Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1432736_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har d. 3. december 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 30
(L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget og skal
ses i sammenhæng med tidligere besvarede spørgsmål 23 (L58).
Spørgsmål nr. 30:
9. december 2014
J.nr. 2014-6970
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. december 2014 fra SKS Applika-
tion m.fl., jf. L 58 - bilag 8.”
Endeligt svar:
SKS Application Service har i BEU bilag nr. 8 (L58) kommenteret på mit svar på
BEU spørgsmål nr. 23 (L58). De uddybende bemærkninger giver grundlag for en
besvarelse, der målrettet adresserer spørgsmål vedrørende it-løsningerne VITAS,
Jobcenter Planner og Jobnet for Jobkonsulenter.
SKS peger i bemærkningerne på, at VITAS, Jobcenter Planner og Jobnet for Job-
konsulenter er problematiske af følgende årsager:
Der er tale om obligatoriske systemer, hvilket er i strid med den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
Systemerne er lukkede, og der kan derfor ikke integreres til andre forvaltnings-
områder i kommunen, hvilket forhindrer udnyttelse af det fulde digitaliserings-
potentiale.
SKS foreslår, at i stedet for at fastholde de obligatoriske systemer kunne de samme
fordele opnås ved, at de foreslåede udmøntninger bliver minimumsløsninger, som
kommunerne har pligt til at anvende, såfremt de ikke selv anskaffer en løsning.
Jeg vil i den forbindelse gerne indlede med at rette en misforståelse. Jobnet for
Jobkonsulenter er et system, som jobcentre og arbejdsløshedskasser kan anvende,
men ikke et system, de har pligt til at anvende. Der er derfor heller ikke tale om, at
Jobnet for jobkonsulenter dikterer bestemte sagsgange for jobcentre og arbejdsløs-
hedskasser.
I forhold til VITAS og Jobcenter Planner er der tale om en særlig problemstilling.
Her er det min vurdering, at det af hensyn til at sikre opfyldelsen af de fastsatte mål
i flere politiske aftaler, er nødvendigt at fasholde løsningerne som obligatoriske.
For VITAS’ vedkommende drejer det sig om beskæftigelsesreformen og kontant-
hjælpsreformen, imens det for Jobcenter Planner drejer sig om beskæftigelsesre-
formen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.
VITAS er en digital selvbetjeningsløsning til brug for virksomhedernes ansøgning
om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud i form af ansættelse med løntilskud og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhedspraktik. Det vil blive obligatorisk for jobcentrene at modtage ansøg-
ninger om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud via løsningen.
Systemet forventes at blive en administrativ lettelse for kommunerne og for private
og offentlige arbejdsgivere. Det skal ses i lyset af, at det for virksomhederne vil
være mest hensigtsmæssigt, at der er én landsdækkende løsning rettet mod deres
selvbetjening, så virksomheder med afdelinger i flere kommuner ikke risikerer at
skulle møde forskelligartede løsninger på tværs af kommunegrænser. Det samme
gør sig gældende i de tilfælde, hvor virksomheder har borgere ansat med tilskud fra
forskellige kommuner.
Det vil i givet fald medføre en ringere service for virksomhederne, hvis de skal an-
vende forskellige selvbetjeningsløsninger afhængigt af, hvilken kommune en
kommende løntilskudsansat medarbejder eller person i virksomhedspraktik bor i.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at DA i deres høringssvar til udkast til lov-
forslagene L58 og L59 har støttet, at der udvikles landsdækkende løsninger – kon-
kret i forhold til deling af jobordrer, der også er en del af den forbedrede virksom-
hedsservice. Baggrunden er, at landsdækkende løsninger kan medvirke til at under-
støtte, at jobcentrene udsøger ledige på tværs af kommunegrænser. DA giver i hø-
ringssvaret udtryk for, at de ønsker en ensartet kontaktflade for virksomheder til
beskæftigelsessystemet.
I forhold til kommunerne er VITAS ikke et lukket system, men en minimumsløs-
ning i den forstand, at det står kommunerne frit for at bruge oplysninger i VITAS
til egne løsninger. Oplysninger i VITAS vil således blive tilgængelige for kommu-
nerne via åbne snitflader, så kommunerne selv kan vælge, om de vil anvende VI-
TAS’ brugergrænseflade, eller om de af egne leverandører vil tilkøbe integration
fra egne fagsystemer til VITAS.
VITAS er oprindeligt aftalt som led i kontanthjælpsreformen. Løsningen bliver
som opfølgning på forliget om beskæftigelsesreformen udvidet med mulighed for
ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser. Der er i beskæftigelsesreformen
forudsat en effektiviseringsgevinst ved etableringen på 1 mio. kr.
Jobcenter Planner er et planlægningssystem, der skaber grundlag for, at ledige kan
selvbooke samtaler på Jobnet. Systemet er integreret med de fælles data, som ud-
veksles med kommunernes sagsbehandlingssystemer og Jobnet.
Det betyder, at når en ledig selvbooker en aftale på Jobnet, bliver den også vist i de
kommunale sagsbehandlingssystemer. Der bliver herudover sendt en indkaldelse til
sagsbehandlerens kalender, så den enkelte sagsbehandler direkte kan se, at en ledig
har booket en tid.
Det er, jf. mit svar på BEU spørgsmål nr. 23 (L58), min vurdering, at den obligato-
riske understøttelse til selvbooking er en forudsætning for, at selvbooking inden for
en overskuelig tidshorisont understøttes i alle jobcentre. Med beskæftigelsesrefor-
men skal der gennemføres mange flere samtaler, og det er derfor helt afgørende, at
logistikken omkring samtalerne kan it-understøttes, og at der ikke er usikkerhed i
forhold til, hvilken it-understøttelse der skal anvendes.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Understøttelse af selvbooking er oprindeligt aftalt i kontanthjælpsreformen og ind-
går også i sygedagpengereformen. Med beskæftigelsesreformen indføres pligt til
selvbooking for dagpengemodtagerne. Der er i beskæftigelsesreformen forudsat en
effektiviseringsgevinst ved selvbooking på 12 mio. kr.
