Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197 Bilag 1
Offentligt
1524430_0001.png
NOTAT
18-04-2015
Høringsnotat til ændring af lov om Ligebehandlings-
nævnet
Sagsnr. 2015-1122
CAL
Kathrine Storm Waage
Indledning
Lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet (Indførelse af krav om
retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for at Institut for Menneskeret-
tigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse
sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.) har været sendt i ekstern høring fra den 16.
marts 2015 med frist den 1. april 2015. Følgende høringsberettigede organisationer
og myndigheder har afgivet høringssvar:
Advokatrådet
Akademikerne
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
Danske Advokater
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Danske Handicaporganisationer (DH)
Danske Regioner
Den Danske Dommerforening
Finansrådet
Forhandlingsfællesskabet
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Håndværksrådet
Institut for Menneskerettigheder (IMR)
Kommunernes Landsforening (KL)
Kvinderådet
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT
Danmark)
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ligebehandlingsnævnet
Socialpædagogerne
Generelle bemærkninger til de indkomne høringssvar
En række af de høringsberettigede organisationer har ingen bemærkninger til lov-
forslaget. Det gælder Den danske dommerforening, Finansrådet, KL og Socialpæ-
dagogerne.
Flere af de høringsberettigede organisationer er positive i forhold til, at der indføres
et krav om retlig interesse, idet der dog også er en række spørgsmål hertil. Det
gælder Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner og Håndværksrådet.
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Flere af de høringsberettigede organisationer er positive i forhold til, at Institut for
Menneskerettigheder får kompetence til at indbringe sager af principiel karakter el-
ler af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet. Det gælder Aka-
demikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske Regioner, Funk-
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kvinderådet og LO.
En række af de høringsberettigede organisationer kvitterer endvidere positivt for, at
der indføres mulighed for formandsafgørelser. Det gælder f. eks Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Danske Regioner og Kvinderådet. En række af de høringsberet-
tigede organisationer ser dog ikke formandsafgørelser som en god løsning.
Flere af de høringsberettigede organisationer har bemærkninger og forslag til lov-
forslaget, som adresseres nedenfor. Nogle af disse har givet anledning til, at lov-
forslaget er blevet præciseret:
Advokatrådet
Advokatrådet bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til de EU-retlige aspek-
ter, idet EU-forpligtelserne ikke er omtalt i lovforslaget.
Advokatrådet bemærker videre, at det er væsentligt, at der med udgangspunkt i Li-
gebehandlingsnævnets nuværende praksis opsættes klare retningslinjer for, hvad
der ligger i begrebet ”retlig interesse”, idet Advokatrådet finder det uklart, om der
er et behov for den foreslåede ændring. Advokatrådet henviser i den forbindelse til
to afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, som netop afviser sager fra nævnsbe-
handling under henvisning til manglende retlig interesse.
Videre bemærker Advokatrådet, at en stramning af klageadgangen kan føre til af-
visning af sager ved Ligebehandlingsnævnet om såkaldt ”discrimination by associ-
ation”. Dette finder Advokatrådet uheldigt. Advokatrådet finder det videre retssik-
kerhedsmæssigt usikkert, hvis det overlades fuldt ud til Institut for Menneskeret-
tigheder at indbringe sådanne klager for Ligebehandlingsnævnet.
Angående formandsafgørelser er Advokatrådet tilfreds med, at disse alene ønskes
anvendt i sager, hvor praksis er klar, og hvor Ligebehandlingsnævnet vurderer, at
der er tale om en fast rets- eller nævnspraksis. Advokatrådet bemærker dog, at Li-
gebehandlingsnævnet bør udvise tilbageholdenhed med anvendelse af formandsaf-
gørelser, indtil nævnspraksis eventuelt er bekræftet i retspraksis.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Ligebehandlingsnævnet er en national foranstaltning, der er oprettet, uden at der er
krav herom fra EU, idet EU-retten ikke kræver, at medlemslandene skal oprette
særlig klagenævn for ligebehandling som det danske Ligebehandlingsnævn. Be-
skæftigelsesministeriet vurderer derfor ikke, at der er EU-retlige aspekter ved lov-
forslaget.
Beskæftigelsesministeriet har tilpasset formuleringen i lovforslagets bemærkninger
i forhold til at imødegå eventuel usikkerhed om, hvordan Ligebehandlingsnævnet i
dag afgrænser begrebet klageberettigelse. Beskæftigelsesministeriet deler dog ikke
2
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Advokatrådets opfattelse angående behovet for en gennemgang af Ligebehand-
lingsnævnets praksis om, hvornår en person er klageberettiget.
Med hensyn til Advokatrådets bekymring om, at en stramning af klageadgangen vil
kunne føre til afvisning af sager ved Ligebehandlingsnævnet om ”discrimination by
association”, som ifølge EU-Kommissionen udgør diskrimination, deler Beskæfti-
gelsesministeriet ikke denne. Nærværende lovforslag ændrer ikke ved, at Ligebe-
handlingsnævnet bl.a. har pligt til at foretage en EU-konform fortolkning, der er et
overordnet fortolkningsprincip, ved fortolkningen af national ret.
Med hensyn til, at det fuldt ud overlades til Institut for Menneskerettigheder frem-
over at kunne indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig in-
teresse for Ligebehandlingsnævnet, mener Beskæftigelsesministeriet ikke, at det er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt som anført af Advokatrådet. Denne del af lov-
forslaget er netop udtryk for, at det er vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet kan be-
handle visse typer af sager, selvom der ikke kan identificeres et konkret offer. End-
videre vil en person også fremadrettet kunne indbringe sager af principiel karakter
eller af almindelig offentlig interesse for nævnet, hvis personen har en retlig inte-
resse i at få prøvet sagen. Der er således ikke tale om, at det kun er instituttet, der
vil kunne indbringe sådanne sager.
I forhold til anvendelse af formandsafgørelser er Beskæftigelsesministeriet enig
med Advokatrådet i, at denne form for afgørelse alene bør anvendes, hvis der fore-
ligger en velkonsolideret praksis, og at det kan indgå i Ligebehandlingsnævnets
vurdering af, om formandsafgørelser kan anvendes, om en given nævnspraksis er
bekræftet i retspraksis. Beskæftigelsesministeriet har tilpasset formuleringen i lov-
bemærkningerne i overensstemmelse hermed.
Akademikerne
Med hensyn til indførelse af formandsafgørelser finder Akademikerne, at denne del
af lovforslaget udgør en uhensigtsmæssig forringelse af retssikkerheden, og at det
vil føre til, at flere vil undlade at efterkomme nævnets afgørelser og i stedet for
indbringe sagen for de civile domstole.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Som det fremgår af lovforslaget, er det Beskæftigelsesministeriet vurdering, at brug
af formandsafgørelser ikke giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænke-
ligheder, idet det er forudsat i lovforslaget, at disse alene anvendes, hvor praksis er
klar, og hvor nævnsbehandling ikke i øvrigt er nødvendig. Hertil kommer, at for-
manden for nævnet landsdommer eller præsident eller vicepræsident for Sø- og
Handelsretten, ligesom næstformændene skal være byretsdommere.
Det sikres dermed, at en formandsafgørelse altid vil blive truffet af en person, der
har erfaring med at træffe afgørelser og begrunde sådanne konkrete sager. Beskæf-
tigelsesministeriet vurderer derfor ikke, at afgørelser, der er truffet af et medlem af
formandskabet, i højere grad vil blive indbragt for de almindelige domstole end de
sager, der er blevet afgjort under nævnsbehandling.
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
3
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
CFU er bekymret for, at der sekretariatsmæssigt kan træffes afgørelse om afvisning
af en sag på baggrund af manglende retlig interesse. CFU mener, at sådanne afgø-
relser bør træffes efter nævnsbehandling.
CFU er endvidere af den opfattelse, at indførelse af formandsafgørelser er uhen-
sigtsmæssig, idet der er en risiko for, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke
efterkommes.
CFU henviser endvidere til LO’s høringssvar.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Det fremgår af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december 2008 om Li-
gebehandlingsnævnets forretningsorden, at sekretariatets afgørelse om at afvise en
sag, fordi den ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, eller hvor sekretariatet
skønner, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, kan
indbringes for nævnet inden for en frist af 4 uger efter, at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen. De typer af afgørelser, der er afgjort af sekretariatet, og som
kan indbringes for nævnet, svarer til de, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1, og stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nævnets forretningsorden efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lov om Li-
gebehandlingsnævnets § 3, stk. 6. Beskæftigelsesministeren vil efter en eventuel
vedtagelse af lovforslaget tage initiativ til, at der fastsættes en ny forretningsorden
for Ligebehandlingsnævnet og vil i den forbindelse medtage et forslag om, at en
afgørelse fra sekretariatet om at afvise en sag på grund af manglende retlig interes-
se kan indbringes for nævnet i lighed med de to andre typer af afgørelser, der er
nævnt i lovens § 8.
