Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 5, L 58 A Bilag 5, L 58 B Bilag 5
Offentligt
1425468_0001.png
Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt
Effekter af ansættelse som
jobrotationsvikar
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0002.png
Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar
kan hentes fra
hjemmesiden www.kora.dk
© KORA og forfatterne
Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er
tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler,
anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes
sendt til KORA.
© Omslag: Mega Design og Monokrom
Udgiver: KORA
ISBN: 978-87-7509-729-6
Projekt: 10650
Juni 2014
KORA
Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at
fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse
og styring i den offentlige sektor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
Denne rapport er resultatet af et projekt sendt i udbud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som KORA vandt. Formålet er at foretage en kvantitativ evaluering af jobro-
tationsordningen for ledige. Jobrotationsordningen har kun været evalueret én gang tidlige-
re herhjemme, og aldrig på nationalt plan. Rapporten bidrager derfor med ny viden, om
ansættelse som jobrotationsvikar er gavnligt for ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodta-
gere for deres beskæftigelsessituation.
Rapporten er udarbejdet af forsker Kenneth Lykke Sørensen og professor Jacob Nielsen
Arendt, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Rapporten har været gennemlæst og kommenteret af to eksterne læsere. De takkes for
konstruktive kommentarer.
Forfatterne
Juni 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
Resumé ...........................................................................................5
Introduktion .....................................................................................7
1
Analysedesign ...........................................................................9
1.1
1.2
Effektmål og analyser ............................................................................. 9
1.1.1
Ustøttet beskæftigelse og indkomst ................................................ 9
Kontrolgrupper ...................................................................................... 9
2
3
Beskrivende statistik ................................................................ 11
Resultater ............................................................................... 14
3.1
3.2
Effekter på tid til ustøttet beskæftigelse .................................................. 14
Effekter på lønindkomst og beskæftigelse efter deltagelse i jobrotation......... 18
4
Konklusion .............................................................................. 21
Databeskrivelse................................................................. 22
DREAM-registret .................................................................................. 22
Supplerende individoplysninger .............................................................. 22
Udfaldsmål ......................................................................................... 23
Bilag 1
Bilag 2
Metode ............................................................................ 24
Dynamisk matching .............................................................................. 24
Traditionel matching ............................................................................. 25
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Common support ............................................................... 26
Effekter på andel i beskæftigelse ......................................... 27
Effekter på ustøttet beskæftigelsesgrad og lønindkomst .......... 33
Litteratur ....................................................................................... 35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resumé
Denne rapport indeholder en kvantitativ analyse af deltagelse i et jobrotationsforløb på
opdrag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). I analysen medtages job-
rotationsvikarer, der kommer fra dagpenge eller kontanthjælp, hvis vikarforløb er påbe-
gyndt i 2012, og hvor arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse. Der kan ikke skelnes
mellem deltagere i den ordinære jobrotationsordning og den særlige jobrotationsordning.
Analysen omhandler udelukkende deltagerne i jobrotation, og indeholder derfor ikke opgø-
relser over effekten af uddannelsesindsatsen for beskæftigede.
Rapporten beskriver løn- og beskæftigelseseffekter af ansættelse som jobrotationsvikar målt
i op til 23 måneder efter ansættelsen som vikar, for dem, der starter forløbet tidligt i 2012,
mens dem, der starter sent i løbet af 2012, følges i mindst 11 måneder. Det er vigtigt, fordi
det må forventes, at ansættelse som vikar til en vis grad
fastholder
den ledige: Nogle vikarer
ville have fundet et ordinært job i vikarperioden, havde de ikke været ansat som vikar. Effek-
ten opgøres både med hensyn til, om et vikariat hjælper ledige
hurtigere
i beskæftigelse, og
om det
samlet set øger
den lediges beskæftigelsesgrad og løn (ustøttet) over den toårige
periode.
Opsummerende viser analyserne, at overgangen til beskæftigelse som forventet falder i
perioden lige efter ansættelse, hvilket tolkes som en fastholdelseseffekt. Fastholdelsesef-
fekten mindskes gradvist med tiden, og et år efter påbegyndt jobrotation øges overgangen
til beskæftigelse brat for deltagerne. Samlet set betyder det, at jobrotationsvikarer i gen-
nemsnit kommer to til tre uger hurtigere i ustøttet beskæftigelse, end de ellers ville have
gjort.
Rapporten viser, at denne effekt særligt viser sig blandt vikarer på offentlige arbejdsplad-
ser og for vikarer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er desuden tendens til
bedre effekter for vikarer, der er ansat som vikar inden for det første halve år i det givne
ledighedsforløb. Omvendt ses, at jobrotationsvikarer på private virksomheder eller vikarer
med erhvervskompetencegivende uddannelse
ikke
kommer hurtigere i beskæftigelse som
følge af ansættelse som jobrotationsvikar, end de ville have gjort uden ansættelsen.
Forskellen på vikarforløb i det private og offentlige hænger bl.a. sammen med, at forløbene
i det private er længere; der er derfor større fastholdelse. Endvidere vises, at mens 79 %
af jobrotationsvikarerne i det offentlige er ordinært ansat på samme arbejdsplads måneden
efter endt vikariat, så gælder det kun 48 % af vikarerne i det private. Det er sandsynligt,
at begge disse forhold delvist forklares af en stor brug af elever og lærlinge som jobrotati-
onsvikarer i det private, og at brugen er langt større end i det offentlige. Denne ordning er
i dag afskaffet, og derfor kan resultaterne for private i mindre grad end for offentlige over-
føres til gældende forhold i dag.
Det er dog ikke alle ledige, der får langvarige og vellønnede job efter jobrotation. I stedet
for kun at belyse, hvor
hurtigt
den ledige kommer i beskæftigelse, har KORA endvidere set
omfanget
af beskæftigelse og lønindkomsten over den toårige periode efter påbegyndt
vikariat.
Når disse dimensioner inddrages, er det kun for ledige uden en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse, at der er markante positive effekter: beskæftigelsen øges med 0,6 måneds-
værk over 23 måneder og indkomsten med omkring 22.000 kr. som følge af ansættelse
som jobrotationsvikar. Det svarer til en forøgelse af beskæftigelsesgrad og lønindkomst
med henholdsvis 8 og 12,5 % over de 23 måneder. For ledige med erhvervskompetencegi-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vende uddannelse er effekterne negative, svarende til en reduktion af beskæftigelsesgra-
den og indkomsten med cirka 6 % over de 23 måneder.
Det bemærkes afslutningsvist, at da der er en signifikant positiv effekt både på beskæfti-
gelsesgraden og på lønindkomsten for alle deltagere i det meste af perioden efter endt del-
tagelse, kan det ikke udelukkes, at effekten på beskæftigelsesgraden på længere sigt er
positiv for flere grupper end dem uden uddannelse. Fortolkningen af resultaterne skal ses i
lyset af, at effekterne ikke er målt på baggrund af en definitiv tilfældig deltagelse i jobrota-
tion, hvilket gør det svært at isolere årsagssammenhænge.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Introduktion
Jobrotation er en blandt flere aktive foranstaltninger, der anvendes i den aktive beskæfti-
gelsesindsats i landets jobcentre. Formålet med denne analyse er at vurdere om lediges
deltagelse i jobrotation er gavnligt for deltagerne i forhold til deres arbejdsmarkedstilknyt-
ning. Det gøres ved at måle kvantitative effekter af deltagelse på tre udfald: 1) Forventet
tid fra påbegyndt jobrotation indtil ustøttet beskæftigelse, 2) ustøttet beskæftigelsesgrad
og 3) ustøttet lønindkomst. Derved belyses, både hvor hurtigt den ledige finder beskæfti-
gelse samt dimensioner af kvaliteten af det job, de eventuelt finder. De kvantitative effek-
ter måles i forhold til, hvad der ville ske, hvis den ledige
ikke
deltog i jobrotation på det
givne tidspunkt.
Der har eksisteret jobrotationsordninger i Danmark i forskellige former de seneste 20 år.
Grundlæggende består ordningen i, at en ledig kan vikariere på ordinære forhold på en
arbejdsplads, mens andre medarbejdere efteruddannes. I 1994 blev en jobrotationsordning
for første gang startet op i forbindelse med de omfattende ændringer af aktiveringsindsat-
sen, der skete i det år. Det vides dog ikke, i hvor høj grad ordningen er anvendt, da den
blev registreret sammen med jobtræning og løntilskudsforløb (Beskæftigelsesudvalget
2012).
Fra 2001 til 2008 var der afsat midler på finansloven til et forsøg med jobrotation. Ordnin-
gen var afgrænset til brug for dagpengemodtagere med særlig risiko for langtidsledighed,
og efteruddannelsesmulighederne var afgrænset til erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse samt uddannelser godkendt til statens voksenuddannelsesstøtte. Omkring 8.000 for-
løb blev afholdt, men det er så vidt vides aldrig evalueret, om forsøget havde gavnlige be-
skæftigelseseffekter.
Den nuværende ordning blev oprettet i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006. Der findes
grundlæggende to muligheder for rotation mellem beskæftigede og ledige, som begge
sommetider omtales som jobrotation: Enten ansættes den ledige i et løntilskudsforløb eller
også ansættes vedkommende som jobrotationsvikar, begge mens en beskæftiget efterud-
dannes (se fx Beskæftigelsesregionerne 2011). Både løntilskudsansatte og jobrotationsvi-
karer skal ansættes under overenskomstmæssige forhold. Refusionen til virksomhederne
for et jobrotationsforløb er 160 % af dagpenge; jobrotationsydelsen (LAB 2013). Den høje
sats for jobrotationsvikaren gives, fordi arbejdsgiveren selv finansierer efteruddannelse,
mens arbejdsgiveren ved ansættelse af ledige i løntilskud samtidig kan modtage voksen- og
efteruddannelsesgodtgørelse, statens voksenuddannelsesstøtte eller voksenlærlingetilskud.
Der er ikke begrænsninger på, hvilke efteruddannelser der kan anvendes, når der modta-
ges jobrotationsydelse. Ydermere er ansættelse af jobrotationsvikarer ikke underlagt de
samme regler om merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav, som gælder løntilskudsansat-
te, og jobrotationsvikarer er ikke omfattet af LAB-loven. Derfor bruger de ikke af deres
dagpengeanciennitet, men optjener samtidig heller ikke til den. For jobrotationsvikarer er
der krav om en time-til-time relation mellem vikarens ansættelsesomfang og den beskæfti-
gedes efteruddannelsesomfang.
Jobrotationsordningen med jobrotationsydelse findes i to versioner: Den almindelige ord-
ning og den særlige ordning. Den almindelige ordning er forbeholdt beskæftigede uden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervs-
uddannelse (eller ligestillet hermed), medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de
seneste fem år, mens den særlige ordning er oprettet for efteruddannelse af beskæftigede
med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Brugen af den særlige ordning er be-
grænset af en særskilt pulje. Der har været forskellige justeringer af ordningen; fx kunne
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jobrotationsvikarer erstatte elever under erhvervsuddannelse indtil 1. juli 2013, og fra 1.
januar 2013 til 1. juli 2014 er jobrotationsydelsen højere for private end for offentlige ar-
bejdsgivere.
Endelig bør det nævnes, at deltagelse i jobrotationsforløb som ledig kontanthjælpsmodta-
ger betinges af mindst tre måneders sammenhængende ledighed (dvs. inden for samme
ledighedsforløb), og som dagpengemodtager af tre måneders sammenlagt ledighed (dvs.
inklusive eventuelle tidligere ledighedsforløb) siden sidste optjening af en fuld dagpengepe-
riode.
Indtil 2012 er det ikke centralt opgjort, hvor mange der er blevet ansat som jobrotationsvi-
kar med jobrotationsydelse. På baggrund af oplysninger om de samlede udgifter til ordnin-
gen samt et estimat for den gennemsnitlige varighed er det skønnet at under 200 blev an-
sat som vikarer i 2007-2009, 337 i 2010 og 1.177 i 2011 (Beskæftigelsesudvalget 2012).
STAR har opgjort at 3.383 henholdsvis 9.561 forløb blev påbegyndt i 2012 og 2013 fra
dagpenge, mens der endnu ikke findes tilsvarende oplysninger for kontanthjælpsmodtagere
(www.jobindsats.dk). Tilsvarende viser en opgørelse over udgifterne til ordningen, at an-
vendelsen af ordningen er vokset kraftigt i 2013. Omkostningerne alene til den almindelige
jobrotationsordning er således skønnet til 924 mio. i 2013 (Deloitte 2013). Heraf er cirka
halvdelen til private arbejdsgivere og 75 % til ansættelse af ledige i stedet for elever og
lærlinge, hvortil udgifterne vokser særlig kraftigt lige inden lukning af denne del af ordnin-
gen per 1. juli 2013.
Der findes så vidt vides kun én dansk kvantitativ evaluering af jobrotation. Den er foretaget
i Region Nordjylland i 2012 af COWI (Beskæftigelsesregion Nord 2012). Studiet er foretaget
for alle, der afsluttede et jobrotationsforløb i regionen i 2010 og 2011, og inkluderer, så
vidt vi kan se, både personer, som er i jobrotation med løntilskud og med jobrotationsydel-
se. Der måles effekter på selvforsørgelsesstatus i uge 9 i 2012, dvs. fra 2 til 26 måneder
efter afsluttet forløb. Efter kontrol for en række karakteristika findes, at deltagelse i jobro-
tation øger beskæftigelsesgraden med 20 procentpoint. Der er dog grund til at have nogle
forbehold for dette resultat. Studiet anvender kun forløb, der er afsluttet og ser på selvfor-
sørgelsesstatus i en given uge, uanset forudgående ledighedsvarighed, og er derfor ikke
direkte sammenlignelig med indeværende studie.
I indeværende analyse medtages jobrotationsvikarer, der kommer fra dagpenge eller kon-
tanthjælp, hvis vikarforløb er påbegyndt i 2012, og hvor arbejdsgiveren modtager jobrota-
tionsydelse. Deltagerne følges til og med udgangen af 2013, dvs. op til to år efter påbe-
gyndt jobrotation. Der kan ikke skelnes mellem deltagere i den ordinære jobrotationsord-
ning og den særlige jobrotationsordning.
I næste afsnit beskrives analysedesignet, mens afsnit 2 indeholder beskrivende statistik for
de anvendte forløb og kontrolgruppen. Resultaterne findes i afsnit 3 og afsnit 4 konklude-
rer.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0009.png
1
Analysedesign
Analyserne i dette notat tager udgangspunkt i alle personer, der påbegynder et jobrotati-
onsforløb i løbet af 2012. Disse er identificeret ved hjælp af data fra STAR vedrørende job-
rotationsforløb, der efterfølgende er koblet til DREAM-databasen.
1
Alle personer følges til og
med uge 52 i 2013.
2
1.1
Effektmål og analyser
Effekten af deltagelse i et jobrotationsforløb måles ved følgende effektmål:
Ugers ledighed indtil overgang til ustøttet beskæftigelse efter påbegyndt jobrotation
Gennemsnitlig månedlig ustøttet beskæftigelse efter påbegyndt jobrotation
Gennemsnitlig månedlig ustøttet lønindkomst efter påbegyndt jobrotation
Herved belyses, både hvor
hurtigt
den ledige kommer i beskæftigelse, samt kvaliteten af
beskæftigelse målt ved, i hvilket
omfang
den ledige finder beskæftigelse og til hvilken løn. I
førstnævnte analyse ses på overgangen til ustøttet beskæftigelse af varierende omfang,
henholdsvis 25, 50 og 75 % af en månedlig fuldtidsstilling.
