Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21
Offentligt
1421105_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2014
2014-4269
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 21:
Er ministerens adgang til at kunne tilsidesætte miljøbeskyttelseslovens be-
stemmelser vedr. støj en følge af L 177 (Metroloven), samt er dette i overens-
stemmelse med Århus-konventionens bestemmelser om, at borgere skal have
nem og billig adgang til såvel klage som til domstolsprøvelse i sager på miljø-
området?
Svar:
Med henblik på at sikre, at der ikke sker væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af
anlægsprojektet, foreslås det i lovforslagets § 3, at transportministeren kan
fastsætte regler for forurening og gener fra anlægsaktiviteterne, herunder regler
om støj. Bestemmelserne er udarbejdet med inspiration fra lov om ændring af
en lov om en Cityring og ligningsloven, jf. lov nr. 748 af 25. juni 2014, idet erfa-
ringerne fra andre store anlægsprojekter – herunder en ny Metro Cityring –
viser, at den gældende miljøretlige regulering ikke altid er egnet til at håndtere
de udfordringer, som store anlægsprojekter kan medføre.
Sammenlignet med L 177 er der dog den væsentlige forskel, at anlæg af den nye
fjordforbindelse som udgangspunkt forventes at kunne ske inden for rammerne
af den gældende miljøretlige regulering. Således vil hjemlen i lovforslagets § 3
kun bringes i anvendelse, hvis der ud fra en samlet, konkret afvejning ellers vil
være udsigt til en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægsprojektet i for-
hold til de budgetmæssige og tidsmæssige rammer, der er forudsætningen for
lovforslaget. Jeg skal i den forbindelse henvise til mit svar på spørgsmål 45.
For netop at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med Århus-
konventionens bestemmelser, er der i lovforslaget indsat en bestemmelse om,
at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven,
skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter. Bestemmelsen skal således forstås i overensstemmelse med
konventionen, herunder den praksis fra EU-Domstolen, der knytter sig hertil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421105_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke