PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 2
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. november 2014

Asyl- og Visumkontoret

Morten Duus

2014-941-0040

1370995

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået

beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes

Landsstyre,

Naalakkersuisut

(Grønlands

Selvstyre),

Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes

Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret,

Østre Landsret, samtlige byretter, RCT, Red Barnet, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS

mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingestyrelsen, UNHCR og

Ægteskab Uden Grænser.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet,

Amnesty

International,

Børnerådet,

Dansk

Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Færøernes

Landsstyre,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening, Vestre Landsret, Østre Landsret,

samtlige byretter, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Oasis, RCT-

Jylland, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen og Ægteskab

Uden Grænser.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Østre

Landsret,

Vestre

Landsret,

samtlige

byretter,

Dommerforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Datatilsynet,

Færøernes

Landsstyre,

Rigsadvokaten

Udlændingestyrelsen

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at udkastet til lovforslag ikke

harmonerer med regeringens ønske om en human tilgang til asylpolitikken,

idet et historisk højt antal mennesker har behov for beskyttelse. Antallet er

imidlertid ikke højere, end at Danmark, herunder de danske kommuner, er

i stand til at modtage og integrere disse mennesker.

Institut for Menneskerettigheder

stiller i lyset af de nuværende og

historiske erfaringer med konflikter, der giver anledning til international

beskyttelse på grund af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile,

spørgsmålstegn ved formodningen om, at personer, der er på flugt fra

generelle forhold i hjemlandet, generelt må antages at have et mere

midlertidigt beskyttelsesbehov end personer, hvor der foreligger særlige

individuelle forhold. Det må antages, at der i mange tilfælde ikke vil kunne

konstateres tilstrækkeligt forbedrede forhold inden for en 1-årig eller 2-

årig periode, men dette må belyses nærmere i forbindelse med den

foreslåede revision af loven i 2017-18.

Red Barnet

er generelt kritisk over for lovforslaget og mener ikke, at

lovforslaget bør gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Refugees Welcome

advarer mod de foreslåede lovændringer. Et højt antal

asylansøgere i en periode ikke kan begrunde lovændringer eller

begrænsninger i den generelle beskyttelse af flygtninge i Danmark.

Retspolitisk Forening

er ikke overbevist om, at der er sket en så markant

stigning i antallet af asylansøgere i Danmark, der vil kunne opnå ophold, at

der er behov for lovændringer. Foreningen er tilfreds med, at loven tages

op til revision, men ser gerne, at dette sker før folketingsåret 2017-2018.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder, at forslaget er en klar forringelse af

flygtninges vilkår og rettigheder og endnu et skridt mod en mindre human

flygtningepolitik.

2. Midlertidig beskyttelsesstatus

Advokatrådet

finder, at det vil være vanskeligt at afgøre, hvilke ansøgere

der kan opnå opholdstilladelse med beskyttelsesstatus efter gældende § 7,

stk. 2, og hvilke ansøgere der alene vil kunne få opholdstilladelse med

midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede § 7, stk. 3. Endvidere

må

§ 7,

stk. 3,

være

overflødig

eller

udtryk

for

rettighedsindskrænkning, hvis den ikke udvider muligheden for at få asyl i

Danmark.

Amnesty International

finder det ikke sandsynligt, at borgerkrigen i

Syrien kan afsluttes inden for de næste fire år.

Dansk Flygtningehjælp

har bl.a. anført, at det forekommer hensynsløst

og unødigt ressourcetungt for udlændingemyndighederne at skulle

forlænge midlertidige opholdstilladelser, hvis der ikke er udsigt til nogen

bedring af situationen i hjemlandet. Endvidere er der grund til at tro, at de

foreslåede regler om bl.a. korte, midlertidige opholdstilladelser kan være i

strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), idet beskyttelsesbehovet i

udlændingelovens § 7, stk. 2, og den foreslåede § 7, stk. 3, er helt

sammenlignelige.

OASIS, RCT-Jylland

DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

finder

det tvivlsomt, om den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk.

3, er i overensstemmelse med forbuddet mod refoulement i artikel i 3 i

henholdsvis EMRK og FN’s torturkonvention, idet formuleringen i den

foreslåede bestemmelse er baseret på en indskrænkende fortolkning af

retspraksis fra EMD, herunder afgørelsen

Sufi og Elmi mod Storbritannien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Refugees Welcome

finder, at den foreslåede bestemmelse om midlertidig

beskyttelsesstatus er en forringelse af den eksisterende mulighed for

beskyttelse. Der er endvidere ikke udsigt til en forbedring af situationen i

Syrien inden for de næste mange år. De midlertidige opholdstilladelser vil

blive forlænget, og der er således ikke vundet noget i forhold til

situationen i dag, hvor der kan gives opholdstilladelser af 2 års varighed. I

øvrigt bør alle udlændinge, der ikke frivilligt har valgt at være i Danmark i

en afgrænset periode (au pair, studie, arbejde mv.), have opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold.

Røde Kors

finder ikke behov for den foreslåede bestemmelse om

midlertidig beskyttelsesstatus, da der i den eksisterende lovgivning er

mulighed for at give opholdstilladelse for 2 år. Endvidere er der i dag

mulighed for at inddrage opholdstilladelser, hvis forholdene i hjemlandet

ændrer sig. Herudover er det ikke sandsynligt, at situationen i de lande,

som udlændingene flygter fra, vil ændre sig markant inden for 1 år. Den

væsentligste konsekvens af forslaget vil således sandsynligvis være, at der

skabes øget utryghed blandt flygtninge med midlertidigt ophold.