For førstnævnte analyser foretages endvidere opdelt på vikarens uddannelsesniveau, tids-
punkt for jobrotationsstart, samt om jobrotationsforløbet foregår på en privat eller offentlig
virksomhed. Herudover opgøres det, i hvilket omfang deltagere i jobrotation fortsætter i
samme virksomhed, som de har været ansat i under jobrotationsforløbet.
1.1.1
Ustøttet beskæftigelse og indkomst
Da jobrotationsvikaren indtræder i virksomheden som beskæftiget med løn under forløbet,
er det nødvendigt at måle effekten af jobrotationsforløbet ved at rense beskæftigelse og
indkomst for perioder med støttet beskæftigelse. Ustøttet beskæftigelse og løn identificeres
ved beskæftigelse og indkomst fra E-indkomstregistret, hvorfra der sorteres måneder fra,
hvortil minimum én uge i DREAM står listet med enten løntilskud, fleksjob eller jobrota-
tionsforløb. På denne vis renses beskæftigelse og indkomst for perioder, hvor der udbetales
støtte til virksomheden.
1.2
Kontrolgrupper
Kontrolgruppen konstrueres i to trin. Først udtages en
potentiel
kontrolgruppe. Den består
af ledige der har påbegyndt ledighed på samme tid som deltagerne i jobrotation. Derfor
udtages som grundpopulation alle dagpenge- og kontanthjælpsforløb, der starter eller løber
1
2
Det bemærkes, at data for jobrotationsforløb er blevet valideret i løbet af 2013. Dels er selve registre-
ringen valideret, og dels er ordinær beskæftigelse renset for støttet beskæftigelse, herunder jobrotati-
on. Derfor har det ikke tidligere været muligt at benytte DREAM-data til analyse af effekten af jobrotati-
on på beskæftigelse.
I midten af 2012 indførtes et strengere genoptjeningskrav til fuld dagpengeret. Det kan derfor forven-
tes, at en person der i oktober måned 2012 opfylder genoptjeningskravet, er arbejdsmarkedsmæssigt
stærkere, end en person der i april måned 2012 opfylder genoptjeningskravet. Dette har imidlertid in-
gen indvirkning på resultaterne i denne rapport, da matching-proceduren sikrer, at hver enkelt deltager
bliver matchet med de fem potentielle kontrolgruppemedlemmer, der ligner deltageren på en lang ræk-
ke karakteristika, herunder tidspunkt for optjening af fuld dagpengeret i forhold til tidspunktet for på-
begyndelse af jobrotationsforløbet.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0010.png
ind i 2012. Da et jobrotationsforløb for dagpengemodtagere kan påbegyndes på et vilkårligt
tidspunkt i løbet af et givent ledighedsforløb følges de fra deres start på ledighedsforløbet.
Blandt de potentielle kontrolforløb findes den faktiske kontrolgruppe ved for hver deltager i
jobrotation at finde op til fem ledige i den potentielle kontrolgruppe, der dels har været
ledig i samme antal måneder som deltageren, og derudover ligner deltageren mest muligt
på en række karakteristika.
3
Det bærende argument er, at vi skal kunne kontrollere for alle
forhold, der påvirker om ledige ansættes som jobrotationsvikarer, og som også påvirker,
om de senere finder beskæftigelse. Da gruppen af ledige, der typisk kommer i jobrotation,
ikke indeholder de svageste ledige, kommer vi et langt stykke ved at anvende de nævnte
variabler, ikke mindst de meget detaljerede oplysninger om arbejdsmarkedshistorik. Kon-
trolgrupperne konstrueres ved hjælp af propensity score matching.
Der estimeres to typer af effekter: Effekten af deltagelse i jobrotation i forhold til
potentiel
senere
deltagelse i jobrotation samt effekter af jobrotation i forhold til
ingen
deltagelse i
jobrotation. Førstnævnte er relevant i forhold til beslutningen, om jobrotation skal anven-
des eller ej, mens sidstnævnte er relevant i forhold til beslutningen om jobrotation skal
anvendes eller ej på et givent tidspunkt. Det ventes dog ikke, at forskellen på de to effek-
ter er voldsom stor, da jobrotation stadig ikke er anvendt særligt hyppigt i det store bille-
de. Både udvælgelse af kontrolgrupper og metoder er beskrevet yderligere i appendiks.
4
3
4
De anvendte karakteristika er andelen af uger i hvert kvartal i de sidste to år inden påbegyndelse af
ledighed, hvor de ledige har været på dagpenge, kontanthjælp, anden offentlig ydelse samt månedlige
beskæftigelsesgrader fra 2009 til og med 2010, A-kassemedlemsskab, andelen af uger i aktivering fra
sidste optjente fuld dagpengeperiode, indtil måneden inden start på jobrotation, uddannelse, antal
børn, civilstand, oprindelsesland, alder, køn, samt indkomst i indkomstanalyserne.
Metoden, der giver os effekten i forhold til potentiel senere deltagelse, kalder vi traditionelle matching,
mens metoden der giver os estimater for effekten i forhold til ingen deltagelse kaldes dynamisk
matching, efter de forfattere, der har bidraget til metodens udvikling, Fredriksson & Johansson (2008).
Effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering kan også estimeres ved hjælp af varighedsmodeller.
Så vidt vides er dette den første anvendelse på danske data af matching estimatoren foreslået Fredriks-
son & Johansson (2008).
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0011.png
2
Beskrivende statistik
I 2012 påbegyndtes 3.097 nye jobrotationsforløb. Det er indledningsvist opgjort, hvilken
offentlig ydelse deltagerne kommer fra ved hjælp af oplysninger fra DREAM-databasen.
Dette viser, at langt størstedelen kommer fra dagpenge (2.290 svarende til 74 %) og der-
næst fra kontanthjælp (178 svarende til 6 %). Resten af de nye jobrotationsforløb starter i
forlængelse af andre ydelser eller direkte i forlængelse af selvforsørgelse eller beskæftigel-
se. Det er ikke muligt at finde tilpas sammenlignelige kontrolgrupper for de deltagere, der
fx starter et jobrotationsforløb direkte fra selvforsørgelse, hvorfor denne analyse udeluk-
kende medtager de forløb, der starter i forlængelse af enten et dagpenge- eller kontant-
hjælpsforløb.
Tabel 2.1 præsenterer deskriptiv statistik for deltagere i jobrotation og for alle potentielle
kontrolgruppemedlemmer. Det ses, at deltagere i jobrotation i gennemsnit er længere tid
ledige (81,7 vs. 68,4 uger) og ved starten af dagpengeforløbet har opbrugt mere af den
opsparede dagpengeret end personerne i den potentielle kontrolgruppe (24,6 vs. 12,3
uger). Tabel 2.1 viser endvidere, at størstedelen (72 %) af deltagerne i jobrotation er kvin-
der, samt at otte ud af ti jobrotationsforløb foregår på en offentlig arbejdsplads. Det ses
også, at de personer, der deltager i et jobrotationsforløb på en privat arbejdsplads, gen-
nemsnitligt har et vikariat, der varer 30 uger, mens vikariater på offentlige arbejdspladser
kun har en gennemsnitlig længde af 26 uger. Endeligt ses det, at mens 55 % af deltagerne
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, gælder det kun 44 % i den potentielle
kontrolgruppe.
