Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt
1419169_0001.png
NOTAT
November 2014
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
1. Indledning
Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 26. september 2014 med frist til den
17. oktober 2014 sammen med lovforslag om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ASE, AK-
Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, atp, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO
Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler,
Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorga-
nisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet,
Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, For-
eningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske re-
visorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Glad-
saxe kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettighe-
der, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for
førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
(LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kri-
stelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC,
Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifon-
den, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet,
Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.
Følgende har afgivet høringssvar:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, Ar-
bejdsskadeforeningen AVS, ASE, atp (Udbetaling Danmark), Beskæftigelsesrådet
(Akademikerne, DA, DH, FTF, KL, Lederne og LO ), Danske Erhvervsskoler,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af direk-
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0002.png
tører og forstandere ved AMU-centrene, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, Finanstilsynet, Frie Funktionærer, Gentofte kommune, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Krifa, Lederforeningen for
VUC, Odense kommune, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
Sundhedskartellet, Vejle kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.
Der er derudover modtaget høringssvar fra:
Danske Fysioterapeuter, Forhandlingsfællesskabet, IDA, Randers Kommune,
Syddjurs Kommune, Kræftens Bekæmpelse.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-
de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-
steriets kommentar hertil.
Det er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,
er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.
Anvendte forkortelser
I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-
vendte forkortelser er:
AC
ATP
DH
DS
FA
FF
FTF
JB
KL
Krifa
REU
Akademikerne
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Danske Handicaporganisationer
Dansk Socialrådgiverforening
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Frie Funktionærer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Jobrådgivernes Brancheforening
Kommunernes Landsforening
Kristelig Fagbevægelse
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser
2. Generelle bemærkninger
LO og FTF bakker op om intentionerne i forliget, og anfører, at det er centralt, at
målet med den nye beskæftigelsesindsats er en langt mere aktiv og tidligere indsats
for de ledige. Samtidig er de nye og forbedrede uddannelsesmuligheder afgørende.
LO og FTF er endvidere tilfreds med, at arbejdsløshedskasserne får en mere aktiv
2
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0003.png
rolle, ligesom arbejdsløshedskasserne fortsat er indgangen til beskæftigelsessyste-
met for forsikrede arbejdsløse.
Generelt opfatter LO og FTF forslagene til ændring i de forskellige love som en
passende implementering af den politiske aftale. Der er dog visse undtagelser, som
vil blive nævnt under de enkelte punkter, hvor LO og FTF ønsker præciseringer
og/eller ændringer.
DS oplyser, at de tilslutter sig de høringssvar, LO og FTF sammen har afgivet om
en række generelle forhold vedrørende lovforslaget.
AC ser generelt positivt på intentionerne i beskæftigelsesformen om større vægt på
en individuelt tilpasset beskæftigelsesindsats. AC har dog vanskeligt ved at se, at
disse intentioner er tillagt afgørende vægt i lovforslagets konkrete udmøntning af
forligets intentioner, og her hæfter AC sig særligt ved de overordnede formål: indi-
viduel, fleksibel og ikke mindst et virksomhedsrettet aktivt forløb.
AK-Samvirke er enige i de intentioner, der ligger i reformen om, at beskæftigelses-
indsatsen skal understøtte, at de ledige kommer i varig beskæftigelse, og at ledig-
hedsperioder skal bruges til at ruste den ledige hertil.
DA finder det afgørende, at reformen udmøntes på en måde, der i størst muligt om-
fang sikrer, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på at kunne afhjælpe og
forebygge, at virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft. Dansk Erhverv har
ikke afgivet særskilte bemærkninger til lovforslaget, men har henvist til bemærk-
ningerne fra DA.
FA finder generelt, at lovforslagene indeholder mange skridt i den rigtige retning,
selvom man finder, at den forventede isolerede effekt i forhold til at øge beskæfti-
gelsen og reducere de offentlig udgifter må siges at være meget beskeden. Finans-
rådet har ikke afgivet særskilte bemærkninger til lovforslaget, men har henvist til
bemærkningerne fra FA.
KL er positiv overfor beskæftigelsesreformen og finder det godt med satsningen på
en mere individuel og fleksibel indsats, fokus på jobrettet uddannelse og på virk-
somhedernes behov, vægt på mere ansvar og indflydelse til den ledige, og at re-
formen dermed skaber grundlag for en bedre indsats.
KL bemærker, at der i forliget om beskæftigelsesreformen er udtrykt en markant
ambition om afbureaukratisering. KL mener, at de foreslåede ændringer til loven
om en aktiv beskæftigelsesindsats gør det vanskeligt at realisere en mere effektiv
indsats, som er tilpasset den enkelte lediges behov.
KL anerkender, at lovudkastet rummer meget væsentlige forenklinger. Men det
overskyggende problem er, at en nærmere vurdering af det foreslåede koncept for
kontaktforløbet – hvis intentioner KL støtter – viser så betydelige praktiske og lo-
gistiske udfordringer, at intentionerne om et kontaktforløb, der giver mening for
de ledige, vil være meget vanskeligt at realisere.
3
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0004.png
Danske Regioner bakker op om, at man med reformen af beskæftigelsesindsatsen
ønsker at skabe rammerne for, at indsatsen i højere grad går på tværs af kommu-
nerne og på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmeindsatserne
regionalt. Samtidig er man enige i, at uddannelse anvendes mere målrettet, samt at
indsatsen i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
DS påpeger, at der gennem mange år er udviklet et yderst bureaukratisk system på
beskæftigelsesområdet. Det er måske det mest bureaukratiske område overhovedet,
og DS har gentagne gange foreslået en radikal afbureaukratisering. DS glæder sig
derfor over, at beskæftigelsesforliget lægger op til konkrete skridt i den retning, ik-
ke mindst med løftet om en gennemskrivning af de vigtigste beskæftigelseslove.
Forstanderforeningen udtrykker sin anerkendelse af det foreliggende lovudkast til
en ny aktiv beskæftigelsesindsats. Forstanderforeningen finder, at det forøgede fo-
kus på en jobrettet opkvalificering af de ledige i arbejdsstyrken er en visionær til-
gang til at sikre tilstedeværelsen af relevante og efterspurgte kompetencer på ar-
bejdsmarkedet. Koblingen af målrettet kompetenceudvikling med jobåbnin-
ger/gode beskæftigelsesmuligheder er i Forstanderforeningens optik en virknings-
fuld vej ud af ledighed for den enkelte samt et effektiv middel til at skabe den for-
nødne fleksibilitet i arbejdsstyrken.
Forstanderforeningen anser den klare prioritering af de kortuddannede ledige, som
de, der væsentligst får mulighed for et kompetenceløft, som et udtryk for, at der fra
politisk hold er udvist rettidig omhu.
FF finder det positivt, at der lægges op til afskaffelse af bureaukrati, at den enkelte
lediges behov sættes i centrum, og at gentagen aktivering hver sjette måned samt
gentagne og ensartede aktiveringstilbud afskaffes.
IDA anfører, at på det overordnede niveau synes reformforslagene ikke at tage ud-
gangspunkt i, at beskæftigelsesindsatsen skal være et tilbud til alle ledige. Derimod
er det direkte formuleret i bemærkningerne til forslaget, at uddannelsesindsatsen
målrettes ledige med færrest kompetencer og redskabsviften for højtuddannede re-
duceres yderligere.
Lederne er overordnet set enig i intentionerne i reformen af beskæftigelsesindsat-
sen, som nu udmøntes i de to lovforslag. Det gælder såvel en individuel og tidlig
indsats, en mere jobrettet uddannelsesindsats samt en styrket fokus pa virksom-
hedsservice og jobformidling i jobcentrene.
Lederforeningen for VUC vurderer, at der er gode intentioner i ovenstående lov-
forslag.
Danske Fysioterapeuter støtter ambitionen om en større overskuelighed og regel-
forenkling inden for beskæftigelsesområdet – ikke mindst for at understøtte afbu-
reaukratisering i kommunerne.
Randers Kommune er grundlæggende enig i forslaget om, at man skal iværksætte
en effektiv indsats med henblik på at minimere borgernes ledighed.
4
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0005.png
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser henviser til, at reformen
af beskæftigelsessystemet efter deres opfattelse behandles fuldt og dækkende i Be-
skæftigelsesrådet og henviser til høringssvar herfra.
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet kan tilslutte sig principperne, som
reformen af beskæftigelsesindsatsen bygger på, og man hæfter sig især ved, at re-
formen lægger op til en individuel og tidlig indsats over for ledige, ligesom der fo-
kuseres på jobcentrenes opgaver i forbindelse med virksomhedsservice og jobfor-
midling. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet mener, at denne priorite-
ring vil øge mulighederne for over tid at foranstalte en fremrykket beskæftigelses-
indsats over for såvel borgere som virksomheder, hvilket vil gøre det nemmere at
fastholde ansatte - og her i særlig grad psykisk sårbare - samt fremme inklusionen
af ledige med psykiske problemer på arbejdsmarkedet.
Syddjurs Kommune bemærker, at de igennem længere tid har haft fokus på en tid-
lig, individuel, aktiv og virksomhedsrettet indsats i forhold til dagpengemodtagere.
Syddjurs Kommune vil gerne kvittere for, at reform og lovforslag understøtter en
fortsættelse af denne linje i beskæftigelsesindsatsen og ser frem til den kommende
gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styringslovene.
Kommunen efterlyser en grundlæggende afbureaukratisering, som ikke ses i de
fremlagte lovforslag og bemærker, at hvis færre proceskrav erstattes af flere krav
om dokumentation, er der ikke tale om reel afbureaukratisering.
Syddjurs Kommune bemærker endvidere, at reformen har til hensigt at få kommu-
nerne til at fokusere på vækst. Dette vurderer Syddjurs Kommune er vanskeligt for
dem pga. ugunstige rammer for vækst. Det kan betyde øget fraflytning.
DS og FF rejser kritik af høringsfristen.
Arbejdsmarkedets Feriefond, Finanstilsynet og Institut for Menneskerettigheder har
ingen bemærkninger.
Advokatrådet bemærker, at det ikke har været muligt at udtale sig inden for fristen.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og VEU-rådet henviser
til eventuelle høringssvar fra Beskæftigelsesrådet.
Sundhedskartellet henviser til høringssvar fra Forhandlingsfællesskabet og fra FTF.
Sundhedskartellet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Implementering
AK-Samvirke anfører, at det er vigtigt, at intentionerne i reformen føres ud i livet,
og at det derfor bliver helt centralt at sikre en god implementeringsproces i arbejds-
løshedskasser og jobcentrene. AK-Samvirke ser frem til at tage del i implemente-
ringsprocessen og understøtte arbejdsløshedskasserne i at blive den centrale med-
spiller i indsatsen for de ledige, som der lægges op til med reformen.
5
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0006.png
Kommentar:
I aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen er der lagt op til inddragelse af AK-
Samvirke i arbejdet med at afdække uddannelsesbehovet og efteruddannelsesbeho-
vet, som dermed kan danne grundlag for en prioriteret udmøntning af midlerne til
kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere i arbejdsløshedskasser
og jobcentre. Derudover inddrages AK-Samvirke i tilrettelæggelse af kontaktforlø-
bet, og der nedsættes et netværk af arbejdsløshedskasser med henblik på løbende
sparring og inputs i reformimplementeringen. Endvidere indgår det i forliget, at
arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i udviklingsprojektet ”Kvalitet i indsat-
sen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed”, hvor der i samarbejde med job-
centrene og arbejdsløshedskasserne gennemføres et udviklingsprojekt med fokus på
indholdet i den gode og effektfulde indsats for målgruppen.
Flexicurity
IDA anfører, at flexicurity-modellen er under pres. For et stigende antal grupper
udgør dagpengene ikke en reel sikring, og indsatsen er i højere grad rettet imod rå-
dighedsafprøvning frem for at hjælpe den ledige med at komme i beskæftigelse.
Reformen sigter ikke imod, at der skal være tilbud til alle ledige. Uddannelsesind-
satsen målrettes ledige med færrest kompetencer og redskabsviften for de højtud-
dannelse er blevet reduceret. Det er fornuftigt at udvide indsatsen for ledige med
begrænset uddannelse, men det er farligt at reducere tilbuddene til de højtuddanne-
de. Set i sammenhæng med den lave kompensationsgrad risikerer man, at de højt-
uddannede vender flexicurity-modellen ryggen, og det dynamiske danske arbejds-
marked i sin nuværende form vil være udfordret.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen er målet med indsatsen, at de ledige
skal komme i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Fokus skal i særlig grad være på
den virksomhedsrettede indsats, da det er den, der har de bedste effekter. Uddan-
nelsesindsatsen skal rettes imod dem, der har størst behov.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. En individuel og tidlig indsats
3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
CV-samtalen i arbejdsløshedskassen
AK-Samvirke noterer sig, at der lægges op til en fremrykning af CV-samtalerne fra
3 til 2 uger. Fremrykningen vil føre til, at der skal holdes flere samtaler i arbejds-
løshedskasserne og inden for kortere tid, hvilket vil lægge pres på arbejdsløsheds-
kasserne for at nå at afholde samtalerne til tiden, særligt i forbindelse med varsling
af større afskedigelser og hjemsendelser, og studieafslutning sommer og vinter,
hvor mange dimittender erfaringsmæssigt melder sig ledige samtidigt.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal etableres
et fælles og intensiveret kontaktforløb, som startes op i arbejdsløshedskassen. Den
ledige skal inden for de første to uger til en samtale i arbejdsløshedskassen, hvor
den lediges CV skal godkendes og ”Min Plan” skal påbegyndes.
6
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0007.png
JB bemærker, at det fremgår, at arbejdsløshedskassen skal påbegynde den lediges
personlige plan allerede ved CV-samtalen, som jobcentret så skal arbejde videre
med til første samtale, med eller uden arbejdsløshedskassens deltagelse. Erfa-
ringsmæssige er der imidlertid mange eksempler på divergerende opfattelser mel-
lem en arbejdsløshedskasse og jobcentret i forhold til, hvilken indsats der er rele-
vant for borgeren. Det forekommer uafklaret, hvad der skal ske i sådanne situatio-
ner.
Kommentar:
Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen
også kan deltage, skal bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede op-
lysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”. Det vil blive præciseret i be-
mærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det ale-
ne vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra job-
samtalerne. Ligeledes vil det alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge
krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamta-
lerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de en-
kelte aftaler m.v.
KL foreslår, at der som en naturlig udbygning af den gode platform for samarbejdet
mellem jobcentret og arbejdsløshedskasserne tages initiativ til, at sikre en kvali-
tetsudvikling af de lediges CV, så de giver et mere dækkende billede af lediges
kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder. Et mere præcist og oplysende CV vil
samtidig være et væsentligt arbejdsgrundlag både for arbejdsløshedskasser og for
jobcentre, når der skal findes ledige til konkrete jobåbninger og i forbindelse med
en styrket virksomhedsservice. Et mere dækkende CV med højere kvalitet, vil også
kunne få væsentlig betydning i samspillet mellem arbejdsløshedskassen, jobcentret
og den ledige ved at styrke den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøgning.
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tage initiativ til en modernisering
af CV’et med henblik på, at der anvendes strukturerede data i CV’et på områder,
hvor det er relevant. Det gælder blandt andet områder, som erhvervserfaring, kva-
lifikationer og uddannelse. Herved sikres det, at mulighederne for CV-udsøgningen
samt match mellem CV og jobordre/annoncer forbedres. Moderniseringen af CV’et
skal samtidigt medvirke til, at den ledige oplever CV’et som et nyttigt og tidssva-
rende værktøj i relation til sin jobsøgning, som det er relevant at udfylde og løben-
de holde ajour. Herved styrkes den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøg-
ning og det sikres, at CV’et giver et fyldestgørende billede af den lediges tidligere
beskæftigelseserfaring, uddannelse, kvalifikationer, kurser mv., som kan danne
grundlag formidlingsindsatsen samt samarbejdet mellem jobcenteret og arbejds-
løshedskassen.
Jobsamtalerne i jobcentrene
LO og FTF skriver, at et centralt element i reformen er, at det er en mere individuel
og tidligere indsats i form af et nyt, mere intensivt og fælles kontaktforløb med in-
volvering af både jobcentre og arbejdsløshedskasser.
LO og FTF mener, at antallet af samtaler i det fælles kontaktforløb i det første hal-
ve år er ganske højt og højere end hidtil, og at det derfor er helt afgørende, at sam-
7
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0008.png
talerne er fremadrettede og dialogorienterede. Der er samtidig behov for nogle
konkrete mål for de enkelte samtaler og nogle grundlæggende retningslinjer, som
kan fungere som kvalitetsstandard for indsatsen. De henviser til Carsten Koch-
udvalget, som har vist, at det er de rådgivende og ikke de kontrollerende samtaler,
som har den bedste effekt.
LO og FTF foreslår derfor, at det indskrives, at samtalerne skal være individuelle,
fremadrettede og dialogorienterede, og skal følge de konkrete mål som er opstillet i
”Min Plan”. For at sikre kvalitet og fokus bør effekten af de nye samtaler følges
tæt, herunder de arbejdsløses vurdering af kontaktforløbets betydning.
Krifa bakker op om, at der iværksættes en tidlig indsats i forhold til den ledige. Det
understøtter ønsket om et intensiveret kontraktforløb i de første 6 måneder af le-
digheden. Krifa vurderer, at det er en god idé med hyppig kontakt via 1 måneders
samtalerne, såfremt samtalerne får et individuelt og relevant indhold for den ledige,
idet der ellers ikke gøres op med ”one size fits all”.
Kommentar:
Efter de gældende regler skal jobsamtaler under kontaktforløbet være individuelle
og fremadrettet. Samtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og un-
der samtalerne fastlægges beskæftigelsesindsatsen for personen, ligesom der følges
op på indgåede aftaler.
Der er således allerede i de gældende regler krav om individuelle fremadrettede
samtaler, hvor der fastlægges mål for den ledige og følges op på aftaler herom.
Det følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der i perioden 2015 til
2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle og videreuddanne medar-
bejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det skal understøtte et mere
professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og
virksomheder.
Der skal i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne gennemføres et udviklings-
projekt, der sætter fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikre-
de ledige med risiko for langtidsledighed. Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfa-
ringerne fra ”Den gode samtale”, hvor den arbejdsløse selv har indflydelse på
samtalerne med sagsbehandleren.
Erfaringerne viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samar-
bejde med sagsbehandleren i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol
til jobrettet og professionel hjælp til at komme i arbejde. Konkret skal arbejdet ud-
vikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for arbejdsløse i risiko for
langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et længerevarende ledig-
hedsforløb. Det skal således understøtte jobcentrenes indsats og medvirke til, at
målgruppen får en effektfuld indsats, der er målrettet deres behov. Bl.a. har projek-
tet fokus på, hvad udbytterige samtaleforløb kan indeholde.
AC mener, at der er lagt op til et meget intensivt kontaktforløb for samtlige ledige i
de første 6 måneder af deres ledighedsforløb, hvor den ledige skal deltage i en CV
8
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0009.png
samtale med arbejdsløshedskassen, seks jobsamtaler i jobcenteret og to rådigheds-
samtaler i arbejdsløshedskassen. AC anerkender, at samtaler og coaching er et godt
redskab i beskæftigelsesindsatsen, hvis det anvendes rigtigt, men mængden af sam-
taler alene gør det ikke. Der skal sikres en kvalitet og progression i samtalerne, før
det virker.
AC anbefaler derfor, at man ikke lovfæster et samtaleregime, som der er lagt op til,
men i stedet udstikker nogle rammer, som jobcentrerne og arbejdsløshedskasserne
får metodefrihed til selv at udfylde under hensyntagen til både de regionale ar-
bejdsmarkedsbehov og den lediges muligheder og kompetencer, således at man kan
optimere ressourceindsatsen og kvaliteten i samtalerne. Ligeledes vil et andet godt
indspark i tilrettelæggelsen af indholdet i samtalerne kunne komme fra regionale
udviklingsstrategier fra Vækstforum og eventuelle andre, tilsvarende relevante ak-
tører.
KL er enig i, at mange ledige kan have gavn af et intensivt samtaleforløb i starten
af ledighedsperioden. KL anfører dog, at selvom der er evidens for, at tidligere
samtaler har en positiv effekt, hvis de vel at mærke gennemføres med et anerken-
dende og fremadrettet perspektiv, vil der blive holdt mange overflødige samtaler
med ledige, der selv finder et job tidligt i ledighedsforløbet. KL henviser til, at det
bliver en meget betydelig udfordring at sikre kvaliteten i samtalerne, da det forven-
tes, at jobcentrene årligt skal afholde ca. 400.000 ekstra samtaler, så det samlede
antal kommer op på 625.000. Når alle skal have 6 samtaler det første halve år uan-
set behov, er der en vis risiko for, at der bliver tale om store praktiske og logistiske
udfordringer.
KL foretrækker en model, hvor kommunen kan screene de ledige, så ressourcerne
primært bliver brugt på at holde samtaler med ledige, der vurderes til ikke umid-
delbart selv at komme hurtigt i arbejde. Det bør således overvejes, hvordan be-
stemmelser om et kontaktforløb (§ 16 a) kan udformes, så der bliver tale om, gen-
nemsnitligt at opfylde målsætningen om 6 samtaler. Det vil gøre det muligt at bru-
ge ressourcerne til de ledige, der har størst behov. KL opfordrer til, at lovgivningen
i lyset af de meget betydelige praktiske udfordringer under alle omstændigheder
giver størst mulig fleksibilitet i forhold til afholdelse af samtaler, f.eks. ved at der
ikke i alle tilfælde skal ske fysisk fremmøde, men at samtalerne også kan afholdes
digitalt.
Lederne er ikke i tvivl om, at en styrket konktakt og kvalitet i kontakten mellem le-
dige, arbejdsløshedskasser og jobcentre har en positiv effekt på lediges muligheder
for hurtigere at komme i arbejde igen. Det viser en række undersøgelser og erfarin-
ger fra ”Den gode samtale”. Lederne mener dog ikke, at de positive erfaringer
blandt andet fra forsøget ” Den gode samtale” afspejles i tilstrækkelig grad i det
fælles og intensiverede kontaktforløb, som der foreslås.
Lederne mener, at der bør være en større metodefrihed i det fælles kontaktforløb,
således at der under CV-samtalen kan ske differentiering af medlemmer ud fra,
hvem der er i risikozonen for at være langtidsledige. De medlemmer, der vurderes
at have gode muligheder for selv at komme i job skal i højere grad have ”hjælp til
9
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0010.png
selvhjælp”, og fælles samtaler skal kun gælde de ledige, der vurderes at have sær-
ligt behov, fordi de vurderes at være i risikozonen.
IDA anfører, at der for de første 6 måneder af et ledighedsforløb lægges op til at
den ledige skal deltage i en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler i
jobcentret og 2 rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen, og at det især for
akademikergruppen er vanskeligt at se, hvad de mange samtaler skal afstedkomme.
IDA så hellere, at der i forbindelse med cv-samtalen og ”Min Plan” gives adgang
til i samråd med arbejdsløshedskassen og jobcentret at aftale behovet for opfølgen-
de samtaler de første 6 måneder, og hvilket indhold disse samtaler skal have. Ved
at lave en ”one-size-fits-all” skyder man langt over målet, idet mange ledige hel-
digvis er meget selvhjulpne i deres jobsøgning. Ved at give adgang til i højere grad
at tage udgangspunkt i den enkeltes behov vil der samtidig kunne omprioriteres
ressourcer henimod grupperne med størst behov.
Randers Kommune finder, at det intensive kontaktforløb kan være relevant i flere
tilfælde. Samtidig vurderes det dog, at forløbet vil være uhensigtsmæssigt for en
række borgere. Randers Kommune foreslår derfor, at man lægger vægt på kvalitet
fremfor kvantitet, og at jobcenteret ved første samtale fastlægger samtaleforløbet
ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov. Ved at differentie-
rer samtaleforløbende kan kommunernes ressourcer målrettes, og man undgår at
”meningsløs aktivering” erstattes af ”meningsløse samtaler”.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpenge-
modtager i de første 6 måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløs-
hedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2 fællessamtaler med arbejdsløs-
hedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen.
Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive be-
skæftigelsesindsats for at forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere
studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af ledighedsforløbet har positi-
ve beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af
samtaler øges med antallet af samtaler.
Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at a-
kassen deltager i den første jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret
vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det, el-
ler hvis jobcentret eller personen anmoder herom.
AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne får mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vur-
dere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse med forliget og den økonomi,
der er aftalt i reformen.
Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne
tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er rele-
10
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0011.png
vant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene til frister for afholdelsen af
samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.
FA oplyser, at man er helt enig i lovforslagets overordnede ambition om at sikre de
ledige et mere koordineret og sammenhængende kontaktforløb med beskæftigel-
sessystemet end i dag, men mener, at lovforslaget bærer mere præg af et politisk
kompromis, idet den ledige i løbet af de første 6 måneder skal gå til mindst 6 job-
samtaler i jobcenteret og til 3 samtaler i arbejdsløshedskassen, hvilket hverken sæt-
ter de ledige, virksomhederne eller en effektivisering af beskæftigelsesindsatsen i
centrum. FA mener, at jobcentret og arbejdsløshedskassen i stedet burde pålægges
at koordinere indbyrdes, så den ledige kan nøjes med at gå til alle samtaler et sted
og så vidt muligt hos den samme hovedansvarlige sagsbehandler.
Kommentar:
Der henvises til ovenfor.
FA’s forslag om, at dagpengemodtagere alene skal gå til alle samtaler et sted, er
dermed ikke i overensstemmelse med forliget.
ASE ser meget positivt på muligheden for et styrket samarbejde med jobcentrene
om at hjælpe den ledige tilbage i beskæftigelse. Der er potentielt store gevinster at
hente gennem dette. Særligt det første fysiske møde mellem jobcentre og arbejds-
løshedskasser, som er foreslået i reformen, fjerner dog mange resurser fra jobråd-
givning og virksomhedskontakt, som i stedet bl.a. går til dobbeltarbejde, uden at
det i tilstrækkelig grad sikrer den vigtige koordinering mellem arbejdsløshedskas-
ser, kommuner og ledige.
ASE foreslår nogle justeringer i kontaktforløbet mellem ledige, jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser, som giver et bedre koordineret forløb mellem arbejdsløsheds-
kasser, jobcentre og ledige.
ASE oplyser, at deres forslag er en modificeret udgave af den såkaldte ”Københav-
ner-model”, som indebærer, at hele det fysiske kontaktforløb foregår i arbejdsløs-
hedskassen. I denne modificerede udgave forpligtes kommuner og arbejdsløsheds-
kasser sig til gengæld - i langt højere grad end i dag og på en række konkret define-
rede områder - på koordinering af indsatsen. Modellen giver tillige en væsentligt
øget kontakt mellem ledige og aktørerne i processen og er i videst muligt omfang
tilpasset aftaletekstens krav. ASE har herefter givet en uddybende beskrivelse af
modellen, hvorefter de fysiske møder i de første 6 måneder alene afholdes i ar-
bejdsløshedskassen.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor.
Det fremgår endvidere af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at den
nuværende struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at
jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og arbejdsløs-
hedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale samt løbende rådigheds-
vurdering.
11
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0012.png
ASEs forslag om, at kontaktforløbet i de første 6 måneder skal foregå i arbejdsløs-
hedskassen, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.
JB anfører, at et af formålene med reformen er at reducere proceskravene til job-
centrene for dermed at give dem større frihedsgrader i indsatsen. Ikke desto mindre
forøges proceskravene i den tidlige indsats med cv-samtale i arbejdsløshedskassen,
eventuel vejledningssamtale med jobcenteret om muligheden for jobrettet uddan-
nelse, 6 lovpligtige jobsamtaler med jobcenteret inden for 6 måneder, heraf 2 i
samarbejde med arbejdsløshedskassen. Hertil kommer minimum 2 rådighedssamta-
ler i arbejdsløshedskassen. JB tror, at disse krav vil beslaglægge mange ressourcer
hos både jobcentre og arbejdsløshedskasser, og at det vil forvolde mange praktiske
problemer.
FF foreslår, at anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalgets rapport fra februar 2014
- om at indføre et landsdækkende profilings-værktøj til at styrke inddelingen af le-
dige efter risiko for langtidsledighed - bliver indtænkt i det fælles kontaktforløb.
Anvendelse af et profilings-værktøj er af stor betydning for den ledige, idet samta-
leskabelonen med månedlige samtaler i jobcentre og arbejdsløshedskasser ikke ud
fra stringente regler skal omfatte alle. Man imødegår dermed unødig brug af res-
sourcer, og de fælles kræfter bliver anvendt på samtaler med ledige, der har behov
for hjælp. Samtidigkan de mange ledige, med en forventet ledighed på få måneder,
bruge deres energi og fokus på konkret og aktiv jobsøgning.
DS bakker op om skiftet fra en aktiveringspræget indsats til et meget stærkere fo-
kus på kontakt og samtaler, men er samtidig skeptiske over for den ret rigide form,
kontaktforløbet har fået, herunder de faste tidsrammer for de enkelte samtaler.
DS anfører, at kontaktforløbet i højere grad bør tilrettelægges i form og indhold ud
fra en faglig vurdering af, hvad der er nødvendigt for at hjælpe den enkelte ledige
videre. F.eks. bør der være større fleksibilitet i, hvornår samtalerne skal holdes, og
hvad de skal indeholde, samt at samtalerne kan erstattes af andre aktiviteter, hvis
jobloggen er korrekt og fyldestgørende udfyldt.
DS anfører endelig, at samtalerne skal være fremadrettede, individuelle og præget
af dialog, og at indførelsen af faste ”værktøjer” vedrørende afklaring og dialog ikke
må lægge en ramme over samtalerne, der udhuler deres individuelle grundtræk.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor.
Det fremgår videre af reformen, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrette-
lægges fleksibelt, så det er mulig at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for
den enkelte. Samtidig lempes kravene om frister, så samtalerne kan udskydes med
op til 2 uger. Lovforslagets udmøntning af kontaktforløbet er udarbejdet i overens-
stemmelse herom.
I forhold til FF’s og Danske Socialrådigiverforenings bemærkninger om profiling/
afklaringsværktøj bemærkes det, at det fremgår af forliget om reform af beskæfti-
12
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0013.png
gelsesindsatsen, at der udvikles et afklaringsværktøj, som skal biddrage til at kvali-
ficere jobkonsulentens faglige vurdering af hvilken indsats, den enkelte ledige har
brug for. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om afklarings- og dialogværk-
tøjet.
LO og FTF finder, at fleksibiliteten i samtalerne bør styrkes ved en udvidelse af
reglerne om mindre intensiv indsats. Reglerne omfatter bl.a. personer, som inden
for de næste 6 uger skal f.eks. påbegynde fuldtidsarbejde, gå på barsel, efterløn,
fleksydelse eller efterløn mv. og betyder, at disse personer ikke har pligt til at møde
personligt op til samtaler og ikke har pligt til tilbud. LO og FTF foreslår, at ledige,
som inden for de næste 6 uger skal i jobrettet uddannelse eller påbegynde tilbud om
erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, skal omfattes af reglerne, og at beskæf-
tigelsesministeren skal bemyndiges til at fastsætte regler for forhold, der bør være
omfattet af mindre intensiv indsats f.eks. værnepligt og andet.
Kommentar:
I lovforslaget videreføres gældende regler om mindre intensiv indsats.
Forslaget om at udvide personkredsen, som kan omfattes af en mindre intensiv ind-
sats, ligger udenfor forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.
DA anfører, at det fremgår af lovforslaget, at samtaler med ledige kan ske telefo-
nisk, digitalt eller på anden møde, hvis den ledige deltager i tilbud. DA oplyser, at
man er bekendt med, at reglen ikke er ny, men mener, at det bør overvejes, om det-
te fortsat skal være hovedreglen. DA foreslår, at samtaler fremover kun bør kunne
ske uden fremmøde, hvis den ledige i jobloggen har dokumenteret en tilstrækkelig
aktiv jobsøgning under tilbud.
Kommentar:
I lovforslaget videreføres gældende regler om, at samtaler kan holdes på anden vis,
hvis en ledig deltager i tilbud.
Forslaget om at begrænse denne mulighed ligger udenfor forliget om reform af be-
skæftigelsesindsatsen.
Opgørelse af ledighed i forbindelse med jobsamtaler i jobcenteret (sammenlagt le-
dighed)
DA anbefaler i relation til § 1, nr. 11 (LAB § 16 a og 16 b), at der ikke både fast-
sættes tælleværker i måneder og uger i forhold til f.eks. samtalekadence. DA anbe-
faler, at der opgøres tidsperioder efter uger i alle tilfælde.
Kommentar:
Allerede efter gældende praksis opgøres alle tællere efter uger. DA’s bemærknin-
ger giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
KL bemærker, at den tætte mødekadence forudsætter, at tælleværket udvikles og
forenkles, så fristerne for samtaler gøres synlige og gennemskuelige for både job-
centret og den ledige. Dette gør sig ikke mindst gældende for de mange ledige med
13
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0014.png
hyppige til- og afmeldinger. KL forventer, at blive inddraget i udarbejdelsen af et
opdateret tælleværk, så booking af samtalerne bliver administrerbare i jobcentrene.
Randers Kommune forudser desuden tekniske udfordringer i forhold til at kunne
imødekomme kravet om et intensivt kontaktforløb. Erfaringsmæssigt går der en vis
tid fra borgeren melder sig ledig, indtil det er muligt at søge i rettidighedsbilledet.
Derfor vil jobcenteret vanskeligt kunne udsøge de pågældende borgere og derved
iagttage rettidigheden. Randers Kommune foreslår videre, at man i lovforslaget ta-
ger stilling til, i hvilket omfang en borger skal deltage i det intensiverede kontakt-
forløb de første seks måneder, når pågældende inden for en vis kortere periode har
været ledig, og dermed allerede har været omfattet af det intensiverede kontaktfor-
løb.
FF bemærker i relation til § 1, nr. 8 og 9 (LAB § 14, stk. 1 og 2), at det er uklart,
hvor i kontaktforløbet en ledig skal placeres efter en arbejdsperiode på eksempelvis
seks måneder, og uden genoptjening af ny dagpengeret, og at klarhed herom har
betydning for, hvilken samtaletype den ledige skal indkaldes til ved gentilmelding.
FF anbefaler, at det bliver præciseret, enten i lovens § 14, eller i bekendtgørelsen,
at en ledig ved gentilmelding, uden genoptjent dagpengeret, fortsætter i kontaktfor-
løbet ud fra ledighedsanciennitet, regnet fra indplaceringsdatoen i dagpengesyste-
met.
Kommentar:
Den konkrete udmøntning af frister for indkaldelser og selvbookingsystemet vil fin-
de sted på baggrund af drøftelser med KL, kommuner, Samvirke og a-kasserne,
herunder i den dialoggruppe, som er nedsat på baggrund af økonomiaftalen for
2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”) om digitalise-
ring på beskæftigelsesområdet og vil i nødvendigt omfang blive fastlagt på be-
kendtgørelsesniveau.
Der henvises til kommentarerne til punkt 3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler.
Opgørelse af ledighedsforløbet sker som sammenlagt ledighed, hvilket er et begreb
der i bruges i gældende lovgivning og er nærmere fastlagt i bekendtgørelsen om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
I overensstemmelse med gældende regler, vil det være således, at en ledig, som ik-
ke er blevet genindplaceret i en ny dagpengeperiode, fortsætter i kontaktforløbet ud
fra sin ledighedsanciennitet (sammenlagt ledighed). En ledig vil først skulle starte
”forfra” på et nyt ledighedsforløb, hvis pågældende er blevet genindplaceret i en
ny dagpengeperiode.
Arbejdsløshedskassernes deltagelse i de fælles jobsamtaler
LO og FTF finder, at der er behov for en indfasning af de mange nye samtaler, som
skal gennemføres med arbejdsløshedskasserne. Det er vigtigt, at de praktiske ud-
fordringer med fællessamtalerne ikke kommer til at skygge for den kvalitetsforbed-
ring i samtalerne, som det nye kontaktforløb muliggør.
LO og FTF foreslår derfor, at man starter med at implementere 2. og 3. fællessam-
tale, som ligger i slutningen af arbejdsløshedsforløbet, så man først tager hånd om
14
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0015.png
dem, der har været arbejdsløse længst – og herefter implementerer samtalerne i det
tidlige arbejdsløshedsforløb. Det vil give mulighed for at indhøste praktiske erfa-
ringer omkring tilrettelæggelse og indhold i samtalerne. LO og FTF foreslår, at de
tre fælles samtaler mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser, indfases trinvis, så-
ledes at den styrkede indsats sidst i dagpengeperioden indfases først.
LO og FTF støtter, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse i lovforslaget til
at fastsætte nærmere regler om, hvordan arbejdsløshedskasserne deltager i samta-
lerne i jobcenteret og tilføjer, at kommende regler for arbejdsløshedskassernes del-
tagelse skal give fleksible muligheder for organisering.
FA mener, at lovforslagets mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvordan arbejdsløshedskassen deltager i de fælles samtaler, bør
udnyttes til at sikre et så pragmatisk og effektivt kontaktforløb som muligt til gavn
for alle parter.
AK-Samvirke skriver, at det nye kontaktforløb er en stor udfordring, både i forhold
til: 1) logistik og sikring af kvalitet i samtalerne, 2) at der skal holdes mere end 1
mio. samtaler med de ledige i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, og 3) at de
fælles samtaler, som arbejdsløshedskassernes skal deltage i udgør op mod 250.000.
AK-Samvirke foreslår derfor, at fællessamtalemodellen indfases gradvist. AK-
Samvirke anfører videre, at det er afgørende at samtalerne samles således, at den
enkelte arbejdsløshedskasse kan deltage i flere samtaler pr. dag, og at der derud-
over bør gives mulighed for at holde fællessamtalerne digitalt, dvs. via digitale
samtaleløsninger.
KL finder, at der er positive elementer i det fælles kontaktforløb med arbejdsløs-
hedskasserne, som kan bidrage til at skabe en god platform til at fremme et tættere
samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Imidlertid er der meget sto-
re logistiske udfordringer i at afholde de op mod 250.000 årlige fælles samtaler
med de ledige. Det vil især være svært at få logistikken til at hænge sammen for de
mange arbejdsløshedskasser, som ikke har en decentral struktur, og som har få
medlemmer spredt ud over hele landet.
Selv for mere lokalt baserede arbejdsløshedskasser vil der være udfordringer, fordi
en del medlemmer af decentrale arbejdsløshedskasser ikke har deres medlemstil-
knytning til den ”lokale” arbejdsløshedskasseafdeling, men den afdeling, hvor
medlemmet havde sit seneste job. Dette faktum giver allerede i det eksisterende
kontaktforløb udfordringer for samarbejdet mellem kommuner og arbejdsløsheds-
kasser.
KL foreslår derfor, at den første fælles samtale efter 3 til 6 ugers ledighed kan hol-
des, så arbejdsløshedskassen medvirker digitalt gennem et videomøde – og ikke
ved fysisk fremmøde. Kravet om fysisk tilstedeværelse skal således kun gælde de
fælles samtaler efter 5-6 måneders ledighed og efter 16 måneders ledighed. Model-
len vil også indholdsmæssigt give større mening, fordi behovet for fælles øjne på
borgerens sag er større efter 5-6 måneders ledighed end efter 3-6 uger. KL henviser
til deres tidligere bemærkninger om risikoen for at bruge unødige ressourcer på
stærke ledige, der alligevel selv hurtigt finder et job.
15
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0016.png
KL henviser til, at det fremgår af den økonomiske aftale mellem regeringen og KL
for 2015, at kommunerne opfordres til at udbrede den nationale videoinfrastruktur
til bl.a. møder mellem borgere og fagprofessionelle bredt på de kommunale opga-
veområder. Videoinfrastrukturen er allerede udviklet og etableret på sundhedsom-
rådet. De fælles samtaler med arbejdsløshedskasserne vil være et oplagt sted at
starte på beskæftigelsesområdet.
Lederne ser gerne, at fællesmøderne kun skal gælde for de ledige, der vurderes at
have særligt behov herfor, og man ser gerne, at det generelt bliver muligt at afholde
fællessamtalerne telefonisk, digitalt eller på anden måde.
Krifa foreslår, at de fælles jobsamtaler kan holdes via telefon eller digitalt, såfremt
deltagerantallet er under 3 personer.
FF skriver, at der i lovforslaget lægges op til en meget bred bemyndigelse til be-
skæftigelsesministeren om at fastsætte de nærmere regler for, hvordan arbejdsløs-
hedskassernes deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet skal rulles ud. FF
peger på, at der for en succesfuld gennemførelse og oplevelse af det fælles og in-
tensive kontaktforløb bør fastsættes regler, som sikrer arbejdsløshedskasserne mu-
ligheden for en effektiv tilrettelæggelse af møderne rundt i landet hos jobcentrene,
herunder muligheden for at anvende telefon- eller skypemøder.
Syddjurs Kommune anfører, at der skal ske en koordinering af de samtaler, som
henholdsvis jobcenter og arbejdsløshedskasse skal holde med dagpengemodtager-
ne, og at koordineringen skal understøttes af regler, og at arbejdsløshedskasserne
skal stille op til samtalerne i kommunerne.
Randers Kommune forudser ligeledes planlægningsmæssige udfordringer med ko-
ordineringen af de fælles samtaler, bl.a. henset til arbejdsløshedskassernes ressour-
cer og organisering, hvor en medarbejder varetager et stort geografisk område.
Randers Kommune anbefaler, at forslaget om fælles samtaler gælder i en forsøgs-
periode, hvor behovet for de fælles samtaler identificeres. Der henvises til, at dag-
pengemodtagere kan frabede sig arbejdsløshedskassens deltagelse.
Kommentar:
På baggrund af de indkomne høringssvar, er lovforslaget tilrettet således, at ar-
bejdsløshedskassen skal deltage i den første fælles samtale, hvis arbejdsløsheds-
kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation fin-
der, at personen har behov herfor, eller hvis jobcentret eller personen anmoder om
det.
Der er i lovforslaget indskrevet en indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagel-
se i den første fælles samtale. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i perioden
fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første samtale. Reglen frem-
går af lovforslagets § 1. nr. 11.
16
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0017.png
Lovforslagets bemyndigelse er delvis ændret således, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne
under kontaktforløbet.
I bemærkningerne til denne lovforslagets bestemmelse, er det beskrevet, at der
med hjemmel i bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen
deltager ved personligt fremmøde (fysisk tilstedeværelse) i jobsamtaler, som den
efter forslaget til § 16 b skal deltage i. I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal
deltage ved fysisk tilstedeværelse i en samtale, vil den kunne deltage digitalt.
Der vil endvidere f.eks. kunne indgås en rammeaftale mellem KL og AK-Samvirke,
hvori rammen for den nærmere lokale tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb
aftales. Centrale temaer, der kan behandles i en rammeaftale, kunne eksempelvis
være, hvordan den koordinerende indsats og de fælles samtaler tilrettelægges, så
den ledige oplever ét sammenhængende og kvalitetsfyldt forløb, samt hvordan vi-
den og best practice deles mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Ligeledes er
det nærliggende, at rammeaftalen adresserer, hvordan de fælles samtaler kan sam-
les på specifikke dage i de enkelte jobcentre.
ASE har noteret sig, at der i lovforslagets § 1, nr. 17, er hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtalerne og henviser
til, at det fremgår, at bestemmelsen herom er sat til at træde i kraft pr. 1. januar
2015. ASE henstiller derfor til, at disse retningslinjer udsendes snarest muligt.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor om bemyndigelsesbestemmelsen. Bestem-
melsen skal rettelig træde i kraft samtidig med det fælles og intensiverede kontakt-
forløb 1. juli 2015. Dette er rettet i lovforslagets ikrafttrædelsesregel.
DS anfører, at man er usikre på, om der er behov for at udforme en særskilt be-
kendtgørelse om arbejdsløshedskassernes deltagelse i samtalerne, som der åbnes op
for i lovforslaget.
Kommentar:
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen, kan der udformes regler om arbejds-
løshedskassernes deltagelse i fællessamtaler under kontaktforløbet. Dette kan ske i
en særskilt bekendtgørelse eller i en allerede gældende bekendtgørelse, hvor der er
andre regler om kontaktforløbet, f.eks. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Der vil blive taget stilling hertil i forbindelse med den administrative ud-
møntning af kontaktforløbet.
DA bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dagpengemod-
tagere selv skal orientere jobcenteret, hvis pågældende ikke ønsker, at arbejdsløs-
hedskassen deltager i en eller flere samtaler. DA går ud fra, at dagpengemodtage-
ren ikke ved hver af de 3 fælles samtaler skal give jobcenteret besked om, at ar-
bejdsløshedskassen ikke skal deltage. Som udgangspunkt må en meddelelse til job-
centeret en gang gælde for alle samtaler.
17
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0018.png
FF bemærker ligeledes, at det er den ledige selv der skal orientere jobcentret, hvis
pågældende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i en eller flere samtaler.
FF finder det er uklart, hvorvidt der er tænkt indført formkrav til medlemmets afgi-
velse af denne besked. FF foreslår i stedet, at arbejdsløshedskassen sammen med
den ledige ved henholdsvis cv-mødet og senere rådighedssamtale afklarer deltagel-
sen, og herefter via Det Fælles Datagrundlag giver jobcentret besked om, hvorvidt
det ledige medlem ønsker, at arbejdsløshedskassen skal deltage i den kommende
fællessamtale.
Kommentar:
Det fremgår ikke af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fast-
sættes formkrav til meddelelsen fra dagpengemodtageren om, at arbejdsløsheds-
kassen ikke skal deltage i fællessamtalerne med jobcenteret. Dagpengemodtageren
vil derfor kunne give besked til jobcenteret eller til arbejdsløshedskassen, herunder
ved CV-samtalen eller på et andet tidspunkt. Hvis dagpengemodtageren ønsker, at
arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en af samtalerne eller i alle tre samtaler,
kan pågældende oplyse dette ved samme tilfælde.
Det vil ved udmøntningen blive sikret, at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene
kan udveksle besked fra dagpengemodtageren om, hvorvidt pågældende ønsker, at
arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en eller flere af fællessamtalerne, således
at både arbejdsløshedskassen og jobcenteret får beskeden.
Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
LO og FTF finder, at de gode erfaringer fra projektet ”Den gode samtale” bør give
mulighed for en vis fleksibilitet i afholdelsen af rådighedssamtalerne. LO og FTF
foreslår derfor, at såfremt jobloggen er behørigt udfyldt, og arbejdsløshedskassen
vurderer, at der ikke er behov herfor, bør rådighedssamtalerne kunne foregå mere
fleksibelt i form af fx job-understøttende aktiviteter, dog kun såfremt den arbejds-
løse er enig i vurderingen. Samtidig bør de arbejdsløse have mulighed for selv at
vælge form og indhold i samtalerne.
FF finder, at det er en mangel, at resultaterne fra den nu snart treårige forsøgsperi-
ode med ”Den gode samtale”, som er gennemført i en række arbejdsløshedskasser,
ikke er tænkt ind i kontaktforløbet. På baggrund af de positive erfaringer fra forsø-
get anbefaler de, at der etableres mulighed for at gennemføre samtalerne ved en
mere tidsvarende løsning, fx telefonisk eller som et virtuelt møde, fx via Skype.
AK-Samvirke ser gerne, at der på baggrund af de gode erfaringer fra forsøget med
”Den gode samtale” gives mulighed for, at de elementer som forsøget bygger på
vedr. fleksibilitet i forhold til proces- og formkrav, kan overføres til rådighedssam-
talerne i arbejdsløshedskasserne. AK-Samvirke foreslår, at samtalerne kan afholdes
på anden vis end ved personligt fremmøde, hvis dette er et ønske fra den ledige, og
hvis dette er mest hensigtsmæssigt. AK-Samvirke mener, at det vil det være upro-
blematisk at holde samtalen på anden vis, fx telefonisk eller via skype, hvis ar-
bejdsløshedskassen, bl.a. på baggrund af den lediges registreringer i jobloggen, kan
konstatere, at den ledige søger job, som den pågældende skal. Søger den ledige der-
imod ikke job, som den pågældende skal, skal samtalen selvfølgelig holdes med
18
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0019.png
krav om personligt fremmøde. De foreslår også, at de proceskrav, som knytter sig
til rådighedssamtalerne, afskaffes som i forsøget med ”Den gode samtale”.
Kommentar:
Forslagene ligger udenfor forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor det
fremgår, at det skal etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks
måneder af ledighedsforløbet, herunder at arbejdsløshedskassen skal afholde to
rådighedssamtaler i de første seks måneder og derefter rådighedssamtaler efter
behov.
Det betyder, at det efter de første seks måneder er muligt for arbejdsløshedskassen
– i stedet for at indkalde dagpengemodtageren til en rådighedssamtale – at tilbyde
den pågældende jobunderstøttende aktiviteter, hvis der ikke er behov for en rådig-
hedssamtale. Herudover har arbejdsløshedskassen altid mulighed for at supplere
rådighedssamtalerne med tilbud om jobunderstøttende aktiviteter.
Kristelig Fagbevægelse bifalder forslaget om, at der efter 6 måneder kun indkaldes
til rådighedssamtaler efter behov, og at man kun kalder den ledige ind til en samta-
le, hvis der er tvivl om rådighed, da det fjerner overflødige samtaler, og da det be-
tyder, at arbejdsløshedskassen kun indkalder, hvis der er et konkret behov for sam-
talen og de dermed får mulighed for at målrette ressourcerne.
Kompetencefordelingen mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne
DS hilser velkommen, at beskæftigelsessystemets hidtidig struktur ikke er blevet
brudt op, f.eks. med en opsplitning af jobcentrene, og støtter, at arbejdsløshedskas-
serne får en styrket rolle i det samlede system.
DS anfører dog, at den nye konstruktion med et fastlagt samspil ikke må blive til en
kampplads mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne om kompetenceforhold.
JB påpeger, at det fremgår, at arbejdsløshedskassen skal påbegynde den lediges
personlige plan allerede ved CV-samtalen, som jobcentret så skal arbejde videre
med ved første jobsamtale, med eller uden arbejdsløshedskassens deltagelse. Erfa-
ringsmæssigt er der imidlertid mange eksempler på divergerende opfattelser mel-
lem en arbejdsløshedskasse og jobcentret i forhold til hvilken indsats, der er rele-
vant for borgeren. Det forekommer uafklaret, hvad der skal ske i sådanne situatio-
ner. Rådighedsvurderingen ligger også fremover hos arbejdsløshedskassen, og man
har derfor med reformen ikke løst det ofte påpegede problem, at rådighedsvurde-
ringen ofte er forskellig, afhængig af hvilken arbejdsløshedskasse man er medlem
af.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at den nuværende
struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret.
Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats,
og arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale samt løben-
de rådighedsvurdering. Reglerne for vurdering af rådigheden er ens for alle ar-
bejdsløshedskasser, og det enkelte medlem har mulighed for at klage over afgørel-
19
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0020.png
sen om rådighed. Derudover føres der fortsat tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration af reglerne.
Jobcentrenes mulighed for at inddrage andre aktører
FF anbefaler, at der fastsættes regler om at i de tilfælde, hvor jobcentret inddrager
andre aktører i kontaktforløbet, forpligtes jobcentret til at løse opgaven med fælles-
samtaler ved deltagelse alene af en enkelt aktør, dvs. enten jobcentret selv eller en
enkelt anden aktør.
Kommentar:
Det er ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen at ændre på reg-
lerne for brugen af anden aktør. Gældende regler om, at kommunen kan overlade
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om beskæftigelsesindsatsen,
herunder ift. kontaktforløbet, ændres dermed ikke med lovforslaget.
Øvrige bemærkninger
FF nævner, at et element fra Carsten Koch-udvalgets anbefalinger som heller ikke
er medtaget i reformen er, hvornår kontaktforløbet skal starte. Den første af ek-
spertudvalgets 39 anbefalinger lyder ”Tilbud om hjælp til afskedigede allerede i
opsigelsesfasen og større fleksibilitet i varslingsindsatsen til gavn for alle ledige”.
Kommentar:
Det er ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen at indføre en
udvidet indsats i opsigelsesperioden.
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet tilslutter sig principperne, som lov-
forslagene bygger på og bemærker, at lovforslaget udtrykkeligt nævner muligheden
for at benytte mentorer. I den forbindelse fremfører de, at mentorer vil kunne fun-
gere som formidlere over for virksomheder af viden om, hvad der skal til for både
at fastholde og inkludere psykisk sårbare, samt at mentorer vil kunne fungere som
brobyggere mellem jobcentre, psykisk sårbare og virksomheder.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet tager Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedets til-
slutning til lovforslagene til efterretning.
Det skal bemærkes, at lovforslagene ikke ændrer på reglerne på mentorområdet.
Kommunerne har dermed fortsat en stor og vigtig opgave med at hjælpe psykisk
sårbare personer tilbage på arbejdsmarkedet, herunder ved at give tilbud om men-
torstøtte på baggrund af jobcentrets konkrete vurdering. En mentor kan være med
til at vise vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og det er kommunernes ansvar at an-
sætte mentorer med de rette kvalifikationer.
3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
Krifa bemærker, at det giver god mening, at der tilskyndes til kun at anvende til-
bud, når beskæftigelseseffekterne er positive og reducere omfanget af meningsløs
aktivering.
20
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0021.png
KL støtter fremrykningen af tidspunktet for aktivering og finder det positivt, at
gentagen aktivering generelt afskaffes, så aktivering kan sættes i værk ud fra den
enkeltes behov. KL bemærker, at det bl.a. med de foreslåede indskrænkninger i
brugen af særligt offentligt løntilskud, kan blive en kapacitetsudfordring for kom-
munerne at fremskaffe et tilstrækkeligt antal aktiveringstilbud.
JB finder det positivt, at ret og pligt-tilbud fremrykkes, men er samtidig bekymrede
for den begrænsede ret og pligt aktiveringsindsats. Det påpeges at indsatsen reelt
kan bestå af et tilbud af 1 times varighed løbende over 2 uger, når ret og pligt ind-
træffer. Herefter er den ledige stort set overladt til sig selv indtil 16 måneders le-
dighed, hvor der skal tilbydes en intensiveret indsats. Det indebærer efter JB vurde-
ring en reel risiko for, at "svage" ledige tabes på gulvet i denne periode.
Kommentar:
Efter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen får alle ledige fremover ret og
pligt til et aktivt tilbud og skal dermed ikke længere have gentagen aktivering hver
sjette måned.
Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det
kan være relevant for den ledige. Jobcentrene kan ligeledes give yderligere tilbud
end ret og pligt tilbud, hvis de finder det hensigtsmæssigt for den enkelte ledige.
Forslaget ændrer i øvrigt ikke på kravene til, hvad der tæller som ret og pligt til-
bud.
3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
KL bemærker, at de har meldinger fra flere kommuner om, at der blandt de lokale
virksomheder har bredt sig den opfattelse, at man kun vil ansætte en ny medarbej-
der, der kommer fra ledighed, hvis vedkommende samtidig har et løntilskud med i
baglommen. Med den nye ret til at selv at finde et løntilskudsjob vil det være op-
lagt for både ledige og arbejdsgivere at aftale, at man lige går forbi jobcentret og
hæver seks måneders løntilskud i starten af ansættelsesforholdet. Forslaget vil der-
for formentlig utilsigtet medføre et øget udgiftspres. Dette problem kan ifølge KL
løses med en tilføjelse om, at jobcentret i særlige tilfælde kan afslå at bevilge løn-
tilskud, når der ikke er god arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for det.
JB ser det som positivt, at borgeren tiltros evnen til at vælge den rette indsats hen
mod det næste job. Men spørger, hvorfor borgeren så ikke kan vælge et jobrettet
vejlednings- og afklaringsforløb, hvis det er det, som borgeren finder mest rele-
vant?
JB bemærker, at disse forløb omtales noget fordomsfuldt som forløb, der er an-
vendt "uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke styrker de-
res kompetencer." Der er utvivlsomt ledige, der har spildt tiden på dårlige jobsøg-
ningsforløb. Men der er utvivlsomt også ledige, der har spildt tiden på dårligt tilret-
21
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0022.png
telagte praktikforløb og løntilskudsansættelser. Hvis en ledig selv kan vurdere rele-
vansen af en virksomhedstilknytning, kan en ledig vel også selv vurdere relevansen
af et jobsøgningsforløb?
Randers Kommune bemærker, at de til tider oplever, at en borger ønsker et konkret
tilbud, selvom jobcenteret vurderer, at tilbuddet ikke vil bidrage til, at borgeren op-
når ordinær beskæftigelse. Kommunen anbefaler, at selvfundne virksomhedsrettede
tilbud, kan gives som ret og pligt tilbud, men hvis kommunen vurderer, at tilbuddet
er uhensigtsmæssigt, vil det selvfundne tilbud ikke erstatte ret og pligt tilbuddet.
Kommentar:
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere
får ret til virksomhedspraktik og løntilskud, hvis de selv finder pladsen og opfylder
de formelle betingelser.
Det er ikke en del af forliget, at dagpengemodtagere får ret til tilbud om øvrig vej-
ledning og opkvalificering, herunder vejlednings- og afklaringsforløb efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes, at et selvfundet tilbud godt kan træde i stedet for et ret og pligt til-
bud.
Forhandlingsfællesskabet bemærker, at det foreslås, at dagpengemodtagere får ret
til selvfundne tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud,
såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder kravet om, at der foreligger
skriftlig tilkendegivelse om opfyldelse af rimeligheds- og merbeskæftigelseskrav
fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant.
Forhandlingsfællesskabet foreslår i den anledning, at det præciseres, at medarbej-
derrepræsentanten skal være en tillidsrepræsentant.
Kommentar:
Forslaget ligger uden for aftalen om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.
Der er med reformen ikke ændret på reglerne om rimelighedskravet og merbeskæf-
tigelseskravet.
3.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
KL bemærker, at der med foreliggende lovudkast er tale om en meget betydelig
omprioritering af ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen for at understøtte en mere
effektiv indsats for de ledige. Især to forslag har meget væsentlig betydning for
prioritering og tilrettelæggelse af kommunernes beskæftigelsesindsats:
• afskaffelsen af driftsrefusionen for vejledning og opkvalificering, og
• den meget væsentlige reduktion af løntilskuddet til de offentlige
arbejdsgivere.
Oplysningerne om de økonomiske konsekvenser af de to lovforslag er i følge KL
meget summariske. KL tager derfor helt grundlæggende forbehold for vurderingen
af de økonomiske konsekvenser, som skal forhandles med KL.
22
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0023.png
Kommentar:
Der henvises til kommentaren til punkt [3.14.] Økonomiske og administrative kon-
sekvenser.
Odense Kommune nævner, at de nye regler om, at der ikke ydes refusion af kom-
munernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering, vil have afledte konse-
kvenser, idet kommunen som frikommune har mulighed for og p.t. også giver til-
bud om vejledning og opkvalificering ud over 6 uger. Kommunen mener derfor, at
refusionsændringen vil have en større betydning for kommunen – enten i form af
øget refusionstab eller i form af at skulle omlægge indsatsen for borgerne – end for
øvrige kommuner, der ikke er frikommuner.
Kommentar:
En fjernelse af refusionen af driftsudgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering
skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddan-
nelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalifi-
cering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.
Der anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkel-
tes behov og muligheder, og som ikke styrker deres kompetencer. Herudover har
analyser på danske data generelt ikke kunne påvise positive effekter af at deltage i
øvrig vejledning og opkvalificering. Der kan dog generelt påvises motivationseffek-
ter af udsigten til aktivering.
Fjernelsen af refusionen vil indebære, at statens direkte medfinansiering af den en-
kelte kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres.
Imidlertid vil staten fortsat kompensere alle kommuner under ét for driftsudgifterne
til aktivering via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De styrkede økono-
miske incitamenter vil understøtte, at den enkelte kommune foretager en skarpere
afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af redskabet.
Kommunerne tilskyndes således i højere grad til at anvende redskabet, når beskæf-
tigelseseffekterne er positive.
JB støtter målsætning i reformen om, at ressourcerne skal bruges bedre og mere ef-
fektivt, men mener, at målsætningen modarbejdes af, at driftsrefusionen på ordinær
uddannelses fastholdes på 50 pct. uden at dette har dokumenterede effekter, samt at
jobrotationsperioden som har gode effekter begrænses.
Kommentar:
I reformen indføres differentierede driftsrefusionssatser på dagpengeområdet, bl.a.
bortfalder driftsrefusionen på øvrig vejledning og opkvalificering. Ændringen kan
være med til at reducere omfanget af ”meningsløs aktivering” og i højere grad fo-
kusere uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet på reel opkvalificering og
samtidig fremme brugen af uddannelse til ledige med størst behov. Det bemærkes
tillige, at den højere grad af målretning mod job i uddannelserne vil kunne betyde,
23
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0024.png
at beskæftigelseseffekten af uddannelse øges. Samtidig vil ændringerne fremme an-
vendelsen af virksomhedsrettede tilbud.
3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
3.2.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere
KL, FA, Forstanderforeningen og JB er positive overfor, at der indføres et nyt kon-
cept med 6 ugers jobrettet uddannelse.
LO og FTF havde gerne set, at målgruppen for ret til seks ugers jobrettet uddannel-
se var udvidet, så alle arbejdsløse med kortere videregående uddannelser havde
samme rettighed fra første ledighedsdag, og at arbejdsløse med mellemlang videre-
gående uddannelse havde mulighed for et jobrettet uddannelsestilbud efter fire må-
neders ledighed.
LO og FTF ønsker, at medlemmer, som ikke kan fortsætte med at arbejde på deres
hidtidige arbejdsområde af helbredsmæssige grunde, får ret til jobrettet uddannelse.
LO og FTF støtter, at retten til uddannelse nu målrettes mod jobrettede tilbud, men
understreger, at der ikke bør skelnes mellem arbejdsløse KVU’ere afhængig af,
hvilken indgang de i sin tid har haft til uddannelsen.
Lederne støtter, at retten til uddannelse gøres jobrettet med afsæt i kompetencer og
kvalifikationer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Lederne finder afgræsning af
målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse uhensigtsmæssig.
Lederne anfører, at ledige med et højere uddannelsesniveau end målgruppens, som
har afsluttet deres uddannelse for mange år siden, kan have brug behov for et kort
jobrettet uddannelsesforløb for at kunne leve op til nye kvalifikations- og kompe-
tencekrav, der aktuelt efterspørges til de stillinger, som deres uddannelsesniveau
kvalificerer dem til. Lederne mener, at det vil indskrænke disse gruppers jobsøg-
ningsmuligheder, hvorimod de med de rigtige jobrettede uddannelsesforløb kunne
udvide deres jobsøgningsområde.
AC er af den opfattelse, at uddannelsesredskabet skal anvendes i en konkret sam-
menhæng i forhold til den enkelte lediges behov og de behov, der på et givent tids-
punkt er relevant på arbejdsmarkedet. AC anser det derfor som et problem, at mu-
ligheden for jobrettet uddannelse ikke omfatter højtuddannede.
Krifa mener, at der er tale om en forringelse af retten til 6 ugers jobrettet uddannel-
se, idet målgruppen er indskrænket.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers
jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med kort vi-
deregående uddannelser (KVU’ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannel-
se.
24
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0025.png
LO og FTF, Ledernes og AC’s forslag om udvidelse af persongruppen, der har ret
til jobrettet uddannelse, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.
AK-Samvirke bemærker, at i den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddan-
nelse tildeles man 222 timers ret til uddannelse (6 x 37). Tager man et kursus på
f.eks. en uge (37) timer, vil man stadig have ret til fem ugers uddannelse. At der
kun er ret til ét kursus vil i eksemplet betyde, at uddannelsesretten er udtømt efter
en uges uddannelse. AK-Samvirke bemærker i den anledning, at det vil føre til
mindre og ikke mere uddannelse for de ledige, hvilket undrer AK-Samvirke, da in-
tentionerne i reformen er at understøtte de ledige i at styrke deres kompetencer.
JB bemærker, at med kun én kursusmulighed er der fare for, at den ledige vælger et
samlet forløb, der kan udfylde de 6 uger, frem for at tage flere kortere kurser inden
for forskellige fagområder, hvilket vil være mere relevant for nogle ledige.
Krifa mener, at der er tale om en forringelse af reglerne om 6 ugers jobrettet ud-
dannelse, idet det skal være et samlet kursusforløb. Krifa mener ikke, at forringel-
sen af ordningen er nødvendig i og med, der gives kurser, som er godkendte og har
relevans for arbejdsmarkedet, jf. positivlisten.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at for at imødekom-
me ufokuseret brug af kurser i regi af 6 ugers jobrettet uddannelse er retten be-
grænset til, at den ledige kun kan deltage i ét kursusforløb fra positivlisten. Et kur-
susforløb kan bestå af flere delforløb, der er stykket sammen til ét samlet udbudt
kursusforløb, der er sammenhængende og tilsammen opkvalificerer til en bestemt
jobfunktion.
LO og FTF finder det problematisk og modstridende, at de arbejdsløse har ret til 6
ugers jobrettet uddannelse ”fra første ledighedsdag”, når der samtidig er lagt to
proceskrav (cv-samtale i arbejdsløshedskassen samt vejledningssamtale i jobcen-
tret) ind, som umuliggør brug af rettigheden fra første ledighedsdag. LO og FTF er
opmærksomme på, at denne modstrid også eksisterer i det politiske forlig på områ-
der. LO og FTF bemærker, at det ikke bliver mindre problematisk deraf. Det be-
grænser de arbejdsløses rettigheder unødigt.
ASE bemærker, at da a-kassen først skal afholde en samtale om CV´et med med-
lemmet indenfor 2 uger fra medlemmet bliver ledigmeldt, er det ikke realistisk at
give medlemmet ret til jobrettet uddannelse fra første ledige dag – det vil på grund
af kravet til 2 samtaler og planlægningen af disse – være nærmest umuligt.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers
jobrettet uddannelse erhverves fra første ledighedsdag.
Det fremgår yderligere, at såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet
uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-
kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige
anmoder om det.
25
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0026.png
KL havde gerne set, at jobcentret kunne sige nej til et ønske om uddannelse, hvis
dette i det enkelte tilfælde ikke styrker den lediges chancer for at komme i arbejde.
Kommentar:
For både den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse såvel som den
forslåede nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse er det ret for den ledige.
Det er således ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at job-
centeret skal kunne sige nej til et ønske om 6 ugers jobrettet uddannelse.
AK-Samvirke bemærker, at de er blevet orienteret om, at man fra centralt hold luk-
ker ned for den adgang til digitalt at ansøge om selvvalgt uddannelse, som blev
idriftsat den 1. juli 2014 som led i den politiske aftale om forenkling af beskæfti-
gelsesindsatsen fra 2011. Ved idriftsættelsen blev de stillet i udsigt, at adgangen ef-
ter enkelte tilretninger også ville kunne bruges, når selvvalgt-ordningen blev om-
lagt til en ny ordning. AK-Samvirke undrer sig over, at det ikke prioriteres hurtigst
muligt at få rettet den digitale adgang til ansøgning til, så den passer til den nye
ordning om jobrettet uddannelse, men i stedet lukker adgangen ned på ubestemt tid
efter mindre end et halvt års drift.
Kommentar:
Ændringen af den nuværende ordning vedr. 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6
ugers jobrettet uddannelse betyder, at der er behov for, at den eksisterende digitale
løsning tilpasses, så den understøtter den nye ordning.
Da regelsættet for den nye ordning, herunder positivlisten først vil være på plads
sidst i 4. kvartal 2014, vil tilpasningen af den nuværende digitale løsning ikke kun-
ne gennemføres, så den er klar 1. januar 2015. Af hensyn til brugerne er det derfor
nødvendigt at lukke for indgangen til løsningen i en periode. Herved sikres det, at
ledige ikke tilmelder sig kurser via den digitale løsning, som de ikke er berettiget til
under den nye ordning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder på at få tilrettet den digitale
adgang til ansøgning hurtigst muligt og vil forsøge at få tilpasset løsningen, så den
kan genåbnes i medio 2015.
FA bemærker, at administration af ordningen, som foreslås opretholdt, forekommer
uhensigtsmæssig, idet a-kassen bevarer ansvaret for at godkende ansøgninger om 6
ugers jobrettet uddannelse, mens jobcenteret betaler. FA mener, at når jobcenteret
betaler, bør det også være jobcenteret, der godkender tilbuddet.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den nuværende
ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse omlægges til en ny ordning med 6 ugers
jobrettet uddannelse. Det fremgår af reformens bilag om ny ordning med ret til 6
ugers jobrettet uddannelse, hvordan ordningen omlægges. Der er ikke sket en om-
lægning af, at det er arbejdsløshedskasserne, der godkender kursusforløb under
ordningen.
26
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0027.png
Forslaget om, at det fremover skal være jobcentrene, der godkender jobrettet ud-
dannelse i ordningen, ligger således uden for forliget om reform af beskæftigelses-
indsatsen.
FF foreslår, at der fastsættes regler om, at den ledige under perioden med jobrettet
uddannelse ikke er omfattet af kontaktforløbet, da det er nødvendigt, at den ledige
har fokus på sit forløb.
Kommentar:
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til for-
sikrede ledige er personer, der deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid, ikke om-
fattet af kontaktforløbet, mens de deltager i uddannelsen. Der er med omlægningen
af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold her-
til.
LO og FTF bemærker, at det i reglerne sikres, at ”personer, som er påbegyndt en
uddannelse i opsigelsesperioden, ved ledighedens indtræden kan fortsætte med ud-
dannelse som jobrettet uddannelse i op til 6 uger, forudsat at uddannelsen kan tages
som jobrettet uddannelse”. I de specielle bemærkninger er det præciseret, at der er
”op til 6 uger fra første ledighedsdag”. § 1, nr. 23 (ny § 26 a, stk. 4): Det ønskes
præciseret, som nævnt i de specielle bemærkninger, at det er ”op til yderligere 6
uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet ud-
dannelse”.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at personer, som er påbegyndt en uddannel-
se i opsigelsesperioden, kan fortsætte med uddannelse som jobrettet uddannelse i
op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som job-
rettet uddannelse.
Randers Kommune bemærker, at jobcenteret under første jobsamtale skal vejlede
om muligheden for 6 ugers jobrettet kursus, såfremt borgeren efterspørger det.
Randers Kommune kan i den sammenhæng ikke umiddelbart konstatere, hvordan
jobcenterets vejledning vil skulle adskille sig fra den vejledning, som arbejdsløs-
hedskassen allerede har ydet borgeren. Kommunen forslår derfor, at det udgår af de
forslåede regler, alternativt at omfanget og formålet med vejledningen præciseres.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at såfremt den ledige
ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den
ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og
senest en uge efter den ledige anmoder om det, kan jobcentret rådgive og vejlede
om valg af uddannelse fra positivlisten.
Forslaget om, at jobcenteret ikke skal vejlede dagpengemodtagere under første
jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette, er derfor ikke i overens-
stemmelse med reformen.
I bemærkningerne i lovforslaget er det uddybet, at jobcenteret dermed har mulig-
hed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren
27
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0028.png
søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer
og ønsker.
Positivliste til 6 ugers jobrettet uddannelse
AK-Samvirke går ud fra, at der sker en præcisering af, hvilke kurser man ud fra
positivlisten kan sammenstykke til ét samlet kursusforløb med et sammenhængen-
de indhold, og hvordan samspillet er til tidspunktet for ”ret og pligt”, som jo frem-
rykkes med reformen. AK-Samvirke går desuden ud fra, at der på administrativt
niveau fastlægges en proces for revision af positivlisten, så der ikke opstår nye
overgangsproblematikker.
Kommentar:
Det vil af den landsdækkende positivliste fremgå, hvilke sammenhængende kursus-
forløb og kurser der kan tages som 6 ugers jobrettet uddannelse. I overensstem-
melse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen kan man kun deltage i et
kursus eller et kursusforløb, som fremgår af positivlisten.
Den landsdækkende positivliste vil blive revideret en gang årligt.
Der er i de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til
forsikrede ledige med tilhørende vejledning taget stilling til samspillet mellem tids-
punktet for ”ret og pligt” og selvvalgt uddannelse. Der er med omlægningen af
ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold hertil.
DA bemærker, at det skal være tydeligere, at der overordnet gælder to sæt af krite-
rier for fastsættelsen af positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse, nemlig rele-
vans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus, og at disse kriterier ikke er sideord-
nede. Ifølge DA bør lovforslagets bemærkninger give indtryk af, at positivlisterne
tilvejebringes i to trin. Først at fastlægge de jobfunktioner, hvor der er behov for
arbejdskraft. Derefter at fastsætte, hvilke kurser som i forhold til disse jobfunktio-
ner, har et konkret jobfokus og dermed er med til at øge lediges chancer for job.
Krifa finder det positivt, at kurserne vil blive udvalgt ud fra en vurdering af rele-
vans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus.
Kommentar:
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at udarbejdelsen af den lands-
dækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse sker med udgangspunkt i
konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og at det derefter fast-
sættes, hvilke kurser med et konkret jobfokus der kan være relevant at optage på
den landsdækkende positivliste.
LO og FTF bemærker, at det i forhold til udarbejdelsen af en landsdækkende posi-
tivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses og Forsk-
ningsministeriet og efter høring af BER, VEU-rådet og REP er uklart efter, hvilken
proces de tre råd involveres. LO og FTF ønsker dette præciseret samt, at eventuelle
bemærkninger fra VEU-rådet og Rådet for Erhvervsakademier og Professionshøj-
skoler tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af posi-
tivlisten.
28
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0029.png
DA anbefaler, at der indarbejdes i reglerne, at udtalelser fra Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbache-
loruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse
af positivlisten.
DE-L foreslår, at Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser ind-
drages i høring om den landsdækkende positivliste, som skal indeholde de uddan-
nelser, der kan indgå i et 6 ugers jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesfor-
løb. Det forventes, at disse kurser også kan have afklarende eller forberedende re-
levans for de erhvervsuddannelser, som ledige kan påbegynde.
Kommentar:
I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fastholdes
det, at den landsdækkende positivliste udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet med
inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigel-
sesrådet.
Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at udtalelser fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Profes-
sionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrå-
dets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
3.2.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede
DA støtter forslaget om, at fleksjobvisiterede, der efter de gældende regler har ret
til 6 ugers selvvalgt uddannelse, fremover skal anvende kurser opført på den lands-
dækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
FF mener, at forslaget om, at fleksjobvisiterede bliver omfattet af reglerne om job-
rettet uddannelse i stedet for retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, er et godt til-
tag, der tilgodeser det overordnede mål om at sikre den lediges tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
DS finder det positivt, at dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere sidestilles med
hensyn til 6 ugers selvvalgt uddannelse. DS mener dog, at man skal være opmærk-
som på, at der kun vil være få reelle uddannelsesmuligheder til de ledige fleksjob-
visiterede, idet deres arbejdsevne ved nye visiteringer vil være begrænset, og der-
med vil uddannelsestilbuddene også være meget færre. Derfor anses det for uhen-
sigtsmæssigt at begrænse ledighedsydelsesmodtageres ret til selvvalgt uddannelse,
hvis de allerede har erhvervs- eller videregående uddannelse.
DH foreslår, at der indskrives en dispensationsmulighed for fleksjobvisiterede, så-
ledes at det bliver muligt at forlænge varigheden af den 6 ugers jobrettede uddan-
nelse og/eller tilrettelægge uddannelsen fleksibelt, således at der tages hensyn til
personens skånehensyn.
29
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0030.png
Derudover ønsker DH, at det i lovforslaget indskrives, at fleksjobvisiterede, lige-
som dagpengemodtagere, vejledes om retten til jobrettet uddannelse ved samtale
med jobcenteret, herunder vejledes om mulighederne for kompenserende ordnin-
ger, fx mentor, personlig assistance, hjælpemidler m.v.
Det skal også være muligt for fleksjobvisiterede at få specialpædagogisk støtte til et
6 ugers jobrettet uddannelsesforløb.
Kommentarer:
For personer, der er visiteret til fleksjob, har arbejdsmarkedet, når der er taget de
nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det or-
dinære arbejdsmarked. Derfor opretholdes den eksisterende høje grad af paralleli-
tet for forsikrede ledige og ledige fleksjobvisiterede, hvilket betyder, at ændringer-
ne i reglerne, der gør den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, også omfatter
fleksjobvisiterede.
Det er fortsat muligt for ledige fleksjobvisiterede at få tilbud om vejledning og op-
kvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter uddannelser
og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og af-
klaringsforløb.
Jobcenteret har efter forvaltningsloven pligt til at vejlede og yde bistand til borge-
re, der retter henvendelse til jobcenteret. Jobcenteret skal vejlede om tilbud, der er
relevante for den enkelte borger.
Fleksjobvisiterede kan få hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud
om specialpædagogisk støtte ligger i Undervisningsministeriet, hvilket betyder, at
det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person
opfylder betingelserne for at få socialpædagogisk støtte under 6 ugers jobrettet ud-
dannelsesforløb.
3.2.3. Regional uddannelsespulje
LO og FTF anfører, at 20 pct. af puljemidlerne overføres til budgetgaranterede ud-
gifter, der ydes kommunerne via regulering ad bloktilskuddet. LO og FTF mener,
at den regionale uddannelsespulje til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb der-
ved bliver mindre end det i forliget anførte, dels at økonomistyring via bloktilskud
netop er modsætningen til økonomistyring via puljer. Med denne tilgang øremær-
kes der ikke 100 mio. kr. til kortere erhvervsrettede uddannelsesforløb.
Kommentar:
De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt
kommunale bruttoudgifter til puljens formål svarende til 100 pct. af puljebeløbet.
Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til 20 pct. via re-
gulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske ud-
30
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0031.png
gifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at puljen er redu-
ceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb på 100 mio.kr. ikke øremærkes til
korte, erhvervsrettede forløb.
AC anfører, at den positivliste over korte erhvervsrettede kurser, der kan finansie-
res af den regionale uddannelsespulje, jævnligt bør revideres og ikke kun kan bas-
seres på stillingsbetegnelser i kendte jobfunktioner, men også skal kunne rumme
tværgående kompetenceområder.
Danske Regioner kvitterer for, at den regionale uddannelsespulje skal godkendes af
de regionale arbejdsmarkedsråd og opfordrer til at de regionale vækst- og udvik-
lingsstrategier anvendes som strategiske pejlemærker for udmøntningen.
Lederne bakker op om, at den regionale uddannelsespulje tager udgangspunkt i
jobrettede uddannelser, der er målrettet områder med mange jobåbninger, og at den
omfatter alle ledige uanset uddannelsesniveau.
Forstanderforeningen anfører vigtigheden af, at positivlisten for den regionale ud-
dannelsespulje også har fokus på områder, hvor der er en kontinuerlig gennem-
strømning af arbejdskraft.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at positivlisterne
for den regionale pulje er oversigter over konkret, aktuelle jobrettede uddannelser
inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måne-
der.
Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at de regionale positivlister
udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser
og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau
og f.eks. VEU-centrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, ar-
bejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister over korte
erhvervsrettede uddannelsesforløb skal drøftes og godkendes af de Regionale Ar-
bejdsmarkedsråd.
KL anfører, at det ikke fremgår klart, hvilke målgrupper den regionale uddannel-
sespulje er rettet imod, herunder aldersbegrænsning for uddannelsespuljen.
Kommentar:
Det fremgår af forliget, at den regionale uddannelsespulje er afsat, så flere dag-
pengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Kommunerne
kan fra puljen søge om midler til at dække 80 pct. af driftsudgifterne til køb af ud-
dannelsesforløb på en regional positivliste. Målgruppen er således dagpengemod-
tagere, og der er ingen aldersbegrænsning. Lovforslaget er udarbejdet i overens-
stemmelse hermed.
Administration af puljen
KL bakker op om, at man i reformen af beskæftigelsesindsatsen har et ønske om et
reelt uddannelsesløft med et klart jobrettet sigte, således at tilbuddene matcher
31
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0032.png
virksomhedernes efterspørgsel. Det er vigtigt, at administrationen af puljerne tilret-
telægges med mindst mulig administrativ belastning for kommunerne.
Randers Kommune bakker op om de uddannelsesmuligheder dagpengemodtagerne
vil få via den regionale uddannelsespulje, men foreslår at der opstilles vurdering-
og prioriteringskriterier fremfor, at puljen forbruges efter ”først til mølle”- princip-
pet.
Syddjurs Kommune anføres, at finansieringsmodellen, hvor jobcenteret vil kunne
søge midler fra puljer til dækning af sine udgifter, vil betyde en omlægning af
kommunens administration fra at kommunen selv har driftsmidlerne til, at kommu-
nen nu i hvert enkelt tilfælde skal søge midler. Dette er efter kommunens vurdering
ikke udtryk for afbureaukratisering. Syddjurs Kommune ser gerne, at der ikke bru-
ges unødige ressourcer og kræfter på gentagne processer, der kan undgås.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at der fastsættes admini-
strative regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og ud-
meldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af
kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbag-
grund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.
3.2.4. Pulje til uddannelsesløft
LO og FTF bemærker, at der fremover gives mulighed for, at ufaglærte, efter aftale
med jobcentret, kan få et løft til faglært niveau, så længe uddannelsen kan gennem-
føres inden for dagpengeperioden. LO og FTF anfører, at uddannelsesmuligheder-
ne i uddannelsesløftet er begrænses til EUV1 og EUV2. EUV3-forløb, hvor den ar-
bejdsløse indgår en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil som hovedregel fal-
de under bestemmelserne om voksenlærlingsforløb. LO og FTF mener, at lovfor-
muleringerne ikke tager højde for, at det indenfor nogle brancher med dimensione-
rede uddannelser (dvs. uden mulighed for praktikcenter) først er muligt at indgå
uddannelsesaftaler efter gennemført grundforløb.
LO og FTF foreslår derfor, at det skal være muligt at gennemføre grundforløbet til
en erhvervsuddannelse for voksne under bestemmelserne om uddannelsesløft, så-
fremt der foreligger en uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedforløbets start.
DA tilslutter sig teksten i bemærkningerne om, at der alene kan gives tilbud om en
erhvervsuddannelse inden for rammerne af uddannelsesløftet, hvis der på uddan-
nelsen er mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at der under pul-
jen kan bevilges tilbud om en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres in-
den for dagpengeperioden på 2 år, og at der således alene kan bevilges erhvervs-
uddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne)
og erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres
med skolepraktik (spor 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne).
32
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0033.png
Baggrunden er, at der med puljen til uddannelsesløft skal bevilges uddannelsesfor-
løb, hvor den enkelte dagpengemodtager får mulighed for at gennemføre en hel
faglært uddannelse og dermed får det forudsatte uddannelsesløft eller sporskifte.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
LO og FTF’s forslag om, at der kan bevilges et grundforløb på en erhvervsuddan-
nelse, såfremt der foreligger en uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedfor-
løbets start, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.
Danske Erhvervsskoler anfører, at arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen
endnu ikke afsluttet, hvad angår hovedforløb og erhvervsuddannelser for voksne
(EUV). Det er derfor ikke muligt at vurdere de reelle uddannelsesmuligheder for
ledige i forhold til, hvor ofte de nye erhvervsuddannelser for voksne kan blive ud-
budt. For nogle ledige, må det endvidere forventes, at karakterkravene på 2 i dansk
og matematik skal erhverves, før erhvervsuddannelse kan påbegyndes.
Danske Erhvervsskoler foreslår derfor, at den plan, der tilrettelægges, for at den le-
dige kan gennemføre en erhvervsuddannelse, udover de nævnte muligheder for del-
tagelse i erhvervsuddannelser for voksne også skal have mulighed for at indeholde
kurser, som kan være adgangsgivende for en erhvervsuddannelse.
Kommentar:
Der henvises til det ovenfor anførte om, at der under puljen kan bevilges tilbud om
en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden
på 2 år. Jobcentrene kan således ikke give adgangsgivende kurser via puljen til
uddannelsesløft.
Hvis dagpengemodtageren har behov for adgangsgivende kurser for at kunne
komme ind på en erhvervsuddannelse eller har behov for f.eks. meritgivende AMU-
kurser, har jobcentrene mulighed for at bevilge sådanne kurser som tilbud om vej-
ledning og opkvalificering efter de almindelige regler.
DA finder, at der med lovforslagets § 1, nr. 20, formuleres en meget uheldig ny-
skabelse i beskæftigelsesindsatsen. Der fastsættes meget præcist en bestemmelse,
der indfører et nyt formål, nemlig at formålet med et tilbud om en erhvervsuddan-
nelse, ikke skal sikre ledige en hurtig vej til job og selvforsørgelse, men skal give
den ledige et uddannelsesløft.
DA finder ikke, at det er relevant hverken i lovteksten eller i bemærkningerne
at anvende begrebet ”opnå varig beskæftigelse”. Dette begreb bør efter DA’s vur-
dering ændres f.eks. til: ”opnå en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet”.
DA finder, at der tillige skal fastsættes en bestemmelse om, at ledige, som er inden
for ordningen med uddannelsesforløb, også skal være uddannelsesaktive og søge
en uddannelsesplads. Det bør endvidere sikres, at jobcentret løbende følger op i
forhold hertil. Efter DA’s vurdering er det ikke tilstrækkeligt, at ledige, som bliver
elever på en erhvervsuddannelse som led i et tilbud om uddannelsesløft, bliver om-
33
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0034.png
fattet af de almindelige regler for meddelelse af fravær i forbindelse med deltagelse
i en uddannelse, idet de pågældende modtager dagpengeydelse og er fritaget for rå-
dighed. Efter DA’s opfattelse bør alt fravær meddeles fra skolerne til jobcentrene,
således at det er jobcentrene, der vurderer, om fraværet skal meddeles a-kassen
med henblik på dagpengemæssige konsekvenser.
KL bemærker, at det er vigtigt at få præciseret, hvordan kommunen i praksis kan
følge op på, om borgeren deltager i tilbuddet om uddannelsesløft og dermed have
mulighed for at sanktionere borgeren ved eksempelvis udeblivelse under deltagelse
i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikringer m.v.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at reformen bl.a. har
som formål, at flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.
Det fremgår videre af forliget, at pulje til uddannelsesløft skal give ledige med
størst behov mulighed for et uddannelsesløft eller sporskifte via en erhvervsuddan-
nelse. Det fremgår endvidere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse styrker
den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, sam-
tidig med at uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten og der-
igennem væksten i samfundet.
Bestemmelsen, som DA omtaler, er en undtagelse til den gældende bestemmelse i §
22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af den gældende bestemmelse
fremgår det, at et tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og
forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Det gælder også et tilbud om en erhvervsuddannelse i forbindelse med uddannel-
sesløftet. Dog kan tilbuddet om en erhvervsuddannelse have en varighed på op til 2
år, og det vil derfor ikke i alle tilfælde nødvendigvis være den hurtigste vej til at
opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse for en person. Det er
derfor foreslået, at et sådant tilbud kan gives, hvis tilbuddet styrker personens mu-
ligheder for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det fremgår af lovforslaget, at en dagpengemodtager kan sanktioneres efter gæl-
dende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivel-
se under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de admi-
nistrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder
eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende
har aftalt med jobcenteret.
I forhold til bemærkningerne om meddelelse af dagpengemodtagerens fravær mv.
henvises der til afsnit [3.3.4.]
Randers Kommune finder, at definitionen af målgruppen i lovforslaget er diffus og
foreslår, at det præciseres, hvilken uddannelsesbaggrund der berettiger til et tilbud
34
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0035.png
om uddannelsesløft. Der ønskes endvidere vurderingskriterier for, hvornår tilbud-
det forventes at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Krifa bifalder, at der i visse situationer ikke udelukkende fokuseres på den korteste
vej i job, men også fokuseres på at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet på lagt
sigt via uddannelse.
KL mener, det er uklart, om valg af uddannelse for ufaglærte skal ske med ud-
gangspunkt i noget, der ligner positivlisten fra den regionale uddannelsespulje, el-
ler om uddannelse blot gives efter retningslinjer om uddannelse med gode beskæf-
tigelsesmuligheder.
Kommentar:
Lovforslagets beskrivelse af målgruppen er i overensstemmelse med andre gælden-
de regler, der fastsætter regler om ufaglærte og faglærte. Der henvises til andre
bestemmelser i loven bl.a. § 98 e (om voksenlærlingeordningen).
Uddannelsesløftet omfatter erhvervsuddannelser, som kan gennemføres inden for
dagpengeperioden på 2 år(spor 1 og 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne,
hvor praktikforløb kan gennemføres med skolepraktik), hvor jobcenteret vurderer,
at tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
KL mener, at det er uklart, hvordan unge ufaglærte dagpengemodtagere mellem
25-29 år bliver tilskyndet til at tage en uddannelse, når de ikke kan søge om uddan-
nelse på maksimalt 80 procent af dagpengesatsen. Det kunne overvejes enten at gi-
ve målgruppen et uddannelsespålæg, som unge mellem 18 og 25 år far i dag, eller
at aldersgrænsen for et uddannelsesløft pa 80 pct. af dagpengesatsen sættes ned til
25 år.
Kommentar:
Det fremgår af forliget, at pulje til uddannelsesløft giver mulighed for, at ledige,
der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse,
kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.
KL’s forslag ligger udenfor forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.
DS er glade for, at der afsættes midler til uddannelsesløft på i alt 152 mio. kr. år-
ligt, men er meget uforstående over for, at 20 pct. af disse midler går til budgetga-
ranterede udgifter, der tildeles kommunerne over bloktilskuddet. Det udhuler den
samlede bevilling, og der er ingen garanti for, at kommunerne faktisk bruger pen-
gene til dette formål.
Kommentar:
Det fremgår eksplicit af en note i aftalebilaget om pulje til uddannelsesløftet, at
”de 150 mio.kr. dækker over de samlede offentlige driftsudgifter, herunder både
statslige udgifter til refusion og taxameter samt de kommunale driftsudgifter til køb
af uddannelse”. De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at
der er afholdt kommunale bruttoudgifter til puljens formål svarende til 100 pct. af
35
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0036.png
puljebeløbet. Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til
20 pct. via regulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes
faktiske udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at pul-
jen er reduceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb ikke er øremærket til ud-
dannelsesløft.
Administration af puljen
KL bakker op om, at man i reformen af beskæftigelsesindsatsen har et ønske om et
reelt uddannelsesløft med et klart jobrettet sigte, således at tilbuddene matcher
virksomhedernes efterspørgsel. Det er vigtigt, at administrationen af puljerne tilret-
telægges med mindst mulig administrativ belastning for kommunerne.
Syddjurs Kommune anføres, at finansieringsmodellen, hvor jobcenteret vil kunne
søge midler fra puljer til dækning af sine udgifter, vil betyde en omlægning af
kommunens administration fra at kommunen selv har driftsmidlerne til, at kommu-
nen nu i hvert enkelt tilfælde skal søge midler. Dette er efter kommunens vurdering
ikke udtryk for afbureaukratisering. Syddjurs Kommune ser gerne, at der ikke bru-
ges unødige ressourcer og kræfter på gentagne processer, der kan undgås.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at der vil blive fastsat ad-
ministrative regler om, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objektive an-
del af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Det forudsættes, at alle
kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at alle kom-
muner kan iværksætte forløb. Det foreslås endvidere, at puljen udmeldes en gang
årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvi-
dere foreslås, at der i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tre lokale ar-
bejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktion, der
skal medvirke til at igangsætte ordningen. Det vil desuden foretages en evaluering
som forudsat i forligsaftalen.
Effekt og evaluering
Brugen af uddannelser som led i et ”uddannelsesløft”, herunder deres effekt, bør
efter DA’s opfattelse kunne følges på jobindsats.dk.
Syddjurs Kommune er interesseret i at vide, hvem der gennemfører effektevalue-
ringen af uddannelsesløftet.
Kommentar:
Fra 1. juli 2015 skal sagsbehandlerne i jobcentrene registrere, hvilke personer der
påbegynder uddannelser, der finansieres af puljen til uddannelsesløft. De uddan-
nelser, der finansieres af puljen til uddannelsesløft, vil indgå i de eksisterende akti-
vitetsopgørelser for dagpengemodtagere på Jobindsats, sammen med den øvrige
brug af opkvalificering og vejledning i beskæftigelsesindsatsen. Det vil blive muligt
at se, hvor mange personer, opgjort i antal berørte og fuldtidspersoner,
der påbegynder uddannelser, der finansieres af puljen til uddannelsesløft. Det er
muligt at registrere, om den ledige deltager i en af følgende uddannelser: Almen
voksenuddannelse (AVU), Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), Erhvervsuddannelse
36
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0037.png
(EUD) m.v., Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU), uddannelse på videregåen-
de niveau (KVU, MVU, LVU) eller en anden ordinær uddannelse.
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal foretages
en omfattende effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet
skal belyse beskæftigelses- og indkomsteffekter. Der er således afsat 10 mio. kr. i
perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne:
6 ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft
og voksenlærlingeforløbene.
3.2.5. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelses-
løft
LO, FTF og AK-Samvirke har tilkendegivet, at vilkår for og administrationen af
lån i forbindelse med deltagelse i uddannelsesløft er unødigt bureaukratiske, og at
de ønsker en kraftig regelforenkling.
LO, FTF og AK-Samvirke peger konkret på, at reglerne om fradrag i lånebeløbet
gør det svært gennemskueligt for den ledige, hvornår og på hvilke vilkår lånet kan
tages.
LO og FTF peger også på, at den foreslåede model vil betyde, at arbejdsløsheds-
kasserne skal udvikle et særligt it-system til udbetaling af lån.
LO, FTF og AK-Samvirke har på den baggrund foreslået en kraftig regelforenkling
i forhold til det foreliggende udkast, idet administrationen af ordningen bør være så
simpel som mulig. De foreslår derfor, at der gennemføres en mere simpel lånemo-
del, så arbejdsløshedskassernes administration af ordningen i så høj grad som mu-
ligt bygger på de principper, der administreres ud fra i dag.
Mere konkret foreslås det, at ordningen bygger på følgende regler:
Medlemmer, der deltager i tilbud om uddannelsesløft kan låne et beløb svarende
til forskellen mellem deres individuelle dagpengesats og 80 pct. af højeste dag-
penge. Lånebeløbet opgøres pr. uge.
Det beregnede lånebeløb reduceres med 37 pct. svarende til en gennemsnitlig
beregnet skatteprocent. Lånebeløbet afrundes til nærmest hele kronebeløb, der
kan deles med 5.
Det beregnede lånebeløb udbetales som et fast beløb for hele uger så længe
medlemmet deltager i uddannelsen. Det gælder også i start- og slutugen uanset
uddannelsen ikke påbegyndesen mandag eller afsluttes en fredag.
Lånebeløbets størrelse påvirkes ikke af eventuelle fradrag i dagpengene uanset
årsagen til fradraget. Udbetalingen ophører dog, når medlemmet overgår til ud-
betaling af sygedagpenge eller barselsdagpenge.
Når medlemmet ophører i uddannelsen, opgør arbejdsløshedskassen lånets ho-
vedstol og overfører kravet til Statens Administration, som herefter tilskriver
renter for den periode, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt lån.
37
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kommentar:
Ifølge forliget hænger lånebeløbet sammen med udbetaling af dagpengene og er-
statter den andel, som dagpengene er nedsat med under deltagelse i tilbuddet om
erhvervsuddannelse via uddannelsesløft. Derfor er det foreslået i lovforslaget, at
lånemuligheden skal følge den logik, at låntager skal have ret til dagpenge for også
at have ret til at låne.
Lånet kan derfor ikke udbetales, på dage hvor dagpengemodtageren ikke har ret til
dagpenge. Det betyder bl.a., at der ikke kan udbetales lån for dage, hvor dagpen-
gemodtageren ikke vil have ret til dagpenge, men i stedet vil modtage en anden
(fuld) ydelse på grund af sygdom i mere end 14 dage (hvor vedkommende overgår
til sygedagpenge), barsel. Det svarer til det, som LO, FTF og AK-Samvirke fore-
slår.
Forskellen mellem de to modeller er dermed i forhold til fradrag alene, at der efter
den foreslåede ordning i lovforslaget ikke kan udbetales lån under afholdelse af fe-
rie med egen optjent feriegodtgørelse, eller når dagpengemodtageren er udelukket
fra dagpenge fx som følge af den nye sanktion for udeblivelse fra tilbuddet.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til
dagpenge. Lånebeløbet reduceres desuden forholdsmæssigt for de uger, hvor til-
buddet påbegyndes eller afsluttes midt i en uge. Det skyldes, at dagpengemodtage-
ren modtager fulde dagpenge i perioderne uden for tilbuddet, og at lånet ifølge for-
liget kun kan udbetales under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelse via ud-
dannelsesløftet.
Hvis dagpengemodtageren derimod har ret til dagpenge, foreslås det i lovforsla-
get, at der også kan udbetales lån. For at gøre det let for den enkelte, foreslås det,
at lånebeløbet altid udbetales med et fast beløb pr. uge, når pågældende har ret til
dagpenge på alle ugens dage.
Det gælder uanset om dagpengemodtageren har fået foretaget fradrag i dagpenge-
ne for arbejde m.v. i ugen og derfor af den grund ikke har ret til dagpenge udbetalt
for 37 timer i ugen.
Dermed skal dagpengemodtageren som udgangspunkt kun forholde sig til ét låne-
beløb.
Det afgørende for retten til lån er, om der i tilfælde af ledighed vil være ret til dag-
penge på dagen.
Lånemodellen betyder desuden, at a-kassen ikke skal forholde sig til udbetaling af
lån i perioder, hvor den ikke skal udbetale dagpenge til medlemmet. Ved indgåelse
af aftale om lån, vil låntager få oplyst rammen for lånet, herunder lånets størrelse
og vilkårene for udbetaling af lån.
Det fremgår af lovforslaget, at a-kassen ved hver udbetaling af lån skal oplyse
dagpengemodtageren om lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det skyldes,
38
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0039.png
at det ved hver låneudbetaling skal være klart og gennemskueligt for den enkelte,
hvad udbetalingen af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den aktuel-
le hovedstol og størrelsen af de påløbne renter.
I arbejdsløshedskasserne kan håndteringen af låneordningen enten ske manuelt el-
ler ved tilpasning af a-kassens it-system. Det har ved udformningen af lovforslaget
haft afgørende betydning, at arbejdsløshedskasserne har relevante udbetalingssy-
stemer, men det er korrekt, at der vil skulle ske tilpasninger, hvis a-
kassesystemerne, udover dagpenge, også skal håndtere udbetaling af lån.
LO og FTF bemærker endvidere, at det vil være meget byrdetungt for arbejdsløs-
hedskasserne, hvis det forventes, at arbejdsløshedskasserne skal kunne svare på
spørgsmål om fx fordele og ulemper ved den låneordningen sammenlignet med an-
dre låneordninger. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes vejledningspligt
præciseres.
LO og FTF mener herudover, at Beskæftigelsesministeriet bør udarbejde vejled-
ningsmateriale om lånebetingelserne til brug for a-kassens rådgivning af medlem-
met, og at det klart kommer til at fremgå af lånedokumentet, at der ikke er tvivl
om, at lånesagen er et mellemværende mellem staten og medlemmet.
Kommentar:
Med den foreslåede lånemodel er der lagt op til, at arbejdsløshedskasserne – på
statens vegne – skal indgå aftale med dagpengemodtageren om udbetaling af lån
og at arbejdsløshedskasserne skal håndtere og administrere udbetalingen af lånet.
Arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse vejlede dagpengemodtageren om
vilkårene for lånet. Vilkårene vil desuden fremgå af det lånedokument, som a-
kassen og dagpengemodtageren underskriver og som Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering udarbejder en standard for.
Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt omfatter ikke en økonomisk rådgivning i
relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men alene de generelle låne-
vilkår. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne og udmøntet i de administrativt
fastsatte regler.
Det fremgår allerede direkte af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet).
AK-Samvirke har desuden peget på, at der skal tages stilling til, hvordan låneafta-
len skal administreres i forbindelse med skift af a-kasse.
Kommentar:
Ved fastsættelse af de administrative regler, vil der med hjemmel i den foreslåede §
75 j, stk. blive fastsat regler om, at a-kassen – i tilfælde af, at dagpengemodtageren
skifter a-kasse undervejs i uddannelsesløftet – skal overføre lånesagen til den nye
a-kasse, herunder overføre lånedokumentet og opgøre lånets aktuelle størrelse og
påløbne renter. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.
39
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0040.png
DA bemærker, at det er foreslået, at det bliver a-kassen, der skal forestå udbetalin-
gen af lån i forbindelse med uddannelsesløft. De mener ikke, at det er hensigts-
mæssigt at opdele administrationen af denne ordning på to instanser. Efter deres
vurdering bør hele ordningen administreres af Statens Administration.
Kommentar:
Det er foreslået i lovforslaget, at lånemuligheden skal følge dagpengemodtagerens
ret til dagpenge. Årsagen er, at lånebeløbet hænger sammen med udbetaling af
dagpengene og erstatter den andel, som dagpengene er nedsat med under deltagel-
se i tilbuddet om erhvervsuddannelser via uddannelsesløftet.
Det har haft afgørende betydning for valget af lånemodel, at arbejdsløshedskas-
serne – som de eneste - har de relevante oplysninger til brug for beregning og ud-
betaling af lånet, ligesom arbejdsløshedskasserne har udbetalingssystemer, der
kan håndtere dagpengeudbetalinger til a-kassens medlemmer.
Den foreslåede ordning betyder samtidig, at medlemmet får dagpenge og lån udbe-
talt fra samme sted.
FF bemærker, at der under uddannelsesforløbet kan modtages feriedagpenge fra a-
kassen. Der bør tilføjes bemærkning om, at det er feriedagpenge under uddannel-
sesinstitutionens ferielukning og lignende.
FF peger endvidere på, at der efter forslaget skal oplyses om bl.a. de påløbne ren-
ter. FF finder, at løbende tilskrivning af renter hver måned er unødigt og ressource-
krævende. Det anses for tilstrækkeligt, at det af a-kassens månedlige udbetalings-
meddelelse fremgår, at lånebeløbet tilskrives renter.
Kommentar:
Med lovforslaget er det ikke tilsigtet, at der skal ske ændringer i reglerne om udbe-
taling af feriedagpenge. Dette vil blive præciseret i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det fremgår af forslaget, at a-kassen ved hver udbetaling af lån skal oplyse dag-
pengemodtageren om lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det skyldes, at
det ved hver låneudbetaling skal være klart og gennemskueligt for den enkelte,
hvad udbetalingen af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den aktuel-
le hovedstol og størrelsen af de påløbne renter.
ASE bemærker, at de finder det uhensigtsmæssigt, at der skal skelnes mellem ud-
betaling af lån for hele uger og for en del af ugen. De finder, at lånemodellen med
fordel kunne give mulighed for lån, så længe dagpengemodtageren er tilmeldt ud-
dannelsen – svarende til SU-lån.
ASE bemærker herudover, at den foreslåede model betyder, at en låntager, der ar-
bejder 29,6 timer om ugen eller mere vil kunne låne – på trods af mindsteudbeta-
lingsreglen. I forhold til de personer, der får udbetalt dagpenge under de første 14
dages sygdom, vil der være forskel på deres ydelsesniveau afhængigt af, om de
modtager supplerende dagpenge eller ej.
40
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0041.png
ASE bemærker endelig, at dagpengemodtagere har 3 måneder fra sidste dag i udbe-
talingsperioden til at indsende dagpengekortet. Det vil derfor harmonere bedre med
reglerne for udbetaling af dagpenge, hvis a-kassen først skal opgøre lånet 14 dage
fra sidste udbetaling efter endt uddannelse. Herudover foreslår ASE, at hel eller
delvis tilbagebetaling af lån altid skal ske til Statens Administration – også under
arbejdsløshedskasserne s administration af lånet i udbetalingsfasen.
Kommentar:
For så vidt angår vilkårene for udbetaling af lån henvises til bemærkningerne oven
for, jf. kommentar til bemærkninger fra LO, FTF og AK-Samvirke.
Det er foreslået, at a-kassen inden 14 dage efter ophør i uddannelsen skal opgøre
lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå
dato for ophør i tilbuddet. Det vil blive præciseret i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, at 14-dagsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor de relevante oplys-
ninger er tilgængelige for a-kassen, dvs. ved udløb af den igangværende udbeta-
lingsperiode. Dermed sikres det, at dagpengemodtageren forholdsvis hurtigt får
afgørelsen om ophør af retten til lån og størrelsen af det samlede lånebeløb. Her-
udover forventes det, at det i ganske få situationer vil forekomme, at en dagpenge-
modtager efterfølgende vil anmode om udbetaling af dagpenge og lån efter udløbet
af 14-dagsfristen. I disse situationer vil a-kassen skulle træffe afgørelse om regule-
ring af lånebeløbets størrelse.
Reglerne om udbetaling af dagpenge til personer, der deltager i et tilbud om er-
hvervsrettet uddannelse via uddannelsesløftet, under de første 14 dages sygdom
følger de gældende regler, hvor dagpenge ved fuld ledighed udbetales som arbejds-
løshedsdagpenge af a-kassen og i andre tilfælde som sygedagpenge af kommunen.
Der vil ikke være forskel på det samlede ydelsesniveau, da personen i de tilfælde,
hvor a-kassen udbetaler arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom,
også har ret til lån i perioden.
DS er uforstående over for, at dagpengemodtagere kun skal have dagpenge med
maksimalt 80 pct. af højeste dagpengesats under deltagelse i tilbud om uddannel-
sesløft. De mener, at det vil afholde mange fra at tage en uddannelse, og mener
endvidere, at reglerne for lånemuligheden er bureaukratiske og uoverskuelige.
Forstanderforeningen har peget på, at gennemførelse af en uddannelse på 80 pct. af
den maksimale dagpengesats - med mulighed for lån op til den hidtidige dagpenge-
sats – formentlig ikke umiddelbart vil appellere til målgruppen. For at sikre en til-
gang til ordningen, der modsvarer dimensioneringen, burde der i stedet tænkes i en
incitamentsstruktur, der giver deltagerne ret til fulde dagpenge.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpenge under et
tilbud om erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet højst kan udgøre 80 pct. af den
maksimale dagpengesats, og at der gives mulighed for at låne et beløb svarende til
41
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0042.png
forskellen mellem 80 pct. af den højeste dagpengesats og den hidtidige individuelle
dagpengesats.
Det ligger således uden for forliget, at der kan udbetales maksimale dagpenge un-
der deltagelse i tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser
som led i et uddannelsesløft.
For så vidt angår vilkårene for udbetaling af lån henvises til bemærkningerne oven
for, jf. kommentar til bemærkninger fra LO, FTF og AK-Samvirke.
Krifa ser positivt på, at der kigges på, hvilke tiltag der kan tages i retning af, at le-
dige benytter sig af mulighederne om uddannelsesløft, herunder gør hvad der er
muligt for at økonomien hænger sammen for den enkelte, der benytter sig af denne
uddannelsesmulighed.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpenge under et
tilbud om uddannelsesløft højst kan udgøre 80 pct. af den maksimale dagpengesats
og at der gives mulighed for at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct.
af den højeste dagpengesats og den hidtidige individuelle dagpengesats. Dermed
sikres det, at man under deltagelse i tilbuddet har de samme økonomiske mulighe-
der som forud for tilbuddets start.
3.2.6. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
LO og FTF konstaterer, at beskæftigelsesministeren med lovforslaget får bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere.
Men er uforstående overfor, at der med bemyndigelsen kan fastsættes nærmere reg-
ler for arbejdsgivertilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med,
tidligere har været ansat på den pågældende virksomhed, hvilket ikke er tilfældet i
dag.
Kommentar:
Ordningen målrettes arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte arbejdsløse
og arbejdsløse med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter 2 måne-
ders arbejdsløshed, mens tilskuddet betinges af mindst 12 måneders forudgående
arbejdsløshed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bemyn-
digelsen vil kunne anvendes, hvis der viser sig behov for at rette op på utilsigtet
brug af ordningen.
DA kan støtte, at det gøres til en betingelse for løntilskud til en uddannelsesaftale,
at der er tale om uddannelser, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er be-
hov for arbejdskraft. DA kan også støtte, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der udarbejder listen over uddannelser, hvor der er behov for ar-
bejdskraft. Det bør dog tilføjes, at listen fastsættes efter forudgående drøftelser med
BER.
Kommentar:
42
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0043.png
Ifølge forlig om reform af beskæftigelsesindsats afkobles ordningen fra arbejds-
markedsbalancen for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, mens det fortsat
er et krav for de beskæftigede, at uddannelsesaftalen indgås inden for områder,
hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om året en liste
over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen forelægges Beskæf-
tigelsesrådet.
Randers Kommune foreslår, at det i lovforslaget præciseres, at voksenlærlingeord-
ningen tillige omfatter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Kommentar:
Efter gældende regler er det bl.a. en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen
er indgået med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ik-
ke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettede uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
dannelse.
Efter forliget skal voksenlærlingeordningen målrettes til arbejdsløse og ufaglærte
beskæftigede. Hvis voksenlærlingen har modtaget dagpenge-, kontant- eller ud-
dannelseshjælpsmodtager, indføres der særlige vilkår for ordningen som et højere
tilskud under hele uddannelsesperioden.
Det har ikke været intentionen at afskære muligheden for, at øvrige ledige kan ind-
gå i ordningen. Lovforslaget er derfor blevet rettet således, at øvrige ledige også
omfattes af ordningen under de regler, som gælder for ufaglærte beskæftigede.
JB mener, det er en god idé at målrette ordningen til ledige samt ufaglærte beskæf-
tigede. Men så dog gerne en ordning, hvor bevilling af grundforløb inden for fag-
områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på elever kunne kombine-
res med voksenlærlingeordningen for specielle målgrupper.
Kommentar:
Forslaget ligger uden for forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.
3.2.7. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
Krifa, Danske Regioner, Lederforeningen for VUC finder det positivt, at lovforsla-
get lægger op til at styrke voksnes muligheder for læse-, skrive- og regnefærdighe-
der via tilbuddene Forberedende Voksenundervisning og Ordblindeundervisning.
KL påpeger, at det er vigtigt at få præciseret, hvilken refusionssats kommunerne er
berettiget til i forbindelse med et læse-, skrive- regne eller ordblindekursus, og det
er vigtigt at få præciseret, om der er nogen varighedsbegrænsning pa et sådant kur-
sus.
Kommentar:
43
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0044.png
Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er omfattet af reglerne for
tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i kapitel 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Staten refunderer derfor 50 % af kommunens udgifter til til-
buddet inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det følger af de foreslåede regler, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblin-
dekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der
gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den
første del af ledighedsperioden. Der gælder dermed ikke nogen varighedsbegræns-
ning for tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser. Tilbuddet kan dog
ikke række ud over personen dagpengeperiode.
Randers Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats differentierer behovet for en læse-, skrive-, regnetest i forhold til borgerens
målgruppeindplacering (hhv. erhvervskompetencegivende uddannelse og ung-
domsuddannelse). Kommunen foreslår derfor, at reglerne på området ensrettes.
Kommentar:
Det følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige med grundskole
som højeste uddannelse kan få tilbudt læse-, skrive- og regnekurser, hvis den ledige
efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov herfor.
Det følger desuden af forliget, at alle unge under 25 år, der ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne.
Hvis testen viser, at de har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i rele-
vant undervisning i form af et læse-, skrive- og regnekursus eller ordblindekursus.
Forslaget ligger således uden for forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.
3.2.8. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
Danske Regioner kvitterer for bedre muligheder for realkompetencevurdering for
dagpengemodtagere, der hidtil har været forbeholdt kontanthjælpsmodtagere.
Lederforeningen for VUC hæfter sig ved, at der gives mulighed for, at en større
gruppe kan gøre brug af en realkompetencevurdering.
LO og FTF er meget tilfredse med, at personer uden en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
LO og FTF finder dog, at det både i selve forslaget til lovtekst og i bemærkninger-
ne hertil, er vigtigt med nogle præciseringer i forhold realkompetencevurdering, for
ikke at skabe misforståelser.
LO og FTF mener, at der ikke blot kan være tale om uformelle kvalifikationer, men
også formelle, fx i form af deltagelse i AMU-kurser, enkeltfag, FVU, m.v. Det er
derfor også af betydning at få dette nævnt i overskriften.
44
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0045.png
LO og FTF finder desuden, at præciseringerne af hvem, der kan foretage en real-
kompetencevurdering bør være korrekt.
LO og FTF finder endvidere, at kompetencevurderingerne ikke blot foretages op
mod nuværende, men også kan foretages i forhold til fremtidige jobprofiler, hvor
der forventes mangel på arbejdskraft. Hermed kan jobperspektivet og jobsøgningen
for den enkelte udvides.
For LO og FTF er det ligeledes vigtigt, at det af teksten fremgår, at den måde, der
skrives om uddannelsesbevis og kompetencebevis på, udelukkende refererer til In-
dividuel Kompetencevurdering (IKV), der måler sig op mod AMU-kurser og ikke
erhvervsuddannelserne. En RKV måler sig op mod en erhvervsuddannelse og kan
munde ud i en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvad den enkelte måtte mangle
for at opnå svendebrev, dvs. blive faglært. Det vil således være misvisende, hvis
der i bemærkningerne til lovforslaget udelukkende refereres til en Individuel kom-
petencevurdering (IKV) i AMU-systemet.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med realkompetence-
vurderingen er, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, kan få synliggjort og dokumenteret uformel-
le eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved
styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder. Det frem-
går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at realkompetencevurderingen
skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten al-
men voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervs-
uddannelse for voksne - (euv)- eller videregående voksenuddannelsesområdet
(VVU). Det præciseres, at der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i
lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på ar-
bejdsmarkedet.
DE-L foreslår, at udmøntningen af forslaget om realkompetencevurdering sikrer, at
ledige har haft mulighed for den fornødne vejledning til og afklaring af, inden for
hvilke fag/brancher/jobområder realkompetencevurderingen skal tilrettelægges, og
at dette kommer til at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
DE-L bemærker yderligere, at individuel kompetencevurdering inden for arbejds-
markedsuddannelserne altid skal tilrettelægges i forhold til uddannelsesbeskrivel-
serne, og den vigtige før-fase med afklaring af jobområde indgår ikke i denne vur-
dering. Det er erhvervsskolerens erfaring, at der er behov for en reel job- og kom-
petenceafklaring i samspil mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og den ledi-
ge.
Kommentar:
Det indgår ikke i forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at der skal æn-
dres ved de vejledningsforpligtelser som henholdsvis jobcentre og a-kasser har i
forhold til ledige dagpengemodtagere. Jobcentre og arbejdsløshedskasser vil der-
for forsat have en vejledningsforpligtelse over ledige dagpengemodtagere.
45
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0046.png
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., at de regionale arbejdsmarkedsråd har til opgave, at
koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen og det må derfor forventes, at
de regionale arbejdsmarkedsråd vil sætte fokus på dette område.
3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
LO og FTF mener, at den omstændighed, at arbejdsløshedskasserne løbende skal
vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til
rådighedskravene, og i den forbindelse skal bruge jobloggen til løbende at følge
med i dagpengemodtagerens jobsøgning, i yderste konsekvens kan betyde, at ar-
bejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere/sagsbehandle ved hver eneste dagpenge-
udbetaling. Det finder LO og FTF i strid med intentionen om at digitalisere og au-
tomatisere og dermed spare administrative ressourcer. LO og FTF foreslår konkret,
at det indskrives, at arbejdsløshedskassen i det første halve år tjekker jobloggen og
foretager en vurdering heraf forud for hver rådighedssamtale.
FF har noteret sig, at lovforslaget indeholder en central joblog, hvor den ledige skal
dokumentere jobsøgningsaktiviteten. FF støtter op de grundlæggende systemmæs-
sige dele af administrationen af dagpenge baseret på et centralt system.
A-kassen skal løbende bruge jobloggen til at følge med i den lediges jobsøgnings-
aktiviteter. FF finder, at det er upræcist, hvornår/hvor ofte denne opfølgning skal
ske. De foreslår derfor en omformulering af og præcisering, så jobloggens oplys-
ninger anvendes ved a-kassens rådighedssamtaler med den ledige. Alternativt fo-
reslås det, at jobloggen understøttes med en it-løsning, fx med ”rød-gul-grøn trafik-
lys”, så a-kassen bliver adviseret om ledige medlemmer i rød/gul-senarie, hvor op-
lysningerne i jobloggen giver anledning til opfølgning m.v.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at jobloggen skal bidrage til, at arbejdsløshedskasser-
ne løbende kan følge med i medlemmernes jobsøgning – både for at understøtte ar-
bejdsløshedskassernes vejledning om og vurderingen af medlemmernes jobsøgning.
Med løbende er det tiltænkt, at arbejdsløshedskasserne skal følge med i medlem-
mets jobsøgning oftere end i dag, hvor arbejdsløshedskasserne hver tredje måned
vurderer medlemmernes rådighed til en rådighedssamtale. Arbejdsløshedskasserne
vil derfor få adgang til se enkelte medlemmers joblog, f.eks. forud for en rådig-
hedssamtale.
Arbejdsløshedskasserne vil endvidere få adgang til at trække lister efter nogle be-
stemte kriterier i jobloggen, f.eks. vil de kunne søge medlemmer ud, hvor antallet af
søgte jobs i en periode kunne indikere, at der er behov for en rådighedssamtale.
Det svarer til den mulighed, jobcentrene har i dag i forhold til kontanthjælpsmod-
tagere. Jobloggen kan dermed bidrage til arbejdsløshedskassernes vurdering af,
om og hvornår der er behov for at holde rådighedssamtaler, når medlemmerne har
været ledige i seks måneder. Det forventes dermed, at arbejdsløshedskasserne vur-
derer, om der er behov for at indkalde til en rådighedssamtale oftere end hver
46
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0047.png
gang, medlemmet har været ledigt i tre måneder. Beskæftigelsesrådet vil blive hørt
i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere regler.
Krifa oplyser, at det pr. 5. marts 2012 ikke længere er et krav, at a-kassen pålægger
medlemmet at søge 2 relevante, konkrete job, men at det er en mulighed, som a-
kassen kan benytte sig af ved behov.
Kommentar:
Det er korrekt, at dette ikke længere er et krav. Som følge af høringssvaret er for-
muleringen i bemærkningerne ændret, så det ikke længere fremgår, at medlemmet
skal søge mindst 2 relevante, konkrete job, som arbejdsløshedskassen pålægger
medlemmet at søge.
AK-Samvirke er enig i, at der skal ske ”løbende opfølgning” i forhold til joblog-
gen. AK-Samvirke går ud fra, at de inddrages i drøftelser af rammerne for den lø-
bende opfølgning forud for en eventuel fastsættelse af regler herom på administra-
tivt niveau.
Kommentar:
I forbindelse med fastsættelsen af de nærmere regler vil AK- Samvirke blive hørt.
Se også ovenstående kommentar til LO og FTF.
AK-Samvirke er enige i, at alle relevante oplysninger skal udveksles, men bemær-
ker dog samtidigt, at der er behov for en præcisering af, at kun rådighedsrelevante
oplysninger i jobloggen vedr. jobsøgning og støtte hertil skal indgå i det fælles da-
tagrundlag og ligge til grund for en eventuel rådighedsopfølgning og kontrol.
Kommentar:
Jobloggen er ikke alene til brug for rådighedskontrol, men også til brug for vej-
ledning og sparring om den fremadrette jobsøgning med den ledige, hvorfor ikke
kun rådighedsrelevante oplysninger er relevante. Oplysningerne i jobloggen skal
endvidere anvendes på tværs af beskæftigelsessystemet og være tilgængelige for
både dagpengemodtageren, arbejdsløshedskassen og jobcentret.
AK-Samvirke opfordrer til, at forslaget om, at jobsøgning skal registreres i en
joblog, der er adgang til via ”Min Side” ændres således, at det alene fremgår, at
jobsøgningsaktiviteter løbende skal registreres i en joblog. De nærmere regler om
jobsøgning og joblog må herefter fastsættes på administrativt niveau med hjemmel
i den gældende bemyndigelse i § 11, stk. 5.
LO og FTF foreslår, at der efter § 38 tilføjes at bookingsystemer og joblog etable-
res og udvikles af arbejdsløshedskasserne på grundlag af minimumskrav fra direk-
tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedr. de data som arbejds-
løshedskassen leverer til det fælles datagrundlag.
ASE bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, at dagpengemodtagere skal regi-
strere jobsøgning i Jobnets joblog og ikke i den enkelte a-a-kasses joblog, som det
er i dag.
Kommentar:
47
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0048.png
Det nye fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en
fælles, koordineret indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om
kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil også gøre det enklere for de ganske
mange arbejdsløshedskasser der ikke har en egen digital log som fx 3FA og med-
virke til, at arbejdsløshedskasserne ikke står med for store økonomiske udgifter el-
ler for mange opgaver til, at de kan nå at implementere dem.
Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i bemærkningerne, at
dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for
de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskas-
sens hjemmeside. Det vil endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal
være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes
eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløs-
hedskassen uanset, om de skiftevis registrerer på Jobnet eller på arbejdsløsheds-
kassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foreta-
get jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.
Det er i lovforslaget forudsat, at videreudviklingen af jobloggen skal ske i samar-
bejde med arbejdsløshedskasserne og kommunerne således, at den afspejler beho-
vene på tværs af målgrupper og på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for
at understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats – og bedst muligt under-
støtter de forskellige behov.
AK-Samvirke mener, at det er vigtigt, at der er integration mellem de nye redska-
ber og arbejdsløshedskassernes sagssystemer.
Kommentar:
Integrationen er vigtigt ikke alene til arbejdsløshedskasserne s fagsystemer, men
også til jobcentrenes fagsystemer og ikke mindst af hensyn til borgerne. Dette for-
drer, at informationerne indberettes til det fælles datagrundlag, som er en data-
base, der fordeler informationerne mellem borgeren, jobcentret og arbejdsløsheds-
kassen, og som sikrer, at data er valide og konsistente på tværs.
LO og FTF bemærker, at de udviklede joblog har mere end én funktion, som sand-
synligvis vil gå tabt ved en standardiseret udgave. Endvidere, at værktøjerne er ud-
viklet med særligt øje for den arbejdsløses fag- og arbejdsmæssige tilhørsforhold.
AK-Samvirke bemærker, at mange arbejdsløshedskasser har i dag udviklet egne
redskaber til registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog - redskaber som tager
højde for de enkelte arbejdsløshedskasser s specifikke medlemsgruppers ønsker og
behov og som understøtter a-kassens administration.
ASE bemærker, at de enkelte arbejdsløshedskasser vil efterspørge forskellige op-
lysninger om dagpengemodtageres jobsøgningsaktiviteter
Kommentar:
For at undersøge, hvorvidt Jobloggen har et a-kasse specifikt indhold, er der med
inddragelse af arbejdsløshedskasserne foretaget en sammenlignende analyse, som
viser, at der er stor overensstemmelse mellem den nuværende joblog på Jobnet for
kontanthjælpsmodtagere, og de joblogs som arbejdsløshedskasserne anvender. Der
ses at være få forskelle i de enkelte joblogs, som f.eks. om der kan registreres både
en status indkaldt til første samtale og til anden samtale eller kun den ene af disse.
48
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0049.png
Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i bemærkningerne, at
dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for
de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskas-
sens hjemmeside. Det vil endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal
være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes
eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløs-
hedskassen uanset, om de skiftevis registrerer på Jobnet eller på arbejdsløsheds-
kassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foreta-
get jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.
Det er i lovforslaget forudsat, at videreudviklingen af jobloggen skal ske i samar-
bejde med arbejdsløshedskasserne og kommunerne således, at den afspejler beho-
vene på tværs af målgrupper og på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for
at understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats – og bedst muligt under-
støtter de forskellige behov.
KL finder det relevant at den lediges jobsøgning understøttes digitalt. Jobloggen
kan være et godt redskab i selv- og medbetjening af borgerne. Det forudsættes
imidlertid, at jobloggen er ordentligt integreret med de kommunale sagssystemer,
da den både er udgangspunktet for vejledning i jobsamtaler og for kontrol af rådig-
hed.
Kommentar:
Der arbejdes allerede på at sikre, at implementeringen og ikrafttrædelsesbestem-
melserne stemmer overens. Ikke mindst ved at jobloggen udvikles som et fælles
værktøj hvor borgeren har adgang via Jobnet og arbejdsløshedskasserne og job-
centrene gennem egne fagsystemer. Det understreges, at både kommuner og ar-
bejdsløshedskasser har et stort ansvar i forhold til at sikre, at it-understøttelsen er
på plads i egne fagsystemer til tiden. F.eks. har de kommunale fagsystemleveran-
dører selv valgt ikke at integrere til den nuværende joblog på Jobnet, hvorved job-
centrenes mulighed for at understøtte og vejlede i forbindelse med værktøjet for-
ringes.
JB har noteret, at der gives dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forud-
sætninger, fritagelse for at selvbooke samtaler. JB stiller spørgsmål til, hvorvidt
dette ikke også burde gælde for kravet om at registrering af jobsøgningsaktiviteter i
en joblog.
DS bemærker, at nogle borgere skal have meget hjælp for at kunne bruge joblog,
og at det giver ekstra arbejde for de ansatte, som ydermere skal ind i et statsligt it-
system, da den ikke er indarbejdet i fagsystemerne. Socialrådgivernes erfaringer
med joblog for kontanthjælpsmodtagere er, at en optimal brug kræver, at borgeren
har gode it-kompetencer og ikke har svære læse- og skrivevanskeligheder.
Kommentar:
Der er i lovforslaget ikke lagt op til at give mulighed for at fritage dagpengemod-
tagere fra at dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Efter gældende
regler skal såvel arbejdsløshedskassen som jobcenteret inden for den generelle vej-
ledningspligt yde hjælp til medlemmer, som har svært ved at finde ud af jobloggen.
Det bemærkes, at et medlem, som ikke kan finde ud af at udfylde jobloggen, ikke
som en direkte konsekvens bliver afmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, som til-
49
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0050.png
fældet er for et medlem, som ikke har selvbooket en samtale til afholdelse inden for
den fastlagte frist. Det bemærkes også, at jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke
kan fritages for pligten til at joblogge. Derudover skal såvel dagpengemodtagere
som jobparate kontanthjælpsmodtagere allerede i dag f.eks. tjekke deres jobforslag
digitalt på Jobnet hver 7. dag, melde sig raske, hvis de har været syge, og gøre sig
bekendt med for jobplan og tilbud digitalt på Jobnet.
Hvad angår integration i fagsystemerne henvises der til bemærkningerne ovenfor
til KL.
DA henviser til at jobloggen bør udvikles med registreringer, således at der kan fo-
retages analyser, der kan bidrage med en større viden om lediges faktiske jobsøg-
ning, for at sikre det bedst mulige grundlag for jobcenterets samtaler med den ledi-
ge, og for at skabe et overblik over forskellige lediges faktiske jobsøgning.
Kommentar:
Der opsamles allerede i dag oplysninger om registreringerne i jobloggen på Job-
net til brug for statistisk analyse. DA’s forslag giver derfor ikke anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
DA tilslutter sig, at også ledighedsydelsesmodtagere fremover skal registrere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog.
Datatilsynet bemærker, at det efter en gennemgang af lovforslaget ikke står Datatil-
synet klart, om der vil kunne blive behandlet følsomme personoplysninger omfattet
af persondatalovens §§ 7 og 8 i ovennævnte joblog. Datatilsynet opfordrer til, at
spørgsmålet adresseres i forarbejderne til lovforslaget.
Kommentar:
I jobloggen skal den ledige løbende dokumentere sin jobsøgning. Jobloggen er en
selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktivite-
ter m.v. F.eks. i form af hvilke ansøgninger, der er sendt, uopfordrede henvendelser
til arbejdsgivere, hvilke virksomheder, der er søgt job hos, deltagelse i jobmesser
m.v. I jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af
den ledige til planlægning af kommende aktiviteter. Oplysninger, der registreres i
jobloggen vil i alt overvejende grad være ikke-følsomme oplysningstyper omfattet
af persondatalovens § 6. Det gælder fx oplysninger om
hvilke stillinger, der er søgt,
ansøgningsform,
virksomheder, der er søgt hos
kontakt med virksomheden
konkrete ansøgninger,
CV
Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikation på væsentli-
ge sociale problemer. For personer med langvarig ledighed vil der alt andet lige
være mange registreringer i jobloggen. Dermed vil antallet af registreringer i
jobloggen kunne være en indikation på væsentlige sociale problemer. Mange regi-
streringer kan dog også blot afspejle, at personen er meget aktiv i sin jobsøgning.
50
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0051.png
Jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. er persondatalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivel-
se af følsomme oplysninger på det sociale område. Jobcentre og arbejdsløsheds-
kasser vil derfor kunne behandle indholdet i jobloggen uanset, om registreringerne
i jobloggen afspejler langvarig ledighed.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 6 (LAB § 11, stk. 4), indarbej-
det, hvilke oplysningstyper, der behandles i jobloggen.
Efter omstændighederne vil jobloggen i form af de dokumenter som borgeren frivil-
ligt uploader til jobloggen kunne indeholde oplysninger omfattet af persondatalo-
vens §§ 7 og 8. Behandlingen af sådanne oplysninger vil kunne finde sted efter
samtykkereglerne i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, og efter
reglerne om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndig-
hedsudøvelse i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.
3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
LO og FTF støtter, at arbejdsløse selv får råderet over deres jobsøgningsforløb, og
er generelt positive over forslaget om, at ledige selv skal booke deres samtaler, som
man også skal i projektet ”Den gode samtale”. LO og FTF finder det dog uklart,
hvorvidt arbejdsløshedskassen også kan træffe afgørelse om fritagelse for selv-
booking, og de henviser til, at det bør tilføjes, at arbejdsløshedskasserne skal kunne
fritage arbejdsløse fra selvbooking.
Kommentar:
Som følge af høringssvaret er lovforslaget præciseret, så det fremgår, at det er ar-
bejdsløshedskassen, der kan fritage et medlem for kravet om selvbooking af rådig-
hedssamtalerne i arbejdsløshedskassen.
Det er LO og FTF’s opfattelse, at arbejdsløshedskasserne, når det gælder indkal-
delser til rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen, ikke bør tvinges til at bruge et
fælles system til medlemmernes selvbooking. I stedet kan der opstilles krav, som
arbejdsløshedskassernes bookingsystemer skal opfylde. LO og FTF mener,
bookingsystemerne skal etableres og udvikles af arbejdsløshedskasserne selv, så
det kan tilpasses de enkelte kassers vilkår og behov. Et stort antal arbejdsløsheds-
kasser har allerede etableret bookingsystemer, bl.a. som krav i forbindelse med
”Den gode samtale”.
ASE bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt set med arbejdsløshedskassernes øj-
ne, at medlemmet skal booke de to første rådighedssamtaler med a-kassen ved at
anvende Jobnet, idet det kan skabe usikkerhed hos medlemmerne i forhold til,
hvem de skal kontakte, hvis de har spørgsmål eller ønsker om ændringer til mødet.
Tilsvarende kan det skabe uklarhed, hvis medlemmet selv kan booke nogle rådig-
hedssamtaler, og ikke andre.
Kommentar:
På baggrund af høringssvarene er det præciseret i lovforslaget, at medlemmerne
har pligt til at booke samtaler med arbejdsløshedskassen. Medlemmernes selv-
booking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver ad-
gang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.
51
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0052.png
DA finder det vigtigt at sikre en automatisk håndhævelse, såfremt en ledig ikke
selv får booket en samtale rettidigt. DA er derfor enig i, at den ledige i sådanne si-
tuationer skal afmeldes. På baggrund af forslaget om, at den ledige skal partshøres,
før den pågældende trækkes i dagpengene, er det DA’s opfattelse, at disse situatio-
ner skal følges nøje, og der bør indarbejdes en bestemmelse i lovforslaget om, at a-
kassen særskilt skal sikre sig dokumentation for afgørelser i disse sager.
Kommentar:
Det følger af gældende regler, at arbejdsløshedskassen skal høre et medlem, før
den træffer afgørelse om medlemmets ret til ydelser på baggrund af oplysninger,
som er til ugunst for medlemmet. Det lægges med lovforslaget ikke op til at ændre
den gældende ret på dette område.
Arbejdsløshedskassen kan efter gældende regler alene dispensere for manglende
tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne, f.eks. hvis selvbookingsyste-
met er ude af drift. Dette præciseres i bemærkningerne til § 2, nr. 10.
AK-Samvirke kan ikke støtte op om, at der bliver en pligt for et ledigt medlem ude-
lukkende at booke samtale i arbejdsløshedskasserne via det nye statslige system.
AK-Samvirke er af den opfattelse, at det må være op til arbejdsløshedskasserne
selv, hvilket system til selvbooking de vil bruge ved deres samtaler med medlem-
mer, så længe oplysninger vedrørende samtalerne i øvrigt kan udveksles med det
fælles datagrundlag og dermed gøres tilgængelig for alle relevante aktører. AK-
Samvirke går derfor bestemt ud fra, at lovforslaget ændres på dette punkt.
Kommentar:
Se kommentar til LO og FTF for så vidt angår selvbooking af rådighedssamtaler
via Jobnet.
Det er AK-Samvirkes opfattelse, at der skal være et klart ansvar for samtalerne i
jobcentrene henholdsvis arbejdsløshedskasserne. AK-Samvirke ser det derfor som
uhensigtsmæssigt, at jobcenteret kan fritage den ledige for selvbooke eller fratage
den ledige retten til selvbooking af samtaler i a-kassen. AK-Samvirke mener ikke,
at det er til fordel for den enkelte ledige – og det er ikke med til at fremme gen-
nemskueligheden i systemet. Endvidere mener AK-Samvirke heller ikke, at det er i
tråd med den politiske aftale.
Kommentar:
Se kommentar til LO og FTF for så vidt angår fritagelsen for at selvbooke rådig-
hedssamtaler.
AK-Samvirke foreslår, at det præciseres i bemærkningerne, at den gældende
dispensationsadgang også vil kunne bruges ved manglende tilmelding i situationer,
hvor manglende selvbooking fejlagtigt har ført til en afmelding.
Kommentar:
Se kommentar til DA for så vidt angår afmelding i forbindelse med selvbooking af
samtaler.
52
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0053.png
Krifa tager godt imod forslaget om selvbooking, men foreslår at der tages stilling
til, hvorvidt medlemmet får mulighed for at flytte en selvbooket aftale, så længe
rettigheden overholdes.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere regler om den konkrete
udmøntning af selvbooking af samtaler, herunder at det seneste tidspunkt for sam-
talen skal fremgår af ”Min side” på Jobnet. Det betyder, at medlemmer kan få mu-
lighed for at ombooke samtalen til afholdelse inden for dette tidspunkt, men der vil
ikke bliver fastsat formkrav til flytning af samtaler.
KL bemærker, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om automatisk af-
melding, hvis personer ikke booker samtaler til tiden, kan give betydelige admini-
strative udfordringer, klagesager over manglende valgmuligheder, partshøringer i
arbejdsløshedskasser og kommuner, m.v. KL forventer at blive inddraget tæt i den
konkrete udmøntning af regelsættet.
Randers Kommune ser positivt på intentionen om, at borgeren skal have medind-
flydelse og ansvar. Samtidig vurderes det dog, at ordningen om selvbooking vil
medføre store udfordringer for jobcenteret. Kommunen opfordrer til, at det sikres,
at it-redskabet fungerer og at konsekvenser og muligheder, såfremt it-
understøttelsen ikke virker, præciseres.
Samtidig opfordrer Randers Kommune til, at rammerne for aftaler om selvbooking
præciseres. Det vurderes således, at der er behov for at klarlægge jobcenterets fri-
hedsgrader ved selvbookingsystemet, om borgeren alene kan booke samtaler ved
egen sagsbehandler, samt kommunens mulighed for at friholde tidsperioder til fe-
rie, fridage, om selvbookingsystemet kan iagttage rettidighed m.v.
Kommentar:
Den konkrete udmøntning af, hvorledes kommunikation mellem personen, jobcen-
tret og a-kassen skal finde sted vil finde sted på baggrund af drøftelser med KL,
kommuner, AK-Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den dialoggruppe,
som er nedsat på baggrund af økonomiaftalen for 2014 (”Aftaler om den kommu-
nale og regionale økonomi for 2014”) om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
For at sikre en driftssikker og stabil it-understøttelse af selvbooking, bliver syste-
met endvidere udviklet og implementeret trinvist. Således bliver værktøjet imple-
menteret i landets jobcentre fra oktober 2014 til juni 2015. Parallelt hermed vil
pligt til selvbooking blive udviklet og implementeret forventelig primo 2016.
Se også kommentar til Krifa om frister for selvbooking.
Randers Kommune ser positivt på forslaget om, at jobcenteret i visse tilfælde kan
fratage en person retten til selvbooking, og kommunen foreslår, at denne mulighed
udstrækkes til samtlige målgrupper, der bliver omfattet af selvbookingsystemet.
Kommentar:
Selvbooking er for øvrige målgrupper er et tilbud til borgerne, og der vurderes
derfor ikke at være behov for at undtage borgere fra muligheden for selvbooking.
53
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0054.png
Randers Kommune bemærker videre, at det fremgår af lovforslaget, at selvbooking
reducerer jobcentrenes ressourcer med 12 mio. kr. Kommunen vurderer ikke, at
forslaget vil medføre administrative besparelser, men derimod at medføre merud-
gifter til styring af samtalerne.
Kommentar:
Det er i forbindelse med lovforslaget vurderet, at forslaget om selvbooking vil fri-
gøre ressourcer i jobcentrene, da medarbejderne ikke længere skal bruge tid på at
planlægge og indgå aftaler om fremtidige samtaler med de ledige, ligesom det for-
ventes at føre til færre borgere udebliver.
KL bemærker, at kommunerne ikke vil have ressourcer til at stille flere samtale-
tidspunkter til rådighed for de ledige, end der reelt vil skulle afholdes samtaler. Det
betyder, at der i praksis vil være et begrænset antal samtaletider til rådighed, og at
ledige vil skulle booke samtalerne i god tid, hvis de ikke vil løbe risiko for at blive
afmeldt. Det vil også have den konsekvens, at borgeren ikke i alle tilfælde vil kun-
ne få den samme jobkonsulent tilknyttet gennem forløbet. KL foreslår, at det over-
vejes muligheden for, i overensstemmelse med den lediges ønsker, at aftale samta-
ler fra gang til gang. Den ledige skal dog selvsagt have mulighed for ombooking.
Kommentar:
Ledige får med adgangen til selvbooking af samtaler mulighed for, at tage ansvar
for og påvirke tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med jobcentret. Det forudsættes,
at kommunerne organiserer deres arbejde, så de ledige har reelle valgmuligheder.
Samtidig skal der udvikles systemunderstøttelse, så kommunerne løbende kan op-
gøre det fremtidige behov for ledige samtaletider og på den baggrund tilpasse ud-
buddet. Kommunerne må endvidere i deres vejledning af ledige informere de ledige
om de forventede valgmuligheder og dermed sikre, at ledige har et reelt billede af,
hvor tidligt de skal booke deres næste samtale, hvis de vil have valgmuligheder.
Bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget.
DH bemærker, at hvis en person pga. en funktionsnedsættelse ikke kan bruge selv-
bookingssystemet efter hensigten, men ønsker det, skal der gives hjælp til dette.
Dette kan være i form af ret til personlig assistance eller praktisk hjælp fra jobcen-
ter hertil. Når det er tilfældet, at en borger pga. funktionsnedsættelse har vanskeligt
ved selvbetjening, skal det sikres, at borgeren får den rette hjælp eller fritages, og
at borgeren således ikke afmeldes som arbejdssøgende og sanktioneres økonomisk.
Kommentar:
Der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ledige, der ikke har de nødven-
dige forudsætninger for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selv-
booking og dermed blive indkaldt til samtaler, samt at jobcenteret skal yde hjælp til
dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af selvbookingssystemet.
Randers Kommune foreslår, at det i lovforslaget bliver præciseret, at hvis kommu-
nen ikke når at afholde samtaler på grund af forhold, som ikke skyldes jobcenteret,
vil forholdet ikke medføre en revisionsbemærkning for manglende rettidighed.
Kommentar:
54
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0055.png
Det er kommunens revisor, der beslutter, om der skal gives en revisionsbemærk-
ning bl.a. på baggrund af, om der er tale om systematiske fejl fra kommunens side.
Det vil formentlig ikke være tilfældet, hvis den manglende rettidighed ikke skyldes
jobcenteret.
3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
LO og FTF er stærkt kritisk over for, at jobcentrene fremover kan afgive rådig-
hedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere, men må konstatere, at det er en del
af den politiske aftale. LO og FTF mener dog, at retssikkerheden for deres med-
lemmer ved de nuværende formuleringer er alt for ringe.
Rammerne for afgivelse af et rådighedsafprøvende tilbud er således temmelig ukla-
re. LO og FTF har svært ved at se, i hvilke situationer et rådighedsafprøvende er
relevant og samtidigt ligger udenfor de rådighedsregler, som arbejdsløshedskasser-
ne varetager. Samtidig vil den foreslåede lovtekst give anledning til forskellige for-
tolkninger af ”tvivl” og ”vilje”, der er subjektive begreber. Et rådighedsafprøvende
tilbud er et indgreb overfor den enkelte, der skal begrundes konkret og ikke blot
med tvivl om vilje.
LO og FTF finder, at der bør være en begrundet afgørelse for tilbuddet, og at der
forinden bør sendes en varsel til den arbejdsløse, hvor det tydeligt fremgår, hvad
der er baggrunden for tilbuddet. Tilbuddet bør afgives efter dialog med arbejdsløs-
hedskassen for at sikre det bedst mulige samarbejde fremover mellem de to syste-
mer. Hensigten er at gøre retsgrundlaget for indgrebet overfor den enkelte så præ-
cist som muligt.
LO og FTF foreslår, at sætningen ” hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om,
hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen” fjernes
og erstattes af: ”Hvis jobcentret vurderer, at personen ikke medvirker aktivt i ind-
satsen”, og at der indskrives, at ”tilbuddet gives med henblik på at afprøve perso-
nens medvirken i og rådighed for den aktive indsats. Der skal foreligge en begrun-
det afgørelse for tilbuddet, som skal afgives efter dialog med arbejdsløshedskassen.
Forinden skal der sendes et varsel til den arbejdsløse og en kopi til arbejdsløsheds-
kassen, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er baggrunden for tilbuddet”.
LO og FTF foreslår endvidere, at der i lovbemærkningerne gives nogle konkrete
eksempler på, hvornår tilbuddet er relevant, og mener, at der bør udarbejdes en
praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer ordningen efter et år, da
rammerne omkring rådighedsafprøvende tilbud er meget usikre.
DS mener, at den konkrete formulering af muligheden for i højere grad at anvende
rådighedsafprøvende tilbud rejser nogle retssikkerhedsmæssige problemer. DS me-
ner, at det er meget svært at udtale sig objektivt om
vilje,
og jobcentrenes vurdering
af det må blive subjektivt præget og dermed forskellig eller direkte vilkårlig fra sag
55
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0056.png
til sag. Det er et oplagt retssikkerhedsproblem, fordi vurderingen jo kan udløse et
krav om fx, at den ledige skal udføre nytteindsats.
DS mener, at tanken om, at et kvalificeret, aktivt tilbud kan føre til en positiv æn-
dring for borgeren, er forsvundet. Aktivt tilbud skal fremover langt overvejende ses
som en afprøvning af borgeren
vilje
til at medvirke. Det er både retssikkerheds-og
indholdsmæssigt et problem.
DS bemærker endvidere, at de frygter, at bl.a. de nye regler om rådighedsafprøven-
de tilbud, hvor a-kassens rådighedsprøvning meget bastant kan blive underkendt,
når jobcentret pålægger den ledige en rådighedsafprøvende aktivitet, kan medføre
uenighed og i værste fald konflikt mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser.
AK- Samvirke bemærker, at der skal skrives ind i lovforslaget, at et rådighedsaf-
prøvende tilbud skal begrundes og det bør varsles, så den ledige ikke er i tvivl om
baggrunden for at tilbuddet gives. Endelig mener AK-Samvirke, at det bør sikres,
at begrundelsen indgår i underretningen til a-kassen.
ASE bemærker, at med betegnelse om rådighedsafprøvende tilbud lægges op til, at
jobcentret foretager en rådighedsvurdering - hvad enten der er tale om indledende
eller afprøvende. Betegnelsen ”rådighedsafprøvende tiltag” bør ændres, idet det
kan opfattes som en antageligt utilsigtet sammenblanding af opgavefordelingen
mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne.
Kommentar:
Det fremgår af forliget, at jobcentrene kan give rådighedsafprøvende tilbud i situa-
tioner, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt
den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
På den baggrund fremgår det af lovforslaget, at jobcenteret fremover på baggrund
af en konkret vurdering kan beslutte, at en dagpengemodtager skal deltage i rådig-
hedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt per-
sonen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det er således denne
vurdering, jobcenteret skal foretage ved afgivelse af tilbuddet.
Det fremgår endvidere af forliget, at der skal ligge en konkret begrundelse bag et
rådighedsafprøvende tilbud svarende til alle øvrige tilbud, som jobcenteret ligele-
des skal begrunde.
LO og FTF´s forslag om at tilbuddet bør afgives efter dialog med a-kassen ligger
udenfor aftalen, og kan dermed ikke imødekommes.
Det er - i overensstemmelse med gældende regler, når jobcentrene giver dagpen-
gemodtagere tilbud – beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at jobcenteret skal
sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at dagpengemodtageren har
fået et rådighedsafprøvende tilbud.
56
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0057.png
Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underret-
ning til arbejdsløshedskassen herom, hvorefter arbejdsløshedskassen rådigheds-
vurderer og eventuelt sanktionerer dagpengemodtageren i overensstemmelse med
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedskassen skal således ikke rådighedsvurdere personen, når jobcente-
ret har afgivet et rådighedsafprøvende tilbud. Arbejdsløshedskassen skal først rå-
dighedsvurdere og eventuelt sanktionere, hvis personen afslår, ophører eller ikke
deltager i tilbuddet. Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløshedskasse
dog altid undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis arbejdsløs-
hedskassen mener, der er tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det ville fx
kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får rådighedsafprøvende tilbud.
Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at de gældende regler om klageadgang til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets afgørelse om rå-
dighedsafprøvende tilbud. Det indebærer, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt
skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Beskæftigelsesministeriet vil på baggrund af LO og FTF´s forslag om at der bør
udarbejdes en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer ordningen ef-
ter et år, foranledige, at Ankestyrelsen iværksætter sådan en praksisundersøgelse.
KL hilser velkommen, at kommunerne fremover kan give rådighedsafklarende til-
bud til dagpengemodtagere.
KL bemærker, det må forventes, at kommunerne kommer til at have øgede udgifter
i forbindelse med nytteindsats som følge af, at kommuner får mulighed for at be-
nytte nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud. Udgifterne kompenseres ikke i
dag, selvom de ifølge KL er væsentlige og i øvrigt må forventes at stige. Det skyl-
des ifølge KL,
at det bliver en større administrativ opgave at skabe de relevante pladser til nyt-
teindsats,
at nytteindsats kan maksimalt vare 13 uger, hvormed det bliver en væsentlig
opgave for den enkelte arbejdsplads at introducere og oplære en ny ledig i nytte-
indsats hver tredje måned, og
at nytteindsats er en del af et krav om, at den ledige skal arbejde for deres ydel-
se. Der må derfor forventes en ikke ubetydelig ledelsesopgave overfor ledige i
nytteindsats – samt arbejdsmiljømæssige opgaver og opgaver vedr. eksempelvis
sygefravær.
Kommentar:
Der ændres med lovforslaget ikke på reglerne for nytteindsats udover, at kommu-
nerne gives mulighed for at anvende nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud
på linje med virksomhedspraktik og andre redskaber. Nytteindsats ligestilles med
57
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0058.png
virksomhedspraktik, hvortil der ikke er driftsomkostninger. Der lægges ikke op til
at ændre reglerne for kompensation for udgifter til administration af nytteindsats.
AC anbefaler, at man anvender virksomhedspraktik og løntilskud med stor var-
somhed for ikke at spolere virksomhedernes lyst til fremover at stille sig til rådig-
hed som praktikvært eller ansætte en ledig i løntilskud. – Til gengæld kan man ind-
hente værdifuld viden omkring virksomhedernes syn på de lediges kompetencer
ved afsluttet forløb, hvis der gives plads til, at det operative lag (jobcentre, arbejds-
løshedskasser og RAR) får mulighed for at lære undervejs i implementeringen og
tilrette indsatsen efter regionale arbejdsmarkedsbehov.
IDA bemærker, at hvis personen tilbydes f.eks. løntilskud eller virksomhedspraktik
som rådighedsafprøvende tilbud, kan det have meget uheldige konsekvenser, hvis
jobcenteret skulle have ret i sin mistanke om, at personen ikke medvirker aktivt i
indsatsen.
Virksomheden vil sikkert ikke være udpræget tilbøjelig til efterfølgende at stille sig
til rådighed som praktikvært eller jobtræning, og vil sandsynligvis også dele sine
uheldige erfaringer med andre virksomheder.
Forhandlingsfællesskabet bemærker, at tilbuddene derved anvendes som en form
for straf, hvilket Forhandlingsfællesskabet ikke finder formålstjenligt, hverken for
den enkelte medarbejder eller de involverede arbejdspladser. På den baggrund fo-
reslår de, at forslaget udgår.
Forhandlingsfællesskabet mener, at det, såfremt forslaget opretholdes, bør tydelig-
gøres i loven, at ansatte i rådighedsafprøvende tilbud ikke bliver en forudsætning
for at kunne løse opgaverne på den enkelte arbejdsplads, og at tilbuddene ikke må
medføre fortrængning af de ordinære ansatte. Det skal præciseres, at denne forud-
sætning gælder i forhold til de enkelte faggrupper på arbejdspladsen. Erfaringerne
på det kommunale område viser, at der indenfor visse stillingsgrupper er ufor-
holdsmæssige mange ekstraordinært ansatte i forhold til ordinært ansatte.
Kommentar:
Det følger af forliget, at rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt nytteind-
sats, og at det er jobcentrene, der bestemmer tilbuddet. Det er således op til job-
centrene at afgøre, hvilket tilbud, den ledige skal få som rådighedsafprøvende til-
bud.
Formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og
rådighed i forhold til den aktive indsats og dermed fraviges de gældende formåls-
krav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige betingelser som f.eks. rimelig-
hedskrav og merbeskæftigelseskrav for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt.. Dette
medvirker til, at der ikke sker fortrængning af de ordinære ansatte.
58
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0059.png
DA støtter forslag om rådighedsafprøvende tilbud. DA er dog ikke enig i, at det
skal være jobcentret, der skal fastsætte timetal for et sådant tilbud. Efter DA’s vur-
dering vil det styrke redskabet, såfremt det blev fastsat i lovgivningen, at et rådig-
hedsafprøvende tilbud skal være på fuld tid.
Kommentar:
Det fremgår af forliget, at jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gæl-
dende regler - tilbuddets konkrete indhold og rammerne herfor, herunder varighed
og timetal. Det indebærer, at jobcentrene skal ud fra en konkret vurdering og in-
denfor redskabets rammer for varighed og timetal, mv. afgør de nærmere vilkår for
tilbuddet.
Forslaget ligger derfor uden for forliget og imødekommes derfor ikke.
Krifa ser det som et godt tiltag at åbne op for muligheden for rådighedsafprøvende
tilbud i det omfang jobcenteret er i tvivl om medlemmets vilje til at overtage arbej-
de. Dog anbefaler Krifa, at man i størst muligt omfang benytter sig af vejledning og
opkvalificering, ansættelse med løntilskud mv. og i mindre omfang anvender rå-
dighedsafprøvende tilbud i form af nytteindsats, da fokus bør være på, hvad der er
mest gavnligt for det ledige medlem, og da nytteindsats mest af alt har sanktione-
rende karakter over for den ledige, og ikke fremmer jobmuligheder eller fungerer
opkvalificerende.
Kommentar:
Det følger af forliget, at rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt nytteind-
sats, og at det er jobcentrene, der bestemmer tilbuddet. Det er således op til job-
centrene at afgøre, hvilket tilbud, den ledige skal få som rådighedsafprøvende til-
bud.
Viborg Kommune foreslår, at afsnittet om systematisk henvisningsforløb (lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 c – e) udgår, idet rådighedsafprøvende tilbud er
lettere at administrere og har samme effekt.
Kommentar:
Forslaget ligger udenfor forliget, og dermed ikke kan imødekommes.
DH er uenige i dette forslag, og mener generelt, at et tilbud bør have et konkret be-
skæftigelsesfremmende eller opkvalificerende sigte. Hvis sådanne rådighedsafprø-
vende tilbud iværksættes, skal det indføres i bemærkningerne, at der altid bør tages
hensyn til eventuelle skånebehov ved tilbuddets tilrettelæggelse. Hvis den adfærd,
som af jobcenteret opfattes som udtryk for manglende vilje, kan skyldes kognitive
eller mentale handicap/vanskeligheder, skal jobcenteret være forpligtet til at foreta-
ge en udredning af den lediges kognitive funktionsevne, fx via neuropsykologisk
test. Det bør anføres i bemærkningerne, at jobcenteret skal undersøge, om adfærden
kan skyldes et handicap.
59
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0060.png
DH mener ikke, at rådighedsafprøvende tilbud skal kunne iværksættes inden for de
første seks måneders ledighed, hvor det intensiverede kontaktforløb og jobsøg-
ningsdokumentation med minimum 9 samtaler mellem den ledige og jobcenter
og/eller a-kasse må anses for tilstrækkeligt. Når der gennemføres rådighedsafprø-
vende tilbud som dokumenterer, at en ledig har meget vanskeligt ved at stå til rå-
dighed, skal dokumentationen for forløbet kunne bruges i forbindelse med behand-
lingen af den lediges sag i rehabiliteringsteam med henblik på. fleksjob, førtidspen-
sion eller ressourceforløb.
Kommentar:
Jobcenteret skal efter forslaget fremover på baggrund af en konkret vurdering be-
slutte, at en dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje
til at medvirke aktivt i indsatsen. Det er således, at jobcenteret skal vurdere om
personen har den fornødne vilje og ikke evne til at stå til rådighed. Det er arbejds-
løshedskasserne, der – ligesom efter gældende regler- skal rådighedsvurdere, hvis
det findes nødvendigt.
DH´s forslag om at tilbuddet ikke skal kunne iværksættes inden for de første seks
måneders ledighed er udenfor forliget, og kan dermed ikke imødekommes.
Det bemærkes endvidere, at det allerede fremgår af reglerne om rehabiliterings-
planens forberedende del, som indgår i rehabiliteringsteamets behandling af sa-
gen, at ”Kommunens og borgerens erfaringer med de enkelte indsatser skal fremgå
af oplysningerne, herunder kommunens og borgerens opfattelse af årsagen til, at
den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.”,
jf. bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om
ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
LO og FTF tager til efterretning, at der med aftalen om reform af den aktive be-
skæftigelsesindsats er besluttet en styrket rådighed for den enkelte arbejdsløse i
form af skærpede sanktioner ved udeblivelse fra aktive tilbud, således at der sank-
tioneres med det samme fra den dag, der er udeblivelse, og indtil den arbejdsløse
møder frem igen. LO og FTF mener, at alle arbejdsløse skal stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet og deltage i de aftalte tilbud, medmindre der er gyldig grund til an-
det.
LO og FTF noterer sig, at en arbejdsløs kan risikere først at blive udelukket med en
”så længe”-sanktion på grund af en udeblivelse, og efterfølgende kan få en tre-
ugers karantæne for selvforskyldt ledighed, fordi samme udeblivelse ender med at
blive et ophør.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at den nye sanktionsmulighed skal
supplere de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet. Hvis et
60
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0061.png
tilbudssted f.eks. efter flere udeblivelser afbryder tilbuddet på grund af for meget
fravær, skal dagpengemodtageren sanktioneres efter de gældende regler om selv-
forskyldt ledighed.
LO og FTF anfører, at det står i bemærkningerne, at der ikke skal sanktioneres,
hvis dagpengemodtagerens fravær svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordi-
nært ansættelsesforhold. LO og FTF anfører videre, at det bør præciseres, hvornår
en arbejdsløs er udeblevet.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at et medlem skal sanktioneres, hvis
pågældende udebliver en eller flere dage fra et tilbud, medmindre medlemmet har
begrundet fravær. Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår der foreligger
begrundet fravær, i overensstemmelse med eksemplerne i bemærkningerne. Med
udeblivelse er det tilsigtet, at det skal være op til tilbudsstedet om dagpengemodta-
geres fravær i forhold til det enkelte tilbud og i overensstemmelse med tilbudsste-
dets praksis er at sidestille med udeblivelse én dag. Det betyder, at hvis fraværet fx
er mindre end en hel dag, fordi dagpengemodtageren er mødt senere eller går tid-
ligere, skal tilbudsstedet tage stilling til om fraværet bør sidestilles med udeblivelse
den dag. I givet fald skal tilbudsstedet give jobcenteret besked.
FA er enig i lovforslagets tankegang, at med større medindflydelse og mere valg-
frihed til den enkelte ledige, følger et behov for styrket opfølgning på rådigheden.
FA mener derfor, at det er et godt forslag, at også jobcentrene fremadrettet skal
kunne give rådighedsafprøvende tilbud til de forsikrede ledige og i samarbejde med
arbejdsløshedskasserne skal kunne iværksætte sanktioner, hvor det er påkrævet. FA
peger også på, at det vil bidrage til effektiviseringen af beskæftigelsesindsatsen, at
alle ledige, som udebliver fra tilbud, vil være omfattet af samme sanktion, uanset
hvilken type ydelse, de modtager.
Kommentar:
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at jobcenteret kan på-
lægge den arbejdsløse at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcentret fin-
der, at den arbejdsløse ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det er dog fortsat ar-
bejdsløshedskassen, der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rå-
dighed for arbejdsmarkedet, herunder om den arbejdsløse skal få en sanktion for
manglende rådighed. Jobcenteret kan derfor ikke iværksætte sanktioner sammen
med arbejdsløshedskassen.
Randers Kommune ser positivt på forslaget om, at modtagere af dagpenge og le-
dighedsydelse vil blive sanktioneret, såfremt de udebliver fra et tilbud på tilsvaren-
de vis, som modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.
Randers Kommune har konstateret, at der ikke skal iværksættes en sanktion, så-
fremt dagpengemodtageren opfylder sin rådighedsforpligtelse på anden vis end ved
at deltage i et tilbud. Randers Kommune opfordrer til, at man i de nærmere regler
fastslår, hvordan en rådighedsforpligtelse kan opfyldes på anden vis.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der blandt andet skal fastsættes
nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres for udeblivelse, hvis medlemmet
har begrundet fravær, herunder hvis medlemmet opfylder sin rådighedspligt på
61
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0062.png
anden vis end ved at deltage i tilbuddet. Medlemmet vil kunne opfylde rådigheds-
pligten på anden vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra tilbuddet f.eks. er, at pågæl-
dende er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale eller deltager i en samtale
eller aktivitet, som pågældende er blevet indkaldt til.
Krifa bifalder dette forslag, idet sanktionen er mere proportional med forseelsens
karakter, så lang tid det i øvrigt vurderes, at tilbuddet med tilstrækkeligt udbytte
kan gennemføres.
DH bemærker, at sanktionsreglerne med lovforslaget gøres parallelle med sanktio-
nerne over for kontanthjælpsmodtagere ved udeblivelse fra til tilbud o.l. Når der
pålægges sanktioner, skal der foretages en rimelig partshøring og underretning om
sanktionerne, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf, og bør ledsages af informa-
tion om, hvordan den ledige kan få hjælp til at leve op til rådighedsforpligtelsen.
DH finder det positivt, at lovforslaget vil indføre undtagelse for sanktion, hvis dag-
pengemodtageren har tid hos en speciallæge, ligesom der vil blive taget samme
gensyn til særlige omstændigheder, som der gives medarbejdere på det ordinære
arbejdsmarked.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de nuværende regler om, at ar-
bejdsløshedskassen skal partshøre dagpengemodtageren, inden den træffer afgø-
relse om, hvorvidt pågældende skal pålægges en sanktion, også finder anvendelse
ved udeblivelse fra tilbud.
Efter DA’s opfattelse bør alt fravær meddeles fra skolerne til jobcentrene, således
at det er jobcentrene, der vurderer, om fraværet skal meddeles a-kassen med hen-
blik på dagpengemæssige konsekvenser.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbudsstederne – ligesom det
gælder for kontanthjælpsmodtagere i dag - fremover også skal indberette til job-
centrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når
de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelsen, underrette dagpengemodtage-
rens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag. Det bemærkes, at jobcente-
ret altid skal underrette arbejdsløshedskassen, når jobcenteret modtager besked fra
et tilbudssted om fravær. Årsagen er, at det er arbejdsløshedskassen, som skal vur-
dere og træffe afgørelse om en eventuel sanktion.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra
tilbudsstederne, således at jobcenteret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendi-
ge oplysninger til brug for administrationen af reglerne.
KL hilser velkommen, at arbejdsløshedskasserne skal sanktionere ved udeblivelse
fra tilbud. KL opfordrer dog forligspartierne til at indarbejde i lovforslaget, at
kommunerne skal kunne klage over arbejdsløshedskassernes rådighedsafgørelser,
sådan som Carsten Koch-udvalget anbefalede.
Kommentar:
62
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0063.png
Det er en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at det fortsat skal
være arbejdsløshedskassen, der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse
står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende regler er det kun den person,
som arbejdsløshedskassens afgørelse vedrører, som kan klage over denne, og der
er i forliget ikke lagt op til at ændre dette. Forslaget ligger således uden for forli-
get.
Viborg Kommune har en generel bemærkning om, at reglerne om uddannelsesinsti-
tutionernes pligt til at underrette om udeblivelser/fravær ikke bør ændres, idet in-
tentionerne med beskæftigelsesindsatsen er at afbureaukratisere og forenkle ar-
bejdsprocesser og sikre mere effektive arbejdsgange.
Kommentar:
Se ovenstående kommentar til DA.
3.4. Virksomhedsservice og jobformidling
AC mener, at reformen synes næsten udelukkende at tage udgangspunkt i de ledi-
ge, mens virksomhederne og efterspørgslen efter opgaveløsning og kompetencer
fylder meget lidt. Det er AC’s opfattelse, at en sådan indsats vil kræve et stort ud-
dannelsesløft af medarbejdere i jobcentrene, når de skal bistå virksomhederne med
højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft. Ligeså er det bekymrende med det
store antal nye samtaler, som jobcentrene skal levere, samtidig med at de – set med
AC´s øjne en langt vigtigere indsats: - skal opruste på virksomhedskontakten.
IDA mener, at reformen udelukkende synes at tage udgangspunkt i de ledige, mens
virksomhederne og efterspørgselssiden fylder meget lidt. I bemærkningerne under
punkt 2.4 ”Virksomhedsservice og jobformidling” fremgår det dog at, ”Jobcentrene
fremadrettet aktivt skal opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at mat-
che ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov.”
Kommentar:
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og arbejdsløshedskasserne flere fri-
hedsgrader til at tilrettelægge indsatsen efter lokale behov. Samtidig er det målet,
at virksomhedsservice bliver en kerneopgave i jobcentrene. Den virksomhedsrette-
de indsats med fokus på at levere servicere til virksomheder og på jobformidling,
vil blive understøttet af forskellige tiltag;
Jobformidling, der skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og foregå på
tværs af kommunegrænser, understøttes af nye landsdækkende it-systemer. Derud-
over udvikles der nye analyseværktøjer, som skal understøtte jobcentrenes opsø-
gende virksomhedskontakt og gøre det nemmere for jobcentrene at basere indsat-
sen på aktuel viden om arbejdsmarkedet.
Indsatsen understøttes også af, at der afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetence-
udvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløsheds-
kasser. Dette kan bl.a. understøtte, at jobcentre er rustet til en styrket virksomheds-
rettede indsats.
63
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0064.png
Der oprettes et nationalt kontaktpunkt, som bl.a. har til opgave at sikre, at virk-
somhedernes ønsker til service bliver koordineret på tværs af jobcentrene. Det na-
tionale kontaktpunkt skal f.eks. tilbyde virksomheder mulighed for at indgå part-
nerskabsaftaler. Indhold af aftalerne vil blive fastlagt i samarbejde med jobcentre.
Der etableres tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, der bl.a. vil have til opgave at understøtte en sammen-
hængende virksomhedsindsats på tværs af jobcentre.
Syddjurs Kommune finder det relevant, at kommunerne får en opgave i at levere
service til virksomheder vedr. rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. Imid-
lertid mener kommunen, at det er vigtigt, at kommunerne kompenseres for udgif-
terne til de dermed forøgede opgaver.
Kommentar:
Det er ikke forudsat med reformen, at kommunerne kompenseres for evt. øgede ud-
gifter til virksomhedsservice. Dette skyldes, at kommunerne allerede har til opgave
at bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft, jf. gældende ret. Der er alene tale
om at tydeliggøre denne opgave. Hertil kommer, at kommunerne har frihed til at
selv at fastlægge udmøntning og håndtering af den virksomhedsrettede indsats lo-
kalt og dermed prioritere hvor mange midler, der skal anvendes til denne indsats.
3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
LO og FTF mener, at forlængelsen af trainee-ordningen under AC- og FTT-
området bør udvides til også at omfatte LO’s dimittender på videregående niveau,
hvilket bør fremgå af de almindelige bemærkninger i lovforslaget. LO og FTF me-
ner også, at der bør tilføres ekstra midler, der svarer til antallet af dimittender fra
SL, HK og TL under LO.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen, at forlængelsen af trainee-ordningen skal inkludere
ledige dimittender under LO-området.
AC kvitterer for, at trainee-indsatsen er skrevet ind i forslaget, men anmoder om, at
der skrives ind i lovforslaget, at en evaluering af indsatsen afslutningsvis i 2016
skal indgå i vurderingen af, om indsatsen forlænges efter 2016.
Kommentar:
Trainee-ordningen, der løb fra 2012-2014, er ved at blive evalueret. Det vil afslut-
ningsvis i forlængelsen af trainee-ordningen i 2016 bliver foretaget en supplerende
erfaringsopsamling.
KL finder det positivt, at dimittender som en permanent ordning får mulighed for at
komme i virksomhedspraktik i op til otte uger.
64
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0065.png
KL havde gerne set, at muligheden for at komme i virksomhedspraktik i op til otte
uger blev tilbudt bredere end blot til dimittender, da en væsentlig del af den samle-
de praktikperiode bruges til oplæring ved forløb på maksimalt fire uger.
Kommentar:
Forslaget om forlængelse af mulighederne for virksomhedspraktik for andre grup-
per end dimittender er ikke en del af forliget.
3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
3.5.2.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse i
offentligt løntilskud
Forhandlingsfællesskabet erklærer sig enig i forslaget om, at det er hensigtsmæs-
sigt, at ansættelse af ledige i offentligt løntilskud først kan ske efter 6. måneders le-
dighed, således at der gælder samme regler for offentligt og privat løntilskud. Det
er vigtigt, at hele arbejdsmarkedet bidrager ligeligt til at sikre beskæftigelse
/aktivering af ledige mhp. meningsfuld beskæftigelse og forberedelse til at få job
på det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse inden for det område, hvor be-
skæftigelsen finder sted.
Odense Kommune bemærker, at de har gode erfaringer med brugen af offentlige
løntilskud og vil særlig fremhæve unge nyuddannedes muligheder for hurtigt efter
endt uddannelse at bruge offentlige løntilskud som springbræt til ordinær ansættel-
se. De nyerhvervede kompetencer bliver bragt i spil hurtigt og der opnås generel
job- og arbejdspladserfaring.
