Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0665
Offentligt
1453164_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.10.2014
COM(2014) 665 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om Colombias opfyldelse af de relevante kriterier med henblik på forhandling af en
aftale om visumfritagelse mellem Den Europæiske Union og Colombia
{SWD(2014) 329 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453164_0002.png
1.
INDLEDNING OG BAGGRUND
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 509/2014
1
(herefter kaldet
"ændringsforordningen") ændrede Rådets forordning nr. 539/2001
2
, herunder navnlig bilagene
med listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage
af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
Nitten lande blev overført fra bilag I (visumpligt) til bilag II (visumfritagelse), nemlig
Colombia, Dominica, Grenada, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Peru,
Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Salomonøerne, Østtimor, Tonga,
Trinidad og Tobago, Tuvalu, De Forenede Arabiske Emirater og Vanuatu.
Ændringsforordningen præciserede yderligere, at visumfritagelsen for statsborgere fra disse
19 lande først skulle finde anvendelse på datoen for ikrafttrædelsen af en
visumfritagelsesaftale mellem hvert af disse lande og Den Europæiske Union.
Det hedder i betragtning 5 i ændringsforordningen, at Kommissionen bør foretage en
yderligere vurdering af situationen i Colombia og Peru ud fra kriterierne i
ændringsforordningen, inden der indledes forhandlinger om bilaterale aftaler om
visumfritagelse mellem Unionen og disse to lande. Ændringsforordningen har nemlig
formaliseret og udvidet den traditionelle liste med kriterier, der var gældende indtil nu (ved at
nævne dem i en ny artikel i stedet for i en betragtning). Den ikkeudtømmende liste med
kriterier, der fra nu af på grundlag af en vurdering fra sag til sag fastsætter de tredjelande, hvis
statsborgere er omfattet af eller fritaget for visumkravet, findes i artikel 1, stk. 1, i
ændringsforordningen:
"ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske
fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser
med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og
gensidighed".
Med denne rapport og en rapport, der vedtages sideløbende om Peru, opfylder Kommissionen
ovennævnte krav. Begge rapporter ledsages af dokumenter fra Kommissionens tjenestegrene
med de detaljerede oplysninger, der ligger til grund for konklusionerne, og oplysninger om de
datakilder og metoder, der er brugt for at udarbejde vurderingen.
Ved udarbejdelsen af vurderingen har Kommissionen anmodet om og modtaget bidrag fra tre
EU-agenturer: Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og Frontex. EU-delegationen i
Colombia har fremlagt en sammenfattende rapport om forbindelserne mellem EU og
Colombia. Spanien, som er den medlemsstat, der er mest påvirket af migration fra Colombia,
har fremlagt supplerende oplysninger. De colombianske myndigheder har udvist stor villighed
til at samarbejde med Kommissionen under udarbejdelsen af vurderingen.
1
EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67.
EFT L 81 af 21.3.2001, p. 1.
2
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453164_0003.png
2.
VURDERING AF KRITERIERNE
Denne rapport tager i vidt omfang udgangspunkt i de kriterier, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i
ændringsforordningen; den vurderer også de mulige risikoscenarier som følge af
visumliberalisering, hvorefter der drages konklusioner.
2.1.
Migration og mobilitet
Schengenvisa
Analyser af statistikker for Schengenvisa, der er ansøgt om og udstedt i Colombia i de seneste
år, fører til følgende bemærkninger:
•
Flere og flere colombianere er indstillet på at rejse til Schengenområdet med henblik på
turisme, forretning eller andre former for kortvarige ophold. I 2013 blev der udstedt
121 019 Schengenvisa, hvilket er en stigning på 42,7 % i forhold til 2010. Denne stigning
hænger formodentlig sammen med den betydelige økonomiske vækst i Colombia samt
den seneste forbedring af sikkerhedssituationen.
Langt de fleste colombianske ansøgere (95,2 % i 2013) betragtes som bona fide-rejsende,
der ikke udgør en risiko, og som derfor får udstedt et visum til kortvarigt ophold, og
antallet af visumafslag er mere end halveret på fire år, fra 11,2 % i 2010 til 4,8 % i 2013.
En stigende del af disse ansøgere (40,9 % i 2013) får udstedt visa til flere indrejser,
hvilket også viser, at Schengenkonsulaterne har større tillid til de colombianske ansøgere.
•
Lovlig migration
Det skønnes, at der i øjeblikket bor ca. 230 000 colombianere i EU+
3
(ud over dem, der har
fået statsborgerskab i en medlemsstat), heraf lidt under 75 % i Spanien. Statistiske data viser,
at efter en periode med en betydelig stigning, væsentligst i Spanien, er colombianeres lovlige
migration til EU på nuværende tidspunkt på et forholdsvis lavt niveau. Det skyldes delvis den
økonomiske krise, der medfører færre job og muligheder for migranter i EU+ og dermed
svækker pullfaktorerne, og en forbedring af sikkerheden og den økonomiske situation i
Colombia, der svækker pushfaktorerne. Colombias regering tilskynder i øjeblikket
colombianere, der bor i udlandet, til at vende tilbage gennem den såkaldte "lov om
tilbagevenden", der giver skattemæssige og finansielle incitamenter til tilbagevendte
colombianere og fuld støtte til dem, der vender frivilligt tilbage.
Så længe Colombias økonomi fortsætter væksten i det nuværende tempo med en
gennemsnitlig vækst på næsten 5 % i de sidste 10 år, og sikkerhedssituationen forbliver stabil
eller forbedres, vil colombianere være mindre ansporet til at emigrere. Den nuværende
økonomiske situation i EU sammenholdt med geografiske forhold og allerede etablerede
fællesskaber kan forklare, hvorfor De Forenede Stater er destinationen for de fleste
colombianere, der er emigreret lovligt i de seneste år.
3
Når der tales om "EU i alt", indgår Det Forenede Kongerige og Irland ikke, da disse to lande ikke deltager i EU's
fælles visumpolitik. Når der tales om "EU+ i alt", omfatter det data for de fire associerede Schengenlande
(Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) og udelukker Det Forenede Kongerige og Irland.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ulovlig migration
Oplysninger om nægtelse af indrejse, pågribelser og tilbagesendelser viser, at Colombia ikke
er et helt risikofrit land, hvad angår ulovlig migration til EU. Situationen er imidlertid blevet
markant forbedret i de seneste år med færre afslag og færre pågribelser og bedre tal for
tilbagesendelser, selv om tallene stadig er betydelige. Antallet af colombianere med ulovligt
ophold i EU+ i 2013 var f.eks. 3 080, hvilket er et fald fra 4 195 i 2011.
En sammenligning af oplysninger om tilbagesendelsesafgørelser og faktiske tilbagesendelser
til et tredjeland (den såkaldte tilbagesendelsesprocent) kan angive, om tilbagesendelse af
colombianere, der er omfattet af afgørelser om tilbagesendelse, gennemføres smidigt, eller om
der er vanskeligheder. Tilbagesendelsesprocenten i EU+ var meget lav i 2010 (9,5 %), men er
siden da forbedret mærkbart (26,9 % i 2011, 31,5 % i 2012 og 46,1 % i 2013). Sidste år var
EU's tilbagesendelsesprocent for colombianere højere end den gennemsnitlige
tilbagesendelsesprocent verden over (36,6 %), og der forventes yderligere forbedringer.
Spanien har oplyst om et fremragende samarbejde med de colombianske diplomatiske og
konsulære myndigheder om spørgsmål vedrørende tilbagesendelse af colombianske
statsborgere baseret på en bilateral aftale fra 2001. I 2013 blev 229 af de 244 anmodninger om
dokumentation til de colombianske konsulære myndigheder i Spanien efterkommet. Grunden
til, at nogle colombianere ikke har kunnet sendes tilbage, ser derfor ikke ud til at skyldes
manglende samarbejde fra de colombianske myndigheders side. Det skyldes snarere
forsvundne migranter eller klager over afgørelser om tilbagesendelse.
Frontex vurderer, at sammenlignet med det samlede migrationspres, som EU oplever, må
risiciene som følge af en visumliberalisering for colombianske statsborgere forventes at være
ret beskedne, selv om antallet af afslag formodentlig vil stige, som det er set i andre tilfælde af
visumliberalisering.
