Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
1517059_0001.png
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1676642
Dato:
NOTAT
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
(Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og tvungen opfølgning
efter udskrivning)
Lovforslag nr. L 137 B
§1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december
2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 647 af 12. juni 2013 foretages følgende ændringer:
1.
§ 18 c, stk. 5, 3. pkt.,
affattes således:
»Ansøgningen til Sundhedsstyrelsen skal indeholde en erklæring fra den ledende overlæge
eller dennes stedfortræder, om at den pågældende på grundlag af sin undersøgelse af
patienten vurderer, at anvendelse af oppegående tvangsfiksering er nødvendig.«
2.
I
§ 18 c, stk. 5,
indsættes som
4. pkt.:
»I ansøgningen til Sundhedsstyrelsen kan den ledende overlæge eller dennes stedfortræ-
der samtidig anmode om Sundhedsstyrelsens tilladelse til at anvende oppegående tvangs-
fiksering i ansøgningsperioden, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til patientens
psykiske og legemlige tilstand.«
3.
I
§ 18 c, stk. 6, 1. pkt.,
udgår: »i op til 6 måneder ad gangen«.
4.
I
§ 18 c
indsættes som
stk. 8
og
9:
»Stk.
8.
Sundhedsstyrelsen og Det særlig sagkyndige råd aflægger én gang om året besøg
på Sikringsafdelingen og tilser de patienter, der er eller i det forudgående år har været
underlagt oppegående tvangsfiksering.
Stk. 9.
Hvis Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sit tilsyn finder, at en oppegående tvangs-
fiksering bør ophøre, kan Sundhedsstyrelsen ophæve den oppegående tvangsfiksering
med øjeblikkelig virkning.«
5.
§ 21, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Så længe en oppegående tvangsfiksering, jf. § 18 c, opretholdes, skal den behand-
lingsansvarlige overlæge eller dennes stedfortræder med passende intervaller og mindst
én gang om måneden foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
oppegående tvangsfiksering. Beslutningen om oppegående tvangsfiksering skal indgå i
patientens behandlingsplan.«
6.
§ 21, stk. 8,
ophæves.
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
§2
I lov nr. 533 af 26. maj 2010 om lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatri-
en og lov om rettens pleje (Tvungen opfølgning efter udskrivning) foretages følgende æn-
dring:
1. I
§ 4
ændres »2014-15« til: »2018-19«.
§3
I lov nr. 708 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatri-
en og lov om rettens pleje (Betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående
tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.)
foretages følgende ændring:
1.
§ 4
ophæves.
§4
Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets baggrund
2.1. Rapporten fra regeringens udvalg om psykiatri
2.2. Regeringens plan for psykiatri
2.3. Danske Regioners rapport ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”
Lovforslaget
3.1. Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen
3.1.2.1. Sundhedsstyrelsens evaluering af oppegående tvangsfiksering
3.1..2.2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Tvungen opfølgning efter udskrivning
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser om tvungen opfølgning efter udskrivning
3.2.2.1. Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning
3.2.2.2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
3.2.3. Den foreslåede ordning
Side 2
3.
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets forhold til EU-retten
Hørte myndigheder m.v.
Sammenfattende skema.
1. Indledning
Formålet med forslaget er at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, dialog og samar-
bejde i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling og
dermed sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt.
Lovens formål er således også at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Endelig er formålet med forslaget at begrænse forekomsten af rusmidler og farlige gen-
stande på de psykiatriske afdelinger og deraf følgende problemer for såvel behandlingen
som for sikkerheden for patienter og personale.
I forhold til den gældende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1729 af 2. december 2010, som ændret ved lov nr. 647 af 12. juni 2013 vil forslaget
indebære:
-
at oppegående tvangsfiksering får en permanent hjemmel,
-
at forsøgsordningen med tvungen opfølgning efter udskrivning udvides med yderlige-
re 4 år.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri
Regeringen nedsatte i foråret 2012 et bredt udvalg om psykiatri. Udvalget fik til opgave at
kortlægge og analysere indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, samt i forlængelse
heraf komme med forslag til, hvordan indsatsen tilrettelægges og gennemføres bedst
muligt.
Udvalgets arbejde blev afsluttet i oktober 2013 med udgivelsen af rapporten
”En moderne,
åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.”
Udvalgets rapport udstikker en ny ramme og retning for hele psykiatrien, herunder i for-
hold til blandt andet selvbestemmelse, inddragelse, dialog, samarbejde, recovery, inklusi-
on og deltagelse, og udvalget har indenfor denne ramme adskillige forslag vedrørende
tvang og psykiatrilovens indhold. Helt overordnet foreslår udvalget, at ”psykiatriloven
gennemgås med henblik på en modernisering, herunder i forhold til formålsbestemmelser
og overensstemmelse med den nye ramme og retning”.
I forhold til konkrete ændringer i psykiatriloven foreslår udvalget, at der i forbindelse med
udarbejdelse af en ny formålsparagraf lægges vægt på respekt for patienters rettigheder
og selvbestemmelse, samt mulighed for aktiviteter og mulighed for at opretholde kontakt
med netværk m.v., at mindreåriges retsstilling præciseres i psykiatriloven, at de psykiatri-
ske afdelinger får den nødvendige hjemmel til at sikre, at rusmidler og farlige genstande
holdes ude af afdelingerne, at der er fokus på forhåndstilkendegivelser, at det undersøges,
om der er behov for, at det lægelige medlem i de psykiatriske patientklagenævn er fagligt
udpeget, samt at det undersøges, hvilke muligheder der er for at nedbringe sagsbehand-
lingstiderne i Det Psykiatriske Patientklagenævn i forhold til behandling af klager over
tvangsbehandling.
Side 3
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
2.2. Regeringens plan for psykiatri
Forslaget skal også ses i lyset af regeringens plan for psykiatri ”Ligeværd
– et nyt fokus for
indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan.”,
som blev udgivet i maj
2014.
Det fremgår bl.a. af psykiatriplanen, at regeringen i efteråret 2014 vil foreslå en moderni-
sering af lov om tvang i psykiatrien bl.a. for at sikre, at den nye ramme og retning for psy-
kiatrien, ligestilling, selvbestemmelse og inddragelse afspejler sig i lovgivningen. Det frem-
går også af psykiatriplanen, at andelen af personer, der udsættes for tvang i psykiatrien,
skal reduceres, og at bæltefiksering skal halveres frem mod 2020, samt at regeringen i
2014 indgår partnerskaber med regionerne herom. Der er med finanslovsaftalen for 2014
afsat 50 mio. kr. årligt i permanente midler til partnerskaberne. Derudover er der med
finanslovsaftalen for 2014 udmøntet 100 mio. kr. til forbedring af de fysiske rammer med
henblik på at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Desuden er der med satspuljeafta-
len for 2015-2018, som blev indgået i juni 2014, afsat 2,2 mia. kr. til kapacitetsudbygning
og modernisering af den regionale psykiatri, som kan løfte behandlingskvaliteten og sikre
en ligeværdig indsats for psykiatriske patienter.
Det fremgår endvidere af psykiatriplanen, at udover de erfaringer, der allerede er for at
nedbringe anvendelsen af tvang, er der behov for at afprøve helt nye metoder, fx helt at
afskaffe visse former for tvang. Regeringen og de øvrige satspuljepartier har med satspul-
jeaftalen på sundhedsområdet for 2014-17 afsat 74 mio. kr. i alt over fire år til sådanne
forsøg.
Som led i målsætningen om halvering af bæltefikseringer i psykiatrien skal området endvi-
dere monitoreres. Statens Serum Institut har til opfyldelse heraf nedsat en monitorerings-
gruppe, hvor regionerne tillige deltager. Derudover er der nedsat en task force, hvor task
forcens opgave er at følge og fremme udviklingen på psykiatriområdet særligt i forhold til
nedbringelse og forebyggelse af tvang, men også generelt i forhold til psykiatriområdet
herunder øvrige initiativer, hvis formål er at imødegå identificerede udfordringer på om-
rådet.
2.3. Danske Regioners rapport ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”
I Danske Regioners rapport ”Retspsykiatri
– Kvalitet og sikkerhed”
fra februar 2011 anbe-
fales det, at adgangen til at gennemføre undersøgelse af patientstuer i henhold til psykiat-
rilovens § 19 a ændres. Det vurderes i rapporten, at en ændring bør gælde alle psykiatri-
ske afdelinger.
Baggrunden for rapporten og det bagvedliggende udvalgsarbejde var, at der i første halvår
af 2010 var en række rømninger fra de retspsykiatriske afdelinger. Udvalgsarbejdet skulle
munde ud i anbefalinger, der øger kvaliteten i behandlingen og sikkerheden. Både kvalitet
og sikkerhed kan forebygge rømninger.
Tilstedeværelsen af narkotika er et stort problem på de psykiatriske afdelinger, og indsat-
sen mod stoffer fylder meget i afdelingernes daglige arbejde. Det forekommer også, at der
forefindes våben eller andre farlige genstande på afdelingerne.
Det fremgår af rapporten, at en tværsnitsundersøgelse har vist, at ca. 50 pct. af de rets-
psykiatriske patienter har et diagnosticeret alkohol- eller stofmisbrug. Dertil må påregnes,
at en betydelig del jævnligt bruger alkohol og stoffer i en grad, der må kategoriseres som
et misbrug.
Side 4
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Rapporten beskriver en række negative konsekvenser af misbrug på afdelingerne. Patien-
ten bliver ofte psykisk dårligere og udviser ofte en uhensigtsmæssig adfærd, hvilket påvir-
ker både medpatienter og personale. Når der er patienter med misbrug på en afdeling,
bliver miljøet også mere råt. Det medfører ofte handel mellem patienterne med deraf
følgende gæld og udestående, der kan lede til uro, intern splid og konflikter mellem pati-
enterne. Patienter uden udgang prøver at presse patienter med udgang til at tage stoffer
med ind på afdelingen. Nogle patienter bliver aggressive og farlige under påvirkning af
stoffer, og generelt modvirker stofferne selve behandlingen.
Ifølge rapporten vil der i personalegruppen på de psykiatriske afdelinger ofte være en
sikker fornemmelse af, hvornår der er stoffer til stede og i omløb. Det gælder for eksem-
pel, når patienter fremtræder påvirkede af stoffer, afdelingen lugter af hash, der er en
øget/hektisk aktivitet og uro i patientgruppen, der forekommer trusler, verbale og fysiske
skærmydsler eller lignende. I de nævnte situationer kan det være svært for personalet at
begrunde mistanken tilstrækkeligt i forhold til en konkret patient.
Det fremgår af rapporten, at udvalget har fundet, at psykiatrilovens krav om begrundet
mistanke er rimelige, for så vidt angår adgangen til kropsvisitation, idet der er tale om et
grænseoverskridende indgreb, som af mange vil blive oplevet som både ydmygende og
krænkende. Af hensyn til patienternes retsstilling fandt udvalget det derfor er rimeligt, at
dette indgreb er begrundet i forhold til den konkrete patient.
Sundhedsstyrelsen har evalueret ordningen om henholdsvis tvungen opfølgning efter
udskrivning og oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen. Evalueringerne er nær-
mere uddybet under afsnit 3.6.2 om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og
afsnit 3.8.2 om tvungen opfølgning efter udskrivning.
3.
Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens målsætning om, at anvendelsen af tvang i psyki-
atrien skal reduceres og på en række områder skal halveres frem mod 2020 og i lyset af de
forslag og den ramme og retning, der fremgår af rapporten fra regeringens udvalg om
psykiatri.
Regeringen ønsker med forslaget at understrege, at der skal lægges stor vægt på, at psyki-
atriske patienter skal have størst mulig indflydelse på egne behandlingsforløb herunder
ved eventuel anvendelse af behandling uden samtykke. Derudover skal der lægges stor
vægt på dialog og samarbejde mellem patient og relevante sundhedspersoner. Regeringen
ønsker også med forslaget at understrege, at al anvendelse af tvang skal ske med den
største respekt for patienten og dennes følelse af ligeværdighed og selvfølelse.
Regeringen anerkender, at et tvangsindgreb under alle omstændigheder altid vil opleves
som en krænkelse af det enkelte menneske. Derfor er det vigtigt også at understrege, at
lovforslaget skal ses i lyset af det mindste middels princip, som er lovfæstet i § 4 i psykiat-
riloven, og som skal indfortolkes i enhver anvendelse af tvang efter psykiatriloven. Det er i
§ 4 fastlagt, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå
patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en pas-
sende betænkningstid. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det,
som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse
anvendes. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til
patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Og endelig må
tvang ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede
formål.
Side 5
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
3.1. Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen
3.1.1. Gældende ret
Det er i psykiatrilovens § 18 c, stk. 1, fastsat, at oppegående tvangsfiksering alene kan
anvendes over for patienter på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region
Sjælland. Oppegående tvangsfiksering kan etableres, såfremt mindst ét af de materielle
kriterier i den gældende lovs § 14, stk. 2, er opfyldt. Det vil sige, at patienten skal udsætte
sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølge
eller på anden lignende måde groft forulempe medpatienter, eller øve hærværk af ikke
ubetydeligt omfang. Det er endvidere en betingelse, at langvarig isolation på patientstue
vurderes at have negativ effekt på patientens samlede tilstand, psykisk, legemligt og soci-
alt, eller at langvarig tvangsfiksering vurderes at have negativ effekt på patientens samle-
de tilstand, psykisk, legemligt og socialt.
Det er i § 18 c, stk. 2, fastsat, at der til oppegående tvangsfiksering alene kan anvendes
mavebælte, fikseringsremme, håndremme og fodremme. Dette er en udtømmende op-
remsning af de midler, der kan anvendes til oppegående tvangsfiksering. I § 18 c, stk. 3,
stilles der krav om, at en patient, der er oppegående tvangsfikseret, skal have mindst én
fast vagt. En fast vagt til en patient, der er oppegående tvangsfikseret, er en hertil udpeget
sygeplejerske, plejer eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre ar-
bejdsopgaver end at tage sig af den bæltefikserede patient. Tilsynet skal udføres under
hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfølelse.
Når patienten opholder sig på sin egen stue, skal den pågældende have ret til et vist pri-
vatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens sikkerhed. Tilsynet i for-
hold til patienter, der er oppegående tvangsfikseret, skal således ske i overensstemmelse
med de regler, der gælder for tilsyn med en patient, der er tvangsfikseret til en seng efter
den gældende lovs § 14, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anven-
delse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, dog således at den
faste vagt alene må have ansvar for én patient, der er oppegående tvangsfikseret.
Oppegående tvangsfiksering kan, jf. § 18 c, stk. 4, alene iværksættes efter tilladelse fra
Sundhedsstyrelsen. Det er Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelse i sagen efter indstil-
ling fra et særligt sagkyndigt råd nedsat af Sundhedsstyrelsen. Rådet skal bestå af en spe-
ciallæge i psykiatri udpeget af Sundhedsstyrelsens, fire speciallæger i psykiatri udpeget
efter indstilling fra Dansk Psykiatrisk Selskab samt en repræsentant udpeget efter indstil-
ling fra Danske Handicaporganisationer. Sundhedsstyrelsen varetager formandskab, juri-
disk rådgivning og sekretariatsbetjening af rådet og udarbejder efter forhandling med
ministeriet en forretningsorden for rådet. Forretningsordenen vil blandt andet indeholde
bestemmelser om proceduren i forbindelse med ansøgninger fra Sikringsafdelingen, her-
under at den behandlingsansvarlige overlæge på Sikringsafdelingen har mulighed for at
give møde for rådet. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i sin afgørelse også skal tage
stilling til de midler, der ønskes anvendt til oppegående tvangsfiksering af den pågælden-
de patient. Det indebærer, at det skal fremgå af overlægens ansøgning til Sundhedsstyrel-
sen specifikt hvilke midler, herunder i hvilket materiale, der efter § 18 c, stk. 2, ønskes
anvendt.
§ 18 c, stk. 5, indeholder de formelle kriterier vedrørende oppegående tvangsfiksering.
Når den ledende overlæge for Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, har vurderet, at
oppegående tvangsfiksering er nødvendig, ansøger denne Sundhedsstyrelsen om tilladelse
hertil. I den ledende overlæges fravær kan vurderingen foretages af dennes stedfortræ-
der, som også kan indgive ansøgning til Sundhedsstyrelsen. Den ledende overlæges an-
søgning til Sundhedsstyrelsen skal være bilagt en erklæring fra den ledende overlæge selv,
samt en erklæring fra en uvildig speciallæge i psykiatri, som vurderer, om oppegående
Side 6
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
tvangsfiksering kan anvendes. Erklæringen fra den uvildige speciallæge i psykiatri skal hvile
på såvel speciallægens egen undersøgelse af patienten, som de modtagne oplysninger.
Det er forudsat, at den uvildige speciallæge i sin undersøgelse tager stilling til den medi-
cinske behandling og den øvrige samlede behandlingsmæssige indsats. Der foreligger
uvildighed, hvis speciallægen i psykiatri ikke tidligere har haft ansvaret for patientens
behandling og ikke er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region
Sjælland. Speciallægen i psykiatri kan således tidligere have været ansat på Sikringsafde-
lingen, men må under ansættelsen ikke have haft ansvaret for den konkrete patients be-
handling.
I § 18 c, stk. 6, er Det særligt sagkyndige råds opgaver fastsat. Rådets opgave er at vurdere
nødvendigheden af at anvende oppegående tvangsfiksering til den pågældende patient.
Rådet kan herefter indstille til Sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen giver tilladelse til
at anvende oppegående tvangsfiksering af patienten i en periode på op til 6 måneder ad
gangen. Rådet skal afgive sin vurdering hurtigst muligt dog senest 14 hverdage efter, at
Sundhedsstyrelsen har modtaget ansøgningen fra den ledende overlæge på Sikringsafde-
lingen. En af rådets speciallæger i psykiatri skal have tilset den patient, ansøgningen ved-
rører, inden rådet kan behandle ansøgningen.
Efter § 18 c, stk. 7, er det den behandlingsansvarlige overlæge, der kan ophæve den oppe-
gående tvangsfiksering. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær kan beslutningen
træffes af dennes stedfortræder. Med ophævelse af den oppegående tvangsfiksering
sigtes der alene til det endelige ophør af foranstaltningen. En oppegående tvangsfiksering
betragtes således ikke ophørt, hvis remme og mavebælte fx fjernes til natten eller i andre
situationer, hvor der ikke skønnes at være behov for dem. Tilladelsen til at anvende oppe-
gående tvangsfiksering er således ikke et påbud om at anvende oppegående tvangsfikse-
ring hele tiden, men tilladelsen giver overlægen mulighed for at anvende oppegående
tvangsfiksering i de tilfælde, hvor alternativet ville være, at patienten langvarigt ville være
fikseret til en seng eller være i isolation på egen patientstue.
Såfremt den behandlingsansvarlige overlæge på Sikringsafdelingen eller dennes stedfor-
træder vurderer, at der er behov for at anvende oppegående tvangsfiksering i op til yderli-
gere 6 måneder kan denne på ny indgive en ansøgning til Sundhedsstyrelsen efter regler-
ne i § 18 c, stk. 5.
Revurderinger af oppegående tvangsfiksering er reguleret i psykiatrilovens § 21, stk. 7 og
8. Det fremgår af stk. 7, at den behandlingsansvarlige overlæge, så længe en oppegående
tvangsfiksering, jf. § 18 c, opretholdes, en gang i døgnet skal foretage fornyet vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Træffer den behand-
lingsansvarlige overlæge beslutning om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering,
skal denne endvidere fastlægge en observationsplan for de følgende 24 timer. I den be-
handlingsansvarlige overlæges fravær træffer den stedfortrædende overlæge beslutning
og fastlægger observationsplan. Af stk. 8 fremgår det, at hvis en oppegående tvangsfikse-
ring, jf. § 18 c, udstrækkes i længere tid end 1 uge, skal en speciallæge i psykiatri, som ikke
har haft ansvaret for patientens behandling, og som ikke er ansat på Sikringsafdelingen
under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, foretage fornyet vurdering af spørgsmålet
om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Denne vurdering gentages herefter
en gang om ugen, så længe foranstaltningen pågår.
3.1.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser om oppegående tvangsfikse-
ring på Sikringsafdelingen
Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen blev indført den 1. oktober 2010 ved
lov nr. 708 af 25. juni 2010 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov
Side 7
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
om rettens pleje. Det er i lovens § 4 fastsat, at ministeren for sundhed og forebyggelse
efter en forsøgsperiode på 4 år med oppegående tvangsfiksering fremsætter forslag om
revision af loven i folketingsåret 2014-15.
I overensstemmelse med bemærkningerne til ændringsloven nr. 708 af 25. juni 2010 om
blandt andet oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen har Sundhedsstyrelsen
fulgt ordningen tæt. Til det formål blev der nedsat en bredt sammensat følgegruppe be-
stående af repræsentanter fra Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND,
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Danske Regioner og
Dansk Psykiatrisk Selskab. Det fremgår af bemærkningerne, at Sundhedsstyrelsen efter
perioden 2010-2013 udarbejder en redegørelse, som vil blive fremsendt til Folketingets
Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. Endelig fremgår det, at de
erfaringer, der indhøstes i forbindelse med undersøgelsen, vil blive anvendt til eventuelle
justeringer af bestemmelsen, når lovændringen revideres i folketingsåret 2014-2015.
De to redegørelser er sendt til udvalgene i juni 2014.
3.1.2.1. Sundhedsstyrelsens evaluering af oppegående tvangsfiksering
I alt har Sundhedsstyrelsen, fra starten af ordningen den 1. oktober 2010 til og med som-
meren 2013, behandlet 26 ansøgninger om oppegående tvangsfiksering vedr. i alt fem
patienter ud af de i alt 30 patienter på Sikringsafdelingen. Sundhedsstyrelsen har for fire
patienter givet seks tilladelser pr. patient til oppegående tvangsfiksering, og to tilladelser
til oppegående tvangsfiksering af én patient. Tilladelserne gives i henhold til psykiatriloven
for seks måneder ad gangen. Der er i perioden ikke givet afslag på ansøgninger.
Sikringsafdelingen har fået tilladelse til at anvende oppegående tvangsfiksering over for
fem patienter fra lovens ikrafttrædelse 1. oktober 2010 og frem til juni 2013. Alle patien-
ter er anbragt på Sikringsafdelingen i henhold til farlighedsdekret udstedt af justitsministe-
ren.
Patienterne er svært psykisk syge og vanskelige at behandle medicinsk, da de ikke respon-
derer sædvanligt på behandling med antipsykotiske lægemidler. Deres oplevelsesverden
kan medføre omfattende selvskadende adfærd, og deres hallucinationer kan også diktere
patienterne til pludselige uventede aggressive udfald mod andre, fx personale eller med-
patienter – nogle gange er udfaldene livstruende for personer i omgivelserne.
Fire af de fem patienter er uændret farlige, hvorfor de ikke kan være sammen med med-
patienter uden oppegående tvangsfiksering. For to patienter har oppegående tvangsfikse-
ring især været anvendt for at skabe mulighed for at varetage en tilstrækkelig og nødven-
dig personlig hygiejne
Oppegående tvangsfiksering giver patienterne mulighed for at komme i gårdhaven alene
eller sammen med medpatienter op til ca. �½ time daglig, ligesom de får mulighed for at
deltage i fællesspisning et par gange om ugen. Endvidere giver det mulighed for at deltage
i fællesskab med medpatienter i dagligstuen én time to gange dagligt, hvis de kan magte
det og ikke er inde i en periode med specielt udadreagerende, voldelig adfærd. Oppegå-
ende tvangsfiksering har givet patienterne mulighed for også at deltage i andre fælles
aktiviteter (grillaftener, julefrokost, kortspil m.v.). Ordningen har også givet mulighed for
at få besøg af familiemedlemmer, som patienterne tidligere har gjort udfald mod.
Som udgangspunkt opholder alle fem patienter sig på aflåst stue og kan til tider være
tvangsfikseret (fastspændt til sengen) som følge af deres farlighed. Oppegående tvangsfik-
sering har ikke erstattet patienternes ophold på aflåst stue eller i tvangsfiksering, men er
Side 8
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
en supplerende tvangsforanstaltning,
der giver mulighed for et brud på isolationen og en
forbedring af plejen og behandlingen. De mest syge patienter har kun i mindre grad været
i stand til at benytte sig af oppegående tvangsfiksering, da de ofte er for psykotiske eller
for voldelige.