Kommentar:
Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal gælde de
samme regler for karensperioden for offentligt og privat løntilskud. En karensperi-
ode vil sikre, at nyledige - hvoraf mange selv finder job relativt hurtigt - ikke tilby-
des offentligt løntilskud tidligt i ledighedsforløbet.
De eksisterende undtagelser fra en karensperiode på seks måneder for privat løn-
tilskud skal også gælde for offentligt løntilskud. Det vil sige, at karensperioden ikke
gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymna-
sialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.
3.5.2.2. Varighed af privat og offentligt løntilskud
Forhandlingsfællesskabet erklærer sig enig i, at reduktionen af den maksimale va-
righed i offentligt og privat løntilskud til henholdsvis 4 og 6 måneder er hensigts-
mæssig.
Krifa er enig i, at det giver god mening at afkorte perioden med mulighed for an-
sættelse med offentligt løntilskud, henset til den lavere succesrate i forhold til varig
beskæftigelse hos arbejdsgiver efter løntilskuddets ophør.
JB er enig i, at det er en god idé at ændre på varigheden af offentligt løntilskud.
Men samtidig burde man indføre en målgruppedifferentiering. Det er dokumente-
ret, at offentligt løntilskud er et effektivt redskab over for LVU-målgruppen, hvor-
65
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0066.png
imod effekten ikke er dokumenteret over for andre målgrupper. Man burde derfor
indføre en differentieret brug heraf, i lighed med den målgruppedifferentiering man
har for 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Kommentar:
Det primære sigte med afkortning af varigheden i løntilskud er at modvirke fast-
holdelse i tilskudsjob.
Det er på baggrund af den eksisterende viden på området konstateret, at løntil-
skudsforløb indeholder en vis fastholdelseseffekt – dette gælder især for stærke le-
dige som er tæt på arbejdsmarkedet. For at imødekomme dette problem reduceres
den maksimale varighed for at øge effekten. For samtidig at understøtte mulighe-
derne for at nyuddannede (dimittender) kan tilegne sig den nødvendige erhvervser-
faring, permanentgøres den nuværende forsøgsordning om virksomhedspraktik i op
til 8 uger til personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår.
Endelig understøtter de foreslåede ændringer et øget fokus på privat løntilskud,
som har bedre effekter. Dette sker via den delvise harmonisering af regelsættet,
men også gennem den udvidede mulighed for forsikrede mht. selv at finde et løntil-
skudsforløb (jf. § 52 a).
Randers Kommune konstaterer, at der med lovforslaget foretages en harmonisering
af reglerne om løntilskud ved offentlig og private arbejdsgivere.
Randers Kommune finder det af denne grund uhensigtsmæssigt, at løntilskuddets
varighed fortsat differentieres, henholdsvis fire og seks måneder. Kommunen fore-
slår, at løntilskud generelt kan have en varighed på op til 6 måneder, uanset virk-
somhedens karakter. Kommunens forslag vil desuden indebære en harmonisering
mellem dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
KL henviser til lovforslagets bestemmelser om, at perioden for løntilskudsjob
hos offentlige arbejdsgivere nedsættes fra 6 til 4 måneder for ledige dagpengemod-
tagere. Når ansættelsesperioden nedsættes generelt, må det forventes, at de offent-
lige arbejdsgiveres tilskyndelse til at ansætte ledige i løntilskudsjob forringes, da en
større del af den samlede ansættelse går til introduktion, oplæring og opkvalifice-
ring.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den maksimale va-
righed for offentlige løntilskud ændres fra seks til fire måneder for dagpengemod-
tagere med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige og un-
derstøtte de positive effekter, der findes af offentligt løntilskud for ledige med mere
komplekse problemer. Formålet med ændringen er dermed at forbedre effekterne
af offentligt løntilskud.
Randers Kommunes forslag ligger således uden for forliget.
3.5.2.3. Reduktion af sats til det offentlige
KL nævner, at det har stor betydning for fremskaffelsen af offentlige løntilskuds-
pladser, at offentlige arbejdsgivere efter lovforslaget selv skal bære en større del af
lønudgiften, idet løntilskudssatsen nedsættes fra kr. 143,14 til 107,55 pr. time.
66
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0067.png
Forhandlingsfællesskabet finder nedsættelsen af løntilskudssatsen til offentlige ar-
bejdsgivere hensigtsmæssig som et led i harmoniseringsbestræbelserne (så de i hø-
jere grad end tidligere selv skal dække udgifterne ved at have en ledig ansat i løn-
tilskud).
JB anbefaler, at man opretholder den gældende statsrefusion og kvotering over for
LVU-gruppen, og lader den bortfalde over for andre målgrupper, hvor jobeffekten
ikke er veldokumenteret.
Randers Kommune frygter, at reduktionen af tilskuddet vil mindske de offentlige
virksomheders motivation for at ansætte personer i løntilskud, og at grupper inden
for eksempelvis social- og sundhedssektoren vil få vanskeligt ved at oparbejde den
erfaring, der kan være altafgørende for at opnå varig ordinær beskæftigelse.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudssat-
sen til det offentlige reduceres således, at offentlige arbejdsgivere i højere grad
selv skal dække udgifterne ved at have en ledig ansat i løntilskud.
Det fremgår desuden af forliget det nuværende kvote- og sanktionssystem afskaffes
for at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen, så offentlige arbejdsgivere
selv kan vælge, om de ønsker at ansætte en person i løntilskud.
Formålet med ændringerne er at forbedre effekterne af offentligt løntilskud.
Danske Regioner forudsætter, at reduktionen i løntilskud til offentlige arbejdsgive-
re, således at offentlige arbejdsgivere i højere grad selv skal dække udgifterne ved
at have en ledig ansat i løntilskud, at der sker kompensation efter reglerne om
DUT, jf. bemærkningerne til afsnit 3.5.2.3 i lovforslaget, og skal bede om bereg-
ning af de økonomiske konsekvenser for regionerne som arbejdsgiver af den æn-
drede tilskudsmodel.
Kommentar:
Der vil blive udarbejdet DUT-notat med beregningerne, som vil blive sendt til
Danske Regioner, jf. sædvanlig praksis.
3.5.2.4. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
3.5.2.4.1. Løn- og timetalsberegning ved offentlig løntilskudsansættelse
KL er positiv overfor forenkling af reglerne for beregning af løn og timetal
for ansatte i løntilskudsjob, idet de nye regler er lettere at administrere.
LO/FTF finder det vigtigt, at der er fornuftig balance mellem ordinært ansatte og
støttet beskæftigelse på arbejdspladserne. LO og FTF er derfor optaget af, at reg-
lerne om rimelighed og merbeskæftigelse overholdes. Af samme årsag støtter de en
67
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0068.png
større grad af harmonisering mellem privat og offentlig løntilskudsjob samt en for-
enkling af beregningerne.
LO/FTF og Forhandlingsfællesskabet er dog stærkt kritiske og forundret overfor, at
forenklingen af løn og timetalsberegningerne medfører en afkobling fra de gælden-
de overenskomster i den offentlige sektor. LO/FTF og Forhandlingsfællesskabet
mener ikke, at det fremgår af forligsteksten.
LO og FTF anerkender behovet for at forenkle beregningen af løn og timetal ved
ansættelse i løntilskud, men mener, at dette mål bør kunne nås ad anden vej.
Forhandlingsfællesskabet mener, at den foreslåede timelønssats er stærkt proble-
matisk og et indgreb i overenskomsterne og anbefaler på det kraftigste, at forslaget
udgår, og at det er den overenskomstmæssige løn, der er udgangspunkt for timebe-
regningen, således at der i ansættelsesbrevet for de fire måneder fastsættes et
ugentligt timetal ud fra satsen divideret med den overenskomstmæssige timeløn.
Forhandlingsfællesskabet foreslår, at ændringen i timetalsberegningen, som ifølge
lovforslaget skyldes en situation, hvor den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsfor-
sikret dagpengemodtager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig ar-
bejdsgiver er endt på 39 timer, løses på en anden måde end ved at afkoble lønnen
fra overenskomsterne.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at løn- og time-
talsberegningen for offentlig lønstilskud forenkles, så timelønnen fastsættes én
gang årligt. Dermed afkobles lønnen fra overenskomsterne i og med den maksima-
le timeløn ikke længere reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennem-
snitlige regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.
Baggrunden for den foreslåede løn- og timetalsberegning er et ønske om at afbu-
reaukratisere administrationen af løntilskudsordningen.
Det bemærkes, at lønnen i offentligt løntilskud i praksis for langt de fleste områder
allerede i dag er lavere end den overenskomstmæssige timeløn.
Det bemærkes, at alle ledige stadig vil oppebære en løn, som svarer til deres hidti-
dige forsørgelsesydelse, og at ansættelsen fortsat vil ske på øvrige overenskomst-
mæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og merarbejde samt pensions-
rettigheder. Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der
udbetales løn for.
LO og FTF og Forhandlingsfællesskabet finder tillige, at ændringerne i løntil-
skudsordningen vil betyde store forskydninger i, hvilke aktiveringsredskaber
kommunerne vil bruge fremadrettet. Vægten vil flytte til virksomhedspraktik og
nytteindsats, hvor de arbejdsløse ikke er ansat og dermed ikke har de almindelige
ansættelsesvilkår.
Kommentar:
Med de forslåede ændringer i løntilskudsordningen vil der kunne ske en forskyd-
ning i brugen af virksomhedsrettede tilbud. Dels mod privat løntilskudsansættelse,
som er det mest effektive redskab, men også mod virksomhedspraktik. Der er ikke
68
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0069.png
foretaget ændringer i regelsættet for virksomhedspraktik – udover udvidelsen af
mulighederne for selvfunden virksomhedspraktik, samt at forsøgsordningen for di-
mittender er blevet gjort permanent, således at disse nu kan være i virksomheds-
praktik i op til 8 uger.
LO og FTF påpeger desuden, at antallet af ekstraordinære ansættelser er vokset
med 86 pct. gennem de sidste ti år uden, at reglerne er ændret.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra marts 2014 viste, at der er store problemer
med at overholde de formelle regler, før aktiveringen igangsættes. LO/FTF er be-
kymret for, om udviklingen vil betyde større fortrængning af ordinære ansættelser.
LO og FTF anbefaler derfor, at reglerne om rimelighedskravet og merbeskæftigelse
gennemgås, og at det af reglerne bør fremgå tydeligt, at man inddrager tillidsrepræ-
sentanterne som garant for, at medarbejdere er enige i, at krav om rimelighed og
merbeskæftigelse er opfyldt.
LO/FTF foreslår, at ministeren følger Ankestyrelsens anbefaling om, at blanketter-
ne på området gennemgås med henblik på, at de udformes mere hensigtsmæssigt
for at sikre kommunerne den nødvendige dokumentation samt en gennemgang og
revision af reglerne om rimelighedskravet og merbeskæftigelse.
Kommentar:
Reglerne for rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet er ikke ændret med for-
liget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det er jobcenteret, der forud for afgi-
velse af tilbud om ansættelse med løntilskud skal påse, at de formelle betingelser er
opfyldt.
Med hensyn til gennemgang og justering af blanketter skal det bemærkes, at det ik-
ke er Beskæftigelsesministeriet, der udarbejder blanketter. Der henvises til KL.
KL anbefaler, at VITAS-projektet alene udvikler brugerflader til selvbetjening og
udstiller de nødvendige snitflader fra det fælles datagrundlag til kommunale sags-
systemer. KL advarer imod at kommunernes pålægges at anvende et statsligt admi-
nistrativt system, der fastlægger bestemte arbejdsgange i kommunen. KL skal gøre
opmærksom på, at der i dag findes løsninger på markedet, som flere kommuner al-
lerede har anskaffet.
Kommentar:
Det er intentionen, at der til VITAS udvikles såvel brugergrænseflader som service-
snitflader således, at der kan ske integration til de kommunale sagssystemer. Det
vil herefter være op til leverandørerne af disse systemer at sikre den fornødne bru-
gervenlighed og workflowunderstøttelse.
Randers Kommune finder ikke, at forslaget vil indebære en nævneværdig admini-
strativ besparelse som følge af ensretningen af løntilskud.
Kommentar:
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudsordnin-
gerne skal forenkles og målrettes, og at reglerne for offentligt og privat løntilskud i
højere grad skal harmoniseres.
69
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0070.png
Afbureaukratisering af offentligt løntilskud (ved at løn- og timetalsberegning for
offentligt løntilskud forenkles og kun skal fastsættes én gang årligt) gør det mindre
bureaukratisk for de offentlige arbejdsgivere at beregne løn og timetal. Samtidig
afskaffes kvote og sanktionssystemet, således at offentlige arbejdspladser ikke læn-
gere forpligtes til at ansætte ledige i løntilskud. Dette forventes at indebære en
nævneværdig administrativ besparelse.
3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
DA kan tilslutte sig en bemyndigelse til ministeren, således at ministeren får mu-
lighed for at fastsætte bestemmelser, som kan forhindre utilsigtet brug af jobrotati-
onsordningen f.eks. i situationer, hvor der ingen sammenhæng er i mellem de ar-
bejdsopgaver, som udføres af de medarbejdere, der deltager i uddannelse og de ar-
bejdsopgaver, som varetages af vikarer i jobrotation.
DA kan tilslutte sig, at der fastsættes en frist over for arbejdsgiveren til at anmode
om udbetaling af jobrotationsydelse, så anmodning om udbetaling skal ske inden
for en 3 måneders frist.
Krifa bemærker, at det giver god mening at tilpasse varigheden af de forskellige
tilbud, så de passer bedre til den reducerede dagpengeperiode.
Kommentar:
Bemærkningerne er noteret.
KL, LO og FTF foreslår - med henvisning til KORA’s evaluering af jobrotations-
ordningen - at etablere en undtagelsesbestemmelse til den foreslåede model, så det
ikke fremover alene er ledige med 6 måneders ledighed bag sig, som kan få gavn af
et jobrotationsvikariat. Undtagelsen skal give mulighed for, at jobcentret ud fra en
konkret vurdering kan fravige kravet om 6 måneders foregående ledighed, hvis den
ledige vurderes at være i risiko for langtidsledighed.
Kommentar:
Forslaget ligger uden for forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.
Formålet med justeringerne af den eksisterende jobrotationsordning er at målrette
jobrotationsordningen, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige
med størst behov, og dermed får den størst mulige virkning for den enkelte arbejds-
løse.
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at jobrotationsord-
ningen målrettes arbejdsløse, der har en længere ledighedsperiode bag sig. Samti-
dig hermed mindskes risikoen for, at ordningen fastholder nyledige i støttet beskæf-
tigelse.
DS kritiserer, at statens refusion til kommunerne nedsættes fra 100 til 60 pct.
Kommentar:
70
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0071.png
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at statsrefusionen til
kommunens udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60
pct. Dette sker for at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vur-
deres at understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
KL foreslår at ændre kravet om, at arbejdsløse fremover maksimalt vil kunne indgå
i jobrotationsvikariat på seks måneder, da det kan blive uforholdsmæssigt vanske-
ligt at finde tilstrækkeligt med kvalificerede ledige til at indgå i jobrotationsprojek-
ter, som i forvejen er en forholdsvis omfattende logistisk øvelse. Virksomhederne
vil skulle have nye medarbejdere ind hvert halve år, hvilket kan risikere at mindske
brugen af ordningen uhensigtsmæssigt meget.
DS kritiserer, at ansættelsesperioden for vikarerne nedsættes fra 12 til 6 måneder.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at de to jobrotati-
onsordninger målrettes ved, at varigheden af et jobrotationsvikariat for arbejdslø-
se afkortes fra 12 måneder til maksimalt seks måneder. Formålet er at mindske ri-
sikoen for, at personer fastholdes i støttet beskæftigelse.
LO og FTF bemærker, at der i lovforslaget foreslås en bemyndigelse til ministeren
til at fastsætte nærmere regler for jobrotation, herunder hvilke opgaver vikaren i
jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes – hvilket er
en udvidelse af de eksisterende regler. LO og FTF har svært ved at se den ind-
holdsmæssige begrundelse for dette i forligsteksten. LO og FTF mener, at dette er i
strid med jobrotationsordningens ide om, at arbejdsgiveren ansætter en arbejdsløs
som vikar på fuld normale vilkår.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der indføres en
bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at kunne fastsætte nær-
mere regler om kommunernes administration af ordningerne, hvilket skal sikre en
mere ensartet og retvisende administration af ordningerne på tværs af jobcentre.
Der ændres ikke i de gældende regler om, at jobrotationsvikaren ansættes på fuldt
normale overenskomstmæssige vilkår eller tilsvarende og modtager overens-
komstmæssig løn eller for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn.
Randers Kommune foreslår - vedrørende bemyndigelsen til ministeren om at kunne
fastsætte nærmere regler - at en person ikke kan ansættes i jobrotation i den virk-
somhed, hvor personen senest har været ansat på ordinære vilkår uden tilskud.
Hvis det ikke præciseres, at der skal være tale om ordinære vilkår, vil det medføre
en væsentlig forringelse af muligheden for jobrotation. Det er kommunens oplevel-
se, at det som led i rotationsprojekter kan være nødvendigt at etablere løntilskud på
virksomheden forud for jobrotation med henblik på at sikre borgeren de fornødne
kvalifikationer.
71
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0072.png
Kommentar:
For tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud gælder der regler om, at man ikke
kan få tilbud i den virksomhed, hvor man senest har været ansat. Disse regler er
med til at sikre hensigtsmæssige rammer for virksomhedspraktik og løntilskud og
til at undgå fortrængning. For at undgå fortrængning i forbindelse med jobrotation
vil bemyndigelsen blandt andet blive anvendt til at fastsætte tilsvarende regler.
3.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotations-
forløb
LO og FTF foreslår, at det skal være muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse
til voksne over 25 år (EUV), der udbydes som en standardiseret uddannelse uden
grundforløb og uden praktik i kombination med jobrotation. Det skal naturligvis
være en betingelse for udbetalingen af jobrotationsydelsen, at arbejdsgiveren udbe-
taler en overenskomstfastsat voksenløn til lærlingen/eleven, samt at arbejdsgiveren
ikke modtager AUB under uddannelsen. Samt at den ufaglærte medarbejder har
været ansat i virksomheden i mindst tre år. LO og FTF er samtidig enig i, at mulig-
heden for at kombinere elev- og lærlingeforløb med ansættelse som jobrotationsvi-
kar i jobrotationsforløb afskaffes permanent, idet flere virksomheder bevidst udnyt-
tede reglerne og groft misbrugte jobrotationsordningen.
Kommentar:
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at muligheden for at
kombinere elev- og lærlingeforløb med ansættelse af jobrotationsvikarer afskaffes
permanent. Elev- og lærlingeforløb omfatter uddannelser, der er knyttet til en ud-
dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser. Den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV) indbefatter og-
så en uddannelsesaftale. Trods afskaffelsen af muligheden for at kombinere elev-
og lærlingeforløb med jobrotationsforløb har arbejdsgivere, via voksenlærlinge-
ordningen, fortsat gode incitamenter til at indgå uddannelsesaftaler med voksne
over 25 år.
Der gælder derudover i jobrotationsreglerne, at den beskæftigede modtager sæd-
vanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden. Sædvanlig løn er den løn, på-
gældende modtog i sin beskæftigelse hos samme arbejdsgiver før påbegyndelse af
uddannelsesforløbet. Løn i overensstemmelse med overenskomsterne for elevløn-
ninger, herunder voksenlærlingeløn, kan derfor ikke anses for at være en fortsæt-
telse af det bestående ansættelsesforhold med ”sædvanlig løn”.
3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dag-
pengeperioden
KL bemærker, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at udmønte en ordning
omkring brug af personlig jobformidler til ledige sidst i dagpengeperioden. KL for-
udsætter, at denne bemyndigelse vil blive brugt til at skitsere personlig jobformid-
ler som et muligt redskab i tilbudsviften for denne målgruppe – og ikke som et ob-
ligatorisk redskab, der skal anvendes over for alle ledige.
Kommentar:
72
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0073.png
Det følger af forliget, at dagpengemodtageren, som har sammenlagt ledighed mel-
lem 16 og 22 måneder, får en særlig indsats. Den særlige indsats kan bl.a. bestå af
en personlig jobformidler eller kombinationsforløb. Det er således lagt op i lov-
forslaget, at den personlig jobformidler er et muligt redskab til denne gruppe, men
jobcentrene kan vælge at tilbyde andre relevante indsatser.
DS støtter den udvidede indsats for de langtidsledige. DS mener, at både en person-
lige rådgiver og kombinerede indsatser, som dem, der skal laves forsøg med, vil
kunne være et godt tilbud til disse borgere. De har behov for en særlig indsats, der
både skal være omfattende og skræddersyet til dem. Men DS mener, at det desvær-
re er uklart, om det faktisk bliver den indsats, de får, idet det ikke er en ret, de lang-
tidsledige kan gøre krav på.
DS frygter, at nogle kommuner derfor vil undlade at sætte ind i tilstrækkeligt om-
fang - ikke mindst i lyset af ressourceproblemer - og opfordrer derfor kraftigt til, at
indsatsen til de langtidsledige gøres obligatorisk for kommunerne og/eller bliver en
ret for de ledige.
Kommentar:
Det følger af forliget, at jobcenteret skal tilbyde den ledige en tæt kontakt og inten-
siveret indsats. Den ledige har dermed en ret til at få tilbudt en intensiveret indsats
af jobcenteret. Det er jobcentrene, der vurderer, hvilken indsats der er bedst for
vedkommende i lyset af personens forudsætninger, mv.
FF bemærker, at det er positivt, at der indføres regler om en styrket og særlig ind-
sats for langtidsledige. I bemærkningerne til lovudkastet lægges der op til, at den
intensive indsats igangsættes mellem 16 og 22 måneders ledighed. FF anbefaler, at
indsatsperioden præciseres til igangsættelse ved 16 og senest 18 måneders ledig-
hed. Dermed vil der være som minimum seks måneder til forløb med eksempelvis
en personlig jobformidler og virksomhedsrettede tilbud. Ved en indsatsgrænse på
22 måneders ledighed er der reelt kun to måneder, hvilket øger risikoen for, at ind-
satsen ikke giver den fulde og nødvendige effekt for den ledige.
Kommentar:
Dagpengemodtageren skal senest ved 16 måneders ledighed til en supplerende
samtale, hvor den ledige skal tilbydes en intensiveret indsats i form af f.eks. en per-
sonlig jobformidler eller kombinationsforløb. Det er jobcentrene, der vurderer
hvilken indsats, der er bedst for vedkommende i lyset af personens forudsætninger,
mv.
Jobcentrene skal således allerede ved denne samtale - senest efter 16 måneders le-
dighed - tage stilling til det videre forløb.
For at give kommunerne en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af indsatsen og for at
tage hensyn til den enkelte ledige vil der i udmøntning af forslaget ikke blive regu-
leret en frist for igangsættelsen af indsatsen. Indsatsen skal således påbegyndes, så
snart jobcenteret vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Der kan f.eks. være situatio-
ner, hvor den ledige allerede er i gang med et tilbud. Jobcenteret skal således have
73
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0074.png
mulighed for at vente med at igangsætte den særlige indsats til tilbuddet er over-
stået.
Randers kommune bemærker, at det følger af forslagets § 16 a, at senest når en
person har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale,
hvor personen tilbydes en intensiveret indsats.
Desuden følger det af forslagets § 17, stk. 1, at senest når personen har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser
eller deltaget i tilbud efter kapitel 12
i sammenlagt
16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale, hvor personen tilbydes en intensiveret
indsats.
Randers Kommune undrer sig over behovet for, at forholdet reguleres af to be-
stemmelser, eftersom begge omfatter dagpengemodtagere. Derudover undrer
kommunen sig over forskellen vedrørende kapitel 12 tilbud.
Kommentar:
Forslaget om, at dagpengemodtageren tilbydes en særlig indsats under den supple-
rende samtale senest efter 16 måneders ledighed, træder i kraft 1. januar 2015. Til
gengæld træder forslag om det fælles og intensiveret kontaktforløb gradvis pr. 1.
juli 2015. Det er derfor nødvendigt ud fra lovtekniske årsager at formulere to be-
stemmelser vedrørende forslaget om den særlige indsats for langtidsledige. Be-
stemmelsen i forslaget til § 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (lovforslagets §
1, nr. 12) vil træde i kraft 1. januar 2015, og derefter bliver ophævet og erstattet af
forslaget til § 16 a (lovforslagets § 1, nr. 11) om det nye fælles og intensiveret kon-
taktforløb, som træder i kraft 1. juli 2015.
Baggrunden for at bestemmelserne er formuleret anderledes vedrørende ansættelse
med løntilskud i forhold til opgørelse af ledighed er, at ledighed efter lovforslaget
opgøres efter sammenlagt ledighed, hvor perioder hvor personen helt eller delvis
har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i
tilbud om ansættelse med løntilskud medregnes. Opgørelsen vil efter forslaget blive
fastsat administrativt, og det er derfor ikke længere nødvendigt, at perioder under
ansættelse med løntilskud nævnes eksplicit i loven.
3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse
ved mindre end 3 måneders ansættelse
LO og FTF er generelt positive over for en afskaffelse af reglerne om G-dage, da
reglerne er svære at administrere for alle parter, og da de efter deres opfattelse ikke
virker efter hensigten.
Det bør således sikres, at arbejdsgiverne ikke kan omgå reglerne ved fx at tilbyde
flere på hinanden følgende ansættelser af mindre end tre måneders varighed. Det er
derfor uhensigtsmæssigt, at man i de specielle bemærkninger side 169 skriver, at
hvis medlemmet i forlængelse af en ansættelse på ny ansættes hos samme arbejds-
giver, så begynder en ny periode på tre måneder at løbe. Herved risikeres det at an-
74
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0075.png
spore arbejdsgiverne til at lave flere på hinanden tidsbegrænsede ansættelser af
kortere varighed, så arbejdsgiveren dermed undgår at skulle betale G-dage.
LO og FTF peger desuden på, at der er behov for en præcisering af, hvad der for-
stås ved ” har haft en varighed på under tre måneder” i forhold til hjemsendelse.
Skal der fx betales g-dage ved en ny hjemsendelse, hvis medlemmet indenfor de
forudgående tre måneder tidligere har været hjemsendt og fået udbetalt G-dag? Et
ansættelsesforhold er jo ikke ophørt ved hjemsendelse fx på grund af vejrlig.
Kommentar:
Den lovmæssige udmøntning er i overensstemmelse med Forlig om reform af be-
skæftigelsesindsatsen. Det er ikke en del af forliget, at der skal være særlige regler
om ”optjening” eller referenceperiode før en ny 3 måneders periode kan påbegyn-
des. Dette kan også have betydning i forbindelse med hjemsendelse fx på grund af
vejrlig, idet en hjemsendelse udløser pligt til betaling af G-dage, da hjemsendelsen
betragtes som et arbejdsophør.
Det bemærkes, at reglerne om hjemsendelse er reguleret via overenskomst, og at
der i øvrigt i Forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen ikke er aftalt andre
ændringer vedrørende G-dage. Flere på hinanden følgende hjemsendelser kan der
derfor betragtes som flere på hinanden følgende arbejdsophør med den konse-
kvens, at der ikke vil være ret til G-dage. Derimod kan pågældende have ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.11.3.
AK-Samvirke noterer sig, at afskaffelsen af G-dagsbetalingen ved korttidsan-
sættelser går mod netop de intentioner, som G-dagene i sin tid blev indført på.
Det bemærkes, at der er behov for, at de tre måneder defineres nærmere i lov-
forslaget, så det står klart, om der er tale om måneder på dato, kalendermåneder,
indberetningsperioder til e-indkomst eller andet.
Kommentar:
Partierne bag forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen er enige om at afskaffe
arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders an-
sættelse. Dermed får arbejdsgiverne større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig
ansættelse af arbejdskraft. Det fremgår af de specielle bemærkninger til forslaget
(§ 2, nr. 18), at de 3 måneder regnes fra datoen fra 1. dag i ansættelsesforholdet til
og med fratrædelsesdatoen. Månederne opgøres som løbende kalendermåneder.
Perioden på 3 måneder er således entydigt defineret. Definitionen vil komme til at
fremgå af de administrative bestemmelser, som efterfølgende vil blive udstedt af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.11.3.
Krifa støtter forslaget om afskaffelse af G-dage ved mindre end 3 måneders ansæt-
telse, idet det skaber incitament til at ansætte vikarer, og fordi G-dagene for kort-
tidsansatte/vikarer i vid udstrækning betales af medlemmerne selv, idet de ellers
ikke får tilbudt flere timer hos den pågældende arbejdsgiver. Efter Krifas opfattelse
75
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0076.png
burde afskaffelsen dog træde i kraft allerede ved årsskiftet evt. modsvarende af, at
der for længerevarende ansættelsesforhold blev indført en 4. G-dag.
Kommentar: Der er indgået forlig om afskaffelse af dagpengegodtgørelse ved min-
dre end 3 måneders ansættelse, og at ordningen indfases i årene 2015-17. Det lig-
ger derfor uden for forliget, at der ikke skal være en indfasning endsige indføre en
4. G-dag.
FA tilslutter sig forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpenge-
godtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse. FA peger på, at en forlængelse
til fx 6 eller 12 måneder ville kunne bidrage til flere tidsbegrænsede ansættelses-
forhold og dermed til yderligere vækst og beskæftigelse.
Kommentar: Der er indgået forlig om afskaffelse af dagpengegodtgørelse ved min-
dre end 3 måneders ansættelse. Det ligger derfor uden for forliget at fastsætte pe-
rioden til fx 6 eller 12 måneder.
KL finder, at afskaffelsen af G-dage er et godt initiativ til afbureaukratisering, som
vil lette hverdagen for arbejdsgiverne, herunder de kommunale arbejdsgivere.
3.8. Strafrefusion ophæves – Ophævelse af kommunernes 100 pct. fi-
nansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og ar-
bejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion
af udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgi-
vet rettidigt (strafrefusion)
KL er meget tilfreds med, at reglerne om strafrefusion ophæves, eftersom de ikke
har været hensigtsmæssige eller nødvendige.
DS støtter forslaget om afskaffelse af strafrefusionen til kommunerne. Den har i
praksis været en urimelig økonomisk tommelskrue på jobcentrene, som har fordre-
jet deres arbejde, ved at rettidighed og strikt efterlevelse af procedurerne har fået
højere prioritet end et kvalificeret arbejde for at hjælpe de ledige. Erfaringerne med
suspensionen af strafrefusionen bekræfter, at det ikke er nødvendigt at styre kom-
munerne på en så firkantet og straffende måde.
Rådet for Social Udsatte finder, at det er positivt, at reglen om, at kommunen ikke
modtager refusion for blandt andet uddannelses- og kontanthjælp, hvis borgeren
ikke påbegynder tilbuddet om en aktiv beskæftigelsesindsats rettidigt, ophæves
permanent med lovforslaget (jf. punkt 2.8.). Hensynet til et tilbuds starttidspunkt
bør aldrig veje tungere end hensynet til, at tilbuddet er dét, borgeren har mest brug
for.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.
3.9. Digital kommunikation m.v.
76
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0077.png
AK-Samvirke bemærker, at tidligere erfaringer med at etablere nye statslige it-
redskaber på Jobnet.dk ikke altid har været lige gode. AK-Samvirke opfordrer til,
at nye it-redskaber ikke introduceres og tages i brug, før de er fuldt udviklede og
modne til det, og at det prioriteres løbende at videreudvikle og optimere brugen af
redskaberne. Dette med henblik på at sikre, at de opleves af den ledige og øvrige
brugere som positive elementer i indsatsen.
Kommentar:
For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessyste-
met, er det nødvendigt at koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De
ledige skal hele tiden opleve på Jobnet at have et klart overblik over, hvad der er
aftalt, og hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt mellem alle
involverede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad
selv kan opleve empowerment og tage ansvar for eget forløb.
For at sikre målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil AK-Samvirke, KL, DA
samt virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i forbindelse med ud-
vikling og implementering af de nye redskaber.
Endelig er der aftalt i beskæftigelsesreformen, at nogle it-værktøjer og tilhørende
regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvikling.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder sammen med KL, AK-
Samvirke og kommunernes og arbejdsløshedskasserne s it-leverandører på at etab-
lere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være på plads efterhånden, som
de forskellige regler træder i kraft.
På enkelte områder bemyndiges beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår
regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i forhold til pligt til at selv-
booke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige it-
understøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de
mest grundlæggende elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.
Datatilsynet bemærker, at der flere steder i lovforslaget lægges op til øget brug af
digitale løsninger, herunder bl.a. i lovforslagets § 1, nr. 6 og § 2, nr. 9, hvorefter le-
dige skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en såkaldt joblog. Datatilsynet
lægger på baggrund af bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.9.1.2 (om indret-
ning af de digitale løsninger så de ved etableringen og fremover lever op til de for-
nødne sikkerhedsforanstaltninger, der følger af persondataloven med tilhørende be-
stemmelser) til grund, at persondatalovens kapitel 11 om behandlingssikkerhed og
sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttaget i forbindelse med introduktionen af
og brugen af nye digitale løsninger.
Datatilsynet opfordrer generelt i forhold til øget behandling af personoplysninger i
selvbetjeningsløsninger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til, at udfor-
mer de kommende digitale løsninger og forretningsgange således, at borgerne kan
stole på, at data til enhver tid er beskyttet. Datatilsynet understreger i den forbin-
delse generelt behovet for, at der ved udviklingen af løsninger er fokus på beskyt-
telsen af personoplysninger og privatliv samt efterlevelse af persondataloven.
