Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 126 Bilag 1
Offentligt
1492833_0001.png
NOTAT
Erhverv
J.nr. 001-12373
Ref. Riksb/lokie/UR
Den 5. januar 2015
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse og
planloven (ny anmeldeordning for mindre miljøbelastende
virksomheder)
Lovforslaget følger op på aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 og
Aftalen om en vækstpakke fra juni 2014. Udkast til lovforslaget blev sendt i høring
d. 14. november med høringsfrist d. 12. december 2014. Lovforslaget blev sendt til
en bred kreds af myndigheder, interessenter og organisationer. Miljøstyrelsen har
modtaget i alt 24 høringssvar, hvoraf 13 myndigheder og organisationer oplyser, at
de ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at de hilser lovforslaget
velkomment. De modtagne høringssvar sendes til Folketingets Miljøudvalg
sammen med dette notat.
Der er foretaget ændringer i lovforslaget efter høringen på baggrund af
høringssvarene jf. nedenstående og enkelte korrektioner som følge af lovteknisk
gennemgang i Justitsministeriet.
Følgende høringsparter har haft bemærkninger til lovforslaget: Dansk Industri
(DI), Landbrug & Fødevarer (L&F), Brancheforeningen for Biogas, Dansk
Agroindustri, Dansk Akvakultur, Danmarks Naturfredningsforening (DN),
Kommunernes Landsforening (KL), Bryggeriforeningen og Bæredygtigt
Landbrug.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Generelle bemærkninger
2. Anmeldeordningen
3. Forhåndsdialogen inden anmeldelse
4. Samtidighed i sagsbehandlingen
5. Sagsbehandlingstider
6. Tilsyn
7. Efteruddannelse
8. Branchebekendtgørelser
9. Vilkårsdatabasen
10. Den digitale ordning
11. Økonomi
12. Øvrige bemærkninger
13. Kommentarer fra offentlige myndigheder
I det følgende gennemgås høringssvarene samt Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens
bemærkninger til disse.
Ad 1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Hovedparten af høringsparterne støtter generelt op om lovforslagets intentioner
om forenkling af proceduren for miljøgodkendelser – herunder en fælles digital
indgang, reducering af sagsbehandlingstiden og en ny anmeldeordning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0002.png
Dog er
L&F
af den opfattelse, at lovforslaget ikke lever op til den politiske aftale
om Vækstplan for Fødevarer, idet ikke alle mindre miljøbelastende fødevare- og
agroindustrielle virksomheder undtages fra godkendelsespligten.
L&F
foreslår på
den baggrund, at lovforslaget revideres. På trods heraf finder
L&F,
at lovforslaget
er et skridt i den rigtige retning, som kan få positiv betydning for
fødevarevirksomhederne.
L&F, Bryggeriforeningen, Dansk Agroindustri
og
Dansk Akvakultur
ser
bilag 2 som en overimplementering af direktivet om industrielle emissioner og
finder, at de derfor ikke længere bør være godkendelsespligtige.
KL
mener, at modellen bør indeholde følgende elementer: forhåndsdialog, digital
anmeldelse, sagsbehandling og opstartstilsyn.
DI
er meget positive over for lovforslaget og ser frem til det videre samarbejde
omkring gennemførelse af forslagene.
DI
ser det positivt, at der med forslaget
følges op på Aftale om Vækstplan for Fødevarer og Aftale om en Vækstpakke, at
sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser reduceres, og de administrative
byrder for virksomheder og myndigheder lettes. De understreger, at det
beskyttelsesniveau, vi har opnået, skal fastholdes, og lempelserne alene skal give
administrative lettelser og sikre enkelhed og gennemsigtighed
Brancheforeningen for Biogas
er positivt indstillet over for initiativer, som
fremmer myndighedsbehandling, så virksomhederne undgår flaskehalse ifm.
udviklingsaktiviteter. En anmeldeordning kunne være en sådan mulighed.
KL
er enige i målet med lovforslaget og ser også et potentiale i at forbedre
ansøgningsprocessen for virksomhederne gennem forenklinger i lovgivningen og
digitale løsninger.
Dansk Agroindustri
og
Dansk Akvakultur
støtter helt overordnet
lovforslagets intentioner om forenkling og kortere sagsbehandlingstider.
Bryggeriforeningen
ser ingen indholdsmæssige lettelser eller forenklinger for
virksomhederne. De meget vide bemyndigelsesbestemmelser vil give
virksomhederne administrative byrder, hvor de i stedet har behov for faste, klare
og langsigtede rammer, som de kan planlægge og investere efter.
L&F
er bekymret over de meget brede bemyndigelser til ministeren, som
vanskeliggør en vurdering af effekterne.
KL
finder det hensigtsmæssigt at give ministeren bemyndigelse til udstedelse af
nye regler inden for de beskrevne rammer og forudsat, at
miljøbeskyttelsesniveauet ikke forringes.
L&F
efterspørger desuden en parallelopstilling med EU-krav og danske krav, så
relationerne til EU-direktiverne er klar.
Miljøstyrelsens kommentarer:
Det fremgår af Aftalen om Vækstplan for Fødevarer, at ”aftaleparterne ønsker en
omfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen for fødevare- og andre
industrivirksomheder, hvorved fire ud af fem godkendelser vil kunne undværes.
… Med henblik herpå iværksættes en forundersøgelse med sigte på at skabe en
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennem samtænkning af VVM og
miljøgodkendelser, så en lang række virksomheder fremadrettet alene vil få én
integreret tilladelse”.
Miljøstyrelsens forundersøgelse af anmeldeordningens juridiske, miljøfaglige
samt tekniske aspekter blev afsluttet i september 2014. Forundersøgelsen peger
på en anmeldeordning, hvor hovedelementerne er en ny digital understøttelse,
samtænkning med VVM-screeningen, branchebekendtgørelser, en
forhåndsdialog samt et styrket tilsyn. Disse elementer er afspejlet i lovforslaget.
Desuden peger forundersøgelsen på, at også spildevandstilladelser bør integreres
i anmeldeordningen, selvom dette hverken indgår i Vækstplan for Fødevarer
eller Vækstpakken.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at lovforslaget implementerer initiativ nr. 17
vedr. anmeldeordning for mindre miljøbelastende virksomheder i Aftale om en
vækstpakke fra juni 2014. Jf. ovenstående indebærer Aftale om Vækstplan for
fødevarer fra april 2014 en forundersøgelse.