Retspolitisk Forening

er stærkt kritisk over for, at opholdstilladelsen i

første omgang gives for 1 år. Dette sætter asylansøgere i en konstant

presset og usikker situation med mulige voldsomme psykiske

konsekvenser.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det meget usandsynligt, at der

bliver så fredeligt i eksempelvis Syrien, at de personer derfra, der

meddeles midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse,

kan nægtes forlængelse af opholdstilladelsen efter et år i Danmark.

Ægteskab Uden Grænser

finder ikke behov for de foreslåede ændringer

om midlertidig beskyttelsesstatus, da justitsministeren efter de gældende

regler i udlændingeloven administrativt kan fastsætte nærmere regler om

varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser. Endvidere betvivler

Ægteskab Uden Grænser Justitsministeriets vurdering af, at en del af bl.a.

de syriske flygtninge hurtigt vil kunne sendes hjem.

Adgang til beskyttelse

De gældende regler tager ikke højde for den særlige situation, som

asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, er i.

Denne gruppes behov for beskyttelse er generelt mere midlertidigt, idet

beskyttelsen har baggrund i en særlig alvorlig generel situation, som efter

omstændighederne vil kunne ændre sig over kort tid. F.eks. vil en særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alvorlig situation i forbindelse med en væbnet konflikt, som gennem en

periode skaber store asylstrømme, kunne udvikle sig på en sådan måde, at

en større eller mindre del af disse asylansøgere vil have mulighed for at

vende tilbage til hjemlandet. Med lovforslaget foreslås der således indført

en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for

udlændinge, som opnår asyl på grund af en særlig alvorlig situation i

hjemlandet.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, udvider ikke

adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en

forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er

omfattet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de

andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder

som følge af en reel risiko for overgreb i henhold til artikel 3 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Afgrænsningen af, om en person fremover omfattes af den gældende § 7,

stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller den foreslåede § 7, stk. 3 (midlertidig

beskyttelsesstatus), vil bero på en vurdering af, om den pågældendes

individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse efter stk. 2, eller om der

i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i den foreslåede

bestemmelse i § 7, stk. 3, og den pågældende udlænding kan anses for

omfattet af denne situation. Udgangspunktet vil således fortsat være, at en

generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en

ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i

sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af

generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i

kraft af en tilstedeværelse i området, vil udgangspunktet kunne fraviges.

Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om parterne i

konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger

risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af

sådanne metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten, om

kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, og antallet af dræbte

civile, sårede og fordrevne som følge af kampene.

Justitsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det

afgørende kriterium for at opnå beskyttelse efter den foreslåede § 7, stk. 3,

er, om udsendelse vil være i strid med EMRK’s artikel 3.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da de foreslåede ændringer bl.a. indebærer, at visse udlændinge, som i

dag omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, fremover får begrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adgang til familiesammenføring, er lovændring nødvendig. Ved at

fastsætte i udlændingeloven, hvilke udlændinge, som gives midlertidig

beskyttelsesstatus, sikres det endvidere, at statusvalget kan påklages til

Flygtningenævnet.

Adgang til at nægte forlænget beskyttelse

Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives i dag efter § 24,

stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen tidsbegrænset med mulighed for varigt

ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om

opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En tidsbegrænset

opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold kan efter

udlændingelovens § 11, stk. 2, efter ansøgning forlænges, medmindre der

er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens

§ 19. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse

meddelt

med

mulighed

for

varigt

ophold

vurderer

udlændingemyndighederne således også de hensyn, der er opregnet i

udlændingelovens § 26, stk. 1. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt

tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, skal

der imidlertid foretages en fornyet prøvelse af opholdsgrundlaget, hver

gang der søges om forlængelse af opholdstilladelsen. Hensynene i

udlændingelovens § 26, stk. 1, finder således ikke anvendelse ved

afgørelsen om forlængelse af midlertidige tilladelser.

Lovforslaget indebærer, at opholdstilladelse efter den foreslåede

bestemmelse i § 7, stk. 3, skal meddeles tidsbegrænset og med henblik på

midlertidigt ophold. På den måde vil de danske asylregler i højere grad

tage højde for det beskyttelsesbehov, som sådanne asylansøgere har, og

som sådan afspejle beskyttelsens midlertidige karakter. En midlertidig

opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold, der

førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse.

Der skal med andre ord foretages en fornyet asylvurdering, i hvilken

forbindelse der skal tages stilling til, om der på baggrund af de aktuelle

oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at

yde beskyttelse. Hensynene nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil ikke

finde anvendelse ved afgørelsen om forlængelse. Spørgsmålet om

forlængelse af opholdstilladelsen vil dog som hidtil skulle afgøres under

inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder relevant

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at det i forbindelse med forlængelse af midlertidige

opholdstilladelser efter de foreslåede regler forudsættes anvendt en

procedure, hvorefter Udlændingestyrelsen ved opholdstilladelsens udløb

af egen drift (ex officio) meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er

til stede. Det vil således ikke være nødvendigt, at udlændingen selv

indgiver ansøgning om ny midlertidig opholdstilladelse.

Der henvises til pkt. 2.3.1 og 2.3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

3. Uledsagede udlændinge under 18 år

Red Barnet

finder – på linje med

Børnerådet

– at børnefamilier på

baggrund af FN’s Børnekomités anbefaling til Danmark fra 2011 ikke bør

være omfattet af de foreslåede regler. Endvidere bør børn ikke sendes

tilbage til hjemlande, hvor situationen er alvorlig, skrøbelig og

uforudsigelig, da det vil være i strid med børns ret til udvikling, jf.

børnekonventionens artikel 6, stk. 2. Uledsagede mindreårige bør

endvidere ikke være omfattet af den foreslåede § 7, stk. 3. En midlertidig

opholdstilladelse kan således være yderst skadelig for uledsagede børns

trivsel og udvikling. Det fremgår endvidere ikke, hvad der skal ske med

mindreårige børn, hvor situationen ændrer sig til det bedre i hjemlandet,

men hvor disse udlændinge i praksis ikke udsendes, før de fylder 18 år.

Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, at der kan gives

opholdstilladelse til en uledsaget asylansøger under 18 år, hvis der som

følge af udlændingens personlige forhold er særlige grunde til at antage,

at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, og hvis der er

grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller

uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil

blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges

ud over udlændingens fyldte 18. år.

Når et uledsaget mindreårigt barn søger asyl i Danmark, skal

Udlændingestyrelsen ud fra barnets alder sammenholdt med den

pågældendes udvikling og modenhed vurdere, og om der med rimelighed

vil kunne gennemføres en sædvanlig asylretlig vurdering af sagen eller ej.

Det følger af praksis, at uledsagede mindreårige under 12 år, visse børn

mellem 12 og 15 år og enkelte mellem 15 og 18 år meddeles

opholdstilladelse efter bestemmelsen uden forinden at have gennemgået

asylsagsbehandling. Ansøgeren vurderes moden, hvis det efter en konkret

vurdering må antages, at ansøgeren er så moden, at det må anses for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ubetænkeligt at lade den pågældende gennemgå en asylretlig procedure og

vurdering.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, at der kan

gives opholdstilladelse til en uledsaget udlænding under 18 år, der har

fået endeligt afslag på asyl, hvis der er grund til at antage, at udlændingen

på grund af manglende familiemæssigt netværk eller manglende mulighed

for ophold på et modtage- og omsorgscenter vil blive stillet i en reel

nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens

fyldte 18. år.

Lovforslaget ændrer ikke på ovenstående praksis. Den beskyttelse af

mindreårige børn, som er indeholdt i § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, vil således

også omfatte eventuelt uledsagede mindreårige, der omfattes af de

foreslåede regler om midlertidig beskyttelsesstatus. Uledsagede

mindreårige, som bliver omfattet af de nye regler, vil ikke kunne udsendes,

hvis den midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 3, ikke

forlænges eller inddrages, i det omfang den mindreårige på grund af

manglende familiemæssigt netværk eller manglende mulighed for ophold

på et modtage- og omsorgscenter vil blive stillet i en reel nødsituation ved

en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det bemærkes herudover, at de foreslåede regler om, at der ikke skal

kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 til en

ægtefælle eller samlever eller til børn af en udlænding, som er meddelt

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, og som

ikke har fået denne opholdstilladelse forlænget, som udgangspunkt ikke vil

have betydning for uledsagede mindreårige.

4. Inddragelse af opholdstilladelse

Røde Kors

finder det bekymrende, at Flygtningenævnet ved vurderingen

af afgørelser om forlængelse eller inddragelse af beskyttelsesstatus og

midlertidig beskyttelsesstatus alene skal vurdere, om udsendelse ”med

sikkerhed” er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette vil

kunne medføre udsendelse af sårbare og ofte traumatiserede flygtninge til

lande, hvor sikkerhedssituationen er meget skrøbelig. Bekymringen gælder

særligt for børn på flugt.

Advokatrådet

peger på, at en tidsbegrænset opholdstilladelse efter

gældende regler og i overensstemmelse med Flygtningekonventionens

artikel 1 C om ophør af flygtningestatus kan inddrages, når der er tale om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Det er tvivlsomt,

om den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er

forenelig hermed. Under alle omstændigheder følger det af

udlændingelovens § 26, stk. 1, og af praksis vedrørende EMRK’s artikel 8,

at tilknytningen til det danske samfund og varigheden af opholdet skal

tillægges betydning ved en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.

Dansk Flygtningehjælp

beklager, at der med forslaget brydes med en

praksis, hvorefter Flygtningenævnet med god grund har administreret

udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med

flygtningekonventionens artikel 1 C, uanset om inddragelsen har vedrørt

flygtninge med konventions- eller beskyttelsesstatus. Der må være tale om

en grundlæggende praksisændring og ikke blot en præcisering, hvorfor

denne ikke bør få betydning for flygtninge, der har indgivet ansøgning om

asyl før lovforslagets fremsættelse. Betingelserne for forlængelse af

opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 2, eller den foreslåede § 7, stk. 3,

bør – under henvisning til anbefalinger fra UNHCR og indholdet af EU’s

kvalifikationsdirektiv samt Danmarks forpligtelser i medfør af FN’s

børnekonvention – genovervejes, så de omhandlede flygtninges behov for

stabilitet og en varig løsning imødekommes.

Institut for Menneskerettigheder

finder det er uklart, om selv kortvarige

forbedringer af situationen i hjemlandet vil kunne medføre afslag på

forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen, ligesom der kan rejses

tvivl om, hvorvidt der i sådanne tilfælde vil være mulighed for udsendelse

af de pågældende udlændinge. Ved behandling af sager om forlængelse af

midlertidig opholdstilladelse bør der tillige tages stilling til, om ændrede

forhold kan begrunde opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller stk. 2.

Endvidere bør regeringen være særlig opmærksom på, at Danmarks

menneskeretlige forpligtelser inddrages i afgørelsesgrundlaget, uanset om

afgørelsen vedrører forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse,

ligesom lovforslaget bør præciseres, så inddragelsen af hensynet til børns

rettigheder tydeliggøres ved behandlingen af sager om forlængelse og

inddragelse af midlertidig opholdstilladelse. Herudover bør det afklares,

om der i tilfælde, hvor mindreårige gives afslag på forlængelse eller får

inddraget en midlertidig opholdstilladelse, skal ske automatisk

oversendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på, at sagen behandles

efter § 9 c, stk. 1.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anbefalet, at kriterierne for,

hvornår forholdene i hjemlandet må anses for tilstrækkeligt forbedret,

tydeliggøres. I forhold til ændrede forhold i hjemlandet uden mulighed for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsendelse bør der alene gives afslag på forlængelse af midlertidig

beskyttelsesstatus eller ske inddragelse af opholdstilladelse i tilfælde, hvor

det må anses for muligt rent faktisk at udsende de pågældende inden for en

rimelig tidsfrist. Det bør ligeledes præciseres, hvordan sager om fornyet

beskyttelsesbehov ved efterfølgende forværringer af situationen i

hjemlandet skal behandles.

