PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

FAX

33 96 97 98

33 36 97 50

DATO: 18. december 2014

SAGSNR.: 2014 - 3527

[email protected]

ID NR.: 327283

Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning

(engrosmodellen)

Ved e-mail af 12-11-2014 har Energistyrelsen anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet finder ikke grundlag for at udtale sig i sagen.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt via email:

[email protected]

Dok. ansvarlig: DGR

Sekretær:

Sagsnr: s2014-813

Doknr: d2014-16307-20.0

17. december 2014

Høringssvar til ændring af engrosmodellen

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkastet til lovforslag om

ændring af elforsyningsloven – justering af engrosmodellen.

Dansk Energi er ærgerlig over, at det har taget regeringen så lang tid at afklare engrosmo-

dellens skæbne, og at dette nu nødvendiggør en udskydelse af indførelsen. Branchen har

arbejdet hårdt for at blive klar til tiden trods de mangelfulde rammer og udskydelsen medfø-

rer meromkostninger for alle i branchen.

Hertil kommer, at Dansk Energi er uforstående over, at regeringen har fundet det nødvendigt

at ændre den allerede vedtagne engrosmodel med elleverandøren som den ansvarlige for

afgiftsbetalingen. Det rokker grundlæggende ved engrosmodellen og kompromitterer intenti-

onen med engrosmodellen med det rene snit, der oprindeligt var hensigten. Det giver udfor-

dringer og ekstra økonomiske og administrative byrder for branchen, som vi helst havde væ-

ret foruden. Vi har samtidig svært ved at se det saglige argument for, at elhandelsvirksom-

hed skulle være særlig risikobetonet sammenlignet med øvrig erhvervsmæssig aktivitet.

Dansk Energis foretrukne model er derfor fortsat, at den i 2012 vedtagne engrosmodel blev

fastholdt med elleverandøren som ansvarlig for både opkrævning og afregning af afgifter

med SKAT.

Det står klart med regeringens beslutning og det fremlagte udkast til lovforslag, at myndighe-

derne ikke ser den oprindelige model som en farbar vej. Vores høringssvar vil derfor forholde

sig til den af myndighederne fremlagte model med netselskaber som afregner af elafgifter

med SKAT, og hvor dette giver anledning til udfordringer og behov for ændringer.

Forudsætningen for indførsel af engrosmodellen var et ønske om øget og lige konkurrence

og en forventning fra myndighedernes side til, at engrosmodellen i tilgift ville medføre en stor

samfundsøkonomisk gevinst. Siden beslutningen om at indføre engrosmodellen blev vedta-

get i 2012 er kompleksiteten steget støt. Der er efterhånden så mange tekniske krav og de-

taljer, at det ikke mere er et simpelt set-up. I takt med at kravene stiger bliver usikkerheden

større for, om myndighedernes forventninger indfries.

Der lægges med den fremlagte model op til store begrænsninger på elleverandørers fakture-

ring af momsregistrerede erhvervsdrivende. Der bliver begrænsninger på muligheden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forudopkrævning af elafgifter. Det er uheldigt at etablere særregulering af denne kaliber på et

liberaliseret marked. Det spænder ben for markedet og øger omkostninger for elleverandører

og dermed i sidste ende kunderne.

Med modellen øges netselskabernes økonomiske risiko samtidig, idet netselskaberne netop

indsættes som mellemled mellem elleverandører og SKAT for at sikre statskassen mod tab.

Dette tages der højde for ved at give mulighed for forøgelsen af indtægtsrammen i nødven-

digt omfang for at dække afgiftstab. Bestemmelsen er ikke god nok. Netselskaberne bør ha-

ve fuld indtægtsdækning af tab – og ikke kun tab på afgifter. Risikoen for tab på nettariffer er

helt tilsvarende. Der er tale om potentielt store tab, som netselskaber ingen mulighed har for

at gardere sig imod. I mindre netområder er der eksempler på, at enkelte erhvervskunder

udgør op mod halvdelen af forbruget i netområdet. Går erhvervskundens elleverandør kon-

kurs, vil tabet være uforholdsmæssigt stort og stille netselskabet i en meget risikabel positi-

on. Det er derfor absolut nødvendigt, at tabsdækning håndteres fornuftigt i lovgivningen.

Alternativt ser vi ind i en fremtid, hvor vi med hastige skridt er på vej væk fra myndigheder-

nes egen forudsætning for den fremlagte model – at netselskaberne udgør en minimal øko-

nomisk risiko. Samtidig er det iøjnefaldende, hvis netselskaberne er de eneste aktører i de-

tailmarkedet for el, som hverken kan gardere sig mod tab eller få dækket tabet efterfølgende

via priserne.

Lovforslaget hænger uvægerligt sammen med Skatteministeriets kommende tilpasning af

elafgiftsloven, da de to lovforslag tilsammen udgør den af myndighederne fremlagte model.

Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med det høringssvar, som Dansk Energi

afgiver på Skatteministeriets udkast til lovforslag om ændring af elafgiftsloven, som har hø-

ringsfrist i januar 2015.

Nedenfor følger Dansk Energis mere detaljerede kommentarer til en række forskellige em-

ner.

Ikrafttrædelsesdato

Dansk Energi afgiver særskilt høringssvar sammen med Energinet.dk vedrørende ikrafttræ-

delsesdato for engrosmodellen. I det fælles høringssvar foreslås det, at ikrafttrædelsesdato-

en bliver 1. april 2016.

Værnsregel om forudfakturering af momsregistrerede virksomheder - elafgiftsloven

Det fremgår af lovforslaget, at elafgiftsloven kommer til at indeholde en begrænsning på elle-

verandørers mulighed for at forudopkræve momsregistrerede erhvervsvirksomheder for elaf-

gifter. Kravet giver begrænsninger på et frit marked i et niveau, som vi ikke har kendskab til

fra andre brancher. Det er uheldigt, at det fra myndighedernes side endnu engang findes

nødvendigt at pålægge elsektoren særregulering, der er administrativt tung og fordyrende.

Dette krav bør minimeres til alene at omfatte det helt nødvendige. Det er Dansk Energis for-

slag at dette indsnævres til alene at omfatte timeafregnede kunder med et forbrug på mere

end 100.000 kWh. Endvidere forslår Dansk Energi, at værnsreglen ændres, således at elle-

verandørerne kan anvende det engrosafregningsgrundlag, som Energinet.dk udsender, til at

fremsende faktura indeholdende afgifter til deres kunder. Således at elleverandører ikke skal

afvente netselskabets faktura. Det bemærkes, at det engrosafregningsgrundlag, som elleve-

randøren modtager fra Energinet.dk er det samme grundlag, som netselskabet anvender til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at generere fakturaen til elleverandøren. Uanset om en faktura er fremsendt, vil den afgift,

som elleverandøren fakturerer til kunden altså være "den samme afgift" som den, der faktu-

reres fra netselskabet til elleverandøren.

Det er samtidig vigtigt, at det gøres helt klart, hvori forbuddet mod forudopkrævning består.

Pt. er det ikke tilstrækkeligt klart. Det er Dansk Energis forståelse, at forbuddet mod forudop-

krævning alene vedrører afgiftsbetalingen, men at det ikke forhindres, at elleverandører for-

udopkræver for andre ydelser, herunder elsalg, net- og systemtariffer og PSO. Tilsvarende

forhindres det ikke, at der forudopkræves månedsvis/kvartalsvis for andre uspecificerede

løbende ydelser, som kan sikre elleverandører mod unødig risiko. De må blot ikke benævnes

afgifter. Energistyrelsen bedes bekræfte dette og tydeliggøre det i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Samtidig opfordres Energistyrelsen til at medtage en kommentar i lovbemærkningerne om, at

faktureringsbekendtgørelsen skal ændres, således at den ikke – som nu – begrænser elleve-

randørers mulighed for at fakturere kunderne forud, uden af afgifterne udspecificeres på fak-

turaen. I den udstedte bekendtgørelse stilles således som krav, at afgifterne skal fremgå ved

alle acontofaktureringer. Dansk Energi kan hertil tilføje, at Energitilsynet har valgt, at den

kommende faktureringsbekendtgørelse skal gælde for såvel husholdningsforbrugere som

erhvervsdrivende, og det er derfor vigtigt for Dansk Energi, at dette regelsæt ikke efterføl-

gende bliver opfattet som en begrænsende faktor.

I lovbemærkningerne på side 12, næstsidste afsnit, fremgår, at værnsreglen betyder, at el-

handelsvirksomheder ikke vil kunne fakturere momsregistrerede kunder forud. Energistyrel-

sen bedes tydeliggøre, at dette alene vedrører forudfakturering af elafgifter.

I samme afsnit fremgår, at ved salg til momsregistrerede erhvervskunder vil modellen være

likviditetsmæssig neutral pga. indførelsen af værnsreglen. Det er uklart for Dansk Energi,

hvorledes Energistyrelsen mener, at modellen vil være likviditetsmæssig neutral, hvorfor det-

te bedes præciseret.

Muligvis hentydes til indholdet i lovbemærkningerne s. 34, hvoraf det fremgår, at netselsk-

abernes fakturering skal ske tidligst muligt efter forbrugsmånedens udgang for at sikre el-

handelsvirksomhederne mulighed for at fakturere sine momsregistrerede erhvervskunder så

betids, at betalingen fra disse forbrugere kan være modtaget, inden elhandelsvirksomheden

skal betale netvirksomheden og Energinet.dk. Det er imidlertid Dansk Energis opfattelse, at

den typiske betalingsfrist for større erhvervskunder vil medføre, at elleverandøren ikke vil

kunne nå at modtage betaling fra kunden, inden elleverandøren skal betale netselskabet og

Energinet.dk.

Med værnsreglens nuværende formulering bliver elleverandører afhængige af modtagelse af

netselskabernes fakturaer, før de kan afregne deres momsregistrerede erhvervsvirksomhe-

der for afgifter. Særligt over for store erhvervskunder med mange aftagenumre fordelt over

flere netområder, vil det være problematisk for elleverandøren at skulle afvente fakturaen fra

det sidste netselskab, før erhvervskunden kan opkræves en samlet betaling inkl. afgifter. For

at støtte op om elleverandørerne i denne henseende foreslår Dansk Energi, at der stilles

præcise krav til Energinet.dk’s opgørelse og netselskabers fakturering af elleverandører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi foreslår, at det skrives ind i elforsyningslovens § 72 d, stk. 1, at netselskaber-

nes fakturering af elleverandører for en forbrugsmåned skal ske senest 5 hverdage efter

netselskabets modtagelse af det nødvendige engrosafregningsgrundlag fra Energinet.dk.

Da Energinet.dk’s engrosafregningsgrundlag er en forudsætning for netselskabernes fakture-

ring foreslår Dansk Energi samtidig, at det skrives samme sted i loven, at Energinet.dk skal

sende det nødvendige engrosafregningsgrundlag til netselskaber og elleverandører senest

den 6. hverdag i måneden efter forbrugsmåneden.

Som konsekvens af forslaget foreslås følgende sætning i § 72 d slettet: ”Faktureringen skal

ske tidligst muligt efter forbrugsmånedens udgang.

Kravet om, at elleverandører ikke må opkræve afgifter fra erhvervskunder, før en faktura er

modtaget fra netselskabet på de samme afgifter, giver nogle meget uhensigtsmæssige kon-

sekvenser for elleverandører og kunder, særligt ved korrektion af måledata, flytning og leve-

randørskift.

DataHub’en er planlagt til, at der laves engrosafregningsgrundlag 5 hverdage efter en for-

brugsmåned. Herefter laves der en genberegning efter ca. 3�½ måned efter forbrugsmåneden

og herefter laves en endelig engrosafregningsopgørelse omkring 1�½ år efter en forbrugsmå-

ned. For skabelonkunder beregnes de to første engrosafregningsgrundlag på baggrund af

fordelinger af det samlede forbrug i hvert netomåde i den pågældende forbrugsmåned og har

derfor ikke direkte sammenhæng med afregningsmålernes visning. Først efter ca. 1�½ år sker

der en engrosafregningsopgørelse med udgangspunkt i måleren på det enkelte aftagenum-

mer.

Konsekvensen for skabelonafregnede erhvervskunder af et forbud mod opkrævning af afgif-

ter, før netselskabet har faktureret afgifterne til elleverandøren, er med den planlagte Data-

Hub, at der vil gå 1�½ år efter hver forbrugsmåned, før elafgiften kan gøres endeligt op. Det

vil have særligt uheldige virkninger ved flytninger og leverandørskift, hvor der først efter 1�½

år vil kunne sendes en slutopgørelse til kunden med korrekt elafgift for en given forbrugsmå-

ned. Det vil samtidig være fuldstændigt uforståeligt for de erhvervskunder, som bliver ramt,

at der skal gå så lang tid.

I dag baseres slutopgørelser på måleværdier, når disse foreligger, hvilket er inden for nogle

dage eller evt. uger. Generelt er problematikken, at der med forslaget ikke gives mulighed

for, at erhvervskunder kan slutafregnes med hensyn til afgifter, når måleværdierne er på

plads. I stedet for ser det ud til, at elleverandører skal afvente engrosafregningsopgørelsen,

der som overfor skitseret falder i bestemte frekvenser, som ikke tilgodeser en hurtig slutkun-

deafregning. Der vil for kunder være tale om et uforståeligt tilbageskridt.

Dansk Energi foreslår derfor, at elleverandører gives mulighed for at fakturere skabelonaf-

regnede erhvervskunder for elafgifter på basis af målt elforbrug, så snart dette foreligger fra

DataHub’en. Med forslaget sikres overholdelsen af MID-direktivet, hvoraf det følger, at måle-

resultatet skal danne grundlag for den pris, der skal betales, jf. direktivet bilag 1, pkt. 10.5.

Formålet er at give elforbrugeren mulighed for at verificere sin energiafregning via målerens

visning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemet med en afkobling mellem frekvenserne for engrosafregningen og elleverandørens

kundeafregning er også til stede for husholdningsskabelonkunder og for timeafregnede el-

kunder, blot i mere begrænset omfang.

Dansk Energi foreslår derfor samtidigt med ovenstående forslag for skabelonafregnede er-

hvervskunder, at DataHub’ens engrosafregning kommer til at ske med højere frekvens. Her-

ved vil slutkundeafregning skulle vente kortere tid.

Ansvaret for registrering af særlige afgiftsforhold – § 72 c, stk. 2

Der lægges i forslaget op til, at elleverandører skal indberette særlige afgiftsforhold til Data-

Hub’en.

Dansk Energi vil foreslå, at Energinet.dk gøres ansvarlig for, at de særlige afgiftsforhold regi-

streres i DataHub, da risikoen for fejl derved minimeres. Det drejer sig reelt om hushold-

ningskunder med elopvarmning, som kan trækkes fra BBR, og erhvervskunder, der er regi-

streret hos skatteforvaltningen, som berettiget til selv at afregne afgifter og et par enkelte

andre forhold som DSB’s kørestrøm og elpatronordningen. Lovbemærkningerne kommer i

forvejen ind på varianter af dobbeltkontrol af BBR-oplysninger gennem DataHub og nævner

samtidig, at Energinet.dk bliver ansvarlig for registrering af virksomheder, der er registreret

efter elafgiftsloven til selv at betale elafgifter til skatteforvaltningen. Det synes derfor oplagt at

gøre Energinet.dk ansvarlig for de særlige afgiftsforhold.

I øvrigt er der en uklarhed i lovbemærkningerne omkring ansvarsfordelingen vedr. de særlige

afgiftsforhold. På side 29, sidste afsnit fremgår, at Energinet.dk registrerer i DataHub hvilke

virksomheder, der er registreret efter § 4 i elafgiftsloven, som selv betalende afgifter. På side

32, 2. afsnit, fremgår derimod, at elleverandøren er ansvarlig for at registrere, om forbruge-

ren har elvarme, men også om forbrugeren er registreret hos skatteforvaltningen, som beret-

tiget til selv at afregne afgifter. Der må ikke være tvivl om ansvarsfordelingen og teksten be-

des derfor tilrettet.

I bestemmelsen i § 72, stk. 2, fremgår omkring de særlige afgiftsforhold, at elleverandøren

skal indhente dokumentation fra forbrugerne

ved overgangen til engrosmodellen

og derefter

ved leveringsaftalers indgåelse. Da netselskaberne allerede ligger inde med visse oplysnin-

ger om særlige afgiftsforhold, som fx forbrugere der er registreret med elvarme, er det mest

oplagt, at netselskaberne indberetter denne oplysning til DataHub i forbindelse med over-

gang til engrosmodellen. Elleverandøren vil derefter kunne tage udg.pkt. i de indberettede

oplysninger ved deres kontrol. Alternativt skal elleveranører begynde helt forfra, da elleve-

randøren ikke har en chance for at vide, hvilke kunder der skal anmodes om dokumentation.

Det foreslås, at bestemmelsen justeres i lyset heraf.

Samtidig kan det undre, at det findes nødvendigt at regulere kontrol med særlige afgiftsfor-

hold i elforsyningsloven. Disse regler findes i dag i afgiftslovgivningen, hvor de mere logisk

hører hjemme. Dansk Energi vil derfor foretrække, at det overlades til Skatteministeriet at

regulere, hvordan særlige afgiftsforhold skal kontrolleres. Vi foreslår derfor, at § 72, stk. 2, 4.

og 5. punktum udgår.

I øvrigt kan Dansk Energi gøre opmærksom på, at Energinet.dk i henhold til forskrifterne fra

engrosmodellens ikrafttrædelse kommer til at stille krav om cpr-nr. fra husholdningskunder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som forudsætning for at foretage tilflytning og leverandørskift. Kun i særlige situationer kan

dette undlades. Dansk Energi vil foreslå, at kravet om cpr-nr. indarbejdes direkte i lovgivnin-

gen, når man alligevel er i gang med at stille krav om oplysninger om cvr-nr. Det forekommer

uigennemskueligt, at alene cvr-nr. nævnes i loven, når offentligheden vil blive stillet over for

kravene i begge situationer.