Miljøstyrelsen er ikke enig i, at der er tale om en overimplementering af
direktivet om industrielle emissioner. Danmark har traditionelt haft regler om
miljøgodkendelser for flere virksomhedstyper, end der er omfattet af EU-
regulering. De virksomheder og aktiviteter, der i dag er omfattet af en dansk
miljøgodkendelsesordning, men ikke direktivet om industrielle emissioner,
fremgår af bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Virksomhedsudvalg II (med deltagelse af bl.a. L&F, DI, Dansk Erhverv, DN og
KL) vurderede i sin rapport fra november 2011, at miljøgodkendelser er velegnet
til at regulere virksomhedstyper, hvor der er væsentlige miljøpåvirkninger eller
væsentlige gener for mere end én parameter, eller hvis én parameter udgør en
meget væsentlig belastning, som fx støj fra forlystelsesparker. Listerne over de
miljøgodkendelsespligtige virksomheder blev opdateret i 2012 efter disse kriterier
og anbefalinger fra Virksomhedsudvalg II. Med dette lovforslag vil bilag 2
virksomhederne blive omfattet af den nye anmeldeordning og nogle tillige
reguleret af en branchebekendtgørelse.
De knapt 600 store og komplekse virksomheder, der er reguleret af EU-direktivet
om industrielle emissioner, vil ikke blive omfattet af anmeldeordningen, men vil
få kortere sagsbehandlingstid som følge af digitalisering og servicemål.
Servicemålene drøftes af regeringen og KL som opfølgning på Aftale om
kommunernes økonomi for 2015.
Det overordnede formål med den fremlagte anmeldeordning er at skabe en
enklere og hurtigere sagsbehandling i forbindelse med etablering, udvidelse og
ændring af virksomhedernes produktion. Mange virksomheder vil gå en lettere
fremtid i møde som følge af anmeldeordningen for mindre miljøbelastende
virksomheder. Virksomhederne vil opleve en markant ændring, da de ikke
længere skal indsende nær så mange forskellige oplysninger, som i dag. Derimod
skal de fremover via et digitalt system anmelde, om de kan leve op til en række
vilkår eller krav, som gælder for lige netop deres virksomhed. De relevante
myndigheder vurderer efterfølgende virksomhedens anmeldelse. Det sparer tid
for både virksomheder og myndighederne. Der er således skabt hjemmel til at
etablere en enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennem samtænkning
med VVM-screening og spildevandstilladelser.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0004.png
For de virksomheder, der fortsat skal have en miljøgodkendelse, bliver
anmeldelsen omsat til vilkår i en miljøgodkendelse, som det kendes i dag.
Virksomheder, der omfattes af branchebekendtgørelser, vil ikke længere få en
miljøgodkendelse, men kan gå i gang, hvis de ikke hører fra kommunen inden for
en bestemt tidsfrist.
Den foreslåede løsningsmodel vil i første omgang reducere antallet af
godkendelsespligtige virksomheder med ca. 900 virksomheder – svarende til ca.
én ud af fem – mens alle de ca. 5.000 mindre miljøbelastende virksomheder vil
blive omfattet af anmeldeordningen. Miljøministeriet vurderer, at
anmeldeordningen bidrager til en reduktion af sagsbehandlingstiden.
Miljøministeriet vil i samarbejde med de relevante brancher arbejde for at lave
flere branchebekendtgørelser og dermed reducere antallet af
godkendelsespligtige virksomheder yderligere.
For så vidt angår L&F’s ønske om en parallelopstilling skal Miljøstyrelsen
bemærke, at anmeldeordningen for mindre miljøbelastende virksomheder er et
nationalt initiativ, der udspringer af 1) forundersøgelsen jf. Aftale om Vækstplan
for Fødevarer fra april 2014, og 2) initiativ nr. 17 vedr. anmeldeordning for
mindre miljøbelastende virksomheder, der indgår i Aftale om en Vækstpakke fra
juni 2014. Anmeldeordning for mindre miljøbelastende virksomheder vil alene
omfatte de ca. 5.000 virksomheder, der er optaget på bilag 2 til
godkendelsesbekendtgørelsen – dvs. de virksomheder, som ikke er omfattet af
direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet). For de ca. 5.000 mindre
miljøbelastende virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 gælder
kun nationale krav. Det er derfor ikke muligt at lave en parallelopstilling til EU-
reglerne.
Anmeldeordningen vil blive påvirket af det nye VVM-direktiv, således at frister
for sagsbehandling af VVM-screening vil blive fastsat i overensstemmelse med
VVM-direktivets krav. VVM-direktivet medfører, at den relevante myndighed
med virkning senest fra 16. maj 2017 skal træffe afgørelse om VVM-screening
senest 90 dage efter, at en virksomhed har fremlagt alle de oplysninger, som
myndigheden skal bruge til at træffe sin afgørelse. Miljøstyrelsen bemærker, at
alene visse virksomheder, anlæg og indretninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33,
stk. 1, og anlæg omfattet af en branchebekendtgørelse udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, som også er omfattet af VVM-bekendtgørelsens
bilag 2 bliver omfattet af modellen så vidt angår VVM-screeningen.
Miljøstyrelsen vil tydeliggøre lovbemærkningerne, så det mere klart fremgår,
hvordan de forskellige bemyndigelser tænkes udmøntet.
DI
finder det rigtigt, at effekterne bliver evalueret efter en periode.
L&F
finder, at der for at sikre de positive effekter ved lovforslaget bør fastsættes
konkrete mål for, hvilke lettelser virksomhederne skal have. Det skal være muligt
at følge op på målene i forbindelse med udmøntningen og skal indgå i
evalueringen.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Det overordnede mål med lovforslaget er at skabe en enklere og hurtigere
sagsbehandling for både virksomheder og myndigheder. Virksomhederne vil
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0005.png
opleve en markant ændring ved, at de ikke længere skal indsende mange
forskellige oplysninger ad 3 gange. De skal fremover anmelde, om de kan leve op
til en række krav, som er relevante for lige netop den pågældende
virksomhedtype. De relevante myndigheder vurderer efterfølgende
virksomhedens anmeldelse. Denne proces sparer tid for både virksomheder og
myndigheder.
Med henblik på den kommende evaluering undersøges det, hvilke informationer
IT-systemet kan opsamle; fx om hvornår en ansøger påbegynder og afslutter en
anmeldelse/ansøgning, og hvor lang tid ansøgeren er om at udfylde
anmeldelsen. Disse elektronisk opsamlede oplysninger vil kunne sammenlignes
med tidligere undersøgelser af fx. den tid, virksomheder har brugt på at
udarbejde en ansøgning, og kan således belyse ændringerne som følge af
digitaliseringen.
I lovforslagets bemærkninger vil det fremgå, at effekterne vil blive vurderet ca. 2
år efter, at ordningen er fuldt indfaset – dvs. når det vurderes, at gevinsten af de
nye tiltag fuldt ud kan høstes. Det skønnes, at den nye ordning er fuldt
implementeret primo 2016, men at gevinsten af effekterne først fuldt ud kan
realiseres i 2017. Evalueringen forventes således at blive gennemført i 2018.
Bemærkninger til konkrete emner
Ad 2. Anmeldeordningen
DI
ser positivt på forslaget om en anmeldeordning og understreger i den
forbindelse, at det er vigtigt, at det nuværende miljøbeskyttelsesniveau fastholdes.
