Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 5, L 58 A Bilag 5, L 58 B Bilag 5
Offentligt
1425469_0001.png
Bilag nr. 5
FOA anbefaler at den nuværende mulighed for merituddannelser fastholdes
I § 98 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt
Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den beskæftigede
deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, med mindre der er
tale om en erhvervsuddannelse for voksne (EUV) uden grundforløb og uden praktikperioder.
Der kan udbetales jobrotationsydelse, hvis en medarbejder, der har været ansat hos
arbejdsgiveren i mindst 1 år forud for uddannelsesstarten, deltager i en erhvervsuddannelse
for voksne uden grundforløb og uden praktikperioden. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren
udbetaler den overenskomstfastsatte voksenløn til eleven eller lærlingen og ikke modtager
AUB samtidig med rotationsydelsen. Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der er tale
om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for AUB, kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse.
Bemærkninger:
En erhvervsuddannelse for voksne med lang relevant erhvervserfaring kan tilrettelægges som
et særligt opkvalificeringsforløb uden forudgående grundforløb og uden praktikperiode. Der er
altså tale om et rent skolebaseret forløb af kortere varighed. Denne ramme for en
voksenerhvervsuddannelse hedder Grundlæggede Voksenuddannelse (GVU) og kan i dag indgå
fuldt ud i en jobrotation med rotationsydelse til arbejdsgiveren.
Med erhvervsuddannelsesreformen omdøbes GVU-forløbet pr. 1.7.2015 til Erhvervsuddannelse
for voksne (EUV), og der sker en omlægning, ikke af indholdsmæssig karakter, men af rent
teknisk karakter, idet uddannelsen efter 1.7.2015 ændres til en uddannelse med
uddannelseskontrakt og elev- eller lærlingeløn til deltageren. Denne omlægning vil med denne
nuværende formulering af nr. 82 i lovforslagets § 1 medføre, at fremtidens GVU-forløb
udelukkes som rotationsuddannelse. Erhvervsuddannelsen for voksne med lang
erhvervserfaring er på ingen måde tilrettelagt som en almindelig erhvervsuddannelse. Der er
tale om et opkvalificeringsforløb, der giver mulighed for at blive faglært som voksen.
Det skal understreges, at da denne type faglig opkvalificering for voksne udelukkende er
skolebaseret, giver den – i modsætning til bemærkningerne i høringsnotatet – ikke mulighed
for tilskud efter voksenlærlingeordningen.
16-12-2014/c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\ad7080f2-4c3f-4081-a82c-
b3570f685412\1425469_1_0.docx/_