PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 86 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Klimatilpasning, vandsektor

og grundvand

J.nr. NST-4401-00366

Ref. carvi/mafol/ancma

Den 31. oktober 2014

Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om betalingsregler

for spildevandsforsyningsselskaber mv., lov om miljøbeskyttelse og lov

om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

(afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om

forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg)

Naturstyrelsen sendte den 25. september 2014 lovudkastet i ekstern høring med

frist for afgivelse af bemærkninger den 23. oktober 2014.

Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.

Naturstyrelsen har modtaget i alt 26 høringssvar, hvoraf 3 oplyser, at man ikke har

bemærkninger til lovforslaget.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

KL, DANVA, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Danske Kloakmestre, Dansk

Miljøteknologi, Kolonihaveforbundet, Advokatrådet, Assens Kommune, Esbjerg

Kommune, Favrskov Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,

Herning Kommune, Holbæk Kommune, Lolland Kommune, Nordfyns Kommune,

Odense kommune, Svendborg Kommune og Aalborg Kommune.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

lovforslag: Danske Revisorer, By og Havn samt 3F.

Herudover har Naturstyrelsen modtaget høringssvar fra HOFOR,

Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe og advokat emeritus Fritz

Reuther.

Følgende høringsparter har oplyst, at de overordnet set støtter lovforslagets

formål: KL, DANVA, Dansk Byggeri, Dansk Miljøteknologi, Danske Kloakmestre,

3F, Advokatrådet, Favrskov, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

Hjælpeordning

1.1

Forholdet til eksisterende økonomiske ordninger (kontraktretligt

medlemskab og indefrysningsordningen)

1.2

Kommunens afgørelse om ret og pligt til hjælpeordning

1.3

Indkomstgrænse

1.4

Minimumsfrist

1.4.1

Ejerskifte i løbet af minimumsfrist

1.5

Afdragsordning

1.5.1

Etablering af spildevandsanlæg

1.5.2

Spildevandsselskabers administration

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.5.3

Kommunale lån

1.5.4

Rentesats

1.5.5

Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere

1.5.6

Separatkloakering

1.6

Hjælpeordningens ikrafttræden/overgangsregler

Spildevandsselskabers overtagelse af drift og vedligehold af stikledninger på

privat grund (abonnementsordningen)

2.1

Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere

2.2

LAR-løsninger

2.3

Overtagelse af ejerskab af stikledninger på privat grund

Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre

indholdsmæssige ændringer og lovtekniske justeringer i udkastet til lovforslaget.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter

og Naturstyrelsens kommentarer hertil. Ønskes detaljerede oplysninger om

høringssvarenes indhold, kan Naturstyrelsen henvise til de vedlagte høringssvar.

Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger angående spørgsmål,

som fastlægges nærmere i en udmøntende bekendtgørelse. Naturstyrelsen

bemærker hertil, at bekendtgørelsen vil blive sendt i høring med henblik på

inddragelse af høringsparterne. De bemærkninger, der er modtaget i forbindelse

med høringen af lovforslaget, og som vedrører bekendtgørelsen, er ikke medtaget i

høringsnotatet, men vil indgå ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

1 Hjælpeordning

1.1 Forholdet til eksisterende økonomiske ordninger (kontraktretligt

medlemskab og indefrysningsordningen)

Herning Kommune spørger til forholdet mellem lovforslaget og de gældende regler

om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen efter §

7a, stk. 1 og 2, i betalingsloven

DANVA anfører, at grundejerne bør vejledes grundigt om, at de ikke med

hjælpeordningen opnår ret til, at vandselskabet driver grundejerens

spildevandanlæg, når vandselskabet har etableret spildevandsanlæggene som led i

afdragsordningen. Hvis grundejeren ønsker, at vandselskabet skal drive og

vedligeholde dele af spildevandsanlægget efter etablering, skal grundejeren vælge

et kontraktligt medlemskab hos vandselskabet.

DANVA spørger til, hvilken status reglerne i lovforslaget skal have i forhold til

ejendomsskattelåneloven (den såkaldte indefrysningsordning). I de tilfælde, hvor

der er tale om overlap, finder DANVA det hensigtsmæssigt, at der ydes lån til

tilslutningsbidrag og eventuelt til spildevandsanlægsarbejder på privat grund efter

ejendomsskattelåneloven i stedet for at give afdrag efter modellen omtalt i

høringsmaterialet.

Naturstyrelsens bemærkninger

For så vidt angår spørgsmålet om forholdet til kontraktligt medlemskab fungerer

reglerne parallelt, således at ejendomsejeren i kommunens påbud om forbedret

spildevandsrensning efter miljøbeskyttelsesloven (MBL) § 30, stk. 1, oplyses om,

at ejendomsejeren kan vælge imellem et vedlagt tilbud fra spildevandsselskabet

om kontraktligt medlemskab, en hjælpeordning i form af minimumsfrist og

Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afdragsordning eller en kombination. For at imødekomme ønsket om større

klarhed på dette punkt, uddybes dette i bemærkningerne til lovforslaget, hvor

også kombinationsmodellen overordnet vil blive beskrevet.

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om indefrysning af

ejendomsskatter. I forbindelse med udarbejdelsen af den udmøntende

bekendtgørelse vil der blive taget stilling til samspillet mellem den foreslåede

afdragsordning og indefrysningsordningen.

1.2 Kommunens afgørelse om ret og pligt til hjælpeordning

DANVA kan tilslutte sig, at det er kommunen, der vurderer, om en grundejer skal

have ret til at benytte afdragsordningen.

Favrskov Kommune anfører, at lovforslaget lægger op til, at kommunen skal træffe

afgørelse om, hvorvidt ejendomsejeren er omfattet af 3 års fristen, enten før

meddelelse af endeligt påbud eller på et ikke fastsat tidspunkt inden

påbudsfristens udløb. Administrativt vil kommunen foretrække, at der er fastsat ét

tidspunkt i lovgivningen.

Odense og Assens kommuner påpeger, at kriterierne for, hvornår en kommune bør

træffe afgørelse om, at grundejer har ret til at være omfattet af afdragsordningen,

bør være enkle at administrere for sagsbehandlere uden den fornødne, faglige

baggrund.

Svendborg Kommune efterspørger fokus på borgernes eventuelle klagemuligheder

og påpeger, at også dette aspekt kan medføre ekstra administration i

kommunerne.

Endelig anfører advokat emeritus Fritz Reuther, at kommunens påbud efter § 30 i

miljøbeskyttelsesloven om forbedret spildevandsrensning er i strid med

Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Naturstyrelsens bemærkninger

Vedrørende afdragsordningen fremgår det af lovforslaget, at det forventes, at

miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal træffe

afgørelse om retten til spildevandsselskabets etablering og den medfølgende

afdragsordning inden udløbet af fristen i påbuddet, men at

kommunalbestyrelsen selv må bestemme, om afgørelsen skal træffes i forbindelse

med påbuddets udstedelse eller efter påbuddets udstedelse, men inden udløbet af

fristen for at efterkomme påbuddet.

For at imødekomme kommunernes ønske om en mere enkel administration af

afdragsordningen foreslår Naturstyrelsen at ændre lovforslaget således, at det

af lovforslaget fremgår, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at

kommunerne som udgangspunkt træffer afgørelse om adgang til såvel

minimumsfrist som afdragsordning ved det endelige påbud om tilslutning eller

om forbedret rensning. Derudover fastsættes det, hvornår ejendomsejeren senest

skal anmode spildevandsselskabet om at foranstalte etableringen af det

nødvendige spildevandsanlæg.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang kan Naturstyrelsen oplyse, at

ejendomsejere efter de gældende regler på spildevandsområdet ikke har

mulighed for at påklage kommunernes påbud om tilslutning til kloak eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedret spildevandsrensning efter MBL § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1, når

der er tale om en decentral renseløsning med en kapacitet på under 30 PE.

Derudover følger det af den gældende betalingslovs § 8, at

kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Lovforslaget falder således under gældende regler om afskæring af klageadgang

på spildevandsområdet.

For så vidt angår spørgsmålet om foreneligheden af MBL § 30 og Grundlovens §

73, finder Naturstyrelsen, at spørgsmålet falder uden for lovforslagets

anvendelsesområde, idet spørgsmålet vedrører forhold på spildevandsområdet,

som ikke ændres med lovforslaget. Spørgsmålet må derfor adresseres på anden

vis, f.eks. ved prøvelse ved domstolene.

1.3 Indkomstgrænse

KL anfører, at det ikke fremgår, hvordan Naturstyrelsen er kommet frem til det

skønnede antal berørte ejendomme, som benyttes i lovbemærkningerne. KL finder

på baggrund af egen minianalyse på området, at Naturstyrelsens skøn er markant

undervurderet.

Svendborg Kommune oplyser, at man ikke har et skøn over, hvor mange

ejendomme i kommunen, der kan blive omfattet af afdragsordningen, og anfører,

at de på landsplan anslåede 1.750, er vurderet på et meget usikkert grundlag.

Guldborgsund og Lolland kommuner oplyser, at det er Guldborgsund Kommunes

erfaring, at der ved ca. 4-5 % af påbudssager om tilslutning til kloak ikke er opnået

tilslutning ved påbudsfristens udløb (efter påmindelses- og rykkerskrivelser samt

orientering om evt. yderligere håndhævelse). Kommunen skønner, at op til 20-30

% af husejere, der modtager påbud om forbedret spildevandsrensning i

Guldborgsund Kommune, vil være omfattet af den foreslåede ordning, hvoraf

hovedparten må forventes at ønske at benytte den.

Assens og Odense kommuner ønsker, at flere borgere omfattes af

afdragsordningen. Assens Kommune foreslår derfor, at husstandsindtægtens

maksimum hæves fra 300.000 kr. til 500.000 kr., hvis den samlede udgift for

påbuddet overstiger 100.000 kr.

Holbæk Kommune bemærker, at det er uklart, hvorvidt den kommunale

forvaltning kan dispensere fra den fremsatte indkomstgrænse i tilfælde, hvor

hustandens indkomstgrundlag er tæt på grænsen.

DANVA spørger, om ejendomsejeren skal realisere eventuelle

pensionsopsparinger først, hvis denne har en husstandsindtægt på under 300.000

kr. DANVA mener, at kommunerne bør foretage en løbende kreditvurdering af

grundejeren, og at grundejeren skal være forpligtet til at betale afdragene tilbage

over en kortere afdragsperiode eller eventuelt øjeblikkeligt, hvis grundejerens

indkomst- eller formueforhold måtte forbedre sig.

Guldborgsund og Lolland kommuner anfører, at lovforslaget indebærer

koordinering mellem miljømyndigheden, spildevandsselskabet samt

borgerservice, der skal kontrollere de økonomiske oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordfyns Kommune spørger, om tillægget for hjemmeboende børn i relation til

indkomstgrænsen kun gælder børn under 18 år.

Naturstyrelsens bemærkninger

Guldborgsund Kommune, som er én af de kommuner, der ifølge vandplanerne

har det største indsatsbehov over for ejendomme i det åbne land, oplyste i 2012 i

forbindelse med Naturstyrelsens undersøgelse af hjælpemuligheder for

grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land, at spildevandsselskabet i

kommunen havde sendt opkrævning for tilslutningsbidrag til 600 ejendomme.

Heraf blev 48 opkrævninger (svarende til ca. 8 %) sendt til inddrivelse hos SKAT,

fordi alle andre forsøg på inddrivelse var forgæves. Herudover havde nogle fået

enten lån eller en afdragsordning hos spildevandselskabet.

På baggrund af tallene fra Guldborgsund Kommune og oplysninger fra øvrige

kommuner med stort indsatsbehov over for ejendomme i den spredte bebyggelse

vurderede Naturstyrelsen, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller

ingen betalingsevne på landsbasis er en smule lavere, formentlig 5 %. I så fald er

udgangspunktet 5 % af 35.000 ejendomme, der i 1. planperiode skal gennemføre

forbedret spildevandsrensning, svarende til 1750 husejere på landsplan.

Danmarks Statistik oplyser, at 172.688 familier i ejerbolig (stuehuse, parcelhuse,

række-, kæde- og dobbelthuse) i Danmark i 2012 havde en husstandsindkomst

under 300.000 kr. før skat. Imidlertid er det, så vidt styrelsen er bekendt, ikke

muligt fra dette antal familier at trække de ejendomsejere ud, der samtidig har

fået et påbud om forbedret spildevandsrensning. Der vil derfor være en meget

stor del af de ovenfor anførte 172.688 familier, der ikke har fået et påbud, fordi

de enten allerede har en tilfredsstillende spildevandsrensning, fx allerede er

tilsluttet et spildevandsselskab, eller fordi de ikke er omfattet af den aktuelle

spildevandsindsats i den pågældende kommune.

Øvrige variable faktorer, der ikke uden videre kan lægges ind i datatrækningen,

er herudover, hvordan den enkelte ejendomsejer har finansieret sit boligkøb og

dermed tilstedeværelsen af eventuel friværdi i ejendommen, hvilken type af

spildevandsrenseløsning der er påbudt (dyr eller billig løsning), etc. Disse

faktorer har stor betydning for, hvorvidt boligejerne har mulighed for selv at

lånefinansiere anlægget.