DI ønsker, at lettelserne alene bør vedrører de administrative byrder og sikrer
enkelthed og gennemsigtighed.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
For flere af høringsparterne står det ikke klart, at anmeldeordningen både
gælder de virksomheder, der omfattes af branchebekendtgørelser, og de
virksomheder, der får en miljøgodkendelse og evt. en VVM-screeningsafgørelse
og evt. en spildevandstilladelse. Miljøstyrelsen vil i lovbemærkningerne gøre det
endnu tydeligere, hvad der forstås ved en anmeldeordning.
KL
påpeger, at kommunernes sagsbehandling fortsat vil bestå i vurdering og
kvalitetssikring af virksomhedernes afgivne oplysninger. KL ser ikke, at der er
opgaver, som kommunerne fremover ikke skal løse.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Miljøstyrelsen er enig i, at godkendelsesmyndighedernes sagsbehandling i
udgangspunktet er den samme som i dag. Det forventes dog, at der med den
digitale anmeldelse indleveres mere fyldestgørende anmeldelser, og at det derfor
i mindre omfang vil være nødvendigt for kommunerne at bede om supplerende
oplysninger.
DN
er bekymret ved, at foreningens klageret begrænses i forbindelse med
branchebekendtgørelser.
DN
ser branchebekendtgørelser som et vigtigt tiltag til
forbedring af kvaliteten i miljøgodkendelser. De finder derfor, at
branchebekendtgørelsesvirksomhederne også bør få en miljøgodkendelse, som det
kendes for dambrug, hvilket medfører en uændret klageadgang. En vurdering i
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0006.png
forhold til det lokale miljø vil kræve, at EU-direktiverne for habitater, rammer for
spildevand samt luftkvalitet er fuldt implementeret i kommunerne.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
De allerede udarbejdede standardvilkår, som godkendelsesmyndighederne skal
benytte, når de udarbejder miljøgodkendelser, er med til at sikre ensartethed og
kvalitet i miljøgodkendelserne. Med de kommende branchebekendtgørelser
tænkes virksomhederne løftet ud af godkendelsessystemet, og
branchebekendtgørelsernes krav vil have direkte virkning for virksomhederne.
Det er ikke formålet med branchebekendtgørelser at begrænse klageretten. For
virksomheder, der anmelder sig i henhold til en branchebekendtgørelse og fuldt
ud lever op til bekendtgørelsens krav, træffer myndigheden ikke en afgørelse, og
der er derfor ikke en afgørelse, som der kan klages over. I dette tilfælde er
klageretten over de enkelte sager afløst af en adgang for DN til at afgive
bemærkninger under høringen af udkast til bekendtgørelse. Det vil for nogle
virksomheder være nødvendigt at søge om dispensation for enkelte af
bekendtgørelsens krav. Der vil også forekomme tilfælde, hvor myndigheden må
skærpe et eller flere krav, fx af hensyn til et nærliggende Natura 2000 område. I
disse sager meddeles dispensationen/skærpelsen i en afgørelse, som vil kunne
påklages på samme måde, som en miljøgodkendelse kan påklages.
For virksomheder, der efter at have anmeldt sig får en miljøgodkendelse og evt.
en VVM-screeningsafgørelse og evt. en spildevandstilladelse, ændres der ikke på
nogens klageret.
Ad. 3. Forhåndsdialogen inden anmeldelse
KL
efterlyser, at forhåndsdialogen får mere opmærksomhed i modellen for
anmeldeordningen, og at den er en forudsætning for at opnå de ønskede
målsætninger. Især mener de, at forhåndsdialogen er en forudsætning for at få den
bedst mulige ansøgning. De peger på, at de virksomheder, som er i forudgående
dialog med myndighederne, også er dem, som er mest tilfredse med det samlede
sagsbehandlingsforløb.
DN
støtter forhåndsdialogen med det formål at afstemme
forventningerne.
KL
mener, at der mangler redskaber i modellen, der sikrer, at virksomhederne
leverer solide miljøfaglige data. De efterlyser forslag til, hvordan virksomhederne -
især de små og mellemstore virksomheder – hjælpes igennem
ansøgningsprocessen.
Miljøstyrelsens kommentarer
Miljøstyrelsen er enig i, at forhåndsdialogen er et vigtigt element i den nye
anmeldeordning. Formålet med dialogen er at sikre, at virksomhederne sender
en så fyldestgørende ansøgning som muligt, herunder at sikre at oplysningerne
målrettes de væsentlige forhold, som kan få betydning for de lokale forhold.
Forhåndsdialogen er også et vigtigt tidspunkt, hvor virksomhedens fremtidige
udviklingsmuligheder og eventuelle begrænsninger drøftes, så virksomheden
kender rammerne for fremtiden.
Miljøstyrelsen har ved udformning af den nye anmeldeordning overvejet,
hvorvidt forhåndsdialogen skal være obligatorisk, men har vurderet, at en
obligatorisk ordning ikke vil være hensigtsmæssig, idet behovet for
forhåndsdialog vil variere. Det vil typisk være de små virksomheder, der
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0007.png
etablerer sig første gang, der vil have mest glæde af en forhåndsdialog. Øvrige
virksomheder, der allerede er etableret, kender formentlig de relevante
miljøregler og har haft den første dialog med tilsynsmyndighederne.
Ved udvikling af den digitale løsning vil det blive sikret, at virksomhederne bliver
guidet igennem ansøgningsprocessen. Det er hensigten, at små vejledende tekster
vil poppe op, når der scrolles ned over oplysningskravene. Desuden vil
Miljøstyrelsen i tæt samarbejde med relevante aktører udarbejde
vejledningsmateriale om, hvordan det digitale system fungerer. Der vil ydermere
blive udarbejdet vejledningsmateriale, der kan anvendes til inspiration i
forhåndsdialogen, således at både virksomheder og myndighederne har fokus på
det væsentlige - nemlig at virksomheden kender de fremtidige rammer og
samtidigt også varetager hensynet til natur og miljø.
Ad. 4. Samtidighed i sagsbehandlingen
DI
støtter, at der indføres samtidighed i sagsbehandlingen.
L&F
roser one-stop-shop-tankegangen, der ved korrekt udmøntning har
potentiale til at gøre sagsbehandlingen mere overskuelig for virksomhederne. Der
bør indføres et krav om forpligtende samarbejde mellem myndighederne, der skal
sikre, at kommunen og Miljøstyrelsen ikke begge regulerer BAT-vilkår.
L&F
opfordrer endvidere til, at der indføres en mulighed for at fravige kravet om
samtidig sagsbehandling.
KL
finder samtidighed som en principielt god ide, som allerede er implementeret i
flere kommuner.
