret ved direktiv 2009/29/EF og afgørelse 1359/2013/EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgifterne til energieffektive renoveringer fra september 2014 og fremefter.

•

Finansieringsmekanismer under de europæiske struktur- og investeringsfonde diversificeres, så

anvendelsen af finansielle instrumenter øges.

Antallet af medlemsstater, der anvender energisparepligtordninger for forsyningsselskaber, forventes at

stige fra fem til seksten. I Polen gennemføres direktivets relevante bestemmelser ved hjælp af en sådan

ordning.

Direktivet fremmer programmer, som skal øge husstandenes bevidsthed om fordelene ved energisyn

gennemført af passende rådgivningstjenester. I Det Forenede Kongerige hjælper et særligt departement

med at udforme politikker på grundlag af forskning i, hvordan forbrugernes beslutninger om

energieffektivitet kan stimuleres ("adfærdsøkonomi").

På trods af disse gode fremskridt er det kun fem medlemsstater, der hidtil har meddelt fuld

gennemførelse af direktivet. Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til de andre.

Gennemførelsen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er også forsinket, til trods for at

fristen for gennemførelse var juli 2012. I øjeblikket er der ni medlemsstater, som stadig ikke har

afsluttet gennemførelsesprocessen. I fire tilfælde har Kommissionen indledt retssager.

•

Energieffektivitetspolitikker leverer håndgribelige resultater

Energieffektivitetsforanstaltninger har medført, at bygninger forbruger mindre energi,

ineffektivt udstyr udfases af markedet og mærkning af husholdningsapparater såsom tv-

apparater og varmekedler har gjort det muligt for forbrugerne at træffe kvalificerede valg, når

de køber ind. Offentlige myndigheder, erhvervslivet, SMV og husholdningerne er ved at blive

mere bevidste om, hvordan man kan spare på energien. Inden for transport vil CO

præstationskravene nedbringe flådens gennemsnitlige emissioner for nye personbiler med

40 % i 2021 sammenlignet med 2007.

Placeringen af disse elementer i en fælles EU-ramme har kunnet udnytte det indre markeds

størrelse, og nationale politiske beslutningstagere har haft mulighed for at lære af hinanden.

Den europæiske ramme supplerer nationale foranstaltninger såsom frivillige aftaler,

energieffektivitetsforpligtelser,

finansieringsordninger

oplysningskampagner.

Medlemsstaternes fremskridt på energieffektivitetsområdet gennemgås en gang om året som

led i det europæiske semester.

Det billede, der tegner sig, både nationalt og på EU-plan, viser en tiltagende dynamik i

energieffektivitetspolitikker og -foranstaltninger.

Behov for en yderligere indsats for at nå EU’s energisparemål for 2020

Baseret på en analyse af medlemsstaternes indsats og yderligere prognoser anslår

Kommissionen nu, at

EU vil nå energibesparelser på 18-19 % i 2020

. Det bør bemærkes,

at ca. en tredjedel af udviklingen hen imod 2020-målet skyldes lavere vækst end forventet

under den finansielle krise. Det er derfor vigtigt ikke at tage noget for givet, når det gælder at

nå målet på 20 %, og ikke at undervurdere den indsats, der skal til i forbindelse med nye mål

for perioden efter 2020.

Dette indebærer, at energisparemålet på 20 % forfejles med 20-40 Mtoe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af de vidtrækkende fordele ved energieffektivitet, og de tiltagende tegn på, at

energieffektivitetspolitikken virker, er det absolut nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at

sikre, at målet nås fuldt ud. Gennemførelsen af EU’s lovramme halter stadig bagefter (se bilag

II og III).

Hvis alle medlemsstater nu arbejder lige hårdt for at gennemføre den aftalte

lovgivning, kan 20 %-målet nås, uden at der er behov for yderligere foranstaltninger.

Indsatsen bør koncentreres om følgende:

at overbevise forbrugerne om kvaliteten af deres bygninger ved at styrke lokal og

regional kontrol af nationale bygningsreglementer og give forbrugerne præcise

oplysninger om den energimæssige ydeevne af bygninger til salg eller leje

fuld inddragelse af forsyningsselskaber i et samarbejde med deres kunder om at opnå

energibesparelser

styrkelse af markedstilsynet med produkters energieffektivitet, som der skal findes

ressourcer til i alle medlemsstater, og som vil sikre lige vilkår for virksomhederne og

give forbrugerne de oplysninger, som de har brug for til at kunne foretage et

kvalificeret valg

3. E

NERGIEFFEKTIVITET

: V

URDERING AF POTENTIALET FOR

2030

Et vigtigt mål for den fremtidige klima- og energipolitik er at holde energipriserne på et

overkommeligt niveau for erhvervslivet, industrien og forbrugerne. Som følge heraf skal

2030-rammen og dens mål baseres på behovet for at nå de klima- og energipolitiske mål på

den mest omkostningseffektive måde. En sådan tilgang kræver, at medlemsstaterne har

fleksibilitet ved opfyldelsen af deres forpligtelser og kan tage hensyn til deres nationale

forhold. På dette grundlag har Kommissionen foreslået bindende mål for reduktionen af

drivhusgasemissionerne på 40 % i 2030 (i forhold til emissionerne i 1990) og for en andel af

energiforbruget i 2030 på mindst 27 % fra vedvarende energikilder. Det er mellemstationer på

den omkostningseffektive vej til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050.

Hvad angår energieffektivitet, er det også anført i 2030-rammen, at en omkostningseffektiv

opfyldelse af målet for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 vil kræve øgede

energibesparelser i størrelsesordenen 25 %

. Dette dokument bygger på denne forudsætning

og omfatter en mere indgående analyse af det omkostningseffektive potentiale for

energieffektivitetsforbedringer og andre energieffektivitetsfordele.

Kommissionen skønner, at der kan opnås yderligere 15 Mtoe i besparelser i 2020 ved hjælp af disse

foranstaltninger. "Study evaluating the National Policy Measures and Methodologies to implement

Article 7 of the Energy Efficiency Directive", CE Delft, udkast til undersøgelse bestilt af

Kommissionens tjenestegrene.

http://ec.europa.eu/energy/efficiency/eed/guidance_notes_en.htm

Kommissionen skønner, at der kan opnås yderligere 20 Mtoe i besparelser i 2020 ved hjælp af disse

foranstaltninger. se også

http://ec.europa.eu/energy/efficiency/eed/guidance_notes_en.htm.

Det burde føre til, at tab på mindst 4 Mtoe besparelser undgås.

Forudsat at samme metode anvendes til måling af fremskridt, som benyttes i øjeblikket for

energieffektivitetsmålet på 20 % for 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

EU's konkurrenceevne: vækst, beskæftigelse og industri

Energieffektivitet spiller en vigtig rolle for øget beskæftigelse og vækst

, navnlig ved at

stimulere byggesektoren, som er den sektor, der bedst er i stand til at reagere hurtigt for at

understøtte relanceringen af økonomien, og som ikke er udsat for udflytning.

I industrisektoren sigter energieffektivitetspolitikken mod at mindske den mængde energi, der

er nødvendig til samme proces eller produkt – det vil sige, at gøre det samme eller mere med

mindre ressourcer uden at hæmme vækstudsigterne. Europæiske virksomheder, især inden for

fremstillingsindustrien, har allerede bidraget væsentligt til at gøre Europa til en af de mest

energieffektive regioner i verden. Navnlig i denne sektor har forbedring af

energieffektiviteten ofte været en selvstændig reaktion på prisudviklingen. F.eks. har EU’s

industri altid anvendt energi mere effektivt end den amerikanske industri – og alligevel

forbedret sin energiintensitet med næsten 19 % mellem 2001 og 2011 sammenlignet med kun

9 % i USA

. Mellem 1990 og 2009 blev energiintensiteten i industrien i EU27 forbedret med

30 %

De lovrammer, der skal støtte disse tendenser, er på plads, med EU’s emissionshandelssystem

som vigtigste værktøj til at fremme energieffektivitet (og reduktion af drivhusgasemissioner) i

industrien og skabe den nødvendige forudsigelighed. Dette vil blive forstærket af

emissionshandelssystemets markedsstabilitetsreserve, som vil gøre systemet mere robust over

for chok.

EU’s energieffektivitetsrammer har vist sig at være en drivkraft for innovation og økonomisk

vækst for det europæiske erhvervsliv. Energieffektivitet er blevet en forretningsmulighed –

især inden for bygge- og anlægssektoren (som er domineret af SMV). Energieffektivitet

styrker konkurrenceevnen ved at skabe markeder for effektive apparater med stor merværdi

og teknologier til decentraliseret energistyring. Den stadigt stigende brug af IKT på tværs af

mange af de berørte områder er en mulighed for yderligere effektivitetsforbedringer, forudsat

at systemer og platforme har åbne standardgrænseflader, som gør opgradering og yderligere

innovation lettere. I takt med at den globale efterspørgsel efter energieffektive produkter

stiger, skaber energieffektivitetspolitikken også fordele på de globale vækstmarkeder for

europæiske produkter og bidrager til en bæredygtig økonomisk udvikling.

Nye teknologier inden for bygge og anlæg, fremstilling og transport har potentiale til at øge

energieffektiviteten yderligere, hvis det lykkes at udbrede dem i stor målestok.

3.2. Bygninger — lavere energiregninger for forbrugerne

Forbedringer af energieffektiviteten i bygninger kan spare penge for forbrugerne. EU’s

husstande bruger i gennemsnit 6,4 % af deres disponible indkomst på energiforbrug til

boligen, heraf ca. to tredjedele til opvarmning og en tredjedel til andre formål

. I 2012 var

Meddelelse om initiativet vedrørende grøn beskæftigelse: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den

grønne økonomi, COM(2014) 446 final.

COM(2014) 21

Energy prices and costs in Europe,

s. 12; SWD (2014) 19,

Energy Economic

Developments in Europe,

s. 36 og 41.

Det Europæiske Miljøagentur 2012,

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/energy-.

efficiency-and-energy-consumption.

"Energy prices and costs report", arbejdsdok. fra Kommissionens tjenestegrene, SWD (2014) 20 final/2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

næsten 11 % af befolkningen i EU ikke i stand til at holde deres bolig tilstrækkeligt

opvarmet

. Dette skyldes de stigende energipriser – hvis virkning dog er blevet afbødet af

øget konkurrence på det indre marked for energi og af øget energieffektivitet.

Efter indførelsen af effektivitetskrav i bygningsreglementer forbruger nye bygninger i dag kun

halvt så meget energi som typiske bygninger fra 1980’erne. Imidlertid er 64 % af

rumopvarmningsanlæggene stadig ineffektive eller i bedste fald lavtemperaturmodeller

, og

44 % af alle vinduer har stadig kun ét lag glas

. Ny effektivitets- og mærkningsstandarder for

rumopvarmningsanlæg og vandvarmere vil snart begynde at påvirke markedet. Hvad angår

elektricitet, forventes mere effektive apparater at spare forbrugerne for 100 mia. EUR om året

på deres energiregninger i 2020, svarende til 465 EUR pr. husstand.

Ret til mere informative, gennemsigtige og hyppige fakturaer og til at deltage i

efterspørgselsmarkeder gør forbrugerne i stand til aktivt at styre deres energiforbrug. At skabe

et marked for innovative energitjenester, hvor investeringer i energieffektive apparater og

intelligent forbrug og produktion betaler sig, bør være i fokus for medlemsstaterne, når de

forbereder eller letter indførelsen af intelligente målersystemer.

Bygningers energieffektivitet er steget med 1,4 % om året

. Denne ret begrænsede

stigningsrate skyldes navnlig en lav renoveringsgrad. De medlemsstater, der havde den største

succes med at reducere unødigt energiforbrug, kombinerede strenge krav til energieffektivitet

i nye og renoverede bygninger med programmer, der tager sigte på renovering af eksisterende

bygninger

Vil vi høste fordelene ved energieffektivitet i bygninger, er den største udfordring at

accelerere og finansiere startinvesteringer og fremskynde renoveringen af den eksisterende

bygningsmasse fra 1,4 % — det aktuelle gennemsnit — til over 2 % om året.

