PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 5, L 58 A Bilag 5, L 58 B Bilag 5
Offentligt

SEPTEMBER 2012

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

ANALYSE AF JOBROTATION

I NORDJYLLAND

RAPPORT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

SEPTEMBER 2012

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

ANALYSE AF JOBROTATION

I NORDJYLLAND

RAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

A026881

20.09.12

NAN

JANK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

INDHOLD

2.1

5.1

5.2

5.3

5.4

Indledning, baggrund og formål

Resume

Hovedresultater

Metode og datagrundlag

Hvem er jobrotationsvikarerne?

Forsørgelsesstatus efter jobrotationsperioden

Status for rotationsforløbene primo 2012

Forsørgelsesstatus efter rotationsforløbet

Skifter rotationsvikarerne branche efter

rotationsforløbet?

Selvforsørgede efter jobrotation og

løntilskudsjob

Effekten af jobrotation

Ideen med den kvasi-eksperimentelle analyse

Datagrundlaget

Effekten af jobrotationsforløbet

Hvordan har vi dannet kontrolgruppen?

Forbehold

Konklusion

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Indledning, baggrund og formål

Dette notat giver et kortfattet overblik over resultaterne af en analyse af jobrotati-

onsvikarers forsørgelsesstatus før og efter deltagelsen i jobrotationsprojekter i

Nordjylland.

Projektet er finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland ud fra et ønske om at

få et klarere billede af, hvordan det går jobrotationsvikarerne i forhold til sammen-

lignelige grupper.

Formål

Idet der tages udgangspunkt i jobrotationsvikarer, der påbegyndte i et

jobrotationsprojekt i 2010 og 2011 er formålet med projektet på den baggrund at

belyse:

›

Hvem er jobrotationsvikarerne vurderet på grundlag af køn, alder, forsørgel-

sesstatus og forudgående ledighed?

Hvad er jobrotationsvikarernes forsørgelsesstatus før og efter jobrotationspe-

rioden - samlet og på jobcenterniveau?

Hvordan går det jobrotationsvikarerne - set i forhold til en kontrolgruppe, der i

samme periode har været i løntilskudsjob i Nordjylland?

Inden for hvilke brancher er jobrotationsvikarerne beskæftiget efterfølgende -

og i hvilken branche var de i jobrotation?

Hvad er effekten for jobrotationsvikarerne af at deltage i jobrotation - målt ved

selvforsørgelse?

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Hovedresultater

Resume

Dette projekt bygger på data vedrørende 687 jobrotationsvikarer, der har deltaget i

jobrotationsprojekter i Nordjylland i 2010 eller 2011. Heraf havde 291 gennemført

jobrotationsprojektet i uge 1 2012, mens 365 fortsat var i jobrotation på dette tids-

punkt. 31 må vurderes at have afbrudt rotationsforløbet ifølge registeroplysninger-

ne (definitionen af gennemførte og afbrudte forløb er vist i afsnit 5.1).

Projektet er gennemført som en registerbaseret analyse på grundlag af data fra Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database, data fra Danmarks Statistiks uddannel-

sesregistre samt data om jobrotationsvikarerne fra Beskæftigelsesregion Nordjyl-

land.

2.1

Hovedresultater

De fleste, dvs. 73 % af jobrotationsvikarerne modtog dagpenge før jobrotationsfor-

løbet - målt 2 uger før rotationsforløbets start. Langt de fleste var kvinder (73 %).

En meget stor del af jobrotationsforløbene foregik inden for plejehjem, daginstitu-

tioner og dagcentre mv. (41 %).

En meget stor del af de 291 jobrotationsvikarer, der havde gennemført deres jobro-

tationsforløb i uge 1 2012 var selvforsørgende ved afslutningen af jobrotationsperi-

oden: 78 % (2 uger efter oplyst afslutningsdato) - og mange var det fortsat i uge 9

2012.

61 % af disse gennemførte forløb var afsluttet den 1. september 2011, og 75 % var

afsluttet den 1. december 2011. Da jobrotationsafslutningen således ligger relativt

tæt på måletidspunktet, er det alene muligt at vurdere den kortsigtede selvforsør-

gelse efter afslutningen af jobrotationsforløbet.

Andelen af selvforsørgende er højere blandt jobrotationsvikarerne end blandt per-

soner, der har været i løntilskudsjob. Forskellen kan ikke umiddelbart sidestilles

med forskelle i effekten af tiltagene, da vi ikke kan udelukke, at der er systematiske

forskelle på deltagerne i de to grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Som en del af projektet har COWI derfor foretaget en kvasi-eksperimentel analyse

af effekten af jobrotationsforløbene. Her er der dannet en kontrolgruppe, der min-

der så meget om jobrotationsvikarerne, at det er muligt at få et kvalificeret bud på

effekten af at deltage i jobrotation. Analysen tyder på, at deltagelse i jobrotations-

forløbet har en effekt, dvs. at deltagelse i jobrotationsforløb øger sandsynligheden

for, at man bliver selvforsørgende.

63 % af jobrotationsvikarerne og 43 % af den kvasi-eksperimentelle kontrolgruppe

var således selvforsørgende på måletidspunktet i uge 6 2012. Jobrotationen ser alt-

så ud til at forbedre selvforsørgelseschancerne med 20 %-point svarende til 47 %

for dem, der deltager som rotationsvikarer. Dette må betegnes som en relativt stor

effekt.