I forhold til de særlige afgiftsforhold, som skal registreres i DataHub’en, foreslår Dansk Ener-

gi at disse forhold bliver stamdata, som bliver tilgængelige for netselskabet. Netselskaber har

behov for visse af disse data til varetagelse af distributionsopgaven. Det drejer sig fx om

hvorvidt kunder har elvarme, hvilket netselskabet anvender til dimensionering og drift af el-

nettet. Oplysningen om elvarme er allerede planlagt til at være en stamdata i DataHub.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at Skatteministeriet i elafgiftslovforslaget lægger op

til, at de særlige afgiftsforhold ikke bliver stamdata, der er tilgængelig for netselskabet, hvilket

er ærgerligt, da netselskaberne kan have gavn af data, og der ikke er en saglig grund til, at

det ikke gøres tilgængeligt. Dansk Energi foreslår, at der rettes op på dette forhold.

Netselskabernes økonomi – § 70

Det fremgår af lovforslaget, at hvis et netselskab lider et tab, som følge af en elleverandørs

manglende betaling af elafgifter, vil indtægtsrammen blive hævet i det omfang, det er nød-

vendigt for at tabet kan indregnes i indtægtsrammen.

Der vil gå en periode fra realisering af et tab og frem til, at en indtægtsrammeforhøjelse er

godkendt, og et selskab har haft mulighed for at tilpasse sine tariffer i overensstemmelse

hermed. Bestemmelsen bygger derfor på en forudsætning om, at selskaberne i praksis kan

opkræve deres differencer. Differencer er forskelle mellem de under reguleringen tilladte ind-

tægter i et givent år og de faktisk opkrævede indtægter i året.

Energitilsynet har for nyligt stillet spørgsmålstegn ved sin praksis for differenceafvikling og

foreslået en ny praksis, som Dansk Energi finder uhjemlet. Det lægges derfor til grund, at

Energistyrelsen giver et fortolkningsbidrag til indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmel-

ser om differencer, så der ikke er tvivl om, at hensigten er, at selskaberne i praksis skal have

mulighed for at afvikle deres differencer.

Hvad angår det konkrete lovforslag finder Dansk Energi, at sondringen mellem, om selska-

berne er bundet af forrentningsloftet eller indtægtsrammen, har den utilsigtede konsekvens,

at selskaberne afskæres fra at benytte reguleringens regler om realisering af merforrentning,

såfremt der er et afgiftstab. Dansk Energi kan derudover ikke se hvilken hensigtsmæssig

effekt, en sondring vil have og mener, at sondringen kan give anledning til unødvendig usik-

kerhed om bestemmelsens hensigt. På den baggrund foreslås, at der ikke foretages en så-

dan sondring.

Som beskrevet i indledningen finder Dansk Energi det nødvendigt, at der findes en samlet

løsning på problemstillingerne om tab på debitorer, så både tabte afgiftsbetalinger og øvrige

tab på debitorer håndteres hensigtsmæssigt. Dansk Energi foreslår, at det sker ved at give

eksplicit hjemmel til, at omkostninger til tab på debitorer dækkes over tarifferne. Det kan kon-

kret ske ved, at det tilføjes til elforsyningslovens § 5, nr. 9, og § 69, stk. 1, om henholdsvis

indtægter og omkostninger, at tab på debitorer regnskabsmæssigt fraregnes indtægter og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke indeholdes i omkostningerne. Kun derved vil selskaberne sikres dækning af disse tab,

som de ikke kan gardere sig imod.

Såfremt der ses behov for, at Energitilsynet har

”hånd i hanke”

med sådanne tab, kan det

kræves, at selskaberne i forbindelse med deres reguleringsregnskabsindberetning laver en

redegørelse for eventuelle tab og for opkrævningen heraf.

Samtidig med, at denne løsningsmodel omfavner hele problemstillingen med tab på debito-

rer, unødvendiggør den egentlige indtægtsrammeforhøjelser og er dermed væsentligt admi-

nistrativt lettere for alle parter.

Dansk Energi vil tage kontakt til Energistyrelsen med henblik på dialog om de nærmere ind-

tægtsrammetekniske detaljer.

Forbrugerens ret til oplysninger om forbrug og fakturering - § 72 a, stk. 3

Efter lovforslaget har forbrugere, der fjernaflæses ret til oplysning om forbruget og fakturerin-

gen i medfør heraf minimum 4 gange årligt. Der er metodefrihed i forhold til oplysningsforplig-

telsen. Dansk Energi vil foreslå, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at der ikke er tale

om en pligt til faktisk at fakturere 4 gange årligt på baggrund af det målte forbrug, men alene

en pligt til at orientere forbrugerne om, hvilket faktureringsgrundlag, der hører til det målte

forbrug. Det vil står elleverandøren frit at aftale de faktiske faktureringskadencer med forbru-

gerne inden for gældende regler.

Viderefakturering af elafgifter og PSO-omkostninger - § 72 b, stk. 1

Siden 2012 har det fremgået af bestemmelsen, at elafgifter og betaling af omkostninger til

offentlige forpligtelser viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Hensigten

med bestemmelsen er at sikre, at der ikke sker en omfordeling forbrugerne imellem af elafgif-

ter og PSO-omkostninger.

I lyset af elafgiftslovens forbud mod forudopkrævning af afgifter, før netselskabet har sendt

en faktura på de samme afgifter, kan bestemmelsen med den nuværende formulering give

anledning til misforståelse. Man kan få det indtryk, at bestemmelsen indeholder et forbud

mod at forudopkræve elafgifter og PSO-omkostninger, før faktura er modtaget, hvilket ikke

har været hensigten. Dansk Energi vil opfordre til, at bestemmelsen omformuleres, så hen-

sigten er tydeligere og der ikke kan ske misforståelse ved anvendelse af begrebet ”viderefak-

turering uændret”.

Kommunikation via datahub – § 72 c, stk. 1

Lovforslaget lægger op til, at der alene skal være kommunikation direkte mellem netselsk-

aber og elleverandører i særlige tilfælde, som kan specificeres præcist i lovgivning og for-

skrifter. Dansk Energi mener ikke, at det er muligt på forhånd at udtænke alle de situationer,

hvor det er nødvendigt for elleverandør og netselskab at tale sammen om et givent aftage-

punkt. Der bør derfor ikke fastsættes regler herom.

Dansk Energis forståelse – som der er blevet arbejdet ud fra de sidste år – er, at netselsk-

abet ikke kan kontakte en elleverandør direkte, da denne ikke er kendt. Men at der ikke har

været noget til hinder for, at elleverandører kan vælge at tage kontakt til netselskaber – og

dermed give sig til kende på et aftagenummer – hvis der er et spørgsmål, hvor der er behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for netselskabets bistand, og dette ikke kan fungere hensigtsmæssigt via DataHub. Det afgø-

rende er, at det skal være et valg for elleverandører, og det er uheldigt, hvis lovgivningen

forhindrer en fornuftig kontakt selskaberne imellem. Alternativet vil gå ud over kundehåndte-

ringen og det vil være forbrugerne, der vil komme i klemme. Dansk Energis forslag er derfor,

at lovtekst og lovbemærkningerne tilpasses. Alle har en interesse i, at mest muligt er auto-

matiseret gennem DataHub, men det er ikke alt, der kan reguleres på forhånd.

Tilbagebetaling af acontobeløb – § 72 c, stk. 6

Ifølge § 72 c, stk. 6, er der fastsat krav om, at for meget betalte acontobeløb skal tilbageføres

til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.

I forbindelse med tilbagebetaling af acontobeløb ved en årsopgørelse kan der opstå den si-

tuation, at det beløb, der skal tilbageføres, er større end det beløb, der samtidig opkræves

for i næste periodes aconto. Det betyder, at forbrugeren skal have beløbet udbetalt. I nogle

situationer er der tale om meget små beløb, hvor omkostningerne forbundet med udbetalin-

gen ikke står mål med det beløb, som forbrugeren skal have tilbagebetalt. Dansk Energi op-

fordrer derfor til, at der i bestemmelsen indsættes en mindstegrænse på udbetaling på et par

hundrede kroner, som i stedet vil blive modregnet i den næste faktura efter årsopgørelsen.

Prisreguleringen ved elleverandørers konkurs - § 72 f

Efter forslaget til § 72 f, stk. 2, fremgår, at Energitilsynet skal sikre, at det lovregulerede el-

produkt skal offentliggøres på prisportalen. Der er tale om et produkt, som alene skal gælde i

en kortere periode ved konkurser og i forbindelse med flytninger. Der er derimod ikke tale om

et kommercielt produkt, som alle elleverandører skal udbyde og markedsføre.

Formuleringen i stk. 2 kan give anledning til tvivl. Hvis produktet skal offentliggøres på pris-

portalen, bør det være helt tydeligt efter lovgivningen, at det er Energitilsynet der står for of-

fentliggørelsen, og ikke de enkelte elleverandører. Det giver først mening, at det elleverandø-

rer skal offentliggøre dette produkt, hvis de frivilligt vælger at markedsføre det efter den peri-

ode, som de er forpligtet til i lovgivningen.

Det er samtidig uklart efter bestemmelsen, hvordan distributionstarifferne, transmission, PSO

og afgifter skal medtages. Dette bør også pålægges Energitilsynet af indberette til prisporta-

len. Dvs. at Tilsynet skal indberette op mod 72 priser (et pr. netområde), hvis ikke portalen,

som foreslået nedenfor vedr. § 82 b bringes til selv at indhente distributionspriserne mm fra

DataHub.

Efter forslaget til § 72 f, stk. 3, skal Energitilsynet en gang årligt fastsætte et tillæg til elspot-

priserne som nævnt i § 72 f, stk. 1, 1. og 2. pkt. Tillæggene skal modsvare niveauet for de

tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for henholdsvis forbrug på op til

100.000 kWh om året og forbrug på 100.000 kWh om året eller derover. Med forslaget be-

stemmes, hvordan tillægget skal fastsættes, men uden at der tages højde for, at der vil være

tale om en særlig situation, og at der kan være tale om særlige kunder.

Elleverandører, som deltager i ordningen, vil ikke på forhånd vide, hvornår de vil skulle leve-

re til kunder, hvis tidligere leverandør er gået konkurs. Der vil kunne blive tale om levering

med tilbagevirkende kraft, og det vil ikke være muligt for leverandøren at sørge for, at de

implicerede kunder vil kunne betale forud, da de forsynes uden forudgående varsel. Desu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den kan en elhandelsvirksomheds konkurs bero på, at dens kunder har udgjort en særlig

økonomisk risiko. På baggrund af de nævnte forhold finder Dansk Energi, at der er behov

for, at der ved Energitilsynets fastsættelse af tillægget tages højde for de øgede omkostnin-

ger til balancering og den ekstra risiko, der kan være forbundet med opgaven.

Såfremt Energitilsynet generelt fastsætter en pris, der ikke modsvarer den risiko, der er for-

bundet med at modtage de pågældende kunder, vil der være en risiko for, at der ikke er til-

strækkeligt mange selskaber som ønsker at deltage i ordningen. Det forekommer unødigt

indgribende, at ministeren i lovforslaget gives en hjemmel til at tvinge selskaber, der ellers

har vurderet, at den finansielle risiko ved at deltage i ordningen sat i forhold til den mulige

gevinst ved at modtage kunderne, er større end hvad det pågældende selskab kan håndtere.

Grundlæggende bør Energitilsynet i dialog med branchen sørge for at prisen og de vilkår,

elhandelsvirksomhederne skal byde ind under, matcher et leje, som gør, at tilstrækkeligt med

elhandelsvirksomheder ønsker at deltage i ordningen.

Hjemmel til udstedelse af faktureringsbekendtgørelsen – § 82, stk. 6

Lovforslaget indeholder en konsekvensændring af lovhjemlen til, at Energitilsynet kan udste-

de faktureringsbekendtgørelsen. Dansk Energi finder, at der er flere forhold vedr. fakture-

ringsbekendtgørelsen som bør tilpasses, og vi opfordrer derfor til, at bestemmelsen i § 82,

stk. 6, medtages i sin helhed, og der forfattes nye lovbemærkninger til bestemmelsen.

De lovbemærkninger, som blev affattet i 2012 var ikke tilstrækkelige klare i forhold til, hvad

der er hensigten med bekendtgørelsen. Med engrosmodellen er det hensigten, at en elleve-

randør frit kan vælge, hvordan elprisen sammensættes. Det er således muligt efter § 72 b,

stk. 1, at fastsætte en samlet pris, inkl. transportydelsen, og der er ingen krav om, at net- og

systemtariffer skal viderefaktureres uændret. Alene PSO og elafgifter skal viderefaktureres

uændret. Som en naturlig følge heraf giver det ikke mening, at der i henhold til fakturerings-

bekendtgørelsen stilles krav om, at elprisen og net- og systemtariffer skal udspecificeres i

henhold til bekendtgørelsen. Det vil være uforståeligt for forbrugerne, at de har aftalt én fast

pris, hvorefter der på fakturaen skal udspecificeres de præcise delelementer.

Dette har ikke været tydeligt nok i lovhjemlen, hvorfor det ikke er afspejlet i den af Energitil-

synet i år udstedte bekendtgørelse. Dansk Energi opfordrer derfor til, at det i lovbemærknin-

gerne til § 82, stk. 6, tydeligt beskrives, at elleverandøren ikke kan forpligtes til på sin faktura

at angive hverken ren elpris eller net- og systemydelser, hvis elleverandøren har leveringsaf-

taler, hvor der er aftalt en samlet pris, inkl. el-, net- og systemydelse.

Det giver samtidig udfordringer i forhold til varsling at væsentlige prisændringer på et pris-

element i henhold til den kommende ”forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelse”. Der vil efter

gældende regler opstå tvivl om, hvordan et priselement skal forstås, når kunden har aftalt én

samlet fast pris, altså ét priselement, men hvor fakturaen bagefter kræves opsplittet i de i

dag traditionelle ydelser, elpris, nettarif og systemydelse mm. Der opstår dermed tvivl om,

hvorvidt der er tale om tre eller flere priselementer. Det komplicerer lovgivningen mere end

nødvendigt.

Som det er beskrevet ovenfor, er det samtidig nødvendigt at tydeliggøre i lovhjemlen, at fak-

tureringsbekendtgørelsen ikke må forhindre, at elleverandører over for erhvervskunder ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steder fakturaer på uspecificerede beløb, som skal afdække elleverandørens forhøjede risiko

ved, at der ikke må forudopkræves afgifter. Med den nuværende formulering af bekendtgø-

relsen er en elleverandør forpligtet til at angive afgiftsbeløbet, hvis de acontofakturerer. De vil

derfor med forbuddet mod forudfakturering af elafgifter være forhindret i at acontrofakturere

alle andre priselementer end afgifter.

Dansk Energi finder det derfor nødvendigt at lovforslaget tilpasses, så der tages højde her-

for i lovhjemlen til faktureringsbekendtgørelsen. Dansk Energi forslag er, at lovhjemlen ind-

snævres til husholdningskunder, hvorved erhvervskunder kan håndteres i overensstemmelse

med elafgiftslovens krav. Alternativt må lovhjemlen som minimum tilpasses og beskrive

ovenstående.

Prisportal - §§ 82 a og 82 b

Det fremgår af lovforslaget til § 82 b, at en elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver

tid findes relevante og korrekte oplysninger om

alle

virksomhedens produkter, herunder pri-

ser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Disse oplysninger skal tillige indberettes til

prisportalen, så længe denne drives under Energitilsynets ansvar.

Dansk Energi vil i den forbindelse henvise til, at det i den eksisterende bekendtgørelse om

elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår fremgår, at

der forstås offentliggørelse af

standardpriser, standardrabatter, standardvilkår

standard-

betingelser. Som Energitilsynet præciserer på sin hjemmeside, http://energitilsynet.dk/tool-

menu/presserum/energinyt/tidligere-nyhedsbreve/200000/, gælder, at

Individuelt forhandlede

priser og vilkår er derimod naturligvis ikke omfattet af reglerne, idet de er at betragte som

fortrolige.

Der er samtidig priser, som det ikke er teknisk muligt at angive på en prisportal. Det drejer

dig fx om en aktuel spotpris og tilsvarende priser, der ændrer sig konstant.

Med ophævelsen af offentliggørelsesbekendtgørelsen mener Dansk Energi, at det bør præ-

ciseres i loven, at elhandelsvirksomhedens pligt til at offentliggøre oplysninger om alle virk-

somhedens produkter alene vedrører

standardpriser, standardrabatter, standardvilkår

standardbetingelser.

Efter indførelsen af engrosmodellen har elhandlerne mulighed for at lade betalingen for net-

og systemydelsen indgå som en integreret del af prisen. Dette udelukker dog ikke mulighe-

den for, at elhandlerne kan vælge at videreføre betalingen for net- og systemydelsen uæn-

dret til kunderne. Som udgangspunkt vil hver elhandler, der vælger at viderefakturere net- og

systemydelsen uændret, for hvert eneste af sine produkter løbende skulle indberette mere

end 70 forskellige nettariffer til Energitilsynets prisportal. Dertil kommer afgifter og PSO.

I stedet kunne Energitilsynet med fordel gives adgang til at indhente disse oplysninger direk-

te i datahubben eller Energinet.dk kunne løbende sende oplysningerne til Energitilsynet. Det-

te vil således være betydeligt mere effektivt og mindre ressourcekrævende end, hvis samtli-

ge elhandelsselskaber skal indberette de samme oplysninger hver for sig.

Hvis Energitilsynet indhenter oplysninger om nettariffer, afgifter og PSO fra centralt sted skal

elhandelsselskaberne ved indberetning af priser til prisportalen afkrydse, om den pågælden-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de pris er en samlet pris for det pågældende produkt eller om den er et tillæg til gældende

nettarif og/eller afgifter og PSO.

I lovforslaget til § 82 a, stk. 3, er det beskrevet, hvad der sker, hvis prisportalen lukkes eller

sælges. Efter bestemmelsen kan Energitilsynet i så fald kræve oplysninger direkte fra elleve-

randører. Det bør præciseres i bestemmelsen, at såfremt prisportalen sælges, bortfalder el-

leverandørernes forpligtelse efter § 82 a, stk. 2, og § 82 b, stk. 3.

