Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 70 Bilag 1, L 70 A Bilag 1, L 70 B Bilag 1
Offentligt
1420011_0001.png
NOTAT
Tværgående planlægning
J.nr. NST-100-00087
Ref. lomoe
Den 16. oktober 2014
Høringsnotat
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse og byggeloven
(Forsøgsordning
for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at
planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse i
sommerhusområder på de 27 små øer m.v.)
Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 5. september 2014 med frist
for at afgive høringssvar den 3. oktober 2014. Lovforslaget har været tilgængeligt
på høringsportalen og er udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder,
branche- og interesseorganisationer m.v.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 38 høringssvar fra ikke-ministerielle
høringsparter, hvoraf 5 høringsparter oplyser, at man ikke har bemærkninger til
lovforslaget, mens 31 høringsparter har bemærkninger til lovforslaget fordelt med
13 fra kommuner, 1 fra uddannelsesinstitutioner, 17 fra interesseorganisationer og
private erhverv samt 1 fra borgere. 2 høringsparter har enten ikke ønsket at afgive
høringssvar eller at blive hørt. Alle høringsparter fremgår af Bilag 1, hvori det er
angivet hvilke overordnede emner, der er afgivet høringssvar til.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1. Generelle bemærkninger
2. Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
3. Lavenergibebyggelse
4. Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer
5. VVM
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar og Naturstyrelsens
kommentarer hertil. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold,
henvises der til de fremsendte høringssvar. Naturstyrelsens bemærkninger er
skrevet med kursiv.
Ad 1. Generelle bemærkninger
De fleste høringsparter støtter lovforslagets forsøgsordning for kyst- og
naturturisme, forslaget om lejeres helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer og
forslaget vedrørende VVM. Et flertal af høringsparterne kan derimod ikke støtte
forslaget om ophævelse af muligheden for at lokalplanlægge for lavenergi.
Der kan henvises til gennemgangen af høringssvarene nedenfor
Ad 2. Forsøgsordning for kyst- og naturturisme
2.1. Generelt om forsøgsordningen
Assens Kommune, Frederikssund Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune,
Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Norddjurs Kommune, Ringkøbing-Skjern
Kommune, Slagelse Kommune, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0002.png
HORESTA, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og
Sammenslutningen af Danske Småøer hilser forslaget velkomment.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker forsøgsordningen trukket tilbage, da det
vil medføre bebyggelse af de åbne danske kyster, der er Danmarks ”arvesølv” og en
forudsætning for kystturismen, og i øvrigt er i strid med befolkningens ønsker
ifølge en Gallup undersøgelse, som foreningen har foretaget. Danmarks
Naturfredningsforening er ligesom Friluftsrådet meget skeptisk og bekymret for
forsøgsordningens konsekvenser for kysterne.
Akademirådets Landskabsudvalg, Danmarks Jægerforbund og Danmarks
Naturfredningsforening lægger stor vægt på beskyttelsen og bevaringen af de
unikke danske kystområder og naturværdier. HORESTA understreger, at
turisterhvervet ikke ønsker, at de danske kyster ødelægges, og at turismeoplevelser
derfor skal ske i respekt for naturen. Derfor skal man værne naturen, men samtidig
understøtte oplevelsesmulighederne og anvendelse af naturen på nye måder med
henvisning til, at der i udlandet er gode eksempler på at få natur og attraktioner til
at spille sammen.
Dansk Byggeri, DCSP Aalborg Universitet og Lemvig Kommune finder, at
forsøgsordningen viser, at der er brug for en generel drøftelse af planloven,
herunder benyttelse og beskyttelse.
Dansk Erhverv ønsker forsøgsordningen set i sammenhæng med arbejdet med at
afdække reglerne om kystnærhedszonen og strandbeskyttelse i regeringens
vækstpakke. Kommunernes Landsforening er på linje hermed og ønsker, at den
kommende analyse fokuserer på at sikre mere hensigtsmæssige rammer for
kommunernes planlægning generelt.
TiD Turismeforskere i Danmark finder det for snævert, at forsøgsordningen sætter
fokus på udenlandske turister, da danske turister udgør halvdelen af dansk
turisme, hvilket begrænser dansk forbrug i udlandet og støtter den lokale økonomi.
DSCP Aalborg Universitet finder, at planlægning ikke er en barriere for turisme, da
planloven allerede i dag rummer redskaber til planlægning for natur- og
kystturisme, som kunne være anvendt i stedet for en ændring af loven, da der i
kommunernes planlægning er mange uudnyttede arealer til turisme og rekreative
formål, og at det snarere er det danske prisniveau, skattelovgivning, konkurrencen
fra andre lande og andre faktorer, der er de vigtigste parametre. Aalborg
Universitet finder, at de mange små lovændringer i længden undergraver
grundprincipperne i planloven, og at planloven ikke er en barriere for den ønskede
udvikling.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget udmønter regeringens politiske aftale af 20. juni 2014 om vækstplan
for dansk turisme, appendiks 1 om en forsøgsordning til fremme af den fysiske
udvikling af dansk kyst- og naturturisme inden for strandbeskyttelseslinjen og
kystnærhedszonen. Aftalen fastlægger tre udvælgelseskriterier for bedømmelse af
ansøgninger efter forsøgsordningen. De tre kriterier skal sikre, at projekterne
gennemføres ud fra projekternes potentiale for udvikling af kyst- og
naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister, at projekterne
sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre
overensstemmelse med kommunens sammenhængende turistpolitiske
overvejelser for at understøtte en samlet udvikling i området og ud fra hensynet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0003.png
til arkitektonisk indpasning af projekterne med særlig hensyntagen til den
omkringliggende natur og landskabet.
Disse hensyn sikrer en afvejning af interesser i overensstemmelse med formålet i
planloven
Planloven indgår som en del af rammebetingelserne for udviklingen i
turisterhvervet, og regeringens vækstpakke indeholder en række initiativer til
forbedring heraf, hvor forsøgsordningen er et blandt flere initiativer.
Det bærende formål med forsøgsordningen er at skabe vækst i dansk kyst- og
naturturisme under hensyn til naturen og landskabet. Den af Danmarks
Naturfredningsforening nævnte undersøgelse har ikke undersøgt danskernes
holdning til dette formål.
Forsøgsordningens fokus er forsøg til gavn for tiltrækning af udenlandske
turister, der har svigtet de danske turisttilbud i de senere år. Forsøgenes
etablering af faciliteter og turismeanlæg m.m. forventes imidlertid at komme alle
turister til gode – såvel danske som udenlandske. Dette foreslås præciseret i
lovforslaget.
Der er i dag uudnyttede arealreservationer til større ferie- og fritidsanlæg i de
kystnære områder, der vil kunne indgå i de ansøgte projekter.
Ønskerne om en generel drøftelse af planloven, og om at forsøgsordningen bør
ses i sammenhæng med arbejdet med at afdække reglerne om kystnærhedszonen
og strandbeskyttelseslinjen i regeringens vækstpakke er noteret, men er uden for
rammerne for dette lovforslag. Det bemærkes, at der er nedsat et udvalg, der ser
nærmere på rammerne for kommunernes fysiske planlægning.
Naturstyrelsen finder i øvrigt ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne
at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2. Antal projekter i forsøgsordningen
Lemvig Kommune, Lolland Kommune og Norddjurs Kommune ønsker mulighed
for flere forsøg, hvor Lemvig Kommune påpeger, at antallet kan udvides uden, at
naturinteresser lider skade, da der er forskel på store og små projekter.
Friluftsrådet fastholder, at der kun skal være tale om 10 forsøg og ønsker ikke, at
forsøgsordningen baner vej for fremtidige forsøgsvise/enkeltstående
dispensationer fra planloven og naturbeskyttelsesloven, da det vil undergrave
lovenes formål og virke.
Akademirådets Landskabsudvalg foreslår, at 10 bebyggede forsøgsområder, der
trods gode intentioner og potentialer ikke er gået som forventet, udpeges til
omdannelse til attraktive perler til gavn for lokal udvikling og turisme.
DCSP Aalborg Universitet og Danmarks Jægerforbund anfører, at der må forventes
projekter, der vil have irreversible konsekvenser. Universitetet vurderer, der er tale
om et sats, da det er uklart, om forsøgene ender som rene ferie-ressorts eller
”spektakulære monumentale naturoplevelser”. Danmarks Jægerforbund
understreger behovet for en forudgående analyse af de enkelte forsøg.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0004.png
Naturstyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget udmønter regeringens politiske aftale af 20. juni 2014 om vækstplan
for dansk turisme, appendiks 1. Heri fastlægges det, at ordningen ikke er en
generel ordning, men en forsøgsordning, hvori der kan indgå op til 10 forsøg, og
som skal evalueres efter 5 år. Det ligger derfor ikke indenfor rammerne af den
politiske aftale at udvide antallet af projekter.
Naturstyrelsen finder derfor ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne
at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.3. Kriterier og vurdering af projekter i forsøgsordningen
En række høringsparter har forslag til ændring af kriterier og til vurdering af
ansøgninger om forsøg:
TiD Turismeforskere i Danmark fremhæver vigtigheden af at vurdere det enkelte
projekt i forhold til aktuelle trends i international og national turismeefterspørgsel.
Danmarks Jægerforbund ønsker forsøgene vurderet under hensyn til en række
kriterier, herunder offentlighedens adgang, forstyrrelser af kystfuglenes yngletid,
at indpasning i landskabet også skal ses fra vandsiden, at almennyttige formål
prioriteres og lokale interessenter inddrages, samt at projekterne sikrer
naturforståelse, læring og sikkerhed.
Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at offentlighedens adgang til
kysterne opretholdes med lovforslaget, at nye, større anlæg ikke kan placeres midt
i uberørt natur og åbne, ubebyggede kyststrækninger, og at der ikke kan bygges i §
3-beskyttede og fredede samt internationale naturbeskyttelsesområder og
opfordrer til fastholdelse heraf. Foreningen foreslår som alternativ til opgivelse af
forsøgsordningen, at der udvælges 10 grønne projekter, som gør en positiv forskel
for naturen ved at stille vilkår om f.eks. oprydning af omgivelserne, naturpleje og
naturgenopretning, at man prioriterer bæredygtige projekter, og projekter som
sikrer et kvalitetsløft i bymiljøet i de væsentligste eksisterende bade- og turistbyer,
samt at projekter udvælges blandt de af Videnscenter for Kystturisme udpegede 20
vigtigste feriesteder til kvalitetsudvikling af dansk kystturisme.
Ringkøbing Skjern Kommune ønsker krav om, at der i projektforslagene skal være
nærmere dokumentation for projekternes effekt i form af forventet vækst i
økonomi og beskæftigelse i kyst- og naturturismen.
Friluftsrådet forudsætter, at der ved vurderingen af ansøgningerne efter
forsøgsordningens kriterie 1 bl.a. vil blive lagt vægt på, at projekterne underbygger
mulighederne for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser.
HORESTA foreslår, at store projekter prioriteres, og er kritisk overfor, at de nye
forsøg skal være en del af noget eksisterende, da selvstændige større projekter vil
give større mulighed for at skabe helt nye typer attraktioner langs de danske
kyster. Organisationen foreslår at sikre større volumen i projekterne ved, at både
kommuner, erhvervsliv og en 3. part fra f.eks. kulturliv og naturorganisationer kan
stå bag ansøgningerne.
Kolding Kommune finder det uheldigt at kræve overensstemmelse med den
sammenhængende turistpolitiske redegørelse, da forsøg i sig selv kan have
væsentlig indvirkning på den turistpolitiske redegørelse, og da andre planer, som
f.eks. vedtagne helheds- og udviklingsplaner m.v., også kan fungere som
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0005.png
bedømmelseskriterie på linje med den turistpolitiske redegørelse. Kommunen
ønsker, at placering af et projekt i Natura 2000 område ikke per definition
resulterer i afslag og finder det uklart, hvordan de tilladte projekter forholder sig til
VVM-reglerne, herunder om projekterne altid bør underkastes en VVM-screening.
Sammenslutningen af Danske Småøer anfører, at forsøgsordningen lægger op til
store projekter, som ikke giver småøerne mulighed for at deltage og ønsker derfor,
at man ved vurderinger af dispensationssager fra strandbeskyttelseslinjen på
småøerne ser på øernes udvikling i en helhed, hvor selv små tiltag kan have stor
betydning for den enkelte ø.
Dansk Industri forudsætter, at forsøgene ikke udlægges, så der potentielt kan
stilles højere miljøkrav til eksisterende havne eller produktionsvirksomheder i de
berørte områder.
På linje hermed fremhæver Landbrug & Fødevarer risikoen for, at erhvervet
fortrænges af lugt- og støjfølsomt byggeri.
Landbrug & Fødevarer lægger til grund, at det ikke vil være muligt at ekspropriere i
forbindelse med forsøgsprojekterne, og finder, at det bør nævnes udtrykkeligt i
lovforslaget, da der er tale om en fravigelse af de normale regler.
Advokatrådet Advokatsamfundet bemærker, at det er forudsat, at kommunerne
kun kan søge om tilladelse til projekter på egne arealer og arealer, hvor kommunen
ved aftale med den private ejer har indgået aftale herom. Organisationen lægger til
grund, at denne forudsætning kontrolleres af ministeren i forbindelse med
behandlingen af projektansøgningen.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Ansøgningerne om forsøg vil blive grundigt vurderet ud fra lovforslagets tre
kriterier, der medvirker til at sikre, at projekterne gennemføres ud fra en samlet
vurdering og afvejning af interesser, herunder kriterie 3 om arkitektonisk
indpasning af projekterne under særlig hensyntagen til den omkringliggende
natur og landskabet. Den foreslåede forsøgsordning, der udmønter de politisk
aftalte bedømmelseskriterier, åbner ikke mulighed for nye, større turismeanlæg
på ubebyggede, åbne kyststrækninger, men fastslår i kriterie 2, at sådanne
projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre
overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i
kommunens planlægning for turisme og dermed understøtte en samlet udvikling
i området. Det bemærkes, at lovforslaget muliggør ansøgninger fra flere
kommuner om et fysisk eller funktionelt sammenhængende turistprojekt,
herunder også med deltagelse af kommuner, der ikke er kystkommuner. Det
fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne kan
realisere forsøgene i samarbejde med private aktører.
Øvrige interesser varetages gennem den gældende lovgivning i øvrigt, som ikke
er foreslået ændret. Det gælder bl.a. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, der har til
formål at sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysterne,
naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper (§ 3), naturfredninger
(kap. 6) og krav i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af bilag IV arter, samt de almindelige regler om planlægning efter
planloven, der via hørings- og offentlighedsprocedurer for kommune- og
lokalplanlægning sikrer høring af interessenter, hvis interesser berøres af
planlægningen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0006.png
I forhold til Dansk Industris bemærkninger om højere miljøkrav for
virksomheder og erhverv som følge af nye turistanlæg, der etableres på grundlag
af de foreslåede forsøgsregler, og Landbrug & Fødevarers bemærkninger om
nærliggende jordbrugserhvervs udviklingsmuligheder efter etablering af
forsøgsprojekter bemærkes, at betydningen for det eksisterende erhvervsliv kan
indgå på sædvanlig vis i kommunens sagsbehandling af de ansøgte
forsøgsprojekter i forhold til de tre kriterier. Dette vil blive præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
I forbindelse med ansøgning om forsøg, skal projekternes potentiale for udvikling
af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister
beskrives, jf. lovforslagets kriterie 1 for forsøgsordningen, men der stilles ikke
krav om dokumentation for projekternes effekt i form af forventet vækst i
økonomi og beskæftigelse i kyst- og naturturismen, hvilket også vil kunne ses som
en indsnævring af kommunernes muligheder for at søge om projekter.
Der er intet til hinder for, at de 10 forsøgsprojekter kan omfatte nogle af de af
Videnscenter for Kystturisme 20 udpegede feriesteder.
Der er ikke på forhånd fastlagt krav til størrelsen af projekterne. Det vil sige, at
der også vil kunne gennemføres projekter på de små øer efter forsøgsordningen.
Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger til forsøgsordningen, så det
klart fremgår, at også projekter på de små øer er en mulighed.
Det vil være op til kommunerne at sikre, at projekterne alene gennemføres på
egne arealer eller arealer, som kommunen har fået adgang til gennem aftaler.
Den nuværende lovtekst til forsøgsordning udelukker ikke, at ekspropriation efter
omstændighederne vil kunne ske i overensstemmelse med almindelige regler
herfor.
Kommunerne kan inddrage mulighederne for natur- frilufts- og rekreative
oplevelser, samt hensynet til tilgængelighed for handicappede turister og
kulturmiljøinteresser.
Lovforslaget om forsøgsordningen ændrer ikke, hvilke projekter der er omfattet
af VVM-reglerne. Såfremt konkrete projekter er omfattet af VVM-reglerne, vil et
projekt omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, skulle screenes. Dette
præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Naturstyrelsen finder i øvrigt ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne
at foretage ændringer i lovforslaget.
2.4. Nye sommerhusområder som led i forsøgsordningen
Flere høringsparter ønsker, at ordningen skal give mulighed for udlæg af nye
sommerhusområder.
Dansk Erhverv peger på, at det vil være attraktivt for turister at leje feriehuse, hvis
der etableres flere feriehuse langs kysterne og relativt tæt på vandet. Der er stor
efterspørgsel på dette, og beregninger har vist, at der kunne lejes flere huse ud i
højsæsonen med den rigtige beliggenhed. De tidligere udlagte nye
sommerhusgrunde er ikke attraktive nok.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0007.png
Dansk Industri er enig i, at forsøgsordningen ikke skal bruges til at godkende
projekter, som udelukkende vedrører etablering af nye sommerhusområder, men
finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis fremtidig vækst i kyst- og naturturismen ikke
kan komme fra projekter, hvis realisering helt eller delvist er baseret på en
samtidig mulighed for nye sommerhuse i forbindelse med turismeanlæg. Der skal
kunne planlægges for et bredt udvalg af overnatningsmuligheder. Dansk Industri
har forståelse for, at der ikke er behov for at øge antallet af sommerhuse, men
peger på, at nogle af de uudnyttede arealreservationer kan tilbageføres, eller at der
kan ske disponering af udlagte og ubenyttede sommerhusarealer til nye
sommerhuse, der understøtter det ansøgte projekt som en nødvendig og integreret
del af et samlet, rentabelt turistanlæg.
Feriehusudlejernes Brancheforening mener, at der ikke er tale om en reel
forsøgsordning, hvis nye sommerhusområder ikke kan indgå i projektforslag på
lige fod med andre indkvarteringsforslag.
Ringkøbing–Skjern Kommune finder det helt nødvendigt, at man ikke sætter
begrænsninger på forsøgsordningens muligheder. Forsøgsordningen bør åbne
mulighed for at indtænke de traditionelle sommerhusområder på en ny måde og se
dem i en helhedsplanlægning, der kan komme hele kommunen og de omliggende
kommuner til gode. Kommunen har aktuelt et forslag til forsøg, der forudsætter
nye sommerhuse.
Samme høringsparter er uenige i lovforslagets begrundelse for ikke at lade
forsøgsordningen omfatte udlæg af nye sommerhuse.
Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheorganisation er ikke enige i, at nye
sommerhusområder ikke kan karakteriseres som forsøg og finder sammen med
Dansk Industri ikke belæg for, at nye sommerhusområder ikke skønnes at kunne
øge tiltrækningen af udenlandske turister. Dansk Erhverv er heller ikke enige i, at
flere feriehuse kan medføre en forslumning af de eksisterende
sommerhusområder.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Sommerhuse er en velkendt ferieform, udlæg af nye sommerhusgrunde kan
derfor ikke siges at have karakter af forsøg.
Nye velbeliggende sommerhuse kan ikke med sikkerhed forventes udlejet, da
sommerhuse i Danmark typisk ejes af private bl.a. som følge af, at den af lovgiver
ønskede restriktive praksis for udlejningstilladelser efter sommerhusloven reelt
forhindrer erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse. Dette præciseres i
lovbemærkninger.
2.5. Forældelsesfrist og solnedgangsklausul for forsøgsordningen
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer efterlyser en
forklaring på den 5-årige forældelsesfrist i lyset af den sædvanlige 3-årige
forældelsesfrist, og Danmarks Naturfredningsforening ønsker en skærpet eller
samme 3-årige forældelsesfrist som efter planloven.
Advokatrådet-Advokatsamfundet anbefaler, at det overvejes at indsætte en
”solnedsgangsklausul”, således at de særlige forsøgsbestemmelser bortfalder efter
en fast angivet periode.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0008.png
Naturstyrelsens bemærkninger:
Ønsket om en uddybet forklaring på den 5-årige forældelsesfrist foreslås
imødekommet ved præcisering af bemærkningerne i lovforslaget.
Baggrunden for den forlængede forældelsesfrist er, at det kan tage tid at
tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige tilladelser
Der er ikke tale om en ubegrænset forsøgsordning, men om en ordning, der giver
mulighed for op til 10 projekter i overensstemmelse med den politiske aftale om
forsøgsordningen. En bestemmelse om udløb findes derfor ikke nødvendig.
Naturstyrelsen finder ikke i øvrigt anledning til på baggrund af bemærkningerne
at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.6. Proces for forsøgsordningen
Dansk Erhverv og Ringkøbing-Skjern Kommune finder det positivt, at
forsøgsordningen giver mulighed for forsøg både inden for én kommune og for
flere kommuner i fællesskab og til projekter, som kan indeholde etablering af flere
anlæg og aktiviteter i et samlet projekt.
Friluftsrådet finder, at det er utilfredsstillende og udtryk for manglende respekt for
den demokratiske politiske proces, at der allerede i september 2014 er igangsat en
ansøgningsrunde blandt kommunerne om ordningen, inden lovforslaget
overhovedet har været i høring, endsige behandlet i Folketinget.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør sikres en bedre offentlighedsprocedure
vedrørende projekter, der hører ind under forsøgsordningen for kyst- og
naturturisme, da sådanne forsøg kan have store konsekvenser for nærliggende
erhverv, herunder landbrug. Inddragelse af offentligheden bør derfor være et krav
inden indsendelse til Miljøministeriet, så regeringen ikke allerede har tiltrådt
projektet, før berørte virksomheder og naboer får mulighed for at påvirke projektet
– også i lyset af de begrænsede klagemuligheder. Organisationen finder det
særdeles betænkeligt, at klagemulighederne for offentligheden er begrænset til
retlige forhold, hvor betænkeligheden forstærkes af, at der kun er offentlig
inddragelse efter, at regeringen har tiltrådt projektet og fastsat eventuelle vilkår.
HORESTA ønsker turisterhvervet inddraget allerede i udformningen af
projektfasen og udviklingen af de 10 projekter og understreger vigtigheden af
rentable – økonomisk bæredygtige - projekter. HORESTA efterlyser yderligere
information og klarere retningslinjer om ansøgningsproceduren.
Naturstyrelsens bemærkninger:
For at sikre en hurtig opfølgning på den politiske aftale har erhvervs- og
vækstministeren, ministeren for by, bolig og landdistrikter og miljøministeren
igangsat en ansøgningsrunde parallelt med lovforslaget. I den forbindelse
bemærkes, at lovforslaget er sendt i ekstern høring den 5. september 2014, og
efterfølgende er invitationen til kommunerne udsendt den 16. september 2014. De
parallelle processer sker af hensyn til at sikre kommunerne mest mulig tid til at
udarbejde ansøgningerne, og at det i invitationsbrevet til kommunerne fremgår,
at ordningen forudsætter lovændringer, som forventes vedtaget ved årsskiftet.
Det er op til kommunerne at se på projekternes betydning for det eksisterende
erhvervsliv. Forholdene reguleres i øvrigt i vid udstrækning gennem gældende
lovgivning.
Kommunerne har mulighed for at inddrage forskellige interessenter, herunder
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0009.png
lokale turistorganisationer, investorer og borgere allerede i forbindelse med
udformningen af ansøgningerne. I øvrigt bemærkes det, at alle relevante statslige
myndigheder forventes hørt i forbindelse med den tværministerielle
arbejdsgruppes behandling af ansøgninger om forsøg.
Der er informeret om forsøgsordningen ved udsendelse af lovforslaget til en bred
kreds af interessenter og offentliggørelse heraf på høringsportalen. Alle landets
kystkommuner er inviteret til at deltage i forsøgsordningen med brev af 16.
september 2014, bilagt ansøgningsskema og vejledning samt ved
pressemeddelelser og artikler i nyhedsmedier. Øvrige kommuner har også
modtaget ovennævnte materiale.
Det forhold, at ansøgningen skal godkendes af miljøministeren betyder ikke, at de
almindelige høringsregler, f.eks. for projekter omfattet af VVM-reglerne er
ophævet. Offentligheden vil således blive inddraget i det omfang, det følger af
disse regler, ligesom de almindelige forvaltningsretlige krav fortsat gælder for
sagsbehandlingen.
Med hensyn til begrænsningen til retlige klager, har regeringen tillid til, at
kommunernes arbejde med at forberede og udarbejde ansøgningerne og den
senere detaljerede planlægning, også sikrer inddragelse af offentligheden.
Naturstyrelsen finder ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne at
foretage ændringer i lovforslaget på disse punkter.
2.7. Evaluering af forsøgsordningen
TiD Turismeforskere i Danmark ønsker løbende evaluering af forsøgene, så
aktiviteterne kan justeres løbende og værdifuld viden opsamles med henblik på
styring af større komplekse turismeprojekter i fremtiden.
Friluftsrådet er tilfreds med evaluering efter 5 år og ønsker uafhængige 0-
punktsmålinger og løbende målinger af projekternes reelle konsekvenser for
turisme, lokal økonomi, natur, miljø og landskab med mulighed for at stoppe
projekterne, hvis det viser sig at skade naturen.
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser en konkretisering af, hvilke kriterier,
effekter og succeser, projekterne skal evalueres efter og ønsker, at man med
evalueringen forholder sig nøje til, hvorledes projekterne (vil) påvirke naturen.
Naturstyrelsens bemærkninger:
I forbindelse med miljøministerens tilladelse til kommunerne til planlægning for
et forsøg vil der være mulighed for at stille sædvanlige vilkår. I øvrigt har
miljøministeren efter lovforslaget mulighed for at fastsætte nærmere regler om
ansøgning, offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der
gennemføres efter forsøgsordningen. En eventuel udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelsen vil blive drøftet i den tværministerielle
arbejdsgruppe.
Naturstyrelsen finder ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne at
foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Ad 3. Lavenergibebyggelse
Dansk Industri og Slagelse Kommune støtter forslaget.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0010.png
Agenda 21 Fredensborg, Danmarks Naturfredningsforening, Egedal Kommune,
Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger, Fredensborg Kommune,,Kolding
Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Køge
Kommune og Palle Marcher er imod ophævelsen af muligheden for at planlægge
for lavenergibebyggelse.
Egedal Kommune finder, at de nuværende regler giver byggebranchen forbedrede
konkurrencevilkår og vækst og bidrager til CO2-reduktion, og at lovforslaget vil
medføre en administrativ belastning til sikring på anden måde af tilsvarende vilkår
om lavenergibebyggelse.
Et flertal i Fredensborg Kommune finder, at lovforslaget modvirker kommunens
politik, og at de gældende regler er vigtige for CO2-reduktion. Ophævelse er til
skade for muligheden for at være frontløber med lavenergibebyggelse og hæmmer
kommunens klimaindsats uden dokumentation for væsentlige positive effekter af
lovforslaget.
Kolding Kommune finder, at muligheden for prioritering af bæredygtighed og for
at drive udviklingen af standardbyggeri bortfalder.
Køge Kommune finder, at kommunernes ret til at sikre hensynet til bæredygtighed
indskrænkes.
DCSP Aalborg Universitet finder, at økonomiske hensyn tilsidesætter
bæredygtighedshensynet.
Agenda 21 Fredensborg finder, at forslaget indebærer, at muligheden for at være
frontløber inden for lavenergibebyggelse fjernes, at kommunernes aktive
klimaindsats bliver hæmmet, og at forslaget forsinker udviklingen mod mindre
energikrævende bygninger med mindst 5 år uden dokumentation til understøttelse
af forslaget.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger finder, at netop de gældende regler
sikrer en markant udvikling for byggebranchen, der med forslaget får svækket
mulighederne for at være på forkant.
Københavns Kommune ønsker i givet fald andre tilsvarende værktøjer og lempelige
overgangsbestemmelser for lokalplanforslag, der er fremsat, men ikke vedtaget før
lovens ikrafttræden. Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger ønsker en
langsom implementering, så kommunerne ikke kommer i klemme ved at få politisk
vedtaget lavenergibyggeri i planerne, som så er ulovligt ifølge planloven.
Agenda 21 Fredensborg, Danmarks Naturfredningsforening og Fredensborg
Kommune er uenige i lovbemærkningerne om, at forslaget ikke medfører en
væsentlig miljøbelastning.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Forslaget udmønter initiativ nr. 48 i den politiske Aftale om en vækstpakke, juni
2014, hvorefter krav til bygningers energiklasse fremover alene skal reguleres
med bygningsreglementet og ikke kan fastsættes i nye lokalplaner. Det kan
således anses som en dobbeltregulering og en uhensigtsmæssig forskel på
reguleringen af byggeriet i kommunerne.
Lovforslaget udbygges med en overgangsbestemmelse, så forslag til lokalplaner
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0011.png
med krav om lavenergibebyggelse, der er eller har været sendt i høring inden
lovens ikrafttræden, kan vedtages endeligt også efter lovens ikrafttræden.
Lovbemærkningerne om forslagets konsekvenser for miljøet fastholdes, da det
fortsat vurderes, at ophævelsen af muligheden for at planlægge for
lavenergibebyggelse ikke medfører en væsentlig miljøbelastning, idet en
regulering af kravene til energirammer som hidtil sker i bygningsreglementet.
Naturstyrelsen finder ikke i øvrigt anledning til på baggrund af bemærkningerne
at foretage ændringer i lovforslaget på nær det punkt, hvor det er særskilt anført
oven for.
Ad 4. Helårsbeboelse i sommerhuse på de 27 små øer
Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af Danske Småøer og Slagelse
Kommune støtter lovforslaget.
Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Ringkøbing-Skjern Kommune og
Feriehusudlejernes Brancheforening har ingen bemærkninger til forslaget,
sidstnævnte begrundet i, at der er tale om et særdeles begrænset område.
Horsens Kommune forudser problemer med tilsynet med, om det er ejer eller lejer,
der bebor et sommerhus, da ejer skal energirenovere sommerhuset ved egen
helårsbeboelse, men ikke ved udlejning til helårsbeboelse. De forstår ikke
forskellen.
DSCP Aalborg Universitet finder, at forslaget er uden den store betydning i sig selv,
men påpeger at forslaget rokker ved planlovens zoneinddeling af landet.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker lovbemærkningerne ændret, så et
sommerhus som minimum skal opfylde krav til klimaskærm og energiforbrug i BR
1998 for at kunne udlejes til helårsbeboelse.
Feriehusudlejernes Brancheforening advarer mod udvidelse af forslaget til andre
områder i Danmark, da det vil fjerne sommerhuskapacitet til ferieboligudlejning.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Kravene til energirenovering efter bygningsreglementet ved anvendelsesskift fra
ferieboliganvendelse til helårsbeboelse afhænger af hjemmelsgrundlaget for
helårsbeboelsen. Såfremt ejer bebor sommerhuset efter pensionistreglen i
planlovens § 41, er ejer fritaget fra kravet om energirenovering. Såfremt ejer
bebor sommerhuset på grundlag af en dispensation, skal ejer energirenovere
sommerhuset. Krav om energirenovering ved udlejning til helårsbeboelse
forudses at forringe sommerhusejeres incitament til helårsudlejning til skade for
de små øer. Ejer vil typisk have større interesse i at energirenovere, når ejer selv
skal bebo sommerhuset. I øvrigt bemærkes, at langt de fleste ejere bor hele året i
deres sommerhus i kraft af pensionistreglen.
Lovforslaget ændrer ikke på planlovens zoneinddeling af Danmark, men justerer
– i lighed med flere andre regler i planloven – reglerne, så der kan tages de
fornødne hensyn til konstaterede behov i dagens Danmark.
Formålet med forslaget er at sikre mulighed for udlejning af helårsegnede
sommerhuse til helårsbeboelse på de små øer på grund af disses helt særlige
vanskeligheder med affolkning. Danmarks Naturfredningsforenings forslag om,
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0012.png
at sommerhusene skal opfylde krav til klimaskærm og energiforbrug i BR 1998
som betingelse for at kunne få dispensation til udlejning, vil kunne begrænse
antallet af sommerhuse unødigt. Regeringen har tillid til, at kommunerne kan
forvalte kriteriet om, at sommerhuset skal være helårsegnet på en
hensigtsmæssig måde.
Forslaget omhandler alene lempelse på de 27 små øer. Andre områder i Danmark
er således ikke omfattet af lempelsen.
Naturstyrelsen finder ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne at
foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
5. VVM
Slagelse Kommune og Dansk Industri støtter forslaget.
Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen bemærkninger
Dansk Industri bemærker, at der bør ske en grundig overvejelse i
sagsbehandlingen om, hvilke af de indsendte oplysninger, der offentliggøres,
eftersom disse kan være forretningshemmeligheder, og at ansøger bør høres
herom.
Landbrug & Fødevarer finder det vigtig, at det sikres, at det ikke kommer ansøger
til skade, hvis et digitalt ansøgningssystem ikke fungerer efter hensigten.
Organisationen finder det betænkeligt med en så bred bemyndigelse om, hvilke
informationer der skal offentliggøres uden tilbundsgående uddybning i lovens
bemærkninger og efterlyser uddybning heraf med bemærkning om, at det også bør
sikres, at der ikke kan pålægges ansøger større forpligtelser, end hvad der følger af
VVM-direktivet. I forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om
virksomheder er det afgørende, at virksomhedens retssikkerhed iagttages under
respekt for offentlighedens bestemmelser om fortrolighed, ligesom der bør
fastsættes procedure til høring af virksomheden inden offentliggørelse af
oplysninger.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Naturstyrelsen bemærker, at der foreslås en bemyndigelse til ministeren til at
kunne fastsætte regler om digital indsendelse af anmeldeskemaet – ikke en digital
ansøgningsplatform.
De foreslåede bestemmelser skal sikre, at der ikke opstår tvivl om hjemmelen til
at fastsætte regler om høring af offentligheden. Det følger direkte af VVM-
direktivet, hvilke oplysninger der er tale om.
For så vidt angår bemærkningerne om offentliggørelse af oplysninger om
virksomheder og deraf følgende sikring af fortrolighed og høring af
virksomheder forinden høring bemærkes, at beskyttelsen af industrielle
hemmeligheder og forretningshemmeligheder, herunder intellektuel ejendom er
uændret i det netop vedtagne VVM-direktiv. Direktivet skal implementeres i
dansk ret senest 16. maj 2017. I den forbindelse vil der blive fastsat regler, der
sikrer dette.
Naturstyrelsen finder ikke anledning til på baggrund af bemærkningerne at
foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420011_0013.png
Oversigt høringssvar lovforslag om forsøgsordning for kyst- og naturturisme m.v.
Aktnr.
J.nr.
NST-
100-
00090
31
33
24
30
16
35
20
28
19
32
67
47
36
Afsender
”X” Materiel kommentar
”-” Ingen bemærkninger ad emnet
KOMMUNER
Assens Kommune
Egedal Kommune
Fredensborg Kommune
Frederikssund Kommune
Horsens Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Køge Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Norddjurs Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Slagelse Kommune
REGIONER OG UDDANNELSES INSTITU-
TIONER
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
INTERESSEORGANISATIONER
Advokatsamfundet – Advokatrådet
Agenda 21 Fredensborg
Akademirådets Landskabsudvalg (Det
kongelige Akademi for de Skønne
Kunster)
By & Havn
Danmarks Jægerforbund
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Ingen
bmrk
Generelle
bmrk
Øvrige
bmrk
Forsøgs-
ordning
Kyst- og
natur
turisme
X
X
X
X
BILAG 1
Helårs-
beboelse i
sommerhus
27 små øer
VVM
Lavenergi
planlægning
herfor
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
-
X
-
X
49
10
X
X
X
X
63
23
39
X
X
X
38
26
21
46
60
X
X
X
X
DR afgiver
ikke
høringssvar
X
X
X
X
X
X
X
Ønsker
ikke at
blive hørt
X
X
X
X
X
X
X
-
X
-
X
X
X
-
X
X
X
7
43
34/=41
44
45
25
40
9
8
Danske Speditører
DI (Dansk Industri)
DN Danmarks Naturfredningsforening
2 høringssvar
Feriehusudlejernes Brancheforening
Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger
Friluftsrådet
Elretur
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
37
66
42
29
14
53
HORESTA
Kommunernes Landsforening
Landbrug & Fødevarer
Sammenslutning af Danske Småøer
TiD – Turismeforskere i Danmark, Henrik
Halkier, Aalborg Universitet
Visit Danmark
PRIVATE
Palle Marcher
X
48
X
13