Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014
KOM (2014) 0552
Offentligt
1453060_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2014
COM(2014) 552 final
2014/0254 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
DA
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
•
Begrundelse og formål
I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik
skal udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer genoprettes til og opretholdes på
højere niveauer end dem, hvor populationerne af de befiskede arter giver maksimalt
bæredygtigt udbytte. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte
fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i
den henseende.
Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt
vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2015. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og
kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 blevet fastsat ved en separat
forordning.
•
Generel baggrund
Den videnskabelige rådgivning om bestande i Østersøen i 2015 blev afgivet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i maj 2014 og Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i juni 2014.
Forslaget består af to dele, der er vigtige for forvaltningen af fiskeriet i kraft af
fiskerimuligheder i Østersøen i 2015: den første del vedrører fastsættelse af TAC'er og kvoter,
og den anden del vedrører begrænsning af fiskeriindsatsen ved at pålægge begrænsninger for
fiskerifartøjernes aktiviteter (antal havdage).
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Hvert år reguleres fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på
medlemsstaterne. Det nyeste instrument til dette formål er Rådets forordning
(EU) nr. 1180/2013 af 19. november 2013 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.
Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af
fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om
ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også
relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.
I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for
torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af
forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastlægges der
kontrol- og overvågningsforanstaltninger med henblik på genopbygning af de pågældende
torskebestande. Samme forordning indeholder også regler for fastsættelse af TAC'er for den
vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
DA
2
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0003.png
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er
i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.
2.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
•
Ekspertbistand
De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter
Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.
Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes
tilstand fra ICES og STECF. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, som der
foreslås TAC'er for.
•
Høring af interesserede parter
Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på det fælles
arbejdsgruppemøde om demersale og pelagiske arter i juni 2014 på grundlag af den vurdering
af fiskebestande, som ICES har foretaget. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev
tilvejebragt af ICES og STECF. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse
møder om alle berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt
omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører
forringelse af en sårbar ressources tilstand. Den videnskabelige rådgivning om
fangstbegrænsninger blev desuden diskuteret i Baltfishforummet.
•
Konsekvensanalyse
Den samlede mængde af fiskerimuligheder i Østersøen udtrykt i tons, der er foreslået for
2015, vil blive øget med 12 % i forhold til 2014 og vil blive fastsat til cirka 629 000 tons
1
.
Beregnet på grundlag af bestandene bemærkes en forøgelse i TAC'erne for fire sildebestande,
i gennemsnit 31 %, mens nedsættelser bemærkes for de vestlige bestande med 48 %, 17 % for
brisling, og 15 % i antallet af fisk for to laksebestande.
Værdien af fiskerimulighederne for sildebestandene i 2015 vil, baseret på den gennemsnitlige
pris for landede fisk i 2012 i de otte østersølande
2
, blive øget med næsten 80 mio. EUR, så
den samlede værdi når 164 mio. EUR. De største nedsættelser bemærkes ved TAC'en for den
vestlige torskebestand, nemlig fra 32 mio. EUR i 2014 til 14 mio. EUR i 2015. Under
hensyntagen til, at torskekvoten i 2013 blev udnyttet 60 %, og forudsat, at fangstraten
forbliver den samme i 2014 og 2015, vil reduktionen i kvoteværdien blive mindre væsentlig.
Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere
langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til og bevares på
niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor
1
2
Ekskl. den østlige torskebestand og inkl. den omregnede vægt af laksebestand (1 fisk er i gennemsnit
4,5 kg).
EUMOFA, årlige data, indhentet fra
http://ec.europa.eu/fisheries/market-observatory/home
den
22. maj 2014.
DA
3
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
på mellemlang til lang sigt føre til en stabil fiskeriindsats og højere kvoter. Strategiens effekt
på lang sigt forventes at være mere bæredygtige fiskeriaktiviteter og øgede landinger.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
•
Resumé af forslaget
I forslaget fastsættes der fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at nå den
fælles fiskeripolitiks mål om at sikre, at udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer
genoprettes til og opretholdes på højere niveauer end dem, hvor populationerne af de
befiskede
arter
giver
maksimalt
bæredygtigt
udbytte.
•
Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
•
Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i
TEUF. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet
vedtage foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I
henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det
medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i
overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har
således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil
anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.
Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning
vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse
foreligger allerede.
•
Valg af instrument
Foreslået reguleringsmiddel: forordning.
Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU’s budget.
