PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 15
Offentligt

Lukket ekspert møde i UUI den 9. december 2014 vedr L 72 om midlertidig

beskyttelsesstatus mm.

Jeg vil gerne indledningsvis takke for invitationen til at komme her i dag og få mulighed for

at uddybe nogle af de punkter, som vi har anført i vores høringssvar til lovforslaget om

midlertidig opholdstilladelse mm. Jeg vil naturligvis også forsøge at svare fyldestgørende

på eventulle spørgsmål fra udvalget.

Jeg vil gerne fokusere på tre områder, som også fremgår af vores høringssvar – de

ændrede ophørsgrunde efter § 19, familiesammenføring og den foreslåede procedure i

henhold til § 29 b.

Ophørsgrundene som formuleret i udl. § 19, stk. 1, nr. 1, 2. pkt:

Justitsministeriet ønsker at ændre den nuværende fortolkning af ophørsgrundene, således

at de ophørsgrunde, som Flygtningenævnet nu anvender, fremover kun skal gælde for

flygtninge med konventionsstatus. D.v.s. at ændringerne i hjemlandet skal være

fundamentale, stabile og varige, således som det fremgår af Flygtningekonventionens art

1C. For personer med opholdstilladelse efter udl § 7, stk. 2 og stk. 3, vil der kunne ske

inddragelse, allerede hvis de generelle forhold i hjemlandet relativt set er blevet bedre,

men altså stadig er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, når blot

ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter. D.v.s. at forholdene i hjemlandet gerne

må være skrøbelige og uforudsigelige og at ændringerne, som er indtrådt, efter man

første gange vurderede, at der var behov for beskyttelse, godt må være af midlertidig

karakter på tidpunktet for den nye vurdering.

Der er flere grunde til, at vi er kritiske over for disse nye kriterier. For det første kan man

forestille sig, at kriterierne er opfyldte i en meget kort periode og at de flygtninge, som

måtte være udsendt til hjemlandet derfor atter vil befinde sig i en situation, hvor de bliver

nødt til at flygte pga risikoen for forfølgelse og overgreb. Denne situation er på ingen

måde usædvanlig, når vi ser på, hvordan konflikter udvikler sig mange steder i verden. Et

eksempel er Somalia, hvor situationen i f.eks. Mogadishu kan ændre sig radikalt fra den

ene uge til den næste. En anden følge af de nye kriterier for ophør kan være, at

myndighederne inddrager opholdstilladelsen uden at være i stand til at hjemsende de

pågældende, fordi situationen i hjemlandet stadig er så skrøbelig, at hjemlandet ikke er

klar til at modtage store grupper af flygtninge fra Danmark. Sådanne lande vil i første

omgang typisk have store grupper af internt fordrevne, som de skal finde varige løsninger

til, før de har overskud til at modtage flygtninge fra andre lande.

De foreslåede kriterier vil endvidere skabe stor usikkerhed blandt de flygtninge, som er

vurderet til at have krav på beskyttelse og er langt mere usikre end de kriterier som både

UNHCR anbefaler og som EU's Kvalifikationsdirektiv fastlægger.

(I henhold til

Kvalifikationsdirektivets art 16, stk. 2 og stk. 3 skal ændringerne i forholdene være

væsentlige og ikke blot midlertidige og den enkelte flygtning skal kunne påberåbe sig

tvingende grunde angående tidligere alvorlig overlast til ikke at ville søge beskyttelse i

hjemlandet. )

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at undgå de før nævnte meget uhensigtsmæssige situationer med

mennesker der må flygte igen eller sidder i udsendelsesposition på ubestemt tid i DK, og

for at sikre den stabilitet som flygtninge har behov for, opfordres til at denne del af

lovforslaget genovervejes.

