Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 15
Offentligt
1428639_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 15), som hermed besvares.
2. december 2014
J.nr. 2014 - 4275
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. november 2014 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk, jf. L 15 – bilag 8”
Endeligt svar:
De spørgsmål, som Foreningen Rejsearbejdere.dk stiller i bilag 8, har ikke direkte
noget med lovforslaget at gøre. Lovforslaget går ud på, at Arbejdsretten kan eller
skal afgøre visse sager vedrørende vikarloven, som hidtil kun har kunnet behandles
ved de almindelige domstole.
I bilag 8 spørges der for det første om, hvorfor overtrædelse af vikarlovens § 5 ikke
straffes med bøde. Det kan hertil oplyses, at det er almindeligt i den ansættelsesret-
lige lovgivning i Danmark, at lønmodtagere, hvis rettigheder er krænket, kan til-
kendes en godtgørelse. Det er fortrinsvis i særlige tilfælde, at krænkelse af en indi-
viduel lønmodtagerrettighed sanktioneres med bøde.
I bilag 8 spørges der for det andet om, hvordan regeringen vil få overenskomst-
dækket lønmodtagere i byggesektoren, der ikke er dækket af en overenskomst. Det
kan hertil oplyses, at det ligger i den danske arbejdsmarkedsmodel, at overens-
komstdækning er op til arbejdsmarkedets parter.
I bilag 8 spørges der for det tredje om, hvorfor virksomheder med et flertal af uden-
landsk arbejdskraft ikke skal registreres i RUT-registeret (Registeret for Udenland-
ske Tjenesteydere) i stedet for i CVR-registeret. Hertil kan det oplyses, at det er
virksomhedens hjemsted, der er afgørende for, hvilken form for registrering der
skal finde sted, og ikke nationaliteten af de ansatte. Der gælder for udenlandske
tjenesteydere, der udstationerer arbejdskraft til Danmark, at disse skal registreres i
Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Der er tale om udstationering, når de på-
gældende lønmodtagere midlertidigt udfører arbejde i Danmark.
Venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henrik Dam Kristensen
2