Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 1
Offentligt
1499940_0001.png
H Ø R I N G S N O T AT
19. februar 2015
Center for Forsyning
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Justering og ud-
skydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten)
Udkast til lovforslaget om ændring af lov om elforsyning (engrosmodellen) har været udsendt
i høring fra den 12. november 2014 til den 17. december 2014. Energistyrelsen har modtaget i
alt 21 høringssvar.
Der er modtaget høringssvar med kommentarer fra følgende høringsparter; Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, De Frie Energiselskaber, Det Økologiske Råd,
DONG Energy, Energi Danmark, Energinet.dk og DONG Energy (fælles høringssvar), Ener-
ginet.dk, Energisammenslutningen.dk, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af Slutbru-
gere af Energi, HMN Naturgas, Landbrug og Fødevarer, OK, Vedvarende Energi.
Herudover er der modtaget høringsvar uden kommentarer fra følgende høringsparter; Advo-
katrådet og FSR Dansk Revisorer.
Svarene har berørt følgende punkter:
1. Regler om elafgifter og særlige afgiftsforhold
2. Ikrafttrædelsestidspunkt
3. Værnsreglen
4. Fakturering
5. Indtægtsrammeregulering
6. Overgangsbestemmelser
7. Følsomme personoplysninger
8. Elprisportalen
9. Øvrige emner
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Energistyrel-
sens kommentarer hertil er anført i kursiv.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil
blive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre
ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Det bemærkes, at høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysnin-
ger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0002.png
1. Regler om elafgifter og særlige afgiftsforhold
Dansk Energi har bemærket, at regler om kontrol med særlige afgiftsforhold mere logisk hø-
rer hjemme i elafgiftsloven end i elforsyningsloven.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed, således at det så vidt muligt er undgået at
regulere afgiftsmæssige forhold i elafgiftsloven. Det bemærkes, at regler om elafgifter og sær-
lige afgiftsforhold vil være indeholdt i Skatteministeriets lovforslag om ændring af elafgiftslo-
ven, som fremsættes parallelt med lovforslaget om ændring af elforsyningsloven.
2. Ikrafttrædelsestidspunkt
Dansk Energi og DONG har bemærket, at ikrafttrædelsesdatoen bør udskydes fra 1. marts
2016 til 1. april 2016 for at følge branchens generelle årshjul og den sædvanlige fakturerings-
cyklus. De frie energiselskaber finder ligeledes, at ikrafttrædelsestidspunktet bør følge bran-
chens generelle årshjul, men ikke hvis det indebærer en forsinket ikrafttræden, hvorfor der
peges på ikrafttrædelsesdato pr. 1. januar 2016.
Energistyrelsens bemærkninger:
Ikrafttrædelsesdatoen ændres fra 1. marts 2016 til 1. april 2016 for at tilgodese sammenhæng
med branchens generelle årshjul, som ønsket af flere høringsparter, og for at give branchen
tilstrækkelig tid til at implementere engrosmodellen. Det bemærkes, at den nye forsynings-
pligtregulering, som blev vedtaget af Folketinget i juni 2014, og som skal træde i kraft samti-
dig med engrosmodellen, derfor ligeledes vil træde i kraft 1. april 2016.
3. Værnsregel (begrænsninger i forudfakturering)
En række høringsparter, Dansk Energi, De frie energiselskaber, Energi Danmark og OK, har
overordnet bemærket, at værnsreglens forbud mod forudfakturering af momsregistrerede virk-
somheder bør begrænses mest muligt. Dansk Energi bemærker således, at værnsreglen kun
bør omfatte timeafregnede kunder med et forbrug på mere end 100.000 kWh/år og endvidere,
at forbuddet mod forudfakturering alene bør omfatte elafgifter og ikke også PSO. De frie
energiselskaber bemærker, at værnsreglen vil påvirke markedet negativt og ønsker som alter-
nativ anvendelse af de almindelige erstatningsregler. Det bemærkes endvidere, at forbuddet
mod forudfakturering i forhold til den nuværende praksis vil medføre mere hyppig fakturering
og en direkte relateret årlig meromkostning. Endvidere bemærker De Frie Energiselskaber, at
det af hensyn til overskuelighed og kompetencefordeling bør være Energinet.dk, der tilveje-
bringer det korrekte grundlag for skatter/afgifter, mens det bør være SKAT, der foretager kon-
trollen. OK bemærker, at en elhandelsvirksomhed med værnsreglen vil kunne ende op med at
modtage faktura fra og skulle betale elafgifter til samtlige netvirksomheder fordelt over hele
landet og med selvstændige faktureringsprocesser. DI efterspørger, at procedurerne omkring
fakturering indrettes således, at elhandlerne har mulighed for at tilbyde de løsninger, der efter-
spørges.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0003.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Uden værnsregel mod forudfakturering vil der opstå en risiko for, at virksomheder får godt-
gjort elafgifter, før elafgifterne er indbetalt til SKAT, hvilket kan medføre betydelige tab for
statskassen. Værnsreglen er således en forudsætning for, at engrosmodellen kan blive imple-
menteret. Værnsreglen er søgt begrænset efter enkle retningslinjer, for at gribe mindst muligt
ind i de administrative omkostninger og konkurrencen på elmarkedet. Værnsreglen mod for-
udbetaling gælder alene elafgifter. Hvordan der ellers faktureres mellem elkunde og elhan-
delsvirksomhed er et internt kundeforhold, hvilket ikke reguleres i Skatteministeriets lovgiv-
ning. Det bemærkes, at ikkemomsregistrerede elkunder kan forudfaktureres for elafgiften.
En begrænsning af værnsreglen til kunder med et forbrug på over 100.000 kWh vil medføre
en risikoudsættelse af afgiftsprovenuet, hvilket vil gå imod formålet med værnsreglen.
Antallet af fakturaer mellem elkunde og elhandelsvirksomhed er et internt kundeforhold, som
værnsreglen ikke regulerer.
4. Fakturering
Dansk Energi, De Frie Energiselskaber, DONG og OK har bemærket, at elhandelsvirksomhe-
derne i flere tilfælde ikke vil kunne nå at modtage betaling fra kunder, før elhandelsvirksom-
hederne skal betale netvirksomhederne og Energinet.dk. Det foreslås derfor, at der stilles præ-
cise krav og frister til Energinet.dk’s engrosafregningsgrundlag og netvirksomhedernes faktu-
rering af elhandelsvirksomheder. Dansk Energi har konkret foreslået, at netvirksomhederne
skal fakturere elhandelsvirksomhedernes senest 5 hverdage efter netvirksomhedens modtagel-
se af engrosafregningsgrundlaget, og at Energinet.dk skal sende engrosafregningsgrundlaget
senest den 6. hverdag i måneden efter forbrugsmåneden. DONG har konkret foreslået, at der
fastsættes en frist for netvirksomhedernes fakturering af elhandelsvirksomhederne på 10
hverdage efter forbrugsmånedens udgang, og at Energinet.dk's frist for udsendelse af afreg-
ningsgrundlaget på 5 hverdage fra forbrugsmånedens udgang fastsættes i loven.
Dansk Energi og DONG bemærker endvidere, at faktureringsbekendtgørelsen skal ændres, så-
ledes at den ikke begrænser elleverandørernes mulighed for at fakturere kunderne forud, uden
at afgifterne udspecificeres på fakturaen. Desuden opfordrer Dansk Energi og De Frie Energi-
selskaber til, at faktureringsbekendtgørelsen ændres, så der ikke stilles krav om, at elprisen og
net- og systemtariffer skal udspecificeres på fakturaen i henhold til bekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er indskrevet faste faktureringsfrister i lovforslaget, således at netvirksomheden skal fak-
turere elhandelsvirksomheden for elafgifterne senest 5 hverdage efter, at netvirksomheden
har modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Energinet.dk skal sik-
re, at grundlaget for engrosafregningen er tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandels-
virksomhederne i datahubben hurtigst muligt og senest på et tidspunkt, som fastsættes i Ener-
ginet.dk's forskrifter, i måneden efter forbrugsmåneden. Efter Energinet.dk's forskrifter er fri-
sten for udsendelse af engrosafregningsgrundlaget på 5 hverdage efter forbrugsmåneden.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0004.png
Energistyrelsen bekræfter, at faktureringsbekendtgørelsen bør ændres, således at den ikke
begrænser elhandeslvirksomheders mulighed for at fakturere kunder forud uden at afgifterne
udspecificeres på fakturaen af hensyn til værnsreglen og således at elhandelsvirksomhederne
frit kan sammensætte produkter uden at disse afspejler nettariffen.
5. Indtægtsrammeregulering
Dansk Energi og DONG har bemærket, at netvirksomhederne udover sikring ved forhøjelse af
indtægtsrammen som følge af eventuelle tab grundet manglende indbetaling af elafgifter fra
elhandelsvirksomheder også bør sikres for generelle tab på debitorer.
