Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21
Offentligt
1420988_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2014
2014-4269
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2012 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 20:
Ministeren bedes gøre rede for det forventede støjniveau i forbindelse med det
aften- og weekendarbejde, der varsles i bemærkningerne til lovforslagets pkt.
11.10.
Svar:
I VVM-redegørelsens miljøvurdering (Vejdirektoratets rapport 353 – 2010) er
der foretaget vurderinger af de støjmæssige konsekvenser i anlægsfasen. Støj-
niveauerne i forbindelse med anlægsarbejderne vil variere meget alt efter, hvil-
ken byggeproces der er i gang, hvilke typer af byggemateriel der anvendes, og i
hvilken afstand fra støjfølsomme funktioner arbejdet foregår. Af miljøvurde-
ringen fremgår det, at de mere støjende arbejder som ramning eller nedvibre-
ring af spunsvægge vil medføre et støjniveau på ca. 75-80 dB, når afstanden til
ramningen er under 50 meter. På 100 meters afstand vurderes støjniveauet at
være i størrelsesordenen 60-65 dB.
Som udgangspunkt vil anlægsarbejderne foregå i dagtimerne på hverdage, men
for at kunne anlægge en ny fjordforbindelse indenfor de givne tidsmæssige
rammer, kan der være behov for at tilrettelægge anlægsarbejderne således, at
der arbejdes om natten og i weekender.
Det er som udgangspunkt Frederikssund Kommune, der efter miljøbeskyttel-
sesloven har kompetencen til at fastsætte støjgrænseværdier for anlægsarbej-
derne. Det bemærkes hertil, at Frederikssund Kommune i henhold til § 20 i
bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter har vedtaget en forskrift
for støj og vibrationer, der bl.a. indeholder støjgrænseværdier for midlertidige
aktiviteter, herunder bygge- og anlægsaktiviteter.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke