Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428298_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1389883
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået be-
skyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Hvilke begivenheder fra den syriske borgerkrigs start i 2011
og frem til i dag giver ministeren en tro på, at konflikten vil
være kortvarig, og de syriske krigsflygtninges beskyttelsesbe-
hov således er "mere midlertidigt", som det hedder i bemærk-
ningernes punkt 1?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tager de gældende asylregler ikke højde for den særlige situation, som
asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, er i. Denne
gruppes behov for beskyttelse er generelt mere midlertidigt, idet beskyttel-
sen har baggrund i en generel situation, som vil kunne ændre sig. F.eks. vil
en særlig alvorlig situation i forbindelse med en væbnet konflikt, som gen-
nem en periode skaber store asylstrømme, kunne udvikle sig på en sådan
måde, at en større eller mindre del af disse asylansøgere vil have mulighed
for at vende tilbage til hjemlandet.
Jeg kan lige så lidt som andre spå om fremtiden, og derfor kan jeg heller
ikke forudse udviklingen af konflikten i Syrien. Erfaringen viser dog, at
forholdene – selv i en alvorlig konflikt – kan ændre sig, og at det efter om-
stændighederne kan ske relativt hurtigt. I et sådan tilfælde, bør reglerne
være indrettet sådan, at personerne kan sendes hjem.
Situationen i forhold til Somalia er et godt eksempel. På baggrund af Sufi
og Elmi-dommen fra Menneskerettighedsdomstolen ændrede Flygtninge-
nævnet i 2011 praksis, så asylansøgere fra dele af Somalia kunne opnå asyl
i Danmark som konsekvens af de generelle forhold i hjemlandet. Forhol-
dene omkring i Somalia ændrede sig dog relativt kort tid efter, og i 2013
fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at menneskerettighederne nu ikke
længere forhindrede udsendelse af personer til de omtalte dele af Somalia,
hvorefter Flygtningenævnet igen ændrede praksis.
Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 2.1.1.2. og 2.1.1.3. i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget.
2