77
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0078.png
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved udviklingen af de centrale
statslige løsninger på beskæftigelsesområdet opmærksom på, at både sagsbehand-
lervendte løsninger og selvbetjeningsløsninger samt kommunikationen mellem løs-
ningerne indrettes på en sådan måde, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-
relsen overholdes, herunder således, at borgerne og de professionelle brugere kan
stole på, at data til enhver tid er beskyttet. Kommunerne og arbejdsløshedskasser-
ne er hver især dataansvarlige for egne sagsbehandlingsløsninger og for egne
selvbetjeningsløsninger, herunder for overholdelsen af reglerne i persondataloven
og sikkerhedsbekendtgørelsen.
Ifølge LO og FTF indgår tilbud givet under revalidering eller ressourceforløb ikke i
Det Statistiske Datavarehus, og foreslår derfor, at det præciseres i lovbemærknin-
gerne, at Jobindsats.dk skal kunne bruges til at se, hvilke tilbud der gives til de for-
skellige målgrupper.
Kommentar:
Det Statistiske Datavarehus indeholder oplysninger om indsatsen for alle mål-
grupper, herunder de tilbud der afgives under revalidering eller ressourceforløb.
Under venstremenupunkterne Revalidering hhv. Ressourceforløb på Jobindsats.dk
er det ved valg af målingen ”Antal aktiverede, gnsn. varighed og fuldtidsaktivere-
de”, muligt at se, hvilke tilbud der gives til disse målgrupper.
Det vurderes derfor ikke, at der er behov for en præcisering af, at Jobindsats.dk
skal kunne bruges til at se hvilke tilbud, der gives til de forskellige målgrupper, da
dette allerede er tilfældet.
3.9.1. Afklarings- og dialogværktøj
LO og FTF mener at det er fornuftigt at etablere et landsdækkende afklaringsværk-
tøj på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser, der kan styrke samtalen mellem
den arbejdsløse og jobkonsulenten i forhold til jobsøgningen. LO og FTF mener
dog, at det har stor betydning, hvordan afklaringsværktøjet i den ny beskæftigelses-
indsats ender med at blive udformet og brugt. LO og FTF ser derfor gerne, at der
gennemføres en tæt dialog med Beskæftigelsesrådet.
AK-Samvirke ser frem til at være med til at udvikle afklaringsværktøjet og det til-
hørende dialogværktøj.
Kommentar:
. Jf. bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.9.2.2 forestås udviklingen og imple-
mentering af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde med
kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.
LO og FTF mener, at redskabet bør kunne tilpasses de enkelte arbejdsløshedskas-
ser, som har meget forskellige målgrupper og derfor har brug for forskellige typer
af afklaringsredskaber.
78
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0079.png
Kommentar:
Det vil være muligt at lave lokale tilføjelser til det nationale værktøj. I den udgave
af afklaringsværktøjet, som er udviklet i forbindelse med Kontanthjælpsreformen,
er det implementeret således, at borgeren kan svare på de nationale spørgsmål
først på Jobnet.dk og så bevæge sig over i lokale tilføjelser efterfølgende. Denne
model anvendes i dag af Københavns Kommune. Det er en tilsvarende mulighed,
der vil blive stillet til rådighed for arbejdsløshedskasserne, således at den ledige
kan bevæge sig over i a-kassens regi efter at have udfyldt de nationale spørgsmål.
På den måde tilgodeses LO og FTFs ønske.
LO og FTF finder det centralt, at redskabet kun bliver understøttende for indsatsen
og ikke styrende for indsatsen. Den personlige rådgivning i jobcentre og arbejds-
løshedskasser bør være helt i fokus i indsatsen.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at valg af tilbud eller jobstøtteak-
tiviteter altid skal basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering. Det
fremgår også af bemærkningerne, at afklaringsværktøjet skal understøtte jobcen-
trene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset
den lediges konkrete behov. LO og FTFs bemærkning giver ikke anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
AK-Samvirke foreslår, at det tilføjes i lovbemærkningerne, at afklaringsværktøjet
bruges efter behov.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at afklaringsværktøjet er et frivilligt værktøj, hvorfor
det implicit fremgår, at det alene bruges efter behov. Forslaget giver derfor ikke
anledning til ændringer af lovforslaget.
Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til at det fremgår eksplicit af lovforslaget, at in-
teressenter på området for socialt udsatte også bør inddrages i forbindelse med ud-
viklingen af værktøjerne.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at relevante interessenter kan inddrages, herunder og-
så interessenter på området for socialt udsatte.
LO og FTF bemærker, at det er centralt for LO og FTF, at redskabet kun bliver un-
derstøttende for indsatsen og ikke styrende for indsatsen, samt at den personlige
rådgivning i jobcentre og arbejdsløshedskasser bør være helt i fokus i indsatsen.
AK-Samvirke opfordrer til, at der lægges vægt på at sikre, at værktøjet bliver rele-
vant både for de ledige, som kan repræsentere mange forskellige medlemsgrupper,
og for brugerne, at det ikke opleves som ”klientgørende”, og at det ikke i sig selv
bliver styrende for indsatsen for de ledige. AK-Samvirke foreslår, at det indarbej-
des i bemærkningerne, at værktøjet bruges efter behov.
Kommentar:
79
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0080.png
Jf. bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.9.2.2 er det intentionen, at afklarings-
værktøjet skal understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggel-
sen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov, samt at værk-
tøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte
lediges muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den
enkeltes forudsætninger. Den frivillige anvendelse af værktøjet vil blive udmøntet
administrativt.
3.10. Afbureaukratisering, puljer til f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen
og kompetenceudvikling for jobkonsulenter
3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
LO og FTF finder, at forslaget om ”Min Plan” – ligesom en række af de øvrige for-
slag, der omhandler øget adgang til oplysninger om arbejdsløshedskassemedlem-
merne – bør omfattes af en grundig vurdering af medlemmernes retssikkerhed.
Krifa anser det for positivt, at alle aftaler om aktive tilbud og øvrige aktiviteter
fremgår af “Min Plan”, så den ledige ikke er i tvivl, hvad der er aftalt. Krifa bifal-
der endvidere, at der fremadrette kun bliver tale om ét dokument, uanset hvilken
forsørgelse man modtager.
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved udviklingen af de centrale
statslige løsninger på beskæftigelsesområdet opmærksom på, at både sagsbehand-
lervendte løsninger og selvbetjeningsløsninger samt kommunikationen mellem løs-
ningerne indrettes på en sådan måde, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-
relsen overholdes. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne er hver især dataan-
svarlige for egne sagsbehandlingsløsninger og for egne selvbetjeningsløsninger,
herunder for overholdelsen af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-
relsen.
DS kan kraftigt bakke op om forslaget om Min plan som én plan for indsatsen over
for den ledige. Forslaget om Min plan er et vigtigt skridt mod at samle al beskæfti-
gelsesindsats i én plan.. Men man må gå endnu længere, idet også planer fra Ser-
viceloven, Sundhedsloven, Psykiatriloven og andre love, som kan være relevante
for ledige borgere, skal inddrages. Det fremgår i afsnit 2.10.1.2 i bemærkningerne
til forslaget om ændringer i LAB, at man er opmærksomme på dette forhold, og det
nævnes, at planen ”på sigt ud over beskæftigelsesindsatsen også vil indeholde en
oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser”. Netop beskæftigelsesrefor-
men er en oplagt anledning til at tage fat på den større og mere krævende opgave
det er at skabe en model for koordinering af
alle
de mange planer, som borgerne
kan have. Det bør formuleres meget tydeligere og i en form, der efterfølgende for-
pligter regeringen til at følge det op.
DS peger på, at der skal arbejdes bevidst med IT-udbyderne for at sikre, at det ikke
bliver begrænsningerne i IT-systemerne, der sætter rammer for indholdet i planer-
ne. Det er en erfaring fra kommunerne i frikommuneforsøgene, og det er meget
uhensigtsmæssigt. Det stiller store
faglige
krav at lave en samlet plan for tilbage-
venden til arbejdsmarkedet, og der bør afsættes tid en kvalificeret udvikling af
rammen for en samlet plan, måske svarende til den proces der førte op til indførelse
80
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0081.png
af ressourceprofilerne. Indførelsen af Min plan stiller faglige krav, som må imøde-
kommes, men det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at der er bevidsthed
om det.
Kommentar:
“Min Plan” er første skridt i at samle planerne på tværs af beskæftigelsesområdet.
Næste eventuelle skridt vil være at inddrage beskæftigelsesrelevante indsatser fra
borgerens planer i øvrige kommunale forvaltninger. Et sådant mere vidtgående
skridt kan også være at inddrage indsatser fra sundhedssektoren af beskæftigel-
sesmæssig relevans, således at “Min Plan” kommer til at afspejle en koordineret,
tværgående og helhedsorienteret indsats. Det vil være en kompleks øvelse, der vil
involvere mange aktører og regler, herunder register- og persondataregler. Både i
forhold til én plan på tværs af kommunale forvaltninger og én plan, der også ind-
drager andre offentlige myndigheder, er der imidlertid tale om et arbejde, der er
nødt til at ske trinvist og byder på en lang række både juridiske, administrative og
tekniske udfordringer. Over tid kan der arbejdes videre i denne retning.
LO og FTF antager, at plan for jobsøgning bliver en del af ”Min Plan”, men synes
ikke, at det er tydeligt, om dette er tilfældet.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11, at et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til den første samtale i ar-
bejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen skal påbegynde ”Min Plan” for
medlemmet, herunder godkende pågældendes CV og efter en drøftelse med med-
lemmet fastlægge kravene til jobsøgningen, som efter gældende regler fremgår af
plan for jobsøgning. Det betyder således, at indholdet af den nuværende plan for
jobsøgning bliver et element af “Min Plan” på Jobnet, hvor kravene til jobsøgning
vil fremgå.
FF mener, at forslaget om, a-kassen og dagpengemodtageren under CV-samtalen i
”Min Plan” bl.a. skal udarbejde” en beskrivelse af personens situation, herunder fx
ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer” er for
en række forhold overflødig, idet oplysningerne allerede er tilgængelige. Oplysnin-
gerne om alder og ledighedshistorik er tilgængelige i de fælles IT-systemer, og den
lediges tidligere beskæftigelse vil fremgå af CV’et.
Kommentar:
Det er hensigten at indrette it-systemerne således, at sagsbehandlerne og borgerne
ikke skal indtaste oplysninger, som borgerne eller sagsbehandlerne tidligere har
registreret. Det er derfor hensigten, at de nævnte oplysninger genanvendes, hvad
der allerede foreligger af oplysninger i Jobnet og i det fælles it-baserede data-
grundlag. Oplysninger, der allerede er registreret og tilgængelige for alle aktører
via det fælles datagrundlag, skal således ikke genindtastes. Oplysningerne vil
fremgå som en del af Min side, hvor også “Min Plan” findes.
AK-Samvirke finder ikke, at det er klart, om også krav og aftaler omkring den le-
diges jobsøgning skal ind i ”Min plan”, Dog går de ud fra, at den eksisterende
”plan for jobsøgning” afskaffes.
81
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0082.png
AK-Samvirke går også ud fra, at der forsat er et klart ansvar i forhold til, hvem der
laver aftaler med den ledige om jobsøgning, men at aftalerne selvfølgelig tager af-
sæt i det løbende samarbejde, der er mellem arbejdsløshedskasser og jobcentre om
den ledige. Hvis jobcentrene er af den opfattelse, at der skal justeres i aftalerne og i
de krav, der ligger til den lediges jobsøgning, eller at der skal følges op på jobsøg-
ning, skal de give a-kassen besked herom, som ved gældende regler.
Kommentar:
De nuværende regler, hvor det er arbejdsløshedskassen, der har kompetencen til at
fastsætte kravene til medlemmernes jobsøgning, herunder også foretage rådig-
hedsvurderingen på baggrund af jobsøgningen, vil fortsat være gældende. Der
henvises også til afsnittet i lovforslaget omkring ”Min Plan”, hvor dette vil blive
præciseret. Det vil også fremgå af bemærkningerne, at det vil blive tydeliggjort
over for den ledige, om det er arbejdsløshedskassen eller jobcenteret, der er an-
svarlig for de enkelte delelementer af ”Min Plan”. Se i øvrigt ovenstående kom-
mentar til LO og FTF.
Se også kommentaren ovenfor om indtastning af oplysninger.
AK-Samvirke er enig i intentionerne om, at aftaler om jobsøgning skal kunne ses
på Jobnet. Der er dog behov for, at it-understøttelsen og integrationen til ”Min
plan” drøftes nærmere.
Kommentar:
Både AK-Samvirke og KL vil blive inddraget i drøftelser om it-understøttelsen og
integrationen for så vidt angår ”Min plan”, herunder om aftaler om jobsøgning.
KL er enige i det hensigtsmæssige i at slå de forskellige planer sammen til en plan
under forudsætning af, at “Min Plan” udvikles, så den kan rumme alle mål og del-
mål samt indsatser efter behov og borgerens aktuelle status i forhold til afstand til
arbejdsmarkedet.
Kommentar:
Det er hensigten, at ”Min Plan” er fleksibel i den forstand, at den for stærke ledige
består af forholdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delelementer, når
indsatsen bliver mere intensiv.
KL finder, at det er uklart, hvad de indledende trin, der skal udarbejdes af a-kassen
allerede ved cv-samtalen, skal omhandle, og om der skal udarbejdes en kladde til
“Min Plan”, og hvem der må registrere i planen, herunder om aftalerne, som er
indgået under en jobsamtale, skal skrives ind i ’Min Plan’ eller kun aftaler, der om-
fatter aktive tilbud.
Kommentar:
Arbejdsløshedskassen kan ved cv-samtalen i samarbejde med den ledige komme
med forslag til indholdet i “Min Plan”, som herefter fastlægges af jobcenteret ved
den fælles samtale. Efterfølgende kan planen revideres af jobcenteret. Det er alene
jobcenteret, der kan afgive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel
9b – 12. Det er hensigten, at også øvrige aftaler med den ledige indgået under job-
samtalen skal fremgå af “Min Plan”. Der henvises også til afsnittet i lovforslaget
82
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0083.png
omkring ”Min Plan”, hvor disse forhold vil blive præciseret. Det vil også fremgå
af bemærkningerne, at det vil blive tydeliggjort over for den ledige, om det er ar-
bejdsløshedskassen eller jobcenteret, der er ansvarlig for de enkelte delelementer
af ”Min Plan”.
Randers Kommune ser positivt på et styrket samarbejde mellem parterne, men fo-
reslår samtidig, at parternes kompetencer nærmere præciseres. Det foreslås i den
forbindelse, at jobcenteret har beslutningskompetencen, såfremt der er uenighed
om planens indhold. Randers Kommune finder endvidere ordlyden om at ”færdig-
gøre” planen uhensigtsmæssig, eftersom planen må antages at være et dynamisk
redskab, der løbende justeres i forhold til det aktuelle behov.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at planen er dynamisk
og løbende kan revideres. Der henvises endvidere til ovenstående kommentar til
KL.
Randers kommune foreslår, at unge dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år skal
modtage uddannelsespålæg på tilsvarende vis som modtagere af uddannelseshjælp.
Kommentar:
Forslaget ligger udenfor forliget.
3.10. 2. Kompetenceudvikling af jobkonsulenter
LO, FTF, AK-Samvirke og KL kvitterer for, at der i reformen af beskæftigelses-
indsatsen er prioriteret midler til kompetenceudvikling af medarbejderne i jobcen-
tre og arbejdsløshedskasser.
LO og FTF anbefaler, at de ansattes organisationer inddrages som ”andre relevante
interessenter” i arbejdet med at afdække uddannelses- og efteruddannelsesbehovet,
som kan danne grundlag for en prioriteret udmøntning af midlerne.
AK-Samvirke påpeger, at kompetenceudviklingen skal rettes mod de medarbejde-
re, der er i personlig kontakt med de ledige, og at det bliver praksisorienteret og fo-
kuserer på effektive metoder i beskæftigelsesindsatsen, der kan bringe ledige i va-
rigt arbejde. AK-Samvirke finder, at midlerne i størst muligt omfang bør understøt-
te innovative fælles kompetenceprojekter i arbejdsløshedskasser og jobcentre.
Danske Regioner finder, at midlerne til målrettet opkvalificering af jobcentrenes
virksomhedsopsøgende konsulenter bør udmøntes på tværs af erhvervsfremme-,
uddannelses- og beskæftigelsesaktører med det formål, at virksomhederne kan
modtage sammenhængende rådgivning og service.
KL påpeger, at kompetenceudviklingsmidlerne skal udmøntes så fleksibelt som
muligt, og at kompetenceudviklingen tilrettelægges praksisnært med udgangspunkt
i deltagernes arbejdsfunktioner. KL ser frem til dialogen med Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne om kompetenceudviklin-
gen.
83
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0084.png
IDA mener, at det vil kræve et gevaldigt løft af medarbejderne i jobcentrene, hvis
de skal tilbyde virksomhederne bistand til at udsøge, screene og formidle højt kva-
lificeret og specialiseret arbejdskraft.
Kommentar:
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen afsættes i alt 150 mio. kr. i peri-
oden 2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og le-
dere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Formålet med kompetenceudviklingen er,
at understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjæl-
pen til arbejdsløse og virksomheder. Midlerne vil således ikke kunne udmøntes på
tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktører. Foruden KL og
AK-Samvirke vil de ansattes organisationer blive inddraget i arbejdet med at af-
dække uddannelses- og efteruddannelsesbehovet.
Kompetenceudviklingen vil også have fokus på at opkvalificere jobkonsulenterne i
forhold til den virksomhedsrettede indsats.
3.11. Øvrige ændringer
3.11.1. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
LO og FTF mener, at kontrollen med bopæl og ophold i Danmark er nødvendig.
Der bør dog foretages en vurdering af arbejdsløshedskassernes ressourceforbrug
ved en øget kontrolindsats. LO og FTF har ikke kendskab til, at misbruget skulle
udgøre en stor volumen og foreslår derfor, at en ny kontrolfunktion bør gennemfø-
res som stikprøver, indtil omfanget er nærmere belyst. Alternativt bør det være sta-
tens opgave at lave udtræk til arbejdsløshedskasserne med CPR-numre på dem, der
skal kontrolleres nærmere.
AK-Samvirke giver udtryk for bekymring for, at forslaget vil medføre en mistæn-
keliggørelse, der vil komme til at ramme alle ledige medlemmer, danskere som
EU-borgere, som vælger én af de mange moderne samlivsformer, som i dag er helt
almindelige. AK-Samvirke peger samtidig på, at snyd ikke effektivt vil kunne af-
dækkes ved at give arbejdsløshedskasserne adgang til de oplysninger, som kommer
til at ligge i det nye register.
AK-Samvirke peger på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i langt hø-
jere grad end arbejdsløshedskasserne kunne afdække relevante snydmønstre. I de
sager, hvor styrelsen kommer frem til, at noget ser underligt ud, vil den kunne vi-
deregive oplysningerne fra registeret til a-kassen og samtidig bede den om at følge
op. A-kassen vil herefter undersøge, om medlemmet opfylder sin rådighedspligt i
forhold til bopælskravet.
FF peger på samme model som AK-Samvirke.
Kommentar:
84
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0085.png
Der er en fælles interesse i, at ressourceforbruget i forbindelse med den øgede kon-
trolindsats fra arbejdsløshedskassernes side bliver så begrænset som mulig. I lyset
af høringssvarene vil der blive arbejdet på at udvikle en model for udsøgning af
data til brug for kontrollen, så arbejdsløshedskasserne bliver belastet mindst mu-
ligt. AK-Samvirke vil blive tilbudt at deltage i det arbejde sammen med Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
FF og ASE anmoder om, at der snarest kommer klare regler om, hvordan arbejds-
løshedskasserne skal benytte den udvidede registeradgang.
Kommentar:
De nødvendige regelændringer på bekendtgørelsesniveau vil blive gennemført i lø-
bet af efteråret med ikrafttrædelse 1. januar 2015.
Datatilsynet bemærker i relation til det foreslåede landsdækkende register, hvor
CPR-oplysningerne vil blive samlet, at Datatilsynet på baggrund af bemærkninger-
ne i lovforslagets afsnit 2.9.1.2 lægger til grund, at persondatalovens kapitel 11 om
behandlingssikkerhed og sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttaget i forbindel-
se med introduktionen af og brugen af nye digitale løsninger.
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved udviklingen af de centrale
statslige løsninger på beskæftigelsesområdet opmærksom på, at både sagsbehand-
lervendte løsninger og selvbetjeningsløsninger samt kommunikationen mellem løs-
ningerne indrettes på en sådan måde, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-
relsen overholdes, herunder således, at borgerne og de professionelle brugere kan
stole på, at data til enhver tid er beskyttet.
Datatilsynet henstiller, at det i lovteksten eller i bemærkningerne præciseres, om
oplysningerne i registret
kan
eller
skal
videregives, således at det er utvetydigt, om
undtagelsen fra oplysningspligten, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led, kan fin-
de anvendelse. Datatilsynet bemærker således, at undtagelsen i § 29, stk. 2, 2. led,
kun finder anvendelse, hvis en videregivelse er
udtrykkeligt
fastsat ved lov.
Kommentar:
Det præciseres i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.2.2, at arbejdsløsheds-
kasserne vil blive forpligtet til at anvende oplysningerne i registeret, og at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil blive forpligtet til at videregive oplys-
ningerne til arbejdsløshedskassen.
Datatilsynet bemærker endeligt, at tilsynet med hensyn til spørgsmålet om register-
samkøring i kontroløjemed har noteret sig bemærkningerne herom til bestemmel-
sen til den foreslåede ændring af arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 9. Data-
tilsynet opfordrer dog til, at løsningen indrettes således, at antallet af sagsbehandle-
re, som er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, begræn-
ses mest muligt.
Kommentar:
85
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0086.png
Der vil i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og hos styrelsens applikati-
ons- og driftsleverandører alene være ganske få personer, der arbejder med sam-
menstilling og samkøring i kontroløjemed med henblik på opdatering af registret.
Samstillingen vil foregå i en automatiseret proces.
Med hensyn til det kontrolarbejde, der kommer til at foregå i arbejdsløshedskas-
serne, er arbejdsløshedskasserne dataansvarlige for anvendelsen af oplysningerne
og for at begrænse antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med sammenstil-
ling og samkøring i kontroløjemed mest muligt.
3.11.2. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse
3.11.2.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3
måneders ansættelse
LO og FTF finder ikke, at der er grund til, at modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse bl.a. skal undtages fra forslaget om, at der ikke skal betales G-dage ved
ansættelser under 3 måneder. Der peges på, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge
så vidt muligt skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, og at undtagelsen vil skabe en unødig bureaukratisk tilstand. I værste fald
kan det føre til, at arbejdsgivere foretrækker at ansætte personer, der er dagpenge-
berettigede og ikke arbejdsmarkedsydelsesberettigede, og deres muligheder på ar-
bejdsmarkedet vil blive forringet.
LO og FTF foreslår derfor, at g-dagsaftrapningen også omfatter personer, der er be-
rettiget til arbejdsmarkedsydelse.
FF foreslår, at forslaget om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal
undtages fra forslaget om, at der ikke skal betales G-dage ved ansættelser under 3
måneder, udgår. Ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt
omfattet af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bliver der ind-
ført undtagelse på G-dagesområdet vil det være med til yderligere at vanskeliggøre
muligheden for små-vikariater for en gruppe af ledige, som i forvejen er i en van-
skelig situation. Ligeledes vil undtagelsesreglen være en ny bureaukratisering af G-
dages-reglerne.
ASE finder det ikke hensigtsmæssigt, at pligten til at betale G-dage beror på, om
den ansatte er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller dagpenge på le-
dighedstidspunktet særligt når det er besluttet, at de to grupper som udgangspunkt
skal behandles ens. Reglerne bliver derved svært gennemskuelige for såvel ar-
bejdsgiver som medlemmet, hvilket kan skabe grundlag misforståelser og fejludbe-
taling af G-dage til medlemmet. Desuden vil det kunne betyde negativ forskelsbe-
handling af medlemmer på grund af, at der skal betales et forskelligt antal G-dage
afhængig af medlemmets status.
86
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0087.png
AK-Samvirke bemærker, at det - administrativt set - klart vil være at foretrække, at
også modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse omfattes af den gradvise af-
skaffelse. Der er bekymring for, om fortsat G-dagsbetaling for ledige i denne grup-
pe vil gøre det endnu vanskeligere for gruppen at få ansættelse hos arbejdsgiverne.
DA kan ikke støtte forslaget om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ikke skal være omfattet af forslaget i § 2, nr. 12 (red. nr. 4) om, at der ikke skal be-
tales G-dage ved ansættelser under 3 måneder. Der peges på, at de pågældende lige
som kontanthjælpsmodtagere ikke burde være omfattet af G-dagsordningen, da der
ingen dagpenge er at godtgøre.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet
af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodta-
gere.
Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – med und-
tagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen – skulle følge reg-
lerne for dagpengemodtagere.
Forligsparterne bag aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er imidlertid
enige om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal undtages for for-
slaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved ansættelsesforhold på
mindre end 3 måneder.
Der henvises desuden til bemærkninger til pkt. 3.7.
Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
LO og FTF finder ikke, at der er grund til, at modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse skal undtages fra regelændringerne om, at dagpengemodtagere løbende
skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Der peges på, at reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge så vidt muligt skal finde anvendelse på modtagere af mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse, og at undtagelsen vil skabe en unødig bureaukratisk
tilstand.
ASE finder det generelt meget uhensigtsmæssigt, at der i reglerne skal skelnes mel-
lem modtagere af arbejdsmarkedsydelse og modtagere af dagpenge mv., blandt an-
det med hensyn til forslaget om joblog. Det vil betyde, at arbejdsløshedskasserne
skal administrere to forskellige regelsæt og en usikkerhed hos medlemmerne.
DA oplyser, at de er bekendt med, at det ikke af den politiske aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fremgår, at modtagere af denne ydelse skal dokumentere de-
res jobsøgning i joblog. Det fremgår imidlertid af aftalen, at modtagere af midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse skal være tilmeldt som ledig hos jobcentret, herunder er
aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel og kan og vil
medvirke i den aktive indsats. Efter DA’s vurdering er det, at skulle dokumentere
sin jobsøgning i joblog, en måde at opfylde sin forpligtelse til at være aktivt jobs-
øgende på. Hertil kommer, at det af den politiske aftale fremgår, at det er den ledi-
87
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0088.png
ge, som skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Dette må også
omfatte modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet
af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodta-
gere.
Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – med und-
tagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen – skulle følge reg-
lerne for dagpengemodtagere.
Forligsparterne bag aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er imidlertid
enige om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal undtages for for-
slaget om, at ledige skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog.
FF finder med hensyn til praktikken, at ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse
også bør være omfattet af reglen om dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i en
joblog. Det giver mening både i forhold til den ledige, som i den forudgående dag-
pengeperiode er omfattet af jobloggen, og det giver mening i forhold til a-kassens
løbende rådighedssamtaler med den ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
FF kan ikke anbefale, at denne gruppe holdes uden for den fælles joblog og henvi-
ses til udfyldelse af fx a-kassens jobsøgningsskemaer.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan – ligesom andre målgrupper,
der ikke har pligt til at anvende jobloggen på Jobnet - anvende denne joblog uan-
set, at dette ikke er et krav i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
LO og FTF finder ikke, at der er grund til, at modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse skal undtages fra regelændringerne om, at dagpengemodtagere, som
udebliver en eller flere dage fra et tilbud, skal sanktioneres. Der peges på, at reg-
lerne om arbejdsløshedsdagpenge så vidt muligt skal finde anvendelse på modtage-
re af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at undtagelsen vil skabe en unødig bu-
reaukratisk tilstand.
Randers Kommune tilslutter sig forslaget om, at modtagere af dagpenge og ledig-
hedsydelse vil blive sanktioneret, såfremt de udebliver fra et tilbud på samme vis
som modtagere af uddannelses- og kontanthjælp. Randers Kommune undrer sig
imidlertid over, at forslaget ikke tillige finder anvendelse på modtagere af den mid-
lertidige arbejdsmarkedsydelse
ASE finder det generelt meget uhensigtsmæssigt, at der i reglerne skal skelnes mel-
lem modtagere af arbejdsmarkedsydelse og modtagere af dagpenge mv., blandt an-
det med hensyn til forslaget om sanktionering ved udeblivelse fra tilbud. Det vil
88
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0089.png
betyde, at arbejdsløshedskasserne skal administrere to forskellige regelsæt og en
usikkerhed hos medlemmerne.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet
af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodta-
gere.
Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – med und-
tagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen – skulle følge reg-
lerne for dagpengemodtagere.
Det vurderes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være
omfattet af forslaget om, at dagpengemodtagere skal sanktioneres, hvis de udebli-
ver i en eller flere dage fra et tilbud.
Undtagelse fra forslaget om arbejdsløshedskassernes afholdelse af rådighedssam-
taler
Krifa bifalder forslaget om, at der efter seks måneder kun indkaldes til rådigheds-
samtale efter behov. Krifa stiller sig uforstående over for, at man har valgt at und-
tage modtagere af midlertidige arbejdsmarkedsydelse fra de regler, der skal gælde
for dagpengemodtagere, idet der er tale om en unødig komplicering af administra-
tionen.
ASE finder det generelt meget uhensigtsmæssigt, at der i reglerne skal skelnes mel-
lem modtagere af arbejdsmarkedsydelse og modtagere af dagpenge mv., blandt an-
det med hensyn til forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådigheds-
samtaler med dagpengemodtagere inden for de første seks måneder og derefter ef-
ter behov, ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se. Det vil betyde, at arbejdsløshedskasserne skal administrere to forskellige regel-
sæt og en usikkerhed hos medlemmerne.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet
af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodta-
gere.
Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – med und-
tagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen – skulle følge reg-
lerne for dagpengemodtagere.
Det vurderes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal omfattes
af forslaget om, arbejdsløshedskassen skal holde to rådighedssamtaler med med-
lemmerne inden for de første seks måneders ledighed, og derefter alene efter be-
hov.
De gældende regler om, at arbejdsløshedskassen skal holde rådighedssamtaler
med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft
89
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0090.png
3 måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være gældende i forhold til
denne persongruppe.
3.11.2.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov
om aktiv beskæftigelsesindsats
LO og FTF mener, at personer på arbejdsmarkedsydelse skal have ret til tilbud i
virksomhedspraktik eller løntilskud, som de selv har fundet, da aktive tilbud vil øge
målgruppens muligheder for at komme i job. Samtidig er det motiverende selv at
finde jobbet. Der peges på, at reglerne for modtagere af midlertidige arbejdsmar-
kedsydelse så vidt muligt skal finde tilsvarende anvendelse for at undgå unødig bu-
reaukratisk tilstand.
Kommentar:
Forslag om at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal omfattes af for-
slag om ret til selvfundne virksomhedsrettet tilbud ville medføre merudgifter. I for-
liget om beskæftigelsesreformen er der ikke afsat midler til denne merudgift.
DA kan ikke tilslutte sig forslaget om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsafprøvende tilbud.
Kommentar:
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet
af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodta-
gere.
Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – med und-
tagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen – skulle følge reg-
lerne for dagpengemodtagere.
Forslaget om rådighedsafprøvende tilbud er et særligt tilbud for dagpengemodta-
gere som følge af forliget. Det vurderes ikke, at modtagere af midlertidig arbejds-
markedsydelse skal være omfattet af forslaget.
3.11.3. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
3.11.3.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til personer med doku-
menteret bidragspligt
LO og FTF bemærker, at Folketinget tidligere på året vedtog, at unge på uddannel-
ses- og kontanthjælp er sikret et barselstillæg i hele den periode, de er fraværende
på grund af graviditet og barsel. Det foreslås nu, at dette tillæg også indgår i den
samlede ydelse i lighed med aktivitetstillæg og børnebidrag. LO og FTF er imod
forslaget, da de mener, at der er tale om en unødvendig forringelse for unge men-
nesker, der r fraværende på grund af graviditet og barsel. Det foreslås, at forslaget
udgår af lovforslaget
90
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0091.png
Kommentarer:
Det har i lighed med aktivitetstillægget været forudsat ved indførelsen af barselstil-
lægget, at det skulle indgå i den samlede ydelse, således at der højest kan udbetales
en samlet ydelse på 14.203 kr. (2014) bestående af kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og/eller børnebidrag. Hvis barselstillæg ikke
indgår i opgørelsen af den samlede ydelse, vil det i realiteten betyde, at en person,
der modtager barselstillæg, vil blive stillet bedre end den persongruppe, der mod-
tager den højeste kontanthjælpssats, dvs. kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30
år og er forsørger.
3.11.4. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
(barselloven)
ATP bemærker, at de sproglige ændringer vil medføre, at der i betydeligt omfang
skal rettes i teksterne på Udbetaling Danmarks brevskabeloner, tekster på Bor-
ger.dk, Virk.dk m.m. ATP skal anbefale, at de nævnte sproglige ændringer samti-
dig sker, og at de afventer, at Udbetaling Danmarks tekster alligevel skal revideres
i forbindelse med den revision af barselloven, der er varslet som følge af, at e-
indkomstregisteret i højere grad skal kunne anvendes ved administration af udbeta-
ling af barseldagpenge.
Kommentar:
4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012. Sprognævnet kunne konstatere,
at formerne uden binde-s nu blev brugt så lidt, at de kunne fjernes fra ordbogen. I
dag er det således kun formerne med binde-s, der er korrekte ifølge den officielle
retskrivning, f. eks. barselsseng, barselsorlov og barselsdagpenge.
Det fremgår af § 2 i lov om dansk retskrivning, at dansk retskrivning skal følges af
alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknyt-
ning til Folketinget samt af domstolene. På denne baggrund fastholdes forslaget
om at ændre ”barselloven” til ”barselsloven” i lovforslaget.
3.11.5. Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af
jobsøgningsaktiviteter
DA, Dansk Erhverv og FF støtter forslaget om, at også ledige fleksjobvisiterede
skal være omfattet af jobloggen. FF anfører, at det understøtter målet med en bedre
vejledning af borgeren.
DS anfører, at nogle borgere kan have behov for meget hjælp for at kunne anvende
jobloggen til registrering af deres jobsøgningsaktiviteter, men at det kan være posi-
tivt, at også fleksjobvisiterede nu skal registrere deres jobsøgning i en joblog, da
det kan være et godt redskab for både den ledige og jobcenteret, som kan skabe
overblik og synlighed over jobsøgningen. Men netop denne gruppe kan måske få
særlige problemer med at leve op til den nye forpligtelse. Derfor hilser DS med til-
fredshed, at der efter § 75, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik bliver mulighed for at
fritage personer, som ikke er stand til at føre jobloggen selv.
91
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0092.png
DS anfører, at denne mulighed for fritagelse for pligten til at føre joblog bør indfø-
res også for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere med svage IT-
kompetencer eller læsevanskeligheder.
DS bemærker i øvrigt, at man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på
udbuddet af job, som fleksjobvisiteredekan søge i forhold til job til jobparate og
forsikrede ledige. Mange fleksjobs skal skabes i samarbejde mellem den ledige,
jobcentret og de lokale virksomheder, og den eneste mulighed for mange fleksjob-
visiterede er uopfordret jobsøgning via skriftlig, personlig eller telefonisk henven-
delse, hvilket har betydning for jobsøgningsaktiviteten. DS bemærker videre, at der
er enkelte borgere, som slet ikke kan være selvstændigt jobsøgende pga. psykiske
og/eller mentale begrænsninger, hvor jobcenteret er nødt til at være den aktive i
selve den opsøgende indsats. Det bør i denne situation kunne dokumenteres i jour-
nalen, at borgeren er aktivt jobsøgende via virksomhedskonsulent eller fleksjobam-
bassadør.
DH anfører, at ledighedsydelsesmodtagere efter lovforslaget skal dokumentere de-
res jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog via ”Min Side”. Det fremgår, at regler
om indhold og brug af joblog vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I den forbindelse
bør den jobsøgendes forpligtelser i forhold til at logge oplysninger om jobsøgning
fremgå helt tydeligt af bekendtgørelsen for at forhindre afmelding som jobsøgende
i tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er anvendt korrekt på trods af reel jobsøg-
ning.
DH noterer sig, at forslaget til en ny § 75 stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik inde-
bærer en mulighed for, at jobcenteret kan fritage personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne fra at anvende Joblog for i stedet at aftale andre måder at
dokumentere jobsøgning på. Det er dog vigtigt, at Joblog gøres fuldt tilgængeligt
efter gældende standarder herfor. DH foreslår, at der yderligere kan gives personlig
assistance til en person, hvis personen ønsker det, og det kan muliggøre personens
brug af Joblog.
Rådet for Socialt Udsatte har anført, at det af forslaget om, at alle personer skal do-
kumentere deres aktive jobsøgning digitalt i en joblog, fremgår at der alene kan di-
spenseres herfra, hvis en ledighedsydelsesmodtager har en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Rådet foreslår for at undgå misforståelser eller en rigid fortolk-
ning heraf, at der bør stå ”nedsat fysiks eller psykisk funktionsevne eller andre re-
levante barriere, herunder sociale” eller en lignende tilføjelse. Rådet anfører, at
mennesker med sociale problemstillinger kan have begrænset mulighed for at an-
vende og få adgang til pc og lignende.
Kommentarer:
I forhold til fritagelse for at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog for
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal det bemærkes, at det alene er åben-
lyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodta-
gere, der skal anvende jobloggen. Der ses derfor ikke at være samme behov for en
fritagelse for at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog for denne gruppe,
som for ledighedsydelsesmodtagere.
92
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0093.png
Bemærkningerne vil blive tilrettet, således at det fremgår, at aftale om jobsøgning,
når der ikke skal anvendes joblog til registrering af jobsøgningsaktiviteter, også
kan ske ved bistand fra jobkonsulenter og fleksjobambassadører.
Det skal bemærkes, at en ledighedsydelsesydelsesmodtager ikke skal stå tilmeldt
som jobsøgende på Jobnet. Dette indføjes i bemærkningerne til bestemmelsen, så-
ledes at der ikke opstår tvivl herom.
Lovforslaget tilrettes således, at ledighedsydelsesmodtagere med sociale barrierer
også kan blive fritaget for at anvende joblog til registrering af deres jobsøgnings-
aktiviteter. Dette vil endvidere blive uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er ansvarlig for udvikling og
vedligeholdelse af Jobnet, er løbende opmærksom på, at Jobnet opfylder de inter-
nationale retningslinjer for tilgængelighed WCAG 2.0 niveau AA, jf. Digitalise-
ringsstyrelsens retningslinjer om tilgængelighed på offentlige hjemmesider.
Personer, der modtager ledighedsydelse, kan i dag få tilbud om mentor i det om-
fang, den pågældende opfylder betingelserne for dette. Der er derfor ikke behov for
at fastsætte yderligere regler herom.
Personlig assistance bevilges til ledige med handicap efter samme regler, uanset
hvilken ydelse de modtager. Det er ikke en del af forlig om beskæftigelsesreformen,
at reglerne om kompensation til handicappede i erhverv skal ændres.
3.11.6. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra
tilbud
Randers Kommune ser positivt på forslaget om, at personer på ledighedsydelse bli-
ver sanktioneret, såfremt de udebliver fra et tilbud.
DS forstår behovet for en strømlining af sanktionsreglerne, så modtagere af ledig-
hedsydelse også kan sanktioneres for udeblivelse af tilbud, da det gør det nemmere
for både rådgivere og borgere, at sanktionsreglerne er ens uanset ydelse. DS be-
mærker, at langt størstedelen af ledige fleksjobvisiterede passer deres tilbud og kun
har fravær med gyldig grund, så ændringen vil næppe føre til særligt mange sankti-
oner.
LO, FTF og DH anfører, at det foreslås, at modtagere af ledighedsydelse, der uden
rimelig grund udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. At indføre en
sanktion for ledighedsydelsesmodtagere ved udeblivelse fra tilbud vil i følge lov-
forslaget styrke de fleksjobvisiteredes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er der
dog ikke er belæg for at påstå.
Det fremgår af bemærkningerne 2.11.7, at formålet med forslaget er at sidestille le-
dighedsydelses modtagere med kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
Forslaget er dog ikke en del af forliget om reform af den aktive beskæftigelsesind-
sats og vil indebære øgede sanktioner for ledighedsydelsesmodtagere.
93
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0094.png
LO og FTF er uforstående over for, at forslaget indgår i lovforslaget. Forslag af
denne karakter bør sendes i selvstændig høring ud fra et demokratisk perspektiv.
LO og FTF kan ikke bakke op om forslaget.
Personer på ledighedsydelse har pr. definition en varig nedsat arbejdsevne. Grup-
pen er således væsentlig forskellig fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere og dag-
pengemodtagere, idet gruppen har færre ressourcer, og gruppen må formodes at
være oftere syg, og generelt har en større kontakt til sundhedssystemet. Der er der-
for ingen ræson i at ligestille ledighedsydelsesmodtagere med kontanthjælpsmod-
tagere og dagpengemodtagere. Yderligere sanktioner for denne gruppe kan risikere
at medvirke til, at gruppen kommer længere væk fra arbejdsmarkedet.
LO og FTF er enig i intentionen om, at personer på ledighedsydelse skal stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet. De mener, at der i dag findes tilstrækkelige mulighe-
der for at sanktionere ledighedsydelsesmodtagere, som ikke står til rådighed, og at
der ikke er grund til at indføre flere sanktioner for denne gruppe.
DH bemærker, at der blandt gruppen af fleksjobvisiterede i dag er personer med
meget begrænset arbejdsevne som følge af psykiske, mentale, intellektuelle eller
kognitive handicap, som kan have svært ved at følge alle regler for rådighed mv.
Det kan også være tilfældet, at den adfærd, de udviser pga. deres handicap, misfor-
stås eller tages som udtryk for manglende vilje i jobcenteret, fx idet personen ofte
kommer for sent, fordi personen pga. sit handicap har svært ved at huske tider mv.
Det er helt urimeligt at skærpe sanktionsmulighederne over for denne gruppe og
sanktionere økonomisk. Det vil ikke føre til bedre arbejdsmarkedstilknytning at
blive sanktioneret på sit forsørgelsesgrundlag.
DH ønsker, at der i forhold til sanktionering af ledighedsydelsesmodtagere stilles
skærpede krav til jobcentrene, før de kan gennemføre en sanktion over for den
målgruppe. Der skal altid ske konkret vurdering af, om andre forhold kan begrunde
fravær fx alvorlige psykiske lidelser.
DH mener videre, at det bør indskrives i bemærkningerne, at der skal henses til
personens vurderede arbejdsevne og arbejdsintensitet. Er denne meget lille, og i
hvert fald, når den er under fem timer, vil det som udgangspunkt ikke være rimeligt
at sanktionere personen, da der kan være tale om personer, hvor fleksjob ikke fører
til udvikling i arbejdsevnen, og hvor der skal tilkendes førtidspension på sigt. Her
skal i stedet rådgives og vejledes. Det skal også indskrives i bemærkningerne, at
jobcenteret skal undersøge, om årsagen til, at personen er i fleksjob, dvs. handicap-
pet, har en betydning i forhold til personens adfærd, som derfor ikke skal tages som
udtryk for manglende vilje til rådighed.
I forbindelse med sanktioner oplever DH desværre en mangelfuld vejledning og
støtte til personer med især kognitive, mentale og intellektuelle handicap, som gør
det vanskeligt for disse personer at ”begå sig” i systemet, herunder forstå betydnin-
gen af sanktioner, samt klage. Det er derfor af stor betydning, at jobcenteret som
minimum lever op til oplysningspligten og vejleder disse borgere i, hvad afgørelsen
har af betydning for dem. I forbindelse med partshøring skal kommunernes ansvar
over for denne gruppe indskærpes. Partshøringen skal ske på en måde, så den en-
94
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kelte borger forstår situationen og ikke mindst sikres ordentlig vejledning i mulig-
heder.
Kommentarer:
Sanktioner til modtagere af ledighedsydelse skal som udgangspunkt lægge sig op af
sanktionerne for forsikrede ledige, hvilket bl.a. også fremgår af reformen af før-
tidspension og fleksjob, og udmøntningen af denne, som trådte i kraft den 1. januar
2013. Samtidigt er det sådan, at også uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere,
som er aktivitetsparate samt modtagere af ressourceforløbsydelse får en sanktion,
hvis de uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud. Med forslaget skabes der så-
ledes en større ligestilling i forhold til sanktioner for personer på forskellige ydel-
ser.
Samtidig er der i forslaget taget højde for, at ledighedsydelsesmodtagere er visite-
ret til fleksjob af mange forskellige årsager, og at de kan have andre problemstil-
lingerne end modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Der skal således ikke pålæg-
ges personen en sanktion, hvis den pågældende har en rimelig grund til udeblivel-
sen, fx fordi den pågældende er syg eller ikke kan få passet sine børn. Ud over de
rimelige grunde i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik fx vedrørende helbred og
sygdom, skal kommunerne altid foretage en vurdering efter § 13, stk. 8, i samme
lov for aktivitetsparate personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Det betyder, at det er et krav, at kommunen altid foretager en konkret vurdering af,
om der foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 7, der kan be-
grunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder i
forhold til et fleksjob. Den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsev-
ne kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at
stå til rådighed. Heri ligger bl.a., at jobcenteret også skal se på, om den pågæl-
dendes eventuelle handicap medfører, at der ikke skal gives en sanktion. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af ledighedsydelse, skal der
ikke give en sanktion.
Bemærkninger til lovforslaget vedr. anvendelsen af de rimelige grunde vil blive
uddybet, jf. ovenstående.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal uanset arbejdsevne, stå til rådighed
for et fleksjob og deltage i rimelige tilbud, som er afpasset den enkeltes ressourcer.
Der er derfor ikke grundlag for at undlade at sanktionere en modtager af ledig-
hedsydelse alene, fordi den pågældende har en meget begrænset arbejdsevne, når
der samtidig er mulighed for, at kommunen kan undlade at sanktionere den pågæl-
dende, jf. ovenstående.
Kommunen har efter retssikkerhedsloven pligt til at vejlede borgere om deres ret-
tigheder og pligter, og at vejledningen skal tilpasses den enkeltes situation. Samti-
dig er der pligt til at partshøre en person, inden der træffes afgørelse om en sank-
tion. Der vil i bemærkningerne til lovforslaget blive henvist til afsnit 1 i vejledning
om ledighedsydelse m.v., hvor reglerne om vejledning, partshøring m.v. er gen-
nemgået
95
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0096.png
3.11.7. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer,
som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge
DA mener, at det var et skridt i den forkerte retning, da varighedsbegrænsningen
blev ophævet, og der blev indført en ny varig offentlig ydelse med sygedagpenge-
aftalen fra december 2013. DA mener derfor også, at det er et skridt i den forkerte
retning, der tages med forslaget i dette lovforslag.
DA anbefaler, at der med lovforslaget fastsættes en fast periode for, hvor længe en
person kan være raskmeldt. Som minimum mener DA, at der bør tilføjes en fast af-
grænset periode for, hvornår en person kan være berettiget til jobafklaringsforløb
uden at være omfattet af tidsbegrænsningen i § 24. DA foreslår, at perioden for
raskmelding fastsættes til to uger.
Kommentar:
Formålet med ændringen er sikre en indsats og en forsørgelse til en person, der
ved en ny sygemelding opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til syge-
dagpenge, bortset fra, at personen på første nye sygedag har modtaget sygedag-
penge i mere end 22 uger inden for de forudgående 9 kalendermåneder, jf. § 24,
stk. 1 i lov om sygedagpenge.
Begrænses perioden til, at det kun er personer, som bliver sygemeldt inden for to
uger efter ophør af sygedagpenge, vil der være personer, der på første nye sygedag
ikke er sikret en indsats og forsørgelse, selvom de opfylder sygedagpengelovens
øvrige betingelser, herunder beskæftigelseskravet, for ret til sygedagpenge fra
kommunen. Modtager personen løn fra arbejdsgiveren under sygefraværet, vil ar-
bejdsgiveren dermed heller ikke opfylde betingelserne for at få refusion.
Ankestyrelsen har tilkendegivet, at de forudsætter, at der kun er ret til et jobafkla-
ringsforløb, når der er behov for at iværksætte et sådant forløb - f.eks. ved tilbage-
fald eller anden alvorlig sygdom, men ikke ved korterevarende sygdom som influ-
enza m.v., hvor den sygemeldte må forventes at kunne raskmeldes og vende tilbage
til arbejdsmarkedet inden for kortere tid.
Kommentar:
Personer, der efter forslaget til ny § 24 a i sygedagpengeloven får ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal have et individuelt tilpasset, tvær-
fagligt og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætning
og behov, herunder helbredsstilstand, jf. § 68 d og § 68 f i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Det fremgår af § 68 d, stk. 2, at en sag senest 4 uger efter overgang til jobafkla-
ringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen herefter iværk-
sættes. Det afhænger således af den konkrete sag, om der skal iværksættes en ind-
sats, og hvilken indsats der iværksættes.
For lønmodtagere foreslås det i § 24 a, stk. 2, at der er ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter udløbet af arbejdsgiverperioden. Influenza og
96
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0097.png
andet korterevarende sygefravær forudsættes således i de fleste tilfælde, at ligge
inden for arbejdsgiverperioden.
For de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, forudsættes korterevarende
sygdom ligeledes at ligge inden for denne periode.
Kræftens Bekæmpelse tilkendegiver, at det er en væsentlig forbedring, at syge-
meldte får ret til ressourceforløbsydelse, men at det havde været at foretrække, at et
nyt sygedagpengeforløb i stedet for ressourceforløbsydelse gav ret til sygedagpen-
ge. Kræftens Bekæmpelse gør endvidere opmærksom på, at det må forventes, at
standby ordningen tænkes ind i den foreslåede ændring, således at den umiddelbare
overgang til rehabiliteringsteamet ikke kommer til at virke overvældende på men-
nesker, der på ny rammes af sygdom.
Kommentar:
Standby-ordningen, hvor opfølgningen kan ske uden kontakt til den sygemeldte,
hvis der er tale om alvorlig sygdom, kan alene anvendes i sygedagpengesager.
Personer i jobafklaringsforløb skal deltage i et kontaktforløb med individuelle sam-
taler. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstil-
stand. Hvis personen af helbredsmæssige grunde ikke kan deltage i en samtale med
personligt fremmøde, kan samtale eksempelvis ske telefonisk.
3.12. Forholdet til frikommuneforsøgene
LO og FTF bemærker, at der i ændringsforslagene til LAB-loven står, at frikom-
munerne er fritaget for reglerne om udarbejdelse af jobplaner, kontaktforløbet, va-
righed i tilbud m.m. og der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang
skal sikre, at frikommuneforsøgene kan fortsætte.
LO og FTF mener, at alle dagpengemodtagere skal være omfattet af ”Min Plan”,
det nye kontaktforløb og selvbooking.
LO og FTF foreslår, at de frikommuneforsøg, som relaterer sig til bestemmelser,
som ændres med reformen stoppes. Der må gøres erfaringer med de nye bestem-
melser, før det kan være relevant at udfordre dem.
KL bemærker, at de igangværende store reformer om førtidspension og fleksjob,
kontanthjælp og sygedagpenge har reduceret frikommunernes frihedsgrader.
KL finder det væsentligt, at der ikke sker en (yderligere) reduktion af frikommu-
nernes frihedsgrader. KL forventer derfor, at Beskæftigelsesministeriet vil være
imødekommende i forhold til frikommunernes ønsker om at blive fritaget for nye
bindinger, som beskæftigelsesreformen medfører. Det gælder bl.a. de nye regler
om kontaktforløbet og om aktive tilbud til forsikrede ledige.
Gentofte Kommune bemærker, at på beskæftigelsesområdet vil to af kommunens
frikommuneforsøg blive begrænset af beskæftigelsesreformen og to frikommune-
forsøg vil blive ophøjet til lov.
97
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0098.png
Gentofte Kommune finder det positivt, at elementer af frikommuneforsøgene ind-
arbejdes i ny lovgivning, men finder det bekymrende, at nogle af deres vigtigste
forsøg på beskæftigelsesområder kan blive afbrudt, fordi der indføres nye form- og
proceskrav, der kan vanskeliggøre en meningsfuld gennemførelse af forsøgene.
Odense Kommune nævner, at kommunen fortsat ser sig selv som frikommune og
ønsker, så vidt muligt, at fastholde friheden til at tilrettelægge indsatser for så vidt
angår indhold og form på de områder, hvor frikommunebekendtgørelsen gælder.
Odense Kommune bemærker, at flere elementer i beskæftigelsesreformen synes
forskellig fra intentionerne med frikommuneforsøgene, mens andre er i tråd med
intentionerne med frikommuneforsøgene. Såfremt kommunen kan fastholde fri-
kommunestatus vil flere af beskæftigelsesreformens elementer så vidt muligt for-
søges indarbejdet, herunder bl.a. et sammenhængende forløb og indsats med ar-
bejdsløshedskasserne, tidlig indsats og indsats for langtidsledige.
Odense Kommune anbefaler, at der hurtigst muligt iværksættes en proces, der af-
dækker i hvilken grad, frikommuneforsøgene kan videreføres.
Vejle Kommune mener, at lovforslaget på en række områder på trods af intentio-
nerne, modarbejder frikommunetankerne.
Vejle Kommune er ikke tilfreds med, at samtalehyppigheden fastlægges centralt.
På samme måde ser kommunen med tilfredshed på, at gentagen aktivering er af-
skaffet, men er ikke tilfreds med proceskravene vedr. det ene aktive tilbud.
Vejle kommune foreslår, at kommunen centralt pålægges at indgå samarbejdsafta-
ler med Arbejdsløshedskasserne, og at rammerne for samarbejdet omkring den en-
kelte ledige aftales lokalt.
Vejle kommune ønsker at bevare de frihedsgrader, de tidligere har opnået og anbe-
faler, at der foretages justeringer i forsøgsbekendtgørelsen, så frikommuneforsøge-
ne også omfatter de nye regler vedr. kontaktforløbet, ret og pligttilbuddet, samt
reglerne vedr. virksomhedspraktik for forsikrede ledige.
Viborg Kommune bemærker, at intentionerne med beskæftigelsesreformen harmo-
nerer fint med den iværksatte beskæftigelsesindsats i Viborg, og kommunen anmo-
der om at blive fritaget fra reformens proceskrav.
Viborg Kommune ønsker fortsat at kunne differentiere i forhold til kontaktforløbet
og aktiveringen.
Viborg Kommune ønsker fortsat at kunne tilrettelægge kontakten og aktiveringen
individuelt både i forhold til tidspunkter, til antallet af kontakter, til om kontakten
sker ved personligt fremmøde, telefonisk eller via digitale løsninger samt valg af
tilbud og omfanget/varigheden af aktiveringen.
Viborg Kommune har indtil nu ikke inddraget koblingen mellem kontaktforløbet
mellem den ledige og a-kassen med forløbet i jobcenter Viborg. På baggrund af op-
98
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0099.png
lægget til beskæftigelsesreformen, som indeholder en forpligtigelse til arbejdsløs-
hedskasser og jobcentre om at arbejde tættere sammen, vil kommunen gerne ind-
drage dette element i frikommuneforsøget fra 1. januar 2015.
Viborg Kommune ønsker at implementere koordinering og sammentænkning på en
sådan måde, at det giver mening for den ledige og understøtter målet. Viborg øn-
sker dispensation i forhold til proceskravene også på dette område, så kommunen
har frihed i forhold til tidspunkt, antallet af samtaler, indholdet samt formen (per-
sonlig fremmøde, telefonisk eller digitalt) for kontakten med a-kasse og jobcenter.
Kommentar:
De frikommuneforsøg, der er iværksat efter bekendtgørelse om frikommuneforsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, udløber
i henhold til frikommunelo-
ven
den 31. december 2015.
Regeringen har den 8. oktober 2014 fremsat lov-
forslag om ændring af frikommuneloven, således at perioden for alle igangværende
frikommuneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017 med henblik på at sikre en
mere smidig og ubureaukratisk overgang for forsøg, som efter evaluering mv. måt-
te videreføres i form af ændret regelgrundlag for alle 98 kommuner.
I forbindelse
med den administrative udmøntning af lovforslaget vil det blive tilstræbt, at de
iværksatte frikommuneforsøg på de for lovforslagets relevante områder videreføres
under hensyn til de rammer og med de ændringer, der følger af lovforslaget.
Der er ikke adgang til at iværksatte nye frikommuneforsøg, hvorfor der derudover
ikke vil blive foretaget udvidelser eller ændringer af frikommuneforsøgene på be-
skæftigelsesområdet.
3.13. Økonomiske og administrative konsekvenser
DS udtrykker bekymring for, om der med reformen tilføres kommunerne tilstræk-
kelige ressourcer til at leve op til reformen indholdsmæssigt. DS finder, at ”pro-
blemet skærpes af, at der ved kommuneforliget blev enighed om at forsøge at reali-
sere nogle sparemål, der (på et ret løst grundlag) er trukket op i den såkaldte BDO-
rapport om jobcentrenes ressourceforbrug. Disse sparemål skal langt overvejende
realiseres ved at afskedige personale i jobcentrene, hvilket vil gøre det endnu mere
vanskeligt at leve op til beskæftigelsesreformens intentioner.”
Kommentar:
Der er med lovforslaget afsat midler svarende til de skønnede administrative mer-
opgaver i kommunerne som følge af reformen. Reformens økonomiske og admini-
strative konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne efter vanlig praksis.
KL tager grundlæggende forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekven-
ser, som skal forhandles med KL, herunder særligt udgifterne i forbindelse med de
administrative konsekvenser, som KL finder underbelyste (eksempelvis udgifter
knyttet til selvbooking). KL opfordrer til, at der så hurtigt som muligt tilvejebringes
notater med en nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser, da det har stor
betydning for kommunernes implementering af lovændringerne vedr. beskæftigel-
sesreformen, at de kender de økonomiske konsekvenser af ændringerne og de
nærmere forudsætninger for beregningerne.
99
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0100.png
Kommentar:
Reformens økonomiske og administrative konsekvenser skal DUT-forhandles med
kommunerne efter vanlig praksis. DUT-notater vil blive fremsendt til KL.
3.14. Ikrafttrædelse og overgang
AK-Samvirke anfører, at reformen indeholder en lang række elementer, hvoraf en
del træder i kraft på forskellige tidspunkter og opfordrer til, at ikrafttrædelsestids-
punkterne sættes ind i lovforslagets almindelige bemærkninger under de enkelte
elementer, da det vil give et bedre overblik over den kommende implementerings-
proces.
DS finder det meget kritisabelt, at lovforslagene skal færdigbehandles i efteråret,
og at store dele af lovkomplekset skal træde i kraft omkring 1. januar 2015. De se-
nere års store reformer på beskæftigelsesområdet er stort set alle sat i gang med
meget kort varsel, ofte uden at tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger har væ-
ret færdige. Det har medført problemer ved opstarten, både for borgerne, der har
oplevet en usikker retstilstand, fordi reformerne ikke var kommet op at stå i kom-
munerne, og for de ansatte, der er blevet udsat for et særdeles stort arbejdspres. Et
arbejdspres, som har skabt en forøget arbejdsmiljøbelastning for socialrådgiverne.
På den baggrund finder DS det urimeligt, at man igen skal igennem en forhastet
vedtagelse og igangsætning af en stor reform på beskæftigelsesområdet.
Odense Kommune bemærker, at en række ikrafttrædelsesbestemmelser bør præci-
seres.
Kommentar:
Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft den 1. juli 2015 med følgende
undtagelser, der træder i kraft den 1. januar 2015:
· Afskaffelse af gentagen aktivering
· Omlægning af driftsrefusion
· Regional pulje
· Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse
· Målrettet voksenlærlingeordning
· Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser
· Målretning af offentligt og privat løntilskud
· Jobrotation
· Virksomhedspraktik og trainee-indsats
· Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
· Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed
· En mere entydig og effektiv organisering
· Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser
Den nuværende suspension af strafrefusionen udløber den 29. december 2014,
hvorfor afskaffelsen heraf skal træde i kraft samme dato.
Desuden er der følgende undtagelser:
· Joblog – implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016.
· Selvbooking – træder fuldt i kraft primo 2016.
100
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0101.png
· Digitalisering af voksenlærlingeordningen – træder i kraft medio 2016.
· Afklaringsværktøjet bliver trinvis implementeret, hvor første version vil være
klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar 2017.
Dette fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, men vil blive præcise-
ret yderligere i lovforslagets bemærkninger inden fremsættelsen.
LO og FTF bemærker, at det, for at øge gennemskueligheden for de ledige, bør væ-
re således, at ledige, der har ansøgt om at påbegynde seks ugers selvvalgt uddan-
nelse, også har ret til at påbegynde uddannelsen efter 1. januar 2015. I overgangs-
reglerne er det således, at der kun er ledige, der er påbegyndt selvvalgt uddannelse
inden 1. januar 2015, der har mulighed for at gennemføre forløbet.
LO og FTF bemærker, at der i gældende lovgivning ikke er tidsgrænse for, hvornår
en arbejdsløs kan ansøge om selvvalgt uddannelse. LO og FTF mener, at der kan
være arbejdsløse som, før reformen vedtages, allerede har søgt eller søger og får en
godkendelse af et uddannelsesforløb, som påbegyndes efter 1. januar 2015. Med
henblik på at gøre det lettere for de arbejdsløse at gennemskue deres rettigheder og
for uddannelsesstederne at planlægge udbuddet i af uddannelse i starten af 2015 fo-
reslår LO og FTF, at overgangsreglen tager udgangspunkt i ansøgningstidspunkt og
ikke påbegyndelsestidspunktet.
AK-Samvirke finder den foreslåede overgangsordning for 6 ugers jobrettet uddan-
nelse uhensigtsmæssige og mener, at den foreslåede overgangsordning medfører, at
en række af de forløb, som godkendes under den eksisterende ordning, må tilbage-
kaldes, fordi de ikke vil kunne godkendes under den nye ordning.
AK-Samvirke bemærker i øvrigt, at arbejdsløshedskasserne ikke kan trække sags-
behandlingen vedr. ansøgninger om seks ugers selvvalgt uddannelse ud fra nu af og
frem til 1. januar 2015 og heller ikke kan give afslag på uddannelse efter de gæl-
dende regler med den begrundelse, at uddannelsen ikke kan godkendes efter regler,
som endnu ikke er vedtaget og i øvrigt først forventes at træde i kraft fra årsskiftet.
Når a-kassen godkender et uddannelsesforløb, melder den ledige sig til uddannel-
sen på den uddannelsesinstitution, som står for uddannelsen. Herefter er der tale
om køb af uddannelse, som jobcenteret i udgangspunktet skal betale for. Hvis
overgangsordningen ikke ændres, ser AK-Samvirke gerne, at der enten i lovforsla-
get eller på anden vis sker præcisering af, hvordan jobcentre og arbejdsløshedskas-
ser forholder sig.
Kommentar:
I lovforslaget er overgangsordningen delvist ændret.
Efter den delvist ændrede bestemmelse finder de hidtil gældende regler også an-
vendelse for alle uddannelsesforløb, som arbejdsløshedskasserne har godkendt
forud for lovforslagets fremsættelse. For alle uddannelsesforløb, hvor der skal
træffes afgørelse om retten til uddannelsesforløbet fra og med lovforslagets frem-
sættelse, og hvor uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015 eller se-
nere, vil de nye regler finde anvendelse.
101
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419169_0102.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i forbindelse med lovforslagets
fremsættelse sende en orienteringsskrivelse til jobcentre og arbejdsløshedskasser
om ændringen af reglerne, hvor den nuværende ordning om selvvalgt uddannelse
omlægges til en ny ordning med jobrettet uddannelse. Der vil i orienteringsskrivel-
sen blive gjort rede for ændringerne i lovforslaget, herunder reglernes virknings-
datoer.
I orienteringsskrivelsen vil arbejdsløshedskasserne blive bedt om at vejlede deres
medlemmer i det omfang, det er relevant, om lovforslagets nye regler, herunder
reglerne virkningsdato, således de kan indrette sig på de ændrede regler i lov-
forslaget.
I orienteringsskrivelsen vil der med respekt for Folketingets behandling af lov-
forslaget blive taget forbehold for Folketingets vedtagelse af lovforslaget.
3.15. Øvrige emner
FA opfordrer til, at arbejdsløshedskassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
omlægges således, at kasseren i højere grad opnår et økonomisk incitament til at få
deres ledige medlemmer i job eller i reel opkvalificering hurtigst muligt.
Kommentar:
Det ligger uden for forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen at ændre på ar-
bejdsløshedskassernes ret til refusion for udbetalte ydelser efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
KL peger på, at kommunerne med den gennemgribende omlægning af den statslige
refusion af forsørgelsesydelserne pålægges et væsentligt større økonomisk ansvar.
KL har fra starten været positiv over for principperne i refusionsomlægningen, men
under to helt afgørende betingelser;
at der findes en løsning på de store byrdefordelingsmæssige forskydninger, som
refusionsomlægningen medfører, samt
at kommunerne får et væsentligt mere enkelt regelsæt og større frihedsgrader til
at tilrettelægge en indsats, der får den enkelte borger hurtigst muligt i arbejde.
Syddjurs kommune vurderer, at de aftalte refusionsregler vil ramme revalidering-
og kontanthjælpsområdet hårdt. Udspillet adresserer ikke den problematik, at kom-
pleksiteten hos de svageste borgere kræver indsats på tværs af lovområder. En ind-
sats, der på socialområdet kan være omkostningstung. Der peges på, at refusions-
omlægningen på førtidspensioner over tid vil kunne medføre en betydelig økono-
misk byrde for alle kommuner.
Såfremt der i en overgangsperiode, inden omlægningen af udligningssystemet er
byrdemæssige virkninger, bør de neutraliseres med det samme for alle kommuner.
Det kan medføre en kraftig ubalance, at der fra år 1 ser ud til at ske en underkom-
pensering, især udenfor vækstcentre og central infrastruktur.
Samlet vurderes det, at indsatserne på beskæftigelsesområdet skal virke på kort
sigt, idet refusionsmodellen aftrapper det økonomiske incitament. På den korte ba-
102
L 58b - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ne vil der være en underkompensering af udgifterne og kommunen kan kun reagere
ved at fokusere på de mindst omkostningstunge indsatser og dermed på den mindst
langsigtede.
Kommentar:
Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ”omlægningen skal
gennemføres samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssy-
stem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusi-
onsomlægningen, og som tager hensyn til kommunernes forskellige befolknings-
sammensætning. Tilpasningerne forudsættes at omfatte tre elementer, således som
det er fremlagt. For det første en initial tilpasning af udligningssystemet fra 2016,
der øger udligningsniveauet, hæver overudligningsgrænsen og forstærker udlig-
ningen for kommuner med højt strukturelt underskud indenfor rammerne af refusi-
onsomlægningen på beskæftigelsesområdet. For det andet en midlertidig kompen-
sationsordning. Og for det tredje en yderligere tilpasning af tilskuds- og udlig-
ningssystemet, som håndterer de langsigtede byrdemæssige ændringer fra 2018.
Ændringerne sker på baggrund af et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets
Finansieringsudvalg.
Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægning og udligningsændringer i
august 2014 med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014-15.
Nærværende lovforslag indeholder ikke forslag til ændrede refusionsregler.
103