PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 3
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Dok. ansvarlig: DGR

Sekretær: DGR

Sagsnr: s2014-813

Doknr: d2015-3292-5.0

13. marts 2015

C.c.:

Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg

Vedr. L 144 - Engrosmodellen

Kære Skatteudvalg

Skatteministeren har fremsat L 144 med henblik på at få tilpasset elafgiftsloven til engrosmo-

dellen, som samtidig foreslås ændret af Klima-, energi- og bygningsministeren med L 151.

Engrosmodellen er den største ændring af detailmarkedet for elektricitet siden år 2000, hvor

elmarkedet blev liberaliseret. Der er tale om en kompleks implementering, som kræver store

ændringer af ansvar mellem elmarkedets aktører og udvikling af en datahub (nyligt imple-

menteret central database med information om elkundernes forbrug og tariffer/elafgifter) i

regi af Energinet.dk, som er afgørende for det fremtidige elmarkeds funktion.

Det er helt afgørende, at der er tale om klar lovgivning, så der er sikkerhed for, hvordan en-

grosmodellen skal implementeres it-teknisk og ansvarsmæssigt. Det er samtidig afgørende,

at der ikke laves tunge bureaukratiske løsninger, som unødigt fordyrer en i forvejen omkost-

ningsfuld implementering.

Skatteministeriet har på imødekommende vis i høringsprocessen tilpasset lovforslaget på

nogle af de områder, som Dansk Energi fandt harmonerede skidt med datahubben og en-

grosmodellen. Omkring kunder med særlige afgiftsforhold mener vi dog, at der i det fremlag-

te forslag fortsat er uhensigtsmæssige løsninger og upræcise tekniske forhold, og dem vil vi

gerne henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på.

Behov for tidssvarende elvarmehåndtering – månedsopgørelse frem for årsopgørelse

Engrosmodellen skal føre til mere enkelthed på elmarkedet. Kunderne får med engrosmodel-

len kun én elregning, og den kommer fra elhandelsvirksomheden.

De mange nye fjernaflæste elmålere med timeopdeling af elforbruget (smart meters) skulle

gerne føre til mere præcise, oftere og hurtigere endelige forbrugsopgørelser. Lovforslagets

bestemmelser vedrørende elvarmekunder vil imidlertid, som det ser ud nu, stå i vejen for, at

disse kunder vil opleve enkelheden og en hurtigere endelig afregning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglen er, at elvarmekunder skal betale høj afgift for de første 4000 kWh forbrugt el på et år

og en lavere sats for efterfølgende forbrug. Med aflæsninger og endelige afregninger flere

gange årligt (fx kvartalsvist eller månedligt) opdeles de 4000 kWh med høj afgift i passende

portioner efter afregningsperiodernes længde.

Dette betyder desværre, at der én gang årligt må ske en efterberegning/afstemnings afreg-

ning, der sikrer, at elvarmekunden samlet set når op på at betale høj afgift af 4000 kWh.

Det vil være mere i overensstemmelse med udviklingen i stadigt oftere aflæsningsfrekvenser

og afregningsfrekvenser, hvis de 4000 kWh/år på høj tarif i stedet for kan opdeles i 12 må-

nedsforbrug på høj afgift – uden at der efterfølgende skal foretages en efterberegning/af-

stemnings afregning.

Herved vil elvarmekunder ligesom andre elkunder også få gavn af udviklingen hen mod mere

enkelhed og hurtigere endelig afregning.

Imidlertid vil nogle af disse elvarmekunder i nogle måneder ikke komme op på så højt et for-

brug, at der på årsbasis nås helt op på 4.000 kWh på høj afgift. Elvarmekunder forbruger dog

i gennemsnit op mod 10.000 kWh årligt, og det er derfor begrænset, hvor ofte det fulde for-

brug på høj afgift ikke vil blive nået i en enkelt måned.

Essensen er, at prisen for at give elvarmekunderne samme fordele (mere enkelhed og hurti-

gere endelig afregning), som øvrige elkunder er med det her foreslåede, at nogle af elvarme-

kunderne vil få reduceret deres afgiftsbetaling lidt, og at staten vil miste lidt afgiftsprovenu.