Denne konklusion gælder som sagt for selvforsørgelse på kortere sigt efter rotati-

onsforløbet - idet datagrundlaget som nævnt alene giver mulighed for at måle den

kortsigtede effekt.

Det er dog nødvendigt at knytte et forbehold til resultatet. Formålet med at gen-

nemføre en kvasi-eksperimentel analyse er at sikre så høj grad af sammenlighed

som muligt mellem jobrotationsvikarerne og kontrolgruppen, således at der dannes

grundlag for at vurdere effekten af jobrotationsforløbene. Forudsætningen for, at vi

kan tillade os at fortolke forskellen på andelen af selvforsørgende blandt jobrotati-

onsvikarerne og blandt kontrolgruppen som udtryk for effekten af jobrotationsfor-

løbet, er imidlertid, at vi har taget højde for alle væsentlige forhold, der har betyd-

ning for deltagelse i jobrotation.

I forbindelse med sagsbehandlingen må det antages, at kvalitative selektionsårsager

ligeledes spiller en rolle for sagsbehandlernes tilbud om jobrotationsforløb i for-

bindelse med udvælgelsen af jobrotationsvikarerne. Ved at anvende den kvasi-

eksperimentelle metode har vi søgt tage højde for en række af de væsentlige para-

metre af betydning, men i det omfang disse parametre ikke samvarierer fuldstæn-

digt med de kvalitative selektionsårsager, der anvendes i praksis, kan det ikke ude-

lukkes, at resultaterne overvurderer effekten af jobrotation.

Samlet set tyder den foreliggende analyse dog på, at jobrotation har en positiv ef-

fekt på sandsynligheden for selvforsørgelse.

Metode og data-

grundlag

Metode og datagrundlag

Projektet er gennemført som en registerbaseret analyse på grundlag af data fra Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens DREAM-databasen, data fra Danmarks Statistiks uddan-

nelsesregistre samt data om jobrotationsvikarerne fra Beskæftigelsesregion Nord-

jylland.

Projektet er godkendt af Datatilsynet.

Beskæftigelsesregionen har leveret oplysninger om starttidspunkt og planlagt slut-

tidspunkt for jobrotationsforløbet, jobrotationstype (job med løntilskud eller jobro-

tationsydelse), sektor (offentlig eller privat).

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Efter gennemgang af de modtagne data omfatter datamaterialet 687 personer, der

har deltaget i jobrotationsprojekter i Nordjylland i 2010 eller 2011. For personer,

der har deltaget i flere rotationsprojekter, er der taget udgangspunkt i det senest

påbegyndte forløb. Datamaterialet tyder på, at der specielt i Rebild kommune er

mange jobrotationsvikarer (89 %), der har deltaget i mere end et rotationsforløb i

perioden.

I forbindelse med gennemgangen er der set bort fra observationer med fejl i cpr-

nummeret, personer der ikke findes i DREAM-databasen, jobrotationsforløb hvis

planlagte slutdato ligger før startdatoen, jobrotationsforløb der er startet efter 2011

mv.

90 selvforsørgende

Vurderet på grundlag af DREAM-databasens oplysninger omfatter de 687 personer

i datamaterialet 90 personer, der er selvforsørgende 2 uger før jobrotationsprojek-

tets start.

COWI har undersøgt nærmere, om der er tale om en fejl, der begrunder, at de 90

selvforsørgende skal holdes ude af analysen, men kan ved nærmere undersøgelse

konstatere, at der er tale om dagpengemodtagere, der efter alt at dømme har sam-

menlagt 3 måneders ledighed i den lovgivningsmæssige afgrænsede periode. Selv

om personerne således fremstår som selvforsørgende op til påbegyndelse af jobro-

tationsperioden, er der ikke grundlag for ikke at medtage disse i analysen, hvorfor

COWI efter aftale med Beskæftigelsesregion Nordjylland har foretaget analyserne

på grundlag af de nævnte 687 personer - inklusive de 90, der optræder som selvfor-

sørgende før starten af jobrotationsprojektet.

I forbindelse med den kvasi-eksperimentelle analyse sidst i notatet har vi dog sam-

tidig undersøgt, hvorvidt der også er tegn på en positiv effekt af jobrotationsforlø-

bene, når der ses bort fra disse 90 personer.

Hvem er jobrotati-

onsvikarerne?

Hvem er jobrotationsvikarerne?

Langt de fleste, dvs. 73 % af jobrotationsvikarerne modtog dagpenge før jobrotati-

onsforløbet - målt 2 uger før rotationsforløbets start. 8 % modtog kontanthjælp

(Figur 1). Som nævnt var en del - 13 % - i følge DREAM-databasen selvforsørgen-

de før jobrotationsforløbets start, og yderligere 3 % modtog rotationsydelse.

Flertallet (73 %) var kvinder. Aldersmæssigt fordelte de sig nogenlunde ligeligt på

aldersgrupperne 18-29 år (22 %), 30-39 år (26 %), 40-49 år (29 %) og 50 år og

derover (23 %). Halvdelen havde været ledige i mere end halvdelen af ugerne i de

sidste to år (Figur 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 1.

Jobrotationsvikarerne fordelt efter forsørgelsesstatus 2 uger før starten af job-

rotationsforløbet.

Dagpenge

73%

Kontanthjælp

Syge- el barselsdp

Selvforsørgelse

13%

Rotationsvikarløn

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Figur 2.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mænd

Jobrotationsvikarerne fordelt efter køn, alder og forudgående ledighed.

100%

90%

80%

70%

73%

60%

50%

40%

30%

20%

27%

10%

Kvinder

18-29 år

40-49 år

30-39 år

50+ år

22%

26%

29%

23%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ledighedsgrad under 25%

Ledighedsgrad 25-49%

Ledighedsgrad 50-79%

Ledighedsgrad 80-100%

17%

34%

28%

20%

Note: Alder viser alderen ved rotationsforløbets start. Forudgående ledighed viser andelen af uger med

ledighed i de foregående 2 år.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 3.

Jobrotationsvikarerne fordelt efter rotationsbranche.

Maskinindustri

Anden industri &forsyningsvirksh.

Bygge og anlæg

Handel mv.

10%

Offentlig adm., forsvar og politi

Undervisning

Sundhed

Plejehjem mv.

Daginstitutioner og dagcentre mv.

Kultur & anden service

Ukendt beskæft

16%

25%

16%

10%

15%

20%

25%

30%

Note: Figuren bygger på oplysninger om branche vedrørende 542 rotationsforløb. Ukendt branche om-

fatter beskæftigede, hvor branchen er ukendt ifølge DREAM. I 145 tilfælde var branchen uoplyst i

DREAM, svarende til, at der ikke var indbetalt AM-bidrag for den pågældende. Disse personer indgår

ikke i figuren. Branchen er opgjort i kalendermåneden, hvor rotationsforløbet påbegyndes.

En meget stor del af jobrotationsforløbene foregår inden for brancherne plejehjem

mv. (25 %), daginstitutioner og dagcentre mv. (16 %) og inden for offentlig admi-

nistration (inkl. forsvar og politi) (10 %) (Figur 3).

Forsørgelsesstatus efter

jobrotationsperioden

Status for rotationsforløbene primo 2012

5.1

Status

Blandt de 687 rotationsforløb i analysen var 42 % afsluttet i uge 1 2012. 53 % af

forløbene var fortsat i gang, og 5 % var afbrudt (Tabel 1).

Tabel 1.

Status for rotationsforløbene

Antal

365

291

687

Procent

53%

42%

100%

Status for

rotationsforløbene

uge 1 2012

Afbrudt

I gang

Gennemført

I alt

Det fremgår ikke af Beskæftigelsesregionens data, om rotationsforløbene er blevet

afbrudt eller ej, og det fremgår heller ikke direkte af DREAM-databasen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Afbrudte forløb er på den baggrund afgrænset som forløb, hvor jobrotationsvikaren

fra 2 uger efter starten af rotationsforløbet til den planlagte afslutningsdato har haft

mindst tre uger i træk med en eller flere af de følgende typer af forsørgelsesstatus/

tilstande:

›

Fuld dagpengeledighed ej aktivering

Kontanthjælp ej aktivering

Orlov

Servicejob

Uddannelse (SU med el. uden ydelse eller voksenlærling)

Fleksjob eller Ledighedsydelse

Revalidering eller forrevalidering

Overgangsydelse

Efterløn

Førtidspension eller skånejob

Den resterende del af de forløb, der var afsluttet i uge 1 2012 - og som ikke var

afbrudt - benævnes i det følgende som gennemførte forløb.

Forløb, hvor disse betingelser ikke er opfyldt, og hvis planlagte slutdato ligger se-

nere end uge 1 2012, betragtes dermed som værende i gang i uge 1 2012.

5.2

Forsørgelsesstatus efter rotationsforløbet

5.2.1 Gennemførte forløb

Gennemførte forløb

En meget stor del af de 291 jobrotationsvikarer, der havde gennemført deres

jobrotationsforløb i uge 1 2012 var selvforsørgende ved afslutningen af jobrotati-

onsperioden: 78 % (2 uger efter afslutning for den enkelte person) - og mange var

det fortsat i uge 9 2012, dvs. på tidspunktet for de seneste pålidelige data i den an-

vendte version af DREAM-databasen (Figur 4)

Med til billedet hører, at 17 % af de gennemførte forløb var afsluttet den 1/1 2011,

38 % var afsluttet den 1. juli 2011, 61 % var afsluttet den 1. september 2011 og 75

% var afsluttet den 1. december 2011.

47 af de 90 personer, der som nævnt i afsnit 3 var selvforsørgende 2 uger før rotationsfor-

løbets start ifølge DREAM-databasens oplysninger, indgår i denne gruppe på 291 rotati-

onsvikarer, der havde gennemført rotationsforløbet i uge 1 2012.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 4.

Forsørgelsesstatus efter de gennemførte rotationsforløb. Ved afslutningen af

forløbet (2 uger efter) og i uge 9 2012.

Dagpenge

Syge- el barselsdp.

Selvforsørgelse

10%

Status 2 uger efter afsluttet forløb

78%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Efterløn,fleksydelse,folkepens.

Rotationsvikarløn

Dagpenge

Kontanthjælp

Syge- el barselsdp.

Førtidsp,/skånejob

Selvforsørgelse

Uddannelse

Efterløn,fleksydelse,folkepens.

Rotationsvikarløn

10%

18%

13%

Status uge 9 2012

64%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

I den følgende tabel vises forsørgelsesstatus 'i dag' - dvs. i uge 9 2012 opdelt efter

jobcentre. Andelen af selvforsørgende varierer meget og er størst i Frederikshavn

(80 %) og Jammerbugt (78 %).

Tabel 2.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012. Gennemførte forløb. Opdelt efter jobcentre.

Aal-

borg

Dagpenge

Kontanthjælp

Syge- el.

barselsdp.

Selvforsør-

gelse

Andet

I alt

Antal

12%

20%

64%

99%

Frederiks-

havn

11%

80%

100%

Hjør-

ring

29%

57%

100%

Jammer-

bugt

11%

78%

100%

Mariager-

fjord

Mor

-sø

Re-

bild

33%

42%

99%

Thi-

sted

34%

52%

100%

Vest-

himmer-

land

21%

17%

60%

100%

Note: Der er ikke vist procentangivelser for Mariagerfjord og Morsø kommuner, da der var færre end 10 gennemførte forløb i hvert

jobcenter. Årsagen til det relativt lave antal gennemførte forløb i Rebild Kommune er, at der tages udgangspunkt i personernes seneste

rotationsforløb. Da der er mange (89 %) med mere end et rotationsforløb i Rebild kommune, er der kun få personer, der har gennemført

deres seneste rotationsforløb før 2012.

Andelen, der bliver selvforsørgende, er nogenlunde den samme blandt mænd og

kvinder (Figur 5).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 5.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012. Gennemførte forløb. Opdelt efter køn.

100%

90%

80%

38%

35%

70%

60%

50%

40%

30%

62%

65%

20%

10%

Mænd

Kvinder

Selvforsørgende/uddannelse

Ej selvforsørgende

De 30-49 årige er i lidt højere grad blevet selvforsørgende end de 18-29 årige og de

50+ årige (Figur 6).

Figur 6.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012. Gennemførte forløb. Opdelt efter alder.

100%

90%

80%

41%

28%

33%

43%

70%

60%

50%

40%

30%

59%

72%

67%

57%

20%

10%

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

Selvforsørgende/uddannelse

Ej selvforsørgende

En stor del af jobrotationsvikarerne er selvforsørgende - uanset hvor mange uger de

har været ledige inden for de forudgående 2 år. Jobrotationsvikarerne med mindst

forudgående ledighed klarer sig dog lidt bedre end de øvrige (Figur 7).

Figur 7.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012. Gennemførte forløb. Opdelt efter forudgående

ledighed.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

24%

34%

43%

38%

76%

66%

57%

62%

Ledighedsgrad

under 25%

Ledighedsgrad 25- Ledighedsgrad 50- Ledighedsgrad 80-

49%

79%

100%

Selvforsørgende/uddannelse

Ej selvforsørgende

Der er visse branchemæssige forskelle på, hvor mange der er blevet selvforsørgen-

de. Andelen er størst blandt de, der var i jobrotation inden for maskinindustrien (80

%), plejehjem mv. (75 %) og undervisning, sundhed, kultur og anden service (72

Brancheopdelingen afviger fra opdelingen i Figur 3, fordi der er færre gennemførte forløb

inden for de enkelte brancher. Det har derfor været nødvendigt at slå flere branchegrupper

sammen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 8.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012. Gennemførte forløb. Opdelt efter rotations-

branche.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

35%

28%

25%

45%

35%

63%

60%

80%

65%

38%

40%

72%

75%

55%

65%

Selvforsørgende/uddannelse

Ej selvforsørgende

5.3

Skift af branche?

Skifter rotationsvikarerne branche efter

rotationsforløbet?

Der er relativt stor forskel mellem de enkelte brancher med hensyn til, hvor mange

af de rotationsvikarer, som bliver selvforsørgende, der fortsat arbejder inden for

samme brancheområde efter gennemførelsen af rotationsforløbet.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Figur 9.

Andel af rotationsvikarerne, der efter gennemførelsen af rotationsforløbet ar-

bejdede inden for samme branchegruppe i marts 2012 som under rotationsfor-

løbet. Jobrotationsvikarer som har gennemført rotationsforløbet og var selvfor-

sørgende i uge 9 2012.

100%

90%

80%

70%

11%

30%

54%

75%

100%

89%

70%

46%

25%

19%

60%

50%

40%

30%

20%

81%

10%

Samme branchegruppe

Anden branchegruppe

Note: Procentgrundlaget for de enkelte brancher er: Maskinindustri: 18, Anden industri …: 10, Offentlig

adm. …: 11, Undervisning …: 12, Plejehjem mv.: 41, Daginstitutioner …: 16.

Blandt de jobrotationsvikarer, der var selvforsørgende i uge 9 2012, og som havde

gennemført jobrotationsforløbet i uge 1 2012, var andelen, der arbejdede i samme

branche i marts 2012 som under rotationsforløbet, 89 % blandt rotationsvikarer

med rotationsforløb i maskinindustrien. Tilsvarende gjaldt for 81 % blandt rotati-

onsvikarer, der var inden for daginstitutioner og dagcentre mv. Derimod arbejdede

ingen (0 %) af rotationsvikarerne inden for offentlig administration, forsvar og po-

liti fortsat i samme branche (Figur 9).

Hvor arbejder rotationsvikarerne så efter afsluttet forløb? Det fremgår af den føl-

gende figur, der viser de selvforsørgende rotationsvikarer i uge 9 2012 - som havde

gennemført rotationsforløbet - fordelt efter branche i marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

En stor del arbejder - som det ses - inden for daginstitutioner og dagcentre (23 %),

inden for plejehjemssektoren (21 %) og inden for maskinindustrien (10 %). Ande-

len med ukendt branche i DREAM-databasen er bemærkelsesværdigt høj. Det har

ikke været muligt at finde forklaringen på dette inden for projektets rammer.

Figur 10.

Selvforsørgende rotationsvikarer fordelt efter branche i marts 2012.

Maskinindustri

10%

Anden industri og forsyningsv.

Bygge og anlæg

Handel mv.

Off. adm., forsvar og politi

Undervisning, sundhed, kultur & anden serv.

21%

23%

29%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Plejehjem mv.

Daginstitutioner og dagcentre mv.

Ukendt branche

5.4

Sammenligning med

personer i løntilskud

Selvforsørgede efter jobrotation og

løntilskudsjob

Hvordan klarer jobrotationsvikarerne sig set i forhold til personer, der kommer i

løntilskud?

For at kunne belyse dette har vi sammenlignet forsørgelsesstatus for alle jobrotati-

onsvikarer, der har afsluttet et jobrotationsforløb i 2010 og 2011 - dvs. uanset om

der er tale om gennemførte eller afbrudte forløb

- med forsørgelsesstatus for en

kontrolgruppe af personer, der i samme periode har været i henholdsvis offentlig

eller privat løntilskudsjob i Nordjylland. I gruppen af løntilskudsjob indgår løntil-

skud i forbindelse med kontanthjælp og dagpenge. Personer, der indgår med løntil-

skud i jobrotationsgruppen, indgår ikke i de viste resultater vedrørende løntilskud.

Det er ikke uden videre muligt at se af DREAM-databasen, hvornår løntilskudspe-

rioden er afsluttet. Vi har derfor defineret afslutningen af løntilskud som den første

periode med mindst tre uger uden løntilskud

DREAM-databasen giver ikke mulighed for at skelne mellem afbrudte og gennemførte

løntilskudsforløb.

Helt præcist: tre uger uden løntilskud, syge- eller barselsdagpenge.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

I analysen af løntilskud indgår af sammenlignelighedshensyn personer med bopæl

ult. 2011 i en af de 9 kommuner (jf. Tabel 2), som har været i offentlig eller privat

løntilskudsjob i 2010 eller 2011.

Resultaterne fremgår af Tabel 3.

Tabel 3.

Forsørgelsesstatus i uge 9 2012 (efter afslutning af forløb). Personer, der har

deltaget i afsluttede forløb. Opdelt efter jobrotation og løntilskud i offentlig el-

ler privat sektor.

Jobrotation

Offentlig

sektor

Dagpenge

Kontanthjælp

Syge- el. barselsdagp.

Revalidering

Førtidsp./skånejob

Fleksjob/Ledighedsydelse

Selvforsørgelse

Uddannelse

Efterløn, fleksydelse, fol-

kepension

Rotationsvikarløn

I alt

Procentgrundlag

17%

12%

63%

99%

267

Jobrotation

Privat sek-

tor

29%

56%

100%

Løntilskud

Offentlig

sektor

38%

37%

98%

3.825

Løntilskud

Privat sek-

tor

28%

49%

100%

2.587

Som det fremgår, klarer rotationsvikarerne sig godt, når vi sammenligner med per-

soner i løntilskudsjob. 64 % af jobrotationsvikarerne i den offentlige sektor og 58

% i den private sektor er selvforsørgende eller under uddannelse, mens de tilsva-

rende andele er 42 % og 52 % blandt deltagerne i hhv. offentligt og privat løntil-

skud. Forskellene kan ikke umiddelbart sidestilles med forskelle i effekten af tilta-

gene, da vi ikke kan udelukke, at der er systematiske forskelle på deltagerne i de to

grupper.

Derfor foretages der i afsnit 6 en såkaldt kvasi-eksperimentel analyse, der giver

større mulighed for at vurdere effekten af jobrotation.

Sammenligner man figur 4 og tabel 3, vil det fremgå, at der er en difference mellem resul-

taterne. Forskellen udgør 31 personer, der har afbrudt forløbet. Disse indgår i tabel 3, der

dækker over såvel afbrudte som afsluttede forløb. Figur 4 dækker alene over personer, der

har afsluttet et rotationsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Effekten af jobrotation

Dette afsnit præsenterer resultaterne af en såkaldt kvasi-eksperimentel analyse, der

giver mulighed for at vurdere effekten af, at jobrotationsvikarerne deltager i jobro-

tation.

6.1

Ideen

Ideen med den kvasi-eksperimentelle analyse

For at kunne vurdere effekten er vi nødt til at have en vurdering af, hvad der ville

være sket, hvis jobrotationsvikarerne ikke havde deltaget i rotationsforløbet. Det

kan imidlertid være vanskeligt at vurdere, fordi det må antages, at udvælgelsen af

jobrotationsvikarerne ikke er tilfældig, men forbundet med såkaldt selektionsbias,

der indebærer, at de, der deltager i jobrotation, i nogen udstrækning kan være sy-

stematisk anderledes, end de, der ikke deltager.

Hvis det f.eks. er de ledige, der bedst kan klare sig i et job, der bliver jobrotations-

vikarer, overvurderer vi effekten af rotationsforløbet, hvis vi sammenligner ande-

len, der er blevet selvforsørgende med andelen, der er blevet selvforsørgende

blandt de øvrige ledige. Og hvis der omvendt er en tendens til, at det ikke er de

stærkeste ledige, der udvælges til at deltage i jobrotation, risikerer vi at undervur-

dere effekten af rotationsforløbet.

Ideen med den kvasi-eksperimentelle analyse er derfor at udpege en kontrolgruppe,

som ligner jobrotationsvikarerne så meget som muligt og derefter vurdere, om job-

rotationsvikarerne i højere grad er blevet selvforsørgende end personerne i kontrol-

gruppen. Vi bruger på den måde kontrolgruppen til at få en vurdering af, hvad der

ville være sket, hvis jobrotationsvikarerne ikke havde deltaget i rotationsforløbet

6.2

Datagrundlaget

Denne del af analyserne er foretaget på Forskermaskinen på Danmarks Statistik for

at kunne inddrage oplysninger om jobrotationsvikarernes - og kontrolgruppens -

uddannelsesbaggrund i analyserne

For at kunne udpege den bedst mulige kontrolgruppe består datagrundlaget af per-

soner:

›

Der havde bopæl i en af de 9 kommuner i analysen den 1. januar 2011, dvs.

Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,

Thisted eller Vesthimmerland kommuner

Når analysen ikke kaldes eksperimentel, men kvasi-eksperimentel hænger det sammen

med, at kontrolgruppen ikke udvælges ved lodtrækning, men ved hjælp af dataanalyse.

Danmarks Statistik har koblet oplysninger om jobrotationsforløbet med oplysninger fra

DREAM-databasen og oplysninger om personernes uddannelse fra Danmarks Statistiks

uddannelsesregistre.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

›

Der var 18 år eller derover den 1. januar 2008 og ikke ældre end 63 år den 1.

januar 2011

Der var jobklare (matchgruppe 1) ultimo 1. kvartal 2010 i følge den seneste

oplyste matchkategori - eller som havde uoplyst matchgruppe ultimo 1. kvar-

tal 2010

Der havde sammenlagt mindst 4 ugers ledighed i 2009, 2010 eller 2011

›

Jobrotationsvikarerne i analysen opfylder nemlig de samme betingelser, bortset fra

at kravet om sammenlagt mindst 4 ugers ledighed i 2009, 2010 eller 2011 er erstat-

tet af et krav om sammenlagt mindst 4 ugers ledighed i de seneste 52 uger før rota-

tionsforløbet. Der indgår alene rotationsvikarer, som havde gennemført eller af-

brudt et jobrotationsforløb i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2011.

Jobrotationsvikarerne

Alt i alt var der 286 jobrotationsvikarer i datamaterialet, som havde gennemført

eller afbrudt jobrotationsforløbet før den 1. januar 2012, og som opfyldte de nævn-

te betingelser.

Samtidig var der 63.670 personer, der havde sammenlagt mindst 4 ugers ledighed i

2009, 2010 eller 2011, og som opfyldte de øvrige nævnte betingelser. Gruppen ud-

gør vores bruttoudvalg, hvorfra vi har trukket en egnet kontrolgruppe.

Øvrige med ledighed

- bruttoudvalg

6.3

Effekten af jobrotationsforløbet

6.3.1 En første sammenligning

En første sammen-

ligning

En sammenligning af andelen af selvforsørgende blandt gruppen af øvrige med

mindst 4 ugers ledighed - dvs. vores bruttoudvalg - med gruppen af jobrotationsvi-

karer viser, at signifikant flere af jobrotationsvikarerne var selvforsørgende på op-

gørelsestidspunktet. 63 % af jobrotationsvikarerne og 49 % af gruppen af øvrige

med ledighed i mindst 4 uger i 2009, 2010 eller 2011 var således selvforsørgende i

uge 6 2012

. Denne forskel kan dog

ikke

fortolkes som et udtryk for effekten af

jobrotation, da vi ikke kan være sikre på, at jobrotationsvikarerne ikke adskiller sig

systematisk fra vores bruttoudvalg pga. selektionsbias.

6.3.2 Effekten

Effekten

For at kunne få en vurdering af effekten af jobrotationsforløbene har vi derfor

dannet en egnet kontrolgruppe fra vores bruttoudvalg og sammenlignet andelen af

selvforsørgende i kontrolgruppen med andelen af selvforsørgende blandt jobrotati-

onsvikarerne.

Denne uge anvendes som måle-uge for de kvasi-eksperimentelle analyser, da Danmarks

Statistiks udgave af DREAM-databasen ikke var lige så opdateret som den udgave, der er

anvendt i analyserne i de forrige afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Analysen tyder på, at deltagelse i jobrotationsforløbet har en effekt, dvs. at delta-

gelse i jobrotationsforløb øger sandsynligheden for, at man bliver selvforsørgende.

63 % af jobrotationsvikarerne og 43 % af den kvasi-eksperimentelle kontrolgruppe

blandt øvrige med ledighed i mindst 4 uger i 2009, 2010 eller 2011 var således

selvforsørgende på måletidspunktet i uge 6 2012. Jobrotationen ser altså ud til at

forbedre selvforsørgelseschancerne med 20 %-point svarende til 47 % for dem, der

deltager som rotationsvikarer, hvilket må betegnes som en relativt stor effekt.

Denne konklusion gælder for selvforsørgelse på kortere sigt efter rotationsforløbet,

idet datagrundlaget alene giver mulighed for at måle den kortsigtede effekt.