Hvad angår risikoen for, at personer, hvis asylansøgning er blevet afvist, tager ulovligt ophold
i EU, er det i betragtning af de meget forskellige omstændigheder usandsynligt, at antallet af
ubegrundede asylansøgninger vil stige kraftigt, som det f.eks. er set i tidligere
visumliberaliseringsprocesser. Rejseomkostningerne er f.eks. meget højere i Colombias
tilfælde, og der er ikke tidligere set massiv indgivelse af ubegrundede asylansøgninger fra
forskellige økonomisk set marginaliserede grupper i det colombianske samfund. Med andre
ord er misbrug af en ordning med visumfritagelse med henblik på at søge asyl simpelthen ikke
økonomisk rentabel, da rejseomkostningerne for en familie er betydeligt højere end de
forventede fordele ved asylproceduren i EU.
Det skal bemærkes, at en eventuel risiko for ulovlig migration som følge af indførelse af
visumfri indrejse for colombianske statsborgere - hvor beskeden den end måtte være - delvist
kan opvejes af et styrket samarbejde mellem EU og Colombia om forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig migration, herunder samarbejde om tilbagesendelse, og i den
henseende kunne det være en mulighed at overveje indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med
EU.
Sikkerhed for colombianske rejsedokumenter og rejsedokumentfalsk
De colombianske myndigheder har gjort betydelige fremskridt med at indarbejde de krævede
internationale specifikationer i deres nationale pas. De har påpeget, at
"i 2010 blev det nye
maskinlæsbare colombianske pas indført, og det er et mere fleksibelt rejsedokument, der er
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453164_0005.png
internationalt anerkendt og teknisk up-to-date."
De nuværende colombianske pas er i
overensstemmelse med de relevante ICAO-specifikationer.
Colombia forbereder sig på at indføre elektroniske biometriske pas på mellemlangt sigt. I den
forbindelse vil udenrigsministeriet lade det elektroniske biometriske pas indgå i offentlige
indkøbsaftaler vedrørende nye pas. Udbudsproceduren forventes at blive lanceret i anden
halvdel af 2014.
Som situationen ser ud nu, er der ingen mærkbare risici i forbindelse med colombianske
statsborgere og dokumentfalsk eller svigagtig anvendelse af colombianske rejsedokumenter.
Hvis colombianske rejsedokumenter i fremtiden giver indehaverne adgang til visumfri
indrejse, må det forventes, at de bliver mere attraktive for svindlere. Grænsevagterne skal i
højere grad være opmærksomme på at identificere denne type svig.
2.2.
Kriminalitet og sikkerhed
Den organiserede kriminalitets struktur i Colombia har ændret sig radikalt i de sidste 10 år.
Demobiliseringen af AUC's paramilitære enheder (Colombias Forenede Selvforsvarsstyrker)
mellem 2003 og 2006 førte til dannelse af nye kriminelle bander med dybe rødder i
narkotikahandel: de nye kriminelle bander (BACRIM) har ifølge den colombianske regering
overtaget FARC (Colombias Væbnede Revolutionære Styrker) og ELN (Den Nationale
Befrielseshær) og udgjort en national sikkerhedstrussel siden 2011.
Colombianske organiserede kriminelle grupper er kun til stede i begrænset omfang i EU.
Latinamerikanske organiserede kriminelle grupper foretrækker den iberiske halvø som base
på grund af de kulturelle, sproglige og historiske bånd. Her er de navnlig involveret i
kokainhandel (Colombia og Peru er verdens største kokainproducenter) og hvidvaskning af
udbytte fra strafbart forhold.
Det er oplagt, at en visumliberalisering vil øge antallet af rejsende fra Colombia til
Schengenområdet. De organiserede kriminelle grupper, der er involveret i narkotikahandel, vil
formodentlig forsøge at udnytte det stigende antal rejsende mellem Colombia og EU+ ved i
højere grad benytte sig af narko- og pengekurerer. Mobile organiserede kriminelle grupper fra
Colombia kan også forsøge at udnytte ophævelsen af visumpligten.
Europol anslår, at en visumliberalisering kan føre til, at et stigende antal colombianere bliver
ofre for menneskehandel med henblik på arbejdsmæssig og seksuel udnyttelse i lande som
Spanien og Portugal. I den henseende skal det bemærkes, at den anden gennemførelsesrapport
om det indsatsorienterede dokument om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel,
som Rådet vedtog i december 2012, placerer Colombia i kategori 3
4
på listen over prioriterede
lande og regioner, med hvilke EU bør styrke samarbejdet og partnerskabet på dette område.