Angående bemærkningerne om formandsafgørelser henvises til bemærkningerne til
Akademikernes høringssvar.
Danske Advokater
Danske Advokater henviser i sit høringssvar til Advokatrådets høringssvar.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Jf. ministeriets bemærkninger til Advokatrådets høringssvar ovenfor.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA påpeger, at der i lovbemærkningerne bør redegøres nærmere for indholdet af
begreberne ”principiel karakter” og ”almindelig offentlig interesse”.
DA foreslår videre, at der i tillæg til ønsket om at målrette Ligebehandlingsnævnets
behandling af sager med relevans, indføres et klagegebyr i lighed med praksis i øv-
rige klagenævn. DA henviser til, at indførelse af et klagegebyr har en adfærdsregu-
lerende effekt i forhold til at sikre, at et nævn alene skal beskæftige sig med reelle
og relevante sager.
DA finder det hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for formandsafgørelser, men
er ikke enig i, at sådanne sager bør omfatte det nævnte eksempel i bemærkninger-
4
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
nes punkt 2.2.2, idet DA ikke mener, at der er tale om en ukompliceret sag, når det
kan lægges til grund, at en arbejdsgiver ikke har løftet sin bevisbyrde for, at afske-
digelse af en gravid kvinde ikke har noget med graviditeten at gøre.
DA foreslår videre, at der indføres en mulighed for en præjudiciel prøvelse ved Li-
gebehandlingsnævnet af, om en klage er umiddelbart grundløs, eller om sagen in-
debærer et åbenbart behov for parts- og vidneforklaringer.
Beskæftigelsesministeriet bemærker:
Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at det er muligt nærmere at definere,
hvornår en sag er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, ud-
over at der vil være tale om sager, som enten rejser hidtil uafklarede lovfortolk-
ningsspørgsmål, eller som vurderes at være indgribende i forhold til en større grup-
pe af personer. Det vil således være Institut for Menneskerettigheder, der i første
omgang fastlægger det nærmere indhold af disse begreber.
Med hensyn til indførelse af betaling for at klage til Ligebehandlingsnævnet er det-
te ikke en del af den politiske aftale og indgår derfor ikke i lovforslaget.
DA’s kommentar angående det nævnte eksempel i bemærkningernes punkt 2.2.2.
er taget til efterretning, og teksten er justeret.
Angående DA’s forslag om at indføre en præjudiciel prøvelse af, om en klage er
umiddelbart grundløs, eller om sagen indebærer et åbenbart behov for parts- og
vidneforklaringer, skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at Ligebehandlings-
nævnets sekretariat allerede i dag kan træffe afgørelse om afvisning af klager, der
ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, jf. lovens § 5, stk. 4. Sekretariatet kan og-
så afvise klager, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klager med-
hold i sagen. Dette følger af § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december
2008 om Ligebehandlingsnævnets forretningsorden.
Danske Handicaporganisationer (DH)
DH bemærker, at adgangen til at få sin klage behandlet bør bestå, hvis klager tilhø-
rer den gruppe af personer, der eventuelt har været udsat for ulovlig forskelsbe-
handling.
DH anfører endvidere, at der uden for arbejdsmarkedet bør indføres et forbud mod
forskelsbehandling af handicappede.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen og
Folketingets partier den 2. marts 2015, der bl.a. indeholder et initiativ om, at klager
skal have en retlig interesse, førend vedkommendes klage kan behandles af nævnet.
Forhandlingsfællesskabet
Forhandlingsfællesskabet bemærker, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at
generelle forespørgsler fortsat kan behandles af Ligebehandlingsnævnet, selvom
der indføres et krav om retlig interesse.
5
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Forhandlingsfællesskabet finder videre, at det kan give anledning til retssikker-
hedsmæssige overvejelser at indføre formandsafgørelser, fordi ligebehandlingssa-
ger ofte afgøres helt konkret. Endvidere henvises til, at det ikke vil være hensigts-
mæssigt, hvis forslaget medfører, at nævnets afgørelser i større grad indbringes for
de civile domstole.
