Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 18 Bilag 1
Offentligt
1406614_0001.png
NOTAT
8. oktober 2014
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
konkurrenceloven (Forlængelse af tidsfrist for behandling af fusio-
ner, bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggø-
relse af domme om fængselsstraf m.v.)
1. Indledning
Med udkastet til lovforslag foreslås følgende ændringer i konkurrencelo-
ven:
Omlæggelse af Konkurrencerådet på 18 medlemmer til en besty-
relse på 7 medlemmer, svarende til bestyrelsen i Finanstilsynet og
herunder oprettelsen af et rådgivende udvalg
Hjemmel til udarbejdelse af konkurrenceanalyser, der ikke er un-
derlagt ministeransvar
Forlængelse af tidsfristen for behandling af fusioner i fase I fra 25
til 35 hverdage
Offentliggørelse af domme om fængselsstraf
Udveksling af oplysninger med andre konkurrencemyndigheder
Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 10. juli 2014 med hørings-
frist den 25. august 2014 til i alt 75 organisationer, myndigheder mv.
Der er modtaget høringssvar fra 31 af de 75 hørte organisationer mv.
Heraf har 15 haft bemærkninger til forslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har
givet anledning til nogle redaktionelle ændringer og præciseringer i lov-
teksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i lov-
forslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne kan
tilslutte sig forslaget. Dog har en række af organisationerne kommentarer
til særligt ansvarsfordelingen mellem den nye bestyrelse (Konkurrencerå-
det) og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til fagligheden hos de for-
slåede medlemmer af Konkurrencerådet samt bemærkninger til det rådgi-
vende udvalgs funktion.
Kortfattet går hovedindholdet af disse bemærkninger ud på, at Konkur-
rencerådet skal have reelle og selvstændige beføjelser i forhold til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Konkurrencerådet skal have de for-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0002.png
2/12
nødne juridiske kompetencer, herunder at formanden skal være lands-
dommer, og at det rådgivende udvalg i større grad end forslået skal ind-
drages i Konkurrencerådets beslutninger. Disse kommentarer behandles
nedenfor i afsnit 3.
3. Bemærkninger til konkrete elementer i udkastet til lovforslag
Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i føl-
gende overordnede opdeling:
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
Medlemmerne af Konkurrencerådet
Indstillingsret
Antallet af medlemmer
Formanden
De øvrige medlemmer
Det rådgivende udvalg
Ansvarsfordelingen mellem Konkurrencerådet og Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
Delegation fra Konkurrencerådet til Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanalyser
Offentliggørelse af domme om fængselsstraf
3.1. Medlemmerne af Konkurrencerådet
3.1.1. Indstillingsret
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet anfører, at det ikke er angivet i lovudkastet, om udnævnelsen
af medlemmer af Konkurrencerådet sker efter indstilling og i givet fald
fra hvem.
Kommentar
Formålet med at omlægge det nuværende Konkurrenceråd til en mindre
og professionel bestyrelse er at få gjort det overordnede beslutningsor-
gan på konkurrenceområdet uafhængig af erhvervs- og forbrugerinteres-
ser. Medlemmerne af rådet skal således udpeges på baggrund af deres
faglige kompetencer og ikke deres tilhørsforhold til en branche- eller
interesseorganisation. På den baggrund og i lighed med, hvad der gælder
for Finanstilsynets bestyrelse og for udnævnelsen af medlemmer til Kon-
kurrenceankenævnet, indeholder forslaget ikke en indstillingsret fra f.eks.
erhvervsorganisationer. Det rådgivende udvalg foreslås derimod at bestå
af medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra erhvervs- og interesse-
organisationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0003.png
3/12
3.1.2. Antallet af medlemmer
Dansk Byggeri er af den opfattelse, at relevante branche- og interesseor-
ganisationer bør være repræsenteret med to medlemmer i det nye Kon-
kurrenceråd, således at rådet vil bestå af i alt 9 medlemmer.
Kommentar
Som nævnt er formålet at få etableret en professionel bestyrelse for Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen på konkurrenceområdet, hvor medlem-
merne er udpeget på baggrund af deres faglige kompetencer og er uaf-
hængige af branche- og interesseorganisationer. Det rådgivende udvalg
foreslås derimod at bestå af medlemmer, der er udpeget efter indstilling
fra erhvervs- og interesseorganisationer.
3.1.3. Formanden
Dansk Byggeri henstiller, at formandsposten besættes af en lands- eller
højesteretsdommer.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet finder det afgørende for Konkurrencerådets legitimitet, at
formanden er landsdommer. Disse organisationer kan ikke støtte, at for-
manden ifølge lovudkastet
kan
være det medlem, der har forbrugerind-
sigt, ligesom medlemmerne med ledelsesmæssig baggrund heller ikke
kan beklæde formandsposten.
Danske Advokater finder det afgørende, at formanden for Konkurrence-
rådet har en juridisk baggrund, f.eks. en landsdommer.
Kommentar
Behandlingen af konkurrencesager, herunder særligt fusionssager, inde-
bærer overordnet set stillingtagen til både betydelige økonomiske og ju-
ridiske problemstillinger. Der er således ikke tale om rent juridiske vur-
deringer. Dertil kommer, at formandens opgaver ikke kun består i sam-
men med den øvrige bestyrelse at skulle tage stilling til konkrete sager.
Der skal også tages stilling til konkurrenceanalyser og fremtidige strate-
giske tiltag på konkurrenceområdet. På den baggrund og på linje med,
hvad der gælder for Finanstilsynets bestyrelse, er det ikke hensigtsmæs-
sigt at opstille et krav om, at formanden for Konkurrencerådet skal være
landsdommer.
Som anført i bemærkningerne skal formanden og næstformanden have
enten juridisk eller økonomisk sagkundskab. Konkurrencesagernes karak-
ter taget i betragtning er det væsentligt, at denne sagkundskab er af kon-
kurrenceretlig og/eller konkurrenceøkonomisk karakter. Lovteksten bør
derfor ændres, således at formanden og næstformanden kun kan udpeges
blandt de fire medlemmer med relevant akademisk baggrund. Medlemmet
med særligt kendskab til forbrugerforhold eller de to medlemmer med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0004.png
4/12
ledelsesmæssig baggrund kan således ikke udpeges som formand eller
næstformand for Konkurrencerådet.
3.1.4. De øvrige medlemmer
Landsorganisationen i Danmark (LO)
foreslår, at der i lovteksten stilles krav om, at medlemmerne af bestyrel-
sen skal have ”et konkurrencemæssigt kendskab” i stedet for ”akademisk
baggrund”.
Kommentar
I det lovfæstede krav om, at fire medlemmer af Konkurrencerådet skal
have akademisk baggrund, ligger, som anført i bemærkningerne, at de
skal have juridiske, økonomiske eller konkurrencefaglige sagkundskaber.
Det indebærer ikke nødvendigvis et krav om, at samtlige fire medlemmer
skal have konkurrencemæssigt kendskab. Behandlingen af konkurrence-
sager kan således også indebære f.eks. forvaltningsretlige vurderinger.
Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at indsætte et krav i lovteksten
om, at medlemmerne af bestyrelsen skal have ”et konkurrencemæssigt
kendskab” i stedet for ”akademisk baggrund”. Da der er tale om sager
efter konkurrenceloven, findes det dog hensigtsmæssigt at præcisere lov-
teksten, så det fremgår, at de fire medlemmer skal have et konkurrence-
mæssigt kendskab eller anden relevant akademisk baggrund.
3.2. Det rådgivende udvalg
Bygherreforeningen mener, at det skal sikres, at der i udvalget er en rime-
lig balance mellem udbuds- og efterspørgselssiden og ønsker fremadrettet
at blive blandt de organisationer, der indstiller medlemmer til udvalget.
Dansk Byggeri foreslår som alternativ til udvidelsen af Konkurrencerådet
med yderligere to medlemmer (jf. pkt. 3.4.2. ovenfor), at der indføres en
pligt for rådet til at høre de relevante organisationer i udvalget, når rådet
behandler sager, som er af principiel betydning.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at udvalgets
arbejde indgår som input i Konkurrencerådets beslutninger, og at der bør
gives yderligere eksempler på, hvad udvalget kan inddrages i – f.eks.
høring i forbindelse med nye vejledninger og nye oplysningstiltag. Orga-
nisationerne foreslår endvidere, at der afholdes mindst to årlige møder i
det rådgivende udvalg med mulighed for indkaldelse på ad hoc basis til
særlige drøftelser, og at det vil være hensigtsmæssigt, hvis formanden for
Konkurrencerådet deltager i mindst ét årligt møde med det rådgivende
udvalg.