Tre af patienterne har udtalt, at det er positivt at være i oppegående tvangsfiksering, da
det giver mulighed for mere fællesskab og øget aktivitet. De to sidste patienter har ikke
kunne give udtryk for, hvad de mener om brugen af oppegående fiksering, da de ikke har
et forståeligt sprog.
Fire af de fem patienter har haft samme patientrådgiver, der også fungerer som patien-
ternes bistandsværge, og vedkommende har fremsendt en udtalelse til brug for Sund-
hedsstyrelsens evaluering. Den pågældende, der har mange års erfaringer med patienter
på Sikringsafdelingen, har vurderet, at brugen af oppegående tvangsfiksering har været til
gavn for både patienter og personale, og det har givet patienterne mere frihed, og gjort
det lettere for dem at være i fællesskab med andre patienter. Rådgiveren vurderer, at
oppegående tvangsfiksering har bidraget til, at de dårligste patienter i mindre grad udsæt-
tes for langvarige bæltefikseringer. Tillige har oppegående tvangsfiksering været gavnligt
for patienternes pleje og hygiejne. Rådgiverens vurdering er, at oppegående tvangsfikse-
ring er en mere human måde at behandle patienterne på.
3.1.2.2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
På baggrund af de positive erfaringer, der er indhentet i forsøgsperioden, anbefaler Sund-
hedsstyrelsen, at ordningen med oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen fort-
sætter, samt at der foretages ændringer i de processuelle regler.
Sundhedsstyrelsen anbefaler Det særligt sagkyndige råds arbejde ændret. Det særligt
sagkyndige råd er nedsat af Sundhedsstyrelsen og består af en speciallæge i psykiatri ud-
peget af Sundhedsstyrelsens, fire speciallæger i psykiatri udpeget efter indstilling fra
Dansk Psykiatrisk Selskab samt en repræsentant udpeget efter indstilling fra Danske Han-
dicaporganisationer. Det er på baggrund af rådets indstilling, at Sundhedsstyrelsen træffer
afgørelse i ansøgningssager om oppegående tvangsfiksering. Sundhedsstyrelsens anbefa-
ling er, at Sikringsafdelingen kun skal søge om rådets tilladelse første gang, der ansøges
om tilladelse til oppegående tvangsfiksering af en patient på Sikringsafdelingen. En psykia-
ter fra rådet skal tilse patienten før rådsmødet, som det sker i henhold til den nuværende
model. Herefter anbefales det, at Sikringsafdelingen hvert halve år selv kan forlænge ord-
ningen et halvt år ad gangen uden at ansøge Rådet.
Med hensyn til revurderinger af den oppegående tvangsfiksering, som efter gældende
regler skal ske en gang i døgnet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Sikringsafdelingen af-
hængig af patientens sygdom med passende intervaller (dog som minimum én gang om
måneden) skal vurdere, om der fortsat er indikation for at anvende oppegående tvangsfik-
sering. Der skal revurderes oftere, hvis patientens kliniske tilstand kræver det.
Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at det gældende krav om, at en ekstern psykiater
skal tilse patienter før et Rådsmøde, eller at patienten skal tilses af en ekstern psykiater,
hvis oppegående tvangsfiksering har varet i længere tid end én uge, bortfalder.
Ifølge Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport om ordningen har patienternes tilstand
gennem årene stort set været uændret for 4 patienters vedkommende, og Rådet har kun-
net give tilladelse til oppegående tvangsfiksering i forbindelse med alle Sikringsafdelingens
ansøgninger hvert halve år. Sikringsafdelingens gentagne ansøgninger hvert halve år, vur-
deres ifølge Sundhedsstyrelsen ikke at bidrage med væsentligt nyt i forhold til, hvad der
Side 9
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
registreres løbende i forbindelse med patientbehandlingen. Der har gennem årene været
sammenfald i patientvurderingerne fra de eksterne psykiatere og fra Rådets psykiatere.
Disse vurderinger svarer også til Sikringsafdelingens egne vurderinger. På den baggrund er
det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er behov for, at patienterne vurderes så
ofte og af så mange forskellige psykiatere.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at Sikringsafdelingen som noget nyt kan iværksætte oppe-
gående tvangsfiksering, hvis der findes indikation for det, samtidig med at Sikringsafdelin-
gen ansøger Sundhedsstyrelsen om tilladelse. Formålet skal være at forebygge, at en pati-
ent evt. kan være bæltefikseret i ventetiden på Rådets beslutning.
Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen/Rådet som noget nyt én
gang om året skal besøge Sikringsafdelingen og tilse de patienter, der er eller i året forud
har været under oppegående tvangsfiksering.
Sundhedsstyrelsens argument for de ovenstående anbefalinger er, at patienternes tilstand
gennem årene stort set har været uændret for de fire patienters vedkommende, og Rådet
har kunnet give tilladelse til oppegående tvangsfiksering i forbindelse med alle Sikringsaf-
delingens ansøgninger hvert halve år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at Sikringsafdelingens
gentagne ansøgninger hvert halve år ikke bidrager med væsentlig nyt i forhold til, hvad der
registreres løbende i forbindelse med patientbehandlingen.
Der har gennem årene været sammenfald i patientvurderingerne fra de uvildige special-
læger i psykiatri og fra Rådets psykiatere. Disse vurderinger svarer også til Sikringsafdelin-
gens egne vurderinger. Sundhedsstyrelsen vurderer på den baggrund, at vurderingerne fra
de uvildige speciallæger i psykiatri ikke har bidraget med væsentligt nyt. På den baggrund
er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er behov for, at patienterne vurderes så
ofte og af så mange forskellige psykiatere.
Sundhedsstyrelsen peger på, at den foreslåede model er mindre administrativt krævende
og samtidig sikrer, at der føres et grundigt tilsyn med patienterne. Efter den foreslåede
model skal patienterne ikke vurderes af en ekstern psykiater uden for Rådet, men udeluk-
kende af eksterne psykiatere fra Rådet. Sundhedsstyrelsen vurderer, at Rådet med den
foreslåede model vil komme til at fungere mere effektivt i vurderingen af patienterne.
Samtidig påpeger Sundhedsstyrelsen, at den foreslåede model sikrer, at patienterne tilba-
gevendende tilses af eksterne psykiatere fra Rådet samt af det samlede Råd, herunder
Sundhedsstyrelsen. Ved det årlige tilsyn skal det vurderes, om patientbehandlingen er
gennemført med omhu og samvittighedsfuldhed, og om psykiatriloven er overholdt.
Sundhedsstyrelsen påpeger endvidere, at modellen tilgodeser, at tilladelse til at anvende
oppegående tvangsfiksering vurderes af et uvildigt Råd med forskellige kompetencer.
Samtidig er det væsentligt, at den samlede ressourceanvendelse i form af personaletimer
er mere hensigtsmæssig, da evalueringen har vist, at det administrative arbejde samt
omfanget og formen af patientvurdering i den nuværende ordning ikke er nødvendig ud
fra et sundhedsfagligt eller patientrettighedsmæssigt perspektiv. Sundhedsstyrelsen vur-
derer derfor, at der med modellen vil kunne frigøres personaletid til aktiviteter med mere
sundhedsfaglig relevans for patienterne.
Sundhedsstyrelsen anfører, at oppegående tvangsfiksering har vist sig som et vigtigt mid-
del til at vedligeholde og udvikle patienternes fysiske og psykiske helbred, men da det er
en tvangsforanstaltning, er der behov for, at ordningen vurderes af en uvildig instans med
forskellige kompetencer. I forsøgsperioden har det været muligt for Rådet at drøfte pati-
Side 10
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
entbehandlingen med Sikringsafdelingen undervejs i forløbet. Især den medicinske be-
handling har løbende været drøftet. Rådet har også initieret, at patienter er blevet vurde-
ret på ny af neurologer samt, at to patienter fik foretaget en medicinsk second opinion.
Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at der fortsat er behov for, at Rådet og Sundhedssty-
relsen vurderer ordningen med oppegående tvangsfiksering.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Forslaget vil medføre, at der fortsat bliver hjemmel til anvendelse af oppegående tvangs-
fiksering på Sikringsafdelingen.
