Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21
Offentligt
1420974_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2014
2014-4269
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 32:
I undersøgelsen af bilisters villighed til at betale for at køre over den nye bro,
blev der da set på, om der var større villighed til at betale blandt de bilister, der
kører i myldretiden, frem for de bilister, der kører uden for myldretiden, hvor
der ikke er fremkommelighedsproblemer på Kronprins Frederiks Bro?
Svar:
Undersøgelsen havde grundlæggende som formål at undersøge betalingsvillig-
heden hos de potentielle brugere. Dette blev gjort ved gennemførelse af en
spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Kronprins Frederiks Bro.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i to trin: Først kvalitative inter-
views gennem fokusgruppeinterviews, hvor deltagerne blev rekrutteret gennem
forskellige lokale organisationer og foreninger, så det blev sikret, at folk med
forskellige behov for en ny forbindelse og forskellig brug af den eksisterende
forbindelse var repræsenteret. Dernæst blev kvantitative interviews gennemført
ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, jf. også mit svar på spørgsmål 28.
Undersøgelsen af potentielle brugeres betalingsvillighed er med andre ord fore-
taget på baggrund af besvarelser fra et bredt udsnit af respondenter.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke