Finansudvalget 2014
KOM (2014) 0902
Offentligt
1453240_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.11.2014
COM(2014) 902 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Årlig vækstundersøgelse 2015
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Årlig vækstundersøgelse 2015
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0003.png
INDLEDNING
Efter at have været igennem den værste finansielle og økonomiske krise i generationer har EU
arbejdet hårdt for at skabe grundlaget for en mere forsvarlig og bæredygtig vækst i fremtiden.
Men til trods for den nationale og europæiske indsats er opsvinget dog svagere end forventet
for et år siden, og momentum begyndte at tage af i foråret 2014. Den økonomiske krise
udløste en vedvarende social krise, og den langsomme genopretning hæmmer indsatsen for at
nedbringe den store arbejdsløshed.
Globale økonomiske forhold kan delvist forklare den aktuelle opbremsning, men der findes
også særlige indenlandske faktorer, der hæmmer en hurtigere vækst i EU. Der hersker store
forskelle mellem medlemsstaterne. Væksten holdes stadig tilbage på grund af
fragmenteringen på finansmarkederne, som skyldes finans- og statsgældskrisen; behovet for at
nedbringe virksomhedernes, husholdningernes og det offentliges gæld; en mangelfuld
tilpasning af de makroøkonomiske ubalancer; og en vaklende tillid, som skyldes de usikre
økonomiske udsigter og manglende engagement i gennemførelsen af strukturreformer og
institutionelle reformer. Lave produktivitetsgevinster, lave investeringsniveauer og en høj
strukturel arbejdsløshed sætter en dæmper på Europas vækstudsigter.
Samtidig skal EU og medlemsstaterne håndtere en række langsigtede tendenser, som påvirker
jobskabelsen og væksten, og som især er relateret til sociale og demografiske ændringer,
globaliseringen, produktivitetsudviklinger og den teknologiske udvikling, ressourcepres og
miljøhensyn samt en generelt svagere vækst i udviklingslandene.
Med indsættelsen af en ny Kommission med en ambitiøs dagsorden for "Beskæftigelse,
Vækst, Retfærdighed og Demokratisk Forandring"
1
er det rette tidspunkt kommet til at
begynde på en frisk. Det er afgørende, at vi får sparket nyt liv i væksten i EU og skabt nyt
momentum for ændringer. Den årlige vækstundersøgelse og de ledsagende dokumenter
redegør for den pakke for beskæftigelse, vækst og investeringer, der blev annonceret som
øverste prioritet i denne Kommissions politiske retningslinjer.
Boks 1. Hovedkonklusioner i Kommissionens efterårsprognose fra 2014
2
•
Væksten i realt BNP forventes at nå 1,3 % i EU og 0,8 % i euroområdet i 2014. Den
bør begynde at stige langsomt i 2015 til henholdsvis 1,5 % og 1,1 %, efterhånden som
den indenlandske og udenlandske efterspørgsel stiger. I 2016 forventes økonomien at
accelerere op til henholdsvis 2,0 % og 1,7 %.
I august 2014 nåede vi op på 24,6 millioner arbejdsløse, hvoraf 5 millioner er i alderen
15-24. Langtidsledigheden er meget høj. Der er meget store forskelle på
arbejdsløsheden i de forskellige medlemsstater, fra 5,1 % i Tyskland og 5,3 % i Østrig
til 24,8 % i Spanien og 26,8 % i Grækenland i 2014.
Inflationen forventes fortsat at være lav i år, hvilket resulterer i lavere råvarepriser,
navnlig for energi og fødevarer, og forværrede økonomiske udsigter. Den gradvise
genopretning af den økonomiske aktivitet i løbet af prognoseperioden forventes at
Jf. den nye Kommissions politiske retningslinjer af 15. juli 2014,
http://ec.europa.eu/about/juncker-
commission/docs/pg_en.pdf.
Kommissionens efterårsprognose fra 2014 af 4. november 2014,
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2014/pdf/ee7_en.pdf.
•
•
1
2
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0004.png
medføre en stigning af inflationen i EU fra 0,6 % i 2014 til 1,0 % i 2015 og 1,6 % i
2016.
•
Underskuddet i forhold til BNP forventes at falde yderligere i år, men dog
langsommere end i 2013, fra 4,5 % i 2011 til 3,0 % for EU og 2,6 % for euroområdet.
De offentlige underskud forventes fortsat at falde over de næste to år på baggrund af
en tiltagende økonomisk aktivitet. Gældskvoten for EU og euroområdet forventes at
toppe næste år på henholdsvis 88,3 % og 94,8 % og forblive høj i en række lande.
I den årlige vækstundersøgelse for 2015 gør Kommissionen, der tiltrådte den 1. november
2014, rede for de vigtigste elementer af sin nye dagsorden for vækst og beskæftigelse. Kun
ved at EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen om at skabe en ægte
europæisk social markedsøkonomi, kan vi få givet væksten et nyt pust. Den årlige
vækstundersøgelse gør således rede for, hvad der yderligere kan gøres på EU-plan for at
hjælpe medlemsstaterne med at opnå større vækst og sætte gang i en bæredygtig udvikling.
Det vil kræve et fast engagement i at skabe forandring og gøre tingene anderledes på nationalt
plan.
1.
EN INTEGRERET TILGANG
Nogle af de største udfordringer i øjeblikket er risikoen for vedvarende lav vækst, nær ved
nulinflation og den høje arbejdsløshed. Krisen har ikke kun haft cykliske virkninger, f.eks. i
form af en svag samlet efterspørgsel, men omfatter også en betydelig strukturel komponent,
som har svækket EU-økonomiernes potentielle vækst.
For at imødekomme disse udfordringer skal den strukturelle, finanspolitiske og monetære
politik kombineres i én integreret vækstfremmende tilgang, hvor der både træffes
foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden. Det kræver handling på alle niveauer,
globalt som led i G20, på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Den Europæiske Centralbank (ECB) vil inden for sit mandat og i fuld uafhængighed fortsat
spille en afgørende rolle i den overordnede udformning af politikken i euroområdet. Den
monetære politik i euroområdet henhører udelukkende under ECB, og banken har truffet en
række vigtige foranstaltninger til at lempe pengepolitikken for at lette de bredere finansielle
betingelser, f.eks. gennem opkøbsordningen for ABS'er, som blev lanceret i oktober. Dette vil
sammen med ordningerne for dækkede obligationer og for målrettede langfristede
markedsoperationer have en betydelig samlet virkning for ECB's balance, som forventes at
bevæge sig i retning af niveauet i begyndelsen af 2012. Efterhånden som disse
foranstaltninger får større indvirkning på økonomien, bør de understøtte den økonomiske
aktivitet.
Tiden er nu inde for de myndighederne på alle forvaltningsniveauer til at tage ansvar. Da
medlemsstaterne er forskellige, vil den rette tilgang i sagens natur også variere fra
medlemsstat til medlemsstat, men vil dog stadig være en del af en fælles, integreret tilgang.
Kommissionen anbefaler tre grundpiller for EU's økonomiske og sociale politik i 2015:
•
Et koordineret boost til investeringerne:
Sammen med den årlige
vækstundersøgelse offentliggør Kommissionen en investeringsplan for Europa med
det formål at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere offentlige og private
investeringer i perioden 2015-2017 og betydeligt forbedre de overordnede
investeringsvilkår.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0005.png
•
Fornyet engagement i strukturreformer:
Dette er afgørende for, at landene kan få
bugt med gælden og sat gang i skabelsen af flere og bedre jobs. Fremskridt på
nationalt plan og EU-plan på områder som tjenesteydelser, energi, telekommunikation
og den digitale økonomi samt bedre rammevilkår for erhvervslivet skaber nye
muligheder for vækst og beskæftigelse. Der skal foretages en afbureaukratisering på
nationalt plan og på EU-plan som led i dagsordenen for bedre lovgivning, hvis vi vil
skabe de rette lovgivningsrammer og gode betingelser for iværksætteri og jobskabelse.
Det kræver nationalt ejerskab og engagement på højeste regeringsniveau samt i de
nationale parlamenter. En "europæisering" af denne indsats rummer et stort potentiale.
Stræben efter finanspolitisk ansvarlighed:
Til trods for de store fremskridt i den
finanspolitiske konsolidering skal medlemsstaterne stadig sørge for at have kontrol
over underskuddet og gælden på lang sigt. De finanspolitiske tiltag bør være
forskellige afhængigt af situationen i hver medlemsstat. Medlemsstater med et større
finanspolitisk råderum bør træffe foranstaltninger til at fremme den indenlandske
efterspørgsel og særligt fokusere på investeringer. Kvaliteten af den offentlige
finansiering bør øges ved at anvende udgifterne mere effektivt og i højere grad
prioritere produktive investeringer samt ved at øge effektiviteten af skattesystemet og
sørge for, at det i højere grad tilskynder til investeringer. Af hensyn til en større
retfærdighed er det afgørende, at medlemsstaterne løser problemerne med skattesvig
og skatteunddragelse, hvilket også vil give dem bedre mulighed for at inddrive de
skatteindtægter, de har krav på.
•
Figur 1. En integreret tilgang
Det er vigtigt, at der handles simultant på alle tre områder for at genoprette tilliden, mindske
den usikkerhed, der hæmmer investeringerne, og få mest muligt ud af de indbyrdes
forstærkende virkninger mellem de tre grundpiller. Det er især tydeligt, at der er behov for
fornyet engagement i gennemførelsen af strukturreformer, hvis vi skal sikre de offentlige
finansers bæredygtighed og mobilisere investeringer.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0006.png
For at føre denne integrerede tilgang ud i livet og understøtte disse tre grundpiller foreslår
Kommissionen at strømline og yderligere styrke det europæiske semester for samordning af
den økonomiske politik.
Kommissionen vil også med henblik på at øge sammenhængen mellem strukturreformer,
investeringer og finanspolitisk ansvarlighed tilbyde vejledning om, hvordan medlemsstaterne
bedst muligt udnytter den fleksibilitet, der findes i stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.
3
2.
FREMME INVESTERINGER
Det lave investeringsniveau bremser det Europæiske opsving
Der er akut behov for at fremme investeringerne i Europa. På grund af krisen er
investeringerne faldet med 15 % (ca. 430 mia. EUR), siden niveauet toppede i 2007. I nogle
medlemsstater er de faldet endnu kraftigere.
4
Kommissionens efterårsprognose viser, at det
lave investeringsniveau bremser EU's skrøbelige genopretning.
Målet er ikke at komme tilbage på niveauet i 2007 med samme type investeringer, idet nogle
af de investeringer, der blev foretaget før krisen, ikke var bæredygtige. Det er dog
bekymrende at konstatere, at investeringerne i Europa ikke på det seneste er blevet genoptaget
ligesom i USA. I 2013 udgjorde investeringerne stadig 19,3 % af BNP, hvilket er ca. 2
procentpoint under det historiske gennemsnit, hvis der ses bort fra "boom-bust"-årene. Det
betyder, at Europa i øjeblikket har et investeringsgab på mellem 230-370 mia. EUR i forhold
til den langsigtede trend.
Figur 2. Seneste udvikling i investeringer i EU
(Reale faste bruttoinvesteringer, EU-28, 2013-priser, i mia. EUR)
3
4
Som annonceret i den nye Kommissions politiske retningslinjer den 15. juli 2014.
Det er navnlig tilfældet i Italien (-25 %), Portugal (-36 %), Spanien (-38 %), Irland (-39 %) og
Grækenland (-64 %).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samtidig bliver store investeringsbehov ikke dækket. Husholdningerne og erhvervslivet har
f.eks. behov for og ønsker at få fordel af den seneste teknologi og blive mere energi- og
ressourceeffektive. Uddannelses- og innovationssystemerne er knapt så godt udrustede og
modtager færre midler end hos vores vigtigste konkurrenter. Vores velfærdssystemer skal
moderniseres, så de kan imødekomme udfordringerne ved den hurtigt aldrende befolkning.
Nettene i vores energisektor skal opgraderes med den seneste teknologi, og vi skal i højere
grad integrere de vedvarende energikilder og diversificere forsyningskilderne. Infrastrukturen
i transportsektoren skal moderniseres, vi skal mindske belastningen af vejnettet og forbedre
vores handelsforbindelser. Inden for miljø skal vi sørge for bedre affaldshåndtering og bedre
genbrugs- og vandrensningsanlæg. Og vi har brug for vidtrækkende og hurtigere bredbånd og
mere intelligente datacentre i hele Europa.
Behovene rækker dybt efter så mange år med lav eller nulvækst med risiko for, at Europas
produktive kapital svinder ind og ældes. Det vil yderligere reducere vores konkurrenceevne
og vækstpotentiale og dermed tynge produktiviteten og jobskabelsen.
Der findes ikke ét enkelt eller simpelt svar. Der er flere årsager til det sløve
investeringsniveau: en svag investortillid, lave forventninger til efterspørgslen og stor
gældsætning i husholdningerne, virksomhederne og det offentlige. I mange regioner har de
usikre udsigter og hensyn til kreditrisikoen forhindret SMV'erne i at få adgang til finansiering
til ellers nyttige projekter.
Der findes betydelige opsparinger og stor likviditet i privatsektoren, men pengene finder ikke
vej til Europas realøkonomi. Her har de offentlige myndigheder på alle niveauer en rolle at
spille.
Der kan gøres meget på nationalt og regionalt plan
De nationale og regionale myndigheder bør spille en afgørende rolle med hensyn til at
tilskynde til de fornødne strukturreformer, udvise finanspolitisk ansvarlighed og fremme
investeringer til støtte for vækst og beskæftigelse. Medlemsstater med et finanspolitisk
råderum skal øge deres investeringer. Alle medlemsstaterne, men særligt dem med et mere
begrænset finanspolitisk råderum, skal sørge for, at midlerne anvendes hensigtsmæssigt, og de
bør prioritere investeringer og andre vækstfremmende udgifter i deres budgetplanlægning,
hente flere investeringer fra de EU-fonde, som de har til rådighed, og skabe gunstigere
forhold for private investeringer.
De nationale og regionale myndigheder har de kommende måneder en enestående mulighed
for at udnytte EU-budgettet bedst muligt i perioden 2014-2020, da der nu stilles nye redskaber
og instrumenter til rådighed. EU-budgettet beløber sig til 960 mia. EUR i hele syvårsperioden
svarende til 140 mia. EUR om året, dvs. 1 % af EU's BNP. Der er iværksat vigtige
EU-programmer, som Horisont 2020 (forskning og innovation), Connecting
Europe-faciliteten (infrastruktur) og COSME (finansiering af SMV'er).