DA
4
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
5.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
•
Forenkling
Forslaget indebærer en yderligere forenkling af de administrative procedurer for de offentlige
myndigheder (i EU og medlemsstaterne), da dets bestemmelser svarer til forordningen af
2014 om fiskerimulighederne i Østersøen.
•
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget vedrører en årlig forordning for 2015, og der er derfor ingen revisionsklausul.
•
Detaljeret redegørelse
Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2015 for visse fiskebestande eller grupper af
fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.
Landingsforpligtelsen for bestande, der fanges i visse fiskerier, anvendes fra den
1. januar 2015. I Østersøen omfatter disse fiskerier bestande, der forvaltes gennem TAC'er og
kvoter i nærværende forordning, nemlig: fiskeri efter små pelagiske arter (silde- og
brislingebestande), fiskeri efter laks (laksebestande) såvel som fiskeri efter torsk
(torskebestande), hvor arten definerer fiskeriet. Fangster af arter, der ikke definerer
fiskerierne, men som er omfattet af TAC'er, nemlig rødspætte, vil blive omfattet af
landingsforpligtelsen i Østersøen fra den 1. januar 2017. Med indførelsen af
landingsforpligtelsen skal fiskerimulighederne i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1380/2013 nu afspejle den mængde, der fanges, i stedet for den mængde, der landes.
Dette gøres på grundlag af den modtagne videnskabelige rådgivning for fiskebestandene i
fiskerier i henhold artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Fiskerimulighederne bør desuden fastsættes i henhold til artikel 16, stk. 1, (hvori der henvises
til princippet om relativ stabilitet) og artikel 16, stk. 4, (hvori der henvises til målsætningerne
i den fælles fiskeripolitik og de regler, der er fastsat i de flerårige planer).
De foreslåede tal afspejler den foreliggende videnskabelige rådgivning og høringen af
BSRAC. For at fastsætte EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation,
er de pågældende kvoter, hvor det er passende, fratrukket de kvoter, som ICES har rådgivet
om.
På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser, samtidig med at
fiskerimulighederne forbliver stabile, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang,
det er praktisk muligt, under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.
Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Alle fem pelagiske bestande (fire sildebestande og en brislingebestand) og torskebestanden i
den vestlige del af Østersøen skal befiskes på MSY-niveauer i 2015, og derfor svarer den
foreslåede TAC til fiskeridødeligheden ved MSY. TAC'erne for laks og rødspætte i Den
Finske Bugt svarer til den tilgang, der er udviklet af ICES, og som anvendes for bestande, for
hvilke der er utilstrækkelige data. TAC'en for laks i den centrale del af Østersøen svarer til
den fangstkontrolregel, der er fastsat i den flerårige plan for laksebestanden i Østersøen
DA
5
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0006.png
(COM(2011) 470 final). ICES skal endnu rådgive om og præcisere TAC'en for den østlige
torskebestand
3
.
Den retrospektive analyse af den vestlige torskebestand viser, at den faktiske
fiskeridødelighed har været højere end det mål, der er angivet i den flerårige plan for
torskebestandene i Østersøen, og den bør reduceres med 10 % i henhold til artikel 6 i den
flerårige plan. ICES anser dog ikke en sådan reduktion for at være præventiv, og ICES'
rådgivning afspejler således en større reduktion, som er baseret på MSY-tilgangen. I henhold
til artikel 7 i den flerårige plan kan Rådet vedtage en TAC, der er lavere end den TAC, der er
resultatet af anvendelse af artikel 6. For så vidt angår fiskeriindsatsen, er det ikke muligt at
fravige denne regel, og derfor skal antallet af havdage reduceres med 10 % i henhold til
artikel 8, stk. 4.
Grundet ændringer i biologien i den østlige torskebestand har ICES ikke fremsendt rådgivning
om biologiske referencepunkter, nemlig den faktiske fiskeridødelighed, for denne bestand.
Planen blev udviklet under antagelse af, at torskebestandens vækst forblev stabil, hvilket ikke
længere er tilfældet. ICES har anerkendt, at væksten i den østlige torskebestand i de senere år
er faldet drastisk, og de biologiske referencepunkter kan ikke længere fastsættes. Ifølge ICES
kan den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen ikke anvendes som grundlag for
rådgivning om den østlige torskebestand, og ICES har i stedet rådgivet om en TAC baseret på
fremgangsmåden ved begrænsede data. Dette gør det umuligt at anvende artikel 6, 7 og 8 i
den flerårige plan på den østlige torskebestand i 2015, idet de regler for fastsættelse af TAC'er
og fiskeriindsats, som planen indeholder, er baseret på disse referencepunkter. Derfor er det,
indtil der foreligger et forslag til en ny flerårig plan for Østersøen, og for at forhindre, at den
østlige torskebestand overfiskes på grund af, at der ikke er fastsat TAC'er, passende at
fastsætte fiskerimulighederne på grundlag af den tilgang, ICES har udviklet, i henhold til
artikel 5, stk. 1, i planen og artikel 43, stk. 3, i traktaten.
Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 indførtes supplerende betingelser for forvaltningen af
TAC og kvoter fra år til år, herunder bestemmelser om fleksibilitet under artikel 3 og 4 for
bestande, der er underlagt en præventiv TAC, henholdsvis bestande, der er underlagt en
analytisk TAC. I henhold til artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, afgøre, på
hvilke bestande artikel 3 og 4 ikke anvendes, særlig på grundlag af bestandenes biologiske
tilstand. I den senere tid er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der
er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU)
nr. 1380/2013. Derfor og for at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil
underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer
og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det præciseres, at artikel
3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den
årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
3
STECF, Review of scientific advice for 2015 – part1. Advice on stocks in the Baltic Sea (STECF-14-
10), s. 12.
DA
6
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0007.png
2014/0254 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
1)
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013
4
skal der
fastsættes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt
fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og
økonomiske rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og på baggrund af eventuel rådgivning fra
rådgivende regionale råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller
kompetenceområder.
Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og tildeling af
fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder, hvor det er
relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 4, i
forordning (EU) nr. 1380/2013 fordeles fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne på
en måde, som sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de
enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier og i overensstemmelse med
målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i forordningens artikel 2,
stk. 2.
De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor fastsættes i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. 1380/2013 og under hensyntagen til de principper, der er
omhandlet i betragtning 1.
For fiskeri efter små pelagiske arter (sild og brisling), torsk og laks i Østersøen
anvendes den landingsforpligtelse, som er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1380/2013, fra den 1. januar 2015. I artikel 16, stk. 2, i nævnte forordning
fastsættes det, at når landingsforpligtelsen indføres for en bestand, skal
2)
3)
4)
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA
7
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0008.png
fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de ikke længere afspejler
landingerne, men derimod fangsterne.
5)
Desuden bør fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af specifikke flerårige
planer i henhold til artikel 16, stk. 4, fastsættes i overensstemmelse med de regler, der
er fastsat i disse planer. Som følge heraf bør fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for
torskebestanden i underafsnit 22-24 fastlægges i overensstemmelse med den plan for
østersøtorsk, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007
5
.
Nylig videnskabelig rådgivning viser, at Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) ikke har kunnet fastsætte de biologiske referencepunkter for torskebestanden i
underafsnit 25-32 og i stedet anbefaler, at TAC'en for denne torskebestand baseres på
fremgangsmåden ved begrænsede data. Manglen på biologiske referencepunkter gør
det umuligt at følge reglerne for fastsættelse af fiskerimuligheder og -indsats for
torskebestanden i underafsnit 25-32. Idet det kunne udgøre en alvorlig trussel mod
denne torskebestands bæredygtighed ikke at fastsætte fiskerimuligheder, er det
hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for bestanden på et niveau, der svarer til den
tilgang, som ICES har udviklet og rådgivet om.
I lyset af den videnskabelige rådgivning kan der indføres fleksibilitet i forvaltningen af
fiskeriindsatsen for torskebestanden i underafsnit 22-24 i Østersøen uden at bringe
målene for planen for østersøtorsk i fare og uden at forårsage en stigning i
fiskeridødeligheden. En sådan fleksibilitet vil give mulighed for mere effektiv
forvaltning af fiskeriindsatsen, hvor kvoterne ikke er ligeligt fordelt på en
medlemsstats flåde, og vil lette hurtige reaktioner på udveksling af kvoter. Det bør
derfor være muligt for en medlemsstat at tildele yderligere dage ude af havn til et
fartøj, der fører dens flag, når et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre
fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag.
Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er
underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
6
, særlig artikel 33 og 34 om
registrering af fangster og fiskeriindsats og om meddelelse af data om opbrugte
fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke koder vedrørende
landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning, medlemsstaterne skal
anvende, når de indsender data til Kommissionen.
Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 indførtes supplerende betingelser for
forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år, herunder bestemmelser om fleksibilitet
under artikel 3 og 4 for bestande, der er underlagt en præventiv TAC, henholdsvis
bestande, der er underlagt en analytisk TAC. I henhold til artikel 2 skal Rådet, når det
fastsætter TAC'erne, afgøre, på hvilke bestande artikel 3 og 4 ikke anvendes, særlig på
grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I den senere tid er
fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af
landingsforpligtelsen i henhold artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
6)
7)
8)
9)
5
6
Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i
Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009,
s. 1).
DA
8
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0009.png
Derfor og for at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil
underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske
ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og forværre
bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF)
nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når medlemsstaterne ikke anvender
den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU)
nr. 1380/2013.
10)
For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes livsgrundlag er
det vigtigt at åbne for de fiskerier, der er omfattet af denne forordning, fra den
1. januar 2015. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft
umiddelbart efter offentliggørelsen —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for 2015 for visse fiskebestande og grupper
af fiskebestande i Østersøen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
2)
3)
4)
"ICES": Det Internationale Havundersøgelsesråd
"Østersøen": ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId
"underafsnit": ICES-underafsnit som defineret i bilag I til Rådets forordning (EF)
nr. 2187/2005
7
"fiskerfartøj": fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske
ressourcer
7
Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i
Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).
DA
9
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
5)
6)
7)
8)
"EU-fiskerfartøj": fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i
Unionen
"fiskeriindsats": produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en
fartøjsgruppe er det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen
"bestand": en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet
forvaltningsområde
"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde af hver bestand, der:
i)
kan fanges i løbet af et år i tilfælde af fiskerier, der er omfattet af en
landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
eller
kan landes i løbet af et år i tilfælde af fiskerier, der ikke er omfattet af en
landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
ii)
9)
"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et
tredjeland.
Kapitel II
Fiskerimuligheder
Artikel 4
TAC'er og fordelinger heraf
TAC'erne, kvoterne og de funktionelt dertil knyttede betingelser, hvor det er relevant, er
fastsat i bilag I.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordning,
er ikke til hinder for:
a) udveksling, jf. artikel 16, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1380/2013
b) nedsættelser og omfordelinger, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009
c) supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15,
stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller
overførsel af mængder, jf. til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
e) nedsættelser, jf. artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
DA
10
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster, der ikke er omfattet af
landingsforpligtelsen
Fangster og bifangster af rødspætte må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er
taget af EU-fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og hvis den pågældende
medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt.
Artikel 7
Fiskeriindsatsbegrænsninger
Fiskeriindsatsbegrænsningerne er fastsat i bilag II.
Kapitel III
Afsluttende bestemmelser
Artikel 8
Dataindberetning
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender
Kommissionen data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, skal de
anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 9
Fleksibilitet
1. Medmindre andet er fastsat i bilag I til denne forordning, finder artikel 3 i forordning (EF)
nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3,
stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning finder anvendelse på
bestande, der er underlagt en analytisk TAC.
2. Disse artikler anvendes dog ikke, når medlemsstaten anvender den årsbaserede fleksibilitet,
der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
DA
11
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
12
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0013.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2014
COM(2014) 552 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
DA
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0014.png
BILAG
til forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
BILAG I
TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER GÆLDER
TAC'ER ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE
I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet
er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.
Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-
afsnit.
Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.
Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt
over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:
Videnskabeligt navn
Clupea harengus
Gadus morhua
Pleuronectes platessa
Salmo salar
Sprattus sprattus
Alfa-3-kode
HER
COD
PLE
SAL
SPR
Sild
Torsk
Rødspætte
Atlantisk laks
Brisling
Almindeligt anvendt navn
Art:
Finland
Sverige
Unionen
TAC
Sild
Clupea harengus
152 932
33 602
186 534
186 534
Område:
Underafsnit 30-31
HER/3D30.; HER/3D31.
Analytisk TAC
Art:
Danmark
Tyskland
Finland
Sild
Clupea harengus
3 115
12 259
2
Område:
Underafsnit 22-24
HER/3B23.; HER/3C22.; HER/3D24.
DA
2
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0015.png
Polen
Sverige
Unionen
TAC
2 891
3 953
22 220
22 220
Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art:
Sild
Clupea harengus
Område:
EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32
HER/3D25.; HER/3D26.; HER/3D27.;
HER/3D28.2; HER/3D29.; HER/3D32.