De Samvirkende Købmænd finder det vigtigt, at det rådgivende udvalg
inddrages i alle relevante forhold både i forbindelse med lancering af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0005.png
5/12
branchespecifikke initiativer og ved beslutningen om at iværksætte bran-
cheanalyser.
KL finder det væsentligt, at der i det rådgivende udvalg er det nødvendige
kendskab til de særlige forhold, der gælder i kommunerne.
Landsorganisationen i Danmark (LO) opfordrer til, at der også gives
plads til en repræsentant fra LO-fagbevægelsen i Konkurrencerådet, sub-
sidiært i det rådgivende udvalg.
TEKNIQ foreslår, at det rådgivende udvalg skal høres forud for fastlæg-
gelsen af de strategiske mål for styrelsens arbejde samt i principielle eller
meget betydningsfulde sager. Endvidere foreslås det, at udvalget skal
tillægges indstillingsret til Konkurrencerådet om behov for vejledning,
analyser m.v.
Kommentar
Som anført i bemærkningerne skal sammensætningen af det rådgivende
udvalg tage udgangspunkt i den sammensætning, som gælder for det nu-
værende Konkurrenceråd. Denne sammensætning sikrer en passende
balance mellem de forskellige hensyn til offentlig og privat erhvervsvirk-
somhed.
KL er i dag repræsenteret ved et medlem af det eksisterende Konkurren-
ceråd og vil også være repræsenteret i det nye rådgivende udvalg.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er i dag repræsenteret ved et medlem
af det eksisterende Konkurrenceråd og vil også være repræsenteret i det
nye rådgivende udvalg. Landsorganisationen i Danmark (LO) er medlem
af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Udvalgets opgaver er ifølge bemærkningerne at rådgive Konkurrencerå-
det om:
behovet for udarbejdelsen af vejledninger om loven og dens anven-
delse
behovet for udarbejdelsen af konkurrenceanalyser
mulige tiltag til forebyggelse af overtrædelser af loven (f.eks. målret-
tet informationsindsats over for en speciel branche)
eksistensen af konkrete konkurrenceproblemer på et marked
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Konkurrencerådet til en-
hver tid kan anmode om bistand fra hele eller dele af udvalget i forbin-
delse med behandlingen af konkrete sager.
Der er tale om et rådgivende udvalg, hvilket betyder at udvalget kan leve-
re rådgivende input til brug for Konkurrencerådets beslutninger. For at
sikre Konkurrencerådets omdømme, som et uafhængigt beslutningsorgan
findes det ikke hensigtsmæssigt, at rådet skal være forpligtet til at følge
udvalgets rådgivning. Det vil endvidere forlænge sagsbehandlingstiden,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0006.png
6/12
hvis rådet skulle høre udvalget i alle sager af principiel eller særlig stor
betydning.
Da udvalget repræsenterer en række forskellige erhvervs- og interesseor-
ganisationer, kan det være hensigtsmæssigt, at udvalget også høres i for-
bindelse med vejledninger og oplysningstiltag fra Konkurrence- og For-
brugerstyrelsens side. Dette foreslås præciseret i bemærkningerne.
Hvad angår hyppigheden af Konkurrencerådets møder med det rådgi-
vende udvalg, fremgår det af bemærkningerne, at dette vil blive fastlagt i
rådets forretningsorden. Det kan dog præciseres, at der bør være tale om
minimum et årligt møde mellem formanden for rådet og udvalget.
3.3. Ansvarsfordelingen mellem Konkurrencerådet og Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet mener, at der bør være en lovfæstet fordeling af kompetencer
og beføjelser mellem Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen. Disse organisationer kan ikke tilslutte sig, at udgangspunktet
efter den gældende lov, hvorefter Konkurrencerådet påser overholdelsen
af konkurrenceloven, ændres til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter lovudkastet får denne kompetence. Endelig kan disse organisationer
ikke se begrundelsen for, at hjemlen for Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen til at offentliggøre redegørelser og oplysninger om Konkurrencerå-
dets virksomhed ophæves.
Danske Advokater er overordnet retssikkerhedsmæssigt betænkelig ved
den foreslåede kompetencefordeling og bemærker, at formålet med lov-
forslaget ikke bør være at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
kompetence på konkurrenceområdet.
