Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1509061_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Vil ministeren oversende en opgørelse over, hvor mange sager hver sagsbe-
handler på området for udsatte børn og unge i gennemsnit sidder med opgjort
pr. kommune?”
Staten fører ikke statistik med antallet af sager per sagsbehandler på området
for udsatte børn og unge. Jeg er ikke bekendt med, at KL eller andre skulle have
lavet en sådan undersøgelse.
Ankestyrelsen gennemførte i 2009 en undersøgelse af sagsbehandlingen på om-
rådet for udsatte børn og unge i 19 kommuner. Af undersøgelsen fremgår det,
at det gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler i undersøgelsen var 46 sa-
ger. I én kommune var der en spredning i sagsantal internt i kommunen på 69
sager, varierende fra 29 sager op til 98 sager pr. sagsbehandler. I en anden
kommune var spredningen kun på 7 sager, varierende fra 45 sager op til 52 sa-
ger pr. sagsbehandler.
Undersøgelsen fremhæver, at der er en række forhold, som indvirker på antallet
af sager per sagsbehandler. Således er der store forskelle på dels tyngden og
kompleksiteten af sagerne og dels på organiseringen i kommunerne. I nogle
kommuner håndteres eksempelvis de relativt simplere sager om merudgiftsydel-
se og tabt arbejdsfortjeneste i en anden enhed end den, der håndterer de mere
komplekse sager om anbringelse uden for hjemmet. Både sagernes tyngde,
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
kommunernes organisering og sagsbehandlernes erfaring kan derfor have stor
betydning for, hvor mange sager en sagsbehandler kan håndtere.
Manu Sareen
/Dan Holmgreen