Det gælder også den nye generation af europæiske struktur- og investeringsfonde, som stiller
350 mia. EUR til rådighed til nye investeringer i perioden 2014-2020. Det giver investeringer
på over 600 mia. EUR, når den nationale medfinansiering tages med i betragtning. Fondenes
relevans er forskellig fra land til land, men de kan spille en meget strategisk rolle overalt, idet
de tegner sig for 10 % af de samlede offentlige investeringer i gennemsnit i EU.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0008.png
En investeringsplan for Europa
Den investeringsplan for Europa, som Kommissionen fremlægger sammen med den årlige
vækstundersøgelse, skal supplere og styrke den aktuelle indsats. Den vil mobilisere yderligere
offentlige og private investeringer på mindst 315 mia. EUR fra nu af og frem til 2017. I første
omgang kan det ske gennem en fælles indsats fra EU-institutionerne og Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) ved at oprette en Europæisk Fond for Strategiske Investeringer.
Planen vil dog have virkninger langt over de 315 mia. EUR, efterhånden som flere
interessenter deltager med supplerende midler: medlemsstater, nationale erhvervsfremmende
banker, regionale myndigheder og private investorer spiller alle en central rolle. Med hensyn
til vurderingen af de offentlige finanser inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten vil
Kommissionen forholde sig positivt til kapitaltilførsler til fonden.
Disse ekstra midler bør rettes mod udviklingen af infrastruktur, navnlig inden for energi- og
bredbåndsnet, samt transportinfrastruktur i industricentrene, uddannelse, forskning og
innovation, vedvarende energi og energieffektivitet. Der er et stort behov på disse områder, og
fremskridtene forventes at give store økonomiske og sociale gevinster.
Efterhånden som investeringsplanen rulles ud, vil den tjene tre beslægtede politiske mål: at
vende den seneste nedadgående investeringstendens og yderligere stimulere jobskabelsen og
opsvinget i EU's økonomi; at træffe afgørende skridt for at imødekomme økonomiens
langsigtede behov ved at sætte gang i konkurrencen på strategiske områder; og at styrke den
europæiske dimension af vores menneskelige kapital og fysiske infrastruktur med særligt
fokus på de sammenkoblinger, der er afgørende for vores indre marked.
Investeringsplanen er udviklet under hensyntagen til de nationale regeringers begrænsede
finanspolitiske råderum, så den ikke tynger de nationale offentlige finanser. Finanspolitisk
ansvarlighed er en af brikkerne til at genoprette den tillid, som EU skal genvinde oven på
krisen. Derfor bygger planen på løsninger på EU-plan og på etablerede organer og procedurer,
der kan fremskynde resultaterne og sikre en stringent gennemførelse og ansvarlighed.
Boks 2. Hovedtræk ved investeringsplanen for Europa
Investeringsplanen for Europa er baseret på tre fokusområder, der gensidigt styrker hinanden:
Mobilisering af mindst 315 mia. EUR i ekstra investeringer fra nu af og frem til
udgangen af 2017.
Målrettede initiativer for at sikre, at investeringerne matcher behovene i realøkonomien.
Foranstaltninger til at forbedre investeringsklimaet og gøre det mere attraktivt at investere
i Europa.
Mobilisering af mindst 315 mia. EUR i ekstra investeringsmidler på EU-plan
I tæt samarbejde med EIB vil der blive oprettet en ny Europæisk Fond for Strategiske
Investeringer, som skal støtte strategiske investeringer, der er relevante for Europa, og
tilbyde risikovillig kapital til SMV'er og mid-cap-selskaberne i hele Europa.
De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde vil blive udnyttet fuldt ud. Det betyder, at
de EU-midler, der er tilbage fra programmeringsperioden 2007-2013, skal anvendes bedst
muligt. Det betyder også, at løftestangseffekten af EU-midlerne for perioden 2014-2020
skal øges ved generelt at fordoble andelen af innovative finansieringsinstrumenter og
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0009.png
gøre mest mulig brug af privat medfinansiering.
Midlerne skal nu ud til realøkonomien
På EU-plan vil der på grundlag af rapporten fra december 2014, som udarbejdes af en
taskforce med repræsentanter fra Kommissionen, EIB og medlemsstaterne, blive oprettet
en åben projektpipeline med behov for investeringer.
Der vil blive oprettet ét fælles knudepunkt for investeringsrådgivning, hvor
projektiværksættere, investorer og forvaltningsorganer kan indhente ekspertise og teknisk
bistand.
Kommissionen og EIB vil sammen med de nationale og regionale myndigheder have
kontakt til projektiværksættere, investorer og institutionelle interessenter med henblik på
at fremme vigtige investeringsprojekter.
Forbedre investeringsklimaet
Foranstaltninger, der forbedrer lovgivningsrammerne både på nationalt og europæisk
plan, så de bliver klarere og mere forudsigelige, og der fremmer investeringer.
Foranstaltninger, der udvikler nye og alternative kilder til en langsigtet finansiering af
økonomien, og der går i retning af en kapitalmarkedsunion.
Foranstaltninger, der gennemfører det indre marked i vigtige sektorer som energi og den
digitale økonomi.
3.
FORNYET ENGAGEMENT I STRUKTURREFORMER
Den europæiske økonomi skal gøres mere konkurrencedygtig, og vi skal skabe de rette
lovgivningsmæssige rammer for langsigtede investeringer for at få gang i væksten.
Strukturreformer kan hjælpe med at tiltrække private produktive investeringer, navnlig i
netværksindustrierne og intelligent produktion, hvor der er et stort behov. På EU-plan kræver
det, at vi uddyber det indre marked, at vi undgår en unødvendigt tung regulering, særligt for
små og mellemstore virksomheder, at vi forbedrer adgangen til finansiering og sikrer
kvaliteten af investeringerne i forskning og innovation. Medlemsstaterne skal supplere denne
indsats med en ambitiøs gennemførsel af strukturreformer af arbejdsmarkedet og produkt- og
tjenestemarkederne.
AFVIKLING AF DE STØRSTE BARRIERER PÅ EU-PLAN
Gennemførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser er en af
hovedprioriteterne.
Det europæiske indre marked er med sine mere end 500 millioner
forbrugere den største drivkraft for vækst i EU. Det kræver et kraftigt fokus på videre
integration af markedet for varer og tjenesteydelser, hvor der er et betydeligt potentiale for
beskæftigelse, vækst og innovation, både online og offline. I den forbindelse er det vigtigt, at
vi udnytter synergien mellem et velfungerende indre marked og erhvervslivet. Forbrugerne
bør kunne drage fordel af et integreret indre marked, der giver dem de samme muligheder
som deres hjemmemarkeder. Et mere uddybet indre marked bringer også fordele på
internationalt plan. Det vil styrke de europæiske virksomheders position i de globale
værdikæder, tiltrække investeringer og sætte Unionen bedre i stand til at skabe stærkere
forbindelser til de nye globale vækstcentre gennem handelsaftaler, der øger den
reguleringsmæssige tilnærmelse til vores vigtigste handelspartnere.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0010.png
Det digitale indre marked er afgørende for beskæftigelse, vækst og innovation.
Den
globale økonomi er ved at blive digital. Informations- og kommunikationsteknologi er ikke
blot en sektor, men selve grundlaget for en moderne innovativ økonomi. Et sammenkoblet
digitalt indre marked ville kunne generere op til 260 mia. EUR i effektivitetsbesparelser om
året.
5
Med den digitale teknologi indføres nye metoder til at fremstille varer og levere
tjenester, lige fra biler og kemikalier til detailsalg og energi, som ændrer den måde vi arbejder
og lærer på. EU's position i den digitale økonomi er afgørende for vores fremtidige
konkurrenceevne og vejen til vækst. De digitale tjenester skal sikre effektiviteten og
sikkerheden af Europas vigtigste strategiske infrastrukturer såsom energi og jernbaner.
Vigtigere endnu skaber de enorme fordele for samfundet - adgang til varer og tjenester og til
information, ytringsfrihed, kreativitet, bedre sundhedsydelser og offentlige tjenester. Vi har
dog endnu ikke et digitalt indre marked. Kun 14 % af virksomhederne driver salg over
internettet, og kun 12 % af forbrugerne handler på tværs af grænserne. Forbrugerne bliver
frustrerede, når de ikke kan få adgang til digitale tjenester i en anden medlemsstat på grund af
restriktive forretningsmetoder eller retlige hindringer. Erhvervslivet vil først have mulighed
for fuldt at udnytte potentialet af den digitale sektor, når der er indført fælles europæiske
databeskyttelsesregler af høj standard, og forbrugertilliden er genoprettet.
Det er nødvendigt at iværksætte flere strukturreformer af energimarkederne for at
skabe en robust Europæisk Union med en fremadrettet klimapolitik
i overensstemmelse
med Europa 2020-målene og klima- og energirammen for 2030, som blev vedtaget på Det
Europæiske Råds møde i oktober 2014, og for at øge forsyningssikkerheden og gennemføre
det indre marked for energi. Det kræver, at vi forbedrer udformningen af energimarkederne,
styrker de eksisterende markedsbaserede instrumenter og skaber en mere moderne og udvidet
energiinfrastruktur. Det bør få energien til at kunne flyde frit i hele EU, udrydde
"energiøerne" og give bedre mulighed for at integrere den vedvarende energi i nettet. En af de
store udfordringer vil være at fremskaffe midlerne til disse investeringer. EU's struktur- og
investeringsfonde vil yde betydelig støtte, men det kræver innovative finansieringsmetoder at
stimulere og finansiere investeringerne i energimodernisering og at tilskynde de private
husholdninger til at investere i energieffektivitet.
Det kræver ambitiøse tiltag at skabe en EU-lovgivning, der understøtter beskæftigelse,
vækst og investeringer.
Kommissionen vil prioritere det arbejde, den begyndte på med
lanceringen af programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) i december 2012, dvs.
en overordnet gennemgang af den eksisterende lovgivning. Det bør gøre EU-lovgivningen
mindre tung, enklere og mindre omkostningskrævende til fordel for borgere og virksomheder.
Kommissionen vil styrke sine reguleringsredskaber (konsekvensanalyser, evalueringer) i tæt
samarbejde med de øvrige europæiske institutioner, medlemsstaterne og andre interessenter.
Afviklingen af ovennævnte lovgivningsmæssige hindringer bør gå hånd i hånd med
udrulningen af den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der etableres af
Kommissionen og EIB i fællesskab.
STRUKTURREFORMER I MEDLEMSSTATERNE
Endelig er der behov for at reformere og modernisere vores økonomier, så de understøtter
vores europæiske sociale model. Det er vigtigt, at alle medlemmer af samfundet, især
arbejdsmarkedets parter, spiller en rolle og proaktivt støtter ændringerne.
5
"Mapping the Cost of Non-Europe 2014-19", undersøgelse offentliggjort af Europa-Parlamentet i juli
2014.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0011.png
Ambitiøse strukturreformer af produkt- og tjenestemarkederne og arbejdsmarkederne kan øge
produktiviteten og konkurrenceevnen og skabe bedre betingelser for erhvervslivet og dermed
fremme investeringer. Det kan bidrage til at genoprette en holdbar balance i vores
vækstmodel, mindske de negative konsekvenser af den nødvendige finansielle nedgearing i
den private sektor og forebygge skadelige makroøkonomiske ubalancer. Ved at øge væksten,
produktiviteten og beskæftigelsen kan strukturreformerne, forudsat at de rette kanaler
anvendes, forbedre de generelle sociale forhold og nedbringe fattigdommen og samtidig øge
bæredygtigheden af den private og offentlige gæld.
Til trods for nogle af medlemsstaterne indsats - navnlig de mest udsatte - er der stadig behov
for strukturreformer i alle medlemsstaterne. De seneste erfaringer har med al tydelighed vist,
at ambitiøse tiltag skaber klare resultater (se Boks 3).
Boks 3. Eksempler på effektive strukturreformer i medlemsstaterne
•
I
Spanien
godkendte regeringen i december 2013 en lov om garanti for et enhedsmarked
til støtte for personers frie bevægelighed og etableringsfrihed samt frie varebevægelser.
Loven samler på ambitiøs vis forskellig overlappende lovgivning i Spanien med henblik på
at håndtere fragmenteringen af det nationale marked og øge konkurrencen på
produktmarkederne. Reformen anslås ifølge de spanske myndigheder med tiden at øge
BNP med mere end 1,5 %.
•
Portugal
har gennemført en række arbejdsmarkedsreformer mellem 2011 og 2013. Der er
skabt større lighed mellem beskyttelsen af fastansatte arbejdstagere og ansatte på
midlertidige kontrakter. Arbejdstidsreglerne er gjort mere fleksible, og der er truffet
foranstaltninger til bedre at tilpasse lønningerne til produktionen i virksomhederne.
Arbejdsløshedsunderstøttelsen er blevet reformeret, og optjeningsretten er blevet udvidet.
Der er foretaget en reform af den offentlige arbejdsformidling, de eksisterende aktive
arbejdsmarkedspolitikker er blevet ændret, og der er indført nye programmer, som bl.a. er
målrettet de unge. Arbejdsløsheden faldt med ca. 2 procentpoint mellem 2013 og 2014.
•
Polen
indledte en ambitiøs reform for at skabe bedre adgang til de regulerede erhverv.
Med reformens første bølge i 2013 blev 50 erhverv liberaliseret, herunder advokater,
notarer, boligmæglere og taxachauffører. I april 2014 vedtog det polske parlament
afgørelser vedrørende liberaliseringen af 91 erhverv, og der forventes en liberalisering af
yderligere 101 erhverv i 2015.
•
Italien
gennemførte i 2013 en række foranstaltninger med henblik på at øge konkurrencen
og gennemsigtigheden på gas- og elmarkederne. Med dette initiativ har den italienske
regering løst det mangeårige problem med høje energipriser i Italien, og
energireguleringsmyndigheden anslår, at det har bidraget til at reducere priserne for
slutbrugerne.
For 2015 anbefaler Kommissionen, at opmærksomheden rettes mod en række vigtige
reformer. De udpegede områder er relevante for alle medlemsstaterne, men de præcise
foranstaltninger, der skal træffes, vil variere fra det ene land til det andet. Inden for
euroområdet skal der især fokuseres på en bedre koordinering af disse reformer for at øge
deres positive synergieffekt forhindre negative spill-overs. Det drejer sig om følgende
reformområder:
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Skabe større dynamik på arbejdsmarkederne og nedbringe den høje arbejdsløshed.
De mest konkurrencedygtige og robuste lande er dem, hvor virksomheder og entreprenører
lægger vægt på og investerer mest i løbende kompetenceudvikling, hvor der tilskyndes til at
innovere, og hvor arbejdstagerne nemt kan skifte job, også i nye sektorer og/eller regioner.
Reglerne om sikkerhed i beskæftigelsen og de forskellige organer bør sikre gode vilkår for at
sætte gang i ansættelserne og samtidig sørge for en tidssvarende beskyttelse af både dem, der
allerede er i beskæftigelse, og dem, der søger job. Medlemsstaterne skal i højere grad arbejde
på at fjerne barriererne for jobskabelsen med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, herunder
ændre ordningerne for løsning af arbejdskonflikter, hvor det er nødvendigt. Der bør
iværksættes flere reformer, der sænker skatterne på arbejde, for atter at få gang i
beskæftigelsen. Mindre segmentering på arbejdsmarkedet bør hjælpe med at fjerne de
beskæftigelseshindringer, som de arbejdsløse, underbeskæftigede eller midlertidigt ansatte
konfronteres med, og lette den opadgående jobmobilitet.
EU har behov for kvalificeret arbejdskraft i vækstsektorerne såsom den digitale økonomi, den
grønne sektor og sundhedssektoren. Uddannelse spiller en afgørende rolle for at sikre, at
kvalifikationerne
modsvarer
behovene
på
arbejdsmarkedet.
Erhvervs-
og
vekseluddannelsessystemerne bør opgraderes, så de unge får de rette kvalifikationer. Der bør
gives større prioritet til livslang læring gennem mobiliseringen af både offentlige og private
aktører, lettere adgang for personer i alle aldre og de mest trængende. På regionalt niveau og
sektorniveau skal der også foretages en bedre vurdering af kvalifikationsbehovene.
Der skal især gøres en målrettet indsats for at rette op på situationen for de unge og de
langtidsledige.
Socialsikringssystemerne
bør
kombinere
hensigtsmæssige
overførselsindkomster med aktivering og tilbyde tjenester, der er målrettet den enkeltes behov
og leveres gennem "one-stop-shops". De skattemæssige incitamenter til ikke at søge arbejde
skal fjernes. Ungdomsgarantien er en ambitiøs ordning, der kombinerer forskellige redskaber
til at løse problemet med ungdomsarbejdsløsheden. Medlemsstaterne bør dog anvende de
disponible midler, herunder de 6,4 mia. EUR under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,
hurtigere og mere effektivt og supplere dem med nationale midler. Der er kun vedtaget tre
operationelle programmer for i alt 1,6 mia. EUR for Frankrig, Italien og Litauen, så disse
lande kan modtage forfinansiering. Medlemsstaterne skal forholde sig til Kommissionens
bemærkninger hurtigst muligt, hvis de skal kunne vedtage størstedelen af de relevante
operationelle programmer inden udgangen af året.
Der er i snit mere end 2 millioner ledige job i EU. Der er begrænsninger af den geografiske
mobilitet, men det lader til, at arbejdstagerne ikke fuldt ud udnytter mulighederne for fri
bevægelighed. For at fjerne de sidste barrierer bør det gøres lettere at overføre
pensionsrettigheder i EU, og arbejdstagerne bør have lettere ved at træffe informerede valg
om at flytte, f.eks. gennem EURES-netværket. Samtidig skal det sikres, at de eksisterende
regler ikke misbruges, og at der ikke foregår en permanent hjerneflugt fra visse regioner. Det
er vigtigt at indføre et større samarbejde i EU om udveksling af oplysninger og god praksis.
En høj beskæftigelse kræver, at reallønnen følger produktivitetsudviklingen både inden for
forskellige brancher og i de enkelte virksomheder. Nogle medlemsstater mangler stadig at
rette helt op på udviklingen før krisen, hvor lønningerne oversteg produktivitetsgevinsterne.
Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle: De kollektive overenskomster bør
indeholde en vis fleksibilitet til mere differentierede lønstigninger på tværs af og inden for
sektorer afhængigt af den specifikke udvikling i produktiviteten.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0013.png
2. Pensionsreformer.
I hele EU er der behov for at sikre både bæredygtige og
hensigtsmæssige pensionssystemer. Størstedelen af medlemsstaterne har inden for de seneste
år reformeret deres offentlige pensionssystemer, så de hviler på et mere solidt grundlag,
efterhånden som det europæiske samfund ældes. I mange tilfælde er der dog behov for
yderligere reformer for at øge pensionssystemernes effektivitet og finansielle bæredygtighed,
hvilket også fremgår af de landespecifikke henstillinger fra 2014. Samtidig bør
pensionssystemerne forblive hensigtsmæssige, så borgerne er garanteret en passende
indkomst efter pensionering. I lyset af den stigende levealder skal der i mange medlemsstater
antages et mere dynamisk syn på pensionsalderen, og den lovbestemte pensionsalder bør
f.eks. kædes sammen med den forventede levetid, så der opnås den rette balance mellem
arbejdsliv og pension.
3. Modernisering af de sociale beskyttelsessystemer.
Den sociale beskyttelse bør være
effektiv og hensigtsmæssig gennem alle livets stadier. Der skal indføres enklere og mere
målrettede sociale politikker, der suppleres af økonomisk overkommelig børnepasning og
uddannelse, forebyggelse af tidligt skolefrafald, uddannelse og jobstøtte, boligstøtte og bedre
adgang til sundhedsydelser. Sundhedssystemerne skal reformeres, så de tilbyder
sundhedsydelser af høj kvalitet gennem effektive strukturer, f.eks. e-sundhed.
4. Større fleksibilitet på produkt- og tjenestemarkederne.
Flere medlemsstater oplever
stadig store udfordringer med at modernisere netværksindustriernes funktionsmåde, opgradere
infrastrukturkapaciteten og åbne mere op for servicesektoren, hvilket også fremgik af de
landespecifikke henstillinger fra 2014, som rettede fokus på foranstaltninger til at forbedre
netværksindustriernes funktionsmåde og øge konkurrencen i produkt- og servicesektorerne,
særligt med hensyn til de regulerede erhverv. En effektiv håndhævelse af
forbrugerlovgivningen vil også kunne øge tilliden og skabe efterspørgsel på det indre marked.
EU-lovgivningen danner rammerne for modernisering på nationalt plan og for generelt at gøre
Europa attraktivt og konkurrencedygtigt. Medlemsstaterne har siden vedtagelsen af
servicedirektivet i 2006 iværksat en lang række reformer af servicesektoren, men på det
seneste har fremskridtene været temmelig ujævne. En fuld gennemførelse af servicedirektivet
vil i høj grad forbedre funktionen af det indre marked for tjenesteydelser og vil på lang sigt
kunne medføre økonomiske gevinster på op til 1,6 % af EU's BNP udover de nuværende
0,8 % af EU's BNP.
6
Der findes stadig en lang række undtagelser til de almindelige
betingelser i direktivet, og sammen med de langvarige reformprocesser i flere medlemsstater
hæmmer det den fulde gennemførelse af direktivet, og der drages derfor ikke fuldt ud gavn af
det. De ekstra nationale reformer bør fokusere på at fjerne følgende barrierer: i) de
uforholdsmæssige og urimelige godkendelseskrav i nogle medlemsstater, navnlig krav til
selskabsformer og kapitalkrav ii) manglende klarhed i den nationale lovgivning om de
gældende regler for virksomheder, der tilbyder tjenester på tværs af grænserne iii) manglende
gensidig anerkendelse iv) tunge administrative procedurer og mulighed for at effektivisere
kvikskrankerne v) ujævne fremskridt i den igangværende fælles evaluering af
erhvervslovgivningen og reformerne af de regulerede erhverv vi) de resterende barrierer for
varernes frie bevægelse. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne
for at fjerne disse barrierer.
7
6
7
J. Monteagudo, A. Rutkowski, D. Lorenzani, "The economic impact of the Services Directive: A first
assessment following implementation",
Economic Papers
456, juni 2012,
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/economic_paper/2012/pdf/ecp_456_en.pdf.
COM(2012) 261 af 8. juni 2012.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0014.png
5. Bedre rammevilkår for erhvervsinvesteringer.
Tiltag til at skabe et bedre erhvervsklima
for at øge virksomhedernes tilbøjelighed til at investere er afgørende for at tiltrække private
investeringer, især til medlemsstater med et begrænset finanspolitisk råderum til at foretage
offentlige investeringer. Offentlig-private partnerskaber og statsejede virksomheder skal ledes
på en sådan måde, at de offentlige udgifter og private investeringer har størst mulig virkning.
De offentlige kontrakter bør gøres mere åbne, navnlig gennem anvendelsen af EU-
lovgivningen. Det betyder også, at de ordregivende myndigheder skal have større
administrativ kapacitet til at planlægge og gennemføre indkøb, navnlig gennem e-indkøb. I
mange tilfælde er der også behov for mere effektive procedurer og større gennemsigtighed.
Velfungerende konkursregler er også afgørende for at sikre en effektiv reallokering af
midlerne.
6. Bedre investeringer i forskning og udvikling (FoU).
Nationale og regionale investeringer
i FoU er absolut afgørende for at puste liv i en bæredygtig vækst. Medlemsstaterne bør fortsat
prioritere offentlige investeringer i forskning og udvikling og sørge for, at de er tilstrækkeligt
effektive og har den rette løftestangseffekt med hensyn til private investeringer.
Medlemsstaterne bør fokusere på kvaliteten af forskningsinstitutionerne, på
strategiudviklingen og de politiske processer og på programmerne. Samtidig skal de
opretholde reformtempoet for at skabe et gunstigt investeringsklima, som er en nødvendig
betingelse for erhvervsinvesteringer i FoU og for hurtigt voksende innovative SMV'er.
7. Effektivisering af den offentlige administration.
De offentlige administrationer overalt i
EU står stadig over for den udfordring, det er at skulle levere bedre resultater for færre midler,
dvs. opfylde befolkningens behov i en tid med stramme budgetter, skabe bedre betingelser for
erhvervslivet ved at lette den administrative og lovgivningsmæssige byrde for virksomheder
og borgere og tilpasse sig behovene i den digitale økonomi. Det er fortsat en udfordring i
langt de fleste medlemsstater. Flere af dem har iværksat institutionelle eller territoriale
reformer med det tvedelte formål at hente besparelser ved at skære i organisationen og lette
beslutningsprocessen og gennemførelsen af reformer gennem en klarere kompetencefordeling
på de forskellige forvaltningsniveauer.
Ligesom REFIT-programmet i EU-regi skal de fleste medlemsstater føre en enklere og mere
digital tilgang i den offentlige administration. Ved at fjerne de administrative og
lovgivningsmæssige hindringer bør der kunne skabes enklere og mere lettilgængelig
lovgivning af bedre kvalitet, og det bør bane vejen for et mere erhvervs- og borgervenligt
miljø, som fremmer investeringer. En af de vigtige betingelser i den forbindelse er at gøre de
uafhængige retssystemer mere effektive og rimelige. Der er et klart behov for at løse
problemer med f.eks. procedurernes varighed, antallet af verserende sager, manglende
anvendelse af IKT, fremme alternative tvistbilæggelsesordninger og retssystemernes
uafhængighed.
4.
STRÆBE EFTER FINANSPOLITISK ANSVARLIGHED
Efter den kraftige stigning i gælden og underskuddene i hele EU under finanskrisen var der
behov for en betydelig finanspolitisk konsolidering for atter at skabe tillid til bæredygtigheden
af medlemsstaternes offentlige finanser og bryde den onde cirkel mellem statsgælden og den
finansielle ustabilitet. De omfattende tilpasninger, der har fundet sted i løbet af de seneste år,
har nedbragt underskuddene og stabiliseret gældsniveauerne i EU. Det store antal
medlemsstater, der er trådt ud af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud (i 2014 var 11 underlagt proceduren sammenlignet med 24 i 2011), afspejler de
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0015.png
finanspolitiske forbedringer. Ifølge den seneste prognose forventes finanspolitikken i de
kommende år at forblive forholdsvis neutral, hvilket betyder, at den fremadrettet ikke bør
hæmme væksten.
Den offentlige gæld er dog stadig meget høj, og kombineret med den store udlandsgæld gør
det økonomierne meget sårbare over for negative chok og kan virke tyngende på væksten.
Ubalancerne kan også udgøre en trussel mod et velfungerende euroområde. Stigningerne i den
offentlige gæld skal vendes i de kommende år i overensstemmelse med medlemsstaternes
forpligtelser under stabilitets- og vækstpagten. Dette kan ske gennem en kombination af
ansvarlige finanspolitikker og økonomisk vækst. For det første bør tempoet for tilpasningen
være forskelligt afhængigt af, hvilke finanspolitiske udfordringer de forskellige medlemsstater
står over for. De medlemsstater, der har problemer med bæredygtigheden, bør fortsætte
konsolideringen, mens medlemsstater med et finanspolitisk råderum bør udnytte det med
henblik på at understøtte væksten. Medlemsstaterne bør også fuldt udnytte de nationale
finanspolitiske rammer, der netop er blevet strammet, til at fastlægge og følge den rette
finanspolitiske kurs. For det andet bør de finanspolitiske strategier udformes således, at de
fremmer væksten. I flere lande ville et større fokus på udgiftsbegrænsninger, muligvis
kombineret med nedskæringer i de mest forvridende skatter, hjælpe med at øge væksten og
investeringerne, forudsat at det er i overensstemmelse med konsolideringskravene.
Boks 4. Ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
Den måde, hvorpå medlemsstaterne har gennemført deres finanspolitiske konsolidering, har
ikke været særlig fremmende for væksten. Der har været for stort fokus på skattestigninger,
som ikke er optimale i de fleste medlemsstater, hvor skattebyrden allerede er høj. På
udgiftssiden har fokus været på nedskæringer i de offentlige investeringer til trods for deres
vækstfremmende potentiale blandt de forskellige former for offentlige udgifter. Samtidig har
omfanget af den nødvendige finanspolitiske tilpasning og finanskrisens dynamikker i nogle
medlemsstater krævet hurtige løsninger.
Efterhånden som krisen aftager, og konsolideringstempoet bliver mere moderat, er
sammensætningen af budgetforanstaltninger også blevet bedre. Det kunne allerede anes i
2014 og fremgår også af udkastene til budgetplan for 2015. Faldet i investeringsudgifter er
blevet bremset, og indtægternes sammensætning er blevet mere vækstfremmende. Udkastene
til budgetplan for 2015 indeholder navnlig nogle positive skatteforanstaltninger, der
nedbringer skatten på arbejde, selv om ambitionsniveauet stadig ikke er højt nok til at
imødekomme udfordringerne.
På indtægtssiden er det vigtigt at sikre et effektivt og vækstfremmende skattesystem. Der kan
sættes gang i vækst og beskæftigelse ved at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over på
andre former for afgifter, som i mindre grad hæmmer væksten, f.eks. løbende boligskatter og
miljø- og forbrugsafgifter, idet der tages højde for de potentielle fordelingsmæssige
virkninger af en sådan omlægning. Den høje arbejdsbeskatning har længe været et problem i
Europa, og mellem medlemsstaterne kan der være en forskel på op til 40 % i omkostningerne
forbundet med ansættelse til en gennemsnitsløn og den løn, som den ansatte får ubetalt.
