PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121 Bilag 9
Offentligt

Til Socialministeren og Folketingets Socialudvalg

Om Tvangsadoption

Undertegnede har i mere end 30 år - i Københavns Kommune - arbejdet som familie-

plejekonsulent. Det vil sige, at jeg - efter forvaltningens beslutning om fami-

lieplejeanbringelse - har fundet en passende plejefamilie, og efterfølgende gi-

vet råd og vejledning til plejefamilien, og haft kontakt med barnet.

Det er i samme tidsperiode Maj Olufsson m.fl. har udviklet "vores" viden om ab-

stinensbørn og børn med Føtalt Alkohol Syndrom.

Netop fordi jeg er ansat i Københavns Kommune, har jeg ofte haft et tæt samar-

bejde med såvel Maj Olufsson, som Skodsborg Spædbørnehjem om denne særlige kate-

gori af børn, og jeg har anbragt rigtig mange af disse børn i familiepleje.

Jeg ved derfor også, at abstinensbørn, FAS-børn og børn af psykisk syge foræl-

dre, er nogle af de aller mest belastede børn, og en af de sværeste opgaver for

en plejefamilie. Det stiller store krav til både plejefamilien, dens omgivelser

og også (efterhånden som børnene når den alder) børnehave og skole.

Jeg ved til gengæld også, at det er en opgave, der kan magtes, MEN under forud-

sætning af omfattende og kvalificeret støtte, råd og vejledning til plejefamili-

en, tæt samarbejde med daginstitution og skole, sikring af diverse former for

ekstra støtte i daginstitution og skole (støttepædagog f.eks.) og andre, i den

konkrete sag relevante tilbud.

Jeg bliver derfor meget bekymret nå der i disse vanskelige sager – igen - tales

om tvangsadoption.

Jeg er naturligvis enig i, at disse børn må anbringes uden for hjemmet, idet

forældrene ikke er i stand til at tage sig adækvat af børnene, og jeg er også

enig i, at det må sikres på bedst mulige måde, at disse børn ikke bliver hjemgi-

vet, genanbragt osv., men sikres stabilitet i deres opvækst.

Men der er (min.) 3 grunde til, at adoption ikke er svaret.

1) De typer familier, der ønsker at adoptere, er andre typer familier, end de,

der ønsker at være plejefamilie. Alt for ofte skal et adoptivbarn så at sige

"løse" et barnløshedsproblem, og indfri drømmen om at være børnefamilie. Absti-

nensbørn, FAS-børn og børn af psykisk syge forældre kan ikke bare lige opfylde

denne drøm, for, som ovenfor nævnt, kræver det en ganske anden massiv behand-

lingsindsats, for at hjælpe disse børn i deres udvikling, således at de kan lære

at håndtere de vanskeligheder, de blev født med, og som reelt ofte præger dem

resten af livet. Familier, der melder sig som plejefamilier til denne type børn,

er som udgangspunkt indstillet på, at skulle løse en vanskelig opgave, og på

trods af det, bliver mange betænkelige, når de hører om, hvor stort et arbejde

det vil blive, og hvor stor en indsats det kræver.

2) De familier, der modtager abstinensbørn, FAS-børn og børn af psykisk syge

forældre, SKAL have kvalificeret råd, vejledning, supervision og anden form for

støtte, for at kunne udføre opgaven. Den form for støtte gives ikke til adoptiv-

forældre. Selvom enhver kommune - i princippet - skal yde alle forældre råd og

vejledning, så findes kommunens specialviden om disse udsatte børn hos de perso-

ner, der har med familiepleje at gøre, ligesom støttemulighederne i høj grad ju-

ridisk er koblet til reglerne om hjælpeforanstaltninger iht. Serviceloven. Det

kan man naturligvis ændre på rent lovgivningsmæssigt, men det forekommer mig, at

det meget nemt kan blive til, at den enkelte adoptivfamilie selv må forholde sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til, om den vil søge hjælp, hvorimod det er en kommunal forpligtelse, at tage

vare på disse børn, når der er tale om familieplejeanbringelse.