Colombia har en national strategi til bekæmpelse af menneskehandel. Colombia har desuden
vedtaget en række politikinstrumenter om forebyggelse af menneskehandel, beskyttelse af
ofrene og retsforfølgning. Yderligere samarbejde mellem EU og Colombia i
4
Kategori 1 omfatter specifikke lande; kategori 2 omfatter prioriterede regioner; kategori 3 omfatter andre
regioner og lande af særlig betydning for samarbejdet om menneskehandel.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med retningslinjerne i det indsatsorienterede dokument kunne styrke begge
parters bestræbelser på at takle dette fænomen.
Colombia har ratificeret FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet og Palermoprotokollen om menneskehandel og har indført omfattende retlige
rammer i overensstemmelse med internationale standarder. Colombia bør fortsætte sine
bestræbelser på at styrke retsvæsenet, herunder det strafferetlige samarbejde, navnlig gensidig
retlig bistand.
Colombianske og peruvianske organiserede kriminelle grupper kan også udnytte ulovlige
migranter ved at benytte formidlere til at lovliggøre disse migranters langvarige ophold og
som betaling for deres tjenester rekruttere dem som penge- eller narkokurerer.
Visumfri indrejse og lettere adgang til Schengenområdet kan også gøre organiserede
kriminelle grupper og individuelle kriminelle mere mobile ved at fjerne det filter, som
visumpligten på nuværende tidspunkt udgør, og ved at give dem mulighed for, når de først
befinder sig i Schengenområdet, at rejse mellem landene uden grænsekontrol.
En positiv nylig udvikling på dette område er ikrafttrædelsen af den operationelle aftale
mellem Europol og Colombia den 25. februar 2014. Formålet med denne aftale er at regulere
samarbejdet mellem Europol og Colombia for at støtte Den Europæiske Unions
medlemsstater og Colombia i bekæmpelsen af alvorlige former for international kriminalitet
på de områder, som aftalen dækker, navnlig gennem udveksling af oplysninger og
regelmæssige kontakter mellem Europol og Colombia på alle relevante niveauer.
2.3.
Økonomi, handel og turisme
Colombia har i dag næsten 47 millioner indbyggere (som Spanien). Verdensbanken opgjorde i
2013 landets økonomi til 378,1 mia. USD, og landet er således verdens 32. største økonomi.
Bruttonationalindkomsten per capita var 11 340 USD svarende til Perus. BNP-væksten har
været på 4,7 % i de sidste ti år og forventes at ligge på 4,3 % i 2014. Denne vækst har betydet,
at den procentdel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 47 % i
2007 til 33 % i 2012. Andre makroøkonomiske indikatorer bekræfter den colombianske
økonomis stabilitet: budgetunderskud på 2,3 % af BNP, inflation på 2,6 % og en
arbejdsløshedsprocent på 9,9 %.
De bilaterale handelsstrømme mellem EU-28 og Colombia er næsten tredoblet siden 2004, og
eksporten fra Colombia til EU-28 beløber sig nu til 7,7 mia. EUR og eksporten fra EU-28 til
Colombia til 5,8 mia. EUR. Colombia er den femte største handelspartner i Latinamerika og
Caribien og den væsentligste handelspartner i Det Andinske Fællesskab. Handelsaftalen
mellem EU og Colombia har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. august 2013, og
varehandlen forventes at stige i de kommende år. Endvidere er Colombia sammen med EU
blandt de 23 WTO-medlemmer, der forhandler en multilateral ambitiøs aftale om handel med
tjenesteydelser (TiSA), som omfatter en stærk "modus IV"-komponent. I den forbindelse kan
visumfri indrejse for colombianske forretningsfolk føre til stærkere økonomiske bånd mellem
colombianske og europæiske virksomheder, da en hyppigere deltagelse af colombianske
forretningsfolk i handelsmesser i EU f.eks. kan betyde flere ordrer på varer produceret af
europæiske virksomheder.
Antallet af colombianske turister i EU+ har været stigende i de seneste år. Ifølge oplysninger
fra de colombianske myndigheder var der mellem 2008 og 2013 en stigning på 27 % i antallet
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453164_0007.png
af colombianske turistrejser til EU+, dvs. en årlig vækst på 5 %. I 2013 var antallet af
colombianske turister, der rejste til EU+ på 289 191
5
.
Turiststrømmene fra Colombia tiltager under alle omstændigheder hvert år, således at en
visumliberalisering vil give et ekstra skub til turiststrømmene mellem Colombia og EU+.