Varsling af pris og vilkårsændringer - § 22, stk. 4, og § 28, stk. 2

Med forslaget ændres varslingsbestemmelserne i lyset af, at det er forventningen, at dette

finder sin løsning i en brancheaftale.

Dansk Energi har indarbejdet de nødvendige varslingsregler mellem netselskaber og elleve-

randører i Standardaftalen mellem Netselskaber og Elleverandører om brug af Distributions-

nettet. Energinet.dk er dog ikke en del af hverken Standardaftalen eller andre brancheaftaler.

Det er derfor svært at forestille sig, at der kan aftales frister mellem elleverandører og Ener-

ginet.dk via brancheaftaler, som det er beskrevet i lovbemærkningerne til § 28. Skal Energi-

net.dk fastsætte varslingsregler, må dette ske ved vilkår eller forskrifter efter andre lovhjem-

ler.

Omkring PSO, som Energinet.dk i dag melder ud, bør lovgivningen ikke forpligte elleveran-

dører til, at varsle stigning i PSO. Det bør være undtaget på lige vis med ændringer i afgifter

og skatter. Dette bør beskrives i lovbemærkningerne.

Det bør ikke være nødvendigt at varsle vilkårsændringer til gunst på forhånd.

Håndtering af tyveri af elektricitet

Desværre er netselskaber ind i mellem udsat for tyveri af elektricitet. Dette tyveri vil i mange

tilfælde ikke optræde i DataHub’en, da det ofte – men ikke altid – sker, når et aftagepunkt er

afbrudt og ingen elleverandør er registreret for forbruget. Når tyveriet opdages, udsender

netselskaberne i dag en faktura på et skønnet forbrug. Det er uklart, hvorledes dette forbrug

skal håndteres i forbindelse med overgang til engrosmodellen. Særligt for så vidt angår afgif-

ter har det en uhensigtsmæssig konsekvens, hvis ikke netselskabet har ret til at sende en

faktura i disse tyverisituationer. Er der alene tale om et erstatningskrav, vil kunden ikke blive

opkrævet afgifter, da det ikke vil være et tab hos netselskabet. Der vil dermed indirekte ske

en opfordring til tyveri. Dansk Energi opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at i tilfælde

af tyveri har netselskabet ret til at sende kunden en faktura for forbruget.

Overgangsbestemmelse vedr. opgivelse af forsyningspligtbevilling

Ved lov nr. 1352 af 21. december 2012, § 3, stk. 2, blev der indsat en overgangsbestemmel-

se vedr. de forsyningspligtbevillinger, der løber indtil 2017. Efter denne bestemmelse kan

bevillingshaverne ansøge ministeren om, at bevillingen bringes i udbud uanset bevillingens

udløbsdato. Hensigten med bestemmelsen var at sikre, at de bevillinger, som løber ind over

ikrafttrædelsen af engrosmodellen, havde mulighed for at vælge at give frivilligt afkald på

bevillingen.

Overgangsbestemmelsen var møntet på en situation med forsyningspligtbevillinger, som

løbende sendes i udbud. Bestemmelsen vil derfor kunne anvendes, hvis bevillingshaverne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ønsker at give bevillingen op inden engrosmodellens ikrafttrædelse. Bestemmelsen passer

derimod ikke på leveringspligt, hvor forsyningspligt ophæves og intet sendes i udbud.

Dansk Energi vil opfordre til, at der i lovforslaget indarbejdes en overgangsbestemmelse,

som kan anvendes af de forsyningspligtselskaber med bevillinger til 2017, som måtte ønske

frivilligt at give bevillingen op ved engrosmodellens ikrafttrædelse eller på et senere tidspunkt

inden udløb i 2017. Overgangsbestemmelsen bør ikke involvere et udbud, men bør beskrive

en evt. ansøgningsprocedure og tidsfrist.

Overgangsbestemmelse vedr. elleveringsaftaler der rækker ind i engrosmodellen

Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 4, stk. 3, blev der indsat en overgangsbestemmelse vedr.

elleveringsaftaler, der er indgået inden engrosmodellen træder i kraft, og som rækker ud over

ikrafttrædelsesdatoen for engrosmodellen. Ifølge overgangsbestemmelsen skal sådanne

elleveringsaftaler ”suppleres med en aftale om betaling af transport af elektricitet og de dertil

knyttede omkostninger samt elafgifter mv. …”.

Efter Dansk Energis opfattelse er det unødvendigt bureaukratisk, at der skal indgås tillægsaf-

taler med hensyn til betalingskrav, som elhandelsvirksomheden efter lovgivningen har pligt til

at fakturere uændret til forbrugeren (elafgifter og PSO). Tilsvarende gælder for så vidt angår

betaling for transporten, såfremt elleverandøren vælger at viderefakturere net- og systemta-

riffer 1:1 til forbrugeren, og hvor der således – bortset fra spørgsmålet om hvem, der opkræ-

ver transportbetalingen – ikke sker ændring for forbrugeren, der fortsat vil skulle betale for

transporten i henhold til de af netselskabet og Energinet.dk fastsatte tariffer.

Udover at den nuværende udformning af overgangsbestemmelsen er unødvendig bureau-

kratisk i de nævnte tilfælde, ville det også være urimeligt, hvis forbrugeren kunne benytte det

forhold, at der formelt skal indgås supplerende aftale, til at forsøge at komme ud af en i øvrigt

bindende aftale, som forbrugeren vurderer som uhensigtsmæssig. På denne baggrund skal

vi henstille, at den nævnte overgangsregel ændres, således at forbrugeren i henhold til elle-

veringsaftaler, der er indgået inden engrosmodellens ikrafttrædelse, og som rækker udover

dette tidspunkt, har pligt til over for elleverandøren at opfylde de betalingskrav, som følger

direkte af lovgivningen, og at det samme gælder med hensyn til transportbetaling i det om-

fang, elleverandøren vælger at opkræve denne uændret og i henhold til netselskabets tarif-

fer.

Kompensation til elproduktionsanlæg – § 27 b, stk. 1

I elforsyningslovens § 27 b, stk. 1, findes en bestemmelse om, at elproduktionsanlæg på

mere end 25 MW ikke kan tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk.

Er det nødvendigt for opretholdelse af forsyningssikkerheden, kan Energinet.dk mod rimelig

betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. I lovbemærkningerne til be-

stemmelsen fremgår det, at Energinet.dk ved udskydelser er forpligtet til at dække de om-

kostninger, som er forbundet med udskydelsen,

”dog ikke eventuelt tab som følge af mistet

dækningsbidrag.”

Bestemmelsen er fra 2000, hvor kraftvarmeværkernes situation var meget anderledes end i

dag, og dens anvendelsesområde var derfor også tiltænkt en anden situation, end den pres-

sede situation, som kraftvarmeværkerne står i i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk er nu i en forsyningssituation, hvor de i år har fundet det nødvendigt at anvende

bestemmelsen til at kræve, at et konkret kraftvarmeværk udskyder et årligt tilbagevendende

servicestop på et par ugers varighed i ca. 8 måneder. Det betyder, at det nødvendige vedli-

geholdelsesarbejde ikke kan udføres, hvorved kraftvarmeværket og varmeforbrugerne står

med en væsentlig forøget risiko for, at anlægget får driftsstop pga. den manglende vedlige-

holdelse. Da lovbemærkningerne præciserer, at Energinet.dk ikke må dække tab som følge

af mistet dækningsbidrag, vil det være kraftvarmeværkerne og varmeforbrugerne, der vil bæ-

re et evt. driftstab som følge af, at elmarkedet ikke tillader en privat ejet virksomhed at fore-

tage en nødvendig vedligeholdelse. Energinet.dk vil alene kunne betale eventuelle reparati-

onsomkostninger, men ikke den tabte fortjeneste.

I lyset heraf opfordrer Dansk Energi til, at der i dette lovforslag medtages en ændring af be-

stemmelsen, som tager højde for, at hvis et pålæg fra Energinet.dk om udskydelse er årsag

til, at anlægget får driftsstop, vil Energinet.dk skulle dække tab som følge af mistet dæk-

ningsbidrag. Dette bør være gældende i de situationer, hvor et pålæg om udskydelse bety-

der, at den årlige vedligeholdelse ikke kan gennemføres inden for sommermånederne i et

givent år. Det har hidtil været på tale at se på lovregulering af kraftvarmeværker i lyset af

Elreguleringsudvalgets afgivelse af deres rapport. Dansk Energis bekymring er, at dette ar-

bejde kan trække ud, og det er nødvendigt at få fundet en snarlig løsning på det nævnte pro-

blem.

Dansk Energi står til rådighed, hvis der er behov for uddybning.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Dorte Gram

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Att.: Ane-Katrine Zink Sørensen

Amaliegade 44

1256 København K.

17. december 2014

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af engrosmodellen

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter bestræbelserne på at liberalisere elsektoren og skabe bedre konkurrence på

elmarkedet. Det er forventningen, at mere konkurrence vil føre til lavere priser på el og fremme

dynamikken på markedet.

Med engrosmodellen styrkes elhandelsselskabernes rolle som kontaktpunkt til elforbrugerne, og

det forventes, at initiativet vil fremme den reelle konkurrence på markedet og elforbrugernes be-

vidsthed om muligheden for selv at vælge leverandør.

Dansk Erhverv konstaterer, at indførelsen af engrosmodellen er blevet udsat flere gange, og at det

nu foreslås, at modellen først indføres i 2016. Dansk Erhverv mener, at gentagne udsættelser som

udgangspunkt er uheldige, men anerkender relevansen af de begrundelser, der gives i høringssa-

gen.

I den offentlige debat om udsættelsen af engrosmodellen har det været fremført, at udsættelsen

delvist er begrundet i hensynet til statens finanser, idet indførelsen skønnes at medføre et prove-

nutab på 1 mia. kr. Dansk Erhverv mener ikke, at dette i givet fald er en holdbar begrundelse for

udsættelsen.

Specifikke bemærkninger

Angående placering af ansvaret for afgiftsafregning hos netvirksomhederne noterer Dansk Er-

hverv, at det foreslås, at netvirksomhedernes eventuelle tab på manglende betaling af afgifterne

fra handelsselskabernes side kan indregnes i netvirksomhedernes indtægtsrammer.

Med forslaget friholdes netvirksomhederne således fra at lide tab, som i stedet kan dækkes af el-

forbrugerne. Dansk Erhverv mener, at det er væsentligt at sikre, at der er tilstrækkelig tilskyndel-

se til at følge handelsselskabernes økonomiske forhold og forebygge misligholdelse af handelssel-

/SBP

[email protected]

Side 1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabernes indbetaling af afgifter. Tilskyndelsen kunne styrkes ved kun at tillade en delvis indreg-

ning i netvirksomhedernes indtægtsrammer.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Ansvarlig for Energi- og klimapolitik

Side 2/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt til:

[email protected]

5. december 2014

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2014-112-0394

Sagsbehandler

Anders Petersen

Direkte 3319 3221

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Justering af engrosmodellen og udskydelse af engrosmodellen og leve-

ringspligten)

Ved e-mail af 12. november 2014 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsy-

nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.

Lovforslaget giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærk-

ninger:

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, at § 22, stk. 3, i lov om elforsyning vil

blive affattet således:

”Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftage-

numre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2,

nr. 7. Indberetningen skal ske i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk,

om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning

for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden

varsler ændringer i priser og vilkår via datahubben.”

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger bl.a., at:

”Måleværdierne vil skulle indberettes og verificeres efter regler fastsat i Energinets.dk’s for-

skrifter vedtaget i medfør af § 28, stk. 2, nr. 11, i lov om elforsyning, der bliver nr. 12, jf.

forslag til § 1, nr. 10. Timeværdier for kunder med et årligt forbrug under 100.000 kWh, og i

nogle netområder under 50.000 kWh, vil ikke umiddelbart kunne bruges til afregningsformål,

men mulighederne ventes at blive forbedret over tid på grund af etablering af et nyt bereg-

ningsmodul i datahubben, flexafregning, og opsætning af fjernaflæste målere med timeregi-

strering hos alle forbrugere inden udgangen af 2020.”

Datatilsynet har tidligere i to høringssvar

til Energistyrelsen problematiseret

proportionaliteten, jf. persondatalovens

§ 5, stk. 3, i antallet af indsamlede

oplysninger ved en eventuel indførsel af fjernaflæste målere med timeregistre-

ring. Kopi af Datatilsynets tidligere høringssvar vedlægges.

Der henvises til Datatilsynets høringssvar af 16. april 2012 til Energistyrelsen (tilsynets j.nr.

2012-112-0047) og Datatilsynets høringssvar af 10. oktober 2013 til Energistyrelsen (tilsynets

j.nr. 2013-122-0338).

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det Datatilsynet fortsat ikke kan se, at Energistyrelsen har forholdt sig til de

synspunkter, som tilsynet fremsatte i de to høringssvar, skal Datatilsynet fort-

sat henvise til disse og bede Energistyrelsen om at forholde sig dertil.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 13, at § 72 c i lov om elforsyning vil

blive affattet således:

”Kommunikation om måledata m.v. mellem elhandelsvirksomhed og netvirk-

somhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via data-

hubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk. I særlige tilfælde, der

fastlægges i regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, og § 28 b, stk. 2, og i hen-

hold til procedurer fastlagt i Energinet.dk’s forskrifter vil der kunne ske di-

rekte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhan-

delsvirksomhed og netvirksomhed.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende

identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirk-

somheden har indgået aftale med. For elforbrugere, der er virksomheder,

indberettes tillige CVR-nr. og angivelse af, om virksomheden er momsregi-

streret. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere data om særlige afgifts-

forhold forkonkrete aftagenumre til brug for faktureringen. Til brug for ind-

beretningen indhenter elhandelsvirksomheden dokumentation fra forbrugeren

vedrørende særlige afgiftsforhold ved overgangen til engrosmodellen og der-

efter ved en leveringsaftales indgåelse. For forbrugere med elopvarmet hel-

årsbolig verificerer elhandelsvirksomheden dokumentationens fortsatte gyl-

dighed mindst én gang årligt i BBR-registret og korrigerer registreringen i

datahubben, hvis forholdet er ændret. [Stk. 3-6 er udeladt]”

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger bl.a., at:

”Udformningen af forskrifterne for datahubben vil ske i overensstemmelse med persondata-

loven og i respekt for principperne om ››privacy by design‹‹, således at personfølsomme eller

kommercielt følsomme oplysninger ikke må misbruges.”

Udtrykket ”personfølsomme” oplysninger anvendes ikke i persondataloven,

hvor udtrykkene almindelige ikke-følsomme eller følsomme personoplysnin-

ger i stedet anvendes. Da udtrykket personfølsomme oplysninger således ikke

er klart defineret, skal Datatilsynet opfordre til, at Energistyrelsen i stedet

anvender de i persondataloven definerede udtryk.

Afslutningsvist bemærkes det for en god ordens skyld, at det følger af per-

sondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer

eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes

en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Jesper Husmer Vang

Specialkonsulent

Bilag:

- Kopi af Datatilsynets høringssvar af 16. april 2012 til Energisty-

relsen (tilsynets j.nr. 2012-112-0047)

- Kopi af Datatilsynets høringssvar af 10. oktober 2013 til Energi-

styrelsen (tilsynets j.nr. 2013-122-0338)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt til:

[email protected]

16. april 2012

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2012-112-0047

Sagsbehandler

Iben Segel Larsen

Direkte 3319 3216

Vedrørende høring af forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkur-

rencen på elmarkedet m.v.)

Ved e-mail af 26. marts 2012 har Energistyrelsen sendt ovenstående høring til

udtalelse hos Datatilsynet.

Af pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at ho-

vedformålet med lovforslaget er indførelsen af en ”engrosmodel”, der indfører

en ny ansvarsfordeling på elmarkedet.

Af samme punkt fremgår blandt andet følgende:

”Øget anvendelse af fjernaflæste målere med timeregistrering vil bidrage til at ned-

bringe driftsomkostningerne til aflæsning hos kunderne af måledata og øge fordelene

ved et mere dynamisk marked for både virksomheder og forbrugere, men vil indebæ-

re en investeringsomkostning i de netvirksomheder, der ikke allerede har installeret

sådanne målere hos forbrugerne. Reduktionen af de forbrugerrelaterede omkostnin-

ger i netvirksomhederne vil imidlertid give disse virksomheder et økonomisk råde-

rum, som vil kunne bidrage til, at fjernaflæste målere vil kunne installeres over en

periode, uden at det behøver medføre højere tariffer for forbrugerne. Lovforslaget

indebærer hermed et økonomisk incitament til netvirksomhederne til at fremme in-

stallation af fjernaflæste målere med timeregistrering.”

Datatilsynet forstår ovennævnte således, at der allerede foretages timebaseret

fjernaflæsning hos en del forbrugere, og at det forventes, at der vil blive in-

stalleret fjernaflæste målere med timeregistering hos (endnu) flere forbrugere.

I den forbindelse skal Datatilsynet henlede Energistyrelsens opmærksomhed

på persondatalovens

§ 5, herunder især § 5, stk. 2 og 3.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for den

dataansvarliges behandling, herunder indsamling, ajourføring, opbevaring

m.v. af oplysninger. Disse krav skal altid være opfyldt.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig

med disse formål.

Af § 5, stk. 3, følger, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og

tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne

senere behandles.

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at timebaseret fjernaflæsning

medfører en behandling af mange personoplysninger om et stort antal perso-

ner. Endvidere kan en sådan aflæsning føles indgribende for de enkelte perso-

ner (forbrugere).

Datatilsynet anbefaler derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget tilføjes

overvejelser om baggrunden for at øge anvendelsen af fjernaflæsning med

timeregistrering, herunder en beskrivelse af hvorfor det er nødvendigt med

timeregistrering.

Af pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at

Energinet.dk er ved at udvikle en såkaldt datahub, en fælles database, kom-

munikations- og beregningsenhed, der skal håndtere måledata for alle forbru-

gere.

Datatilsynet skal anbefale, at det af bemærkningerne for god ordens skyld

fremgår, hvem der er dataansvarlig for databub´en.