OASIS, RCT-Jylland

DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

finder

ikke, at kriterierne for inddragelse af den midlertidige opholdstilladelse i

den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er i fuld overensstemmelse med

forbuddet mod refoulement i EMRK’s artikel 3.

Refugees Welcome

finder det uklart, hvordan man når frem til de 5 års

ophold, som kræves for at søge permanent ophold, når der lægges op til at

give ophold i først 1 år og derefter i 2 år. Endvidere gives der mulighed for

inddragelse af opholdstilladelsen på et hvilket som helst tidspunkt. Det er i

den forbindelse besynderligt, at tilknytningshensyn efter udlændingelovens

§ 26 ikke skal gælde for dem, der får ophold efter den foreslåede § 7,

stk. 3, og det er urimeligt at inddrage en opholdstilladelse, medmindre der

er tale om "fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet".

Retspolitisk Forening

er kritisk over for reglerne om inddragelse af

opholdstilladelser.

Forslaget om at indføre en midlertidig beskyttelsesstatus, jf. den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, følges af et forslag

om, at det af ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, fremgår, at

der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn

til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er

meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. Sigtet hermed er at tydeliggøre, at der er

væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt

afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med

beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Der henvises til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af

flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for

disse flygtninges vedkommende – også fremover – administreres i

overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om

ophør af flygtningestatus. Det indebærer, at inddragelse af en

opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og

varige ændringer i hjemlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og

midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7,

stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal

således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket

fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også

forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (jf. pkt. 7.3 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 188, 2009/2010), uanset at

Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis.

For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering

af, om der på inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på

beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder

om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med

EMRK’s artikel 3.

I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen

opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan

der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at

forholdene

−

trods forbedringerne

−

fortsat er alvorlige og må betegnes

som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at

ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter. Der

henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Uanset grundlaget for opholdstilladelsen finder udlændingelovens § 26,

stk. 1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse.

Der foreslås herudover ingen ændring af reglerne om meddelelse af

tidsubegrænset opholdtilladelse. Flygtninge, der meddeles tidsbegrænset

opholdstilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 3, vil – hvis

beskyttelsesbehovet viser sig at være langvarigt – derfor efter 5 eller 8 år

kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3-16.

Da lovforslagets bemærkninger om inddragelse af opholdstilladelser

meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, alene er udtryk for en

præcisering af gældende ret jf. ovenfor, finder betragtningerne herom

også anvendelse i forhold til sager, hvori der tidligere er meddelt

opholdstilladelse efter disse regler. Det gælder uanset, at

Flygtningenævnet i visse tilfælde tidligere synes at have anlagt en anden

praksis.

Der henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Familiesammenføring

Røde Kors

finder, at tungtvejende humanitære hensyn taler for, at familier

skal have mulighed for at blive genforenet i sikkerhed uden unødvendige

forsinkelser. Den foreslåede adgang til at imødekomme ansøgninger om

familiesammenføringer inden for det første år, hvor et afslag vil være

særligt indgribende, er derfor positiv, men ikke tilstrækkelig, idet man i

denne sammenhæng i ganske særlig grad bør have børnenes tarv for øje.

Børnerådet

finder, at forslaget om at udskyde retten til

familiesammenføring i 1 år ikke er i overensstemmelse med FN’s

Børnekonventions artikel 3 og artikel 10 og potentielt artikel 6. Der

efterspørges endvidere, om en stillingtagen til, om der altid vil skulle gives

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis ansøger er et barn.

Udlændingenævnet

finder det hensigtsmæssigt, hvis det i

bemærkningerne vedrørende familiesammenføring nærmere beskrives,

hvornår der – under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser –

kan være grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ikke kan

meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, samlever, børn eller anden

nærtstående familie til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3.

Red Barnet

har bl.a. anført, at lovforslaget ikke er i overensstemmelse

med børnekonventionen, og at der er lagt op til en alt for snæver

anvendelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Forslaget bør derfor ikke

gennemføres. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, bør

Udlændingestyrelsen, allerede når forældre eller uledsagede børn får

ophold efter den foreslåede § 7, stk. 3, aktivt informere om, at de kan søge

sammenføring med deres familie efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med

henblik på varetagelsen af børnenes tarv. Der bør endvidere i vurderingen

efter § 9 c, stk. 1, indgå en egentlig vurdering af hensynet til barnets tarv,

der inkluderer alle relevante elementer i vurderingen af hensynet til barnets

tarv og en helhedsvurdering af det enkelte barns situation.

Når forslaget i givet fald tages op til revision i folketingsåret 2017/18, bør

der sættes særligt fokus på, hvordan og i hvilket omfang § 9 c, stk. 1, har

fundet anvendelse i forhold til familiesammenføringssager.

Retspolitisk Forening

finder, at der bør henvises til børnekonventionen i

lovforslaget, og finder det – på linje med

Amnesty International

–

tvivlsomt, om begrænsningen i adgangen til familiesammenføring er i

overensstemmelse med EMRK artikel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Refugees Welcome

Ægteskab Uden Grænser

finder, at

begrænsningen i adgangen til familiesammenføring er i strid med EMRK

artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør uddybes, i hvilke

situationer der vil kunne ske familiesammenføring inden for det første år

på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og at ansøgerne vejledes

om adgangen til at søge familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1.