Tabel 2.1
Antal og gennemsnitlige varigheder i den potentielle kontrolgruppe og for deltagere
i jobrotation
Gns.
antal
uger af
dag-
penge
op-
brugt
Antal
Deltagere
Samlet
Privat jobtilskud
Offentlig jobtilskud
Ingen kompetencegivende
uddannelse
Kompetencegivende
uddannelse
Potentiel kontrolgruppe
Samlet
Ingen kompetencegivende
uddannelse
Kompetencegivende
uddannelse
197.774
453.424
255.650
1.359
2.468
739
1.729
1.109
Pro-
cent
Gns.
dag-
penge-
forløb
(uger)
Gns.
er-
hvervs
erfa-
ring
Gns.
jobro-
tations
forløb
(uger)
Gns.
alder
Andel
kvinder
100
30
70
45
55
81,7
84,5
80,5
84,4
79,4
24,6
24,9
24,4
21,5
27,1
13,6
14,3
13,4
11,2
15,8
27,2
30,2
26,0
28,3
26,4
39,0
38,9
39,0
37,2
40,5
72
53
80
68
75
100
56
44
68,4
76,9
57,4
12,3
9,3
16,2
10,7
7,3
15,4
-
-
-
36,5
33,7
40,3
49
47
51
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0012.png
Tabel 2.2 nedenfor præsenterer beskrivende statistik på gruppen af ledige dagpenge- eller
kontanthjælpsmodtagere, der i løbet af 2012 påbegynder et jobrotationsforløb, fordelt
over, hvilken måned af deres ledighedsforløb de starter jobrotationsforløbet. Omkring 40 %
af jobrotationsforløbene påbegyndes i løbet af de første seks måneder af ledighedsforløbet,
mens mere end 70 % af forløbene påbegyndes i løbet af det første år. Personer, der optræ-
der i månedsopdelte kontrolgrupper, skal opfylde, at de er ledige i minimum det antal må-
neder, der er tale om, samt de skal opfylde at være ledige ind i eller hen over 2012. Disse
krav bevirker, at antallet i de månedsopdelte kontrolgrupper ikke kan overføres direkte til
antallet af personer i den rå potentielle kontrolgruppe.
Tabel 2.2
Deltagere i jobrotationsforløb samt de potentielle kontrolgrupper
Deltagere i jobrotation
Ingen kom-
petence
givende
uddannelse
Med kompe-
tence given-
de uddan-
nelse
Potentiel
kontrolgruppe
Måned
Første
Anden
Tredje
Fjerde
Femte
Sjette
Syvende
Ottende
Niende
Tiende
Elvte
Tolvte
Senere
205.790
162.427
158.373
132.260
119.062
97.144
86.072
88.215
58.683
60.039
45.735
53.640
93.522
Samlet
Privat
Offentlig
119
148
257
218
178
140
140
186
105
91
88
68
730
1.637
101
1.738
2.290
178
2.468
42
43
89
72
51
42
41
48
27
23
31
26
204
491
44
535
663
76
739
77
105
168
146
127
98
99
138
78
68
57
42
526
1.146
57
1.203
1.627
102
1.729
52
68
116
94
71
67
57
64
44
42
36
31
367
670
72
742
979
130
1.109
67
80
141
124
107
73
83
122
61
49
52
37
363
967
29
996
1.311
48
1.359
Heraf fra dagpenge (måned 1-12)
Heraf fra kontanthjælp (måned 1-12)
I alt (måned 1-12)
Heraf fra dagpenge (alle)
Heraf fra kontanthjælp (alle)
I alt (alle)
Ved konstruktion af kontrolgruppen skal det sikres, at der findes en god sammenlignings-
gruppe; dvs. at den ligner gruppen af deltagere på karakteristika, der forventes at have
betydning for deltagelse i jobrotation og for ledighedsforløbets udvikling. Dette viser sig at
være tilfældet, og her skal vi blot anføre, at der ikke er signifikante forskelle på observere-
de karakteristika mellem deltagere og matchede kontroller, inden deltagelsen i jobrotation
og for de fleste variabler er forskellen under 10 %.
5
En særlig god indikator for, om der er
matchet godt, er tidligere beskæftigelsesgrad. Hvis der er et konsistent mønster i dette,
kan det tænkes at gå igen i effektestimaterne. Figur 2.1 viser derfor, hvor godt deltagerne
matcher kontrollerne på tidligere beskæftigelsesgrad. Det ses, at de to grupper har stort
set identisk beskæftigelsesgrad henover 2009 og 2010, uagtet om der benyttes dynamisk
eller traditionel matching.
5
Tilsvarende haves heller ingen problemer med en anden teknisk betingelse for matching estimatoren;
”common support” antagelsen, jf. bilag 3. Detaljerede oversigter over forskelle mellem kontroller og
deltagere er grundet pladsforbrug udeladt fra rapporten, men kan indhentes efter ønske.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0013.png
Figur 2.1
Sammenligning af beskæftigelsesgrad for deltagere i jobrotation og kontrolgruppe
inden deltagelse. Fra den dynamiske matching (venstre figur) og den traditionelle
matching (højre figur)
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0014.png
3
Resultater
I dette afsnit præsenteres resultaterne. Der er tre overordnede grupper af resultater: Et sæt
af resultater for de tre forskellige effektmål: tid indtil ustøttet beskæftigelse, ustøttet beskæf-
tigelsesgrad samt ustøttet lønindkomst. For alle effektmål måles effekterne på forskellige
tidspunkter efter påbegyndt deltagelse og i op til 23 måneder efter. Udviklingen i effekter
over tid er interessant, fordi aktive foranstaltninger typisk virker dårligt i perioden lige efter
og under aktivering. Er effekten negativ lige efter aktivering, kaldes det en
fastholdelsesef-
fekt:
De ledige fastholdes i ledighed under aktivering. Effekterne efter endt aktivering kaldes
programeffekter,
og de skal således være af en hvis størrelse for at kunne opveje en eventu-
el fastholdelseseffekt. Summen af effekterne over tid kalder vi
nettoeffekten.
3.1
Effekter på tid til ustøttet beskæftigelse
Effekter af at deltage i jobrotationsforløb på tiden indtil overgang til beskæftigelse, måles
her ved at se på overlevelseskurver, dvs. andelen, der endnu ikke er overgået til beskæfti-
gelse, op til 23 måneder efter påbegyndt jobrotation. Overlevelseskurverne estimeres, så
der ”renses” for en potentiel senere deltagelse i jobrotation i kontrolgruppen.
Figur 3.1 til 3.3 viser hver to delfigurer, der til sammen afbilleder resultaterne for alle del-
tagere i jobrotation og deres kontrolgruppe. Venstre del af figurerne viser andelen af hen-
holdsvis deltagere i jobrotation (blå linje) og kontrolpersoner (rød linje), der for hver må-
ned efter påbegyndelse af jobrotation endnu ikke har fundet ustøttet beskæftigelse. Højre
del af figurerne viser den gennemsnitlige effekt af deltagelse i jobrotation på andelen, der
for hver måned fortsat er ledige, med tilhørende 95 % konfidensinterval. Figurerne viser
overgange til forskellige grader af ustøttet månedlig beskæftigelse; henholdsvis 25, 50 og
75 %.
Det ses, at overgangen til beskæftigelse foregår kontinuerligt blandt både deltagere i jobro-
tation og kontrolpersoner, uanset om der betinges på 25, 50 eller 75 % ustøttet beskæfti-
gelsesgrad, men at det i de første uger efter jobrotationsperiodens begyndelse foregår lidt
hurtigere for kontrolpersonerne. Forskellene mindskes dog, og efter 12 måneder falder
overlevelseskurven brat for deltagere i jobrotation over få uger.
Figur 3.1
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (25 %)
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfiden-
sinterval.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0015.png
Figur 3.2
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (50 %)
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfiden-
sinterval.
Figur 3.3
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (75 %)
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfiden-
sinterval.
Forskellen i overlevelseskurverne mellem ledige, der deltager i jobrotation, og ledige, der
ikke deltager i jobrotation, afbildes i figurerne til højre. Dette er de estimerede effekter af
jobrotation for deltagerne, i forhold til ingen deltagelse. De viser, at der i de første tre må-
neder efter påbegyndt jobrotation er cirka 10-15 procentpoint færre blandt deltagerne i
jobrotation, der finder beskæftigelse, end blandt ledige, der ikke deltager i jobrotation.