Samtidig tyder analysen på, at jobrotationsvikarerne ville have klaret sig dårligere,

hvis de ikke var kommet i jobrotation - sammenlignet med gruppen af øvrige med

mindst 4 ugers ledighed (hvor 49 % jo var selvforsørgende - i modsætning til de 43

% i kontrolgruppen).

En ekstra test

En yderligere analyse viser, at der næsten er lige så stor effekt, når vi ser bort fra de

jobrotationspersoner, der ifølge DREAM-databasen var selvforsørgende før rotati-

onsforløbet. 62 % af jobrotationsvikarerne var således selvforsørgende på måle-

tidspunktet i uge 6 2012 mod 44 % af kontrolgruppen

6.4

Kontrolgruppen

Hvordan har vi dannet kontrolgruppen?

For at kunne danne kontrolgruppen har vi foretaget en analyse af, hvilke forhold

der især påvirker sandsynligheden for at komme i jobrotation.

Derefter har vi - med udgangspunkt i disse forhold - beregnet sandsynligheden for,

at de enkelte jobrotationspersoner ville komme til at deltage i jobrotation. Det vil

sige: vi er klar over, at de har deltaget i jobrotation, men ud fra de kendetegn, der

ser ud til at have betydning for, hvem der kommer i jobrotation, har vi beregnet,

hvad sandsynligheden for den enkelte var - givet den pågældendes kendetegn.

Til hver jobrotationsperson har vi derefter valgt 5 personer - i gruppen af øvrige

med mindst med 4 ugers ledighed i 2009, 2010 og 2011 - der vurderet ud fra deres

kendetegn havde samme sandsynlighed som den pågældende jobrotationsvikar for

at deltage i jobrotation.

Ved at udvælge personer til kontrolgruppen, som har næsten nøjagtig samme sand-

synlighed for at deltage i jobrotation som dem, der rent faktisk deltog, skaber vi en

mulighed for få en kontrolgruppe, der minder så meget om jobrotationsvikarerne,

at vi kan vurdere effekten af jobrotation.

241 jobrotationspersoner indgår i denne analyse.

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

6.4.1 Udvælgelsen

Forhold der øger

sandsynligheden for

at blive rotationsvi-

kar

Analysen tyder på, at de følgende forhold især påvirker sandsynligheden for, om

man bliver jobrotationsvikar:

›

Omfanget af forudgående ledighed

målt som antallet af uger med ledighed i

2008 og 2009: Jo flere uger med ledighed, jo større sandsynlighed for at blive

jobrotationsvikar.

Omfanget af forudgående sygedagpengeuger

målt som antallet af uger med

sygedagpenge i 2008 og 2009: Jo flere uger med sygedagpenge, jo større

sandsynlighed for at blive jobrotationsvikar - men med aftagende effekt jo

større antallet af uger med sygedagpenge er.

Køn:

Kvinder har meget større sandsynlighed for at blive jobrotationsvikarer

end mænd.

Alder:

De 40-49 årige har større sandsynlighed for at blive jobrotationsvikarer

end de 50+ årige og de 20-29 årige.

Højeste uddannelse:

Personer med en grundskoleuddannelse eller en erhvervs-

faglig uddannelse inden for jern- og metal og inden for levnedsmiddel og hus-

holdning har større sandsynlighed for at blive jobrotationsvikarer end personer

med en gymnasial eller en videregående uddannelse. Samtidig har personer

med en erhvervsfaglig uddannelse inden for sundhedsområdet mindre sand-

synlighed for at blive jobrotationsvikarer end personer med en videregående

uddannelse og personer inden for de fleste erhvervsfaglige uddannelser.

Forudgående branchetilknytning

målt som seneste branche (med alternativet

ingen kendt beskæftigelse) i 2008 og 2009 : Personer, der har været beskæfti-

get inden for offentlig administration (inkl. forsvar og politi), pleje og omsorg

og 'andre brancher' (andre brancher vil sige andre end bygge- og anlæg, un-

dervisning, sundhed, kultur og anden service, offentlig administration samt

pleje og omsorg) har større sandsynlighed for at blive jobrotationsvikarer end

personer, der har været beskæftiget inden for bygge- og anlæg.

Bopælskommune:

Personer, der var bosiddende i Thisted, Frederikshavn,

Vesthimmerland eller Rebild kommuner den 1. januar 2011 har større sand-

synlighed for at blive jobrotationsvikarer end personer bosiddende i Aalborg

kommune.

›

Det er desuden undersøgt, hvorvidt civilstand, etnisk baggrund, modtagelse af kon-

tanthjælp i 2008/ 2009 har betydning. Disse forhold er ikke fundet signifikante.

6.4.2 Hvor godt ligner kontrolgruppen

jobrotationsvikarerne?

Kontrolgruppen lig-

ner jobrotationsvika-

rerne

På grundlag af de nævnte forhold, som i følge analysen samvarierer med sandsyn-

ligheden for at blive jobrotationsvikar, har vi som nævnt dannet kontrolgruppen

ved for hver jobrotationsvikar at vælge 5 personer, der ligner den pågældende job-

rotationsvikar. Det har vi gjort ved at finde 5 personer for hver rotationsvikar i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

gruppen af øvrige med mindst med 4 ugers ledighed i 2009, 2010 og 2011 (brutto-

udvalg), som alle havde samme sandsynlighed som den pågældende jobrotations-

vikar for at deltage i jobrotation - vurderet ud fra de nævnte kendetegn i forrige

afsnit.