En del af udfordringen er at gennemføre denne acceleration på en socialt acceptabel måde.

Skadelige bivirkninger for de svagere dele af samfundet skal minimeres, og det skal

undersøges, hvordan alle dele af samfundet kan drage fordel af investeringer i

energieffektivitetsforanstaltninger. Det kræver, at der etableres passende finansielle

instrumenter, der er tilgængelige for alle forbrugergrupper uanset deres finansielle situation.

Mindre efterspørgsel efter fossile brændsler vil lidt efter lidt føre til lavere energipriser. Ifølge

et skøn vil hver yderligere 1 % i energibesparelser føre til ca. 0,4 % lavere gaspriser og ca.

0,1 % lavere oliepriser i 2030

3.3.

Energieffektiv transport

Energiforbruget til transport steg med 35 % i perioden 1990-2007, men tendensen har været

faldende siden da. Til dato har det mest effektive redskab til at nedbringe forbruget været

-standarder, som mindsker drivhusgasemissionerne og gør personbiler og varebiler mere

Idem.

European Heating Industry, data for 2012, EU28 minus Cypern, Luxembourg og Malta.

Forberedende undersøgelse under direktivet om miljøvenligt design, VHK, foreløbige resultater.

"Energy Efficiency Trends in the EU", Odysee-Mure, 2011.

F.eks. er det gennemsnitlige forbrug pr. bolig i Tyskland og Slovakiet faldet med 50 % siden 1990.

POLES, "Quick analysis of the impact of energy efficiency policies on the international fuel prices",

Joint Research Centre, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energieffektive

, men også andre faktorer som høje oliepriser og en aftagende vækst i

mobiliteten har bidraget til faldet på 8 % i energiforbruget mellem 2007 og 2012.

Der er tegn på, at transportbrugernes adfærd er ved at ændre sig. I nogle medlemsstater er

bileje ved at nå et mætningspunkt; i byerne er der en række vellykkede bestræbelser på at

fremme et skift til mere effektive transportformer – elkøretøjer, offentlig transport, cykling og

gang. Det nyligt vedtagne direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

og den nye mobilitet i byerne-pakke

vil understøtte denne tendens yderligere.

Andre initiativer vedtaget af Kommissionen efter hvidbogen om transport

fra 2011 har til

formål at fremme anvendelsen af mere energieffektive transportformer gennem bedre kvalitet

og flere valgmuligheder inden for jernbanetjenester

, flere investeringer i forskning og

innovation inden for jernbanetransport

og bedre udnyttelse af de indre vandveje

For at opnå størst mulig effektivitet er det nødvendigt gradvist at omdanne det samlede

transportsystem i retning af større integration mellem transportformer, innovation og

anvendelse af alternative brændstoffer samt forbedret styring af trafikstrømme gennem

intelligente transportsystemer. Disse initiativer bør ledsages af mere effektive by- og

arealanvendelsespolitikker på EU- og medlemsstatsniveau.

3.4.

At finde den rette balance mellem omkostninger og fordele

Det Europæiske Råd arbejder på at vedtage mål for 2030 i oktober, så Unionen kan komme til

at spille en aktiv rolle i de igangværende internationale klimaforhandlinger. Det passende

bidrag fra energieffektivitet til rammen for 2030 bør baseres på en grundig gennemgang af

ekstra omkostninger og fordele ved at gå videre end 25 % energibesparelser, som tidligere

anført af Kommissionen. Nogle af de væsentlige aspekter af forskellige løsninger er vist i

tabel 1.

Emissionerne fra nye solgte biler faldt i 2013 til et gennemsnit på 127 g/km, og målet på 130 g/km i

2015 er dermed opfyldt to år før tid.

COM(2013) 18 final.

COM(2013) 913 final.

COM(2011) 144 final.

Den fjerde jernbanepakke: http://ec.europa.eu/transport/modes/rail/packages/2013_en.htm.

Shift2Rail: http://ec.europa.eu/transport/modes/rail/news/shift-to-rail_en.htm.

NAIADES II-pakken: http://ec.europa.eu/transport/modes/inland/promotion/naiades2_en.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Omkostninger og fordele ved en række forskellige energieffektivitetsmål

REF2013

Reference-

scenariet

Energibesparelser

2030

(evalueret i forhold til 2007-

basislinje fremskrivning for

primært energiforbrug)

Primært energiforbrug i 2030

(Mtoe)

[indenlandsk

bruttoenergiforbrug bortset fra

ikke-energimæssig anvendelse]

Energisystemomkostninger,

eksklusive

virkningen

energieffektivitetstiltag

på

ikkefinansielle omkostninger

(gennemsnit årligt 2011-2030 i

mia. euro, 2010-priser)

Investeringsudgifter (gennemsnit

årligt 2011-2030 i mia. euro,

2010-priser)

Netto gasimport i 2030 (i mia.

m³)

GHG40

(40% drivhusgasser, 27%

vedvarende energikilder,

25% energieffektivitet)

Mere ambitiøse mål for energieffektivitet (%)

EE27

EE28

EE29

EE30

EE35

EE40

21,0 %

25,1 %

27,4 %

28,3 %

29,3 %

30,7 %

35,0 %

39,8 %

1490

1413

1369

1352

1333

1307

1227

1135

2067

2069

2074

2082

2089

2124

2181

816

854

851

868

886

905

992

1147

320

276

267

256

248

237

204

184

Tabel 1 bygger på de seneste tilgængelige analyser.

Begrebet energisystemomkostninger omfatter hovedsageligt to dele: kapitalomkostninger og energikøb. Kapitalomkostningerne kan opdeles i tre hovedelementer: i) de direkte omkostninger ved at investere i

energieffektivitetstiltag, ii) omkostningerne ved at tilvejebringe finansiering til formålet, og iii) de ikkefinansielle omkostninger, der skyldes de hindringer, som forbrugerne står overfor, såsom den indsats, der er

nødvendig for at indhente oplysninger om energieffektive bygninger eller produkter. Energieffektivitetspolitikker er målrettet mod at fjerne disse hindringer og dermed nedbringe deres omkostninger.