Af bemærkningerne til lovforslagets nr. 8 (§ 22, stk. 3) fremgår blandt an-

det følgende:

”Måleværdierne indberettes og verificeres efter regler fastsat i Energinet.dk´s for-

skrifter. Timeværdier for kunder med et årligt forbrug under 100.000 kWh, og i nogle

netområder under 50.000 kWh, vil ikke umiddelbart kunne bruges til afregningsfor-

mål, men mulighederne ventes at blive forbedret over tid på grund af bl.a. den tekno-

logiske udvikling”.

Datatilsynet skal i den forbindelse henvise til persondatalovens § 5, stk. 3,

hvor det fremgår, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne

senere behandles.

Såfremt måleværdierne alene behandles med afregningsformål, er det Datatil-

synets umiddelbare opfattelse, at timeværdier, som ikke umiddelbart vil kunne

bruges til afregningsformål, ikke er relevante og omfatter mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af formålet.

Datatilsynet skal derfor anbefale, at det overvejes, hvorvidt registrering af

timeværdier for kunder med et årligt forbrug under 100.000 Kwh og i nogle

netområder under 50.000 kWh, kan ske i overensstemmelse med persondata-

lovens § 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af lovforslaget, at såvel netvirksomheder som elhandelsvirk-

somheder får adgang til Energinet.dk´s datahub.

Datatilsynet skal generelt anbefale, at det overvejes, om det i bemærkningerne

til lovforslaget bør fremgå, om der er foretaget overvejelser om, hvorvidt de

omhandlede videregivelser fra Energinet.dk´s datahub er inden for rammerne

af persondatalovens regler.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-

relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-

se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af lovene, i det omfang disse har betydning for beskyt-

telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Lene Kragelund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt til:

[email protected]

10. oktober 2013

Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om fjernaflæste elmå-

lere og måling af elektricitet i slutforbruget

Ved e-mail af 19. september 2013 har Energistyrelsen sendt ovennævnte ud-

kast til bekendtgørelse (herefter udkastet) til Datatilsynet og anmodet om til-

synets eventuelle bemærkninger.

Udkastet giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:

Af udkastets §§ 4-5 følger, ”at en fjernaflæst elmåler skal kunne registrere

aftag og levering af elektricitet i det kollektive elforsyningsnet særskilt og

med en registrering hvert 15. minut” […]. I henhold til § 5 skal en fjernaflæst

elmåler endvidere ”være i stand til at videreformidle målte data om aftag og

levering af elektricitet for de enkelte tidsserier til netvirksomheden og en eks-

tern enhed”.

For så vidt angår registrering af aftag og levering hvert 15. minut skal Datatil-

synet henvise til tilsynets høringssvar af 16. april 2012 vedrørende høring

over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsy-

ning og lov om Energinet.dk (fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.)

I dette høringssvar udtalte Datatilsynet bl.a., at:

”Det

er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at timebaseret fjernaflæs-

ning medfører en behandling af mange personoplysninger om et stort

antal personer. Endvidere kan en sådan aflæsning føles indgribende for

de enkelte personer (forbrugere).

Datatilsynet anbefaler derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget

tilføjes overvejelser om baggrunden for at øge anvendelsen af fjernaf-

læsning med timeregistrering, herunder en beskrivelse af hvorfor det er

nødvendigt med time registrering”.

Datatilsynet kan efter en gennemgang af forarbejderne til ovennævnte lovfors-

lag ikke se, at Energistyrelsen har efterkommet Datatilsynets anbefaling, og

har tilføjet overvejelser om baggrunden for at øge anvendelsen af fjernaflæs-

ning med timeregistrering, herunder en beskrivelse af, hvorfor det er nødven-

digt med timeregistrering.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2013-122-0338

Sagsbehandler

Mads Toftgaard Nielsen

Direkte 3319 3229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når Energistyrelsen tilsyneladende ikke har forholdt sig til nødvendigheden af

timeregistrering – og når der nu lægges op til registrering hvert 15. minut i

stedet for det oprindeligt foreslåede hver time – finder Datatilsynet det umid-

delbart tvivlsomt, om registreringer hvert 15. minut kan ske indenfor rammer-

ne af persondatalovens § 5

, herunder især bestemmelsens stk. 3, om propor-

tionalitet.

Herudover er Datatilsynet i tvivl om, hvad Energistyrelsen mener med videre-

formidling af målte data til en ekstern enhed. Menes der herved videreformid-

ling til Datahubben? Datatilsynet skal derfor anbefale, at det præciseres, hvem

der er dataansvarlig for de data, der bliver lagret på den eksterne enhed.

Af § 7 i udkastet følger, at ”Det skal være muligt for forbrugerne efter åbne

standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende

udtage forbrugerrelevante data, jf. § 5. [stk. 2] Overførsel af data skal være

sikret via kryptering eller lignende”.

Datatilsynet skal i den forbindelse opfordre til, at det præciseres, hvilken form

for kryptering der ønskes anvendt ved overførsel af data, herunder særligt

hvad ”eller lignende” omfatter.

Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til tilsynets hjemmeside, hvoraf

kravene til overførsel af personoplysninger via internettet fremgår

Det følger af udkastets § 8, at Netvirksomhederne indsender timemålte for-

brugsdata til datahubben fra de af netvirksomhedernes slutbrugere, hvor der er

idriftsat fjernaflæste elmålere, når der i markedsforskrifter udstedt af Energi-

net.dk er indført en model for timeafregning af alle slutbrugere.

Det er Datatilsynets opfattelse, at der i lighed med hvad der følger af udka-

stets § 7 bør stilles krav om kryptering ved indsendelse af forbrugsdata til

datahubben, såfremt dette ikke allerede er tilfældet.

Med venlig hilsen

Jesper Husmer Vang

Specialkonsulent

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Der bl.a. fremgår af

http://www.datatilsynet.dk/offentlig/sikkerhed/transmission-over-

internettet/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

att. Christine Federlin

ens @ens.dk

med kopi til Christine Federlin på

[email protected]

DE FRIE ENERGISELSKABER

c/o Blue Energy

Hammerholmen 47

2650 Hvidovre

+45 25 46 98 29

[email protected]

www.defrieenergiselskaber.dk

København den 17. december 2014

Høringssvar: Ændring af Elloven ift. Engrosmodellen.

De Frie Energiselskaber takker for lejligheden til at afgive høringssvar i forbindelse med ændringerne af

Engrosmodellen. Vi arbejder for et frit og uafhængigt energimarked, med lige konkurrencevilkår. Fri og

fair konkurrence sikrer fordele for forbrugerne og bedre konkurrenceevne. Derfor arbejder vi for at flere

opgaver og funktioner, som i øjeblikket er monopolbeskyttet, skal konkurrenceudsættes – og at rammer,

regler og strukturer, der medfører konkurrenceforvridende markedsforhold skal fjernes.

Af samme grund er det bekymrende, at de intentioner og politiske hensigter, der lå bag Engrosmodellen

fra 2012, ikke bliver realiseret. Hele pointen med Engrosmodellen var et mere gennemskueligt elmarked,

hvor elhandleren blev kundens one-point-of-entry – og hvor monopolerne fik reduceret deres opgavepor-

tefølje mhbp. at konkurrenceudsætte elregningen og kundeservice således, at det ikke længere var en

monopolaktivitet uden tilstrækkelige pris- og forbrugersignaler.

En samlet faktura er standarden i selv Sydeuropas elsektorer – og det har længe været standarden i den

hjemmelige telesektor, hvor én faktura var standarden allerede få år efter liberaliseringen. I elsektoren

står vi her 11 år efter liberaliseringen, og vi har stadig ikke formået at skaffe én regning til kunderne. Det

er utilfredsstillende, at sektoren ikke får mulighed for at levere den overskuelighed og omkostningseffek-

tivitet, som politikerne har lovet forbrugerne, og som forbrugerne har krav på.

Og der er ingen tvivl om, at manglen på én regning er en stor udfordring for konkurrencen. Mere end 60

pct. af de kunder, der forlader de nye selskaber igen gør det med henvisning til at de ikke kan overskue

to regninger. Omvendt bruges ”Kom tilbage til én regning” og ”Træt af to regninger” aktivt i de gamle

forsyningspligtselskaber som et konkurrenceparameter. Det giver selskaberne en urimelig fordel, som

reducerer konkurrencen i markedet generelt. Det understøtter også det problem, som vi oplever i marke-

det med, at lokalt forankrede selskaber primært fokuserer på at vinde tabte kunder tilbage, frem for pro-

aktivt at konkurrere mod hinanden. Enhver forsinkelse af introduktionen af én regning til forbrugeren

koster dermed både forbrugeren, virksomhederne og samfundet penge.

I forlængelse heraf skulle engrosmodellen også have bidraget til et mere overskueligt elmarked, hvor

netvirksomhed og handelsvirksomhed blev yderligere adskilt. Flere af de koncernforbundne selskaber

udliciterer allerede i dag deres kundeservice til enten net- eller handelsvirksomheden eller vice versa.

Selskaberne kan se, at det allerede under det nuværende regime giver mening at samle den opgave. Den

fulde samling af kundeservice i ét selskab havde givet flest fordele – og det havde tilmed givet tilsyns-

myndighederne et bedre instrument til brug for tilsyn med aftalernes markedsmæssighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med forårets lovforslag, har Energistyrelsen givet udtryk for en række vanskeligheder rela-

teret til at fjerne den økonomi i monopolerne (regningsudstedelse, debitortab, kundeservice mv.) der

vedrører opgaver som netselskaberne ikke længere løser. Det er vores opfattelse at dette med nærvær-

nede lovforslag desværre stadig ikke løst eller adresseret tilstrækkeligt grundigt.

Såfremt Energistyrelsen ikke sikrer, at de økonomiske rammer reduceres i monopolerne svarende til de

opgaver, som flyttes, så bliver den logiske konsekvens, at forbrugere og virksomheder kommer til at

betale dobbelt. Der er tale om meget store udgiftsposter på over en milliard kr. samlet set, hvorfor Ener-

gistyrelsen ikke forsvarligt kan undlade at beskæftige sig med det. I bemærkningerne står der at ”en

større del af de forbrugerrelaterede opgaver” flyttes. Der skal sættes et kvantificerbart mål for den be-

sparelse der skal høres, idet den ellers aldrig vil blive realiseret. Vi skal derfor gentage:

Vi ønsker derfor fortsat fuld opmærksomhed på, at den økonomi, der knytter sig til de opga-

ver, som netselskaberne ikke længere løser fjernes fra monopolernes indtægtsrammer. For-

brugerne skal ikke betale to gange for de samme ydelser, og det skal sikres at løsningerne er

omkostningsægte.

Behovet herfor forstærkes af, at der i bemærkningerne står, at faktureringsopgaven er en ”ekstraopgave

for netvirksomhederne” (side 14). Hvordan skal prisen herfor fastsættes – og hvordan sikres det, at den

er omkostningsægte. Dette er væsentligt for at holde omkostningerne nede på et absolut minimum.

Særligt vurderes det, at forslagets restriktioner på fakturering af afgifter vil merføre væsentlige merom-

kostninger for elhandlerne og dermed kunderne. Samtidig vil restriktionerne afgørende begrænse el-

handlernes muligheder for innovation af produkter og forretningsmodeller. Dette mener vi, er endog me-

get uhensigtsmæssigt i et marked der i forvejen er udfordret på konkurrencen.

De Frie Energiselskabers foretrækker derfor fortsat engrosmodellen som vedtaget af Folketinget i 2012,

hvor elhandelsvirksomhederne var ansvarlige for både opkrævning og afregning af afgifter med SKAT.

Det har kostet branchen og Energinet.dk et trecifret millionbeløb at investere i de ændringer, der skulle

til som forberedelse til Engrosmodellen. Derudover har forbrugerne betalt for fraværet af konkurrence –

og det gør de fortsat hver eneste gang Engrosmodellen bliver udskudt.

LOVFORSLAGSTEKST

Som nævnt foretrækker vi fortsat den model, som hele branchen har indstillet og omstillet sig på siden

2012. Givet at lovgiver har sendt et andet forslag i høring forholder vi os i det efterfølgende til de konkre-

te foreslåede ændringer:

1. Fakturering af momsvirksomheder er en omkostning og en begrænsning

Med loven reguleres og begrænses muligheden for at fakturere momsvirksomheder. Betaling, der

skulle være et konkurrenceparameter, og som i et sundt marked ville resultere i nye produkter, hvor

forskellige elementer af betaling indgår, er fjernet. Med andre ord forringer det fremsatte forslag mu-

lighederne for produktinnovation mærkbart, og vi vil i stedet se en statsstyret faktureringsmodel i

forhold til virksomheder.

Problemet er, at elhandlerne, som jo netop får den fulde risiko for betaling af elindkøb, distribution,

skatter og afgifter, også skal gøre det med uændrede eller mere konkurrenceudsatte avancer. Pro-

cestiderne omkring opsigelse af leverance medfører i praksis, at der selv med forudbetaling vil være

kreditmæssig risiko uden forudbetaling. Konsekvensen vil være at elhandleren vil se sig tvunget til at

fravælge visse kundesegmenter ud fra et kreditmæssigt synspunkt eller at mindre kreditværdige

kunder kommer til at betale en højere avance, som modsvarer denne kreditrisiko. Mulighed for for-

udbetaling ville give et mere konkurrencepræget marked, hvor længere kredittider primært vil gives

til Premium kunder. Et element af forudbetaling overfor mindre kreditværdige virksomheder er en

smidig måde at sikre at der også er interesse for at levere til disse segmenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I praksis er det også uhensigtsmæssigt at elhandlerne i fremtiden kommer til at få en faktureringscy-

klus, som er defineret af dataleverancer fra 70 forskellige netselskaber. Dette harmonerer ikke med

f.eks. produkter, hvor virksomheden bliver afregnet gennemsnittet for en måneds spotpriser. Kon-

cernforbundne selskaber har ikke tilsvarende udfordringer, da de ikke har ret mange kunder udenfor

eget netområde, og dermed skal de kun synkronisere deres faktureringscyklus med deres eget net-

selskab. Dette er en helt afgørende forskel, som vi ikke ser betænkt i forslaget.

Konsekvensen er et stift og rigidt system, der betyder, at man med den praksis der eksisterer vedr.

betaling af momskunder i dag, så kan elhandleren fanges i en likviditetsklemme: Ingen må fakturere

før, der er kommet besked fra netselskabet om afgifterne. Hvis dette skal fungere i praksis, så skal

der stilles krav til netselskaberne og til Energinet.dk om meget taktfaste arbejdsgange (fremsendelse

fra alle selskaber skal ske på een bestemt dag i måneden) omkring:

•

Energinet.dk’s beregning af afregningsgrundlag samt fremsendelse heraf til netselskaber-

ne.

Netselskaberne’s udstedelse af fakturaer samt fremsendelse heraf til elhandelsselskaberne.

Det bør overvejes om det principielle forbud mod opkrævning kan minimeres. Det giver ikke meget

mening at låse markedet for alle, fordi SKAT frygter en kombination af forudfakturering og konkurs.

Samlet set er det derfor vores indstilling, at det skal indskrives i bemærkningerne, at sker der fejl i

forbindelse med netselskabernes fakturering som påfører elhandlerne et tab (f.eks. tab på debitorer,

fordi regninger af sendes senere), så skal de almindelige erstatningsregler træde i kraft. Ligeledes

skal der indlægges klare sanktioner, hvis ikke netselskaberne overholder kravene. Dette skal fremgå

tydeligt af loven samt af bemærkningerne for at sikre klare utvetydige incitamenter.

I tillæg hertil øger den samlede foranstaltning her elhandlerens omkostninger, som kun har eet sted

at sende regningen hen: Kunderne.

Et regneeksempel på at ændringen har en pris: Merfakturering.

Fra at fakturere fire gange om

året skal elhandlerne nu fakturere 12 gange om året. Hvis vi antager at det lidt lavt sat koster DKK

20 at fakturere en elektronisk regning (opkrævning, timeløn, opfølgning, rykkerforløb mv.), så er det

samlede beløb i dag for kørsler, hvor der hentes information fra i alt 70 netselskabsområder mhbp. at

fakturere de ca. 325.000 momsregistrerende virksomheder i Danmark. De største elforbrugere udgør

ca. 3.000 stk, hvorfor vi kan tage dem ud, da de typisk faktureres månedligt bagud. For de resteren-

de 322.000 momsregistrerede virksomheder vil det medføre en meromkostning for elhandleren, og

dermed i sidste ende elkunden på mellem 48,6 og 85 mio. kr. om året. Dette står i klar kontrast til

ministeriets konstatering (s. 11) om at ændringen er en enkel og omkostningsfri måde at sikre indbe-

talingerne.

Dermed bliver det nye forslag en dyrere løsning for forbrugerne end den lovgiver lagde op til med

Engrosmodellen fra 2012. Dette skal lovgiver kommunikere klart.

2. Implementering fra 1. marts 2016 eller fremrykning til 1. januar 2016

Vi ønsker, at lovgiver fastholder en udskydelse til 1. marts 2016 eller 1.1.2016, hvis dette er admini-

strativt mere hensigtsmæssigt omkring kvartalsafregning. Hensynet til at forsinkelserne minimeres

mener vi bør vægte højere end hensynet til at forbrugerne får to regninger indenfor en kort tidsperi-

ode. Dette er en administrativ forhindring, hvor hensynet til netselskaberne vægtes højere end hen-

synet til forbrugerne. Det koster forbrugerne penge, hver gang den nye model udskydes.

3. Tab på skatter og afgifter er dækkende

Det fremsatte forslag yder netselskaberne dækning for skatter og afgifter, men ikke for deres netta-

rif. Det er vores holdning, at hvis man vil have et velfungerende marked så kan det ikke nytte noget,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man vil vælte alle omkostninger over på forbrugeren. Elhandlerne tager risiko for alle deres kun-

ders skatter, afgifter, distribution og elindkøb, så det ville slet ikke give mening at friholde monopo-

lerne.

4. Klart ansvar for registrering og kontrol med afgifter

Helt principielt mener vi, at opgaver og ansvar skal følges ad. Dette gælder også registrering samt

kontrol af korrekt afregning til SKAT. Indtil nu har netselskaberne haft til opgave at indberette til Da-

tahubben, og det giver derfor ikke meget praktisk mening, at elhandlerne i forbindelse med overgan-

gen til engrosmodellen samt ved leveringens indgåelse skal indhente dokumentation hos forbrugerne.