Dette tolkes sædvanligvis som, at jobrotation fastholder de ledige i ledighed, givetvist fordi
de bruger mindre tid på jobsøgning, end de ville have brugt uden deltagelse. Figurerne
viser endvidere, at fastholdelseseffekten er insignifikant efter fem måneder, og at effekten
bliver positiv cirka et år efter påbegyndelse af jobrotation, hvor andelen, der finder beskæf-
tigelse som nævnt øges brat, og hurtigt overstiger kontrolgruppens med omkring 10 pro-
centpoint. Denne programeffekt er signifikant og bevares perioden ud, dvs. at fra cirka 14
til 23 måneder efter påbegyndt jobrotation er der cirka lige mange i deltagergruppen som i
kontrolgruppen, der finder beskæftigelse. Effekten er stort set den samme, når der anven-
des beskæftigelsesdefinitioner med forskellig beskæftigelsesgrad.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0016.png
Tabel 3.1
Oversigt over forventet antal måneder efter påbegyndelse af jobrotation indtil
overgang fra ledighed til beskæftigelse
Forventede antal måneder indtil overgang til beskæftigelse
Deltagere
Est.
s.d.
Est.
Kontrol
s.d.
Est.
Effekt
s.d.
p-værdi
Samlet
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Privat jobrotation
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Offentlig jobrotation
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
7,1
8,6
10,0
0,249
0,235
0,244
8,0
9,5
11,0
0,205
0,225
0,249
0,95
0,90
1,00
0,299
0,320
0,349
0,002
0,005
0,004
8,5
10,1
11,3
0,341
0,299
0,283
8,3
9,5
11,0
0,213
0,234
0,244
-0,22
-0,60
-0,25
0,384
0,392
0,397
0,560
0,128
0,522
7,5
9,0
10,4
0,196
0,217
0,186
8,3
9,6
11,1
0,148
0,153
0,157
0,83
0,53
0,71
0,272
0,283
0,256
0,002
0,060
0,005
Ingen kompetencegivende uddannelse
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
7,3
9,0
10,5
0,307
0,294
0,309
9,1
10,5
12,1
0,226
0,224
0,215
1,76
1,52
1,54
0,390
0,371
0,380
0,000
0,000
0,000
Kompetencegivende uddannelse
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
7,6
9,0
10,4
0,289
0,275
0,279
7,5
8,7
10,3
0,205
0,224
0,231
-0,16
-0,30
-0,07
0,328
0,341
0,361
0,626
0,375
0,851
Note: Estimaterne er det forventede antal måneder i løbet af de første 23 måneder efter påbegyndt jobrotation.
Estimerede effekter med fed tekst er signifikante på et 5 % signifikansniveau.
Bilagsfigur 4.1-4.12 i bilag 4 viser de tilsvarende figurer for delpopulationer opdelt på, om
jobrotation foregår på en privat eller offentlig virksomhed, samt om jobrotationsvikaren har
en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej (alle fire for de tre beskæftigelsesmål).
De viser, at de overordnede tendenser med en fastholdelsesperiode og en efterfølgende
programeffekt et år efter påbegyndt jobrotation er robust over for populationsopdelingerne,
men at det samtidig er personer, der deltager i offentlig jobrotation, samt personer uden
en kompetencegivende uddannelse, der driver de signifikante programeffekter.
For at kunne holde fastholdelseseffekterne op mod programeffekterne er alle effekterne
summeret over tid. Dette er nettoeffekten af at deltage (inden for 23 måneder), og når der
ses på andelen, der finder beskæftigelse bliver fortolkningen af nettoeffekten
forventet tid
indtil beskæftigelse.
6
6
Det kan dermed sammenlignes med resultater, der typisk præsenteres ved brug af varighedsmodeller,
se fx Det Økonomiske Råd (2012).
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0017.png
Tabel 3.2
Oversigt over forventet antal måneder efter påbegyndelse af jobrotation indtil
overgang fra ledighed til beskæftigelse delt ud på tidspunkt i ledighedsforløbet for
påbegyndelse af jobrotation
Forventede antal måneder indtil overgang til beskæftigelse
Deltagere
Kontrol
Est.
s.d.
Est.
Effekt
s.d.
p-værdi
Tidspunkt i ledigheds-
forløb
Påbegyndt i 1.-3. måned
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Påbegyndt i 4.-6. måned
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Påbegyndt i 7.-9. måned
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Påbegyndt i 10.-12. måned
> 25 % ustøttet besk.
> 50 % ustøttet besk.
> 75 % ustøttet besk.
Est.
s.d.
7,7
8,4
9,4
0,300
0,320
0,298
8,2
9,2
10,4
0,283
0,285
0,265
0,47
0,77
1,06
0,381
0,412
0,377
0,212
0,063
0,005
6,7
8,3
9,5
0,289
0,275
0,279
7,8
9,0
10,4
0,261
0,259
0,245
1,13
0,69
0,90
0,400
0,381
0,383
0,005
0,070
0,018
7,4
9,2
10,6
0,361
0,354
0,360
7,4
8,6
10,2
0,232
0,256
0,280
-0,04
-0,53
-0,37
0,424
0,412
0,419
0,919
0,199
0,380
7,2
9,0
10,6
0,500
0,498
0,476
8,0
9,2
10,7
0,405
0,389
0,384
0,77
0,20
0,15
0,677
0,660
0,648
0,258
0,763
0,814
Note: For de fire delgrupper er det forventede antal måneder i ledighedsforløbet i løbet af de første 21 måneder
efter påbegyndt jobrotation. Dette skyldes et datahensyn.
Estimerede effekter med fed tekst er signifikante på et 5 % signifikansniveau.
Tabel 3.1 indeholder estimaterne for den forventede tid, det tager en person, der deltager i
jobrotation, at overgå til ustøttet beskæftigelse af henholdsvis 25, 50 og 75 % omfang,
samt hvor længe den gennemsnitlige jobrotationsdeltager ville være om at finde ustøttet
beskæftigelse, hvis han eller hun ikke havde deltaget i jobrotationsforløbet. Det ses, at
jobrotationsdeltagerne i gennemsnit finder ustøttet beskæftigelse af minimum 25 % om-
fang 0,8 måneder hurtigere som følge af jobrotationsforløbet, end hvis han eller hun ikke
havde deltaget. Ligeledes ses det, at der i gennemsnit går 10,4 måneder, inden deltagerne
finder ustøttet beskæftigelse af et omfang på 75 % af en månedlig fuldtidsstilling, mens det
ville vare 11,1 måned, hvis de ikke havde deltaget i jobrotationsforløbet, hvilket giver en
effekt på 0,7 måned.
Ydermere viser Tabel 3.1, at effekterne er særligt store for jobrotationsforløb, der er fore-
gået på en offentlig arbejdsplads samt for personer uden erhvervskompetencegivende ud-
dannelse. For sidstnævnte gruppe ses effekter på mere end halvanden måned. Omvendt
ses, at effekterne er insignifikante for jobrotationsforløb på private virksomheder og for
personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ses nærmere på figurerne i
bilag D, ses, at de mindre effekter på private arbejdspladser drives af en større fastholdel-
seseffekt, mens programeffekterne er af nogenlunde samme størrelsesorden som på offent-
lige arbejdspladser. Det indikerer, at den mindre effekt på private arbejdspladser ikke fore-
kommer, fordi jobrotation ikke virker på private arbejdspladser (i den forstand at program-
effekterne ikke er positive), men fordi private arbejdsgivere holder på vikarerne i længere
tid ved at efteruddanne flere eller længere. Derimod ser både fastholdelseseffekter ud til at
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0018.png
være mindre
og
programeffekter større for dem uden erhvervskompetencegivende uddan-
nelse i forhold til dem med erhvervskompetencegivende uddannelse.