Selv om GHG40 er 0,5 mia. EUR (2068,5 mod 2069 mia. EUR) billigere end EE27 i perioden 2011-2030 for så vidt angår de samlede energisystemomkostninger, er investeringsudgifterne en anelse større. Dette

skyldes hovedsagelig EE27's lavere mål for nedbringelsen af drivhusgasemissioner (-40,6 % mod -40,1 %) og indførelse af billige energieffektivitetspolitikker, som skal fjerne ikkemarkedsrelaterede hindringer (som

findes i GHG40) og udnytte det relevante energieffektivitetspotentiale, der findes i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omkostninger til import af

fossilt brændsel (gennemsnitlige

årlige 2011-2030 i mia. EUR,

2010-priser)

Beskæftigelse

personer)

2030

(mio.

461

452

447

446

444

441

436

434

231,74

n.a.

232,39

n.a.

232,53

233,16

235,21

Gennemsnitspris for elektricitet i

2030 (EUR/MWh)

176

179

180

179

178

177

182

Da PRIMES-output er i Mtoe, er der anvendt en omregningsfaktor på 0,90567 (ref: IEA).

For beskæftigelse er der gennemregnet færre modeller, da den indledende analyse viste, at resultaterne – f.eks. for EE27 og EE28 – lå meget tæt på hinanden. Derfor er kun EE28, EE30, EE35 og EE40

gennemregnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et energisparemål på 25 % skønnes at øge de årlige gennemsnitlige omkostninger til

energisystemet fra 2067 mia. EUR til 2069 mia. EUR pr. år (2011-2030), dvs. med ca. 2 mia.

EUR om året, eller 0,09 %. De betydelige energisystemomkostninger, som påløber i

medlemsstaterne, er en del af den løbende fornyelse af et aldrende energisystem

. Med 25 %

energibesparelser vil 2030-rammen allerede give væsentlige forbedringer af Unionens

energiafhængighed, hvilket svarer til en besparelse på 9 mia. EUR om året på import af fossilt

brændsel (2 % lavere) og en reduktion på 13 % af gasimporten (ca. 44 mia. m

) i forhold til de

nuværende tendenser og politikker.

Et mål på 40 % energibesparelser som krævet af Europa-Parlamentet vil have en betydelig

virkning, når det gælder at mindske energiafhængigheden og navnlig importen af gas. Disse

fordele i form af energisikkerhed vil dog gå hånd i hånd med en kraftig stigning i de samlede

energisystemomkostninger fra 2069 til 2181 mia. EUR om året, dvs. ca. 112 mia. EUR om

året i perioden 2011-2030.

Kommissionen har vurderet en række ambitionsniveauer, som ligger mellem 25 % og 40 %

energibesparelse. Denne vurdering viste, at fordelene øges i takt med ambitionerne for

energieffektivitet, og at gasimporten kunne reduceres med 2,6 % for hver yderligere 1 % i

energibesparelser. Det har en direkte virkning for en øget forsyningssikkerhed i EU — ved et

mål over 35 % energibesparelser sker der dog et drastisk fald i reduktionen af gasimporten i

forhold til yderligere energibesparelser.

Mere generelt fremgår det af tabel 1 og figur 2, at et mere ambitiøst mål for energieffektivitet

giver større fordele, især når man ser på importen af fossilt brændsel. Blandt yderligere

fordele kan nævnes reducerede drivhusgasemissioner, mindre luft-, støj-, vand- og

jordforurening, mindsket ressourceanvendelse til energiudvinding, -omdannelse, -transport og

-forbrug sammen med fordele for både menneskers sundhed og økosystemernes tilstand.

Dette bliver suppleret af fordele i form af potentielt højere beskæftigelse. Der er dog også

yderligere omkostninger ud over, hvad der er nødvendigt for at nå drivhusgasreduktionsmålet

på 40 %. Et energieffektivitetsmål på 28 % ville f.eks. øge de samlede

energisystemomkostninger fra 2069 mia. EUR om. år med et mål på 25 % til 2074 mia. EUR,

dvs. en stigning på ca. 5 mia. EUR om året, eller 0,24 % pr. år i perioden 2011-2030. Figur 2

viser også, at energieffektivitetsomkostninger stiger hurtigere end besparelserne i forbindelse

med importeret fossilt brændsel.

Det anslås, at der er behov for ca. 1 billion EUR over de næste 10 år til investering i produktion og

transport og 600 mia. EUR til transmission og distribution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2. Yderligere gennemsnitlige årlige energisystemomkostninger og fossilbrændselsbesparelser

sammenlignet med det centrale scenarie med mål på 40 % for drivhusgasser, 27 % for energi fra

vedvarende kilder og 25 % energibesparelser.

Bemærk: Tabel 1 i det foregående viser de vigtigste omkostninger og fordele ved forskellige energispareniveauer

i 2030

Fordelingen af virkningerne spiller også en vigtig rolle. Yderligere foranstaltninger til at

forbedre energieffektiviteten vil hovedsageligt skulle tackle bygningers og produkters

energieffektivitet og hører således i stort omfang hjemme i de ikkekvotebelagte sektorer. I

bygge- og anlægssektoren, der tegner sig for ca. 10 % af EU’s BNP, er forbedringer af

energieffektivitet i bygninger den mest lovende drivkraft for at genskabe væksten efter krisen.

4. F

INANSIERING AF ENERGIEFFEKTIVITETSTILTAG OG OVERGANGEN TIL

2030

De energieffektivitetsmuligheder, som udpeges i denne gennemgang, kan finansieres, forudsat

at der etableres virksomme finansieringsrammer til finansiering af de betydelige

startomkostninger.

EU-midler bør mobilisere privat finansiering

Der

vil

være

betydelige

EU-midler

til

rådighed

til

gennemføre

energieffektivitetsforanstaltninger i perioden forud for 2020 inden for den nuværende

flerårige finansielle ramme. Brugen af disse midler er allerede et væsentligt punkt i drøftelsen

med medlemsstaterne i forbindelse med den samlede aftale om 2030-rammen og opnåelse af

en rimelig og retfærdig fordeling af indsatsen.