Med forslaget ophæves kravet i § 18 c, stk. 5, om, at ansøgningen til Sundhedsstyrelsen
skal indeholde en erklæring fra en uvildig speciallæge i psykiatri.
Anvendelse af oppegående tvangsfiksering bør alene kunne ske på baggrund af en tilladel-
se fra Sundhedsstyrelsen. Derfor foreslås det, at Sikringsafdelingen får mulighed for sam-
tidig med, at der indgives ansøgning til Sundhedsstyrelsen om oppegående tvangsfikse-
ring, at søge om Sundhedsstyrelsens tilladelse til at anvende oppegående tvangsfiksering i
ansøgningsperioden, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til patientens psykiske og
legemlige tilstand.
Derudover vil forslaget medføre, at bestemmelsen i § 18 c, stk. 6, om, at tilladelsen kun
gives for 6 måneder ad gangen, ophæves, Det vil medføre, at en tilladelse gælder, indtil
Sikringsafdelingen ophæver den oppegående tvangsfiksering, eller Sundhedsstyrelsen ved
sit årlige tilsyn, jf. forslaget til § 1, nr. 15, vurderer, at den oppegående tvangsfiksering skal
ophæves.
Endelig vil forslaget medføre, at revurderingen af den oppegående tvangsfiksering, der i
henhold til § 21, stk. 7, skal foretages én gang i døgnet, fremover skal ske med passende
intervaller og mindst én gang om måneden, og beslutningen om fortsat oppegående
tvangsfiksering skal indgå i behandlingsplanen, som, jf. psykiatrilovens § 3, stk. 3, skal
opstilles for patienten.
Sundhedsstyrelsens evaluering af ordningen om oppegående tvang viser, at et antal pati-
enter oplever, at ordningen med oppegående tvangsfiksering har gavnet dem.
Sundhedsstyrelsens evaluering peger i retning af, at de formelle krav kan lempes, uden at
det forringer patienternes retssikkerhed. Sundhedsstyrelsens argument for denne lempel-
se er, at patienternes tilstand gennem den 4-årige prøveperiode stort set har været uæn-
dret for de fire patienters vedkommende, og Rådet har kunnet give tilladelse til oppegå-
ende tvangsfiksering i forbindelse med alle Sikringsafdelingens ansøgninger hvert halve år.
Patienternes sygdom er ofte af kronisk karakter med mindre udsving i sygdomsintensite-
ten. Som følge heraf er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er faglig begrundelse
for, at Sikringsafdelingens læger dagligt skal vurdere, om der er indikation for, at patienten
kan anvende oppegående tvang.
Hensigten med afskaffelse af de daglige revurderinger kan endvidere efter ministeriets
vurdering være en fordel for patienterne, idet de ikke dagligt skal bekymre sig om, hvor-
vidt de fortsat kan få lov til at være i oppegående tvangsfiksering. Ministeriet skal i den
forbindelse fremhæve, at alternativet til oppegående tvang er tvangsfiksering eller isolati-
on.
Det er ministeriets vurdering, at Sundhedsstyrelsens anbefaling om ophævelse af 6-
månedersreglen og bortfald af kravet om daglige revurderinger ikke medfører en forrin-
Side 11
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
gelse af patienternes retssikkerhed. Baggrunden for denne vurdering er som nævnt oven-
for, at oppegående tvangsfiksering bruges som et alternativ til isolation på egen stue og
tvangsfiksering, hvor patienten er fastspændt til en seng. I henhold til psykiatrilovens § 21,
stk. 1, har overlægen til stadighed ansvaret for, at oppegående tvangsfiksering og andre
tvangsforanstaltninger ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt. Oppegående
tvangsfiksering kan bruges dagligt eller med flere dages mellemrum alt efter, om patien-
tens tilstand muliggør ophold i fællesarealerne. Det giver derfor mening, at overlægen kan
træffe beslutning om, at isolation og/eller tvangsfiksering i givne situationer kortvarigt kan
erstattes med oppegående tvangsfiksering i løbet af fx den følgende måned. Som ved alle
andre tvangsformer skal den oppegående tvangsfiksering ophøre straks, når lægen har
vurderet, at kriterierne for den pågældende tvangsforanstaltning ikke længere er til stede.
Patienten eller dennes bistandsværge eller patientrådgiver kan til enhver tid klage over
overlægens beslutning om, at der kan anvendes oppegående tvangsfiksering.
3.2. Tvungen opfølgning efter udskrivning
3.2.1. Gældende ret
Der er i § 13 d, stk. 1, fastsat, at overlægen inden patientens udskrivning kan træffe be-
slutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle
indlæggelse findes at være en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at
patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for
patientens helbred, og
1) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt
mindst tre gange,
2) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse i mindst ét tilfælde har
undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinati-
onsplan,
3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller tvangs-
tilbageholdt, og
4) patienten inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været
ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at
følge den ordinerede medicinske behandling.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan, jf. § 13 d, stk. 2,
alene indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske
sygehusvæsen.
Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan overlægen, jf. § 13 d, stk. 3, beslutte, at
patienten skal afhentes af politiet og bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afde-
ling. Der skal ved afhentningen være en sundhedsperson til stede. Medicineringen af pati-
enten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.
Det er i § 13 d, stk. 4, fastsat, at der ved medicinering i forbindelse med den tvungne op-
følgning efter udskrivning skal anvendes lægemidler, for hvilke overlægen kender patien-
tens reaktion, herunder eventuelt i depotform.
En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan, jf. § 13 d, stk. 5, være gæl-
dende i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten. Endelig er det i § 13 d, stk. 6, fast-
sat, at overlægen, hvis der er en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at
patienten ved 3-måneders-periodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behand-
ling, der er nødvendig for patientens helbred, kan træffe beslutning om, at den tvungne
opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3 måneder ad gangen, dog således at pati-
enten maksimalt kan være undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.
Side 12
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
3.2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser om tvungen opfølgning efter
udskrivning
Tvungen opfølgning efter udskrivning blev indført den 1. oktober 2010 ved lov nr. 533 af
26.maj 2010 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens
pleje. Det er i lovens § 4 fastsat, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter en for-
søgsperiode på 4 år med tvungen opfølgning efter udskrivning fremsætter forslag om
revision af loven i folketingsåret 2014-15.
I overensstemmelse med bemærkningerne til ændringslov nr. 533 af 26. maj 2010 om
tvungen opfølgning efter udskrivning har Sundhedsstyrelsen fulgt ordningen tæt. Til det
formål blev der nedsat en bredt sammensatte følgegruppe. Det fremgår af bemærknin-
gerne, at Sundhedsstyrelsen efter perioden 2010-2013 udarbejder en redegørelse, som vil
blive fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.
Endelig fremgår det, at de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med undersøgelsen, vil
blive anvendt til eventuelle justeringer af bestemmelsen, når lovændringen revideres i
folketingsåret 2014-2015.
3.2.2.1. Sundhedsstyrelsens evaluering af tvungen opfølgning efter udskrivning
Evalueringen, som omfatter i alt 30 patienter, har vist, at patienterne, der er under tvun-
gen opfølgning, er tvangsindlagt i færre dage og sammenlagt udsættes for færre øvrige
tvangsforanstaltninger end tidligere.
Journalgennemgangen viser, at et stabilt behandlingsforløb er med til at modvirke
indlæggelse. For nogle af de patienter, der har været behandlet i mange måneder (op til
12 måneder) uden at være indlagt, har det i flere tilfælde vist sig, at patienterne har taget
den ordinerede medicin frivilligt gennem flere måneder efter ophør af tvungen opfølg-
ning. Journalgennemgangen viser også, at de patienter, der ikke ønsker at have kontakt
med det udgående/opsøgende psykiatriteam, og som ophører med den medicinske be-
handling, oftere har en dårligere sygdomsprognose end andre patienter. Efter en kortere
eller længere periode uden medicin bliver patienterne ofte tiltagende mere psykotiske,
kan ikke længere klare sig selv eller er evt. til fare for andre, hvorfor de må indlægges til
behandling, ofte med tvang.
Ordningen vurderes meget forskelligt afhængig af, om patienter eller behandlere spørges.