Kommentar
Forslaget har til formål at etablere en mere effektiv konkurrencemyndig-
hed ved at samle de to selvstændige myndigheder, Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen og det nuværende Konkurrenceråd i én myndighed. Dette
svare til Finanstilsynet, hvor bestyrelsen også er en del af Finanstilsynet.
Lige som for de fleste virksomheder skal konkurrencemyndigheden bestå
af en organisation med en direktion og medarbejdere, der tager sig af
den daglige administration, og af en bestyrelse – hvilket i dette tilfælde er
Konkurrencerådet – der har det overordnede ansvar for organisationens
arbejde vedrørende konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen dækker således overordnet over både organisationen og Konkur-
rencerådet, hvor sidstnævnte som nævnt har det overordnede ansvar for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejde vedrørende håndhævelse af
konkurrenceloven.
Denne ansvarsfordeling, som også findes efter den gældende lov, er af-
spejlet i den foreslåede lovtekst og i bemærkningerne hertil. Ifølge forsla-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/12
gets § 1, nr. 11 (§ 15, stk. 3) har Konkurrencerådet ”… det overordnede
ansvar for styrelsens administration af loven og forskrifter udstedt i med-
før heraf. Herudover træffer rådet afgørelser i sager af principiel eller
særlig stor betydning og godkender konkurrenceanalyser iværksat på
styrelsens eget initiativ.” Af bemærkningerne fremgår det, at Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen ”som efter den gældende lov [skal] være den
myndighed, der tager sig af den daglige administration af loven.”
En opregning af Konkurrencerådets beføjelser er – i lighed med den gæl-
dende lov – ikke angivet i selve lovteksten, men det fremgår af bemærk-
ningerne, at Konkurrencerådet har kompetence til at:
fastlægge de strategiske mål for Konkurrence- og Forbrugersty-
relsens arbejde med håndhævelse af konkurrenceloven og arbej-
det med konkurrenceanalyser
træffe afgørelse i konkurrencesager af principiel eller særlig stor
betydning
godkende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger efter
konkurrenceloven
igangsætte og godkende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
konkurrenceanalyser.
På baggrund af høringssvarende fremgår det nu også eksplicit i lovbe-
mærkningerne, at det er selve Konkurrencerådet, der træffer beslutning
om at oversende sager til anklagemyndigheden med henblik på politi-
mæssig efterforskning. Rådet kan dog vælge at delegere denne kompeten-
ce til formanden for rådet og/eller i visse sager delegere kompetencen til
direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. nedenfor under
punkt 3.4.
Disse beføjelser for Konkurrencerådet svarer i det væsentligste til de
beføjelser, som bestyrelsen for Finanstilsynet har efter lov om finansiel
virksomhed. Når Konkurrencerådet – modsat Finanstilsynets bestyrelse –
ikke tillægges kompetence til at godkende styrelsens årsrapport eller til
løbende at overvåge styrelsens anvendelse af bevillinger mv., skyldes
dette, at styrelsens årsrapport og bevillinger omfatter en række andre
områder end konkurrenceområdet (f.eks. forbrugeroplysning, Stormrådet,
Rådet for Offentlig-privat Samarbejde og forsyningssekretariatet inden
for vandsektorlovgivningen).
Når hjemlen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at offentliggøre
redegørelser og oplysninger om Konkurrencerådets virksomhed foreslås
ophævet, skal dette ses i lyset af, at der, som nævnt, er tale om én konkur-
rencemyndighed. Information om rådets virksomhed vil således være in-
deholdt i redegørelsen om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virk-
somhed på konkurrenceområdet, som offentliggøres. Dette kan præcise-
res i bemærkningerne til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0008.png
8/12
3.4. Delegation fra Konkurrencerådet til Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Danske Advokater mener, at Konkurrencerådet bør have den overordnede
kompetence i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i alle for-
hold og selv bør beslutte, hvad rådet vil træffe afgørelse om, og hvad den
til enhver tid vil delegere til styrelsen, der i alle forhold er underlagt det
nye råd.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet mener, at delegation som altovervejende hovedregel ikke skal
være mulig. Bestemmelsen om delegation fra Konkurrencerådet til styrel-
sen bør derfor enten udgå eller kvalificeres til helt særlige undtagelsessi-
tuationer, og i så fald bør rådet orienteres, når styrelsen har truffet afgø-
relse efter delegation. Der kan lovfæstes en adgang for rådets formand-
skab til at handle på det samlede råds vegne inden for et klart afgrænset
område, herunder oversendelse i særlige tilfælde til anklagemyndigheden.
Kommentar
Udgangspunktet efter den foreslåede lovtekst er, at Konkurrencerådet har
det overordnede ansvar for styrelsens administration af loven og træffer
afgørelse i sager af principiel eller særlig stor betydning.
Der kan dog være tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at Kon-
kurrencerådet kan delegere sine beføjelser fx til styrelsens direktør til at
træffe afgørelse. Som anført i bemærkningerne kan det f.eks. være, at
rådet ønsker et forhold afklaret, inden sagen afgøres. I sådanne tilfælde
kan det være hensigtsmæssigt, at rådet anmoder styrelsens ansatte om at
færdiggøre sagsbehandlingen og herunder afklare det pågældende for-
hold uden, at sagen på ny skal forelægges rådet. Dette svarer til Konkur-
rencerådets praksis efter den gældende lov.
Som det ligeledes er anført i bemærkningerne, kan der også være behov
for en generel delegation fra Konkurrencerådet til styrelsens ansatte i
tilfælde af en bestemt type af sager, hvor rådet allerede har fastlagt en
praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den
pågældende sagstype. Dette svarer også til Konkurrencerådets praksis
efter den gældende lov.
Hvis der er tale om konkret delegation af kompetence til at træffe afgø-
relse, skal Konkurrencerådet selvsagt orienteres herom på førstkommen-
de møde efter, at styrelsen har truffet afgørelsen. Dette bør præciseres i
bemærkningerne.
Hvad angår en beslutning om oversendelse af en sag til anklagemyndig-
heden til politimæssig efterforskning, er det, som anført i bemærkninger-
ne, Konkurrencerådet, der har denne kompetence. Rådet kan vælge at
delegere denne kompetence helt eller delvist til formanden for rådet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0009.png
9/12
Endvidere kan rådet delegere kompetencen til Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens direktør i konkrete sager, hvor det er afgørende, at der sker
en hurtig sikring af beviser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen under en kontrolundersøgelse opnår en
konkret begrundet mistanke om, at en virksomhed har begået en strafbar
overtrædelse af konkurrenceloven. For at sikre at beviser ikke går tabt, er
det nødvendigt med en hurtig beslutning om at oversende sagen til poli-
timæssig efterforskning. Det understreges, at det forhold, at en sag over-
sendes til anklagemyndigheden, ikke i sig selv er ensbetydende med, at
anklagemyndigheden finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at ind-
lede en politimæssig efterforskning; det beror alene på anklagemyndig-
hedens egen selvstændige vurdering.
Den foreslåede mulighed for, at der kan ske delegation fra Konkurrence-
rådet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, svarer i øvrigt til, hvad der
gælder for bestyrelsen for Finanstilsynet, som efter lov om finansiel virk-
somhed kan delegere visse af sine beføjelser til Finanstilsynets direktion.
Bestyrelsen for Finanstilsynet har netop kompetence til at delegere sin
kompetence til at politianmelde overtrædelser af visse nærmere bestem-
melser i værdipapirhandelsloven til Finanstilsynet.
3.5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanalyser
Danske Byggeri anfører, at de er positivt indstillet over for forslaget om,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser vil være underlagt det
nye Konkurrenceråds ansvar i stedet for ministerens.
De Samvirkende Købmænd havde som udgangspunkt gerne set, at de
analyser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder, fortsat
havde været underlagt ministerens ansvar. Men under forudsætning af, at
der etableres en fri og uafhængig bestyrelse, som får det endelige ansvar
for styrelsens aktiviteter – og dermed også det endelige ansvar for ind-
holdet af styrelsens analyser – kan DSK tilslutte sig høringssvaret fra
Dansk Erhverv m.fl.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet støtter forslaget om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
analyser fremover vil være underlagt det nye Konkurrenceråds ansvar i
stedet for ministerens. Disse organisationer anfører endvidere, at det bør
overvejes at afkoble styrelsen fra departementet i enhver henseende, idet
der på den måde ikke kan drages tvivl om, at det politiske arbejde ude-
lukkende pågår i departementet.
