Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 9, L 58 A Bilag 9, L 58 B Bilag 9
Offentligt
1429829_0001.png
Dokument oprettet 03. december 2014
Sag 2-2014-00690 – Dok. 179162/me_dh
Opfølgning på DH’s foretræde vedr. L58, L59
Tak til udvalgsmedlemmer for at lytte til vores bekymringer og forslag.
Hermed Danske Handicaporganisationers endelige forslag til forbedringer af reformen
(under hensyntagen til ministerens svar på vores udvalgshenvendelse):
1. Afskaffe periodesanktioner for ledighedsydelsesmodtagere
Periodesanktioner vil ramme personer med meget lille arbejdsevne og
alvorlige handicap, fx kognitive og psykosociale, som kommunerne ikke har
indsigt i og derfor ikke opdager
Som minimum skal sanktionsbestemmelserne ligestilles med dem som
gælder for ressourceforløbsdeltagere, da målgruppen for microfleksjob og
ressourceforløb er den samme.
Regler om
forudgående personlig kontakt
inden sanktion skal indskrives i
loven, ligesom krav om, at der ved gentagne sanktioner skal gøres en indsats
for at støtte og motivere, og kommunen skal gennemføre de nødvendige
tiltag.
Partshøring:
Praksisundersøgelsen som viser 9o pct. fejl er regional. Men en
anden undersøgelse fra kontanthjælpsområdet (2011) viser stadig fejl i 50
pct. af sagerne, og netop partshøring og vejledning svigter. DH er ikke trygge
ved at disse regler er tilstrækkelige og ønsker som minimum
ekstra skærpede
omstændigheder omkring sanktionen.
2. Genoptjeningskravet for ledighedsydelsesmodtagere lempes
Med en ledighedsprocent på 20 og
kun 11 opslåede fleksjob
dd. på landsplan
er genoptjeningskravet umuligt at opfylde for ledighedsydelsesmodtagere
Fleksjobbere er afhængige af, at kommunerne matcher dem. Men enten har
kommunerne ikke ledige fleksjob, eller også slår de dem ikke op på
Jobnet.dk, hvor der kun er 11 job. Begge dele er yderst problematisk for
muligheden for at leve op til genoptjeningskravet.
Man skal ikke fratage forsørgelsesgrundlaget for personer, som har sådan en
meget begrænset arbejdsevne, som 6 ud af 10 fleksjobbere i dag har og flere
formentlig vil have i fremtiden (under 10 timer). Hvis ledighedsydelsen
stoppes,
skal
kommunen derfor pålægges at vurdere, om der skal visiteres til
anden ydelse, herunder ressourceforløb eller førtidspension.
3. 6 ugers jobrettet uddannelse skal være for alle ledighedsydelsesmodtagere
Fleksjobbere skifter ofte branche, fordi de bliver uarbejdsdygtige i hidtidigt
erhverv. Derfor er kriteriet vedr. faglært/ufaglært ikke hensigtsmæssigt.
Tilbuddet skal være for alle ledighedsydelsesmodtagere – stadig ud fra
princippet om at målrette uddannelse til dem, der har størst behov.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeren henviser til andre tilbudsmuligheder, men revalidering bruges
næsten ikke, og refusionen for særligt tilrettelagte forløb (kap. 10-12 i LAB-
loven) nedsættes med reformen til 0 pct. DH mener, at uddannelsestilbud
også til ledighedsydelsesmodtagere skal sigte mod de kompetencer,
arbejdsmarkedet efterspørger, og som de 6 ugers jobrettet uddannelse er
udformet efter, hvilket er reformens intention.
4. Handicapindsatsen skal nævnes som eksempel på hvad kommunerne kan
samarbejde med RAR om
(L59, §2, bemærkninger)
Handicapindsatsen skal være genstand for kommunernes tværgående
samarbejde, på linje med fx AC-indsatsen, som eksplicit nævnes. Nogle
handicapområder er ganske små og kræver specialiseret viden og særlige
indsatser. Arbejdsmarkedet kan ikke begrænses til en enkelt kommune.
Derfor kræver det tværkommunalt samarbejde.
Ministeren henviser i sit svar til, at RAR’s opgaver dækker indsatsen bredt,
men DH foreslår netop ikke at ændre i RAR’s opgaver. Men at indskrive
handicapindsatsen som et konkret eksempel på, hvad kommunerne kan
samarbejde om i bemærkningerne til § 2.
2