Baseret på disse tal og hidtidige og skønnede fremtidige vækstrater er det realistisk at forvente
omkring 400 000 colombianske turister i 2016 i EU+, ud fra den betragtning at 2016 vil være
det første fulde år med ordningen for visumfritagelse mellem Colombia og Schengenområdet.
2.4.
Eksterne forbindelser, navnlig med EU, og menneskerettighedsspørgsmål
Eksterne forbindelser
Colombia har hidtil i høj grad baseret sig på bilaterale forbindelser med De Forenede Stater
væsentligst med udgangspunkt i den politiske og militære bistand (Colombiaplanen), der er
afgørende for at sætte Colombia i stand til at bekæmpe truslerne fra opstande og organiseret
kriminalitet. Det er lykkedes den nuværende regering at diversificere udenrigspolitikken og
samtidig bevare loyaliteten over for de traditionelle partnere
ved at lægge mere vægt på
intraregionale forbindelser og en dybere økonomisk integration med "ligesindede" naboer,
ikke mindst med henblik på at knytte tættere bånd til Asien.
Bilaterale forbindelser med
nabolandene Ecuador og Venezuela, som hidtil har været anspændte på grund af
tilstedeværelsen af colombianske guerillaer i disse lande, er blevet genoprettet og intensiveret.
Denne udvikling samt bedre forbindelser til en række andre lande i området, har gjort
Colombia til en respekteret og indflydelsesrig regional aktør.
Colombia er medlem af Stillehavsalliancen, som består af fire latinamerikanske lande (Peru,
Colombia, Chile og Mexico), der har til formål at styrke økonomisk og handelsmæssig
integration, men som også indebærer samarbejde om migration, uddannelse, sikkerhed og
andre spørgsmål. Colombia deltager også i forhandlingerne om Trans-Pacific-Partnerskabet
(TPP).
Efter Venezuelas udtræden af Det Andinske Fællesskab er de fire aktive medlemmer af Det
Andinske Fællesskab Peru, Bolivia, Colombia og Ecuador. Det Andinske Fællesskab er på
nuværende tidspunkt i en overgangsfase, og organisationens indsatsområde er i al
væsentlighed begrænset til handel, infrastruktur og borgernes mobilitet.
Flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru har for Colombias vedkommende
været midlertidigt anvendt siden den 1. august 2013. Denne aftale er den hidtil vigtigste
kontraktmæssige ramme til regulering af de økonomiske forbindelser mellem EU og
Colombia. Gennemførelsen af aftalen forventes at styrke Colombias stilling som en af EU's
største handelspartnere i Sydamerika og en stadig vigtigere destination for EU-investeringer.
Ud over de styrkede økonomiske bånd udvikler EU også den politiske dialog med Colombia. I
fravær af en samlet bilateral aftale er det væsentligste instrument i den henseende et
aftalememorandum om oprettelse af en uformel bilateral høringsmekanisme på højt
5
Dette tal er meget højere end det udstedte antal Schengenvisa. Forskellen kan skyldes flere faktorer: over
40 % af de Schengenvisa, der udstedes i Colombia, er visa til flere indrejser; nogle colombianere, der registreres
som afrejsende turister, har en gyldig opholdstilladelse udstedt af et Schengenland; osv.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
embedsmandsplan. Der har været sonderende drøftelser om muligheden for at indgå en mere
ambitiøs politisk rammeaftale. Endvidere har EU ved flere lejligheder udtrykt støtte til den
nuværende Havana-forhandlingsproces.
Den 5. august 2014 indgik EU og Colombia en rammeaftale, der vil give Colombia mulighed
for at deltage i EU-ledede internationale krisestyringsoperationer organiseret inden for
rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Menneskerettigheder
Civile i Colombia lider fortsat under følgerne af den 50 år gamle interne væbnede konflikt,
som startede omkring 1964. En særlig alvorlig følge af konflikten er det store antal internt
fordrevne (omkring fem millioner, dvs. 12 % af den samlede befolkning), som gør Colombia
til det land i verden efter Syrien, der har flest internt fordrevne. Straffrihed, tvangsrekruttering
af børn, seksuelle overgreb, brug af personelminer, tvungen forsvinden og angreb på
menneskerettighedsforkæmpere, lokale ledere, deltagere i initiativer om tilbagegivelse af jord
og fagforeningsfolk er de mest alvorlige krænkelser af menneskerettigheder indberettet af De
Forenede Nationer og civilsamfundsorganisationer.
