Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Vil ministeren redegøre for, om man fortsat har et overordnet mål om reetable-
ring af familier i forbindelse med sager, hvor et barn anbringes eller overvejes
anbragt?”
For langt de fleste børn er det til barnets bedste, når en social indsats i barnets
almindelige hverdag kan medvirke til at løse de problemer, barnet eller familien
oplever. Således fremgår det også af serviceloven, at støtten til børn, unge og
deres familier skal være tidlig, forebyggende og helhedsorienteret, og den skal
så vidt muligt foregå i hjemmet eller i det nære miljø.
Forældrene er som altovervejende udgangspunkt de vigtigste personer i et barns
liv. Dette gælder også i sager, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet og selv-
om forældrene er årsagen til anbringelsen. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde
også være det bedste for barnet, at der sideløbende med anbringelsen arbejdes
på at støtte forældrene, så barnet kan vende tilbage til hjemmet.
Således fremgår det også af lovforslagets afsnit 3.1.3 om den foreslåede § 9,
stk. 4 i adoptionsloven, at kommunalbestyrelsen ved anbringelse af barnet uden
for hjemmet skal arbejde for en hjemgivelse af barnet ved at iværksætte den
fornødne støtte over for forældrene, også i tilfælde hvor det må anses for sand-
synligt, at dette ikke vil lykkes, og det derfor er muligt, at barnet senere må
bortadopteres.
Side 1 af 2