Dansk Energi foreslår, at Energistyrelsen giver et fortolkningsbidrag til indtægtsrammebe-
kendtgørelsens bestemmelser om differencer. Endvidere foreslår Dansk Energi, at der ikke fo-
retages en sondring mellem, om selskaberne er bundet af forrentningsloftet eller indtægts-
rammen. De frie energiselskaber og Landbrug & Fødevarer har bemærket, at det skal sikres,
at bortfald af opgaver fjernes fra netvirksomhedernes indtægtsrammer. OK har bemærket, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer bør reduceres proportionalt med den likviditetsfordel
netvirksomhederne har ved at kanalisere elafgifter fra elhandelsvirksomhederne til SKAT
De Frie Energiselskaber foreslår, at det undgås, at forbrugerne skal betale for netvirksomhe-
dernes tab på elafgifter. Forbrugerrådet finder, at det bør påhvile netvirksomhederne enten
gennem fuld selvbetaling eller via en forsikringsordning at gardere sig mod tab. HMN Natur-
gas finder i fraværet af en garantiordning, at enkelte netvirksomheder vil kunne blive ramt
særligt hårdt af manglende afgiftsbetalinger fra elhandelsvirksomhederne, hvilket udgør en
potentiel skævhed på tværs af netområder set fra en forbrugervinkel. OK bemærker, at net-
virksomhedernes indtægtsrammer bør reduceres proportionalt med den likviditetsfordel net-
virksomhederne har ved at kanalisere elafgifter fra elhandelsvirksomhederne til told- og skat-
teforvaltningen.
Dansk Energi bemærker i et supplerende høringssvar af 11. februar 2015, at netvirksomhederne har en
forhøjet ressourceanvendelse pga. tilpasningstiltag i forbindelse med datahubbens indførelse og hen
mod engrosmodellens idriftsættelse. Dansk Energi forslår at der i elforsyningsloven præciseres, at
Energitilsynet kan forhøje netvirksomhedernes indtægtsramme til kompensation for væsentlige mer-
omkostninger som følge heraf.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hvis netvirksomhederne skulle opleve tab i indbetalingerne fra en elhandelsvirksomhed, giver
den gældende indtægtsrammeregulering dem ret til at indregne dette debitortab som en nød-
vendig omkostning under forudsætning af, at pågældende netvirksomhed har plads til at hæve
tariffen inden for sin respektive indtægtsramme. Muligheden herfor blev allerede indført ved
vedtagelsen af engrosmodellen i 2012.
Specifikt i forhold til elafgiftsrelaterede tab for netvirksomhederne som følge at manglende el-
ler begrænset indbetaling af elafgifter fra en eller flere elhandelsvirksomheder, sikrer lov-
forslaget netvirksomhederne dækning af et sådant realiseret tab ved en forhøjelse af indtægts-
rammen. Høringsudgaven af lovforslaget er blevet tilpasset, således, at indtægtsrammen vil
blive hævet, uanset om netvirksomheden udnytter sin indtægtsramme fuldt ud i det pågælden-
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0005.png
de år eller ej. Dermed sondres der ikke mellem virksomheder, der er bundet af forrentnings-
loftet og virksomheder, der er bundet af indtægtsrammen.
Til Dansk Energis supplerende høringsvar bemærker Energistyrelsen, at omkostninger til ud-
vikling og drift af datahubben, herunder dens videreudvikling i forbindelse med idriftsættelse
af engrosmodellen bæres af Energinet.dk. Etableringen af datahubben indebærer også om-
kostninger for netvirksomhederne i forbindelse med netvirksomhedernes tilpasning af egne it-
systemer til datahubben. Datahubbens indførelse indebærer imidlertid, at aktiviteter, der tid-
ligere blev varetaget decentralt af netvirksomhederne, varetages centralt af datahubben. De
hermed forbundne effektiviseringsgevinster, både i forbindelse med idriftsættelse af datahub-
ben i foråret 2013 og i forbindelse med idriftsættelse af engrosmodellen, vil også komme net-
virksomhederne til gode.
6. Overgangsbestemmelser / cut-over
Dansk Energi og DONG har bemærket, at det synes unødvendigt og administrativt tungt med
krav om tillægsaftaler ved overgangen til engrosmodellen.
Dansk Energi opfordrer endvidere til, at der fastsættes en overgangsbestemmelse, som gør det
muligt for elhandelsvirksomheder med en forsyningspligtbevilling, der gælder indtil 2017, at
opgive deres forsyningspligtbevilling efter indførelsen af leveringspligten.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vurderes fortsat nødvendigt af hensyn til forbrugerne, at der i lovforslaget stilles krav om
tillægsaftaler ved overgangen til engrosmodellen.
Der indføres en overgangsregel i lovforslaget, som gør det muligt for forsyningspligtige virk-
somheder at søge om at give afkald på deres forsyningspligtbevilling efter leveringspligtens
indførelse.
7. Følsomme personoplysninger
Datatilsynet har bemærket, at det bør sikres, at antallet af indsamlede oplysninger står i rime-
ligt og proportionalt forhold til formålet hermed.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets specifikke bemærkninger, at udformningen af Energinet.dk’s for-
skrifter for datahubben skal ske i overensstemmelse med Persondataloven og i respekt for
principperne om ”privacy by design”, således at følsomme personoplysninger eller kommer-
cielt følsomme oplysninger ikke må misbruges.