Gennemgående er patienternes oplevelse af ordningen negativ, da patienterne ikke opfat-
ter sig som syge og derfor oplever det som forkert og som et overgreb at skulle tage den
ordinerede medicin. En patient har imidlertid angivet at være meget glad for sin kontakt-
person, hvad der gjorde, at vedkommende fortsatte med at tage den ordinerede medicin
efter ordningens ophør. Fra journalgennemgangen fremgår det, at to af patienterne kunne
se, at de havde haft en gavnlig effekt af behandlingen.
Omvendt mener det behandlende personale generelt, at tvungen opfølgning har en posi-
tiv effekt i langt de fleste tilfælde. Personalet mener, at ordningen er nødvendig, såfremt
man skal fastholde en lille gruppe af svært psykisk syge med medicinsvigt i et længereva-
rende behandlingsforløb. Personalet har også nævnt, at den maksimale varighed af tvun-
gen opfølgning på 12 måneder synes at være for kort, fordi det kræver lang tid for denne
patientgruppe at komme ind i et stabilt behandlingsforløb. Samtidig peger de på nogle
ulemper ved ordningen, der beskrives i afsnittet nedenfor.
Der er kun få pårørendetilkendegivelser i journalerne, og nogle af dem har oplyst, at de
kan mærke, at medicinen har været gavnlig for patienten.
Side 13
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Patientperspektivet er sparsomt belyst trods en omfattende indsats for at få de pågæl-
dende i tale, da de fleste patienter enten var for syge/dårlige til at deltage ved et inter-
view eller ikke ønskede at deltage. Kun fire patienter deltog i interviewundersøgelsen.
Evalueringen har vist, at seks patienter blev afhentet af politiet hver gang, de skulle have
deres depotmedicin. Sundhedsstyrelsen påpeger, at hvis en patient gentagne gange skal
afhentes af politiet, skal lægen overveje om ordningen er egnet for patienten, eller om
patienten skal have anden behandling, for eksempel indlæggelse.
Sundhedsstyrelsen har fundet, at de psykiatriske afdelingers kendskab til behandlingen af
patienter med tvungen opfølgning i en række sammenhænge har været mangelfuld.
3.2.2.2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsens overordnede vurdering er, at der på baggrund af et lille datagrundlag
og de indhentede erfaringer med ordningen, ikke kan konkluderes entydigt i forhold til
ordningens virkning.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forsøgsperioden forlænges, så det bliver muligt at udbyg-
ge datagrundlaget for en endelig vurdering af ordningen, herunder ikke mindst belysnin-
gen af patienternes oplevelse af ordningen.
Derudover anbefaler styrelsen, at der i tillæg til de nuværende fem kriterier for at anven-
de tvungen opfølgning efter udskrivning indføres et 6. kriterium om, at patienten er stabi-
liseret behandlingsmæssigt i den aktuelle indlæggelse/forud for udskrivelse til tvungen
opfølgning.
Det er ministeriets vurdering, at der ikke er behov for at indføre et sådant nyt kriterium,
idet det er en konkret lægefaglig vurdering, om en patient er stabiliseret behandlings-
mæssigt. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 533 af 26. maj 2010 om tvungen op-
følgning efter udskrivning, at det er forudsat, at patienter, der udskrives til tvungen op-
følgning efter udskrivning, er i et stabilt behandlingsforløb, samt at beslutningen om at
etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke må føre til, at patienten udskrives tidli-
gere, end patienten ville være blevet, såfremt muligheden for at etablere tvungen opfølg-
ning efter udskrivning ikke var til stede. Ministeriet vurderer på den baggrund, at Sund-
hedsstyrelsen i vejledningen om bl.a. tvungen opfølgning efter udskrivning skal indarbejde
og præcisere disse bemærkninger.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det tydeliggøres i loven, at tvungen opfølgning efter en
udskrivning kan iværksættes på ny, hvis de fem kriterier for at iværksætte tvungen opfølg-
ning fortsat er til stede. Det vil fx. sige, at der ikke kræves tre nye tvangsindlæggelser.
I den forbindelse kan ministeriet oplyse, at det ligger implicit i bestemmelsen om tvungen
opfølgning efter udskrivning, at der ikke er krav om tre nye tvangsindlæggelser for patien-
ter, der har været under tvungen opfølgning efter udskrivning. Det er på den baggrund
ministeriets vurdering, at dette bør tydeliggøres i bemærkningerne til dette lovforslag,
samt at det skal præciseres i Sundhedsstyrelsens vejledning på området.
Det er ministeriets vurdering, at der generelt er behov for præcisering af reglerne i Sund-
hedsstyrelsens vejledning på området. Vejledningen vil blive revideret i overensstemmelse
hermed efter lovforslagets vedtagelse.
Sundhedsstyrelsens gennemgang af de anvendte udskrivningsaftaler/ koordinationsplaner
har vist, at der er forskel på kvaliteten af aftalerne. Nogle er meget udførlige og detaljere-
Side 14
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
1517059_0015.png
de, mens andre er summariske. Sundhedsstyrelsen foreslår på den baggrund, at der bliver
sat fokus på kvaliteten af udskrivningsaftaler/ koordinationsplaner, hvis det vælges at
forlænge ordningen.
Det er ministeriets vurdering, at også dette kan adresseres i Sundhedsstyrelsens vejled-
ning på området.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Da Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der på baggrund af et for lille datagrundlag og de
dermed få indhentede erfaringer med ordningen, ikke kan konkluderes entydigt i forhold
til ordningens virkning, foreslås forsøgsperioden med tvungen opfølgning efter udskrivning
udvidet til yderligere 4 år, hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætter
forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller administrative konsekven-
ser for det offentlige af betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. juli 2014 til den 29. august været sendt
i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Bedre Psykiatri – Landsforenin-
gen for pårørende, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Net-
værk, Dommerfuldmægtigforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Galebevægelsen, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen Sind, Lægefor-
eningen, Patientombuddet, Psykiatrifonden, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region
Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rådet for
Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige, stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekven-
Ingen
Ingen
Side 15
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
1517059_0016.png
ser for det offentlige, stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
for borgerne
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1 (§18 c, stk. 5, 3. pkt.)
I den gældende § 18 c, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at ansøgningen til Sundhedsstyrelsen
ud over en erklæring fra den ledende overlæge eller dennes stedfortræder skal indeholde
en erklæring fra en uvildig speciallæge i psykiatri, som på grundlag af sin undersøgelse af
patienten og de modtagne oplysninger vurderer, at anvendelse af oppegående tvangsfik-
sering er nødvendig.
Med forslaget vil kravet om, at ansøgningen skal indeholde en erklæring fra en uvildig
speciallæge i psykiatri, bortfalde.
Den nye formulering medfører, at Sikringsafdelingens ansøgning til Sundhedsstyrelsen skal
indeholde en erklæring fra den ledende overlæge eller dennes stedfortræder, som på
grundlag af sin undersøgelse af patienten vurderer, at anvendelse af oppegående tvangs-
fiksering er nødvendig.
Første gang en patient vurderes at kunne få iværksat oppegående tvangsfiksering, skal
Sikringsafdelingen søge Det særligt sagkyndige råd om tilladelse. En psykiater fra Rådet
skal tilse patienten før et rådsmøde og udarbejde en erklæring. Herefter kan Sikringsafde-
lingen hvert halve år selv forlænge ordningen et halvt år ad gangen uden at ansøge Rådet.
Ændringen sker på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefaling i forbindelse med evalue-
ring af ordningen om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen. Anbefalingen
skyldes, at patienternes tilstand gennem årene stort set har været uændret for de 4 pati-
enters vedkommende, og Det særligt sagkyndige råd har kunnet give tilladelse til oppegå-
ende tvangsfiksering i forbindelse med alle Sikringsafdelingens ansøgninger hvert halve år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 18 c, stk. 5, 4. pkt.)
Med forslaget til
§ 18 c, stk. 5,
om indsættelse af 4. pkt. vil det blive muligt for den leden-
de overlæge på Sikringsafdelingen eller dennes stedfortræder i sin ansøgning til Sund-
hedsstyrelsen samtidig at anmode om Sundhedsstyrelsens tilladelse til at anvende oppe-
gående tvangsfiksering i ansøgningsperioden, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn
til patientens psykiske og legemlige tilstand.