Forslaget fra SKS om at gøre de foreslåede udmøntninger til minimumsløsninger,
som kommunerne har pligt til at anvende, såfremt de ikke selv anskaffer en løs-
ning, er efter min vurdering ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.
En sådan løsning vil dels skabe usikkerhed om, hvorvidt alle ledige og virksomhe-
der får den service, der er aftalt i reformerne, og dels vil der være betydelige om-
kostninger forbundet med at sikre implementering og dataudveksling mellem det
fælles datagrundlag og flere forskellige decentrale systemer til selvbooking og
selvbetjening i forhold til ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud.
Jeg vil dog gerne slå fast, at jeg har forståelse for, at obligatoriske systemer giver
mindre fleksibilitet i kommunerne. Jeg er derfor indstillet på, at vi på sigt, når de
politiske mål er indfriet, ser på, hvordan Jobcenter Planner kan blive en minimums-
løsning for kommunerne. Der vil pågå dialog herom i regi af den fællesoffentlige
dialoggruppe, hvor blandet andet KL deltager, samt i forligskredsen.
Dernæst vil jeg gerne kommentere på SKS’ bemærkning om, at jeg har svaret fak-
tuelt forkert på spørgsmål 2 og 3, hvor jeg har svaret: ”Kommunerne har i den fore-
slåede udmøntning fortsat ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbin-
delse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene”.
Jeg anerkender naturligvis, at der i forhold til VITAS og Jobcenter Planner er tale
om statslige obligatoriske løsninger. Det fremgår tydeligt i bemærkningerne til de
to lovforslag L58 og L59, at Beskæftigelsesministeriet stiller VITAS og Jobcenter
Planner til rådighed som obligatoriske løsninger. Det ændrer dog ikke ved, at
kommunerne fortsat har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindel-
se med beskæftigelsesreformen. Jeg mener derfor, at jeg har svaret rigtigt på SKS’
spørgsmål, der ikke indeholdt en nærmere angivelse af, hvilke løsninger der blev
spurgt ind til.
I den sammenhæng vil jeg samtidig gerne kommentere på SKS’ bemærkning om,
at ”det en fejlagtig vurdering, at det er en samfundsmæssig gevinst at lave lukkede
systemer, der kun kan bruges inden for beskæftigelsesindsatsen, da det netop kun
giver ensartet service i denne silo.”
Generelt er it-understøttelsen på beskæftigelsesområdet drevet af åbne standarder
og udveksling af data. Det betyder f.eks., at når en ledig flytter fra en kommune til
en anden, får den nye kommune adgang til vedkommendes sag. På den måde und-
går man, at de samme oplysninger skal afgives på ny, og kommunen skal ikke ind-
hente sagsakter manuelt fra fraflytningskommunen. Et andet eksempel er, at ar-
bejdsløshedskasserne og jobcentre kan udveksles data på tværs.
Det betyder også, at kommunerne inden for rammerne af persondatalovgivningen
har adgang til at bruge data fra beskæftigelsesområdet, hvis de vil etablere løsnin-
ger på andre forvaltningsområder.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samtidig er der på beskæftigelsesområdet fokus på nedbrydning af datasiloer på
tværs af forvaltningsområder. Her kan eksempelvis nævnes udveksling af data om
unge på uddannelsesområdet, den planlagte udveksling af data i forhold til under-
støttelse af koordinatorer, der skal støtte personer udskrevet fra psykiatrisk behand-
ling og i forhold til personer, der har udstået deres fængselsstraf.
I forhold til VITAS vil jeg fastholde, at der skal være én fælles indgang for virk-
somhederne, så de ikke skal forholde sig til forskellige selvbetjeningsløsninger af-
hængigt af, hvilken kommune fx en kommende løntilskudsansat medarbejder eller
voksenlærling bor i.
Endelig vil jeg gerne kommentere på, at SKS skriver, at min vurdering er faktuel
forkert, når jeg i mit svar på spørgsmål 4 skriver: ”Baggrunden for, at staten på
nogle få områder stiller obligatoriske løsninger til rådighed for kommunerne i for-
hold til beskæftigelsesindsatsen, er, at sikre en hurtig udbredelse og implemente-
ring. Det vurderes ikke at være muligt, hvis kommunerne hver især skulle tilveje-
bringe og implementere den nødvendige it-understøttelse.”
SKS skriver videre: ”Der findes nemlig allerede i dag løsninger i kommunerne,
som dels understøtter de konkrete tiltag, som dels arbejder på tværs af forvaltninger
og som allerede har været konkurrenceudsat på rammeaftale 02.19 via Statens og
Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) med direkte tildeling.”
Jeg vil her gerne fastholde mit svar på spørgsmål 4, idet jeg fortsat mener, at for-
målet med stille obligatoriske løsninger til rådighed for kommunerne i forhold til
beskæftigelsesindsatsen er at sikre en hurtig udbredelse og implementering. SKS
kan naturligvis være uenig i denne vurdering, men jeg mener ikke, at svaret er fak-
tuelt forkert.
Det er samlet set min vurdering, at de løsninger, som staten stiller til rådighed, er i
god forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor regeringen,
kommunerne og regionerne har aftalt, at der gennem fire bølger arbejdes for at
fremme anvendelsen af digitalisering til at forny og effektivisere den offentlige
sektor.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
4