8. Elprisportalen
Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har bemærket, at individuelt forhandlede priser og
vilkår ikke vil skulle offentliggøres på elprisportalen, da de er fortrolige og at fx spotpriser,
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0006.png
der ændrer sig konstant, er teknisk umulige at angive på en prisportal. Desuden foreslår Dansk
Energi, at Energitilsynet gives adgang til at hente oplysninger om nettariffer, PSO og afgifter
fra datahubben med henblik på at indføre dem i prisportalen. Endelig foreslår Dansk Energi,
at det præciseres, at elhandelsvirksomhedernes forpligtelser efter § 82 a, stk. 2 og § 82 b, stk.
3, bortfalder, hvis prisportalen sælges.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen kan bekræfte, at individuelt forhandlede priser og vilkår ikke vil skulle offent-
liggøres på elprisportalen. Det skal dog bemærkes, at der efter leveringspligten som vedtaget
ved lov nr. 633 fra 2014 ikke kan forhandles individuelle priser med husholdningsforbrugere.
For spotpriser, der ændrer sig konstant, vil der alene være krav om at offentliggøre informa-
tioner om, hvordan prisen beregnes.
Energitilsynet har ikke vurderet, at der på nuværende tidspunkt er behov for en hjemmel til at
indhente nettariffer, PSO og afgifter i datahubben.
Det er ikke hensigten, at elhandelsvirksomhedernes forpligtelser efter elforsyningslovens § 82
a og b vil bortfalde automatisk, hvis Energitilsynet frasælger elprisportalen.
9. Øvrige emner
Kommunikation mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder
Dansk Energi bemærker, at det ikke bør reguleres, hvornår elhandelsvirksomheder og netvirk-
somheder må kommunikere uden brug af datahubben.
De Frie Energiselskaber bemærker, at de imødeser klare rammer for direkte kommunikation.
Energistyrelsens bemærkninger:
En del af formålet med engrosmodellen er at skabe lige konkurrence mellem elhandelsvirk-
somheder, der ikke er koncernforbundne med en netvirksomhed og elhandelsvirksomheder,
der er koncernforbundne med en netvirksomhed. Kommunikation gennem datahubben tjener
dette formål ved at det sløres for netvirksomheden, hvilken elhandelsvirksomhed denne kom-
munikerer med. Det anerkendes, at der fortsat vil være tilfælde, hvor der er behov for direkte
kommunikation mellem elhandelsvirksomhed og netvirksomhed. Der vil blive fastsat regler
herom i Energinet.dk's forskrifter.
Uændret viderefakturering af elafgifter
Dansk Energi opfordrer Energistyrelsen til at tydeliggøre, at det ikke har været hensigten med
begrebet "viderefakturering uændret" at forbyde forudfakturering af elafgifter og PSO-
omkostninger, før faktura er modtaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bekræfter, at det ikke er hensigten med bestemmelsen at regulere, hvornår
faktureringen skal foretages.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499940_0007.png
Varsling af forbrugerne
De frie energiselskaber har bemærket, at det bør fremgå af lovforslaget, at der for elhandels-
virksomhederne alene gælder et krav om varsling af slutkunderne af ændringer i forhold, når
disse er til ugunst for slutkunden.
Energistyrelsens bemærkninger:
Varsling af slutkunder og ændrede kontraktsvilkår reguleres i bekendtgørelsen om forbruger-
aftaler om levering af elektricitet, hvortil der henvises.
Regulerede priser ved konkurs:
Dansk Energi beder Energistyrelsen bekræfte, at det er Energitilsynet, der skal offentliggøre
regulerede priser efter den foreslåede bestemmelse i § 72 f.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energitilsynet skal sikre, at de regulerede priser offentliggøres på elprisportalen efter § 72 f,
stk. 2.
Domstolsprøvelse og opsættende virkning
Energi Danmark foreslår, at en elhandelsvirksomheds klage over at blive udelukket fra mar-
kedet skal have opsættende virkning.
Energistyrelsens bemærkninger:
En elhandelsvirksomheds klage over at være blevet udelukket fra markedet er ikke tillagt op-
sættende virkning i lovforslaget af hensyn til den fortsatte forsyning af virksomhedens kunder
og markedets fortsatte funktionalitet.
Tilbagebetaling af aconto-beløb (§ 72 c, stk. 6)
Dansk Energi og De Frie Energiselskaber foreslår, at der indføres en minimumsgrænse for til-
bagebetaling af for meget betalte a conto beløb.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er mulighed for modregning af beløb, så længe det beløb, der skal tilbagebetales ikke er
større end det beløb, der samtidigt opkræves for i næste periode. Såfremt der er tale om et
større beløb, skal beløbet udbetales til kunden på anden vis.
Side 7