Det er Naturstyrelsens vurdering, at selv om det foreslåede renteniveau for

afdragsordningen ligger under markedsrenten, er afdragsordningen balanceret

på en sådan måde med indkomstgrænse, rente og den lange løbetid, at

ejendomsejere, som på anden vis selv kan finansiere, herunder lånefinansiere,

opfyldelse af påbud om forbedret spildevandshåndtering, forventes at ville vælge

disse alternative muligheder. På den baggrund skønnes det fortsat, at omfanget

vil være ca. 5 pct. af de boligejere, der modtager påbud.

Vedrørende ønsket fra nogle kommuner om at hæve indkomstgrænsen, kan

Naturstyrelsen oplyse, at indkomstgrænsen er fastsat ud fra en betragtning om,

at ordningen skal hjælpe økonomisk trængte ejendomsejere. Indkomstniveauet

svarer cirka til indkomsten for to pensionister plus ca. 75.000 kr. eller to

kontanthjælpsmodtagere plus ca. 40.000 kr. Det forhold, at et eventuelt tab på

en afdragsordning kan overvæltes på de øvrige grundejere i et

spildevandsselskab, taler for ikke at foretage udvidelser i personkredsen, som

kan inddrages under ordningen. Naturstyrelsen finder derfor ikke grundlag for

at hæve indkomstgrænsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturstyrelsen kan oplyse, at der i lovforslaget ikke er adgang til at dispensere

fra indkomstgrænsen. Det er ej heller med lovforslaget hensigten, at der før eller

efter kommunens afgørelse af, om ejendomsejeren opfylder kravet om en

maksimumindtægt, skal ske yderligere vurdering af ejendomsejerens

økonomiske forhold. Det er ejendomsejerens ansvar at afgive de fornødne og

korrekte indkomstoplysninger. Såfremt ejendomsejerens økonomiske forhold

ændrer sig, mens afdragsordningen løber, har ejendomsejeren mulighed for at

foretage ekstraordinære afdrag eller ekstraordinær indfrielse. Det er hensigten,

at der vil blive fastsat udmøntende regler herom ved bekendtgørelse.

Naturstyrelsen kan bekræfte, at tillægget for hjemmeboende børn i relation til

indkomstgrænsen alene gælder børn under 18 år. Det vil blive præciseret i

lovforslaget.

1.4 Minimumsfrist

Favrskov Kommune anfører, at påbud efter MBL § 30, stk. 1, anvendes i andre

sammenhænge end ved behov for forbedret rensning som følge af de statslige

vandplaner og de på den baggrund udpegede renseklasseoplande, f.eks. til at

påbyde udbedring af uacceptable forhold vedr. bundfældningstanke, og at der her

vil kunne være tilfælde, hvor det miljømæssigt set ikke er forsvarligt at give en frist

på 3 år. Kommunen finder derfor, at der bør være en mulighed for at fravige de 3

år i særlige tilfælde, der ikke har med renseklasseoplande at gøre.

KL finder ligeledes, at det fortsat bør være muligt at give påbud med hjemmel i

MBL § 30, stk. 1, med en frist på under 3 år. Esbjerg Kommune anfører, at fristen

på 3 år bør være en maksimumsfrist frem for en minimumsfrist. Nordfyns

Kommune spørger til, om der er en øvre grænse for minimumsfristen, og om

ejendomsejere både har mulighed for at få en forlænget frist på 3 år til at opfylde

påbuddet og en afdragsordning på 20 år.

KL og Favrskov, Gribskov, Svendborg og Aalborg kommuner peger på, at

tidsfristerne for den forbedrede spildevandsrensning indeholdt i de kommende

vandplaner, må samordnes med tidsfristerne i lovforslaget. Guldborgsund

Kommune bemærker, at lovforslaget vil medføre, at kommunen ikke kan

overholde vandplanernes minimumskrav til spildevandsindsatsen, medmindre der

tilføjes nye indsatser som tillæg til gældende spildevandsplan. Kommunen

efterspørger derfor en bestemmelse om, at påbud med fristforlængelse kan

medregnes som påbud.

Gribskov Kommune anfører, at fristforlængelsen for påbud bør være uafhængig af

indkomst.

DI anfører, at hvis et kollektivt anlæg (spildevandsselskab) bliver etableret, vil en

minimumsfrist på 3 år medføre et længerevarende udlæg til investeringer for

spildevandsselskabet, såfremt tilslutningsbidraget ikke forfalder samtidig med, at

anlægget er etableret. Dette vil ifølge DI medføre øgede omkostninger for de øvrige

forbrugere. Endvidere finder DI, at ikke kan udelukkes, at der ikke samtidig vil

opstå tekniske vanskeligheder i starten, hvor anlægget med en tilslutningsfrist på 3

år ikke er fuldt belastet.

