Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428712_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
2. december 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L58), som hermed besvares.
J.nr. 2014-0027133
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. november 2014 fra Danske
Handicaporganisationer, jf. L 58 - bilag 4.”
Endeligt svar:
Der er stor forskel på, hvad personer, som er visiteret til fleksjob, kan klare. Nogen
skal have megen hjælp, mens andre kan selv. Men fælles for dem alle er, at kom-
munen har vurderet, at personerne kan påtage sig et fleksjob.
Derfor er det også allerede efter gældende regler sådan, at en fleksjobvisiteret per-
son, der modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for et fleksjob og deltage i
rimelige tilbud i forhold til den nedsatte arbejdsevne og komme til de samtaler,
som jobcentrene indkalder til. Kommunen skal tilpasse tilbud mv. til personens ar-
bejdsevne, således at den fleksjobvisiterede er i stand til at opfylde de krav, der stil-
les til den pågældendes rådighed.
Jeg mener, at det er rimeligt, at ledige fleksjobvisiterede kan blive sanktioneret,
hvis de uden rimelig grund udebliver fra tilbud i lighed med, hvad der kommer til
at gælde for a-dagpengemodtagere, og i øvrigt allerede gælder for modtagere af
kontanthjælp og ressourceforløbsydelse. For at gøre det klart for en ledig fleksjob-
visiteret, at det er vigtigt at deltage i tilbud, der kan hjælpe dem i beskæftigelse og
stå til rådighed, bør der derfor også for denne persongruppe være en mulighed for
at sanktionere den pågældende, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen
fra tilbuddet.
Reglerne vedrørende rådighed og sanktioner for ledige fleksjobvisiterede lagde sig
allerede før reformen om førtidspension og fleksjob op ad de tilsvarende regler for
forsikrede ledige. I forbindelse med forliget om førtidspension og fleksjob blev det
aftalt, at reglerne for ledige i fleksjobordningen i videst muligt omfang fortsat skal
være parallelle med reglerne for forsikrede ledige. Derfor er forligskredsen bag re-
formen af førtidspension og fleksjob også blevet hørt om og er enige i forslaget
om, at en person på ledighedsydelse skal have en sanktion, hvis de uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud.
Der skal selvfølgelig tages de hensyn, som følger af, at der er tale om en særlig
målgruppe. Og det gør der også i de foreslåede regler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en ledig fleksjobvisiteret ikke overholder sin rådighedspligt, skal kommunen
efter de gældende regler vurdere, om personen har en rimelig grund. En rimelig
grund kan fx være, at den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer.
Derudover gælder for ledige fleksjobvisiterede, at kommunen altid skal foretage en
konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de
rimelige grunde, der er nævnt specifikt i loven, der kan begrunde, at den pågælden-
de ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, og som medfører, at den
fleksjobvisiterede ikke skal have en sanktion. Det bemærkes, at der er tale om den
samme afgræsning af andre rimelige grunde, som gælder for fx aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere.
Denne pligt til at vurdere, om der er andre rimelige grunde til, at den ledige fleks-
jobvisiterede ikke har overholdt sin rådighedspligt, vil også finde anvendelse i for-
hold til den foreslåede sanktion, når en ledig fleksjobvisiteret udebliver fra tilbud.
Der kan fx være tale om, at borgerens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne
i det konkrete tilfælde betyder, at der ikke skal gives en sanktion for at udeblive fra
et tilbud. Princippet i både de gældende og foreslåede regler om rådighedssanktio-
ner for ledige fleksjobvisiterede er således, at sanktioner ikke skal benyttes, hvis
ikke det fremmer rådigheden for en modtager af ledighedsydelse.
Det bemærkes, at den praksisundersøgelse om sanktioner over for ledighedsydel-
sesmodtagere, der henvises til, er foretaget i et enkelt beskæftigelsesankenævn, kun
omhandlede 52 sager og er fra 2011. Endvidere bemærkes det, at reglerne om rå-
dighed og sanktioner for ledige fleksjobvisitere er blevet uddybet og præciseret i
forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft i januar
2013, således at reglerne følger samme systematik som rådigheds- og sanktionsreg-
lerne for de øvrige forsørgelsesydelser i lov om aktiv socialpolitik.
Praksisundersøgelsen kan derfor ikke umiddelbart tages som et udtryk for, at
kommunerne i dag generelt ikke anvender reglerne om rådighed og sanktioner i
forhold til modtagere af ledighedsydelse korrekt. I forhold til den pågældende
praksisundersøgelse henvises endvidere til svaret på spørgsmål nr. 18 til L 58.
Jeg synes også det er værd at bemærke, at artiklen i Samspil nr. 73 handler om, at
personer med en lille arbejdsevne rent faktisk er kommet i fleksjob. Således frem-
går det, at fire ud af fem af dem, der havde et minifleksjob i juni 2014, overvejende
kom fra ledighedsydelse.
Genoptjeningskravet for ledighedsydelsesmodtagere, der har mistet retten til ledig-
hedsydelse, er ikke en del af det fremsatte lovforslag. Kommunerne har endvidere
pligt til at yde den vejledning og støtte, som en ledighedsydelsesmodtager har be-
hov for, når den pågældende skal være aktivt jobsøgende, hvilket også fremgår af
bemærkningerne til nærværende lovforslag.
Danske Handicaporganisationer anbefaler, at seks ugers jobrettet uddannelse skal
omfatte alle ledighedsydelsesmodtagere. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i
forbindelse med forslaget til ændringen af 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers
jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede er lagt vægt på, at arbejdsmarke-
det for personer, der er visiteret til fleksjob, har mange lighedspunkter med det or-
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dinære arbejdsmarked, når der er taget hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Det er
derfor min opfattelse, at den beskæftigelsesmæssige begrundelse for at gøre den
selvvalgte uddannelse mere jobrettet, også bør omfatte personer i fleksjobordnin-
gen.
Jeg er enig med Danske Handicaporganisationer i, at fleksjobvisiterede, der har mi-
stet arbejdsevnen i det arbejde, de var uddannet til, eller som er kommet langt væk
fra deres oprindelige uddannelse, har brug for hjælp og støtte til at komme videre.
Det er min opfattelse, at det kan ske gennem de tilbud, som kommunen i øvrigt gi-
ver til ledige fleksjobvisiterede.
For så vidt angår Danske Handicaporganisationers anbefaling om, at de kommende
regionale arbejdsmarkedsråd skal understøtte handicapindsatsen på tværs af kom-
munerne, og at dette skal indgå eksplicit i lovbemærkningerne til L59, kan jeg op-
lyse, at vi med L59 foreslår, at rådene skal varetage følgende opgaver:
Indgå i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på
tværs af kommuner.
Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsat-
sen.
Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser
og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddan-
nelses- og erhvervsvejledningen.
Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel
på arbejdskraft og områder med høj ledighed.
Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Varetage opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er
henlagt til rådene.
De kommende regionale arbejdsmarkedsråd har dermed til opgave at sikre koordi-
nation og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mel-
lem kommuner og a-kasser. Det gælder således beskæftigelsesindsatsen for alle le-
dige, herunder også ledige med handicap eller funktionsnedsættelse.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
3