Oplysningerne har netselskaberne, hvorfor de også bør indberette dem så længe de opretholder må-

leransvaret.

Af hensyn til overskuelighed og kompetencefordeling bør Energinet.dk tilvejebringe det korrekte

grundlag for skatter/afgifter, mens det bør være SKAT, der foretager kontrollen.

I samme ombæring bør det sikres at Energinet.dk fastsætter og udmelder standard for indberetning.

Et nemt udgangspunkt er:

•

CPR-registrering for alle husholdningskunder

•

CVR-registrering for alle virksomhedskunder

Dette er ikke med i den nuværende datavask. Mhbp. varetagelse af den fremtidige opgave omkring

skatter/afgifter vil det være et krav, som kan minimere fejl i forbindelse med opgørelser såvel som

leverandørskift.

5. Der skal være rammer for direkte kommunikation

Vi imødeser de klare rammer for den direkte kommunikation, som der kan være behov for i et smi-

digt system, når Datahubben ikke rækker som det primære kommunikationsmiddel.

Vores erfaring er, at hvis der ikke ligger en klar aftale, så kan de ene af parterne udnytte det, og ty-

pisk er der tale om koncernforbundne selskaber. Det er ikke det, som vi har brug for i et marked med

fuld konkurrence.

6. Årsopgørelse

Der bør fastsættes et minimumsbeløb ift. forbrugerens krav på udbetaling, idet udbetaling af et me-

get lavt beløb vil være relativt set mere omkostningstungt end selve udbetalingen. Det her skal stå

mål med hinanden.

7. En faktura der er til at forstå

Forbrugerne skal have fakturaer, der er til at forstå. Derfor skal det klart og tydeligt stå i loven, at el-

handleren ikke forpligtes til at angive hverken ren elpris eller net- og systemydelser, hvis elleverand-

øren har aftaler, hvor dette er aftalt som en samlet pris (incl. el, net og systemydelse). Denne rettel-

se bør ske således at loven stemmer overens med faktureringsbekendtgørelsen.

8. Prisportal

Det skal præciseres, at det kun er standardprodukter, priser, vilkår, rabatter mv., der skal med her.

De individuelle aftaler skal ikke med her.

Desuden bør Energitilsynet have hjemmel til at indhente oplysningerne i Datahubben fremfor at el-

handlerne enkeltvis skal indberette. Dette vil være langt mindre administrationskrævende og det vil

give en lettere arbejdsgang for alle parter, hvorfor det i sidste ende vil være det billigste for forbru-

gerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Varslingsregler

Det er foreningens indstilling, at der alene skal varsles, når et forhold ændres til ugunst for forbruge-

ren. Hvis der ændres til gunst for forbrugeren bør der ikke varsles. Dette bør fremgå klart af loven.

Såfremt det har interesse uddyber De Frie Energiselskaber gerne ovenstående skriftligt såvel som mundt-

ligt ved et møde,

Med venlig hilsen

Jette Miller

Adm.dir.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

[email protected]

Ane-Katrine Zink Sørensen, [email protected]

København, den 7. januar 2015

Høring over lov om ændring af lov om elforsyning (Justering af engrosmodellen og

udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten)

Det Økologiske Råd er netop blevet opmærksom på, at ovennævnte ændring af lov om

elforsyning er i høring – og at fristen for Energistyrelsens vedkommende er overskredet. Vi

beklager derfor det sene høringssvar, og skal samtidig bede om, at Energistyrelsen

fremover husker at sende sådanne lovforslag til Det Økologiske Råd.

Vi håber, at vores bemærkninger kan nå at komme med i Energistyrelsens opsamling af

høringssvar, idet vi grundlæggende er betænkelige ved engrosmodellen.

For det første er det uhensigtsmæssigt, at prissignalerne til dækning af omkostningerne i

distributionsnettet bliver inkluderet i en samlet pris for el fra handelsselskabet. El-

reguleringsudvalget anbefaler eksempelvis, at betalingen for el-distribution opdeles i både

en betaling pr. leveret kWh og en betaling for maksimalt effektbehov. Den sidste

komponent er ny og vil give tilskyndelse til, at forbrugerne sænker deres maksimale

effektbehov. Dette vil have en positiv effekt for el-forsyningssikkerheden og mindske den

nødvendige kapacitet af kraftværker, som skal stå i reserve – og dermed alt andet lige

gøre opgaven med at udfase fossilt fyrede værker lidt mindre. Betaling for maksimalt

effektbehov risikerer at ”forsvinde” i handelsselskabernes markedsføring af en samlet el-

pris. Herved risikerer engrosmodellen at fjerne den positive effekt af en effekt-betaling,

som foreslået af el-reguleringsudvalget.

For det andet er engrosmodellen med til at gøre el-betalingen både mere ugennemsigtig

for forbrugerne og mindre regulerbar for myndighederne, samt at forvride en lige

konkurrence mellem selskaberne. Sidstnævnte skyldes, at nogle selskaber med mange

kunder i geografiske områder med lav distributionstarif vil have bedre muligheder for med

en samlet pris at give et billigt tilbud til kunder i områder med en høj distributionstarif – end

omvendt.

Endelig kan tilstedeværelsen af engrosmodellen risikere at reducere muligheden for at el-

produkter med klimafordele kan få yderligere gennemslagskraft på el-markedet.

Set i ovennævnte lys er vi positive over for, at lovforslaget vil bibeholde

netvirksomhedernes afgiftspligt over for SKAT for at sikre hensigtsmæssig skattekontrol,

samt forslaget om udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten til 1. marts 2016 for

at sikre, at der er tid nok til at implementere den ændrede engrosmodel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slutteligt vil vi anbefale, at det i lovgivningen sikres, at energiforbrug og

energiforbrugsstatistikker gøres nemt tilgængelige (herunder sikre anvendelsen af

branchekoder og kommunale koder) og ikke ender med at være et kommercielt aktiv for

handelsselskaberne. Det er afgørende for elforbrugernes og energispareaktørernes

arbejde med energieffektivisering, at det er nemt at få adgang til energiforbrugsdata mm.

Venlig hilsen

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

-2-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. december 2014

INOE

DI-2014-09609

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Ane-Katrine Zink Sørensen

Kopi sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi

til [email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning (engrosmodel-

len)

DI takker for høringen om udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning.

Indførelsen af engrosmodellen sker med henblik på at fremme konkurrencen på elmar-

kedet, og det er derfor også beklageligt, at den endnu en gang må udskydes.

DI noterer sig med betænkelighed, at lovforslaget er fordyrende for forbrugerne i forhold

til den vedtagne engrosmodel. I forhold til den vedtagende engrosmodel vil dette lov-

forslag ophæve kravet om en kollektiv garanti- eller forsikringsordning og dermed føre

til en skønnet besparelse på 25 mio. kr. pr. år, som kommer forbrugerne til gode. Til gen-

gæld vil lovforslaget også føre til en række omkostninger, der potentielt kan overstige

denne besparelse med flere hundrede pct.

Justeringen af engrosmodellen indeholder en række procedurer omkring fakturering,

der gør det vanskeligt for elhandlerne at levere de individuelle løsninger, som en del

større aftagere af el har i dag. Eksempelvis faktureres de ikke alle på månedsbasis. DI ser

gerne, at procedurerne omkring fakturering indrettes således, at elhandlerne har mulig-

hed for at tilbyde deres erhvervskunder de løsninger, der efterspørges.

Med venlig hilsen

Ingeborg Ørbech

Konsulent, Energi- og klimapolitik

*SAG*

*SAGDI-2014-09609*

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Att Ane-Katrine Zink Sørensen

Sendt per e-mail til

[email protected]

cc.

[email protected]

DONG Energy A/S

Teknikerbyen 25

2830 Virum

Danmark

Tlf. +45 99 55 11 11

Fax +45 99 55 00 11

www.dongenergy.dk

CVR-nr. 36 21 37 28

Høringssvar til lovforslag om ændring af engrosmodellen

DONG Energy takker for muligheden for at kommentere på den nævnte høring.

Indledningsvis bemærkes, at det er positivt, at Energistyrelsen i samarbejde

med de øvrige involverede myndigheder har fundet en løsning på

problematikken omkring afregning af afgifter til SKAT efter indførelse af

engrosmodellen.

DONG Energy er grundlæggende enig med Dansk Energi og henviser derfor til

Dansk Energis høringssvar. Vores primære kommentarer til lovforslaget er i den

forbindelse:

1. Værnsreglen

Elleverandørerne pålægges allerede efter den nuværende udformning en stor

risiko i forbindelse med engrosmodellen. Med værnsreglen risikerer

elleverandørerne store likviditetstab, da det vil være yderst vanskeligt at

fakturere kunder med udspecificerede afgifter tidligt nok til, at kunderne kan

betale elhandleren inden denne skal betale hovedparten af omsætningen til

netselskaberne. Denne risiko er særlig stor i forhold til multisite-kunder, der

faktureres samlet, hvor netselskaberne i et enkelt netområde af en eller anden

årsag er lang tid om at sende en faktura til elleverandørerne,og hvor

elleverandøren derfor ikke kan fakturere kunden. Det er således ikke realistisk,

at elleverandørerne som beskrevet i lovforslagets bemærkninger på side 34 kan

nå at modtage betaling fra kunderne, inden elleverandørerne skal betale

netvirksomheden og Energinet.dk.

For at mindske omfanget af denne problematik foreslår DONG Energy, at der i

elforsyningsloven fastsættes en frist for netselskaberne på 10 hverdage fra

forbrugsmånedens udgang til at afregne elleverandørerne ved fremsendelse af

faktura. DONG Energy foreslår samtidig, at Energinet.dks frist for udsendelse af

afregningsgrundlaget (senest på 5. hverdag efter forbrugsmåneden) fastlægges

i loven. DONG Energy er således af den opfattelse, at fristen for at

netselskabernes afregning bør gøres en smule kortere end, hvad der foreslås af

Dansk Energi.

17. december 2014

Vores ref. KRNIL

[email protected]

Tlf. 99559778

Side 1/4

Hovedkontor:

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia, Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vores ref. KRNIL

Endvidere forslår DONG Energy, at der i afgiftsbestemmelserne indsættes en

bestemmelse om, at elleverandørerne kan anvende det faktureringsgrundlag,

som fremgår af Data-Hubben til at fremsende faktura indeholdende afgifter til

deres kunder. Det bemærkes, at det faktureringsgrundlag, som elleverandøren

har adgang til i Data-Hubben, er det samme faktureringsgrundlag, som

netselskabet anvender til at generere fakturaen til elleverandøren. Samtidig vil

netselskabernes faktura ikke i sig selv vil kunne danne grundlag for

ellevarandørens fakturering af slutkunder. Elleverandøren anvender således

under alle omstændigheder Data-Hubbens oplysninger som grundlag for sin

faktura. En sådan bestemmelse vil derfor gøre det muligt at finde en smidig og

anvendelig løsning, generelt set, i de få situationer hvor afregningsgrundlaget i

Data-Hubben er forsinket, ved flytninger samt ved leverandørskift.

Optimalt set bør den udløsende begivenhed for at fremsendelse af

kundefaktura være, at faktureringsgrundlaget ligger klar i Data-hubben – og ikke

at netselskabet har fremsendt faktura (som alligevel ikke kan bruges som

grundlag for fakturering af kunder).

2. Fakturering

Det er væsentligt, at der ikke pålægges flere begrænsninger i

elleverandørernes mulighed for at fakturere sine (erhvervs)kunder end dem, der

er en følge af værnsreglen.

Den ny faktureringsbekendtgørelse, som Energitilsynet planlægger at udstede i

forbindelse med overgangen til engrosmodellen, bør således rettes til så den

ikke reelt kommer til at fungere som en sådan begrænsning. Således bør

reguleringen ikke forhindre, at elleverandørerne fakturerer erhvervskunderne

forud uden at afgifter specificeres på fakturaen. Dette bør fremgå specifikt af

lovforslagets bemærkninger.

3. Stamdataoplysninger

DONG Energy er enig med Dansk Energis forslag om, at Energinet.dk gøres

ansvarlig for, at de særlige afgiftsforhold registreres i Data-Hubben, da risikoen

for fejl derved minimeres, samtidig med at unødigt dobbeltarbejde undgås, fx i

forbindelse med leverandørskifte.

Endvidere pointerer vi vigtigheden af, at registreringen af afgiftsforhold,

herunder elvarme, registreres som stamdataoplysning i Data-Hubben.

4. Overgangsbestemmelserne

Side 2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vores ref. KRNIL

Ifølge den gældende overgangsbestemmelse til engrosmodellen i relation til

elleveringsaftaler, der er indgået inden engrosmodellen træder i kraft, og som

rækker ud over ikrafttrædelsesdatoen for engrosmodellen, skal sådanne

elleveringsaftaler ”suppleres med en aftale om betaling af transport af

elektricitet og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter mv. …” (§ 4, stk. 3

i lov 2012 575).

Efter DONG Energys opfattelse er det unødvendigt bureaukratisk, at der skal

indgås tillægsaftaler med hensyn til betalingskrav, som elleverandøren efter

lovgivningen har pligt til at fakturere uændret til forbrugeren (elafgifter og PSO).

Tilsvarende gælder for så vidt angår distributionsbetaling, såfremt

elleverandøren vælger at viderefakturere denne 1:1 til forbrugeren, og hvor der

således – bortset fra spørgsmålet om hvem, der opkræver transportbetalingen –

ikke sker ændring for forbrugeren, der fortsat vil skulle betale for transporten i

henhold til de af distributionsselskabet fastsatte tariffer.

Udover at den nuværende udformning af overgangsbestemmelsen er

unødvendig bureaukratisk i de nævnte tilfælde, ville det også være urimeligt,

hvis forbrugeren kunne benytte det forhold, at der formelt skal indgås

supplerende aftale, til at forsøge at komme ud af en i øvrigt bindende aftale,

som forbrugeren vurderer som uhensigtsmæssig. På denne baggrund skal vi

henstille, at den nævnte overgangsregel ændres, således at forbrugeren i

henhold til elleveringsaftaler, der er indgået inden engrosmodellens

ikrafttrædelse, og som rækker udover dette tidspunkt, har pligt til over for

elleverandøren at opfylde de betalingskrav, som følger direkte af lovgivningen,

og at det samme gælder med hensyn til transportbetaling i det omfang,

elleverandøren vælger at opkræve denne uændret og i henhold til

distributionsselskabets tariffer.

5. Tyveri

DONG Energy er af den opfattelse at den fremtidige regulering bør tage højde

for opkrævningen af afgifter i forbindelse med tyveri af strøm. Energistyrelsen

har i et tidligere høringsnotat udtalt, at de alm. erstatningsregler også gælder

fremadrettet, hvorved netselskaberne kan opkræve et tilgodehavende direkte

hos kunden. Som følge af ændret regelsæt omkring afgiftshåndtering bør det

imidlertid sikres, at netselskaberne også har lov til at opkræve afgifter direkte

hos en kunde, hvor det ikke er muligt at lade opkrævningen ske via en

leverandør. Alternativt vil resultatet være at en elforbruger kan undgå at betale

afgifter af den strøm, som er forbrugt som led i tyveri. Altså vil der opstå et

uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til tyveri.

6. Netselskabernes tab på debitorer

Side 3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DONG Energy hilser det velkomment, at netvirksomhedernes økonomisk risici

på afgifter som følge af leverandørers konkurser er behandlet i lovforslaget, og

hvor der gives mulighed for at øge indtægtsrammen med tabet på afgifter.

Med indførelsen af engrosmodellen opstår der også risiko for større tab på

debitorer på distributionsbetalingen. Derfor bør sikringen af netselskaberne mod

tab på debitorer gælde de samlede tab på debitorer og ikke alene tab

vedrørende afgifter. Kompensationsmetoden bør således være ens for begge

typer af tab, og dette kan f.eks. sikres ved, at netvirksomhederne kan modregne

tab i indtægterne, som det er nævnt i engrosmodelloven. Alternativt kan dette

ske ved at der ydes et midlertidigt tillæg til indtægtsrammen, som foreslået i

lovforslaget.

Selskaberne vil uanset kompensationsmetode have stort incitament til at undgå

tab. Dels er der en række administrative omkostninger forbundet med tab, og

dels vil selskaberne i tilfælde af tab skulle øge tarifferne, uden sammenhæng

med omkostninger til driften af netvirksomheden, hvilket selskaberne vil søge at

undgå.

Den foreslåede model i høringsudkastet kan dog virke hæmmende på de

incitamentsmekanismer, der i reguleringen skal fremme løbende

effektiviseringer hos netvirksomhederne. Tillægget til indtægtsrammen bør

derfor svare til det realiserede tab på debitorer uafhængigt af eventuel luft i

indtægtsrammen, hvorved incitamentsmekanismerne bevares.

Da tab under engrosmodellen må forventes at blive aperiodiske og skævt

fordelt mellem selskaberne, bør omkostninger til tab på debitorer i øvrigt ikke

indgå i en økonomiske benchmarking af selskaberne, hvilket vi gerne ser

fremgår af lovbemærkningerne

Vores ref. KRNIL

--oOo--

Vi står naturligvis til rådighed såfremt der måtte være behov for uddybning af

vores synspunkter.

Med venlig hilsen

DONG Energy

Kristine Lilholt Nilsson

Side 4/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi Danmark har følgende kommentarerer til den nye Elforsyningslov,

der er kommet i høring, lovbekendtgørelse nr. 1329.

ENERGI DANMARK MENER AT ALT FAKTURERING BØR BLIVE FRIGIVET SÅ SNART DATA OFFENTLIGGØRES

I DATAHUB’EN.

Kommentarer til bemærkningerne punkt 2.1.2 Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning, Side 12,

værnsreglen:

”Efter denne værnsregel vil elhandelsvirksomheder ikke kunne fakturere momsregistrerede kunder forud.”

Kommentarer til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser § 72 c ændringer side 31

værnsreglen:

”Efter værnsreglen vil elhandelsvirksomheder ikke kunne fakturere momsregistrerede virksomheder for

elafgift, før elhandelsvirksomheden har modtaget en faktura for elafgiften fra netvirksomheden.”