3) Selvom det næsten er odiøst at nævne, er der også et økonomisk aspekt i disse

sager. Som efterhånden nævnt mange gange har disse børn på mange måder særlige

behov, og det i en sådan grad, at det er nødvendigt, at den ene voksne (typisk

"moderen") er hjemmearbejdende. Indtil i hvert fald børnehavealderen kan børnene

ikke tåle, at blive passet uden for hjemmet. I børnehaven kan de typisk kun kla-

re relativt få timer om dagen, og en forældre skal stå til rådighed og kunne

hente barnet, hvorfor deltidsarbejde ikke kan komme på tale. Først godt op i

skoleårene vil der efterhånden være mulighed for andet erhvervsarbejde, altså

hen ved 10 år, hvor barnets behov må komme forud for en families erhvervsarbej-

de. Og det er jo sådan i vore dage, at der skal to indtægter til at forsørge en

familie. Når det drejer sig om plejefamilier, er der mulighed for, at give en

slags tabt arbejdsfortjeneste i form af plejeløn, uagtet at jeg naturligvis ken-

dere diskussionen om "De får penge for mig, jeg er bare et arbejde". Det vigtige

i denne sag er her, at sikre, at den ene forælder ikke også skal have erhvervs-

arbejde. I adoptivfamilier må det påregnes, at begge forældre går på arbejde,

hvorved barnets behov ikke tilgodeses, hvilket for disse sarte børn, stort set

kan være lig med katastrofe.

Der har været nævnt en form for ”åben adoption”.

Efter mine begreber vil en åben adoption nok i et eller andet omfang "frasorte-

re" nogle af de adoptivforældre, der skal være "en lykkelig børnefamilie", idet

et samarbejde med biologiske forældre nok ikke står øverst på hit-listen.

Men jeg mener stadig, at der ikke i dette forslag tages højde for mine punkter 2

og 3 (og også delvis 1).

Netop for at sikre kontinuitet og sikkerhed i barnets liv, vedtog man for nogle

år siden, § 68a (Serviceloven)

Denne § sikre præcist at barnet – uanset forældrenes eventuelle stabiliserede

liv – kan forblive i sin plejefamilie (eller andet anbringelsessted) hele opvæk-

sten. Det er at tage udgangspunkt i ”Barnets Bedste”. Ved brug af denne § sikres

de forhold, jeg har nævnt ovenstående.

Desværre bruges §68a ikke så ofte det kunne være ønskeligt.

Når/hvis man i Folketinget er så optaget af (med god grund) at sikre de mest ud-

satte børns trivsel, kunne man dels indskærpe det ønskelige, at bruge denne §

oftere, dels – og måske ikke mindst – kunne man gøre paragraffen mere ”bruger-

venlig”. (For de helt små børn må de første tre år sikres bedre, og det er ofte

svært for børn mellem 0 og 8-10 år, at blive troet på, når de høres og udtaler,

at de vil blive boende i det, der for dem er deres barndomshjem.)

Efter mine begreber opfylder § 68a i det store hele de behov der ønskes tilgode-

set i den aktuelle (og tidligere) debat. Man sikrer, at børnene forbliver i de-

res plejefamilie, og ikke bliver svingdørsbørn. Der sikres kontinuitet. Der gi-

ves mulighed for kontakt mellem børn og biologis familie, plejeforældre får den

nødvendige støtte, råd og vejledning, og endelig sikres det økonomiske grundlag

for, at den ene voksne ikke skal have anden form for erhvervsarbejde.

Når der så varmt tales for en eller anden form for adoption, kan jeg heller ikke

lade være med at have den forestilling, at den model også vil kunne bruges som

en besparelse på kommunernes anbringelsesbudgetter - en mistanke der ikke ligger

fjern efter 25 års arbejde med anbragte børn. Jeg tror ikke, at der fra Social-

ministeriet, eller fra Folketinget ligger et besparelsesønske. Men en borgmester

eller en kommunaldirektør, kunne få andre tanker. Men lige præcis denne børne-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gruppe har i den grad brug for, at det offentlige sikrer deres sundhed og udvik-

ling. Det er ikke de børn der skal bære besparelserne.

Der kan siges meget mere om dette emne, bl.a. at jeg også ved, at alt for mange

kommuner ikke har den nødvendige viden om disse børn, og alt hvad der i øvrigt

kan siges om tilsynet med plejebørn, men så er det det, der skal arbejdes med.

Man kunne f.eks. også tænke i baner med en specialenhed på Regions- eller Stats-

niveau, der "overtog" alt tilsyn med denne børnegruppe, for at sikre den specia-

liserede viden og kvaliteten i tilsynet. Men det er nok trods alt for kontrover-

siel, så lad det være nok for nu.

Jeg håber mine overvejelser vil komme i betragtning - de er funderet på sikker

viden og erfaring. Jeg deltager gerne i yderligere drøftelser, såfremt det måtte

være ønskeligt

Med venlig hilsen

Pia Narud ([email protected])

Kyringevej 112

4296 Nyrup

Tlf. 5780 3530