Kommentar
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med konkurrenceanalyser
er i dag formelt underlagt erhvervs- og vækstministerens ansvar. Herved
adskiller Danmark sig fra andre sammenlignelige lande (bl.a. Irland,
Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland), hvor konkur-
rencemyndighedernes uafhængighed i deres analysearbejde er formalise-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406614_0010.png
10/12
ret. I praksis agerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i vidt
omfang uafhængigt af erhvervs- og vækstministeren ved udarbejdelsen af
konkurrenceanalyser. Det formelle ministeransvar på analyseområdet
kan dog skabe usikkerhed om, hvorvidt analyserne og konklusionerne er
politisk eller konkurrencefagligt begrundede.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at det præciseres, at den generelt
gældende praksis i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ud-
arbejdelse af konkurrenceanalyser formaliseres, således at analyserne
udarbejdes under den nye, uafhængige bestyrelses (Konkurrencerådets)
ansvar. Forslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
iværksætte konkurrenceanalyser på styrelsens eget initiativ. Ministeren
kan således ikke give instrukser til det konkrete indhold eller eventuelle
anbefalinger indeholdt i analyserne, ligesom analyserne ikke skal god-
kendes af ministeren, men derimod af Konkurrencerådet. Endvidere fore-
slås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan iværksætte konkur-
renceanalyser efter anmodning fra erhvervs- og vækstministeren, hvor
ministeren samtidig kan give instrukser til det konkrete indhold af analy-
sen. I disse tilfælde skal erhvervs- og vækstministeren træffe beslutning
om, hvorvidt analysen skal godkedes af rådet eller af erhvervs- og
vækstministeren, og det skal fremgå af analysen, om den er udarbejdet på
rådets eller ministerens vegne.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Real-
kreditrådet lægger i deres høringssvar op til, at det kan overvejes at af-
koble styrelsens arbejde fra departementet i enhver henseende, så der på
ingen måde kan drages tvivl om, at det politiske arbejde udelukkende
foregår i departementet.
Formålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennem en mere effek-
tiv og anvendelig konkurrencelovgivning. De foreslåede ændringer sker
på baggrund af anbefalingerne fra produktivitetskommissionen. En fuld-
stændig afkobling af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ligger således
uden for formålet med forslaget.
3.6. Offentliggørelse af domme om fængselsstraf
Dansk Byggeri vil ikke modsætte sig forslaget, forudsat retsplejelovens
regler om offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager følges, at
offentliggørelsen ikke resulterer i persondataretlige betænkeligheder, og
at anonymisering vil kunne ske på effektiv vis.
Kommentar
Offentliggørelse af domme, hvor der idømmes fængselsstraf, skal efter
forslaget ske på samme anonymiserede måde, som i dag anvendes, når
bødevedtagelser eller domme, hvor der idømmes bøder, offentliggøres.
Det indebærer udeladelse af navn, cpr.nr. og andre oplysninger, som på
nogen måde kan afsløre den pågældendes identitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11/12
For at undgå enhver tvivl om, at den fornødne anonymisering også vil
finde sted, når der idømmes fængselsstraf, kan det dog præciseres i be-
mærkningerne, at heller ikke oplysninger om bopæl, køn og alder vil blive
offentliggjort.
I domme, hvor der idømmes fængselsstraf til indehaveren af en enkelt-
mandsvirksomhed, vil navnet på selve virksomheden blive offentliggjort –
på samme måde som i dag, når der offentliggøres bødevedtagelser eller
domme, hvor der idømmes en bøde til en enkeltmandsvirksomhed. Dette
er en fravigelse af persondataloven, hvilket allerede er anført i den gæl-
dende lov (FT 2004-05, 1. samling, tillæg A, s. 1648). Årsagen til denne
fravigelse er, at virksomheder og forbrugere skal sikres en reel mulighed
for at rejse et eventuelt erstatningskrav eller vælge at undlade at handle
med en virksomhed, herunder en enkeltmandsvirksomhed, som har delta-
get i en ulovlig aktivitet. Det kan overvejes at præcisere dette i bemærk-
ningerne til forslaget.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.
Advokatsamfundet, Amagerforbrænding, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Asfaltindustrien, Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen,
Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, CO-Industri, Coop Dan-
mark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dom-
merforening, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension,
Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Justitsministeriet, KL, Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet, Kooperationen, Kulturministeriet, Land-
brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Mini-
steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen, Re-
alkreditrådet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Social- og Integrations-
ministeriet, Statsministeriet, TEKNIQ, Transportministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12/12
Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Bygherreforeningen
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Advokater
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Finansrådet
Forsikring & Pension
Håndværksrådet
KL
Landbrug & Fødevarer
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
TEKNIQ