Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35
Offentligt
1439240_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1401990
Dok nr.: 1610585
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 79 (L 35) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 79:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2014 fra Dansk
Erhverv, jf. L 35 - bilag 9.”
Svar:
Dansk Erhverv anfører i deres henvendelse, at apotekernes salg af andre va-
rer end lægemidler bør begrænses til medicinsk udstyr samt varer, der må
markedsføres med sygdomsanprisninger, dvs. varer der lindrer, forebygger el-
ler helbreder sygdomme, da salg af andre varer giver anledning til ulige kon-
kurrence med den øvrige detailhandel. Konkret nævner Dansk Erhverv bl.a., at
apotekerne ikke bør kunne forhandle farvet kosmetik og fødevarer. Afslut-
ningsvist anfører Dansk Erhverv, at moderniseringen af apotekersektoren ikke
vil føre til flere receptekspederende enheder.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 66 til L 35, hvori det er angi-
vet, hvilke produkttyper der vil blive anført på en positiv- og negativliste, som
vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse, og som vil komme i en bred høring
samt offentliggjort på høringsportalen.
I forhold til Dansk Erhvervs bemærkninger om det beløbsmæssige omfang af
apotekernes salg af andre varer end lægemidler, bemærkes det, at aftalerne
om apotekernes samlede bruttoavanceramme allerede indeholder et loft over
bruttoavancen for hele sektoren og al aktivitet, herunder også salget af andre
varer end lægemidler. Hertil kommer, som det fremgår af lovforslagets øko-
nomiske bemærkninger, at begrænsningen af det sortiment, som apotekerne
må forhandle udover lægemider, forventes at reducere omsætnin-
gen/indtjeningen for visse apoteker, men medføre en øget omsæt-
ning/indtjening for den øvrige detailhandel.
For så vidt angår antallet af receptekspederende enheder forventes det – så-
fremt lovforslaget vedtages – at antallet af receptekspederende enheder, apo-
teker og apoteksfilialer, vil blive øget i kraft af adgangen til fri oprettelse af apo-
teksfilialer indenfor en radius af 75 km fra apoteket. Ministeriet vil følge udvik-
lingen i antallet af receptekspederende enheder de kommende år.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dorthe Rodian Arleth