Hvis midlerne bruges fornuftigt, vil investeringer foretaget i perioden før 2020 fortsætte med

at give de nødvendige energibesparelser også efter 2020. Størstedelen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energibesparelsespotentialet ligger i byggesektoren, idet 40 % af EU’s energiforbrug går til

bygninger, næsten 90 % af EU’s bygningsareal er privatejet, og mere end 40 % af

beboelsesejendommene stammer fra før 1960. Det peger i retning af et behov for betydelig

privat finansiering. Det er derfor væsentligt, at der udvikles et marked for

energieffektivitetsforbedringer, og at offentlige midler anvendes til gearing af privat kapital.

Som eksempel kan nævnes, at institutionelle investorer i EU (tilhængere af initiativet

vedrørende principper for ansvarlige investeringer) i øjeblikket forvalter over 12 billioner

EUR, og det beløb, som de har investeret i private ejendomme, anslås til over 1,5 billioner

EUR i 2012. Der er tale om tilgængelige ressourcer, som skal frigøres ved intelligent brug af

offentlige midler og et langsigtet, gennemsigtigt og stabilt regelsæt. Det blev fastslået i

konsekvensanalysen, at et ekstra investeringsbeløb på 38 mia. EUR/år er nødvendigt for at

gennemføre 2030-rammen. På denne baggrund mener Kommissionen, at medlemsstaterne bør

afsætte betydelige dele af samhørighedspolitikkens midler og/eller nationale midler til at

støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi med henblik på at bruge ressourcerne til

gearing af privat kapital. I EU’s budget for 2014-2020 er engagementet for energieffektivitet

øget betydeligt. Der vil være mindst 38 mia. EUR til rådighed til investeringer i tiltag til

fremme af en lavemissionsøkonomi under de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-

2020 – og dette beløb vil blive ganget med national og regional medfinansiering og med

privat kapital, der tiltrækkes.

Derudover vil yderligere støtte fra Horisont 2020 og de europæiske struktur- og

investeringsfonde blive investeret i innovation inden for energieffektivitet. I perioden 2014-

2020 er der afsat ca. 2 mia. EUR, navnlig gennem fokusområdet energieffektivitet under

Horisont 2020's samfundsmæssige udfordring "Sikker, ren og effektiv energi" samt de

offentlig-private partnerskaber vedrørende "energieffektive bygninger" og "fremtidens

fabrikker" og for en "bæredygtig forarbejdningsindustri gennem ressource- og

energieffektivitet (SPIRE)".

I de senere år har EU udviklet pilotprojekter for innovative finansieringsinstrumenter, såsom

den europæiske fond for energieffektivitet (EEE F), Den Globale Fond for Energieffektivitet

og Vedvarende Energi (GEEREF) og Privat finansiering til energieffektivitet (PF 4EE) under

LIFE-programmet, som umiddelbart kan anvendes eller tjene som eksempler til efterligning

på medlemsstatsniveau. Derudover opmuntres der med udgangspunkt i de første vellykkede

erfaringer i perioden 2007-13 med Jessicainstrumentet

kraftigt til at bruge de finansielle

instrumenter under ESI-fondene for 2014-2020, f.eks. "renoveringslånet". De vil give bedre

muligheder for medlemsstaterne til at sikre en stor løftestangseffekt for ESI-midler. Det bliver

stadig tydeligere, hvor vigtigt det er at bruge offentlige midler som udløser for at involvere

privat kapital: mere omkostningseffektiv brug af knappe offentlige ressourcer, vigtige

løftestangsvirkninger til at mobilisere den private sektors investeringer, bedre afpasning af

offentlig støtte til erhvervslivets investeringscyklus, inddragelse af den finansielle sektor,

mere gennemsigtighed og mindre administrativ byrde.

Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas (JESSICA)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel for finansiering af investeringer, skal tages op

På efterspørgselssiden skal energiforbrugerne informeres bedre om de fulde fordele ved

energieffektivitet, som er mere omfattende end bare tilbagebetalingsperioden for investeringer

eller sparede kilowatt-timer, f.eks. bedre livskvalitet eller øget konkurrenceevne for deres

virksomheder. Yderligere efterspørgsel kan fremmes gennem en mere effektiv gennemførelse

af den eksisterende lovramme, bistand til udvikling og demonstration af robuste og skalerbare

investeringsprojekter og viden- og erfaringsdeling.

Adgangen til finansiering kan øges ved at anvende offentlige midler til at strukturere og

kopiere eksisterende skræddersyede finansieringsordninger og ved at tilbyde attraktive og

lettilgængelige (tæt på markedet) og enkle finansieringsprodukter såsom lavtforrentede lån til

forskellige typer forbrugere.

For at motivere energiforbrugere at søge finansiering til forbedringer af energieffektivitet er

der desuden brug for mere økonomisk orienteret samfundsøkonomisk forskning for bedre at

kunne forstå forbrugernes adfærd – herunder lejeres og lavindkomstfamiliers – når de træffer

beslutning om energieffektivitetsforanstaltninger. Der bør lægges særlig vægt på det voksende

marked for energitjenester (herunder indgåelse af kontrakter om energiydelser og

energitjenesteaftaler). Levering af nye tjenester (f.eks. energibesparelser), der skyldes

efterspørgselsrelaterede forretningsmodeller, vil helt sikkert påvirke efterspørgslen efter

investeringer og finansiering.

For at stimulere udbuddet af investeringer i energieffektivitet er det nødvendigt at gøre en

indsats for at demonstrere over for investorer og långivere, at forretningskonceptet er

fornuftigt. Gennemsigtighed, skalerbarhed og standardisering er en forudsætning for at kunne

oprette et sekundært marked for finansielle produkter til energieffektivitet og åbne op for

refinansieringen af energieffektivitetsinvesteringer via kapitalmarkedsprodukter og

-strukturer.

Mobilisering af udbud af og efterspørgsel efter finansiering af investeringer indebærer derfor:

•

Identifikation, måling, dokumentation og værdiansættelse af de samlede fordele ved

energieffektivitetsinvesteringer ved hjælp af pålidelige data og dokumentation, som kan

anvendes af private og erhvervsmæssige investorer samt den finansielle sektor, navnlig

gennem brugen af energiattester i bygningssektoren

Udvikling af standarder for hvert led i energieffektivitetsinvesteringsprocessen,

herunder retlige kontrakter, kreditgivning, udbudsprocedurer, tildeling, måling, kontrol,

rapportering, energimæssig ydeevne (kontrakter og attester) og forsikring

Tilrådighedsstillelse af værktøjer og tjenester for forbrugerne, så de kan styre deres

energiforbrug, får mulighed for at sammenligne (kapital-) omkostningerne ved

investeringer i energieffektivitet med de (driftsmæssige) omkostninger til energiforbrug

Målrettet anvendelse af EU-midler (navnlig ESIF) gennem offentlig-private finansielle

instrumenter med det formål at øge investeringerne og bidrage til at fremskynde

finansiering fra den private sektor ved hjælp af skaleret risikodeling, foruden at

indtægterne fra emissionshandelssystemet kunne øremærkes til investeringer i

energieffektivitet

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

At medlemsstaterne bevæger sig væk fra den traditionelle tilskudsfinansiering og søger

at finde modeller, der bedst kan tilvejebringe investeringer til energieffektiv renovering

af deres bygningsmasse (som beskrevet i deres nationale strategier for renovering af

bygninger)

En styrket dialog mellem den finansielle sektor, den offentlige sektors beslutningstagere

og andre involverede professionelle aktører, som gør det muligt for dem at strukturere

og demonstrere de mest effektive finansieringsmekanismer og investeringsordninger —

både tilpasset til lokalt niveau eller specifikke markedssegmenter og overførbare til hele

EU.

•

Kommissionens rolle

Kommissionen vil styrke samarbejdet med medlemsstaterne, den offentlige sektors

beslutningstagere, investorer og finansielle institutioner, herunder Den Europæiske

Investeringsbank ("EIB"), for at øge kendskabet til de eksisterende finansieringsmekanismer

for energieffektivitet ud over rene tilskud, deres resultater og virkninger, herunder

problemstillinger i forbindelse med risikovurdering, værdiansættelse og standardisering.

Kommissionen vil også fortsat samarbejde med finansielle institutioner og medlemsstaterne

om videreudvikling eller udbredelse af passende finansielle instrumenter og initiativer, der

skal styrke tilgængeligheden af likvide midler til energieffektivitetsforanstaltninger.

Der vil blive lagt særlig vægt på at samarbejde med medlemsstaterne om anvendelsen af de

europæiske struktur- og investeringsfonde, så der tages højde for de forskellige behov,

hindringer og muligheder i Unionen. Kommissionen har allerede offentliggjort en detaljeret

vejledning i finansiering af bygningsrenovering med midler fra samhørighedspolitikken, som

tager sigte på at hjælpe forvaltningsmyndigheder med at planlægge og foretage investeringer i

bygninger inden for de operationelle programmer. Den indeholder en liste over eksempler på

god praksis og casestudier. Den gennemgår også de forskellige finansieringsmekanismer, som

myndighederne kan bruge til at iværksætte storstilede investeringer i renovering af bygninger

og tiltrække større investeringer fra den private sektor.

Kommissionen vil desuden fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og komme med

yderligere vejledning om nødvendigt for at supplere den eksisterende vejledning til støtte for

gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet

) og støtte udveksling af god praksis.

Derudover vil Kommissionen fortsætte med at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt

og anvendes, så der sikres lige vilkår mellem medlemsstaterne og størst mulige

energibesparelser.

5. D

ET VIDERE FORLØB

Efter en forsigtig start giver EU’s energieffektivitetspolitik nu resultater. Med udgangspunktet

i målet om energibesparelser på 20 % for 2020 er der vedvarende fremgang på europæisk og

nationalt plan. Med fuld gennemførelse og overvågning af allerede vedtaget lovgivning kan

EU bane vejen for at nå sit mål og spare 170 Mtoe i energiforbrug mellem 2010 og 2020.

Meddelelsen "Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet – Kommissionens vejledning [COM(2013)

762].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den seneste udvikling, navnlig krisen i Ukraine, er en kraftig påmindelse om EU's sårbare

situation, hvad angår energiforsyningssikkerhed og gasimport i særdeleshed. Den nylige

europæiske sikkerhedsstrategi erindrer om betydningen af energieffektivitet som et middel til

at forbedre EU’s forsyningssikkerhed — hver yderligere 1 % i energibesparelser mindsker

gasimporten med 2,6 %.

På denne baggrund mener Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at bevare den aktuelle

fremgang i energibesparelserne og foreslå et ambitiøst mål for energieffektivitet på 30 %. Det

vil give væsentlige ekstra fordele, og de ekstra omkostninger er rimelige set i forhold til de

tiltagende risici for energiforsyningssikkerheden, samtidig med at den prismæssige

overkommelighed for EU’s klima- og energistrategi for 2030 bevares.

De nuværende rammer, som bygger på et vejledende mål på EU-plan og en blanding af

bindende EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger har vist sig at være effektive som

drivkraft for store fremskridt i medlemsstaterne. Denne tilgang bør derfor fortsat anvendes

frem til 2030, og energieffektivitet bør være en integreret del af den forvaltningsramme, der

foreslås i 2030-meddelelsen, som forenkler de aktuelle overvågnings- og indberetningskrav.

Energieffektivitet vil derfor være en vigtig del af medlemsstaternes nationale planer for

konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi, som vil skabe større sammenhæng mellem

nationale og regionale klima- og energipolitikker og -foranstaltninger.

Med udgangspunkt i de nationale planer, der modtages, og under anvendelse af sine egne

fælleseuropæiske analyser på energi- og klimaområdet vil Kommissionen overvåge de

nationale planer og vurdere udsigterne til at nå de enkelte landes/EU’s klima- og energimål

(herunder for energieffektivitet), udsigterne for EU’s energiafhængighed og den effektive

funktion af det indre marked for energi, på grundlag af passende nøgleindikatorer for energi.

Kommissionen vil i denne forbindelse undersøge anvendelsen af yderligere indikatorer til at

udtrykke og overvåge opfyldelsen af målene for energieffektivitet, f.eks. energiintensitet, der

tager bedre højde for de tilgrundliggende

ændringer i og prognoser for BNP og

befolkningstilvæksten.