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Colombia har også ført til forholdsvis store
asylstrømme fra Colombia til EU fra slutningen af 1990'erne til omkring 2008. I 1997 førte
sammenbruddet i forhandlingerne mellem regeringen og de største væbnede
oppositionsgrupper, herunder FARC, ELN og EPL, til politisk vold og en økonomisk krise.
Dette mønster fortsatte i de følgende 10 år med politiske ændringer og (kun delvis
vellykkede) initiativer for at bekæmpe paramilitære guerillaer og andre grupper, hvilket førte
til intern ustabilitet.
En forbedret sikkerhedssituation i de senere år har imidlertid ført til et faldende antal
asylansøgninger. Antallet af asylansøgninger fra colombianske statsborgere i EU+ i 2013 var
310, et af de laveste tal i to årtier. Anerkendelsesprocenten i 2013 var på 27 %, dvs.
forholdsvis høj. Det vil vise sig, om de nuværende fredsforhandlinger mellem den
colombianske regering og FARC fører til en fredelig afslutning på den langvarige konflikt
med guerillaer.
Da præsident Juan Manuel Santos trådte til lagde han vægt på en rettighedsbaseret tilgang i
mange nøgleforanstaltninger, f.eks. den vigtige lov om tilbagegivelse af jord til ofre,
vedtagelse af en national politik for menneskerettigheder og et omfattende system til
beskyttelse af personer, der er udsat for risiko for vold. Regeringen forsøgte også at nærme sig
menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet generelt, hvilket er initiativer, der bidrager
til at svække den hidtidige dybe polarisering af det colombianske samfund. På grund af de
mange udfordringer og manglende gennemførelseskapacitet er der indtil videre kun gjort
delvise fremskridt.
Siden 2008 har den colombianske regering investeret mange ressourcer i at udvikle et
reguleringsmæssigt og grundlæggende princip for indarbejdelse af menneskerettigheder og
humanitær folkeret i driften af de væbnede styrker. I 2008 fastsatte en overordnet politik for
menneskerettigheder og humanitær folkeret mål og retningslinjer, som sikkerhedsstyrkerne
skal følge i udførelsen af oprørsbekæmpende operationer. Ud over disse bestræbelser blev de
væbnede styrkers operationelle håndbog ajourført med militærets og politiets vedtagelse af
regler for magtanvendelse, der er i overensstemmelse med internationale standarder.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453164_0009.png
I en nylig rapport
6
fastslog FN's højkommissær for menneskerettigheder, at:
Colombia har
forudsætningerne
for
i
væsentlig
grad
at
forbedre
overholdelsen
af
menneskerettighedsforpligtelserne og blive et fuldt ud inklusivt samfund, der overholder alle
colombianeres rettigheder. Der er flere positive tegn i den retning, men gennemførelsen og
bevarelsen af disse resultater vil kræve innovation, vedholdenhed og engagement i alle
sektorer i samfundet samt flere år med en vedvarende indsats.
I november 2012 blev der indledt fredsforhandlinger mellem den colombianske regering og
FARC-EP-guerillagrupper i Havana. Forhandlingerne, der var blevet indledt af hemmelige
samtaler, gennemføres på basis af en dagsorden, der omfatter fem hovedpunkter (landbrug,
politiske rettigheder, narkotika, retsopgør i overgangsperioden og afvæbning og
demobilisering). Indtil nu er det gået langsommere med forhandlingerne end forventet, og
parterne har meddelt, at der er enighed om de første tre punkter. Navnlig har FARC i den
aftale om ulovlig narkotika, som blev annonceret den 16. maj 2014, forpligtet sig til at ophøre
med kokainrelaterede aktiviteter. Hvis denne forpligtelse overholdes, kan det føre til en
væsentlig forandring af situationen med hensyn til ulovlig narkotikahandel i Colombia.
Der har allerede været ført indledende samtaler - indtil videre uden resultat - med den
næststørste guerillagruppe, ELN (Den Nationale Befrielseshær), med det formål også at
indlede fredsforhandlinger med denne gruppe.
2.5.
Regional sammenhæng
Colombia tilhører den minoritet af lande i Latinamerika, hvis borgere er visumpligtige
7
. En
lang historie med interne konflikter og fordrivelse, vold, narkotikaproduktion/-handel og de
deraf følgende migrations- og sikkerhedsrisici forklarer, hvorfor colombianske statsborgere
traditionelt set har været visumpligtige. Colombia har imidlertid gjort betydelige fremskridt
med at løse disse problemer, hvilket fremgår af andre afsnit i denne rapport. Selv om få af
Colombias nabolande kan betragtes som fuldstændig risikofrie, har de fleste af dem
traditionelt set været omfattet af visumfrihed til Schengenområdet. Det kan derfor forekomme
inkonsekvent at bevare visumpligten for colombianere, når statsborgere fra de fleste andre
lande i regionen er omfattet af visumfrihed.
2.6.
Gensidighed
EU-borgere har traditionelt været fritaget for visumpligt ved indrejse i Colombia i en periode
på 90 dage. Den eneste undtagelse indtil for nylig var visumpligten for bulgarske statsborgere.
Colombia ændrede imidlertid for nylig sine visumregler, og bulgarske statsborgere er nu også
fritaget for visumpligt. Colombia opfylder således allerede gensidighedsbetingelserne. Uanset
dette skal en eventuel kommende aftale om visumfrihed mellem EU og Colombia bekræfte
gensidig visumfritagelse.
6
Rapport fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om situationen for menneskerettigheder i Colombia
- A/HRC/22/17/Add.3.
7
Seks lande, nemlig Cuba, Den Dominikanske Republik, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia. De øvrige
13 latinamerikanske lande er omfattet af visumfrihed: Mexico, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua,
Costa Rica, Panama, Venezuela, Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Chile.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
RISIKOSCENARIER
I betragtning af ovennævnte tendenser, begivenheder og udviklinger er der mindst to mulige
risikoscenarier for Schengenområdet efter ophævelsen af visumpligten for colombianske
statsborgere.
3.1.
Lavrisikoscenario
I dette scenario vil Colombias økonomi fortsat være i rimelig vækst, fredsforhandlingerne vil
blive afsluttet med succes og føre til afslutningen på den langvarige interne konflikt, og de
demokratiske og grundlæggende rettigheder vil blive konsolideret som følge heraf og således
frigøre det fulde potentiale for Colombias økonomi og samfund.
Den økonomiske vækst og den øgede sikkerhed vil fjerne de fleste af pushfaktorerne for
ulovlig migration og asylstrømme til EU+. Kriminelle gruppers aktiviteter vil aftage på
samme måde som betydningen af narkotikahandel og menneskehandel. Handel med og
turisme til EU+ må forventes at stige og medføre mærkbare økonomiske fordele. Visumfri
indrejse for colombianske statsborgere vil således ikke have uønskede følger for EU+.
3.2.
Middelrisikoscenario
I dette scenario vil Colombias økonomi fortsat være i vækst, dog i et lavere tempo;
fredsforhandlingerne fører til visse resultater, men ikke til en samlet fredsaftale - hvilket
betyder, at voldshandlinger, omend i mindre omfang, fortsat vil dæmpe Colombias potentiale.
Landet vil fortsat opleve menneskerettighedskrænkelser, og det vil derfor være nødvendigt
nøje at overvåge situationen for menneskerettigheder.
Disse problemer kan blive faktorer, der vil anspore visse colombianske statsborgere til at
misbruge visumfritagelsen og indrejse lovligt i EU+, men med den hensigt at blive længere
end den lovlige periode for et kortvarigt ophold (90 dage). Kriminelle netværk vil også kunne
spire i et ustabilt Colombia og lettere kunne eksportere deres kriminelle aktiviteter til EU+.
Hvis denne negative udvikling opstår og fører til betydelige trusler for EU, hvad angår
migration, sikkerhed og andre områder, skal EU være i stand til at reagere hurtigt på enhver
forværring af situationen. Den aftale om visumfritagelse, der skal forhandles med Colombia,
skal derfor i de afsluttende bestemmelser fastslå, at begge kontraherende parter har mulighed
for at suspendere og opsige aftalen. Det vil sikre, at hvis situationen bliver foruroligende, vil
der hurtigt kunne træffes afhjælpende foranstaltninger. Endvidere kunne et styrket samarbejde
med Colombia om en forenklet tilbagesendelse af ulovlige migranter og afviste asylansøgere
komme i betragtning som skitseret ovenfor for at kompensere for en eventuel stigning i
ulovlig indvandring. Et sådant samarbejde vil yderligere nedbringe et eventuelt behov for
suspension eller opsigelse af aftalen om visumfritagelse.