Danmark
Tyskland
Estland
Finland
Letland
Litauen
Polen
Sverige
Unionen
TAC
3 744
993
19 120
37 321
4 718
4 968
42 400
56 921
170 185
Ikke relevant
Analytisk TAC
Art:
Estland
Letland
Unionen
TAC
Sild
Clupea harengus
17 908
20 872
38 780
38 780
Område:
Underafsnit 28.1
HER/03D.RG
Analytisk TAC
Art
Torsk
Gadus morhua
Område:
EU-farvande i underafsnit 25-32
COD/3D25.; COD/3D26.; COD/3D27.;
COD/3D28.; COD/3D29.; COD/3D30.;
COD/3D31.; COD/3D32.
Danmark
pm
DA
3
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0016.png
Tyskland
Estland
Finland
Letland
Litauen
Polen
Sverige
Unionen
TAC
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
pm
Ikke relevant Præventiv TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art:
Danmark
Tyskland
Estland
Finland
Letland
Litauen
Polen
Sverige
Unionen
TAC
Torsk
Gadus morhua
3 838
1 877
85
75
318
206
1 027
1 367
8 793
8 793
Område:
Underafsnit 22-24
COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24.
Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Art:
Rødspætte
Pleuronectes
platessa
Område:
EU-farvande i underafsnit 22-32
PLE/3B23.; PLE/3C22.; PLE/3D24.; PLE/3D25.;
PLE/3D26.; PLE/3D27.; PLE/3D28.; PLE/3D29.;
PLE/3D30.; PLE/3D31.; PLE/3D32.
Danmark
Tyskland
Polen
Sverige
Unionen
2 327
259
487
176
3 249
DA
4
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0017.png
TAC
3 249
Præventiv TAC
Art:
Atlantisk laks
Salmo salar
Område:
EU-farvande i underafsnit 22-31
SAL/3B23.; SAL/3C22.; SAL/3D24.; SAL/3D25.;
SAL/3D26.; SAL/3D27.; SAL/3D28.; SAL/3D29.;
SAL/3D30.; SAL/3D31.
Danmark
Tyskland
Estland
Finland
Letland
Litauen
Polen
Sverige
Unionen
TAC
20 290 1)
2 257 1)
2 062 1)
25 300 1)
12 905 1)
1 517 1)
6 155 1)
27 425 1)
97 911 1)
Ikke relevant
Analytisk TAC
Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
__________
(1)
Antal fisk.
Art:
Estland
Finland
Unionen
TAC
__________
(1)
Antal fisk.
Atlantisk laks
Salmo salar
1 029 1)
9 005 1)
10 034 1)
Ikke relevant
Område:
EU-farvande i underafsnit 32
SAL/3D32.
Præventiv TAC
Art:
Brisling
Sprattus sprattus
Område:
EU-farvande i underafsnit 22-32
SPR/3B23.; SPR/3C22.; SPR/3D24.; SPR/3D25.;
SPR/3D26.; SPR/3D27.; SPR/3D28.; SPR/3D29.;
SPR/3D30.; SPR/3D31.; SPR/3D32.
Danmark
Tyskland
Estland
Finland
19 691
12 475
22 866
10 308
DA
5
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
1453060_0018.png
Letland
Litauen
Polen
Sverige
Unionen
TAC
27 617
9 990
58 608
38 067
199 622
Ikke relevant
Analytisk TAC
DA
6
DA
 kom (2014) 0552 - Ingen titel
BILAG II
FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER
1.
Medlemsstaterne tildeler retten til at være 132 dage ude af havn i ICES-underafsnit
22-34, undtagen i perioden 1.-30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF)
nr. 1098/2007 anvendes, til EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som fisker
med:
a)
b)
c)
2.
trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90
mm
hildingsgarn, indfiltringsnet eller toggergarn med en maskestørrelse på mindst
90 mm
bundforankrede liner, langliner bortset fra flydende langliner, håndliner og
jiggingudstyr.
Som undtagelse fra punkt 1, og hvor effektiv forvaltning af fiskerimuligheder gør det
påkrævet, kan en medlemsstat tildele EU-fartøjer, der fører dens flag, retten til
yderligere dage ude af havn, forudsat at:
a)
b)
et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre fartøjer, der fører dens flag,
og som er underlagt begrænsning af fiskeriindsatsen i det samme område, og at
kapaciteten udtrykt i kW for hvert af donorfartøjerne er mindst den samme som
for modtagerfartøjerne.
3.
Antallet af fartøjer, der modtager rettigheder i henhold til punkt 2, må ikke overstige
15 % af det samlede antal fartøjer i den pågældende medlemsstat som anført i
punkt 1.
DA
7
DA