KL
peger samtidig på, at modellen bør kunne imødekomme
ansøgers eventuelle behov for tidsmæssig opdeling af de forskellige
ansøgninger, f.eks. ved nyetableringer, hvor de mener, det kan give god mening at
udarbejde VVM-screeningen først og miljøgodkendelsen efterfølgende, idet
virksomheden sjældent er afklaret på detaljerne i starten.
DN
påpeger, at samtidighed i sagsbehandlingen allerede er kendt på et enkelt
område, men der er ingen sanktionsmuligheder.
DN
fremhæver, at der ikke er
brug for samtidighed i sagsbehandlingen, men derimod et successivt integreret
vurderingsforløb foretaget af én og samme myndighed uden indblanding fra
forsyningsvirksomhedsinteresser eller andre kommercielle interesser.
Miljøstyrelsens kommentarer
Med lovforslaget tænkes der indført pligt til samtidighed i sagsbehandling og
afgørelser om miljøgodkendelser og spildevandstilladelser. Det følger allerede af
miljøbeskyttelseslovens § 84 b, at myndigheder, der træffer afgørelse om samme
virksomhed efter bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal
koordinere deres afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens
formål opfyldes. Både miljøgodkendelser og spildevandstilladelser skal baseres
på BAT, og det må derfor sikres, at BAT-vilkår i de to afgørelser hænger godt
sammen.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at lovforslaget ikke har til hensigt at indføre en
mulighed for at fravige samtidighed i sagsbehandlingen. Det er netop målet, at
flere ansøgningsprocesser tænkes sammen til én. Især vil ansøgningsprocessen
om VVM og miljøgodkendelser blive tænkt sammen, idet der vil være
sammenfald mellem flere af oplysningskravene. Udgangspunktet om
samtidighed i afgørelsen på miljøgodkendelse og VVM-screening kan dog
fraviges i følgende to situationer: 1) Hvis virksomheden søger om tilladelse til at
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0008.png
påbegynde bygge- og anlægsarbejder, før der er givet en miljøgodkendelse, og 2)
hvis det er nødvendigt af hensyn til overholdelse af sagsbehandlingsfristen på 90
dage, der fremgår af direktivet om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet.
Miljøstyrelsen vil dog overveje, om den IT-mæssige arkitektur skal åbne
mulighed for, at virksomhederne kan sende de forskellige ansøgninger afsted
enkeltvis. I så fald vil virksomhederne dog ikke kunne forvente samtidighed i
afgørelserne.
Ad. 5. Sagsbehandlingstider
DI
finder det positivt, at der som konsekvens af ændringer i VVM-direktivet
fastsættes en maksimal sagsbehandlingstid.
L&F
roser intentionen om at reducere sagsbehandlingstiderne og ser gerne
bindende maksimale sagsbehandlingstider. For at sikre kortere
sagsbehandlingstider må oplysningskravene reduceres og være så præcise, at
myndigheden eller virksomheden ikke kan forsinke processen pga. usikkerhed om
oplysningskrav eller ønsker om yderligere oplysninger. Der bør endvidere indføres
en grænse for, hvor mange gange en myndighed må vende tilbage og bede om
yderligere oplysninger.
L&F
finder, at sagsbehandlingen skal starte, når
virksomheden har indsendt ansøgningen.
KL
finder, at revurderinger af miljøgodkendelser bør holdes uden for servicemål
om sagsbehandlingstid, da det kan være en træg proces at indhente de nødvendige
oplysninger fra virksomhederne.
KL
finder endvidere, at sager om
risikovirksomheder bør holdes uden for servicemål om sagsbehandlingstid pga.
koordinering med bl.a. Politiet og Arbejdstilsynet, og det samme bør gælde for
sager, der indeholder udarbejdelse af en VVM-redegørelse eller en
Habitatkonsekvensvurdering.
Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens kommentarer
Som det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2015, er regeringen og
KL enige om at fastsætte konkrete servicemål for bl.a. sagsbehandlingstiden for
miljøgodkendelser, og at sagsbehandlingstid for kommunernes erhvervsrettede
myndighedsopgaver skal reduceres med en tredjedel i 2016. Regeringen og KL er
fortsat ved at drøfte de konkrete servicemål, herunder hvad de skal være, og
hvordan de skal måles. Der vil være tale om servicemål, som ikke er juridisk
bindende.
Det er ikke tanken, at der fastsættes sagsbehandlingsmål for revurderingssager,
fordi sager om revurderinger af miljøgodkendelser ikke er begrænsende for
virksomhedernes produktion.
Miljøstyrelsen er enig med KL i, at der gælder særlige forhold for VVM-pligtige
virksomheder samt dambrug, havbrug og risikovirksomheder, der har
komplekse snitflader til anden lovgivning og derfor må forvente en længere
sagsbehandlingstid end øvrige virksomheder.
Kravet om en maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage for så vidt angår VVM-
screening, er et krav efter det nye VVM-direktiv. De 90 dage regnes fra det
tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst for den kompetente myndighed.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0009.png
Miljøstyrelsen vil gennemgå oplysningskravene i godkendelses- og
standardvilkårsbekendtgørelsen for at præcisere dem med henblik på, at
virksomhederne indleverer så fyldestgørende oplysninger som muligt i
forbindelse med anmeldelsen. L&F, DI, KL m.fl. vil blive inviteret til at deltage i
dette arbejde.
Der tænkes ikke fastsat regler for dialogen mellem myndighed og virksomhed,
herunder hvor mange gange der kan blive bedt om oplysninger. Jf. den
forvaltningsretlige officialmaksime er myndigheden forpligtet til at indhente
oplysninger og materiale, der sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Ad. 6. Tilsyn
KL
mener, at opstartstilsyn bør være obligatorisk for alle virksomheder, uanset
om der er tale om nyetableringer eller ændringer, da kommunerne har erfaring
for, at det endelige byggeri eller produktionsændringer ofte varierer i forhold til
det ansøgte.
KL
mener desuden, at et obligatorisk opstartstilsyn for alle
etableringer og udvidelser vil understøtte intensionen om at tilskynde
virksomheder til at have fokus på at forebygge miljøpåvirkninger. Det er dog deres
erfaring, at det kan være vanskeligt at få virksomhederne til at melde tilbage til
myndighederne, når de har igangsat driften.
DI
mener, at opstartstilsyn kun bør
omfatte nyetableringer.
Bryggeriforeningen
mener, at det er en byrde for virksomhederne, at der
indføres et opstartstilsyn. De mener endvidere, at myndighederne i højere grad bør
indgå dialog med virksomhederne, uden at det har karakter af tilsyn. De mener
endvidere, at styrket tilsyn signalerer mistillid til virksomhederne.
KL
efterlyser endvidere begrundelser for, hvorfor opstartstilsynet ikke omfatter
spildevandstilladelsen. Endelig stiller KL spørgsmålstegn ved, om virksomhederne
altid melder tilbage til myndighederne, når de har taget deres
tilladelse/godkendelse i brug.
DN
mener, at det udvidede tilsyn er et uforståeligt begreb. De mener, at det er
uklart, hvad opstartstilsynet skal indeholde.
DN
mener ikke, at det giver mening at
gå på tilsyn på en virksomhed, der har etableret sig uden at have været igennem en
egentlig godkendelsesprocedure.
DN
ønsker ingen ændringer i det nuværende
tilsyn.
Miljøstyrelsens kommentarer
Formålet med et opstartstilsyn er at sikre, at virksomhederne har etableret sig i
overensstemmelse med reglerne i en branchebekendtgørelse eller de vilkår, som
myndighederne har fastlagt. Opstartstilsynet skal gennemføres senest 3 måneder
efter, at virksomheden har meddelt myndighederne, at den har taget sin
miljøgodkendelse eller tilladelse efter reglerne i branchebekendtgørelsen i brug.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den ny anmeldeordning forudsætter en tillid
til, at virksomheder overholder de nye regler, og meddeler
tilsynsmyndighederne, når deres miljøgodkendelse/miljøtilladelse er taget i
brug.
Opstartstilsyn vil kun være obligatorisk for nyetableringer. Tilsynet skal ikke ses
som en mistillid til virksomhederne, men det er Miljøstyrelsens vurdering, at der
er størst risiko for at belaste miljøet i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke har
etableret sig i overensstemmelse med reglerne og herved ”utilsigtet” udleder
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0010.png
forurenende stoffer. Denne situation kan forebygges, hvis myndighederne hurtigt
kommer på besøg efter, at virksomheden har igangsat driften. Etablerede
virksomheder er allerede kendt af tilsynsmyndighederne, og myndighederne vil
have bedre forudsætninger for at fastlægge en fornuftig tilsynsfrekvens end for
virksomheder, der etablerer sig for første gang.
Miljøstyrelsen er enig med Bryggeriforeningen i, at der er tale om en pligt for
både myndigheder og virksomheder til at gennemføre et opstartstilsyn på
virksomheder, der etablerer sig for første gang. Centralt i lovforslaget om den
nye anmeldeordning har været, at der samtidigt med, at der indføres en række
lettelser og forenklinger, også skal sikres en fornuftig varetagelse af
miljøbeskyttelsen. Dette skal opstartstilsynet bl.a. sikre.
Det er hensigten, at myndighederne ved et opstartstilsyn skal føre tilsyn med alle
virksomhedens miljøforhold, herunder spildevand. Endvidere skal der på tilsynet
identificeres de områder, hvor det vil være relevant for virksomhederne at
udarbejde rutiner for at forebygge uheld eller skader, som kan forurene miljøet.
Dette vil blive rettet og tydeliggjort i lovforslaget.
Ad. 7. Efteruddannelse
KL
er bekymret for, at der ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer til
implementering og modning af systemet, herunder tilrettelæggelse af ændrede
arbejdsgange, integration af IT-systemer samt understøttende aktiviteter som fx
uddannelse og vejledningstiltag.
KL og L&F
er bekymret for, hvorvidt der er afsat
tilstrækkelige ressourcer til efteruddannelse.
L&F og DI
finder det positiv, at der udarbejdes vejledningsmateriale og etableres
kursustilbud.
DI
ønsker at deltage i dette udviklingsarbejde, og
L&F
mener, at der
bør indføres en masteruddannelse indenfor miljøsagsbehandling samt et krav om
praktik hos virksomhederne.
Bryggeriforeningen
mener, at det er positivt med øget efteruddannelse af
tilsynsmedarbejdere, hvis det også omfatter øget viden om produktionsvilkår.
L&F
støtter også forslaget om efteruddannelse af miljøsagsbehandlerne.
Miljøstyrelsens kommentarer
Miljøstyrelsen finder det meget positivt, at brancheorganisationerne støtter
forslaget om at indføre et frivilligt kursustilbud til både myndigheder og
virksomheder og gerne deltager i udarbejdelsen af dette. Det er på nuværende
tidspunkt ikke afklaret, hvad kursusindholdet præcist skal omfatte, men dette vil
ske i samarbejde med KL, brancheorganisationer og øvrige parter, der ønsker at
deltage i udviklingen af dette initiativ.
I og med at kursustilbuddet er frivilligt, er det op til hver enkelt kommune at
afsætte de ressourcer, som er nødvendige for netop deres medarbejdere til denne
aktivitet. I mange kommuner sidder meget erfarne medarbejdere, hvor det ikkeer
hensigtsmæssigt med et krav om, at de skal deltage i et obligatorisk kursus.
Det er ikke hensigten, at der skal indføres en egentlig masteruddannelse.
L&F stiller forslag om, at der indføres en praktikordning. Miljøstyrelsen ser
meget gerne dette som et supplement, som virksomhederne kan tage initiativ til
at tilbyde til landets tilsynsmedarbejdere. Det vil dog ikke indgå som et fast
element i et kursusforløb.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad. 8. Branchebekendtgørelser
DI
forventer, at der fastsættes en tidsfrist, inden for hvilken myndigheden kan
reagere over for virksomheden.
Under den forudsætning, at en virksomhed kan overholde de vilkår, der allerede er
fastsat i en branchebekendtgørelse og ikke skal have supplerende godkendelser,
accepterer
DI,
at virksomheden ikke får en egentlig miljøgodkendelse, og at der
ikke er tillagt retsbeskyttelse, offentlighed eller klagemulighed.
DI
spørger til, hvordan anmeldeordningen skal anvendes i forbindelse med
revision af miljøgodkendelser, og mener, det bør præciseres, at anmeldeordninger
erstatter en miljøgodkendelse, når den skal revideres, forudsat at virksomheden
kan overholde branchebekendtgørelsens krav, og der ikke skal laves supplerende
godkendelser.
DI
finder endvidere, at der bør tages stilling til, om en anmeldelse
skal have en tidsbegrænsning.
DI
tilbyder at medvirke til at afdække behovet for yderligere
branchebekendtgørelser.
DI
opfordrer til at genoverveje, om det er
omkostningseffektivt at udarbejde en branchebekendtgørelse på foderstofområdet,
hvor der er meget få virksomheder.
DI
finder, at biogasanlæg i forbindelse med
renseanlæg bør holdes uden for en branchebekendtgørelse, da de er fuldt ud
integrerede.
For foderstofvirksomheder er der i dag standardvilkår, der fungerer
tilfredsstillende, og der kan ikke opnås en omfattende administrativ lettelse efter
L&F’s
opfattelse, da der nu er meget få virksomheder tilbage på bilag 2.
Foderstofvirksomhederne er ikke omfattet af VVM-reglerne, og de miljømæssige
aspekter er primært lokale gener, der kan håndteres lokalt med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 42. De foreslår derfor, at virksomhederne i stedet fjernes
fra listen over godkendelsespligtige virksomheder.
L&F
finder, at der kun bør indføres branchebekendtgørelser, hvor brancherne
ønsker det. Endvidere finder de, at de retssikkerhedsmæssige konsekvenser skal
vurderes, fx hvis et område skifter planmæssig status.
Brancheforeningen for Biogas
finder, at den foreslåede
biogasbranchebekendtgørelse vil få en meget begrænset effekt, når den kun
omfatter bilag 2-virksomheder. Det er foreningens opfattelse, at langt størstedelen
af den fremtidige udbygning vil ske med anlæg, der er større og dermed omfattet af
IE-direktivet. Foreningen anfører, at de standardvilkår, som blev udarbejdet i
2006 i god dialog mellem Miljøstyrelsen, myndigheder og branchen, har været en
meget stor lettelse i myndighedsbehandlingen. En præcisering af, at
standardvilkårene i bekendtgørelsen er fyldestgørende for at kunne give en
miljøgodkendelse, vil give en meget større forbedring af myndighedsbehandlingen
end en branchebekendtgørelse; specielt hvis det blev kombineret med en tidsfrist.
Brancheforeningen finder, at branchebekendtgørelser vil betyde en betydelig
indskrænkning i virksomhedernes retsbeskyttelse, da
branchebekendtgørelsesvirksomheder ikke længere vil være omfattet af den 8-
årige retsbeskyttelse.
L&F
henviser til bemærkningerne fra Brancheforeningen for
Biogas på dette område.
Dansk Agroindustri
forventer at blive inddraget i arbejdet, såfremt en påtænkt
branchebekendtgørelse for maskinværksteder vedrører nogle af deres medlemmer.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0012.png
De foreslår en tydeliggørelse af, hvordan virksomheders retsstilling er i forbindelse
med overgangen til branchebekendtgørelser.
KL
mener, at den tid, der spares i sagsbehandlingsprocessen, ofte opvejes af øget
tid til vejledning og opfølgning. De finder, at den foreslåede
branchebekendtgørelse for maskinværksteder skal overvejes, da der er flere
komplicerede forhold, og en række maskinværksteder har godkendelsespligtige
biaktiviteter.
KL
oplyser endvidere, at Natur- og Miljøklagenævnet ofte hjemviser påklagede
afgørelser om VVM-screeninger og miljøgodkendelser af biogasanlæg til VVM-
behandling. Det undrer dem derfor, at denne branche er udtaget til forenklet
godkendelsessystem/branchegodkendelse.
DN
støtter op om udarbejdelse af branchebekendtgørelser som afløser for de
nugældende standardvilkår. Etablering af biogasanlæg oplever
DN
bøvl med, da
der er mange naboklager om lugt.
Miljøstyrelsens kommentarer
I forlængelse af de indkomne høringssvar har DI og Landbrug & Fødevarer
oplyst overfor Miljøstyrelsen, at de ønsker, at der ikke udarbejdes
branchebekendtgørelser for biogasanlæg og foderstofvirksomheder.
I lyset af disse tilbagemeldinger vil der ikke blive udarbejdet
branchebekendtgørelser for foderstofvirksomheder og biogasanlæg. De mindre
miljøbelastende biogasanlæg og foderstofvirksomheder vil således fortsat blive
regulereret via en miljøgodkendelse og vil ligesom de øvrige bilag 2-
virksomheder blive omfattet af den kommende anmeldeordning.
Miljøstyrelsen forventer fortsat at udarbejde en branchebekendtgørelse for
maskinværksteder, da der er mange omfattede virksomheder og mange sager
om udvidelser eller ændringer årligt. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse
hermed.
Miljøstyrelsen vil invitere DI, L&F, Dansk Agroindustri, KL og DN til at deltage i
arbejdet med at udarbejde en branchebekendtgørelse for maskinværksteder ud
fra de allerede gældende standardvilkår.
Miljøstyrelsen vil inddrage DI, L&F, KL og DN i overvejelserne om, hvor der
omkostningseffektivt kan udarbejdes flere branchebekendtgørelser.
Miljøstyrelsen bekræfter, at der i branchebekendtgørelserne vil blive fastsat en
tidsfrist, hvorefter virksomheden kan gå i gang, med mindre miljømyndigheden
gør indsigelse.
De virksomheder, der omfattes af en branchebekendtgørelse, vil ikke længere få
en miljøgodkendelse, men vil i stedet skulle opfylde og efterleve en række
generelle, bindende regler. I og med den 8-årige retsbeskyttelse er knyttet til
miljøgodkendelsen, vil virksomheder omfattet af en branchebekendtgørelse
således ikke være omfattet af den 8-årige retsbeskyttelse.
I det omfang en virksomhed, der er omfattet af en branchebekendtgørelse, har
fået en afgørelse om skærpelse af eller dispensation fra de generelle, bindende
regler, vil virksomheden nyde samme retsbeskyttelse, som følger af de
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forvaltningsretlige principper om ændringer af stillede vilkår. Det betyder bl.a.,
at myndighederne efter en konkret vurdering kun vil kunne ændre kravene, hvis
virksomhedens belastning af miljøet er forøget. Dog vil myndighederne ikke
ændre kravene med urimelige kadencer.
Når branchebekendtgørelserne revideres, vil det ske i overensstemmelse med
sædvanlig praksis for ændring af bekendtgørelser, herunder offentlig høring.
Det er hensigten, at der i de enkelte branchebekendtgørelser vil kunne laves
overgangsregler, således at etablerede virksomheder, der har anmeldt sig efter
branchebekendtgørelsernes regler, og som berøres af eventuelle ændringer i
bekendtgørelsernes generelle, bindende regler, skal efterleve ændringerne
indenfor en rimelig tidsfrist. Endvidere er det hensigten, at der fastsættes
overgangsregler for, hvornår en bilag 2-virksomhed, der har en
miljøgodkendelse, og hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil skulle anmelde
sig efter branchebekendtgørelsens regler. Disse frister vil blive nærmere fastsat i
de enkelte branchebekendtgørelser.
Det er endvidere Miljøstyrelsens vurdering, at godkendelsespligtige aktiviteter
fortsat skal have en miljøgodkendelse.
Derudover vil etablerede virksomheder omfattet af branchebekendtgørelserne,
samt virksomheder, der er i besiddelse af en miljøgodkendelse, men som skal
anmelde sig efter branchebekendtgørelsernes regler, eller som ændrer eller
udvider sig og dermed bliver omfattet af branchebekendtgørelserne, have
mulighed for at søge om dispensation fra visse i branchebekendtgørelserne
nærmere anførte generelle, bindende krav – eksempelvis hvis et områdes
planmæssige status ændres.
Det ovennævnte vedr. overgangsbestemmelser og tidsbegrænsning vil blive
præciseret i lovforslaget.
