Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 15
Offentligt
Foreningen Rejsearbejdere.dk
Formand Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Kære Hans Erik Meyer
Tak for henvendelsen af 17. november 2014.
Jeg har følgende bemærkninger til de temaer, som I rejser i jeres henvendelse, ud-
over hvad der fremgik af mit brev af 4. november 2014:
Helt indledningsvist kan jeg henvise til, at regeringen for fjerde år i træk har afsat
midler på finansloven til at bekæmpe social dumping. Der er med finanslovene for
2012-2015 afsat i alt 670 mio. kr. til indsatsen. Midlerne går først og fremmest til
den fælles styrkede myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og olitiet i
forhold til at kontrollere, om udenlandske virksomheder overholder danske regler.
Der er herudover gennemført en lang række tiltag bl.a. i form af skærpede krav til
registrering i RUT, skærpede sanktioner, øget fokus på udvalgte brancher og øget
brug af arbejdsklausuler ved offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter.
Initiativerne i social dumping indsatsen er alle gennemført i respekt for den danske
aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke regeringen, som har til
opgave at sikre løn- og arbejdsvilkår via indgåelse af kollektive overenskomster.
Det er således et grundlæggende princip, at det alene er overenskomstparterne, som
er bundet af en overenskomst, og at fagbevægelsen har mulighed for at indgå over-
enskomster med fx udenlandske tjenesteydere bl.a. gennem brug af konfliktretten.
En vigtig forudsætning for at arbejdsmarkedets parter kan udføre deres opgave er,
at de har kendskab til de aktiviteter, som udenlandske virksomheder udfører i
Danmark. Derfor blev RUT-registeret etableret, hvor udenlandske virksomheder,
der ønsker at levere en tjenesteydelse i Danmark, skal anmelde sig og afgive en
række oplysninger. De oplysninger bruger myndighederne i Danmark til at kontrol-
lere, at udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere overholder dan-
ske regler i forbindelse med udstationering.
Endvidere kan fagbevægelsen bruge oplysninger og kontakte de udenlandske virk-
somheder med henblik på at indgå overenskomst.
I relation til danske virksomheder kan oplysningerne i CVR-registeret anvendes af
arbejdsmarkedets parter og myndighederne til at få kendskab til, hvor og hvornår,
der starter nye danske virksomheder indenfor forskellige brancher med henblik på
fx at kunne planlægge kontrolbesøg eller kontakte virksomheden om løn- og ar-
bejdsvilkår.
XX-11-2014
Sagsnr. 2014 - 4678
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2