Skattesystemet kunne også gøres mere effektivt ved at udvide skattegrundlaget, gøre det mere
enkelt og gennemsigtigt, hvilket også ville forbedre overholdelsen af reglerne og lette
bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0016.png
På udgiftssiden bør der gives større prioritet til produktive offentlige investeringer og de mere
vækstfremmende poster blandt de løbende udgifter. En hurtig beslutning om Kommissionens
foreslåede investeringsplan for Europa vil kunne understøtte sådanne prioriter.
Velfærdssystemerne bør spille deres rolle med at bekæmpe fattigdom og fremme social
inklusion. De eksisterende udgiftsprogrammer bør gøres mere effektive med hensyn til at nå
deres mål ved at indføre reformer og andre foranstaltninger, f.eks. udgiftsanalyser. Mindst
otte medlemsstater er eller var på den ene eller anden måde i færd med en udgiftsanalyse: Det
Forenede Kongerige, Nederlandene, Frankrig, Italien, Danmark, Spanien og Sverige. En
bredere udveksling af resultater og erfaringer i forbindelse med disse analyser bør gøres til en
del af det overordnede styringssystem.
Stabilitets- og vækstpagten danner de rette rammer for langsigtet vækst med bæredygtige
offentlige finanser, og den indeholder også den fornødne fleksibilitet. Den fokuserer på
budgetudviklingen i strukturelle termer og tager ikke kun hensyn til det nominelle underskud.
Det giver mulighed for at frasortere de udviklingstendenser, der ligger uden for regeringernes
kontrol, uanset om de er negative (f.eks. asymmetriske chok) eller positive (f.eks.
ekstraordinære indtægter). Det betyder, at vi har en bedre ide om den grundlæggende
budgetstilling. Hver medlemsstat evalueres enkeltvis, idet der tages højde for særlige
økonomiske forhold og nationale udfordringer som følge af aldring, f.eks. inden for pension
og sundhed, og det offentlige gældsniveau.
5.
STRØMLINING AF STYRINGEN, SÅ DEN BLIVER MERE EFFEKTIV, OG
SÅ DER TAGES STØRRE EJERSKAB
Den årlige vækstundersøgelse markerer starten på den årlige runde med økonomiske styring
kaldet det europæiske semester. Den samler finanspolitisk, makroøkonomisk og
strukturpolitisk overvågning på EU-plan, før de nationale budgetter og beslutninger vedtages
for det kommende år. Det europæiske semester er siden 2011 blevet anvendt til at indlede og
vise vejen for vigtige finanspolitiske og strukturelle reformer i medlemsstaterne. I forbindelse
med dette års vækstundersøgelse har Kommissionen foretaget en
vurdering af sixpack- og
twopacklovgivningen,
som har styrket den økonomiske styring i EU.
8
Det europæiske semester er blevet en vigtig katalysator for reformer på nationalt plan og EU-
plan, idet EU og medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og tiltag for at
fremme beskæftigelse, vækst og investeringer. Kommissionens overvågning
9
har dog vist, at
der stadig ikke tages tilstrækkeligt ejerskab, hvilket medfører en utilfredsstillende
gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, navnlig af strukturreformerne. I lyset af de
økonomiske udfordringer, som Europa står over for, mener Kommissionen, at tidspunktet er
kommet til at
strømline og styrke det europæiske semester
og gøre det mere effektivt ved at
give det større opmærksomhed, gøre det mere gennemskueligt og sørge for, at det spiller en
politisk rolle for fremtiden, i overensstemmelse med den integrerede tilgang, der gøres rede
for i denne årlige vækstundersøgelse. Et reformeret europæisk semester bør sigte mod at
effektivisere den økonomiske samordning på EU-plan ved at sørge for, at alle aktørerne føler
ansvarlighed og ejerskab (se bilaget).
8
9
COM(2014) 905 af 28. november 2014.
Kommissionens undersøgelser offentliggøres i de årlige arbejdsdokumenter, der ledsager de
landespecifikke
henstillinger
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_en.htm.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0017.png
Formålet med strømliningen af semestret er at skabe større politisk ejerskab, ansvarlighed og
tilslutning til processen, at styrke troværdigheden og sammenligneligheden mellem
medlemsstaterne og hjælpe med at forbedre gennemførelsen af de landespecifikke
henstillinger.
Drøftelserne om det europæiske semester er også relevante for
midtvejsevalueringen af
Europa 2020-strategien, som vil blive offentliggjort inden Det Europæiske Råds møde i
foråret 2015.
Efter Kommissionens statusmeddelelse om gennemførelsen af Europa 2020-
strategien
10
, som blev offentliggjort i marts, og på grundlag af resultaterne af den offentlige
høring, sammendragene af drøftelserne i Rådet og tilbagemeldinger fra de interesserede parter
arbejder Kommissionen nu på midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og vil
fremlægge sine synspunkter i begyndelsen af 2015.
Hvis EU skal kunne opfylde sine mål om vækst og beskæftigelse, skal der være bred
konsensus om den politiske kurs, og interessenterne skal bakke kraftigt op om
reformindsatsen. Det betyder, at de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet som helhed i højere grad skal inddrages i gennemførelsen af de politikker, der
vedtages på EU-plan og på nationalt plan. For bedre at inddrage de nationale parlamenter
mødes de hvert år med Europa-Parlamentet i forbindelse med den parlamentariske uge for at
drøfte det europæiske semester med deltagelse fra Kommissionen.
Der er også et åbenlyst behov for at overvåge reformernes virkninger og de sociale fremskridt,
de medfører, over tid. Arbejdet med at styrke Den Økonomiske Monetære Unions sociale
dimension er allerede i gang. Der indføres f.eks. indikatorer for beskæftigelsen og sociale
indikatorer i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som bør bruges for at
skabe et bedre billede af de sociale og arbejdsmarkedsrelevante risici og udviklinger.
Kommissionen vil også sørge for, at arbejdsmarkedets parter inddrages bedre i det europæiske
semester.
Mens de første ideer vil blive testet og ført ud i livet under det europæiske semester i 2015, vil
der i løbet af de næste måneder blive udarbejdet flere forslag som led i arbejdet med at
udbygge den økonomiske styring, som koordineres af Kommissionens formand sammen med
formændene for Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen.
11
6.
KONKLUSION
Der er et akut behov for at give EU's økonomiske politik en frisk start. I den årlige
vækstundersøgelse for 2015 foreslår Kommissionen, at EU fører en integreret tilgang til den
økonomiske politik, som bygger på tre hovedpiller, der skal fungere i fællesskab - fremme
investeringer, fremskynde strukturreformer og føre en ansvarlig vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering.
10
11
COM(2014) 130 final, "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst",
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0130&qid=1416501232829&from=DA
og
http://eur-
lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0130&qid=1416501232829&from=DA
Som vedtaget på eurotopmødet den 24. oktober 2014.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne bør først og fremmest godkende investeringsplanen på 315 mia. EUR, der
foreslås i denne årlige vækstundersøgelse. De bør forpligte sig til at foretage de nødvendige
lovgivningsmæssige ændringer, der skal til for at oprette den foreslåede nye fond inden
udgangen af juni 2015. Medlemsstaterne bør også give tilsagn om i det mindste en generel
fordobling af udnyttelsen af innovative finansieringsinstrumenter til at gennemføre projekter
under de europæiske struktur- og investeringsfonde over de næste tre år.