Baseret på en stikprøve af 35.600 elvarmekunders historiske forbrug er det beregnet, at en

sådan ændring for ca. 40 pct. af elvarmekunderne intet ændrer. De resterende ca. 60 pct. vil

få en fordel, idet noget af forbruget, gennemsnitligt knapt 350 kWh pr. år, vil blive flyttet fra

høj til lav afgiftsniveau (hvilket vil give disse kunder en besparelse på gennemsnitligt ca. 175

kr. pr. år)

Ved opregning til landets samlede antal elvarmekunder på 145.000 anslås den foreslåede

ændring at formindske skatteprovenuet med ca. 15 mio. kr. pr. år.

Det er afgørende for implementeringen af engrosmodellen og håndteringen i Energinet.dk’s

centrale datahub, at der bliver klare regler om elvarme, så der i datahubben kan implemente-

res en helt ensartet beregningsmodel for elvarmeafgiften på tværs af landet.

Lovforslagets bestemmelser vedr. elvarmekunder indeholder samtidig utilstrækkelige tekni-

ske detaljer omkring fordeling af de 4000 kWh i situationer, hvor der sker flytning eller nyre-

gistrering eller afregistrering af, hvorvidt boligen er elopvarmet, midt i et år/måned.

Netvirksomheder bør ikke involveres i kontrol af særlige afgiftsforhold

Lovforslaget er landet på en tung administrativ løsning, hvor elhandelsvirksomheder, Energi-

net.dk og netvirksomheder alle skal involveres i kontrollen af elkunders særlige afgiftsforhold.

Energinet.dk pålægges en pligt til at verificere elkundernes særlige afgiftsforhold ved at hol-

de afgiftsforholdene op mod uafhængige kilder. Hvis der findes uoverensstemmelser skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk meddele forholdet til netvirksomheden, som igen skal dobbeltkontrollere de

præcis samme uafhængige kilder, som Energinet.dk netop har gjort, hvorefter netvirksomhe-

den skal give Energinet.dk en tilbagemelding.

Det er unødvendigt tungt og fordyrende at involvere netvirksomheder i denne kontrol. Det er

dobbeltadministration, og samtidig er det imod hensigten med engrosmodellen, at netvirk-

somheden skal have kundekontakt.

Kontrolopgaven kan med fordel løftes ved, at Energinet.dk på simpel vis sletter en kundes

særlige afgiftsforhold i datahubben, hvis forholdet ikke kan verificeres via de uafhængige

kilder. Elhandelsvirksomheden vil i disse situationer kontakte sin kunde og kunden vil få lej-

lighed til at fremlægge evt. ny dokumentation for berettigelsen til det særlige afgiftsforhold,

som elhandelsvirksomheden kan videreformidle til Energinet.dk.

Samtidig er det uklart ud fra lovforslaget, hvornår elhandelsvirksomheden selv kan indberette

en kundes særlige afgiftsforhold i datahubben, og hvornår det er hensigten, at dette skal gø-

res af netvirksomheden. Der synes at blive lagt mange restriktioner på elhandelsvirksomhe-

dens mulighed for selv at indberette afgiftsforhold, herunder i lovbemærkningerne.

Vi mener, at det er unødig tungt administrativt at involvere netvirksomhederne i elhandels-

virksomhedernes kontrol af særlige afgiftsforhold. Elhandelsvirksomhederne bør på simpel

vis selv kunne rette evt. særlige afgiftsforhold, som de via information fra elkunden eller via

verifikation bliver opmærksom på er forkerte.

Det er i øvrigt uklart for os, hvad der ligger i den verifikation, som elhandelsvirksomheden

skal foretage mellem oplysninger modtaget fra elkunden og oplysningerne i datahubben, og

som ikke allerede vil blive opfanget af Energinet.dks markedsregler, som forpligter elhan-

delsvirksomhederne til at sørge for overenstemmelse mellem datahubben og egne systemer,

for så vidt angår alle markedsrelevante forhold.

Lovforslagets bestemmelser vedr. særlige afgiftsforhold indeholder samtidig upræcise tekni-

ske detaljer om, fra hvilket tidspunkt en kunde er berettiget til et særligt afgiftsforhold. Det

skal være indmeldt i datahubben, men det er uklart om afgiftsforholdet alene kan have frem-

adrettet effekt eller om det kan gælde fra det tidspunkt, hvor det er aftalt med kunden.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Dorte Gram