Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1509049_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Ministeren bedes redegøre for i hvilke tilfælde, der burde gennemføres tvangs-
adoption, men hvor dette ikke sker i dag.”
Det vil ikke være muligt udtømmende at beskrive de tilfælde, hvor der bør gen-
nemføres en adoption uden samtykke efter de nu foreslåede regler. Der henvises
til bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.1.1, hvoraf det fremgår, at et barn vil
kunne adopteres uden samtykke, når en konkret vurdering af forældrenes og
barnets forhold viser, at hensynet til barnet og dets behov for kontinuitet og
stabilitet – og dermed barnets bedste – vejer tungere end hensynet til forælde-
ren.
Med henvisning til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 121), kan det
dog supplerende oplyses, at der har været tilfælde, hvor en sag om adoption
uden samtykke har været rejst, men hvor adoptionen ikke er gennemført, og
hvor en konkret vurdering efter de nu foreslåede regler vil kunne føre til, at en
adoption uden samtykke kan gennemføres.
Som illustrative eksempler på dette kan nævnes følgende konkrete tilfælde:
I en sag blev et barn anbragt uden for hjemmet allerede 2 timer efter fødslen.
Kommunen traf afgørelsen om, at der ikke skulle være samvær eller anden kon-
takt mellem mor og barn på grund af mors forhold. Barnets far samtykkede til
adoptionen, mens moren modsatte sig dette. Det var i sagen dokumenteret, at
moren varigt var uden forældreevne, men myndighederne fandt ikke, at det var
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
dokumenteret, at moren ikke ville kunne spille en positiv rolle i forbindelse med
samvær. Afslaget på adoption blev således givet, inden barnet var 1 år.
Afslaget på adoption uden samtykke i dette konkrete tilfælde har den konse-
kvens, at barnet efter de gældende regler først kan adopteres uden samtykke
efter en anbringelse på 3 år. En adoption vil derimod kunne gennemføres efter
de foreslåede regler, idet det herefter ikke længere vil være et krav, at forælde-
ren ikke må kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.
I en anden sag havde et 7-årigt barn været anbragt hos sin nuværende plejefami-
lie, siden det var 2 måneder gammelt. Barnets mor havde gennem en årrække
haft psykiske problemer (diagnosticeret), og der var ingen far. Moren havde gen-
nem årene haft mulighed for at ringe til drengen på faste tidspunkter, men bar-
net ønskede ikke dette. Til brug for en prognosevurdering forelå en § 50-
undersøgelse, tidligere rapporter fra distriktspsykiatrien og fra indlæggelser af
moren og udtalelser fra morens egen læge, beskrivelser fra støttecenter samt tre
speciallægeerklæringer vedrørende moren. Moren havde ikke ønsket at deltage i
oplysningen af sagen. Der blev meddelt afslag på adoption uden samtykke, selv
om moren igennem hele barnets liv havde været uden forældreevne, at barnet
ikke havde udsigt til at komme til at bo hos sin mor og ikke ønskede kontakt
med hende. Det fandtes således ikke godtgjort, at den manglende forældreevne
var varig.
Afslaget på adoption uden samtykke i dette konkrete tilfælde har således den
konsekvens, at barnet efter de gældende regler ikke kunne adopteres af sin ple-
jefamilie. En adoption vil derimod kunne gennemføres efter de foreslåede regler,
idet det ikke længere skal godtgøres, men i stedet sandsynliggøres, at forælde-
ren varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
Manu Sareen
/Malene Vestergaard