På den måde har vi så at sige matchet samtlige 286 jobrotationsvikarer med perso-

ner, som udgør vores kontrolgruppe.

De, der er udvalgt til kontrolgruppen, er valgt, så deres sandsynlighed for at kunne

blive jobrotationsvikarer er næsten nøjagtig

den samme som for den person, som

de matches til

Resultatet af denne matchning tyder på, at kontrolgruppen ligner jobrotationsvika-

rerne ganske godt med hensyn til de undersøgte kendetegn. Dette fremgår af den

følgende tabel, der viser forekomsten af udvalgte kendetegn - dvs. forudgående

ledighed, forudgående uger med sygedagpenge og andelen, der alene har en grund-

skoleuddannelse - blandt henholdsvis jobrotationsvikarerne, bruttoudvalget, dvs.

gruppen af øvrige med en ledighed på mindst 4 uger samt kontrolgruppen.

Tabel 4.

Sammenligning af forekomsten af udvalgte kendetegn blandt henholdsvis job-

rotationsvikarerne, bruttoudvalget og kontrolgruppen.

Gennemsnit/ procent for udvalgte forhold

Job-

rotations-

vikarer

32,02

8,73

45%

Bruttoudvalg

18,80

5,39

30%

Matchet

kontrolgruppe

30,82

8,98

42%

Antal uger med ledighed i 08/09

Antal uger med sygedagp. i 08/09

Andel m. grundskoleudd. (højeste)

Tabellen tyder på, at jobrotationsvikarerne er en gruppe længere fra arbejdsmarke-

det end gruppen af øvrige med en ledighed på mindst 4 uger i 2009, 2010 og 2011

(bruttoudvalget). Jobrotationsvikarerne har således både flere uger med ledighed og

flere uger med sygedagpenge i 2008/2009, og en væsentligt større del af jobrotati-

onsvikarerne (45 %) end af gruppen af øvrige med ledighed (30 %) har højst en

grundskoleuddannelse.

Vi har testet flere meget små forskelle i sandsynligheden - helt ned til en forskel på 0,01

% point for at være rotationsvikar - alle med samme hovedresultat.

Rosenbaum og Rubin (1983) har vist, at udvælger man en kontrolgruppe, således at

de ligner den undersøgte gruppe (i dette tilfælde jobrotationsvikarerne) på deres sandsyn-

lighed for at få såkaldt ’treatment’, vil de to grupper almindeligvis ligne hinanden på alle

andre områder (Rosenbaum, Paul R. & Donald B. Rubin. 1983. “The Central Role of the

Propensity Score in Observational Studies for Causal Effects,” in Biometrika, vol. 70, no.

1.)

C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation 200912_FINAL.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND

Som det fremgår, ligner kontrolgruppen gruppen af jobrotationsvikarer væsentligt

mere på disse kendetegn. Det samme gør sig gældende for de øvrige forhold, der

indgår i analysen

6.4.3 Den kvasi-eksperimentelle analyses betydning for

vurderingen af effekten

I en simpel sammenligning af jobrotationsvikarerne og gruppen af personer med

mindst 4 ugers ledighed (dvs. bruttoudvalget, hvorfra kontrolgruppen er udvalgt),

er der en forskel på sandsynligheden for selvforsørgelse på 14 %-point (63 % mi-

nus 49 % jf. afsnit 6.3.1). Den kvasi-eksperimentelle analyses bud på effekten af

jobrotation er 20 %-point i positiv retning (63 % minus 43 % jf. afsnit 6.3.2). Dette

tyder på, at en almindelig sammenligning med gruppen af ledige med mindst 4

ugers ledighed undervurderer effekten af jobrotation.

6.5

Forbehold

Det er nødvendigt at knytte et forbehold til resultatet. Forudsætningen for, at vi kan

tillade os at fortolke forskellen på andelen af selvforsørgende blandt jobrotations-

vikarerne og blandt gruppen af øvrige med mindst 4 ugers ledighed som udtryk for

effekten af jobrotationsforløbet, er, at vi har taget højde for alle væsentlige forhold,

der har betydning for deltagelse i jobrotation. Det er nemlig disse forhold og deres

estimerede betydning for sandsynligheden for at blive rotationsvikar, som vi har

anvendt til at danne vores kontrolgruppe ud fra.

Det betyder, at såfremt der findes et eller flere væsentlige forhold, som vi ikke har

inddraget i analysen, og som har betydning for deltagelse i jobrotation, er der en

risiko for, at også den kvasi-eksperimentelle analyse over- eller undervurderer ef-

fekten af deltagelse i jobrotation.

I forbindelse med sagsbehandlingen må det antages, at kvalitative selektionsårsa-

ger, som vi ikke har haft mulighed for at medtage i analysen, ligeledes spiller en

rolle for sagsbehandlernes tilbud om jobrotationsforløb i forbindelse med udvæl-

gelsen af jobrotationsvikarerne. Ved at anvende den kvasi-eksperimentelle metode

har vi søgt tage højde for en række af de væsentlige forhold af betydning, men i det

omfang disse forhold ikke samvarierer fuldstændigt med de kvalitative selektions-

årsager, der anvendes i praksis, kan det ikke udelukkes, at resultaterne overvurderer

effekten af jobrotation.

6.6

Konklusion

Analyserne tyder på, at jobrotationsforløbene øger sandsynligheden for at opnå

selvforsørgelse - i hvert fald på kortere sigt.

Dette er ikke vist i tabellen.