Desuden vil Kommissionen gøre

status over fremskridtene inden

for energieffektiviteten i 2017 under hensyntagen til disse elementer.

I sidste ende vil

forvaltningsprocessen tilvejebringe de rammer, inden for hvilke effektiviteten af de nationale

politikker og EU’s politikker i tilknytning til klima- og energimålene for 2030 skal evalueres.

Kommissionen vil også fortsætte sine bestræbelser på at videreudvikle de energi- og

økonomimodeller, som anvendes til at vurdere omkostninger og fordele ved

energieffektivitetsforanstaltninger.

Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i deres nationale bestræbelser via politiske

foranstaltninger på EU-plan som et bidrag til at nå de foreslåede besparelser. I denne

sammenhæng benyttes følgende elementer:

Den kommende evaluering og gennemgang af direktivet om energimærkning og visse

aspekter af direktivet om miljøvenligt design, som finder sted i slutningen af 2014, vil

give mulighed for at ajourføre den produktorienterede politiske ramme

Yderligere udvikling af finansielle instrumenter og projektudviklingsbistand for at

geare den private sektors investeringer i energieffektivt udstyr og teknologi

Evaluering og gennemgang af direktiverne om energieffektivitet og bygningers

energimæssige ydeevne, hvor artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet og de næste

nationale energieffektivitetshandlingsplaner i 2017 vil være en lejlighed til at overveje,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilke politiske elementer, der er nødvendige som motor for vedvarende investeringer

i energieffektivitet, især i lyset af den aktuelt planlagte udfasning af nogle af

nøgleelementerne i direktivet om energieffektivitet i 2020

Kommissionens kommende meddelelse om detailmarkedet vil fokusere på at skabe et

marked, hvor innovative tjenester baseret på dynamisk prissætning sikrer, at markedet

tilbyder produkter, der fremmer effektiv energiudnyttelse, baseret på en dialog med

medlemsstaterne og de regeludstedende myndigheder og inden for rammerne af

direktivet om energieffektivitet og lovgivningen om det indre energimarked

Indførelse af markedsstabilitetsreserven under emissionshandelssystemet, som vil

fremme energieffektivitetsforbedringer i industrisektoren og sikre, at synergieffekter

mellem energieffektivitet og klimapolitikker udnyttes

Gradvis gennemførelse af det program, der blev forelagt i hvidbogen om transport fra

2011

Brug af Horisont 2020-programmet for forskning og innovation og et tæt samarbejde

med medlemsstaterne for at sætte gang i leveringen af overkommelige og innovative

energieffektive produkter og nye forretningsmodeller for levering heraf.

6. K

ONKLUSIONER

De nuværende prognoser tyder på, at de aktuelle 2020-mål for energieffektivitet er godt på vej

til at blive nået. Kommissionen har ikke til hensigt at foreslå nye foranstaltninger, men

opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres aktuelle indsats for at sikre en kollektiv

opfyldelse af 2020-målet. Kommissionen vil supplere disse bestræbelser med passende

retningslinjer og formidling af bedste praksis med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de

tilgængelige EU-midler.

Kommissionens meddelelse om en politisk ramme for klima- og energipolitikken for 2030

pegede på et niveau for energibesparelser på 25 % som led i en strategi til at nå

reduktionsmålet for drivhusgasemissionerne på 40 % på den mest omkostningseffektive

måde. I betragtning af, hvor vigtigt det er at styrke EU’s energiforsyningssikkerhed og

mindske Unionens importafhængighed, finder Kommissionen dog, at det er hensigtsmæssigt

at foreslå et mere ambitiøst mål, nemlig 30 %. Det vil øge omkostningerne for 2030-rammen

med 20 mia. EUR pr. år, men vil alligevel levere håndgribelige økonomiske og

energisikkerhedsmæssige fordele.

KOM(2011) 144 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.7.2014

COM(2014) 520 final

ANNEXES 1 to 3

BILAG

til

MEDDELELSEN FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og

energipolitiske ramme for 2030

{SWD(2014) 255 final}

{SWD(2014) 256 final}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Politiske udviklinger, der er indberettet i de nationale handlingsplaner for

energieffektivitet i 2014

Østrig

•

Belgien

•

Cypern

•

Sponsorering og godtgørelsesplaner for energibesparelser.

Kampagne med sigte på udskiftning af ineffektive energiforbrugende

produkter.

Projekter til fremme af energieffektivitet i private biler og andre

energieffektivitetsforanstaltninger i transportsektoren.

Foranstaltninger rettet mod byggesektoren.

Skattelettelser for bygningsrenovering.

Forbedret forbrugsmåling og fakturering.

Energieffektivitetskrav for energidistributører,

effektiviteten af eksisterende bygninger.

Fornyet indsats for at øge andelen af fjernvarme.

Audit, pilot- og demonstrationsprojekter inden for industriel energieffektivitet.

Energiafgifter vil fortsat spille en betydelig rolle.

hovedsagelig

vedrørende

Den Tjekkiske Republik

Ny finansieringsordning målrettet mod:

•

Danmark

•

Estland

•

Nye programmer for bygningsrenovering, støtte til energisyn og investeringer i

energieffektivitet i industrien samt udskiftning af gadebelysning.

Øget ambitionsniveau for energieffektivitet fra årlige besparelser på 2,6 % til

3 %.

Oplysninger til forbrugerne (f.eks. forbedrede energiattester for bygninger).

Oplysninger om energieffektiviteten til banker og realkreditinstitutter.

energispareforanstaltninger i bygninger i alle sektorer (klimaskærm og

teknologi)

energibesparelser i processer i industrien og servicesektoren

mere effektiv energiinfrastruktur (hovedsagelig fjernvarmesystemer) beskæring

af tabene ved distribution af elektricitet og varme

fremme af højeffektiv kraftvarmeproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Tilskud, præferencelån og garantier til støtte for renovering af ejendomme med

flere lejligheder og en støtteordning med henblik på at forbedre

energieffektiviteten af små beboelsesejendomme.

Fortsat rolle for afgifter.

Styrkelse af eksisterende foranstaltninger, f.eks. frivillige aftaler med

industrien, frem for indførelse af nye foranstaltninger. Frivillige aftaler

integrerer elementer som energisyn, skattebegunstigelser og uddannelse.

Foranstaltninger rettet mod bygninger vil også blive styrket. Disse

foranstaltninger kombinerer bygningsreglementer, informationskampagner og

forskellige incitamenter, herunder skattegodtgørelser. Der vil fortsat blive lagt

meget vægt på at fortsætte med at øge effektiviteten i forbindelse med

opvarmning (det årlige salg af varmepumper er allerede steget fra mindre end

1000 i 1999 til 60 000 i 2012).

Fordobling

ambitionsniveauet

energieffektivitetsordning.

for

den

obligatoriske

•

Finland

•

Frankrig

•

Tyskland

•

Ajourført beregning baseret på de seneste statistikker viser, at Tysklands

primære energiforbrug vil være næsten 10 % lavere end det mål, der blev

anmeldt i 2013.

De nuværende politiske foranstaltninger vil blive styrket, herunder krav til

bygningers energieffektivitet, beskatning, rådgivning/oplysning og støtte til

investeringer, navnlig gennem KfW-ordningen.

Et vigtigt element i den nye politiske indsats bliver udviklingen af markedet for

energitjenesteselskaber.

De foranstaltninger, der er med i planen, forventes at medføre besparelser

marginalt over det nationale mål.

Fokus i bygningssektoren er på udvikling af måle- og kontrolsystemer til

nøjagtig måling af opnåede besparelser.

Dette vil være grundlaget for en øget efterspørgsel efter mere effektive boliger

og energileverancer (f.eks. fra banksektoren)

Strengere mindstekrav til opførelsen af nye bygninger og renovering af

bestående bygninger.

Konsolidering af skattebegunstigelser for renovering af bygninger og styrkede

incitamenter for bygninger ejet af offentlige organer.

Særlig fond til bygningsrenovering, der fungerer som en garantifond med

henblik på at mobilisere private investeringer.

Beskatning i transportsektoren kan føre til yderligere besparelser.

•

Irland

•

Italien

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Letland

•

Litauen

•

Styrkelse af energiattestsystemet ("hvide attester")

Fremme af fornyelsen af flåden af biler og lastvogne op til 3,5 tons.

Energieffektivitetskrav vil blive anvendt på energidistributører.

Disse vil sammen med en ny revolverende national fond for energieffektivitet

fokusere på navnlig finansiering af bygningsrenoveringer.

Energieffektivitetskrav vil blive anvendt på store energidistributionsselskaber

og forventes at støtte investeringer i energieffektivitet i slutanvendelserne, især

i bygge/anlægssektoren og industrien.

Støtteordning til forbedring af effektiviteten af de lokale fjernvarmenet.

Den nationale fond skal fremme forbedring af bygningers energimæssige

ydeevne.

Ambitionsniveauet for de nationale vejledende mål er steget med 12 %.

Obligatoriske ordninger for energieffektivitetskrav.

Gratis energisyn for husholdninger og SMV på anmodning.

Andre fokusområder: udrulning af intelligente målere, oplysningskampagner,

renovering af bygninger, transportforanstaltninger, modernisering af

kraftværker, forbedret energieffektivitet i vanddistributionen.

Energiaftale for bæredygtig vækst, herunder centrale, regionale og lokale

myndigheder

samt

arbejdsgiver-

arbejdstagerorganisationer,

civilsamfundsorganisationer

finansieringsinstitutter,

bl.a.

energieffektivitet. Aftalen vedrører navnlig energieffektivitet i bygninger,

industri og landbrug.

Portugal satser på videreførelse af eksisterende ordninger, som er under

revision for at fokusere på dem, der er mest omkostningseffektive.

Ordninger til fremme af varmeisolering af boliger forventes at have den største

virkning.

Ambitionsniveauet for det nationale vejledende mål er blevet opjusteret en

smule i forhold til 2013.

Energieffektivitetskrav for energiselskaber.

Renovering af beboelses- og erhvervsejendomme ved hjælp af en national fond

for energieffektivitet.

Incitamenter til energieffektiv transport, skattemæssige foranstaltninger,

uddannelse, national oplysningskampagne om energieffektivitet.

•

Μalta

•

Nederlandene

•

Portugal

•

Spanien

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sverige

•

Energieffektivitet vil fortsat primært blive drevet gennem beskatning.

Største besparelser fra energieffektivitetskrav til bygninger.

Fokus på at forbedre Green Deal-ordningen.

Det Forenede Kongerige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne – status for gennemførelsen pr. 22. juli

2014

Medlemsstat

Gennemførelse Sager

som angivet af manglende

medlemsstaten meddelelse

om Omkost-

nings-

optimale

niveauer -

rapport

(artikel 5)

Konsoliderede

oplysninger -

næsten energi-

neutrale

bygninger

(artikel 9)

Frist:

Østrig

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Nej

9. juli 2012

I gang

Lukket

I gang

Lukket

I gang

Lukket

I gang

Lukket

I gang

Lukket

21. marts 4. marts 2014

2013

Delvis

afgivet

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Nej

Traktatbrudssag, åbningsskrivelse sendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Spanien

Nej

Lukket

I gang

Lukket

I gang

Lukket

Nej

Den Slovakiske

Republik

Slovenien

Sverige

Nej

Det Forenede

Kongerige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

Direktivet om energieffektivitet – status for gennemførelsen pr. 16. juli 2014

Medlemsstat

Energi-

effektivi-

tetsmål

(artikel 3)

Strategi for Ordninger

renovering

for energi-

af bygninger sparepligt

og/eller

(artikel 4)

alternative

foranstalt-

ninger

(artikel 7)

Nationale

handlingsplaner

for

energieffektivitet

(artikel 24, stk. 2)

Gennemførelse

som angivet af

medlemsstaten

Frist:

Østrig

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

30.

april 30.

2013

2014

april 5. december 30. april 2014

2013

5. juni 2014

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Spanien

Den Slovakiske

Republik

Slovenien

Sverige

Det Forenede

Kongerige

Nej