Grundlag for fakturering ligger klar i DH for både netselskaber og elleverandører d. 5. hverdag i måneden,

hvorfor det ikke giver mening, at vi skal vente på at modtage netselskabernes faktura, før end vi kan

fakturere vores kunder. Alle kender jo beløbene fra d. 5.

Vi mener, det er et unødigt ophold, når Datahub allerede har informationerne klar, og ser derfor ikke nogen

grund til, at elleverandørernes cash flow skal gøres afhængig af netselskabernes interne faktureringsproces.

Faktureringen er ikke forudfakturering, men alene fakturering af leverancen i den foregående måned,

hvorfor det ikke strider mod SKATs ønske om at undgå forudfakturering, såfremt man fakturerer kunden

uden at have fået en faktura fra netselskabet.

Vi arbejder med en betalingsbetingelse, der er defineret ud fra fakturadato, hvilket betyder, at hvis

netselskaberne er forsinket med at sende deres faktura ud, så påvirker det direkte vores cash flow, og for

hver dag, de er forsinket stiger både vores renteomkostninger samt vores risiko.

Der er mange virksomheder i Danmark, som har målere i flere forskellige netområder. Der er også en del af

disse virksomheder, der har samlefaktura (én faktura for alle deres målere). Man gør deres fakturering

totalt afhængig af samtlige netselskaber, de har virksomhed i, fordi vi ikke kan sende en faktura til kunden

før end det sidste net har sendt sin faktura til os.

Man gør elleverandørens cash flow afhængig af fremsendelsesmetode, f.eks. Post Danmark, der i yderste

konsekvens kan betyde en yderligere forsinkelse på op til 4 dage, hvis man bruger B-Post.

Kunderne vil opleve dette som dårlig kundeservice, idet flere af dem har forventninger til hvornår deres

elleverandør sender dem en faktura. Årsagen kan bl.a. være, at de har et månedsregnskab, de skal have

lukket til en bestemt dato. Med værnsreglen kan vi ikke længere leve op til aftalen med kunderne. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betyder at de koncernforbundne selskaber igen, som før Engrosmodellen, vil have en fordel på den

konkurrenceparameter.

Det giver ikke mening med en værnsregel, fordi måden hvorpå virksomheder får pengene retur fra SKAT er

ved at modregne det i momsen måneden efter, eksempel:

- Kunden får en faktura fra elleverandøren i starten af december, for november måneds forbrug

- Netselskabet fakturerer elleverandøren i december med 14. dages frist, ca. omkring d. 25.

december

- Netselskabet betaler til SKAT ca. d. 10. januar

- Kunden modregner afgifterne i sin moms slut januar.

Vi forstår derfor ikke argumentet med, at Skat vil sikre sig mod at kunderne får pengene tilbage før end de

har fået dem fra netselskaberne.

Afgifter vil være ca. 70 % af den samlede fakturering fra netselskabet, og derfor vil Værnsreglen gøre

markedet til en kamp på kapital, idet der er flere virksomheder, der både ejer et netselskab og samtidig er

elleverandør på elmarkedet. Ved at indføre værnsreglen giver man disse selskaber et redskab til at kunne

ramme sine konkurrenter på kapitalen, fordi de kan udskyde deres eget faktureringstidspunkt, og dermed

forhindre deres konkurrenter i, at få pengene ind fra kunderne.

KONKLUSION:

- VI SER IKKE NOGEN SAGLIGE ARGUMENTER FOR, HVORFOR MAN VIL PÅLÆGGE ELLEVERANDØREN

EN VÆRNSREGEL, DER FORBYDER DEM AT FAKTURERE ALLEREDE AFHOLDT FORBRUG FØREND DE

HAR MODTAGET EN FAKTURA FRA NETSELSKABERNE

- VI MENER TVÆRTOM DET VIL PÅFØRE ELLEVERANDØRERNE YDERLIGERE RISIKO OG

KAPITALBINDING SÅFREMT MAN INDFØRER DENNE VÆRNSREGEL

- VI MENER AT DE KONCERNFORBUNDNE SELSKABER IGEN DRAGER FORDEL AF, AT HAVE DATA TÆT

PÅ

ENERGI DANMARK MENER AT RISKO OG ANSVAR BØR FØLGES AD

Kommentarer til bemærkningerne punkt 2.1.2 Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning, Side

11/12, netselskabet opkræver netydelser og afgifter af elleverandøren:

”Netvirksomhederne fakturerer efter den vedtagne engrosmodel allerede elhandelsvirksomhederne for

betaling af netydelserne på månedlig basis ud fra afholdt forbrug. Det vil derfor være administrativt enkelt

også at pålægge netvirksomhederne opgaven med at fakturere elafgiften. Elhandelsvirksomhederne vil som

forudsat i den vedtagne engrosmodel opkræve den fulde pris for leveret elektricitet, herunder elafgifterne,

hos kunderne, der dermed fortsat kun vil modtage én regning. Ligesom i dag vil det således efter

lovforslaget være netvirksomhederne, der skal svare elafgift til told- og skatteforvaltningen efter lov om

afgift af elektricitet…. Tab, der måtte opstå ved, at netvirksomhederne bærer usikkerheden vedrørende

manglende betaling fra elhandelsvirksomhederne, kan efter gældende regler, jf. § 69 i lov om elforsyning,

indregnes i netvirksomhedernes tariffer, hvis de berørte nervirksomheder har rum til det inden for deres

indtægtsramme.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi stiller os uforstående overfor, hvorfor man ikke betror elleverandørerne opgaven omkring elafgifter,

men når man vælger, at netselskaberne bør opkræve skatterne grundet den manglende tillid til

elleverandørens betalingsevne/vilje, så finder vi det kun rimeligt, at netselskaberne også bærer den fulde

risiko.

De har mulighed for, at indregne tab i nettariffen, på samme måde, som var det en elleverandør, der gik

konkurs.

Jf. den nye elafgiftslov fra SKAT, så er det netselskaberne der har den fulde forpligtelse ift. at håndtere

elafgifterne, hvorfor det kun giver mening at ansvaret også følger forpligtelsen, dvs. at man også bærer den

fulde risiko, når man har det fulde ansvar.

Alle eleverandører har tab på debitorer. Det nye forslag forøger elleverandørens tab med flere hundrede

procent, idet tabet nu indeholder netdelene samt skatter/afgifter.

Når elleverandøren hverken kan kræve forudbetaling, lave to fakturaer (en med markedsel og en med

netdele og afgifter), eller sende faktura ud så snart grundlag er kendt (men skal afvente netfaktura), så vil

vores kreditrisiko stige betydeligt, og det samme vil vores pengebinding.

Konsekvensen vil heraf blive, at erhvervsdrivende med knap så gode kreditvurderinger, kan få ualmindeligt

svært ved at finde en elleverandør, der tør tegne kontrakt med dem, og i så fald, vil prisen på levering af el

blive meget høj, grundet et stort risikotillæg. Der er kun én til at betale for den øgede kreditrisiko - og det

er kunderne. Den yderste konsekvens kan blive, at en virksomhed ikke kan finde en elleverandør, der

ønsker at tegne kontrakt med dem, og derfor må lukke deres forretning. Der er ingen forsyningspligt for

erhvervsvirksomheder, og forsyningspligten forsvinder desuden med Engrosmodellen.

Eftersom netselskaberne først skal betale SKAT d. 10. måneden efter, ser vi ingen argumenter for, hvorfor

elleverandøren skal betale netselskabet allerede fra d. 25. (såfremt det følger deres faktura, er det tidligste

dag for betalingsfrist). Vi finder det urimeligt, at netselskabet trækker renter på vores kapital.

Elleverandørens betalingsfrist til netselskabet bør afspejle de betalingsfrister netselskabet har mod SKAT.

At skal håndtere to regninger fra netselskabet med to forskellige betalingsbetingelser er ikke noget

problem.

KONKLUSION:

- VI MENER IKKE MAN KAN PÅLÆGGE EN PART DET FULDE ANSVAR FOR OPGAVEN, OG LADE

ELLEVERANDØRERNE BÆRE RISIKOEN

- VI MENER AT OVENSTÅENDE LØSNING YDERLIGERE PROBLEMATISERES AF, AT PARTERNE OGSÅ ER

KONKURRENTER PÅ MARKEDET (QUA DE KONCERNFORBUNDE SELSKABER)

ENERGI DANMARK MENER MAN BØR FØLGE NORMAL RETSPRAKSIS: MAN ER USKYLDIG INDTIL DET

MODSATTE ER BEVIST

Kommentarer til det faktum, at hvis man som elleverandør er uenig i en udelukkelse, og indbringer

afgørelsen for en domstol, så har prøvelsen ikke opsættende virkning:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis man som elleverandør bliver udelukket delvist eller helt fra markedet, så er ens forretning ødelagt.

Derfor finder vi det problematisk at en klage ikke har opsættende virkning – det svarer til at være dømt

skyldig indtil det modsatte er bevist. Det er vores opfattelse, at dette vil få katastrofale konsekvenser for

elleverandørerne.

Hvis en virksomhed, der er både netselskab og elleverandør ønsker at ødelægge sine konkurrenters

forretning, så kan de, i yderste konsekvens, udelukke dem fra deres netområde. Der er mange

erhvervsvirksomheder, som har hovedsæde i København, hvor bl.a. Dong har netområde. Vi er bekymret

for, at det i yderste konsekvens kan lukke den frie konkurrence i Danmark, når man lader netselskaberne

både være den lovgivende, den udøvende og den dømmende kraft. Netselskaberne er den lovgivende, qua

de er de eneste, der kan ændre i Standardaftalens indhold. De er den udøvende, i kraft af netselskabsrollen

i Elforsyningsloven, og de bliver også den dømmende kraft, fordi en klage over deres beslutning om en evt.

udelukkelse, ikke har opsættende virkning jf. Elforsyningsloven. Idet de også ejer en virksomhed, der

konkurrerer i markedet, mener vi det er fatalt, at en klage ikke har opsættende virkning. Den nuværende

model vil altid så tvivl om, hvorvidt netselskabet er objektiv i sine beslutninger om udelukkelse, hvilket ikke

gavner branchens omdømme. Der bør aldrig herske tvivl om, hvorvidt netselskaberne udelukker en

elleverandør ud fra objektive kriterier.

Man favoriserer de koncernforbundne selskaber på bekostning af den frie konkurrence, fordi man giver

dem et værktøj til at ramme deres konkurrenter.

Vi ser allerede nu sager, hvor der er en tvist mellem to elleverandører, hvoraf den ene er et

koncernforbundet selskab. Her kunne man frygte, at de med ovenstående regel vil kunne udelukke den

elleverandør, de har en sag kørende mod.

KONKLUSION:

- VI MENER, AT EN KLAGE TIL DEN DØMMENDE MAGT, ALTID BØR FÅ OPSÆTTENDE VIRKNING PÅ EN

BESLUTNING FORETAGET AF DEN UØVENDE MAGT

- AT LADE EN DOMSPRØVELSE HAVE OPSÆTTENDE VIRKNING VIL AFPROBLEMATISERE

OBJEKTIVITETEN FRA DE KONCERNFORBUNDNE SELSKABER, IDET MAN FRATAGER DEM

MULIGHEDEN FOR AT MISBRUGE DERES ROLLE SOM NETSELSKAB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til

Energistyrelsen

Høringssvar fra Energinet.dk og Dansk Energi om

idriftsættelsesdatoen for engrosmodellen

11. december 2014

Energinet.dk og Dansk Energi giver her et fælles høringssvar til Energistyrelsens

udkast af 12. november 2014 til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(engrosmodel). Høringssvaret vedrører alene den i lovforslaget foreslåede idrift-

sættelsesdato for engrosmodellen og følger af den proces for fælles konsekvens-

vurdering af lovforslaget, som blev aftalt i regi af Direktørgruppen for engros-

modelprojektet.

Der tages forbehold for evt. afledte funktionalitetskrav i den varslede ændring af

lov om afgift af elektricitet under Skatteministeriets ressort og bekendtgørelsen

om forbrugerbeskyttelse under Energistyrelsens ressort, som skal gælde fra

engrosmodellens ikrafttræden, og som i skrivende stund ikke kendes.

Under forudsætning af at ny lovgivning ikke skaber yderligere kompleksitet og

på baggrund af foreliggende viden om de lovgivningsmæssige rammer om en-

grosmodellen, er det Energinet.dk og Dansk Energis anbefaling, at engrosmodel-

len træder i kraft d. 1. april 2016. Baggrunden er et ønske fra Dansk Energi om

tilpasning af idriftsættelsesdatoen til branchens generelle årshjul for afregning af

slutkunderne.

Energinet.dk og Dansk Energi afgiver separate og supplerende høringssvar om

øvrige elementer i udkastet til ændring af elforsyningsloven.

Baggrund for fælles høringssvar om dato for engrosmodellens ikraft-

trædelse

For at sikre ledelsesmæssig koordinering og opbakning i forhold til implemente-

ring af engrosmodellen er der nedsat en Direktørgruppe. Gruppen er sammensat

af personer fra ledelsen i Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynets sekreta-

riat, Dansk Energi og branchen.

Dok. 14/22812-25

1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktørgruppen har besluttet, at der i forbindelse med modtagelse af udkast til

lovforslag om engrosmodellen igangsættes en proces, hvor Energinet.dk, Dansk

Energi og branchen afdækker de tidsmæssige konsekvenser af det fremlagte

udkast til lovforslag. Det er på baggrund af denne konsekvensvurdering, at dette

fælles høringssvar gives.

Brancheanbefaling om tilpasning af idriftsættelsesdato til årshjul for

kvartalsafregning

Med lovforslaget foreslås en udskydelse af idriftsættelsen af engrosmodellen og

leveringspligten til den 1. marts 2016, således at de nødvendige tilpasninger af

it-systemer og forretningsprocesser kan gennemføres sikkert inden for tidsfri-

sten.

Energinet.dk og Dansk Energis konsekvensvurdering viser, at den nødvendige

tilpasning af systemer og procedurer kan gennemføres til den i lovforslaget fast-

satte idriftsættelsesdato d. 1. marts 2016.

Energinet.dk og Dansk Energi ønsker en så hurtig idriftsættelse af engrosmodel-

len som mulig, men ønsker samtidig at sikre, at overgangen til engrosmodellen

kan gennemføres på et sikkert grundlag uden unødvendige ekstraomkostninger

for markedsaktørerne og Energinet.dk.

Dansk Energi vurderer, at engrosmodellen bedst igangsættes i forbindelse med

et kvartalsskifte, idet en stor del af energiselskaberne fakturerer deres kunder

kvartalsvist. En idriftsættelse den 1. marts vil være generende for de kunder og

selskaber, der har kvartalsafregning. Valg af den 1. marts som starttidspunkt vil

betyde, at de kvartalsafregnede kunder får en ekstraordinær regning i marts og

efterfølgende igen en regning i april. Den ekstraordinære afregning vil samtidig

medføre betydelige omkostninger hos aktørerne på grund af den ekstra reg-

ningsudsendelse.

Dansk Energi har på baggrund heraf vurderet to mulige startdatoer for engros-

modellen, nemlig den 1. januar 2016 og den 1. april 2016. Vurderingen er, at en

opstart den 1. januar 2016 vil være risikabel på grund af de aktiviteter, der

normalt afvikles hen over et årsskifte. Ressourcetrækket på drifts- og planlæg-

ningsafdelinger er i forvejen stort ved årsskiftet og en samtidig implementering

af engrosmodellen vurderes derfor ikke at være realistisk. Anbefalingen er der-

for, at engrosmodellen idriftsættes den 1. april 2016.

Energinet.dk tilslutter sig ovennævnte forslag baseret på en afvejning af de risi-

ci, der er forbundet med idriftsættelsen af engrosmodellen og den meromkost-

ning, som Energinet.dk får som følge af den ekstra måneds udskydelse. Over-

gangen fra den nuværende afregningsmodel til engrosmodellen er en kompleks

og ressourcekrævende aktivitet for markedsaktørerne, og en synkronisering

med det normale afregningsforløb vil alt andet lige mindske kompleksiteten be-

tydeligt og dermed reducere det samlede risikobillede.

Dok. 14/22812-25

2/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenslutningen.dk

Energi

Energistyrelsen

Mail: [email protected], [email protected]

Den 16. december 2014

Høring om udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning (engrosmodellen)

Tak for vores mulighed for at komme med høringssvar.

Vi opfatter engrosmodellen som en helt afgørende parameter for at skabe konkurrence på det danske elmarked.

Ved kundeundersøgelser ser vi, at det nuværende system, hvor kun de elhandelsselskaber, der er koncernforbundne

med netselskaber, kan sende én samlet regning til slutkunderne, er årsag til et stort, løbende tab af kunder hos os,

der ikke har denne mulighed. Derfor er engrosmodellen nødvendig for at skabe lige og fair konkurrence til glæde

for forbrugerne.

Konkrete input:

Udskydelse af engrosmodellen

Vi tillader os at bemærke, at vi har investeret mange penge i IT- og systemtilpasninger for at vi rettidigt kunne

være klar til engrosmodellen. Disse investeringer har været større grundet vores fokus på at nå det til tiden.

Elhandelsselskabernes betaling til netselskaberne

Det er væsentligt, at netselskaberne ikke kan forlange betalingssikkerheder hos elhandelsselskaberne, der forringer

konkurrencen i markedet.

For nyetablerede selskaber, der ikke som de koncernforbundne selskaber er født med stor egenkapital, kan hårde

krav til betalingssikkerhed være livstruende.

Vi foreslår derfor som det væsentligste, at netselskaberne alene kan kræve betalingssikkerhed såfremt elhandlerne

ikke betaler opkrævninger rettidigt. Samtidig skal disse betalingssikkerheder bortfalde, såfremt elhandlerne igen

betaler rettidigt (2 regninger i træk). Selskaber, der betaler sine regninger til tiden skal altså ikke kunne pålægges

de omkostninger, der er ved sikkerhedsstillelse.