Tabel 3.2 viser resultater ved opdeling af tidspunktet i ledighedsforløbet (dvs. det givne
forløb, ikke at forveksle med dagpengeancienniteten) for påbegyndelse af jobrotation. Det
ses, at de positive effekter delvist drives af dem, der påbegynder forløbet i de første tre
måneder af ledighedsforløbet, men især drives af dem, der påbegynder jobrotationsforløbet
i løbet af fjerde til sjette måned af ledighedsforløbet.
Tabel 3.3
Andel af jobrotationsvikarerne ansat i samme virksomhed efter endt forløb
Antal måneder efter overgang til beskæftigelse
1
Samlet
Privat jobrotation
Offentlig jobrotation
Ingen kompetencegivende uddannelse
Kompetencegivende uddannelse
70 %
48 %
79 %
70 %
70 %
3
51 %
33 %
59 %
51 %
52 %
6
48 %
29 %
56 %
49 %
48 %
9
45 %
28 %
52 %
47 %
44 %
12
43 %
29 %
48 %
42 %
43 %
Note: Andele er beregnet uden højrecensurerede forløb.
Afslutningsvis ses på, hvor mange af jobrotationsvikarerne der er ansat efter jobrotations-
forløbet på den samme arbejdsplads, hvor de var vikar. Tabel 3.3 viser, at det i gennemsnit
er 70 % af alle de vikarer, der finder ustøttet beskæftigelse ansat på samme arbejdsplads,
hvor vikariatet fandt sted i første måned efter de fandt beskæftigelse. Andelen falder en del
i de første to måneder herefter, men er stadig 43 % et år efter overgang til beskæftigelse.
Opdeling på sektor og uddannelse viser, at vikarerne i langt højere grad ansættes på sam-
me arbejdsplads efter vikariat på offentlige arbejdspladser, mens der ikke er forskel på
denne andel for vikarer med og uden uddannelse.
3.2
Effekter på lønindkomst og beskæftigelse efter deltagelse
i jobrotation
I dette afsnit belyses, om de overordnede gunstige resultater, der ses for tiden indtil ustøt-
tet beskæftigelse, holder, når der måles andre udfald. Det gøres ved at måle effekten på
ustøttet beskæftigelsesgrad og på ustøttet lønindkomst.
Venstre del af figur 3.4 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for deltagerne og kon-
trolgruppen. Forskellen mellem disse er vist som de grønne figurer med konfidensinterval-
ler. Højre del viser tilsvarende for lønindkomsten. Som ovenfor ses et initialt efterslæb for
deltagerne, som hentes cirka et år efter påbegyndt jobrotation. Beskæftigelsesgraden sta-
biliserer sig på lige omkring 55 % i gennemsnit for deltagerne. Tilsvarende stabiliserer
gennemsnitslønnen sig for deltagerne på 13-14.000 kr. om måneden (inklusiv de som ikke
finder job). Ses på effekternes udvikling over tid, ses dog, at fastholdelseseffekten er mere
længerevarende, end det var tilfældet i sidste afsnit, idet den er signifikant helt frem til 11
måneder efter påbegyndt jobrotation. Beskæftigelsesgraden er cirka 15 procentpoint lavere
tre måneder efter påbegyndt jobrotation, og lønindkomsten cirka 3.000 kr. lavere. 13 må-
neder efter påbegyndt jobrotation er beskæftigelsesgraden omtrent 10 procentpoint højere
for deltagerne end i kontrolgruppen, mens lønindkomsten er cirka 2.500 kr. højere. Der er
en tendens til svagt faldende effekter mod slutningen af perioden, men faldet er ikke signi-
fikant. Med undtagelse af sidste periode, som er meget usikkert bestemt pga. få observati-
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0019.png
oner, er effekterne dog alle positive. På grund af de lidt større fastholdelseseffekter og den
faldende programeffekt er nettoeffekten negativ, men insignifikant. Nettoeffekten ses i
tabel 3.4 at være 0,15 måned lavere beskæftigelsesgrad og 1.344 kr. lavere lønindkomst,
kumuleret over 23 måneder.
Tabel 3.4
Nettoeffekter på lønindkomst og beskæftigelse efter deltagelse i jobrotation
Beskæftigelse
Deltagere
Samlet
Sum af måned 1-23
Standardafvigelse
Privat jobrotation
Sum af måned 1-23
Standardafvigelse
Offentlig jobrotation
Sum af måned 1-23
Standardafvigelse
8,4
(0,191)
8,6
(0,142)
-0,16
(0,248)
209.430
(4.787)
208.400
(3.597)
1.030
(6.333)
8,0
(0,265)
8,2
(0,205)
-0,21
(0,368)
206.661
(7.177)
203.659
(5.066)
3.002
(9.009)
8,3
(0,156)
8,4
(0,125)
-0,15
(0,206)
209.068
(3.883)
210.412
(3.432)
-1.344
(5.373)
Kontrol
Netto-
effekt
Deltagere
Indkomst
Kontrol
Netto-
effekt
Personer uden kompetencegivende uddannelse
Sum af måned 1-23
Standardafvigelse
8,3
(0,230)
7,7
(0,205)
0,62
(0,323)
201.868
(6.046)
179.457
(5.190)
22.410
(7.842)
Personer med kompetencegivende uddannelse
Sum af måned 1-23
Standardafvigelse
8,3
(0,236)
8,8
(0,177)
-0,52
(0,305)
214.434
(5.933)
227.717
(5.305)
-13.283
(7.865)
Note: Standardafvigelser i parenteser er beregnet ved bootstrap med 50 repetitioner.
Estimerede effekter med fed tekst er signifikante på et 5 % signifikansniveau, mens de i kursiv er signifikant
på 10 % signifikansniveau.
Tilsvarende figurer opdelt på uddannelse og sektor findes i bilag E. De viser, at det også
med disse effekter i særlig grad er ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse,
der har en stor gevinst af at deltage i jobrotation. Derimod er der ikke med disse mål de
store forskelle på jobrotation i det offentlige og det private. For begge opdelinger er netto-
effekterne på beskæftigelsesgraden negativ, mens effekterne på lønindkomsten er positive,
men alle er små og insignifikante. Det er kun, når der opdeles på uddannelse, at nettoef-
fekterne på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad og lønindkomst er af væsentlig størrelse:
Over 23 måneder er den kumulerede gennemsnitlige beskæftigelsesgrad øget med 0,62
fuldtidsmånedsværk for ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den er
faldet med 0,52 månedsværk for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
De 0,62 månedsværk svarer til, at beskæftigelsesgraden gennemsnitligt er øget med 8 %
over de 23 måneder. Begge er dog kun signifikante på 10 % niveau. På lønsiden er ind-
komsten gennemsnitligt mindsket med omkring 13.000 kr., for ledige med erhvervskompe-
tencegivende uddannelse (signifikant på 10 % niveau), mens den er øget signifikant med
omkring 22.000 kr. for ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (signifikant
på 5 % niveau). Sidstnævnte svarer til, at lønindkomst gennemsnitligt er øget med 12,5 %
over de 23 måneder.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0020.png
Figur 3.4
Effekter på beskæftigelse (venstre figur) og lønindkomst (højre figur) for den
samlede population
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Konklusion
Denne rapport har belyst beskæftigelses- og løneffekter af at deltage i jobrotation. Der er
anvendt data for deltagere i 2012, og de er fulgt i op til 23 måneder efter påbegyndt jobro-
tation. Vi finder, at deltagelse i jobrotation bevirker, at ledige kommer 2-3 uger hurtigere i
ustøttet beskæftigelse. Dette på trods af, at jobrotation har en betydelig fastholdelsesef-
fekt. Da det ikke ser ud til, at effekten forsvinder efter 23 måneder, er det endvidere mu-
ligt, at effekterne er større, hvis de ledige blev fulgt over et længere tidsrum. Effekten er
drevet af ledige i jobrotation på offentlige arbejdspladser og af ledige uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse. Den manglende effekt på private arbejdspladser ser ud til
at kunne forklares ved en større fastholdelseseffekt, dvs. ved brug af længere eller mere
efteruddannelse, mens den manglende effekt for ledige med en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse i lige så høj grad forklares af en mindre effekt efter endt jobrotation. Den
større fastholdelse i private virksomheder kan afstedkommes af, at private virksomheder i
langt højere grad anvendte elever og lærlinge i den betragtede periode, end det er tilfældet
på offentlige arbejdspladser. Såfremt elever erstatter hinanden i stedet for at ansættes
ordinært, forklarer det også den mindre programeffekt på private virksomheder (fordi pri-
vate brugte elever og lærlinge oftere i jobrotationsforløb end i det offentlige, COWI 2013).
