Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
1514444_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1673027
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 7 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske patien-
ters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr.7:
’’Ministeren bedes kommentere forslaget i Region Sjællands høringssvar om,
at tvangsfiksering alene kan finde sted efter psykiatrilovens bestemmelser,
uanset patientens alder.”
Svar:
Det fremgår af Region Sjællands høringssvar af 4. september 2014, at det lov-
forslag, som blev sendt i høring – altså den udgave, hvor der var lagt op til en
modenhedsvurdering – lægger op til, at psykiatriloven også skal kunne anven-
des i tilfælde eller situationer, hvor forældremyndigheden normalt ikke vil kun-
ne anvendes. Region Sjælland tænker her på fx bæltefikseringer og tvangsind-
læggelse og tvangstilbageholdelse af unge, som udviser massiv protest mod
foranstaltningen.
Efter Region Sjællands opfattelse fremstår forslaget på dette punkt for elastisk.
Region Sjælland anbefaler derfor, at tvangsfiksering kun kan ske efter de al-
mindelige bestemmelser i psykiatrilovgivningen. Region Sjælland har endvide-
re anført, at det er ønskeligt, at der som minimum forudsættes en lægevurde-
ring af, om et ungt menneske er i stand til at forstå konsekvenserne af et
manglende samtykke.
Jeg er bevidst om, at et tvangsindgreb altid vil opleves som en krænkelse af
det enkelte individ – dette gælder uanset om der er tale om børn, unge eller
voksne. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget og
dermed også bestemmelsen om mindreårige psykiatriske patienters retsstilling
skal ses i lyset af det mindre middels princip, som fremgår af psykiatrilovens §
4. Dette princip skal indfortolkes i enhver anvendelse af tvang i efter psykiatri-
loven.
Det er fastlagt i § 4, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er mu-
ligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal anvendelse af
tvang stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Når det er sagt, så reguleres mindreåriges retstilling på sundhedsområdet af
forældreansvarsloven og sundhedsloven. Dette gælder også indenfor psyki-
atrien, hvor udgangspunktet ligesom på det somatiske område er, at der skal
gives informeret samtykke til en behandling.
Forældreansvarsloven medfører, at det som udgangspunkt er forældremyn-
dighedens indehaver, der har kompetence til at give informeret samtykke på
barnets vegne – i barnets interesse – til undersøgelse og behandling m.v.
Bestemmelsen i lovforslaget om mindreårige psykiatriske patienters retsstilling
skal ses i lyset af bestemmelsen i sundhedslovens § 17, stk. 1, hvorefter en
patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling.
Som jeg har nævnt i tidligere svar er baggrunden for, at der med lovforslaget
er fastsat en aldersgrænse på 15 år for mindreårige psykiatriske patienter,
hvor forældrene på barnets vegne skal give informeret samtykke til et indgreb,
at imødegå eventuelle lokale fortolkninger af reglerne i psykiatriloven.
Jeg vil godt understrege, at i de tilfælde, hvor patienten under 15 år modsætter
sig en behandling, som forældremyndighedens indehaver har givet samtykke
til, forudsætter jeg, at barnet eller den unge informeres og inddrages i drøftel-
serne af behandlingen i det omfang barnet under 15 år forstår behandlingssi-
tuationen med mindre dette kan skade den pågældende, og den unges tilken-
degivelser skal tillægges betydning i det omfang, de er aktuelle og relevante.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitte Gram Blenstrup