Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 1
Offentligt
1434275_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 12. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november
2014 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på gini-koefficienten af finanslovsaftalen for
2015?
Svar
Aftalerne med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015
skønnes at reducere indkomstforskellene i 2015 med cirka 0,07 pct.-point målt
ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Opgørelsen medtager den isolerede virkning af
et stigende antal asylansøgere i 2015.
I fordelingsberegningen indgår som udgangspunkt de umiddelbare provenuvirk-
ninger (opgjort efter indkomstskat, men før tilbageløb af moms og afgifter og
uden saldovirkninger af afledt adfærd) af de dele af aftalen, der antages direkte at
påvirke husholdningernes disponible indkomster eller det offentlige forbrug. Æn-
dringer i det offentlige forbrug indregnes som en provenuækvivalent ændring i de
udvidede forbrugsmuligheder
1
.
Af den samlede reduktion af indkomstforskellene kan knap halvdelen (svarende til
0,03 pct.point målt ved Gini-koefficienten) tilskrives initiativer, som direkte påvir-
ker de disponible indkomster gennem øgede indkomstoverførsler,
jf. tabel 1 (se
punkt 1. Dagpenge, kontanthjælp, socialt udsatte i bilagstabel A).
I dette skøn indgår dog
ikke fordelingsvirkningerne af indførelsen af en kontantydelse, som det ikke
umiddelbart har været muligt at skønne over, men som isoleret set forventes at
bidrage til en lille reduktion i de målte indkomstforskelle.
Initiativer vedrørende offentlige investeringer, subsidier og overførsler til udlandet er forudsat ikke at påvirke indkomst-
fordelingen direkte og indgår således ikke i fordelingsberegningerne. De opgjorte fordelingsvirkninger af aftalerne omfatter
ikke initiativet (på regeringens finanslovsudspil) med øget fradrag for fagforeningskontingent, der isoleret set skønnes at
indebære en marginal forøgelse af indkomstforskellene i befolkningen målt ved Gini-koefficienten.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434275_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015
Virkninger i 2015
Indregnet i
fordelingsberegninger
Mio. kr.
Virkning på
indkomstforskelle
Gini-koeff.
(pct. point)
Saldovirkning
Mio. kr.
Initiativer i alt
- Med fordelingsvirkninger
- Uden fordelingsvirkninger
-5.868
-4.079
-1.789
4.051
4.051
0
-0,15
-0,15
0
Finansiering i alt
- Med fordelingsvirkninger
- Uden fordelingsvirkninger
5.868
2.521
3.347
-2.521
-2.521
0
0,08
0,08
0
Samlet aftale
Heraf:
- Indkomstoverførsler
- Offentligt forbrug (netto)
-956
-1.212
318
1.212
-0,07
-0,03
-0,04
Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning, Aftale om finansloven for 2015 samt Bud-
getoversigten, december 2015.
Den resterende del af reduktionen af indkomstforskellene kan tilskrives en netto-
forøgelse af udgifterne til offentligt forbrug på ca. 1,2 mia. kr., herunder en for-
øgelse af udgifterne på asylområdet med 2,5 mia. kr. Det offentlige forbrug påvir-
ker ikke husholdningernes disponible indkomster direkte, men en forøgelse af
værdien af den offentlige service øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugs-
muligheder
2
. Fordelingsvirkningerne heraf skønnes isoleret set at svare til en re-
duktion af indkomstforskellene på 0,04 pct.point målt ved Gini-koefficienten,
jf.
tabel 1.
De skønnede fordelingsvirkninger af den samlede ændring i det offentlige forbrug
afspejler nettovirkningen af henholdsvis nye initiativer og udmøntningen af den
afsatte forhandlingsreserve mv., som indgår i finansieringen af aftalerne,
jf. bilag-
Indregning af værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i sammenhæng med, at
omfanget af offentlig service har betydning for værdien af den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen,
at det ikke er nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes fordelingsvirkningerne af
ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af
offentligt forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne af fx ændrede indkomstoverførs-
ler.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434275_0003.png
Side 3 af 4
stabel B.
Generelt er fordelingsvirkningen af udmøntningen af reserver mv. holdt
op imod en fordelingsvirkning af en generel forøgelse af det offentlige forbrug
3
.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
De centrale reserver samt reserve til lovprogram mv. er beregningsteknisk antaget at have en fordelingsvirkning, der som
hovedregel svarer til generelt offentligt forbrug. De beregnede samlede fordelingsvirkninger tager således udgangspunkt i,
hvordan fordelingsvirkningen af udmøntningen af disse reserver mv. afviger fra (som hovedregel) at have anvendt reser-
verne til en generel ændring i det offentlige forbrug. Nedjustering af det danske EU-bidrag på 700 mio. kr. samt ompriorite-
ring af Ulandsbistand (DAC) på 2,5 mia. kr. er isoleret ikke tillagt en fordelingsvirkning.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434275_0004.png
Side 4 af 4
Bilagstabel A
Aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015,
fordelingsvirkninger af initiativer
Virkninger i 2015
Offentlig
saldovirkning
Mio. kr.
1. Dagpenge, kontanthjælp, socialt udsatte
Heraf: Kontantydelse
2. Arbejdstilsyn og social dumping
3. Det grønne og transport
4. Velfærd
5. Asyl og udviklingsbistand
-956
-610
-81
-292
-950
-1.072
Indregnet i forde-
lingsberegninger
Mio. kr.
318
-
81
40
950
152
Virkning på ind-
komstforskelle
Gini-koeff.
(pct. point)
-0,03
-
-0,00
-0,00
-0,03
-0,00
Øvrige tiltag
Heraf: Øgede udgifter vedr. asyl
-2.510
-2.500
2.510
2.500
-0,08
-0,08
Initiativer i alt
-5.868
4.051
-0,15
Bilagstabel B
Aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015,
fordelingsvirkninger af finansieringselementer
Virkninger i 2015
Saldovirkning
Mio. kr.
Centrale reserver
Nedjustering af dansk EU-bidrag
Reserve til lovprogram, regeringsinitiativer mv.
2.541
700
127
Indregnet i forde-
lingsberegninger
Mio. kr.
-2.394
-
-127
Virkning på ind-
komstforskelle
Gini-koeff.
(pct. point)
0,07
-
0,00
Øvrige:
Omprioritering af U-landsbistand (DAC)
2.500
-
-
Finansiering i alt
5.868
2.521
0,08
Anm.: Aftale om udmøntning af satspulje, udmøntning af forskningsreserve samt filmaftale fremgår ikke af oversig-
ten, da finansieringen af initiativerne vurderes have omtrent samme fordelingseffekter som selve initiativer-
ne.
Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning, Aftale om finansloven for 2015 samt Bud-
getoversigten, december 2015.