Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428666_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 2:
2. December 2014
J.nr. 2014-6970
”I Skanderborg Kommune er ca. 60 pct. af de borgere, der har afsluttet et offentligt
løntilskud ikke efterfølgende på offentlig forsørgelse. Kommunen har valgt at kon-
takte den ledige indenfor 24 timer efter de er blevet ledige. Løntilskud synes såle-
des at kunne være et godt redskab til, allerede tidligt i et ledighedsforløb, at få
bragt den ledige tættere på arbejdsmarkedet og - for en stor andels vedkommende -
væk fra offentlig forsørgelse. Har ministeren i forbindelse med udarbejdelsen af
beskæftigelsesreformen forsøgt at indhente erfaringer fra Skanderborg kommune,
der har succes med at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet?”
Endeligt svar:
Det fremgår af oplysninger i Jobindsats om Skanderborg Kommune, at 50 pct. af
de ledige, der afslutter offentligt løntilskud efter er i beskæftigelse, selvforsørgede
eller i uddannelse mv. 3 måneder senere. Dette er ca. 5 procentpoint mere end gen-
nemsnittet for samtlige kommuner. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at
disse resultater ikke nødvendigvis afspejler den reelle effekt af redskabet.
Det skydes, at der i sådanne før-efter sammenligninger ikke er taget højde for,
hvilke grupper af ledige redskabet er benyttet af, eller hvordan den lediges situation
ville have set ud i fraværet af deltagelsen i det offentlige løntilskud.
Effektanalyser på tværs af forskellige redskaber, hvor der tages højde for sammen-
sætningen af ledige og deres karakteristika, viser, at offentligt løntilskud i gennem-
snit ikke har positive beskæftigelseseffekter, og især at offentligt løntilskud gene-
relt har en fastholdelseseffekt for de stærkere ledige. Dette hænger sammen med, at
en del af de offentlige løntilskudsforløb ofte er langvarige og igangsættes tidligt i
ledighedsforløbet.
Der er ikke indhentet specifikke erfaringer fra Skanderborg i forbindelse med om-
lægningen af offentligt løntilskud. Derimod er omlægningen baseret på ovenståen-
de effektanalyser, som også fremgår af den rapport, som ekspertgruppen om ud-
redning af den aktive beskæftigelsesindsats har offentliggjort i februar måned i år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at styrke effekterne af redskabet reducerer vi derfor længden af den periode,
man kan være i offentligt løntilskud, nedsætter løntilskuddet til de offentlige ar-
bejdsgivere og indfører en karensperiode på 6 måneder, svarende til det der er gæl-
dende for privat løntilskud.
Der er dog samtidig indikationer på, at offentligt løntilskud har positive effekter for
langtidsledige og mere udsatte ledige. En del af denne gruppe (ledige over 50 år,
enlige forsørgere og personer uden en almen eller erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau) vil være omfattet af en række undtagelsesbestem-
melser, som gør, at de fremadrettet stadig vil kunne tilbydes offentligt løntilskud
fra første ledighedsdag. Herudover er revalidender, førtidspensionister og nyud-
dannede personer med handicap, ligeledes undtaget fra kravet om 6 måneders le-
dighed, inden de kan tilbydes offentligt løntilskud.
Det vil stadig være muligt for kommunerne at give ledige et tidligt virksomhedsret-
tet tilbud i form af virksomhedspraktik fra første ledighedsdag, såfremt det vurde-
res hensigtsmæssigt.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2