Afhængigt af situationen i de enkelte medlemsstater bør den foreslåede integrerede tilgang
implementeres på nationalt plan ved at løsne op for stivhederne på arbejdsmarkedet for at
nedbringe den høje arbejdsløshed, at iværksætte pensionsreformer, modernisere de sociale
beskyttelsessystemer, øge fleksibiliteten på produkt- og tjenestemarkederne, skabe bedre
rammer for erhvervsinvesteringer, øge kvaliteten af investeringer i forskning, innovation og
uddannelse og effektivisere den offentlige administration. Arbejdsmarkedets parter opfordres
til aktivt at bidrage til de nationale reformdagsordener.
De nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter skal i højere grad
inddrages i det europæiske semester for at øge det nationale ejerskab og den nationale
ansvarlighed. Strømliningen af det europæiske semester i 2015 vil være et første skridt i
denne retning.
Den foreslåede integrerede tilgang kræver politisk lederskab af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet og Det Europæiske Råd. Kommissionen vil arbejde sammen med alle aktørerne
for at sikre, at Europa vender tilbage til et bæredygtigt økonomisk opsving.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0019.png
BILAG
Strømlining og styrkelse af det europæiske semester
Det europæiske semester henviser til den årlige runde af økonomisk og finanspolitisk
koordinering, hvor medlemsstaterne modtager vejledning, inden de træffer politiske
beslutninger på nationalt plan. Vejledningen ydes som led i stabilitets- og vækstpagten og
proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Det europæiske semester bidrager
også til gennemførelsen af Europa 2020-strategien.
Det indledes hvert år med Kommissionens offentliggørelse af den årlige vækstundersøgelse,
som redegør for EU's overordnede økonomiske prioriteter. Den drøftes i de øvrige
institutioner og danner grundlag for drøftelserne op til forårsmødet i Det Europæiske Råd.
Medlemsstaterne fremlægger deres nationale programmer til foråret hvert år. Kommissionen
foreslår derefter nogle landespecifikke henstillinger for hver medlemsstat på grundlag af sin
vurdering af de nationale økonomiske forhold og programmer. Alle relevante politikområdet
diskuteres: finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle. Henstillingerne drøftes derefter
i Rådet og godkendes på Det Europæiske Råds møde i juni, inden de vedtages formelt i Rådet.
Medlemsstaterne forventes at afspejle henstillingerne i deres budgetplaner og politiske tiltag
for det kommende år og at gennemføre dem inden for 12 måneder.
Selv om det europæiske semester har styrket samordningen af den økonomiske politik på EU-
plan, kan der sættes spørgsmålstegn ved dets effektivitet på grund af den begrænsede og ind
imellem manglende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. Et strømlinet og
styrket europæisk semester bør bygge på dets eksisterende styrker og håndtere dets svagheder
ved at forenkle de forskellige stadier og resultaterne heraf og forbedre samarbejdet og
dialogen med medlemsstaterne ved at begrænse indberetningskravene, øge de multilaterale
aspekter og skabe større ejerskab på alle niveauer.
Forenkle Kommissionens arbejde og mulighed for flere tilbagemeldinger om
Kommissionens analyse.
Fremgangsmåden med at offentliggøre den årlige
vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen samtidigt i efteråret fungerer godt,
eftersom de to dokumenter supplerer hinanden og fastlægger den overordnede EU-tilgang for
det kommende år. De to store landespecifikke dokumenter, der offentliggøres senere i
forløbet, dvs. arbejdsdokumentet, der ledsager de landespecifikke henstillinger, og den
dybdegående undersøgelse, der følger op på rapporten om varslingsmekanismen,
offentliggøres i øjeblikket på to forskellige tidspunkter i løbet af foråret. Det ville skabe større
sammenhæng i hele forløbet og lette den administrative byrde, hvis der kun blev offentliggjort
én samlet og udtømmende økonomisk vurdering pr. medlemsstat, som danner grundlaget for
de henstillinger, der rettes til medlemsstaterne. Det ville også skabe større gennemsigtighed,
hvis dokumenterne blev offentliggjort tidligere, f.eks. i marts, og der ville være bedre
mulighed for at reagere på Kommissionens analyse.
Strømlining af indberetningskravene til medlemsstaterne.
Indberetningskravene til
medlemsstaterne bør være proportionelle og give klare fordele. De bør følge en tilgang om
"indgiv én gang", hvor de oplysninger, der samles gennem dokumenter og besøg på stedet,
deles og genanvendes, mens arbejdet på europæisk plan fokuserer på at analysere og opdatere
oplysningerne. De nationale reformprogrammer kan spille en vigtig rolle med hensyn til
kommunikation og ejerskab på nationalt plan, hvis deres fokus ændres, så de giver et mere
målrettet nationalt bidrag til Kommissionens analyse på et tidligere tidspunkt, og hvis de
nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter deltager i udarbejdelsen heraf.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Øge forløbets multilaterale karakter:
Medlemsstaterne har generelt stadig alt for lille et
ejerskab over det europæiske semester på nationalt plan, men også på europæisk plan. Det
hæmmer kvaliteten af drøftelserne og den efterfølgende gennemførelse af de landespecifikke
henstillinger. På de områder, hvor der findes stærkere overvågningsredskaber, f.eks. de
offentlige finanser og finanspolitiske rammer, er gennemførelsen betydeligt større. Et
strømlinet forløb bør give mere plads til at undersøge og drøfte EU's anbefalinger. En
tidligere offentliggørelse af Kommissionens landespecifikke analyse ville også være til hjælp i
den forbindelse. Det bør desuden være muligt sammen med Rådets formandskab at øge de
tværgående analyser af resultater og politikker i løbet af året. Ved at gøre det lettere at
sammenligne de politiske tiltag og resultater mellem medlemsstaterne vil der opstå et større
"gruppepres" og det vil give yderligere næring til de multilaterale tematiske drøftelser. Det er
særlig vigtigt, at der i forbindelse med forberedelserne til Rådets drøftelser af de
landespecifikke henstillinger udveksles synspunkter vedrørende Kommissionens overvågning
af reformernes resultater, især også med henblik på den efterfølgende debat på Det
Europæiske Råds møde i juni.
Gøre forløbet mere åbent og i højere grad inddrage andre aktører:
Der er ind imellem
stillet spørgsmålstegn ved det europæiske semesters demokratiske legitimitet. I de seneste år
har Kommissionen gradvist indført en dybere og mere permanent dialog med
medlemsstaterne gennem bilaterale møder, mere målrettede drøftelser i rådsudvalgene og
mere udbredte tekniske besøg. Parlamenterne inddrages også i højere grad. Gennem den
økonomiske dialog, der blev indført med sixpack-lovgivningen, inddrages Europa-
Parlamentet i langt højere grad gennem drøftelser mellem Europa-Parlamentet på den ene side
og medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd og Eurogruppen på den
anden side. Derudover afholder det politiske debatter på afgørende tidspunkter under det
europæiske semester. De nationale parlamenters opmærksomhed på det europæiske semester
er også steget med årene takket være gennemførelsen af sixpacken og Kommissionens større
inddragelse af dem gennem præsentationer og debatter. Til trods for disse positive udviklinger
er der plads til en bredere dialog, ikke blot med parlamenterne, men også med
arbejdsmarkedets parter. Kommissionen kunne f.eks. fremover tage kontakt til Europa-
Parlamentet og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, før den offentliggør den årlige
vækstundersøgelse, og derefter fortsætte debatten efter vedtagelsen heraf. Kommissionen
kunne også på grundlag af de landespecifikke undersøgelser have mere kontakt til Europa-
Parlamentet med henblik på at drøfte eventuelle horisontale aspekter og med
arbejdsmarkedets parter for at få tilbagemeldinger om aktuelle landespecifikke problemer.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453240_0021.png
21