Da ordningen er afskaffet kan resultaterne for private derfor i mindre grad overføres til
gældende forhold i dag.
Den hurtigere overgang til beskæftigelse ser i nogen grad ud til at være af forholdsvis kort-
varig karakter, idet der ikke ses positive effekter samlet set over de 23 måneder, når der
ses på beskæftigelsesgrad og lønindkomst. Når der måles på disse udfald, er det kun for
ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, at der er markante positive effek-
ter. For disse ledige øges beskæftigelsen med 0,6 månedsværk over 23 måneder og ind-
komsten med 22.000 kr. Det svarer til en forøgelse af beskæftigelsesgrad og løn med hen-
holdsvis 8 og 12 % over de 23 måneder. For ledige med en erhvervskompetencegivende
uddannelse er effekterne negative, svarende til en reduktion af beskæftigelse og indkomst
med cirka 6 % over de 23 måneder.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Databeskrivelse
Denne rapport benytter sig af tre datakilder:
a) DREAM-registret tilføjet oplysninger omkring jobrotationsforløb
b) E-indkomstregistret
c) IDA-databasen
I dette afsnit gennemgås informationen fra hvert register, dataudvælgelsen belyses, og der
præsenteres beskrivende statistik på analysedatasættet.
DREAM-registret
DREAM-registret indeholder oplysninger om alle danskere på ugeniveau, der i en given uge
har offentlige overførsler. Fra dette register identificeres ledighedsforløb, der dækker peri-
oden for potentielle jobrotationsforløb benyttet i denne analyse.
Registeret indeholder oplysninger for individuelle overførsler på ugebasis fra 1991 og opda-
teres løbende, således at det på tidspunktet for denne analyse er muligt at følge populatio-
nen indtil uge 52, 2013.
For at tage højde for selv-betalt ferie, fejloplysninger osv. under ledighed, betegnes et le-
dighedsforløb først som ophørt, hvis der er fire sammenhængende uger uden dagpengeud-
betalinger eller kontanthjælp. Det vil sige, hvis en person fx indtræder i ledighed i uge 1,
2012, og modtager dagpenge i fire uger, hvorefter han overgår til selvforsørgelse eller an-
den offentlig forsørgelse end dagpenge i uge 5, 6 og 7, men igen modtager dagpenge i uge
8 og frem, da overskrives hele forløbet til ét langt dagpengeforløb, og tilsvarende for kon-
tanthjælpsforløb. Der kan argumenteres for en sådan overskrivning af mindst to grunde:
Dels elimineres eventuelle fejlregistreringer i enkeltuger, og dels fjernes kortvarig selvfor-
sørgelse, der kan være af midlertidig karakter, eller hvor den ledige reelt ikke behandles
som havet værende påbegyndt et nyt ledighedsforløb. Disse overskrivninger gælder for alle
fire beskæftigelsesdefinitioner. Dette er normal praksis i studier baseret på DREAM-
oplysninger.
Beskæftigelsesforløb identificeres delvist ved DREAM, ved E-indkomst og ved en special-
konstrueret ustøttet beskæftigelsesgrad, der for hver måned beskriver, hvor stor en andel
af en fuldtidsækvivalent den pågældende person har været beskæftiget, leveret af STAR. E-
indkomst indeholder oplysninger om beskæftigelse for individuelle lønmodtagere på måned-
lig basis fra 2008.
Supplerende individoplysninger
DREAM-databasen indeholder individspecifikke oplysninger om køn, alder, etnicitet, dvs.
om personen er af dansk oprindelse, efterkommer eller indvandrer, a-kassemedlemsskab,
og det suppleres med oplysninger om højeste fuldførte ordinære uddannelse, civilstatus og
antal hjemmeboende børn fra registre fra Danmarks Statistik.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udfaldsmål
For at opgøre effekter af deltagelse i et jobrotationsforløb bedst muligt, opgøres de ved
forskellige udfaldsmål. Overordnet er der to typer udfald; (1) tid indtil overgang til ustøttet
beskæftigelse, og (2) ustøttet beskæftigelseskvalitet efter jobrotation. De to overordnede
udfald deles herefter yderligere op, således at (1) måles som tiden indtil overgang til varie-
rende beskæftigelsesomfang, målt som minimum 25, 50 og 75 % af en månedlig fuldtids-
stilling. Ligeledes måles (2) ved månedlig ustøttede beskæftigelsesgrader og indkomst efter
deltagelse i jobrotation.
Ud over udfaldsmålene (1) og (2) bestemmes også, i hvor høj grad deltagerne i jobrotation
overgår til beskæftigelse i den samme virksomhed, som personen deltog i jobrotation hos.
Effekter beregnes for overgangen fra ledighed (dagpenge eller kontanthjælp) til beskæfti-
gelse, hvor overgangen defineres ud fra DREAM-databasens oplysninger om starttidspunkt
for ledighedsforløbet (inklusive starttidspunktet for jobrotationsforløbet). Da E-indkomst og
beskæftigelsesgraderne er månedsbaseret, vil der være tilfælde, hvor beskæftigelsen hen-
føres til ugerne før første ledighedsuge, men inden for samme måned. For at sikre, vi først
tæller beskæftigelsen efter ledighedsperioden reelt er afsluttet, registreres det for hver
uge, om der forefindes beskæftigelse fem uger efter den pågældende uge, og dermed i den
følgende kalendermåned. Dette sikrer, dels at beskæftigelsen ikke reelt henføres til perio-
den op til ledighed, dels at der ikke er tale om meget kortvarig beskæftigelse, og dels at
eventuelle efterslæb i registreringen af beskæftigelse fanges.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 2
Metode
Estimation af effekterne af aktivering skal håndtere en række selektionsproblemer. For det
første adresseres det klassiske selektionsproblem, at det formentligt ikke er tilfældigt,
hvem der deltager i jobrotation. Et andet selektionsproblem opstår grundet den dynamiske
karakter, som aktivering af ledige har (se fx Sianesi 2004, Fredriksson & Johansson 2008,
Crepon et al. 2010). Ledige, der ikke aktiveres i et givet program på et givet tidspunkt, vil,
såfremt de ikke bliver selvforsørgende eller erklæret ikke-arbejdsmarkedsparate, ofte akti-
veres på et senere tidspunkt. Det medfører først og fremmest, at der skal tages højde for
tidspunktet for aktivering.
Dynamisk matching
For at løse det dynamiske selektionsproblem anvendes dynamisk matching (Fredriksson &
Johansson 2008, Crepon et al. 2010). Gruppen af deltagere i jobrotationsforløb opdeles i 12
delgrupper, baseret på måneden i ledighedsforløbet, hvor jobrotationsforløbet påbegyndes.
Personer, der påbegynder jobrotation efter mere end et års ledighed, udelades af analysen,
fordi det er vanskeligt at finde kontrolpersoner for disse. Inddeling på månedsbasis foreta-
ges for at tage højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke typer personer der starter et job-
rotationsforløb tidligt eller senere i ledighedsforløbet, og fordi netop tid tilbragt i ledighed
har afgørende betydning for afgangen til beskæftigelse. Dvs. vi skelner ikke alene imellem,
om en person deltager i et jobrotationsforløb eller ej, men også om hvor langt inde i ledig-
hedsforløbet jobrotationen påbegyndes.