For at forebygge at en patient evt. kan være bæltefikseret i ventetiden på Rådets beslut-
ning, kan Sikringsafdelingen beslutte at iværksætte oppegående tvangsfiksering i ansøg-
Side 16
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
ningsperioden, hvis der findes indikation for det, samtidig med at Sikringsafdelingen ansø-
ger Sundhedsstyrelsen om tilladelse.
Formålet med forslaget er med andre ord at gøre det muligt at undgå, at en patient i an-
søgningsperioden konstant er tvangsfikseret eller isoleret.
Der henvises til bemærkningerne i lov nr. 708 af 25. juni 2010 side 11-12 og side 16-17.
Til nr. 3 (§ 18 c, stk. 6, 1. pkt.)
Efter den gældende § 18 c, stk. 6, kan en tilladelse til oppegående tvangsfiksering gælde i
op til 6 måneder.
Forslaget vil medføre, at tilladelsen fremover vil gælde, indtil overlægen ophæver den
oppegående tvangsfiksering.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.3. vil det medføre, at en tilla-
delse gælder, indtil Sikringsafdelingen ophæver den oppegående tvangsfiksering, eller
Sundhedsstyrelsen ved sit årlige tilsyn vurderer, at den oppegående tvangsfiksering skal
ophæves.
Til nr. 4 (§ 18 c, stk. 8 og 9)
Med forslaget om tilføjelse af
stk. 8
til § 18 c vil det i loven blive fastsat, at Sundhedsstyrel-
sen og Det særlig sagkyndige råd én gang om året aflægger besøg på Sikringsafdelingen og
tilser de patienter, der er eller i året forud har været underlagt oppegående tvangsfikse-
ring.
Tilsynet omfatter alene de patienter, som fortsat er indlagt på Sikringsafdelingen.
Ved det årlige tilsyn skal det vurderes, om patientbehandlingen er gennemført med omhu
og samvittighedsfuldhed, og om psykiatriloven er overholdt.
Med forslagets
stk. 9,
er der tale om en ny bestemmelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen i
forbindelse med sit tilsyn med øjeblikkelig virkning kan ophæve en oppegående tvangsfik-
sering, hvis styrelsen finder, at den oppegående tvangsvurdering bør ophøre.
Bestemmelsen indsættes som en ekstra kontrolforanstaltning for tilsynet som erstatning
for, at Sikringsafdelingens gentagne ansøgninger hvert halve år afskaffes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Vedrørende betingelserne for anvendelse af oppegående tvangsfiksering på Sikringsafde-
lingen henvises der endvidere til bemærkningerne i lov nr. 708 af 25. juni 2010 side 11-12
og side 16-17.
Til nr. 5 (§ 21, stk. 7)
Efter den gældende § 21, stk. 7, skal den behandlingsansvarlige overlæge, så længe en
oppegående tvangsfiksering, jf. § 18 c, opretholdes, en gang i døgnet foretage fornyet
vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Træffer
den behandlingsansvarlige overlæge beslutning om fortsat anvendelse af oppegående
tvangsfiksering, skal denne endvidere fastlægge en observationsplan for de følgende 24
timer. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær træffer den stedfortrædende over-
læge beslutning og fastlægger observationsplan.
Side 17
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Forslaget vil medføre, at kravet om en daglig vurdering af spørgsmålet om fortsat anven-
delse af oppegående tvangsfiksering ophæves, samt at det erstattes af et krav om, at den
behandlingsansvarlige overlæge eller dennes stedfortræder med passende intervaller og
mindst én gang om måneden skal foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat
anvendelse af oppegående tvangsfiksering.
Det er Sikringsafdelingens læger, der ud fra patientens tilstand vurderer, hvordan og hvor
ofte oppegående tvangsfiksering kan anvendes. På denne baggrund, og da patienternes
sygdom ofte er af kronisk karakter med mindre udsving i sygdomsintensiteten, er der
ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en sundhedsfaglig begrundelse for, at Sikringsafdelingens
læger dagligt skal vurdere, om der er indikation for, at patienten kan anvende oppegående
tvangsfiksering.
Det fremgår endvidere af forslaget, at beslutningen om oppegående tvangsfiksering skal
indgå i patientens behandlingsplan. Det er overlægen, der har ansvaret for, at der opstilles
en behandlingsplan for patienten, jf. psykiatrilovens § 3, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2. og 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§21, stk. 8)
Det er i den gældende § 21, stk. 8, fastsat, at hvis en oppegående tvangsfiksering, jf. § 18
c, udstrækkes i længere tid end 1 uge, skal en speciallæge i psykiatri, som ikke har haft
ansvaret for patientens behandling, og som ikke er ansat på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om
fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Denne vurdering gentages herefter en
gang om ugen, så længe foranstaltningen pågår.
Forslaget vil medføre, at stk. 8 ophæves, da det fremgår af Sundhedsstyrelsens evaluering
af ordningen om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, at vurderingen fra en
ekstern psykiater ikke har bidraget med noget nyt.
Der henvises til afsnit 3.1.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje (Tvun-
gen opfølgning efter udskrivning)
Til nr. 1 (§ 4)
Efter § 4 i lov nr. 533 af 26. maj 2010 fremsætter ministeren for sundhed og forebyggelse
efter en forsøgsperiode på 4 år med tvungen opfølgning efter udskrivning, forslag om
revision af loven i folketingsåret 2014-15.
Med forslaget foreslås der indsat en bestemmelse om, at regeringen, efter en forsøgsperi-
ode på yderligere 4 år med tvungen opfølgning efter udskrivning, i folketingsåret 2018–19
skal fremsætte et forslag om revision af loven for Folketinget.
Med indførelsen af en sådan revisionsbestemmelse forpligter regeringen sig til at evaluere
erfaringerne med tvungen opfølgning efter § 13 d. Regeringen vil i den forbindelse sikre,
at evalueringen, der udføres af Sundhedsstyrelsen og omhandler samtlige patienter, der
er omfattet af § 13 d, gennemføres således, at regeringen i folketingsåret 2018–19 kan
redegøre for evalueringens resultater over for Folketinget og tilkendegive, om der er
grundlag for at revidere loven, herunder eventuelt at ophæve ordningen.
Side 18
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Baggrund for forslaget er, at der på det foreliggende datagrundlag og de indhentede erfa-
ringer med ordningen, ikke kan konkluderes entydigt i forhold til ordningens virkning. Med
en forlængelse af forsøgsperioden er målet at udbygge datagrundlaget, herunder belyse
patienternes oplevelse af ordningen.
Til § 3
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje (Be-
tænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvang på Sikringsafdelingen, udvi-
det eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.)
Til nr. 1 (§ 4)
Efter § 4 i lov nr. 708 af 25. juni 2010 fremsætter ministeren for sundhed og forebyggelse
forslag om revision af § 18 c (oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen) i folke-
tingsåret 2014-15.
Det foreslås, at bestemmelsen om evaluering af oppegående tvangsfiksering på Sikrings-
afdelingen ophæves, idet det foreslås at ordningen gøres permanent.
Der henvises til afsnit 3.5.3. i de almindelige bemærkninger og nr. 12-15.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Til § 5
Denne bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Som det fremgår,
gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
Side 19
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
BILAG 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§ 18 c. ---
Stk. 5. Vurderer den ledende overlæge for
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,
at oppegående tvangsfiksering er nødven-
dig, ansøger denne Sundhedsstyrelsen om
tilladelse hertil. I den ledende overlæges
fravær kan vurderingen efter 1. pkt. foreta-
ges af dennes stedfortræder, der ligeledes
kan indgive ansøgning. Ansøgningen til
Sundhedsstyrelsen skal ud over en erklæ-
ring fra den ledende overlæge eller dennes
stedfortræder indeholde en erklæring fra
en uvildig speciallæge i psykiatri, som på
grundlag af sin undersøgelse af patienten
og de modtagne oplysninger vurderer, at
anvendelse af oppegående tvangsfiksering
er nødvendig.
§ 18 c.
---
Stk. 5. Vurderer den ledende overlæge for
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,
at oppegående tvangsfiksering er nødven-
dig, ansøger denne Sundhedsstyrelsen om
tilladelse hertil. I den ledende overlæges
fravær kan vurderingen efter 1. pkt. foreta-
ges af dennes stedfortræder, der ligeledes
kan indgive ansøgning. Ansøgningen til
Sundhedsstyrelsen skal ud over en erklæ-
ring fra den ledende overlæge eller dennes
stedfortræder indeholde en erklæring fra
en uvildig speciallæge i psykiatri, som på
grundlag af sin undersøgelse af patienten
og de modtagne oplysninger vurderer, at
anvendelse af oppegående tvangsfiksering
er nødvendig.
§ 18 c.
---
Stk. 6. Det særlig sagkyndige råd, jf. stk. 4,
kan indstille, at der gives tilladelse til at
anvende oppegående tvangsfiksering af
patienten i op til 6 måneder ad gangen. En
af rådets speciallæger i psykiatri skal have
tilset patienten, før ansøgningen kan be-
handles i rådet. Rådet afgiver sin vurdering
hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage
efter at Sundhedsstyrelsen har modtaget
Lovforslaget
1.
§ 18 c, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Ansøgningen til Sundhedsstyrelsen skal
indeholde en erklæring fra den ledende
overlæge eller dennes stedfortræder, om at
den pågældende på grundlag af sin under-
søgelse af patienten vurderer, at anvendel-
se af oppegående tvangsfiksering er nød-
vendig.«
2.
I § 18 c, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»I ansøgningen til Sundhedsstyrelsen kan
den ledende overlæge eller dennes stedfor-
træder samtidig anmode om Sundhedssty-
relsens tilladelse til at anvende oppegåen-
de tvangsfiksering i ansøgningsperioden,
såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn
til patientens psykiske og legemlige til-
stand.«
3.
I § 18 c, stk. 6, 1. pkt., udgår: »i op til 6
måneder ad gangen«.
Side 20
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
ansøgningen fra Sikringsafdelingen.
§ 18 c.
Ved oppegående tvangsfiksering
forstås tvangsfiksering, hvor patienten ikke
er fastspændt til en seng. Oppegående
tvangsfiksering, jf. stk. 2, kan som alterna-
tiv til langvarig isolation eller langvarig
tvangsfiksering til en seng anvendes over
for patienter, der er anbragt i Sikringsafde-
lingen under Retspsykiatrisk afdeling, Regi-
on Sjælland, såfremt mindst ét af kriterier-
ne i § 14, stk. 2, er opfyldt og
1) langvarig isolation på patientstue
vurderes at have negativ effekt på pati-
entens samlede psykiske, legemlige og
sociale tilstand eller
2) langvarig tvangsfiksering til en seng
vurderes at have negativ effekt på pati-
entens samlede psykiske, legemlige og
sociale tilstand.
Stk. 2.
Oppegående tvangsfiksering som
defineret i stk.1 må alene ske med anven-
delse af mavebælte, fikseringsremme,
håndremme og fodremme.
Stk. 3.
En patient, der er oppegående
tvangsfikseret, skal have mindst én fast
vagt.
Stk. 4.
Oppegående tvangsfiksering af en
patient kan alene iværksættes efter tilla-
delse fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedssty-
relsen træffer på baggrund af ansøgning
efter stk. 5 afgørelse i sagen efter indstil-
ling fra et særlig sagkyndigt råd nedsat af
Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Rådet, som ned-
sættes af Sundhedsstyrelsen, består af 1
speciallæge i psykiatri udpeget af Sund-
hedsstyrelsen, 4 speciallæger i psykiatri
udpeget efter indstilling fra Dansk Psykia-
trisk Selskab og 1 medlem udpeget efter
indstilling fra Danske Handicaporganisatio-
ner. Sundhedsstyrelsen varetager for-
mandskabet og fastsætter efter forhand-
ling med Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse en forretningsorden for det sag-
kyndige råd.
Stk. 5.
Vurderer den ledende overlæge for
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,
at oppegående tvangsfiksering er nødven-
dig, ansøger denne Sundhedsstyrelsen om
tilladelse hertil. I den ledende overlæges
fravær kan vurderingen efter 1. pkt. fore-
4.
I
§ 18 c
indsættes som
stk. 8 og 9:
»Stk.
8.
Sundhedsstyrelsen og Det særlig
sagkyndige råd aflægger én gang om året
besøg på Sikringsafdelingen og tilser de
patienter, der er eller i året forud har væ-
ret underlagt oppegående tvangsfiksering.
Stk. 9.
Hvis Sundhedsstyrelsen i forbindelse
med sit tilsyn finder, at en oppegående
tvangsfiksering bør høre, kan Sundhedssty-
relsen ophæve den oppegående tvangsfik-
sering med øjeblikkelig virkning.«
Side 21
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
tages af dennes stedfortræder, der ligele-
des kan indgive ansøgning. Ansøgningen til
Sundhedsstyrelsen skal ud over en erklæ-
ring fra den ledende overlæge eller dennes
stedfortræder indeholde en erklæring fra
en uvildig speciallæge i psykiatri, som på
grundlag af sin undersøgelse af patienten
og de modtagne oplysninger vurderer, at
anvendelse af oppegående tvangsfiksering
er nødvendig.
Stk. 6.
Det særlig sagkyndige råd, jf. stk. 4,
kan indstille, at der gives tilladelse til at
anvende oppegående tvangsfiksering af
patienten i op til 6 måneder ad gangen. En
af rådets speciallæger i psykiatri skal have
tilset patienten, før ansøgningen kan be-
handles i rådet. Rådet afgiver sin vurdering
hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage
efter at Sundhedsstyrelsen har modtaget
ansøgningen fra Sikringsafdelingen.
Stk. 7.
Beslutning om ophævelse af den
oppegående tvangsfiksering træffes af den
behandlingsansvarlige overlæge. I den
behandlingsansvarlige overlæges fravær
kan beslutningen træffes af dennes sted-
fortræder.
§ 21.
---
Stk. 7. Så længe en oppegående tvangsfik-
sering, jf. § 18 c, opretholdes, skal den
behandlingsansvarlige overlæge en gang i
døgnet foretage fornyet vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af
oppegående tvangsfiksering. Træffer den
behandlingsansvarlige overlæge beslutning
om fortsat anvendelse af oppegående
tvangsfiksering, skal denne endvidere fast-
lægge en observationsplan for de følgende
24 timer. I den behandlingsansvarlige over-
læges fravær træffer den stedfortrædende
overlæge beslutning og fastlægger obser-
vationsplan.
§ 21.
---
Stk. 8. Hvis en oppegående tvangsfiksering,
jf. § 18 c, udstrækkes i længere tid end 1
uge, skal en speciallæge i psykiatri, som
ikke har haft ansvaret for patientens be-
handling, og som ikke er ansat på Sikrings-
afdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,
Region Sjælland, foretage fornyet vurde-
ring af spørgsmålet om fortsat anvendelse
af oppegående tvangsfiksering. Denne
5.
§ 21, stk.7, affattes således:
»Stk. 7. Så længe en oppegående tvangsfik-
sering, jf. § 18 c, opretholdes, skal den
behandlingsansvarlige overlæge eller den-
nes stedfortræder med passende interval-
ler og mindst én gang om måneden foreta-
ge fornyet vurdering af spørgsmålet om
fortsat anvendelse af oppegående tvangs-
fiksering. Beslutningen om oppegående
tvangsfiksering skal indgå i patientens
behandlingsplan.«
6.
§ 21, stk. 8, ophæves.
Side 22
L 137 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som deler lovforslaget, således at de dele som vedrører ambulant tvang og oppegående fiksering skilles ud i et selvstændigt lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
vurdering gentages herefter en gang om
ugen, så længe foranstaltningen pågår.
§2
I lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje,
jf. lov nr. 533 af 26. maj 2010.
§4
Efter forsøgsperiode på 4 år med tvungen
opfølgning efter udskrivning fremsætter
ministeren for sundhed og forebyggelse
forslag om revision af loven i folketingsåret
2014-15.
I
§ 4
ændres »2014-15« til:
»2018-19«
§3
I lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien og lov om rettenspleje,
jf. lov nr. 708 af 25. juni 2010.
§4
Indenrigs- og sundhedsministeren frem-
sætter i folketingsåret 2014-15 forslag om
revison af § 18 c i love om anvendelse af
tvang i psykiatrien som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 7.
§ 4
ophæves.
§4
Loven træder i kraft den 1. juni 2015
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men § 1 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de færøske forhold
tilsiger.
Side 23