4.
KONKLUSIONER
Oplysningerne i denne rapport og i det ledsagende arbejdsdokument, der viser den betydelige
forbedring af Colombias økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige situation i de seneste år,
berettiger til at indrømme colombianske statsborgere visumfri indrejse i Schengenområdet,
som det allerede er tilfældet for borgerne i de fleste latinamerikanske lande.
Der er stigende tillid til colombianske visumansøgere; ulovlig migration er på et forholdsvis
lavt niveau; colombianske rejsedokumenter er tilstrækkelig sikre; der er færre
sikkerhedstrusler; colombianske organiserede kriminelle grupper vurderes på nuværende
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tidspunkt ikke til at udgøre en betydelig trussel for EU (bortset fra narkotikahandel);
økonomiske muligheder, herunder større handels- og turiststrømme, udvikles sideløbende
med en betydelig vækst i den colombianske økonomi; menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder er nu meget bedre beskyttet og overholdt i Colombia end
hidtil; gensidighed vil blive sikret, da Colombia allerede undtager alle EU-borgere fra
visumpligt, og forbindelserne mellem EU og Colombia har aldrig været stærkere.
Denne positive udvikling betyder ikke, at fritagelse af colombianske statsborgere fra
visumpligt er en helt risikofri øvelse. Der er fortsat visse risici, der kunne blive konkrete,
f.eks. hvis vold igen bliver et fremtrædende træk ved Colombias politiske og sociale liv. Selv
om virkningen af visumliberalisering for grov organiseret kriminalitet betragtes som værende
begrænset, og det er usandsynligt, at indførelsen af en ordning med visumfritagelse for
colombianske statsborgere vil føre til en mærkbar stigning i de colombianske organiserede
kriminelle gruppers aktiviteter i EU, står de colombianske organiserede kriminelle grupper
fortsat for en betydelig kokainhandel til Europa, og visumliberaliseringen kan lette deres
aktiviteter. Selv om det meste kokain smugles til EU ad søvejen i containere på kommercielle
ruter, er anvendelsen af narkotikakurerer fortsat en vigtig
modus operandi.
En stigning i
antallet af rejsende som følge af indførelsen af visumfri indrejse vil give organiserede
kriminelle grupper mulighed for at udbygge deres brug af individuelle kurerer. Der er også
risiko for en stigning i antallet af menneskehandlede og i antallet af colombianere, der
indrejser lovligt i EU+ med den hensigt at overskride visummets gyldighedsperiode og
således blive ulovlige migranter.
Disse risici kan imidlertid håndteres. Mange af dem kan nedbringes ved at styrke samarbejdet
om tilbagesendelse som nævnt ovenfor og ved at sikre, at grænsekontrollen gennemføres
korrekt, eventuelt med flere ressourcer, i de lufthavne, som de fleste colombianske
statsborgere benytter til at nå Schengenområdets ydre grænser, da sikkerhedskontrollen med
det stigende antal rejsende fra Colombia, hvis visumfritagelse bliver en realitet, vil overgå fra
konsulater til grænsekontrolmyndigheder. Den seneste operationelle aftale mellem Europol og
Colombia vil også bidrage til at bekæmpe en potentiel stigning i kriminaliteten hos Colombias
organiserede kriminelle grupper.
Under alle omstændigheder vil aftalen om visumfritagelse, der skal forhandles med Colombia,
indeholde de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der giver mulighed for at suspendere
eller opsige aftalen, hvis det bliver nødvendigt for at undgå sikkerheds- eller migrationsrisici
for EU. For at kunne registrere en eventuel negativ udvikling vil Kommissionen indføre en
mekanisme til efterkontrol af visumliberaliseringen med fokus på migrations- og
sikkerhedstrusler og årsagerne hertil.
Vurderingen af Colombia i denne rapport er overvejende positiv, selv om der skal tages
særligt hensyn til behovet for og gennemførelsen af et styrket samarbejde med Colombia om
tilbagesendelse. Kommissionen har derfor til hensigt snarest efter drøftelsen af denne rapport i
de relevante udvalg og grupper i Europa-Parlamentet og i Rådet, at fremlægge en henstilling
med henblik på en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger
om indgåelse af en aftale om visumfritagelse for kortvarige ophold mellem EU og Colombia.
11