Ad. 9. Vilkårsdatabasen
DI
finder det vigtigt, at vilkårsdatabasen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem
myndigheder og virksomheder for at sikre, at databasen bliver anvendelig.
DI
deltager derfor gerne i udviklingsarbejdet.
L&F
finder, at status for vilkårsdatabasen bør afklares, da vilkårene kan få
væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Hvem udarbejder
vilkårene? Får de status af vejledning? Vil vilkår komme i høring, inden de indgår i
databasen? Kan man forvente glidende stramninger af grænseværdier, fx lugt?
KL
anerkender Miljøstyrelsens store arbejde med at udvikle en vilkårsdatabase
som omdrejningspunkt for at gøre anmeldeordningen enklere og mere målrettet.
Bryggeriforeningen
ser det ikke som en lettelse for virksomheder, der ikke er
omfattet af standardvilkår at blive præsenteret for en vilkårsdatabase.
KL
mener, at virksomhederne nu får en langt større opgave med at levere solide
miljøfaglige data til brug for kommunernes sagsbehandling og spørger til hvilke
tiltag der er tænkt på.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0014.png
Miljøstyrelsens kommentarer
Vilkårsdatabasen skal tjene som et digitalt værktøj, hvis formål er at øge og lette
tilgængeligheden for myndigheder og for virksomheder til de mange gældende
og vejledende krav. Miljøstyrelsen vil – i tæt dialog med bl.a. DI, L&F og KL – stå
for den tekniske etablering af vilkårsdatabasen, der hovedsagligt vil indeholde
vilkår og grænseværdier fra gældende bekendtgørelser og vejledninger, dvs.
krav der allerede har været i høring.
At vilkårene lægges ind i vilkårsdatabasen vil ikke ændre deres status. Krav i
branchebekendtgørelser vil være direkte bindende for de virksomheder, der er
omfattet af branchebekendtgørelsen. Vilkår fra standardvilkårsbekendtgørelsen
er ikke bindende for virksomhederne, men myndigheden er forpligtet til at
benytte dem, når de udarbejder miljøgodkendelser. Vilkår og grænseværdier fra
vejledninger om luft, lugt og støj omsættes ligeledes af miljømyndigheden til krav
i miljøgodkendelsen.
Vilkårsdatabasen vil med tiden blive suppleret med yderligere vilkår, som vil
blive udarbejdet af Miljøstyrelsen. Revision af vilkår vil ske på samme måde. KL,
DI, L&F og DN vil blive inviteret til at deltage i arbejdet, og nye eller reviderede
vilkår vil først blive udgivet efter en høring af interessenter på sædvanlig vis.
Med hensyn til oplysninger skal det siges, at virksomhederne vil blive guidet
gennem anmeldelsesprocessen og dermed være i stand til at levere bedre og mere
fyldestgørende oplysninger. Det forventes ikke, at virksomhederne skal
tilvejebringe og levere flere miljødata, end det allerede sker i dag.
Det er heller ikke tanken, at den lette adgang til en samlet vilkårsdatabase skal
bevirke, at virksomhederne får flere vilkår i en miljøgodkendelse, end hvad der er
nødvendigt.
Ad. 10. Den digitale ordning
DI
finder det naturligt, at de allerede eksisterende digitale ordninger
videreudvikles i et tæt samarbejde mellem dem, der skal anvende ordningerne.
L&F
finder det centralt, at IT-systemet fungerer korrekt fra starten, og at der
afsættes tilstrækkelige ressourcer til udvikling og implementering af systemet.
KL
er glade for den indgåede aftale om, at den digitale anmeldeordning får Byg &
Miljø som platform. Der er med byggesagsløsningen implementeret en
brugerflade, som kan anvendes som grundlag.
KL
ser et væsentligt potentiale i den
digitale anmeldeordning, men det forudsætter stor vilje og mange ressourcer til
udvikling og test. På et så komplekst et sagsområde og med en nyudviklet
vilkårsdatabase mener
KL
ikke, der kan høstes effektiviseringsgevinster fra dag 1.
Der vil være behov for at understøtte brugerne, når systemet tages i brug.
Den stramme tidsplan for udvikling og implementering af IT-systemet kan
medføre stor risiko for, at der ikke er tid nok til modning og implementering af
systemet, herunder ændret tilrettelæggelse af arbejdsgange mv. Det er væsentligt,
at kommuner og virksomheder inddrages i udviklingen af systemet.
Miljøstyrelsens kommentarer
Miljøstyrelsen vil med glæde inddrage de berørte interessenter i arbejdet med
udarbejdelsen af den digitale anmeldelse.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0015.png
Den valgte IT-løsning opbygges som en udvidelse af det eksisterende
ansøgningssystem til byggeansøgninger og visse miljøansøgninger, ”Byg og
Miljø”. Byg og Miljø løsningen er brugertestet og har været i brug siden marts
2014. Ved at indbygge IT-løsningen i en eksisterende system minimeres risikoen
for opstartsfejl, og brugergrænseflade mm. er testet og anvendt i en periode,
inden udvidelsen implementeres.
Ad 11. Økonomi
KL
mener generelt, at de økonomiske beregninger undervurderer det egentlige
ressourceforbrug af myndighedernes nye opgaver.
L&F
efterlyser en
konkretisering af gevinsten for fødevarevirksomhederne.
KL
mener, at ressourceforbrug til opstartstilsyn skal indgå i de økonomiske
beregninger.
KL
mener ikke, at der er besparelser at hente ved at indføre samtidighed i
sagsbehandlingen og afgørelserne. De mener endvidere, at det er uklart, hvilke
forudsætninger der ligger bag den angivne besparelse på sagsbehandlingen på 2,1
mio. kr. årligt fra 2016.
KL
mener, at den foreslåede model er ressourceneutral,
idet besparelser på sagsbehandlingen går lige op med øgede ressourcer på
forhåndsdialog, opstartstilsyn og generel vejledning til virksomheder med
begrænsede miljøfaglige kompetencer.
KL
mener ikke, at besparelserne ved IT-løsninger kan høstes fra dag 1. Desuden
mener de ikke, at det øgede krav til kommunerne om en styrket vejledning- og
tilsynsindsats er afspejlet i de økonomiske beregninger. Det undrer også
L&F,
at
de økonomiske konsekvenser af dette element i lovforslaget ikke er afspejlet.
KL
mener ikke, at det på nuværende tidspunkt, hvor både vilkårsdatabasen og det
digitale system endnu ikke er færdigudviklet, er muligt at opgøre de økonomiske
konsekvenser. De mener, at det kræver en forudgående test og efterfølgende
evaluering.
L&F
mener, at de afsatte midler til udvikling af branchebekendtgørelser bør
allokeres til andre områder i tæt dialog med brancherne i tilfælde af, at
branchebekendtgørelserne ikke udarbejdes.