Herudover foreslår vi,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenslutningen.dk

Energi

at netselskaberne inden der kan forlanges betalingssikkerhed, skal afsende anbefalet rykkerbrev til

elhandelsselskabets administrerende direktør. Dette skyldes alene, at der for hvert elhandelsselskab vil

blive modtaget hundreder af regninger årligt fra netselskaberne og derfor skal bortkomne breve ikke kunne

føre til fordyrende krav om betalingssikkerheder.

at netselskaberne skal pålægges at tilbyde opkrævning af afgifter via Betalingsservice eller lignende

automatisk betaling. Dette vil desuden begrænse det administrative arbejde i branchen.

at der skal sættes en bestemt dato for hvornår regninger skal modtages hos elhandlerne og hvilken

betalingsdato, disse skal have. Dette er for at sikre ensartethed i måden netselskaberne opkræver på.

at netselskaberne skal behandle samtlige elhandlere lige m.h.t. krav om betalingssikkerhed. Dvs. at der ikke

på nogen måde må gøres forskel m.h.t. hvornår der kræves betalingssikkerhed, krav til sikkerhedsstillelsens

form, og i hvilket omfang, der kræves sikkerhedsstillelse. Sidstnævnte bør i øvrigt altid være i relation til

den omsætning, netselskabet har med det pågældende elhandelsselskab.

Samhandelsaftale mellem netselskaberne og elhandelsselskaberne

Samhandelsaftalen bliver omdrejningspunktet for alt samarbejde mellem net og elhandel, hvorfor det er vigtigt at

sikre:

at den ikke fører til konkurrenceforvridning

at netselskaberne, nu hvor de ikke selv skal lægge ansigt til gebyrerne overfor slutkunderne, ikke får

”elastik” i gebyrmulighederne

at netselskaberne behandler alle ens m.h.t. service, dataadgang, betaling og vilkår m.m.

Vi vil gerne opfordre til, at der laves en høringsrunde omkring samhandelsaftalen, når der foreligger et udkast. Vi

har forstået, at det p.t. er Dansk Energi, der arbejder med dette udkast. Vi ved ikke om dette er korrekt, men i lyset

af, at Dansk Energi har sin primære indtægtskilde hos netselskaberne og som lobbyorganisation dermed er

subjektiv part, ser vi gerne, at Energistyrelsen overtager denne opgave.

I er velkommen til at kontakte os for yderligere information og vi vil gerne deltage i alt fremtidigt arbejde, udvalg

o.l.

Energisammenslutningen.dk

Kontaktperson i denne sag: Morten Nielsen, 21 24 24 00

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. december 2014

Sag 14/11717

/ LAA

Din ref.:

Energistyrelsen

Att. Ane-Katrine Zink Sørensen

Carl Jacobsens vej 35

2500 Valby

Høringssvar: udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning (en-

grosmodellen)

Med Energistyrelsens brev af 12. november 2014 har Sekretariatet for

Energistilsynet modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning i høring (Justering af engrosmodellen og udskydelse af en-

grosmodellen og leveringspligten).

Sekretariatet har hæftet sig ved, at det fremgår af lovforslagets § 2, at alle

steder i loven erstattes ”1. oktober 2015 med 1. marts 2016”. Sekretariatet

for Energitilsynet bemærker, at dette har den konsekvens, at idriftsættel-

sen af den nye elprisportal også rykkes til 1. marts 2016. Sekretariatet har

fået den forståelse fra Energistyrelsen, at loven kan forventes fremsat i fe-

bruar 2015 og en forventelig 3. behandling og vedtagelse i Folketinget kan

forventes i maj/juni 2015.

Sekretariatet skal i den forbindelse oplyse, at arbejdet med at udarbejde

den nye elprisportal er fuld gang og der inden indeværende års udgang vil

blive foretaget prækvalifikation af 5 selskaber, der opfordres til at afgive

bud på udarbejdelsen af den ny elprisportal. I den videre proces kunne ud-

gangspunktet være, at det vil være korrekt at tilrettelægge arbejdet ud fra

en tidsplan, der afspejler gældende lovgivning, hvilket betyder, at der som

udgangspunkt sigtes på en implementeringsdato den 1. oktober 2015.

Sekretariatet bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt for alle involve-

rede at kunne planlægge det videre arbejde ud fra en kendt fastsat imple-

menteringsdato for elprisportalen. Sekretariatet skal henlede opmærksom-

heden på, at et stort flertal af branchen i forbindelse med en høring som

Sekretariatet har afholdt over den kommende elprisportal har påpeget, at

det er uhensigtsmæssigt med en implementeringsdato for elprisportalen,

som ikke er sammenfaldende med implementeringen af engrosmodellen.

Der peges i denne forbindelse på, at det er uhensigtsmæssigt, at den nye

elprisportal skal kunne håndtere et markedssetup i perioden 1. oktober

2015 til 1. marts 2016 og et andet i den efterfølgende periode. Derudover

peges der på, at de ekstra 5 måneder mellem de to implementeringsdatoer

Tlf.

Fax

4171 5400

33 18 14 29

CVR-nr. 28 45 81 85

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/3

kunne bruges på at forbedre processen med udarbejdelsen af elprisporta-

len.

Sekretariatet er enigt i disse betragtninger og har derfor til hensigt at tilret-

telægge arbejdet med elprisportalen med det sigte at have en sammenfal-

dende implementeringsdato for elprisportalen som for engrosmodellen –

nemlig den 1. marts 20165 – med mindre Energistyrelsen finder grunde

imod dette.

Vedrørende virkningen i forhold til indtægtsrammer under lovbemærk-

ningerne, jf. ”Til nr. 12” på side 24 i høringsversionen, bemærker Sekreta-

riatet for Energitilsynet, at der står:

Bestemmelsen ændrer ikke ved, at netvirksomhederne kan etablere en

fælles garantiordning eller lignende for tab på debitorer, således at de

hæfter solidarisk, hvis en virksomhed rammes af store tab. Dette var

baggrunden for tilladelsen til at indregne omkostninger til tab eller imø-

degåelse af tab på debitorer, der blev vedtaget med ændringen af lov om

elforsyning ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 om fremme af konkurrencen

på elmarkedet.

Sekretariatet vil foreslå, at referencen til L 575 i sidste sætning i dette af-

snit bliver slettet. Det er ikke retvisende, når der er henvises til lovbe-

mærkningerne i L 575 idet det kan give indtryk af, at disse omkostninger

må opkræves uden om indtægtsrammen (kan fraregnes i driftsmæssige

indtægter). I lovbemærkningerne herom i L 575 af 18. juni 2012 om

fremme af konkurrencen på elmarkedet, står:

Til nr. 30

(§ 69, stk. 1, 2. pkt.)

Med indførelse af engrosmodellen vil der kunne være en risiko for tab

hos netvirksomhederne, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. På

denne baggrund ønskes det præciseret, at sådanne mulige tab også vil

være en nødvendig omkostning for de berørte netvirksomheder.

Det vurderes, at risikoen er begrænset, men tab kan ikke udelukkes, og

de vil i givet fald kunne blive større, end de hidtil oplevede tab på enkel-

te forbrugere, der ikke kan betale deres elregning. Til imødegåelse af så-

danne tab vil kollektive elforsyningsvirksomheder kunne etablere fælles

garantiordninger og lignende, f.eks. således at de hæfter solidarisk, hvis

en virksomhed rammes af store tab. Der er ikke herved tilsigtet en æn-

dring i forhold til gældende praksis, hvor netvirksomhederne regn-

skabsmæssigt kan fraregne tab på debitorer i virksomhedernes drifts-

mæssige indtægter.<understreget af sekretariatet>

Der skal være tale om konstaterede tab. Ændringen af bestemmelsen

tillader som hidtil ikke hensættelse af beløb til dækning af mulige frem-

tidige tab.

Elforsyningslovens § 69, som der refereres til her i lovbemærkningerne,

omhandler alene de omkostninger, som kan begrunde størrelsen af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/3

virksomheds indtægter (priser), mens der ikke i bestemmelsen er taget

stilling til, om tab på debitorer tillige kan fraregnes i de driftsmæssige ind-

tægter, som lovbemærkningerne til L 575 efterlader indtryk af, og som

dagældende praksis sanktionerede.

Dagældende praksis var imidlertid baseret på en fejlagtig forståelse af års-

regnskabsloven, som gælder medmindre andet fremgår af elforsyningslo-

ven, jf. § 28, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335 af 15. april 2011.

Energitilsynet har fremadrettet korrigeret dette - første gang med afgørelse

af 27. juni 2013, hvilket er stadfæstet i Energiklagenævnets den 23. april

2014.

Tab på debitorer kan herefter indgå i en netvirksomheds nødvendi-

ge omkostninger, men

ikke

samtidig fraregnes i netvirksomhedens drifts-

mæssige indtægter.

For at undgå misforståelser, herunder misforståelse om, at udkastets lov-

bemærkninger tilsigter at ”komme tilbage” til den forkerte udlægning af

årsregnskabsloven, forslår sekretariatet derfor referencen til L 575 slettet,

og følgende sætning tilføjet til sidst:

Det skal samtidig præciseres, at omkostninger til tab eller imødegåelse af

tab på debitorer i overensstemmelse med årsregnskabsloven skal indgå i

opgørelsen af driftsomkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, 2.

pkt. og ikke må fraregnes i driftsmæssige indtægter.

Med venlig hilsen

Linda Aaberg

Specialkonsulent

Tlf. direkte 41715356

[email protected]

Klage fra NRGi Net A/S over Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 om indtægts-

rammeudmelding for 2005-2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)

[email protected] (Ane-Katrine Zink Sørensen), [email protected] (Vagn Jelsøe), [email protected] (Pia Saxild)

Martin Salamon ([email protected])

Høring over lov om ændring af lov om elforsyning (Justering af engrosmodellen og udskydelse af engrosmodellen

og leveringspligten)

Sendt:

20-12-2014 00:33:44

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lov om ændring af lov om elforsyning (Justering af engrosmodellen

og udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten) i høring og har følgende bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk finder det utilfredsstillende, at engrosmodellen igen udsættes, således at forbrugerne

påføres yderligere tab.

Den gentagne udskydelse af den nye markedsform medfører således et betydeligt tab for forbrugerne, i form af

manglende gevinster ved den effektive konkurrence. Det overrasker, at der ikke synes at være indtænkt

kompensation til forbrugerne for dette tab

Derudover forlænger udsættelsen det ”dødvande-år” mellem

afskaffelsen af den beskyttelse, der ligger i den gamle

forsyningspligtregulering, og opstarten på den nye forbrugerbeskyttelse i form af bl.a. et effektivt marked. I

betragtning af det dårligt fungerende marked bør den ekstra prisovervågning fra Energitilsynet udvides.

§ 70, nyt stk 3

Det foreslås i udkastet, at indtægtsrammereguleringen i § 70 i lov om elforsyning ændres, således at adgangen til at

indregne tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af elafgifter i tarifferne udvides ved, at

indtægtsrammen forhøjes i år, hvor sådanne tab måtte opstå i det omfang tabet ikke kan rummes inden for den

eksisterende indtægtsramme.

Forbrugerne kommer med forslaget til at forsikre netselskaberne mod konkurser hos handelsselskaberne. Ikke

alene kan forbrugerne miste deres forudbetalte beløb, de vil også blive opkrævet to gange for afgifter, som det

kursramte selskab ikke har indbetalt. Det bør påhvile branchen, enten gennem fuld selvbetaling eller via en

forsikringsordning at sikre sig i sådanne tilfælde.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe Martin Salamon

Vicedirektør Cheføkonom

Med venlig hilsen

Martin Salamon

Cheføkonom / Chief Economist

T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.

Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve på taenk.dk/nyhedsbrev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lindholm Havnevej 31

DK-5800 Nyborg

Tlf.

+45 7879 7010

e-mail

[email protected]

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Nyborg, den 17. december 2014

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af elforsyning (engrosmodellen)

Tak for det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af elforsyningslov m.v.

FSE tager til efterretning, at engrosmodellen udskydes, og har herudover følgende bemærkninger:

Det fremgår af forslaget, at det er elhandelsselskabet, der skal indberette data om afgiftsforhold til

datahubben. Det er imidlertid netselskabets ansvar at indbetale de korrekte afgifter til Skat.

Dette rejser spørgsmålet, om det er elhandelsselskabet eller netselskabet, der bærer ansvaret ved

(bevidst eller ubevidst) forkert registrering i datahubben.

Hvis det er netselskabet, vil dette sikkert gardere sig ved at bibeholde kunderegistret, med højere

omkostninger til følge.

Med venlig hilsen

Foreningen for Slutbrugere af Energi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Fuldmægtig Ane-Katrine Zink Sørensen

15. december 2014

Pr. e-mail :

[email protected];

cc:

[email protected]

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(engrosmodellen)

Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.

Vi har ingen bemærkninger af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

Med venlig hilsen

Søren Peter Nielsen

statsautoriseret revisor

formand for Arbejdsgruppen for Forsyningsvirksomhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen

Fuldmægtig Ane-Katrine Zink Sørensen

Amaliegade 44

1256 København K

16. december 2014

Sagsnr.: 2014090008

Tlf. direkte: 6225 9109

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til Lov om ændring af lov om elforsyning (Juste-

ring af engrosmodellen og udskydelse af engrosmodellen og leveringsplig-

ten)

HMN Naturgas I/S takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast

til Lov om ændring af lov om elforsyning (Justering af engrosmodellen og ud-

skydelse af engrosmodellen og leveringspligten).

Det kan ikke afvises, at en lignende engrosmodel i de kommende år vil blive

vedtaget på gasområdet. I så fald må det forventes, at udformningen af engros-

modellen i nogen grad vil smitte af på en engrosmodel på gasområdet, hvorfor

HMN Naturgas I/S følger implementeringen af engrosmodellen på elområdet.

HMN Naturgas I/S

www.naturgas.dk

Gladsaxe Ringvej 11

DK-2860 Søborg

Tlf. +45 3954 7000

Vognmagervej 14

DK-8800 Viborg

Tlf. +45 8727 8727

1 Virkning for netvirksomhederne af at indregne tab i netvirksomhedens

indtægtsrammer

Det fremgår af udkast til lov om ændring af lov om elforsyning, at der i § 70

efter stk. 2 indsættes som nyt stykke, at ”Hvis

netvirksomheden i et regnskabsår

lider et tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende indbetaling af

elafgift, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 2. pkt., vil netvirksomhe-

dens indtægtsramme blive hævet i det omfang, det er nødvendigt, for at tabet

kan indregnes i indtægtsrammen.”.

HMN Naturgas I/S bemærker hertil, at ved en model, som indebærer, at netvirk-

somheden får ansvaret for at fakturere afgifterne fra elhandelsselskaber, er det

nødvendigt,

at der på den ene eller anden led findes en model, hvor netvirksom-

heden friholdes fra den risiko, som opgaven er forbundet med. Den model, der

lægges op til i lovforslaget, med mulighed for forhøjelse af indtægtsrammen,

vurderes ikke til fulde at leve op til det krav. Det skyldes primært to forhold.

For det første

vurderes det urimeligt, at netvirksomheden alene kan få en forhø-

jelse af indtægtsrammen, såfremt der

ikke

er plads i indtægtsrammen til at bære

tabet. Netvirksomheder, som tariferer konservativt, risikerer således at miste

HMN Naturgas I/S

CVR nr.: 32 50 58 21

EAN nr.: 579 000 116 325 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligheden for at opkræve hele deres indtægtsramme i den sidste del af året

eller som en opkrævning af en difference i virksomhedens favør i det følgende

år. Der introduceres således en vilkårlighed i netvirksomhedens økonomi, som

ikke tidligere har været til stede.

For det andet

er der tale om en risiko, som pålægges netvirksomheden

udover

den risiko, som tab på ”egne debitorer” i forvejen udgør. HMN Naturgas I/S

skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i praksis nok vil være en be-

tydelig samvariation mellem tabet på elafgift som følge af ovenstående og et tab

på "egne debitorer" i det omfang de pågældende handelsvirksomheder heller

ikke har afholdt betaling af distributionstariffer.

Endelig

bemærkes i tilknytning til ovenstående, at det i praksis vil være netvirk-

somheden, der må stå til rådighed overfor forbrugerne ved spørgsmål om tarif-

stigninger som følge heraf, uagtet at der er tale om et forhold, som netvirksom-

heden ingen indflydelse har på.

2 Efter hvilke kriterier vil vurderingen om indtægtsrammeforhøjelse ske?

HMN Naturgas I/S bemærker, at det ikke fremstår klart, hvordan vurderingen

af, om der kan ske en forhøjelse af indtægtsrammen, skal foregå, herunder efter

hvilke kriterier.

I den forbindelse fremgår det af lovbemærkningerne (side 24), at ”Nogle

netvirksomheder udfylder ikke deres indtægtsramme fuldt ud, fx fordi virksom-

hedens forrentningsloft ligger lavere end maksimum for indtægtsrammen. I

sådanne tilfælde vil indtægtsrammen ikke blive hævet med et beløb, der er høje-

re end det beløb, som er nødvendigt for at muliggøre dækning af tabet på mang-

lende afgiftsbetaling fra elhandelsvirksomheden. Hvis netvirksomheden udnytter

indtægtsrammen fuldt ud i det pågældende år, vil indtægtsrammen blive hævet

med hele den manglende afgiftsbetaling.”

HMN Naturgas I/S bemærker, at i tilfælde, hvor netvirksomheden er bundet af

sit forrentningsloft vil en yderligere opkrævning (udover forrentningsloftet)

ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen medføre fremadrettede

varige reduktio-

ner af indtægtsrammen.

Det kan således virke urimeligt, at et tab af afgiftsbeta-

linger skal kunne udløse sådanne reduktioner. Tilsvarende kan der ligge andre

interne overvejelser til grund for, at en netvirksomhed ikke har anvendt sin ind-

tægtsramme fuldt ud, og differencesystemet giver mulighed for at en ikke ud-

nyttet indtægtsramme kan udnyttes året efter i form af en difference i virksom-

hedens favør. Den foreslåede model ser umiddelbart ud til at kunne fjerne denne

mulighed.

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på den baggrund HMN Naturgas I/S’ vurdering, at det bør fremgå klarere

af lovforslaget og/eller tilhørende bemærkninger efter hvilke kriterier en sådan

vurdering om indtægtsrammeforhøjelse skal foregå.

3 Betænkeligt at pålægge forbrugerne samme regning to gange

Det er HMN Naturgas I/S’ opfattelse, at det er betænkeligt med en model, der

indebærer, at regningen for manglende afgiftsbetalinger fra et handelsselskab

sendes videre til forbrugerne, idet der er tale om en omkostning, som forbruger-

ne allerede én gang har betalt for. Uanset om den ekstra afgiftsbetaling giver

anledning til en forhøjelse af indtægtsrammen eller ej, vil der være tale om en

opkrævning hos forbrugerne, som de allerede har betalt for.

Hertil kommer, at hvis netvirksomhederne

ikke

etablerer en sådan fælles garan-

tiordning, som elforsyningsloven skulle give mulighed for, jf. lov nr. 575, vil

enkelte netvirksomheder kunne blive ramt særligt hårdt af manglende afgiftsbe-

talinger fra elhandelsselskaber. Dette vil være til skade for forbrugerne i det

pågældende netselskabs område. Det er således HMN Naturgas I/S’ vurdering,

at der også er en potentiel skævhed i modellen set fra en forbrugervinkel.

4 Særligt i forhold til en eventuel indførelse af en lignende model på gas-

området

HMN Naturgas I/S bemærker i tilknytning til ovenstående, at indførelsen af en

tilsvarende model med indregning af eventuelle afgiftstab i nettarifferne på ga-

sområdet vil være uhensigtsmæssig.

Frem mod 2035 ventes et reduceret aftag fra gasdistribtutionsnettet med stig-

ninger i nettarifferne til følge. Det er imidlertid en nødvendig forudsætning, at

der igennem hele transitionsperioden – fra naturgas til VE-gasser – opretholdes

en tilstrækkelig kundemasse til at dække de løbende driftsomkostninger forbun-

det med gasnettet og dermed holde nettarrifferne på et rimeligt niveau. En en-

grosmodel på gasområdet, hvor eventuelle afgiftstab ligeledes afholdes gennem

tarifstigninger, bidrager negativt til denne udfordring for gassystemet. Dermed

vil en sådan model bidrage til at begrænse udviklingen af en ny rolle for gassen

i fremtidens energisystem, hvor det er af betydning for økonomien i at indfase

VE-gasser, at nettarifferne holdes på et rimeligt niveau.

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Afsluttende bemærkninger

HMN Naturgas I/S står til rådighed, såfremt der er behov for uddybning af

ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Tine Skovlund

Chefkonsulent

Direktionssekretariatet

Email:

[email protected]

Telefon: 5161 9109

4/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dato 16. december 2014

Side 1 af 2

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1236 København K

Att.: Ane-Katrine Zink Sørensen

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af ændring af lov om elforsyning

Landbrug & Fødevarer har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning i hø-

ring.

Landbrug & Fødevarer finder generelt, at det er beklageligt, at indførelsen af engrosmodellen nok

engang udskydes. Det konstateres, at processen efter vedtagelsen af engrosmodellen i energiforli-

get af 12. marts 2012 har været uskøn, langvarig og dyr for såvel branchen som forbrugere.

I det omfang, at indførelsen af engrosmodellen vil give elforbrugerne en gevinst som følge af en re-

duceret forbrugerbelastning – og denne påstand er af flere omgange fremført for Folketinget – må

en udskydelse nødvendigvis give et tilsvarende engangstab for forbrugerne.

Landbrug & Fødevarer vil herudover minde om, at baggrunden for vedtagelsen af engrosmodellen

var et ønske om at sikre mere konkurrence på el-markedet. Det er derfor afgørende, at den nye

model, der med lovforslaget nu lægges op til, sikrer dette formål. Det er i den forbindelse en forud-

sætning, at lovforslaget ikke skaber unødigt store barrierer for nye aktører på markedet, dvs. nye

elhandelsselskaber.

Lovforslaget betyder, at netvirksomheder skal svare afgifter til SKAT selv i de tilfælde, hvor nets-

elskabet ikke kan opkræve det pågældende beløb fra elhandelsselskabet (som fælge af konkurs el-

ler lignende). Landbrug & Fødevarer ser herved en risiko for, at netselskaber med henblik på at

undgå tab vil stille så markante krav til elhandelsvirksomhederne, at det i praksis vil blive vanskeligt

for nye handelsselskaber at etablere sig. Sker dette, lever forslaget næppe op til ønsket om at sikre

bedre konkurrence på elmarkedet til gavn for forbrugerne.

Vi vil i forlængelse af ovenstående opfordre de relevante myndigheder til at have fokus på, at ikke-

koncernforbundne elhandelsselskaber ikke forfordeles af netselskaberne.

Lovforslaget giver mulighed for, at netselskabets eventuelle tab kan dækkes gennem forhøjede ind-

tægtsrammer. Derved lander en eventuel regning ved forbrugeren. Landbrug & Fødevarer finder

det positivt, at muligheden for at forhøje indtægtsrammerne som følge af tab synes at være be-

grænset til de tilfælde, hvor et forudgående tab rent faktisk er konstateret. Bestemmelsen bør såle-

des ikke kunne give anledning til en generel forhøjelse af indtægtsrammer som foranstaltning mod

eventuelle kommende hændelser. Energistyrelses bedes bekræfte denne fortolkning.

Vi er ikke helt sikre på de praktiske konsekvenser af den nyindførte værnsregel, der medfører, at

elhandelsvirksomheder ikke kan fakturere momsregistrerede kunder forud. Energistyrelsen bedes

beskrive hvilke konsekvenser, dette vil have for de momsregistrerede kunder, herunder i forhold til

spørgsmål om likviditet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 2

Med henvisning til det tilsvarende lovforslag på Skatteministeriets område ser vi en risiko for, at

momsregistrerede kunder, der har krav på tilbagebetaling af elafgifter eksempelvis som følge af

procesenergiforbrug, vil opleve en forringet likviditet, idet der vil være en væsentligt længere perio-

de mellem hhv. indbetaling og godtgørelse af elafgifter.

Energistyrelsen bedes kommentere denne bekymring samt oplyse, hvorledes man tænker dette

spørgsmål håndteret, således at indførelsen af engrosmodellen ikke medfører ringere vilkår for

dansk erhvervsliv.

Endeligt vil vi herudover gerne understrege, at engrosmodellen skal/vil medføre bortfald af opgaver

som skal udgå af netvirksomhedernes indtægtsramme.

Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede, ligesom vi fra Landbrug &

Fødevarers side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommenta-

rer, hvis vi finder det nødvendigt.

Med venlig hilsen

Mikkel Stein Knudsen

Seniorkonsulent

Klima / Energi / Planter

D +45 3339 4657

M +45 3083 1063

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til

Energistyrelsen

Send pr mail til:

[email protected]

og cc til

[email protected]

Viby d. 10-12-2014

Vedr. Høringsvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning – Justering af

engrosmodellen.

OK vil gerne takke for muligheden for at komme med kommentarer til det fremsendte forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning med fokus på en væsentlig ændring af engrosmodellen samt udskydelse af

engrosmodellen og leveringspligt.

Den afklaring, dette forslag har til hensigt at skabe, har været længe undervejs, og samtidig ventet af OK og

branchen generelt.

OK kan på ingen måde bakke op om den fremlagte justering af engrosmodellen. Den er fordyrende, skaber

konkurrenceforvridning og resulterer i en unødvendig kompleksitet – også for SKAT.

Det fremlagte forslag har følgende konsekvenser:

1. Mere end 60 forskellige netselskaber som mellemled på elafgifter skaber

kompleksitet i forhold til revision.

Resultat: Højere forbrugerpriser

2. Likviditetsgevinst til koncerner med netselskab.

Resultat: Konkurrenceforvridning

3. Netselskabers manglende afregning af elhandler kan presse elhandlerens livkviditet.

Resultat: Konkurrenceforvridning og ultimativt forøget risiko for konkurser

blandt elhandlere

4. Værnsregel giver et likviditetstab hos elhandlere

Resultat: Højere forbrugerpriser

Forslag til ændring af det fremlagte forslag:

1. Fasthold det oprindelige forslag. Dog kan udfordringen omkring

forsikringsordningen håndteres ved at stille krav om en bankgaranti fra

elhandler mod SKAT.

Resultat: Ovennævnte udfordringer elimineres og behovet for værnsreglen

fjernes til gavn for forbrugere, konkurrencen og SKAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenstående punkter er uddybet i nedenstående, hvor der også præsenteres et alternativt forslag, der

imødekommer visse af de nævnte udfordringer.

Endvidere ser OK gerne engrosmodellen implementeret snarest muligt, men kan godt bakke op om en

udskydelse for at sikre en fornuftigt implementering i forhold til kunderne.

Som aktør i el-markedet kan vi konstatere, at den udviste tøven i forhold til afklaring af rammerne og

justering af lovforslaget har en økonomisk konsekvens, som ultimativt vil ende ved forbrugerne.

På det helt overordnede plan bør der fra lovgivers side være fokus på at sikre gode rammer og sikkerhed

for, at de beslutninger, som træffes, også implementeres. Derigennem skabes optimale rammer for

konkurrence og investeringer i et givent marked. OK kan konstatere, at dette ikke er tilfældet med forløbet

omkring engrosmodellen.

Nedenfor fremhæves input på yderligere to områder.

Forslag til omkostningsreduktioner for branchen som helhed

Krav til videreformidling af fjernaflæst forbrug fire gange årligt.

Netselskaberne fakturerer elhandelsvirksomhederne for el-afgift, og der indføres en

værnsregel

$22 stk. 1 nr 3

implementerer den justering af engrosmodellen som lovforslaget indeholder.

OK anser generelt denne ændring for en unødvendig indgriben i et frit marked, og det at indskyde et

mellemled i forhold til afgiftsopkrævning er ikke kendt fra andre markeder – heller ikke i energisektoren,

hvor OK er stærkt repræsenteret og årligt opkræver et beløb på ca. kr. 8 mia i afgifter relateret til

energiprodukter hos de danske forbrugere.

OK stiller sig uforstående overfor dette fordyrende mellemled, hvor omkostningerne vil ende hos

forbrugerne. Der har i de seneste år været eksempler på både elhandlere og netvirksomheder, der har

været under økonomisk pres – I alle tilfælde stod andre aktører klar til at overtage aktiviteterne.

Derfor er OKs opfordring, at den fremlagte justering trækkes tilbage og den oprindelige model fastholdes,

og at der i stedet indføres krav om en bankgaranti for at sikre, at SKATs bekymring for sikkerheden omkring

afgiftshåndteringen imødekommes. Principielt anser OK heller ikke denne løsning som optimal i forhold til

at sikre en fri konkurrence, men den er væsentlig bedre for kunderne end det fremlagte lovforslag.

OK er vant til at stille garantier overfor SKAT, hvorfor dette ikke er et ubekendt værktøj for SKAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udsigten til at skulle afregne afgifter overfor ca. 60 forskellige selskaber fordelt over hele landet, med

selvstændige faktureringsprocesser og fakturalayout og den dertilhørende kontrol heraf giver anledning til

en væsentlig bekymring.

Såfremt ovenstående anbefaling om at trække forslaget tilbagei sin helhed ikke vurderes muligt, opfordrer

OK til under alle omstændigheder at justere det fremlagte forslag.

OK foreslår alternativt, at Energinet.dk bliver ansvarlig for opkrævning af afgifter hos elhandlerne.

Dette vil imødekomme visse af de fordyrende tiltag samt eliminere de konkurrenceforvridende elementer,

som det fremlagte lovforslag indebærer. Derigennem mindskes barriererne på detailmarkedet for el til gavn

for de danske el-forbrugere. Det vil derudover være i overensstemmelse med den hensigt som fremhæves i

bemærkningerne til lovforslaget i afs. 2.1.:

”Det er derfor nødvendigt at sikre en anden organisering af afgiftsindbetalingerne til told- og

skatteforvaltningen, således at denne på en enkel og omkostningseffektiv måde kan sikre den

korrekte indbetaling af afgifterne”

OK opfordrer til at netop det ovenstående nævnte fokus omkring ”enkel” og ”omkostningseffektiv”

fastholdes, og viderebringes til de relevante myndigheder, der udfærdiger den øvrige regulering omkring

opkrævning af el-afgifter.

I denne forbindelse skal det understreges at OK

ikke

kan bakke op om den formulering omkring den

fremtidige værnsregel på side 31 i bemærkninger til lovforslaget:

”Efter værnsreglen vil elhandelsvirksomheder ikke kunne fakturere momsregistrerede

virksomheder for elafgift, før elhandelsvirksomheden har modtaget en faktura for elafgiften

fra netvirksomheden.”

Der er ikke udfærdiget en regulering for, hvor lang tid et netselskab må holde på en faktura, inden den

fremsendes til en elhandler; endsigelagt op til at det bliver reguleret, at alle fakturaer skal afsendes

samtidig. Derfor kan et netselskab ved at tilbageholde fakturaer til en eller flere elhandlere skabe en

særdeles uhensigtsmæssig likviditetspåvirkning for en elhandler. Et forslag til løsning vil være, at elhandlere

kan sende fakturaer, når der er fremsendt faktureringsgrundlag fra datahub til elhandleren. Derved

elimineres risikoen for, at en netselskab ikke alene er sløsede i deres fakturaudsendelse, men bevidst

favoriserer bestemte elhandlere.

Generelt virker det påfaldende, at netop behovet for en værnsregel af denne art ikke får alarmklokkerne til

at ringe hos lovgivere, om hvorvidt den fremlagte model trækker i retning af et fuldstændig frit og

konkurrencebetonet marked eller et fuldstændig reguleret marked uden konkurrence.

Engrosmodellen har til hensigt at øge konkurrencen og eliminere de koncernforbundne selskabers fordele.

Med den tilbageførte likviditetsfordel til netselskaberne, som denne justering medfører, bør

indtægtsrammerne for netselskaberne reduceres således, at der ikke fastholdes en ulig konkurrence i el-

markedet. Begge OKs forslag eliminerer denne problemstilling og behovet for en justering af

indtægtsrammerne bortfalder ved implementering heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til omkostningsreduktioner for branchen som helhed

I forhold til implementering og den efterfølgende driftssituation vil OK gerne påpege en række mindre

initiativer, der kan skabe omkostningsminimeringer for branchen som helhed. Det drejer sig om tre

punkter, der alle udspringer af bemærkningerne til §72 C.

1. Dokumentation for særlige afgiftsforhold ved implementeringen af engrosmodel

pålægges netselskaber.

2. Angivelse af momsregistering på de enkelte målepunkter udføres af datahub’en

fremfor den enkelte elhandler

3. Angivelse af elvarmeregistrering på de enkelte målepunkter placeres ved datahub

Ad1.

Netselskaberne besidder i dag den korrekte viden om de enkelte virksomheder og deres afgiftsforhold. Det

vil derfor give mest økonomisk værdi, at netselskaberne har ansvaret for at angive disse forhold på alle

målepunkter ved implementeringen af engrosmodellen. Derefter overtager elhandleren ethvert ansvar i

denne sammenhæng. Derfor bør §72 C stk 2 justeres således, at netselskaber overdrager den relevante

dokumentation til elhandlerne ved overgangen til engrosmodellen.

Ad2.

Elhandleren er ansvarlig for at berige de enkelte målepunkter med CVR nr. Energinet.dk/Datahuben bør

dog tildeles ansvaret for at angive, hvorvidt de enkelte CVR numre er momsregistreret frem for at denne

øvelse udføres af den enkelte elhandler. Derfor bør §72 C stk 2 justeres, således at elhandlere kan trække

denne information direkte i datahub.

Ad3.

I bemærkninger fremkommer et særdeles fornuftigt forslag vedrørende registrering af elvarme i

datahuben. Det forslås, at datahuben fremfor den enkelte elhandler skal varetage denne registrering. OK

kan kun bakke op om dette og opfordre til, at denne opgave tilføres energinet.dk/datahub som et krav.

Krav til videreformidling af fjernaflæst forbrug fire gange årligt

I § 72 A stk3 pkt. 2 pålægges elhandlerne at oplyse både faktisk forbrug samt den fakturering, som dette

medfører. OK skal i den sammenhæng opfordre Energistyrelsen til at sikre at energinet.dk får tilpasset de

relevante markedsprocesser således, at elhandlere kan leve op til dette krav . Dette set i lyset af, at det

langt fra er tilfældet i dag, at vi som kommerciel aktør modtager aflæsninger med en sådan frekvens på de

målere, som allerede er fjernaflæst på det danske elmarked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved yderligere spørgsmål står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Simon Vestergaard Pedersen

Produktchef El og Naturgas

OK a.m.b.a

[email protected]

+45 2962 1582

Henrik Bach Pedersen

Porteføljeforvalter

OK a.m.b.a

[email protected]

+45 2964 8472

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VedvarendeEnergis kommentar til

ændringsforslag til elloven omkring justering

af engrosmodellen m.m.

VedvarendeEnergi takker for muligheden for at kommentere ændringsforslagene og

støtter at man ikke indfører den foreslåede model før "teknikken" er helt på plads i

form af bl.a. datahub'en.

I §1.4 foreslås at kravet udgår om at netselskaber skal "»sikre, at forbrugerne oplyses

om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige informationer om

dennes elforbrug,«

Ifølge kommentarerne til lovforslaget overdrages dette krav til netselskaberne i

medfør af lovforslaget §1.13; men i den foreslåede tekst er der ikke krav om at

forbrugerne oplyses om deres muligheder for elbesparelser.

Derfor foreslår vi at §1.4 tilføjes at kravet om at oplyse elforbrugerne om

elbesparelser overføres til elhandelsselskaber eller til en anden organisation.

Supplerende bør et minimumsniveau for denne information specificeres, f.eks. med

en vejledning.

I bestemmelserne om overtagelse af elforsyning til en forbruger ved konkurs af

elhandelsselskab m.m. (§6) bør det sikres ar forbrugerne orienteres på lige fod med

andre.

Klosterport 4 E, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

D 17.december 2014

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

[email protected]

Tek.: +45 86760444

Fax+4586227096

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen

Det er vg

Side 1 af 1