Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 163
Offentligt
1518149_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 26. marts 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 11 til L163, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 11
Ministeren
14. april 2015
J nr. 2014-2299
/
"Vil ministeren med udgangspunkt i følsomberegningerne på side 99 i rapporten
”Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050” oplyse, hvor store besparelserne
ville være ved etablering af ekstra 1.000 MW solceller i stedet for en tilsvarende
elproduktion fra havvind, hvis forudsætningerne for beregningerne var
Energistyrelsens nye Teknologikatalog for solceller?"
Svar
På side 99 i rapporten ”Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050” er
ekstraomkostningerne ved at etablere ekstra 1000 MW solceller i stedet for
havvindmøller i 2050 opgjort til 110 mio. kr. om året. Denne beregning er baseret på
Energistyrelsens Teknologikatalog fra 2012.
Hvis Energistyrelsens nye Teknologikatalog for solceller fra marts 2015 lægges til
grund for beregningen, vil der være en besparelse på 140 mio. kr. om året ved at
etablere ekstra 1000 MW solceller i stedet for havvindmøller i 2050.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen