Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 70 , L 70 A , L 70 B
Offentligt
1425386_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9799
25. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 70), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 3 (L 70)
Vil ministeren stille et ændringsforslag, der indfører en såkaldt
solnedgangsklausul, således at de særlige forsøgsbestemmelser automatisk falder
væk 5 år efter lovens ikrafttræden? Hvis ministeren ikke ønsker at stille
ændringsforslaget, anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til et sådant
forslag.
Svar
Der er tale om en begrænset forsøgsordning, der giver mulighed for op til 10
projekter i overensstemmelse med den politiske aftale om forsøgsordningen. Det
er fastsat i lovforslagets bemærkninger, at der vil blive foretaget en evaluering af
forsøgenes betydning for udviklingen af kyst- og naturturismen samt påvirkning af
landskab og natur m.v. efter 5 år. Jeg finder derfor en bestemmelse om bortfald af
forsøgsbestemmelsen unødvendig.
Et forslag til ændringsforslag kunne formuleres således:
”Til § 4
x) I
§ 4
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 1- 6, nr. 8-9 og § 2, nr. 1-3, bortfalder den 31. december
2019.”
[Indsættelse af udløbsklausul for forslagets bestemmelser om forsøgsordning for
kyst- og naturturisme]
Bemærkninger
Til nr. x
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets bestemmelser om en
forsøgsordning for kyst- og naturturisme automatisk bortfalder 5 år efter lovens
ikrafttræden. ”
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2