Dansk Flygtningehjælp

har bl.a. anført, at begrænsningen i adgangen til

familiesammenføring er helt urimelig, og at det på grund af Danmarks

internationale forpligtelser kan være nødvendigt enten at lempe de

foreslåede regler, eller at der ved administrationen af udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, tages højde for flygtninges særlige situation og behov for

familiesammenføring. Et afslag på familiesammenføring inden for det

første år bør endvidere vurderes til at være særligt indgribende for

uledsagede mindreårige, flygtninge, der ønsker familiesammenføring med

mindreårige børn, sårbare slægtninge, eller slægtninge, der opholder sig i

et land, hvor de er i fare for alvorlige overgreb.

OASIS, RCT-Jylland

DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

finder, at begrænsningen af adgangen til familiesammenføring vanskeligt

kan forenes med Danmarks forpligtelser efter EMRK, hvorfor den

foreslåede begrænsning ikke bør gennemføres.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder begrænsningen i adgangen til

familiesammenføring uhensigtsmæssig, og at begrænsningen er

demotiverende for integrationsprocessen.

For så vidt angår baggrunden for forslaget kan der mere generelt henvises

til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 1.

Lovforslaget er i øvrigt efter Justitsministeriets opfattelse i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

børnekonventionen. Det fremgår således af forslaget, at hvis ganske

særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, skal der

gives tilladelse til familiesammenføring, også før den herboendes

midlertidige 1-årige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget. Der vil

i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er

krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være særlige situationer,

hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere. Dette gælder f.eks., hvis

personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt

syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag

på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for det

første år.

Vedrørende familiesammenføring med børn bemærkes, at den foreslåede

ordning

forudsættes

administreret

overensstemmelse

med

børnekonventionen. Med henblik på yderligere at klargøre dette, har

Justitsministeriet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget indsat en

beskrivelse af de bestemmelser i børnekonventionen, som kan være særlig

relevante. For så vidt angår udlændinge, som er under 18 år, fremgår det

direkte af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at hensynet til barnets tarv skal

inddrages, men det betragtes ikke i sig selv som et særligt forhold, at

ansøgeren er under 18 år, idet det bemærkes, at den nævnte begrænsning

ikke vedrører børn mellem 15 og 18 år, som allerede i dag alene kan

familiesammenføres efter § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde).

Det er endvidere forudsat, at udlændingemyndighederne i forbindelse med

afgørelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efterlever disse

internationale forpligtelser. Det ligger heri, at udlændingemyndighederne

skal foretage de relevante undersøgelser og vurderinger med henblik på at

sikre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,

herunder børnekonventionen.

Det henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.4.2.1

og pkt. 5.1.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 2.3.2, at

udlændingemyndighederne, i forbindelse med meddelelse af 1-årig

opholdstilladelse efter de foreslåede regler skal vejlede om reglerne om

familiesammenføring, herunder om mulighederne for familiesammenføring

inden den 1-årige opholdstilladelse eventuelt forlænges. Det er præciseret

i de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 2.3.2., at

udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor der meddeles

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7,

stk. 3, vil skulle vejlede om mulighederne for familiesammenføring,

herunder mulighederne for familiesammenføring efter udlændingelovens §

9 c, stk. 1, inden den 1-årige opholdstilladelse måtte være blevet

forlænget. Det sikres således, at den pågældende udlænding er

opmærksom på muligheden for at få familiesammenføring, før den 1-årige

midlertidige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget. Vejledning vil

så vidt muligt ske på et sprog, som udlændingen forstår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at udlændingemyndighederne af

egen drift som udgangspunkt skal behandle en ansøgning om

familiesammenføring, der er indgivet, før en herboendes opholdstilladelse

eventuelt måtte være blevet forlænget efter 1 år, som en ansøgning efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det er præciseret i de almindelige

bemærkninger til forslaget, pkt. 2.4.2.1, at udlændingemyndighederne i

alle tilfælde, hvor en udlænding søger om familiesammenføring, vil

vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der gives

tilladelse.

Det henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.2,

og pkt. 2.4.2.1.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en naturlig del af den

foreslåede revision af loven i folketingsåret 2017/2018 at vurdere, hvordan

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er blevet anvendt. Justitsministeriet vil i

givet fald anmode udlændingemyndighederne om at sikre, at der til brug

for den nævnte revision foreligger relevante oplysninger herom.

6. Sagsbehandlingsregler

Advokatrådet

savner dokumentation for størrelsen af ressourceforbruget i

første asyllandssager i forhold til øvrige sager, herunder hvor stor

besparelsen anslås at blive i forbindelse med sager, hvor der under alle

omstændigheder skal tages stilling til, om tredjelandet kan anses for at

være et sikkert første asylland. Hertil kommer, at det i hvert fald i forhold

til visse lande kan være vanskeligt at adskille asylmotivet fra første

asyllandsvurderingen, jf. f.eks. praksis med hensyn til Libanon og Irak.

Advokatrådet har vedrørende den foreslåede § 29 b anført, at der også

fremover vil kunne opstå sager, hvor der kan være behov for mundtlig

behandling og advokatbeskikkelse.

Advokatrådet har endvidere udtrykt betænkelighed ved forslaget om

skriftlig behandling i Flygtningenævnet af klager over afslag på

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2, hvis

Udlændingestyrelsen har meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, med midlertidig

beskyttelsesstatus. På grund af den vanskelige afgrænsning mellem den

hidtidige beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2, og den foreslåede nye

midlertidige beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, og de foreslåede regler om

familiesammenføring, må det forventes, at der indgives flere klager end i

dag. Henset til den afgørende betydning for udlændingen er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betænkeligt, at klagerne som udgangspunkt skal behandles på skriftligt

grundlag og uden adgang til advokatbeskikkelse.