L&F
mener, at der bør stilles mål for virksomhedernes administrative lettelser, så
det er muligt at følge op på målene i forbindelse med udmøntningen af
lovgivningen.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Som følge af lovforslaget har Miljøstyrelsen foretaget et økonomisk skøn over de
konsekvenser, som lovforslaget forventes at få. Der er bl.a. foretaget skøn over,
hvilke besparelser eller udgifter de foreslåede ændringer vil have. Der er således
medtaget følgende nøgleparametre i beregningerne: digital anmeldelse,
samtidighed, opstartstilsyn og indførelse af branchebekendtgørelse. KL’s
kommentar om, at forhåndsdialog og generel vejledning til virksomhederne
medfører ressourceneutralitet er ikke medtaget i beregningen, idet tiltagene ikke
er obligatoriske. De besparelser og udgifter, som blev opgjort i forbindelse med
høringen, er blevet justeret i henhold til de ændringer, som høringen har medført
og efterfølgende genvurderinger af antagelser.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0016.png
Miljøstyrelsen har ikke opgjort de økonomiske gevinster separat for
fødevarevirksomhederne, idet initiativerne i lovpakken vedrører alle
virksomheder, der i dag er optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen vil dog i det videre arbejde undersøge, om det er muligt at opgøre
gevinsten separat for fødevarevirksomhederne.
Miljøstyrelsen er enig med KL i, at gevinsterne af den ny digitale
anmeldeordning ikke kan forventes at blive høstet fuldt ud fra første år, hvor
ordningen er fuldt implementeret. De økonomiske beregninger er justeret i
henhold hertil.
KL har fremhævet, at de ikke mener, at det på nuværende tidspunkt er muligt at
opgøre de økonomiske konsekvenser, og at dette først kan ske, når ordningen er
evalueret og testet. Dette er Miljøstyrelsen uenig i, idet det er normal procedure,
at de økonomiske konsekvenser altid vurderes ved indførelse af nye
bestemmelser.
I forbindelse med Aftale om Vækstplan for Fødevarer blev der afsat midler til
bl.a. udarbejdelse af branchebekendtgørelser for
foderstofvirksomheder
og
biogasanlæg. Miljøstyrelsen har anvendt midlerne på at gennemføre
forundersøgelser og til at udvikle de juridiske rammer for
branchebekendtgørelser. Der vil fortsat være behov for videreudvikling af den
juridiske og tekniske skabelon for branchebekendtgørelserne. De udarbejdede
forslag til tekniske krav vil blive drøftet med brancherne med henblik på
opdatering af standardvilkårene. Miljøstyrelsen vil fortsat give høj prioritet til
BREF-arbejdet med Food, Drink and Milk.
Med hensyn til at opstille mål for de administrative lettelser, er det Miljøstyrelsen
vurdering, at målet med at indføre en ny anmeldeordning netop er
administrative lettelser og forenklinger i form af hurtigere sagsbehandling ved
digital anmeldelse og samtidighed i afgørelserne. I den forbindelse vil der blive
opstillet servicemål som forhandles p.t. med kommunerne.
Ad. 12. Øvrige bemærkninger
Bæredygtigt Landbrug
efterlyser, at der ved først givne lejlighed og gerne ved
det aktuelle lovforslag indføres et udtrykkeligt juridisk grundlag for, at
husdyrbrug, der ikke er godkendt efter husdyrgodkendelsesloven fra 2007, men
f.eks. vil være godkendt efter miljøbeskyttelsesloven, kan anvende
anmeldeordninger efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Bemærkningerne til det aktuelle lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven
og planloven angiver de typer af virksomheder, der påtænkes omfattet af den
kommende anmeldeordning for mindre miljøbelastende virksomheder, og at
husdyrbrug, der er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven, ikke er heriblandt.
Bæredygtigt Landbrug rejste også ved høringen til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der nu er udstedt som bekendtgørelse nr.
1283 af 8. december 2014, spørgsmålet om det juridiske grundlag for, at
husdyrbrug, der ikke er godkendt efter husdyrgodkendelsesloven, generelt skulle
kunne gøre brug af anmeldeordningerne efter
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen finder det relevant at gentage fra høringen af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at de miljømæssige konsekvenser af en
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492833_0017.png
anmeldeordning skal vurderes for at opstille præcise krav til at beskytte natur og
miljø, herunder også i forhold til EU’s habitatdirektiv og VVM-direktiv. Det har
hidtidigt været vurderingen, at det næppe kan lade sig gøre at opstille de mange
krav og betingelser, der vil være nødvendige i forhold til husdyrbrug, der ikke er
godkendt efter husdyrgodkendelsesloven, når der er tale om anmeldeordninger,
der lægger op til større ændringer på bedriften.
I tilfælde af mindre, begrænsede ændringer på husdyrbrug, som ikke er godkendt
efter husdyrgodkendelsesloven, har det dog været muligt at stille betingelser af
hensyn til miljø og natur. Det er f.eks. tilfældet i anmeldeordningen efter
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at
der i husdyrgodkendelseslovens § 17, sammenholdt med overgangsreglerne i
lovens § 103, er hjemmel til at fastsætte sådanne anmeldeordninger.
Revision af planloven
Dansk Akvakultur
mener, at planloven bør revideres, idet den umuliggør en
modernisering af bestående dambrug.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Det ligger udenfor sigtet med udkast til lovforslag at ændre reguleringen af
dambrug.
Ad. 13. Kommentarer fra offentlige myndigheder
Digitalisering (ad. 10.)
Datatilsynet
anfører, at de forudsætter, at persondataloven og forskrifter
udstedt i medfør heraf vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af
personoplysninger. Samtidig anfører Datatilsynet, at det er tilsynets
opfattelse, at sikkerheden skal leve op til de krav, som gælder for den
offentlige forvaltning, og at behandlingen af personoplysninger dermed skal
leve op til kravene i sikkerhedsbekendtgørelsen. Datatilsynet henleder
endvidere opmærksomheden på, at der skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er opmærksom på, at persondataloven og
sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Når der udstedes en
bekendtgørelse jf. lovforslagets § 11 h stk. 3, vil Miljøstyrelsen indhente en
udtalelse fra Datatilsynet i medfør af persondatalovens § 57.
Økonomi (ad.11)
Erhvervs- og Vækstministeriet
har pointeret, at det ikke er muligt at opgøre
de administrative lettelser på baggrund af det fremsendte, men at dette bør ske i
forbindelse med udarbejdelse af de konkrete bekendtgørelser.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er enig med Erhvervs- og Vækstministeriet i, at de administrative
lettelser vil blive opgjort i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete
bekendtgørelser. Det er ikke intensionen at opstille konkrete mål for de
administrative lettelser, men formålet med at indføre den nye anmeldeordning er
at udvikle en IT-løsning, hvor virksomhederne guides gennem en
ansøgnings/anmeldeproces, og hvor myndighederne kan udstede tilladelsen eller
godkendelsen hurtigere, end det sker i dag.
17