Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1515306_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 01.04.2015
”Ministeren bedes redegøre for kommunernes pligt til at yde særlig støtte
til handicappede forældre for at understøtte dem i forældrerollen enten
med henblik på at undgå en anbringelse eller støtte dem, hvis barnet allerede er
anbragt. Hvis det allerede i dag fremgår af vejledningen til
serviceloven at kommunerne er forpligtede til at give særlig støtte til
handicappede forældre, er det så muligt at tydeliggøre dette ved at skrive det
direkte ind i serviceloven?”
Det er vigtigt, at forældre både med og uden handicap får den støtte, de måtte
have brug for til at varetage deres forældrerolle.
Kommunerne har derfor også pligt til at give børn med behov for særlig støtte
den hjælp, som de har behov for. Pligten gælder uanset årsagen til støttebehovet
og herunder også forældrenes fysiske eller psykiske handicap.
Når en kommune finder, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte,
skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i service-
lovens § 50, der skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og
netværket. Den børnefaglige undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning,
og undersøgelsen skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd,
familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt
andre relevante forhold. Den børnefaglige undersøgelse må ikke være mere om-
fattende, end formålet med undersøgelsen tilsiger.
Side 1 af 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kommunen skal herefter foretage en samlet vurdering af de forhold, som den
børnefaglige undersøgelse peger på. Kommunen skal herunder vurdere, om der
er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i givet fald, hvilke af de mulige
hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52, der vurderes at være den eller
de bedste i forhold til den konkrete sag. Støtten skal være tidlig og helhedsori-
enteret, så problemerne så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet
eller i barnet eller den unges nære miljø. Hjælpeforanstaltningerne kan efter en
konkret vurdering for eksempel være praktisk eller pædagogisk støtte i hjem-
met, døgnophold både for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den
unge, en aflastningsordning eller anbringelse uden for hjemmet.
Jeg kan også oplyse, at kommunen skal tilbyde forældrene en støtteperson, hvis
et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Kommunen skal desuden om
nødvendigt træffe afgørelse om støtte til forældrene, for eksempel i forbindelse
med samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.
Det er min opfattelse, at servicelovens bestemmelser i tilstrækkelig grad giver
mulighed for at iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger med udgangs-
punkt i barnets eller den unges bedste.
Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for nye lovgivningsmæssige tiltag på
området. Jeg har dog på baggrund af en rapport fra Institut for Menneskeret-
tigheder fra sidste år taget initiativ til, at ministeriets vejledning om særlig støtte
til børn og unge og deres familier (vejledning 3 til serviceloven) tydeliggøres i
forhold til forældre med funktionsnedsættelse. Vejledningen er netop sendt i
høring til interessenterne på området, og jeg forventer, at den færdige vejled-
ning kan offentliggøres til sommer.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 38 til L
121.
Manu Sareen
/Dan Holmgreen