Amnesty International

har anført, at klager over statusvalg bør behandles

i Flygtningenævnet som afslag på asyl med almindelig procedure, hvis

forslagets begrænsninger i adgangen til familiesammenføring fastholdes.

Dette skyldes, at den juridiske vurdering ved meddelelse af midlertidig

beskyttelsesstatus er mere omfattende end blot en kvalitativ vurdering af,

hvilke forfølgelsesgrunde der er tale om. Endvidere har

Udlændingestyrelsen i disse tilfælde også taget stilling til, om ansøgeren er

personligt forfulgt, om der forelå den fornødne intensitet i forfølgelsen mv.

Amnesty International forudsætter i forhold til den foreslåede § 29 b, at

henvisning til behandling ved fuldt nævn og mundtlig behandling især skal

ske i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt det andet EU-land yder

asylansøgere og anerkendte flygtninge den behandling og de rettigheder,

som de har krav på i henhold til EU-retten og de internationale

konventioner.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at de betingelser, der gælder for

meddelelse af afslag på beskyttelse i Danmark med henvisning til første

asyllandsreglen, ifølge UNHCR er bredere, end hvad der følger af

forslaget. For så vidt angår den foreslåede § 29 b kan asylansøgere, der har

fået asyl i et andet EU-land, ikke anses for rejst til Danmark med henblik

på at opnå et midlertidigt processuelt ophold. Forholdene i Italien og

Bulgarien er ganske problematiske, og den foreslåede afvisningsprocedure

er på den baggrund uegnet til at sikre korrekte og troværdige afgørelser.

Der er tværtimod behov for en grundig prøvelse af spørgsmål om første

asylland, herunder i tilfælde hvor det første asylland er et andet EU-land.

En reel klageadgang forudsætter bl.a., at ansøgeren har den nødvendige

juridiske bistand, at eventuelle frister er realistiske, og at klagen har

opsættende virkning.

Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at der bør være klageadgang til

Justitsministeriet eller en anden relevant instans i sager om afgørelse af

opholdstilladelsen varighed. Endvidere er det ifølge flygtningehjælpen

yderst vigtigt, at ansøgeren vejledes grundigt om muligheden for at klage

over statusvalg. Sager om statusændring bør behandles på mundtligt møde

i Flygtningenævnet, og der bør beskikke en advokat for ansøgeren.

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at regeringen

vedrørende statusvalg og klageadgang bør være særligt opmærksom på at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre asylansøgere, der får opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, tilstrækkelig

klagevejledning på et sprog, som den enkelte ansøger forstår.

Refugees Welcome

er enig i, at den nuværende procedure, hvor man først

fastlægger asylbehovet og derefter tager stilling til første asylland, er alt

for ressourcekrævende og i øvrigt forvirrende for flygtningene selv. Den

foreslåede omvendte rækkefølge med klageadgang inspireret af Dublin-

sagerne forekommer således fornuftig, men med det forbehold, at

afgørelserne bør have opsættende virkning. Praksis i sager om første

asylland er for tiden meget restriktiv og tvivlsom, når man henviser

konventionsflygtninge til at bo i lande, som ikke er i stand til eller ikke

ønsker at sikre disses rettigheder, herunder adgang til bolig, arbejde,

sundhed og uddannelse på lige fod med landets borgere.

Retspolitisk Forening

er kritisk over for en indskrænkning af

klagemuligheden over Udlændingestyrelsens afgørelser af varigheden af

en meddelt opholdstilladelse og de foreslåede regler om behandling af

sager, der rejser spørgsmål om nægtelse af opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 3, og om afvisning af asylansøgninger fra

udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land.

Røde Kors

har vedrørende de foreslåede ændringer af den gældende § 7,

stk. 3, og den foreslåede § 29 b, anført, at Røde Kors har kendskab til

sager, hvor flygtninge venter i meget lang tid på, at det første asylland vil

modtage dem. Med de foreslåede ændringer risikerer asylansøgere på

samme måde i meget lang tid at skulle afvente udsendelse til første

asylland, uden at deres sag er blevet realitetsbehandlet. Der bør derfor

fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvor længe en asylansøger skal

afvente en materiel vurdering af sin asylansøgning.

For så vidt angår behandlingen af sager, der rejser spørgsmål om

nægtelse af opholdstilladelse efter den gældende § 7, stk. 3, i

udlændingeloven (der i lidt ændret form videreføres som § 7, stk. 4), vil det

fortsat være muligt at foretage en vurdering af asylmotivet, hvor dette

undtagelsesvist er af betydning for, om et land kan betragtes som et første

asylland. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det potentielle første asylland

efter de for udlændingemyndighederne foreliggende baggrundsoplysninger

udsætter personer med et bestemt asylmotiv for refoulement.

Der henvises til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt sager om afvisning af asylansøgninger fra udlændinge, der

allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land, kan der henvises til pkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det er forventningen,

at afgørelse i klagesagerne kan træffes hurtigt, hvorved det sikres, at

asylansøgere, hvis sag ikke skal behandles i Danmark, kan udsendes af

landet snarest muligt. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,

at opsættende virkning i disse sager vil være uhensigtsmæssig ud fra

ressourcemæssige betragtninger, herunder indkvarteringsomkostningerne

og modtagelseskapaciteten i asylsystemet, og at der er tale om

udlændinge, der er vurderet til allerede at have opnået beskyttelse i et

andet EU-land. Lovforslaget tager i den forbindelse sigte på at sikre, at

udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i netop Danmark, ikke

søger asyl i Danmark alene med henblik på at opnå et midlertidigt

processuelt ophold.

Det forudsættes med lovforslaget, at Rigspolitiet orienterer

udlændingemyndighederne i verserende sager om datoen for

udlændingens udsendelse, og at Flygtningenævnet bestræber sig på at

træffe afgørelse, inden udlændingen skal udsendes. Flygtningenævnet eller

den, som nævnet bemyndiger dertil, kan efter en konkret vurdering

beslutte, at gennemførelsen af en udsendelse skal udsættes under

klagesagens behandling (opsættende virkning). Nævnet vil i den

forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på, om der efter en umiddelbar

vurdering er udsigt til, at udlændingen kan få medhold i sin klage, eller

der er tale om en sag, der rejser spørgsmål af væsentlig principiel

betydning. Nævnet vil endvidere kunne lægge vægt på, om der er grund til

at tro, at udsendelsen vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, eller om det er nødvendigt for oplysningen af sagen, at

udlændingen afgiver mundtlig forklaring for nævnet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11

(forslag til ændring af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, § 53, stk. 8, § 53 a,

stk. 1 og 2, § 55, stk. 5, og § 56, stk. 3).

Der beskikkes som udgangspunkt ikke en advokat for udlændingen under

Flygtningenævnets behandling af klagesagen, jf. den foreslåede ændring af

udlændingelovens § 55, stk. 5. I stedet yder Dansk Flygtningehjælp

retshjælp, hvis udlændingen ønsker at klage over en afvisning af en

asylansøgning og i den forbindelse ønsker retshjælp. Udlændingen kan

fortsat selv vælge at lade sig repræsentere af andre, herunder af en

advokat, men vil i givet fald selv skulle dække omkostningerne hertil. I

sager, der henvises til behandling i fuldt nævn, vil Flygtningenævnet kunne

beskikke en advokat for udlændingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet finder den overordnede kompetencefordeling på

asylområdet, hvorefter Justitsministeriet ikke som udgangspunkt træffer

afgørelse i konkrete asylsager, hensigtsmæssig. Afgørelser om

opholdstilladelsers varighed beror bl.a. på et skøn over den fremtidige

udvikling i asylansøgerens hjemland, og ministeriet har yderst begrænsede

muligheder for at foretage en materiel prøvelse af dette skøn. Det foreslås

derfor, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en

opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8

fremover ikke skal kunne påklages til Justitsministeriet.

En opholdstilladelses varighed har ikke i asylretlig forstand nogen

betydning for en udlændings materielle beskyttelse, og når tilladelsen

udløber, vil Udlændingestyrelsen uanset varigheden af tilladelsen skulle

tage stilling til, om der fortsat er grundlag for asyl. Opholdstilladelsens

gyldighedsperiode har heller ingen betydning for udlændingens

rettigheder og pligter, og en tidsbegrænset opholdstilladelse vil uanset

varigheden altid kunne inddrages, når forholdene, der har begrundet

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke

længere risikerer forfølgelse.

Uanset dette finder Justitsministeriet – bl.a. på baggrund af

høringssvarene – at disse afgørelser fortsat bør kunne påklages og prøves

inden for asylsystemet. Henset til Flygtningenævnets organisation,

sammensætning og nuværende opgaveportefølje er Justitsministeriet af

den opfattelse, at nævnet mest hensigtsmæssigt kan varetage opgaven som

rekursmyndighed.

Der henvises til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår skriftlig behandling af klager over meddelelse af

midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3,

bemærkes det, at der som hidtil vil være adgang for Flygtningenævnet til

at beslutte, at klagen skal behandles mundtligt. Nævnet har i den

forbindelse oplyst, at det under hensyn til sagernes karakter må forventes,

at en forholdsvis stor andel af klagerne vil blive visiteret til mundtlig

behandling.

Vedrørende behandlingen af klager over afvisning i medfør af den

foreslåede § 29 b, bemærkes det, at den foreslåede ordning svarer til den

ordning, som allerede gælder i sager vedrørende overførsler efter Dublin-

reglerne. Flygtningenævnets afgørelse træffes således som hovedregel på

skriftligt grundlag af formanden eller en næstformand alene. I helt særlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde kan sagerne henvises til skriftlig behandling i nævnet og helt

undtagelsesvis til mundtlig behandling.

Der henvises til pkt. 3.3.2. og 3.3.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Rigspolitiet

har foreslået, at det i bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse om afvisning i udlændingelovens § 29 b præciseres, at

afgørelsen om afvisning skal indeholde en udrejsefrist. Det bør tillige

præciseres, at der i afgørelsen skal tages stilling til, hvorvidt udlændingen

kan udsendes tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke frivilligt udrejser,

samt at det i afgørelsen bør anføres, hvilket land udsendelse i givet fald

kan ske til.

Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer af de gældende regler

om udrejsefrist, tvangsmæssig udsendelse eller anførelse af, hvilket land

udsendelse skal ske til, jf. udlændingelovens kapitel 6. Dette er præciseret i

lovforslagets bemærkninger.

7. Øvrige bemærkninger

Flygtningenævnet

bemærker, at forslaget ikke indeholder en beskrivelse

af de økonomiske og administrative konsekvenser. Forslagene må

imidlertid forventes at indebære en yderligere administrativ byrde for

nævnet og for nævnets sekretariat. Byrdens størrelse vil navnlig afhænge

af antallet af klager over meddelelse af midlertidig beskyttelse og afslag på

forlængelse eller inddragelse. Den effektiviseringsgevinst, der er forudsat i

forbindelse med forslaget til den nye første asyllandsprocedure, vil som

udgangspunkt ikke vedrøre Flygtningenævnet, idet nævnet allerede i dag

lægger Udlændingestyrelsens materielle asylvurdering vedrørende § 7,

stk. 1 eller 2, uprøvet til grund, hvis Udlændingestyrelsen har fundet, at

ansøger opfylder betingelserne i § 7, stk. 1 eller 2.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at lovforslaget må forventes

at lægge et øget pres på sagsbehandlingen, idet opholdstilladelser skal

vurderes oftere, ligesom der kan forventes et øget antal klagesager til

Flygtningenævnet vedrørende statusvalg. Instituttet frygter, at det øgede

sagsbehandlingspres vil påvirke hele asylsystemet med forlænget

sagsbehandlingstid mv. til følge for alle grupper af asylansøgere.

Institut for Menneskerettigheder har vedrørende den foreslåede lovrevision

i folketingsåret 2017-2018 anført, at der forud for lovrevisionen bør

foretages en vurdering af forudsætningen om, at personer, der tildeles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

midlertidig beskyttelsesstatus, reelt har et mere midlertidigt

beskyttelsesbehov, herunder en undersøgelse af, hvor stor en andel der har

fået forlænget den midlertidige opholdstilladelse en eller flere gange.

Retspolitisk Forening

har anført, at Folketinget bør være opmærksom på,

at udkastet til lovforslag ikke indeholder en vurdering af de økonomiske

og administrative konsekvenser for det offentlige.

Amnesty International

finder det tvivlsomt, om forslaget med

midlertidige opholdstilladelser vil medføre en ressourcemæssig lettelse.

Røde Kors

påpeger vigtigheden af, at kommunerne fortsat opretholder

deres forpligtelser overfor gruppen af flygtninge med midlertidig

beskyttelsesstatus uden at reducere indsatsen på grund af det midlertidige

aspekt.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser vil afhænge af,

hvor mange asylansøgere der fremover vil komme til Danmark og blive

omfattet af bestemmelserne om midlertidig beskyttelse. Det skal i

forlængelse heraf bemærkes, at der både historisk og i indeværende år har

vist sig at være meget store udsving på kort sigt i antallet af asylansøgere,

herunder også i sammensætningen af asylansøgere. Det er baggrunden

for, at de økonomiske rammer på finansloven på udlændingeområdet alene

fastlægges konkret for et år ad gangen. De aktivitetsmæssige konsekvenser

af lovforslaget indgår i den samlede vurdering af antallet af asylansøgere

på ændringsforslaget i 2015.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser i 2014.

De økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer i 2015 på

Udlændingestyrelsens område er indarbejdet på ændringsforslaget til

finansloven for 2015.

I Flygtningenævnet og Flygtningenævnets sekretariat forventes der

primært behandlet flere sager som følge af forslaget om indførelse af en

midlertidig beskyttelsesstatus, jf. § 1, nr. 1, om midlertidig beskyttelse

(udlændingelovens § 7, stk. 3), hvor Flygtningenævnet og

Flygtningenævnets sekretariat forestår behandlingen af klager over

meddelelse af midlertidig beskyttelse. De økonomiske konsekvenser i

Flygtningenævnet og Flygtningenævnets sekretariat i 2015 afhænger i høj

grad af, hvorvidt sagen skal behandles i skriftlig eller mundtlig procedure.

Skønnet for de økonomiske konsekvenser af klagesagsbehandlingen er på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende tidspunkt behæftet med betydelig usikkerhed. Eventuelle

merudgifter ud over de afsatte bevillinger på finansloven for 2015 som

følge af øget klagesagsbehandling vil blive håndteret, når de kan

konstateres.

De økonomiske konsekvenser i 2016 og frem på Udlændingestyrelsens

område og i Flygtningenævnet fastlægges, jf. sædvanlig praksis, i

forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finansloven for 2016. I den

forbindelse vil der blandt andet på baggrund af den realiserede udvikling i

antallet af asylansøgere og antallet af asylansøgere, der omfattes af

bestemmelserne om en midlertidig beskyttelsesstatus, jf. § 1, nr. 1, om

midlertidig beskyttelse (udlændingelovens § 7, stk. 3) i første del af 2015

blive fastlagt et skøn for de samlede udgifter på udlændingeområdet.

Der henvises til pkt. 6 og 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det

lovudkast, der blev sendt i høring den 24. oktober 2014:



Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser truffet i medfør af

udlændingelovens § 12 om varigheden af en tidsbegrænset

opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og §

8 kan påklages til Flygtningenævnet. Der henvises til lovforslagets §

1, nr. 12. Der foreslås i den forbindelse i lovforslagets § 1, 10-11, 13

og 15-16, regler om Flygtningenævnets behandling af klagesagerne,

herunder at der fastsættes en klagefrist på 4 uger.

Det er præciseret i pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor der

meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 7, stk. 3, vil skulle vejlede om mulighederne for

familiesammenføring,

herunder

mulighederne

for

familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden den

1-årige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget.

Det er præciseret i de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt.

2.4.2.1, at udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor en

udlænding søger om familiesammenføring, vil vurdere, om Danmarks

internationale forpligtelser tilsiger, at der gives tilladelse.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der er henvist til børnekonventionen i pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Endvidere er der indsat en beskrivelse af

de bestemmelser i børnekonventionen, som kan være særligt relevante,

i pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er præciseret i pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af de

gældende regler om udrejsefrist, tvangsmæssig udsendelse eller

anførelse af, hvilket land udsendelse skal ske til, jf. udlændingelovens

kapitel 6.

Det er præciseret i pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger, at

udlændinge, som meddeles midlertidig beskyttelsesstatus efter den

foreslåede ordning, er omfattet af integrationsloven og

repatrieringsloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.



Der er herudover foretaget visse redaktionelle ændringer.