For hver af disse 12 delgrupper dannes en
potentiel
kontrolgruppe. For jobrotationsvikarer,
der påbegynder jobrotation efter et givent antal måneder, udgøres den potentielle kontrol-
gruppe af alle dagpengemodtagere med minimum samme ledighedsanciennitet (i måneder),
og som ikke i den givne måned deltager i et jobrotationsforløb eller anden aktivering. Den
faktiske
kontrolgruppe findes blandt de potentielle ved hjælp af statistiske metoder, der
sikrer, at deltagere i jobrotation ligner ikke-deltagere på en lang række karakteristika (se
afsnit 2). Både jobrotationsvikarer og kontrolgruppen følges over tid, indtil de overgår til
beskæftigelse, eller til dataperioden slutter (i denne udgave, uge 52, 2013). Således kan
det afgøres, om jobrotationsvikarer kommer hurtigere i beskæftigelse, end de ledige, der
ikke deltager i jobrotation. Der renses for senere deltagelse i jobrotation ved at højrecensu-
rere forløb i de potentielle kontrolgrupper, der senere påbegynder jobrotation. Dette er
baseret på en antagelse om, at censurering er tilfældig givet de observerede karakteristika.
Denne antagelse anvendes ikke i traditionel matching, og derfor hviler den dynamiske
matching-estimator på strengere antagelser.
Valget af matching-algoritme foretages typisk på baggrund af et trade-off mellem bias og
varians. Da gruppen af jobrotationsdeltagere er lille, kan en stor varians være et problem.
Derfor vælges i udgangspunktet 5 nearest neighbour propensity score matching med cali-
per 0,01. For at undersøge robustheden, estimeres modellen yderligere ved at ændre på
modellens parametre (antal neighbours og caliper). Med valgt matching-algoritme kan be-
regnes overlevelseskurver for deltagergruppen og kontrolgruppen i hver af de 12 inddelin-
ger. For at måle effekten af jobrotation i forhold til ingen jobrotation censureres alle ledig-
hedsforløb i kontrolgruppen, hvis der påbegyndes et jobrotationsforløb. Effekten af jobrota-
tion findes nu ved at tage ugespecifikke gennemsnit af disse estimerede overlevelseskur-
ver.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Traditionel matching
I modsætning til den dynamiske matching, hvor analysen udelader personer, der påbegyn-
der jobrotation senere end det første år af ledighedsforløbet, medtager den traditionelle
matching alle personer, der i løbet af 2012 påbegynder et jobrotationsforløb under et dag-
penge- eller kontanthjælpsforløb. Endvidere højrecensureres forløb ikke ved senere delta-
gelse i aktivering. For at finde kontrolpersoner, der bedst muligt ligner deltagerne, sikres
det, at hver deltager i videst mulige omfang matches med kontrolpersoner, der har ledig-
hedsforløb af minimum samme længde som den tid deltageren har været ledig inden påbe-
gyndelse af jobrotationsforløbet.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0026.png
Bilag 3
Bilagstabel 3.1
Common support
Common support
Grundmængde
205,790
119
205,909
162,427
148
162,575
158,373
257
158,630
132,260
218
132,478
119,062
178
119,240
97,144
140
97,284
86,072
140
86,212
88,215
186
88,401
58,683
105
58,788
60,039
91
60,130
45,735
88
45,823
53,640
68
53,708
Grundmængde
442,737
2,466
445,203
Uden for support
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Uden for support
0
0
0
Inden for support
205,790
119
205,909
162,427
148
162,575
158,373
257
158,630
132,260
218
132,478
119,062
178
119,240
97,144
140
97,284
86,072
140
86,212
88,215
186
88,401
58,683
105
58,788
60,039
91
60,130
45,735
88
45,823
53,640
68
53,708
Inden for support
442,737
2,466
445,203
Dynamisk matching
1 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
2 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
3 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
4 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
5 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
6 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
7 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
8 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
9 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
10 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
11 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
12 måned
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
Traditionel matching
Potentiel kontrolgruppe
Deltagere
Samlet
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0027.png
Bilag 4
Bilagsfigur 4.1
Effekter på andel i beskæftigelse
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (25 %), privat jobtræning
Opdeling på privat/offentlig jobtræning samt uddannelsesniveau
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.2
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (50 %), privat jobtræning
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0028.png
Bilagsfigur 4.3
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (75 %), privat jobtræning
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.4
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (25 %), offentlig jobtræning
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.5
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (50 %), offentlig jobtræning
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0029.png
Bilagsfigur 4.6
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (75 %), offentlig jobtræning
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.7
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0030.png
Bilagsfigur 4.8
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (50 %), personer uden en kom-
petencegivende uddannelse
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.9
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (75 %), personer uden en kom-
petencegivende uddannelse
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0031.png
Bilagsfigur 4.10
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (25 %), personer med en kom-
petencegivende uddannelse
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
Bilagsfigur 4.11
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (50 %), personer med en kom-
petencegivende uddannelse
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0032.png
Bilagsfigur 4.12
Overlevelseskurver for overgangen til beskæftigelse (75 %), personer med en kom-
petencegivende uddannelse
Note: Estimerede overlevelseskurver (venstre) samt deres forskel (højre). Det stiplede område er 95 % konfidensinterval.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0033.png
Bilag 5
Effekter på ustøttet beskæftigelsesgrad
og lønindkomst
Effekter på beskæftigelse (venstre figur) og lønindkomst (højre figur) for deltagere i
privat jobrotation
Opdeling på privat/offentlig jobtræning samt uddannelsesniveau
Bilagsfigur 5.1
Bilagsfigur 5.2
Effekter på beskæftigelse (venstre figur) og lønindkomst (højre figur) for deltagere i
offentlig jobrotation
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0034.png
Bilagsfigur 5.3
Effekter på beskæftigelse (venstre figur) og lønindkomst (højre figur) for personer
uden en kompetencegivende uddannelse
Bilagsfigur 5.4
Effekter på beskæftigelse (venstre figur) og lønindkomst (højre figur) for personer
med en kompetencegivende uddannelse
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Litteratur
Beskæftigelsesregion Nord (2012).
Analyse af jobrotation i Nordjylland.
[Kgs. Lyngby]:
COWI.
Beskæftigelsesudvalget (2012).
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt
svar på spørgsmål 424.
København: Beskæftigelsesministeriet.
Crepon, M.; M. Ferracci, G. Jolivet & G. van den Berg (2010). Active Labor Market Policy
Effects in a Dynamic Setting.
Journal of European Economics Association,
7(2-3):595-605.
Deloitte (2013). Jobrotation.
Undersøgelse aktivitets- og udgiftsudviklingen for den ordinæ-
re jobrotationsordning
(Notat udarbejdet af Morten Ry og Allan Kirk). [U.st.]: Deloitte.
Det Økonomiske Råd (2012).
Dansk Økonomi. Efterår 2012.
København: Det Økonomiske
Råd.
Fredriksson, P. & P. Johansson (2008). Dynamic Treatment Assignment – The Consequenc-
es for Evaluations using Observational Data.
Journal of Business and Economic Statistics,
26(4):435-445.
Beskæftigelsesregionerne (2011).
Håndbog i jobrotation.
Udarbejdet af mPloy. København:
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Imbens, G. W. (2004). Nonparametric Estimation of Average Treatment Effects under Ex-
ogeneity: A Review.
The Review of Economics and Statistics,
86(1):4-29.
LAB (2013). Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. LBK nr 415 af 24/04/2013. København:
Beskæftigelsesministeriet.
Rosenbaum, P. & D. Rubin (1983). The Central Role of the Propensity Score in Observa-
tional Studies for Causal Effects.
Biometrika,
70(1):41-55.
Sianesi, B. (2004). An Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs
in the 1990s.
Review of Economics and Statistics,
86(1):133-155.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1425468_0036.png