Hvis man fastholder at ville slække på kravene til ophør af beskyttelse, mener vi, at disse

ændringer i det mindste kun bør have effekt for personer, som søger om asyl efter

fremsættelsen af lovforslaget. Det er et helt almindeligt princip ved udarbejdelse af ny

lovgivning, at ændrede regler ikke skal have tilbagevirkende kraft medmindre der er helt

særlige hensyn som gør sig gældende og sådanne hensyn ses ikke på nogen måde at

være til stede her.

Justitsministeriet skriver hertil i bemærkningerne, at Flygtningenævnet i visse sager synes

at have ligestillet udl § 7 stk. 1 og § 7, stk 2 ved vurderingen af ophørsgrundene, men vi

kan ikke se andet, end at både Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen helt

konsekvent har haft den opfattelse, at Flygtningekonventionens ophørsgrunde fandt

anvendelse for begge grupper, hvilket ud fra et beskyttelsesmæssigt og humanitært

synspunkt også synes oplagt.

Familiesammenføring

Som det fremgår af vores høringssvar, mener vi, at den foreslåede bestemmelse om, at

flygtninge med opholdstilladelse efter udl. § 7, stk. 3 først kan søge om

familiesammenføring efter den første forlængelse af deres opholdstilladelse, d.v.s. efter 1

år, vil være i strid med EMRK art 8. Man skal desuden huske på i denne sammenhæng, at

perioden vil blive endnu længere pga den sagsbehandlingstid der måtte være i

Udlændingestyrelsen til den tid både i forhold til forlængelse af opholdstilladelsen og i

forhold til behandlingen af ansøgningen om familiesammenføring.

Som det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger, ses EMD ikke at have taget stilling i

en konkret sag, som ligner det vi kommer til at se med de foreslåede ændringer, men

EMD har tidligere udtalt, at der bør lægges betydelig vægt på, at den flygtede person er

uden skyld i afbrydelsen af familielivet, der jo netop skyldes flugt fra forfølgelse eller andre

alvorlige overgreb og at der ikke er mulighed for at udøve familielivet andre steder. EMD

har desuden for nylig fastslået, at familiens enhed er en grundlæggende ret for flygtninge

og at familiesammenføring er fundamentalt for flygtninges mulighed for at genoptage et

normalt liv. Heroverfor står statens ønske om at opretholde en effektiv immigrationskontrol

ved at udskyde familiesammenføringen i et år.

Vi har svært ved at forestille os, at EMD vil tillægge ønsket om en effektiv

immigrationskontrol særlig stor vægt, når det er tydeligt, at familielivet ikke kan udøves

andre steder end i Danmark og at den tilbageblevne familie vil opholde sig i stor fare,

uanset om de fortsat opholder sig i Syrien eller et af de omkringliggende lande. Fra vores

arbejde i nærområdet ved vi således, at særligt enlige kvinder, med eller uden børn, er i

særlig risiko for overgreb, fordi de ikke har en mandlig forsørger i nærheden. Vi ved også,

at mange familier ikke har mulighed for at sende deres børn i skole eller har råd til helt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

basal lægehjælp og at denne situation forværres for enlige forsørgere som både skal

forsøge at finde arbejde og passe deres børn i en meget vanskelig og til tider truende

situation.

Udover den umiddelbare risiko om overgreb for den tilbageblevne familie i hjemlandet,

risikerer vi også med denne ændring, at flere flygtningefamilier med børn bliver tvunget til

at begive sig ud på den farefulde vej fra hjemlandet til beskyttelse i Europa, fordi

ægtefællen ikke kan beskytte dem, når først han selv er taget afsted, og de ikke kan/tør

vente et år eller mere.

Ny procedure for første asyllandsvurderingen

Justitsministeriet lægger i bemærkningerne til denne ændring af udlændingeloven op til, at

der bruges uforholdsmæssige og unødvendige ressourcer på at behandle disse sager og

at det forhold, at en ansøger vil blive indkvarteret på et asylcenter, medens en

asylansøgning behandles, kan være et incitament til at søge asyl i Danmark for personer,

som ikke har behov herfor.

Lad mig komme med et eksempel fra det virkelige liv: En enlig gravid somalisk kvinde

med en datter havde opholdstilladelse (subsidiær beskyttelse) i Italien, men intet sted at

bo. De boede på togstationer eller i besatte bygninger med andre somaliere. Kort inden

hun skulle føde tilbød en anden somalisk kvinde hende logi i sin lejlighed i en bygning, der

stod til nedrivning. Da fødslen gik i gang, ville hospitalet ikke sende en ambulance, og hun

fødte i lejligheden uden professionel assistance. Dagen efter tog de på sygehuset for at få

barnet tjekket, men blev afvist. Efter to uger blev hun og hendes to små børn sat på

gaden sammen med deres vært. Herefter boede hun på gaden og i besatte huse med

sine to små børn, inden hun rejste til Danmark og søgte asyl.

Og dette eksempel er ikke enestående - tværtimod er der adskillige rapporter, der

bekræfter, at personer med opholdstilladelse i bl.a. Italien og Bulgarien lever under

særdeles problematiske forhold.

Selv om Flygtningenævnet typisk lægger til grund at de øvrige europæiske lande kan

betragtes som førsteasyl lande, er mange af disse afgørelser flertalsafgørelser og i mindst

to sager, har Flygtningenævnet lagt til grund, at henholdsvis Italien og Bulgarien i de

konkrete sager ikke kunne betragtes som første asyllande.

Derudover verserer der også pt 10 sager ved FNs menneskerettighedskomite, hvor

Danmark er blevet anmodet om ikke at udsende klagerne til henholdsvis Italien og

Bulgarien på grund af risikoen for, at de vil blive behandlet umenneskeligt eller

nedværdigende.

Alt dette peger i retning af, at dette er komplicerede vurderinger, hvor Danmark uden den

fornødne omhyggelighed i sagsbehandlingen vil risikere at sende flygtninge tilbage til

situationer, hvor deres rettigheder i henhold til EMRK art 3 risikerer at blive overtrådt.

Det er på denne baggrund overraskende, at Justitsministeriet ikke mener, at der er behov

for at en evt klage automatisk tillægges opsættende virkning på samme måde, som det er

tilfældet for klager i Dublin proceduren. Jeg vil her gerne gøre opmærksom på, at

manglende opsættende virkning var medvirkende til, at Belgien, i dommen M.S.S. v.

Belgien og Grækenland, blev dømt for krænkelse af EMRK art 13 (effektive retsmidler)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenholdt med art. 3. Selve proceduren er heller ikke tilstrækkeligt beskrevet i

bemærkningerne, og der er således end ikke indsat et krav om en personlig samtale i

Udlændingestyrelsen forud for afgørelsen om afvisning. Og ud fra sager vi ser lige nu i

vores rådgivning, tyder det på, at Udlændingestyrelsen i en del af sagerne vil træffe disse

afgørelser om afvisning uden at have gennemført nogen form for personlig samtale med

ansøgerne.

Det ville også være ønskeligt, hvis det tydeligt fremgik af bemærkningerne, at

udlændingemyndighederne skal basere deres afgørelse på de konklusioner, der foreligger

fra UNHCRs Executive Committee, som Danmark også er medlem af. Det fremgår tydeligt

af disse konklusioner fra 1989, at man både skal vurdere risikoen for refoulement og

risikoen for at den pågældende flygtning vil blive behandlet i overensstemmelse med

anerkendte basale menneskerettigheder, før man træffer beslutning om at afslå

beskyttelse.

Alt i alt mener vi derfor, at den foreslåede procedure har betydelige

retssikkerhedsmæssige mangler og at man i lyset af den manglende klarhed vedr.

proceduren bør overveje at udskyde denne del af lovforslaget til et senere tidspunkt, eller i

det mindste sørge for at klager automatisk tillægges opsættende virkning, tydeliggøre at

en henvisning til første asylland også forudsætter en vurdering af, at den pågældende

flygtning vil blive behandlet i overensstemmelse med basale menneskerettigheder, og at

der afholdes en personlig samtale.