Der henvises endvidere til høringssvar fra LO, FTF, Akademikerne samt Forhand-
lingsfællesskabets medlemsorganisationer.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Ifølge § 7 i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december 2008 om Ligebehandlings-
nævnets forretningsorden kan Ligebehandlingsnævnets sekretariat rådgive borgere,
virksomheder, organisationer, myndigheder m.v. med hensyn til, hvor og hvorledes
en sag om diskrimination kan indbringes.
Ligebehandlingsnævnets sekretariat kan endvidere rådgive om nævnets praksis i
forbindelse med forespørgsler fra privatpersoner, offentlige myndigheder, fagfor-
eninger m.fl., der ønsker at hjælpe deres medlemmer mv. Forslaget om indførelse
af et krav om retlig interesse berører ikke denne praksis. Dette er præciseret i lov-
bemærkningerne.
Med hensyn til Forhandlingsfællesskabets bemærkninger om formandsafgørelser
henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Akademikernes hørings-
svar.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
FTF bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at det fremover ikke vil være muligt at
rette generelle forespørgsler til Ligebehandlingsnævnet.
Videre anfører FTF, at det er uklart, hvad der menes med retlig interesse i henhold
til lovforslagets almindelige bemærkninger.
FTF forudsætter, at der ikke er ændret på, at den, der har en retlig interesse kan la-
de sig repræsentere ved andre, eksempelvis ved faglig organisation eller ved advo-
kat.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det også fremover vil være muligt at rette
generelle forespørgsler til Ligebehandlingsnævnet, jf. ministeriets bemærkninger til
høringssvaret fra Forhandlingsfællesskabet.
Angående FTF’s bemærkninger om afgræsningen af begrebet retlig interesse kan
henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Advokatrådets hørings-
svar.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at lovforslaget ikke ændrer på adgangen til
som klager at lade sig partsrepræsentere under sagens behandling i Ligebehand-
lingsnævnet f.eks. af en fagforening. Beskæftigelsesministeriet har præciseret dette
i lovforslaget.
6
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Institut for Menneskerettigheder
Instituttet finder, at forslaget er positivt og egnet til at styrke Ligebehandlingsnæv-
nets arbejde.
I forhold til den del af lovforslaget, som handler om instituttets kompetence til at
indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Li-
gebehandlingsnævnet, anfører instituttet, at det ikke er nødvendigt eller hensigts-
mæssigt at orientere alle klagere, som har fået afvist deres klage på grund af mang-
lende retlig interesse, om instituttets kompetence til at indbringe sager for nævnet.
Videre anfører instituttet, at hvis det fastholdes, at klager skal orienteres om insti-
tuttets kompetence til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, bør klager
samtidig få at vide, at alle afgørelser om afvisning på grund af manglende retlig in-
teresse rutinemæssigt sendes til orientering til instituttet.
Endelig anfører instituttet i sit høringssvar, at der i den foreslåede § 1, stk. 7, og §
2, stk. 2, indsættes en henvisning til, at instituttets nye kompetence også omfatter
de i § 1, stk. 2-5, beskrevne love og overenskomster.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Angående Institut for Menneskerettigheders bemærkning om, at en klager, som har
fået sin klage afvist på grund af manglende retlig interesse, ikke bør orienteres om
instituttets kompetence til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, så ligger
dette i den politiske aftale, der ligger til grund for nærværende lovforslag.
Med hensyn til instituttets bemærkning om, at klager samtidig skal orienteres om,
at alle afgørelser om afvisning på grund af manglende retlig interesse rutinemæs-
sigt sendes til orientering til instituttet, finder ministeriet ikke, at dette giver anled-
ning til ændringer i lovforslaget, idet forslaget kan overvejes i forbindelse med en
kommende revision af Ligebehandlingsnævnets forretningsorden.
Med hensyn til instituttets forslag om at indsætte en henvisning til § 1, stk. 5, i det
foreslåede § 1, stk. 7, og § 2, stk. 2, vurderes dette ikke at være hensigtsmæssigt.
Hvis instituttet fik kompetence til at indbringe sager nævnt i § 1, stk. 5, for Ligebe-
handlingsnævnet, vil det betyde, at instituttet kunne iværksætte en efterprøvelse af
kollektive overenskomsters lovlighed. Dette vil rejse en række principielle spørgs-
mål og gå ud over formålet med at give instituttet en selvstændig kompetence til at
indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet (at kompensere på den indskrænkning
af adgangen til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, som kravet om retlig
interesse for den enkelte klager indebærer).
Kvinderådet
Kvinderådet finder det betænkeligt, at Institut for Menneskerettigheder skal løfte
opgaven med at indbringe sager af principiel karakter eller af almen offentlig inte-
resse for Ligebehandlingsnævnet inden for sin nuværende bevilling.
Kvinderådet finder det ligeledes beklageligt, at Institut for Menneskerettigheder
kan afvise at bringe en sag videre til nævnet uden begrundelse.
7
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Kvinderådet er videre af den opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet bør kunne tage
sager op af egen drift.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Det er vurderingen, at Institut for Menneskerettigheders opgave med at indbringe
sager af principiel karakter eller af almen offentlig interesse for Ligebehandlings-
nævnet kan løftes inden for den eksisterende bevilling.
Vedrørende det forhold, at Institut for Menneskerettigheder ikke skal begrunde,
hvorfor instituttet vælger at indbringe eller ikke at indbringe en bestemt sag for Li-
gebehandlingsnævnet, skyldes dette, at instituttet ikke træffer en afgørelse i for-
valtningslovens forstand i disse sager. Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af
høringssvaret fra Kvinderådet uddybet dette i lovforslagets bemærkninger.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Ligebehandlingsnævnet bør kunne tage
sager op af egen drift, kan Beskæftigelsesministeriet henvise til, at Institut for
Menneskerettigheder har kompetencen til at tage sager op af egen drift som led i
instituttets kompetence som ligebehandlingsorgan vedrørende køn, race, og etnisk
oprindelse. Endvidere har instituttet kompetence til at tage sager op af egen drift
inden for områderne handicap, religion/tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,
alder og national og social oprindelse.
Det kan endvidere være vanskeligt at fungere som et upartisk tvistløsningsorgan,
hvis det pågældende organ skal engagere sig til fordel for en af parterne ved at tage
initiativ til at rejse en klage.
Det bemærkes, at ordningen med, at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe
sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Ligebehand-
lingsnævnet evalueres to år efter ikrafttræden ifølge den politiske aftale.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
LO anfører, at LO’s medlemsforbund tidligere har brugt Ligebehandlingsnævnet i
forbindelse med generelle forespørgsler, og at man ikke finder det hensigtsmæssigt,
hvis det fremover ikke er muligt.
LO anfører videre, at lovforslagets punkt 1 giver anledning til tvivl om, hvad der
menes med retlig interesse.
Med hensyn til, at et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab kan træffe
afgørelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis, er LO af den opfattel-
se, at dette vil betyde, at flere sager vil blive indbragt for domstolene.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Beskæftigelsesministeriet kan angående Ligebehandlingsnævnets mulighed for
fremadrettet at behandle generelle forespørgsler henvise til Beskæftigelsesministe-
riets bemærkninger til Forhandlingsfællesskabets høringssvar.
8
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Med hensyn til den nærmere forståelse af begrebet retlig interesse kan Beskæftigel-
sesministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til Advokatrådets høringssvar.
Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet anfører, at eksemplet i lovforslagets bemærkninger under
punkt 2.2.2. er uhensigtsmæssig i lyset af Højesterets dom af 1. oktober 2014, sag
322/2012, og dom af 12. marts 2015, sag nr. 180/2014.
Ligebehandlingsnævnet anfører videre, at det kan synes uhensigtsmæssigt at give
Institut for Menneskerettigheder orientering om afgørelser i sager, hvor der er givet
afslag på grund af manglende retlig interesse, men som åbenbart ikke har principiel
karakter, samt at oplyse klagerne om instituttets kompetence i disse sager.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger angående det nævnte eksempel i bemærk-
ningernes punkt 2.2.2 er taget til efterretning, og teksten er justeret, idet det nævnte
eksempel er taget ud af lovforslaget, jf. også Beskæftigelsesministeriets bemærk-
ninger til DA’s høringssvar.
Med hensyn til Ligebehandlingsnævnets bemærkning om, at det er uhensigtsmæs-
sigt at give instituttet orientering om afgørelse i sager, hvor der er givet afslag på
grund af manglende retlig interesse samt give klager orientering om instituttets
kompetence, kan Beskæftigelsesministeriet henvise til ministeriets bemærkninger
til Ligebehandlingsnævnets høringssvar.
9