Naturstyrelsens bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturstyrelsen kan oplyse, at lovforslaget omfatter alle påbud om forbedret

spildevandsrensning udstedt af kommunerne i henhold til MBL § 28, stk. 4, 2.

pkt., og § 30, stk. 1, dog ikke påbud om separatkloakering.

Minimumsfristen på 3 år er fastsat for at give økonomisk trængte grundejere,

som typisk ikke har mulighed for at skaffe finansieringen til opfyldelse af

påbuddene inden for en kortere periode, mulighed for at spare op. Reglerne om

minimumsfristen er således både en fordel, fordi de giver ejendomsejerne en

chance for selv at sørge for, at tiltagene rent faktisk bliver gennemført, og fordi

ejendomsejerne således undgår tilsynsmyndighedens håndhævelsestiltag. Det

forventes således, at lovforslaget bl.a. medfører, at flere ejendomme bliver

tilsluttet og kan betale tilslutningsbidrag, end det er tilfældet i dag.

Med hensyn til tekniske vanskeligheder ved manglende belastning af anlægget

vurderer Naturstyrelsen, at det ikke er nyt med længere eller differentierede

frister. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at foretage en

proportionalitetsvurdering, hvilket kan medføre en frist længere end tre år.

Fristen for tilslutning må inddrages i planlægningen af nye anlæg.

Lovforslaget medfører ikke en øvre grænse for, hvor lang fristen kan være.

Bortset fra, at kommunen i de i lovforslaget nævnte tilfælde ikke kan fastsætte en

frist på under 3 år, skal kommunen som hidtil fastsætte fristerne i de enkelte

tilfælde ud fra en forvaltningsretlig vurdering, herunder i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet. Fristen vil således formentlig ofte skulle fastsættes til

3 år eller længere tid, også for ejendomsejere, som ikke omfattes af lovforslagets

ændringer.

Kommunen skal også fortsat som udgangspunkt fastsætte de enkelte frister i

overensstemmelse med den statslige vandplanlægning. Men ved kommunens

udøvelse af indsatserne i medfør af den statslige vandplanlægning skal den

øvrige lovgivning generelt overholdes, det vil sige også sektorlovgivningens

regler om frister, herunder reglerne om den 3-årige minimumsfrist.

Ejendomsejere, som ikke har kunnet skaffe den fulde finansiering til opfyldelse af

påbuddet, har inden minimumsfristens udløb mulighed for tillige at få en

afdragsordning i forbindelse med spildevandsselskabets etablering af

spildevandsanlæg på grunden.

For så vidt angår spørgsmålet om at gøre minimumsfristen på 3 år uafhængig af

indkomstkrav, kan Naturstyrelsen oplyse, at det af hensyn til den statslige

vandplanlægning ikke findes hensigtsmæssigt at lade minimumsfristen omfatte

alle påbud om forbedret spildevandsrensning. For så vidt angår valget af den

foreslåede indkomstgrænse henvises til styrelsens bemærkninger til afsnittet

ovenfor om indkomstgrænsen.

1.4.1. Ejerskifte i løbet af minimumsfrist

KL bemærker, at et påbud om forbedret spildevandsrensning også bør være

bindende for en senere erhverver af ejendommen, så der ikke som nu skal

meddeles et nyt påbud ved ejerskifte.

Favrskov Kommune mener ikke, at der i øjeblikket er hjemmel til at tinglyse påbud

om forbedret spildevandsrensning, så de bliver bindende ved ejerskifte.

Konsekvensen af et ejerskifte er derfor, at kommunen skal meddele nyt påbud med

ny rimelig frist for køber. Hvis en stor del af ejendommene i et opland har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemført indsatsen, men der senere skal meddeles påbud til en ny ejer af en

ejendom, hvor der blev givet en 3 års frist, kan påbudsforudsætningen om, at

vandløbets målsætning ikke er opfyldt, være bortfaldet i mellemtiden grundet

naboernes indsats. Det vil betyde, at der ikke kan meddeles påbud om forbedret

spildevandsrensning til en køber, fordi muligheden er forpasset. Favrskov

Kommune finder derfor, at en 3 års frist til at foretage forbedret

spildevandsrensning bør følges af en bestemmelse, der gør påbuddet bindende for

en senere køber af ejendommen.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Efter Naturstyrelsens opfattelse, er der i den gældende lovgivning ikke noget til

hinder for, at kommunen kan tinglyse påbuddet på ejendommen. Hvis

kommunen tinglyser påbuddet på ejendommen, sikres det, at forpligtelsen til at

opfylde påbuddet overgår til erhverver ved ejerskifte. Lovforslaget ændrer ikke

på denne mulighed.

1.5 Afdragsordning

KL bemærker, at landsforeningen forventer, at afdragsordningen vil belaste

økonomien i mindre spildevandsselskaber, når disse skal lægge ud for lån til

trængte boligejere. KL og Guldborgsund Kommune kan derfor ikke tilslutte sig den

foreslåede afdragsordning, og foreslår i stedet, at der med statslige midler

etableres en lånepulje, som trængte boligejere kan benytte sig af.

DANVA finder det afgørende, at afdragsordningen ikke finansieres af

vandselskaberne, da foreningen finder, at ordningen i givet fald vil stride imod

vandsektorlovens princip om adskillelse af myndighed og drift. Også DANVA

foretrækker derfor en statslig fond frem for en afdragsordning i regi af

spildevandsselskaberne.

Kolonihaveforbundet foreslår, at reglerne om finansiering og afdragsordninger

også kommer til at omfatte kolonihaveforeninger på lejet jord, eftersom

grundejerforpligtelsen ofte påhviler lejerne.

Dansk Byggeri finder det uacceptabelt, at omkostninger forbundet med en

grundejers spildevandsanlæg, ikke opgøres særskilt for hver enkelt grundejer, men

i stedet fordeles ud på alle grundejere, omfattet af ordningen.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen vurderer, at en eventuel takststigning som følge af tab på

afdragsordningen vil være minimal, se hertil lovforslaget under afsnittet om

økonomiske konsekvenser. Det vurderes, at dette tab ikke vil overstige en

størrelsesorden, svarende til på landsplan 150 kr. over 20 år for en

gennemsnitlig husstand.

Et tab på 150 kr. per hussstand over 20 år svarer til et samlet tab på ca. 400 mio.

kr. Et sådant tab vurderes således at være højt sat, og vil alene fremkomme, hvis

flere end 1.750 boligejere benytter sig af ordningen, og hvis alle, der benytter sig

af ordningen misligholder alle deres afdrag. Det skal i den forbindelse bemærkes,

at tallet er udregnet som et landsgennemsnitstal, og at der kan være udsving

mellem de enkelte kommuner.

Spildevandsselskaberne vil løbende skulle ansøge Forsyningssekretariatet om

tillæg til prisloftet, svarende til de udgifter, der overvæltes til øvrige forbrugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøministeriet vil trække data fra Forsyningssekretariatet og løbende sikre, at

tabet som et gennemsnit på landsplan holdes inden for de anførte 150 kr.

Idet styrelsen vurderer det som meget usandsynligt, at tabet på landsplan vil

overstige det ovenfor anførte, har regeringen ikke planer om at oprette en

statslig lånepulje eller lignende.

Naturstyrelsen kan videre oplyse, at det er hensigten med lovforslaget, at det

fortsat er de ejendomsejere, som modtager påbud om tilslutning og forbedret

decentral rensning, som hver især skal afholde de udgifter, der er forbundet med

opfyldelse af de enkelte påbud. Der skal derfor ske en opgørelse af de nødvendige

omkostninger ved opfyldelse af påbuddene for hver af de omfattede

ejendomsejere. Visse ejendomsejerne får blot mulighed for at sprede udgiften ud

over længere tid ved at afdrage beløbet til det pågældende spildevandsselskab.

De ejere, som accepterer tilbuddet, skal være med til at afholde en del af de

samlede omkostninger, som afdragsordningen giver anledning til for

spildevandsselskabet, herunder omkostninger som følge af manglende betaling

af afdrag.

I det omfang de betalte afdrag ikke kan dække et evt. samlet tab fra ubetalte

afdrag, kan dette tab væltes over på alle de ejendomsejere, som er tilsluttet

spildevandsselskabet. På den måde kan også mindre spildevandsselskaber få

dækket et eventuelt tab over de almindelige spildevandstakster. Ordningen

finansieres således ikke af spildevandsselskaberne.

Denne løsning er valgt som et supplement til de eksisterende regler om

indefrysning af ejendomsskatter i låneloven, der allerede i dag, under visse

betingelser, giver pensionister m.v. mulighed for at optage lån til

tilslutningsudgifter.

Vedrørende bemærkningerne fra Kolonihaveforbundet, kan Naturstyrelsen

oplyse, at den person, som kommunens påbud om tilslutning eller forbedret

decentral spildevandsrensning er adresseret til, er den, der kan være omfattet af

lovforslagets hjælpeordning. Hvis det er ejeren af en ejendom, der som

driftsansvarlig er adressat for påbuddet, er det ejeren, der kan blive berettiget til

at være omfattet af hjælpeordningen. I tilfælde af udlejning afhænger eventuelle

indbyrdes økonomiske konsekvenser for parterne af det privatretlige

aftaleforhold imellem udlejer og lejer.

1.5.1 Etablering af spildevandsanlæg

HOFOR bemærker, at det bør sikres, at spildevandsselskabet afregner direkte med

en afdragsberettiget borgers entreprenør på baggrund af indsendte fakturaer fra

borgeren.

Desuden anfører HOFOR, at eventuelle momsmæssige aspekter i forbindelse med,

at spildevandsselskabet betaler direkte til entreprenøren, bør afdækkes.

Guldborgsund Kommune bemærker, at der ved etablering af spildevandsanlæg på

privat grund skal tages stilling til ejerforhold i form af drifts- og bygherreansvar.

Danske Kloakmestre foreslår § 5 ændret således, at sætningen ”forpligtet til at

fremsende tilbud om etablering af de for” ændres til ”forpligtet til at fremsende

tilbud om, at der vil blive indgået aftale med et autoriseret kloakfirma om

etablering af de for”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herning Kommune anfører, at påbud om forbedret spildevandsrensning efter

MBL § 30 vil indebære, at der etableres en lokal renseløsning på ejendommen,

herunder ofte en ny bundfældningstank, for at renseløsningen kan fungere.

Kommunen spørger i den forbindelse til, om lovforslaget betyder, at

bundfældningstank og øvrige udgifter skal med i tilbuddet om en afdragsordning,

selv om det af gældende ret følger, at ejer skal afholde udgifter til ledninger frem til

renseanlægget, samt udgifter til elektricitet og etablering og drift af

bundfældningstank. Endvidere spørger kommunen til, om ejer skal betale

vandafledningsbidrag som ellers forudsat i gældende regler.

Naturstyrelsens bemærkninger

Lovforslagets bestemmelser om hjælpeordningen medfører, at

spildevandsselskabet skal stå for etableringen af de spildevandsanlæg, der er

nødvendige til at opfylde påbuddet. Det er således op til

spildevandsforsyningsselskabet at entrere med de nødvendige leverandører i

forbindelse med selve udførelsen, såvel som det er tilfældet i medfør af de

gældende regler om for eksempel kontraktligt medlemskab. Dog består

betalingen – afdragsordningen – i et kontraktforhold imellem ejendomsejeren og

spildevandsselskabet. Dette indebærer, at spildevandsselskabet er ansvarlig for,

at påbuddet efterkommes.

Vedrørende spørgsmålet om moms kan det oplyses, at lovforslaget følger de

almindelige momsretlige regler, der gælder for entreprisen. Skatteministeriet

oplyser, at det som udgangspunkt betyder, at der skal svares moms ved

spildevandsselskabets entrering med en leverandør, og at ejendomsejeren skal

betale anlæggets pris inkl. moms som ved alle andre forbrugerkøb.

Vedrørende bemærkningerne fra Danske Kloakmestre, kan Naturstyrelsen

oplyse, at lovforslaget ikke ændrer på øvrig gældende lovgivning, om

autorisationskrav i forbindelse med anlægsarbejder, herunder for rørarbejde

m.v. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Det er hensigten med lovforslaget, at spildevandsselskabets etablering af

spildevandsanlæg og betalingen herfor ved afdragsordningen skal omfatte alle

de spildevandsanlæg på ejendommen, som er nødvendige for, at påbuddet

opfyldes, herunder nødvendige stikledninger og bundfældningstanke. Hvis der er

tale om tilslutning til spildevandsselskabets kloak, eller hvis der er tale om

forbedret decentral rensning, og ejendomsejeren både tager imod tilbuddet om

kontraktligt medlemskab og om afdragsordningen, skal grundejeren udover de

aftalte afdrag tillige betale det løbende vandafledningsbidrag fremadrettet fra

ibrugtagning af anlægget. I disse tilfælde angår afdragsordningen netop

ledningen fra huset og frem til renseløsningen samt tilslutningsbidraget.

1.5.2 Spildevandsselskabers administration

DANVA bemærker, at økonomisk trængte borgere ofte har stor mobilitet, og at 20

år i det lys er lang tid at løbe over for en afdragsordning. Guldborgsund Kommune

bemærker, at det bør fremgå af loven eller bekendtgørelsen, at

spildevandsforsyningsselskabets udgifter til tinglysning af krav på ejendommen

for at sikre kravet ved ejerskifte kan indregnes i administrations- og

risikotillægget.

Odense Kommune spørger, om grundejer har indflydelse på valg af løsninger

omfattet af afdragsordningen, eksempelvis i tilfælde, hvor ejer ønsker en dyrere

løsning end den, som forsyningen foreslår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANVA og Odense Kommune anfører herudover, at det bør fremgå af lovforslaget,

at grundejeren inden for 1 år efter at have modtaget kommunens påbud, skal have

fremsendt dokumentation til kommunen om, at vedkommende opfylder

indkomstkravet og ønsker at acceptere en afdragsordning. Ellers kan det afhængigt

af påbuddets tidsfrist bl.a. blive vanskeligt for spildevandsselskabet at nå at

afdække de fysiske forhold på grundejerens ejendom og etablere det nødvendige

anlæg.

DANVA bemærker videre, at såfremt vandselskabet etablerer de nødvendige

spildevandsanlæg før påbudsfristens udløb, skal det være muligt for kreditor for

afdragsordningen at opkræve afdrag – og eventuelt tilslutningsbidrag - fra det

tidspunkt, hvor grundejerens spildevandsanlæg er tilsluttet vandselskabets kloak,

eller hvor vandselskabet har etableret den decentrale renseløsning.

Advokatrådet understreger vigtigheden af, at borgere, der tilbydes

afdragsordningen, vejledes grundigt om omkostningerne ved at indgå en sådan

aftale. DANVA finder, at lovforslaget falder under kreditaftalelovens

anvendelsesområde og vejledningspligten heri.

Naturstyrelsens bemærkninger

Det er hensigten, at det vil blive præciseret i bekendtgørelsen, at

spildevandsselskabets udgifter til tinglysning af skadesløsbrevet anses for at

være administrationsomkostninger, der som udgangspunkt skal dækkes af de

ejendomsejere, som benytter sig af afdragsordningen. På den baggrund finder

styrelsen ikke anledning til at afkorte afdragsordningens løbetid, idet formålet

med den lange afskrivning er at bringe afdragene ned i en størrelsesorden, der

vurderes at være betalelig for de omfattede ejendomsejere.

Eftersom spildevandsselskabet efter lovforslaget alene er forpligtet til at stå for

etableringen af foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af påbuddet,

vil ejendomsejeren som udgangspunkt ikke have indflydelse på

spildevandsselskabets valg af løsning. I tilfælde, hvor en ejendomsejer vælger at

takke ja til kontraktligt medlemskab efter de gældende regler, giver

betalingsloven § 7 a mulighed for, at ejendomsejer kan vælge en dyrere løsning,

hvis ejendomsejeren selv betaler for forskellen i pris. Det præciseres i

lovforslaget, at denne prisdifference ikke kan dækkes af afdragsordningen.

Flere høringsparter har peget på, at ejendomsejerne bør have pligt til at indløse

deres ret til spildevandsselskabets etablering og den medfølgende

afdragsordning inden udløbet af en fastsat frist. Dette for at sikre, at

spildevandsselskaberne kan nå at etablere de nødvendige foranstaltninger inden

udløbet af påbudsfristen. For at imødekomme dette ønske præciseres det i

lovforslaget, at det er hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser

herom i den udmøntende bekendtgørelse.

Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at ministeren fastsætter regler

om, at tilslutningsbidrag først forfalder ved etablering af de nødvendige

spildevandsanlæg, i tilfælde, hvor hjælpeordningen finder anvendelse.

Selv om lovforslaget tilsigter at falde uden for disse regelsæts

anvendelsesområder, er det hensigten, at den udmøntende bekendtgørelse af

hensyn til ejendomsejeren vil opstille krav om, at spildevandsselskabet i tilbuddet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til ejendomsejeren skal oplyse om en række forhold vedrørende vilkårene for

afdragsordningen, herunder om de samlede omkostninger forbundet hermed.

1.5.3 Kommunale lån

HOFOR mener ikke, at spildevandsselskaberne kan optage lån i forbindelse med

afdragsordningen efter de nugældende prisloftsregler samt øvrige låneregler for

kommunale spildevandsselskaber.

DI bemærker, at der i lovforslaget gives mulighed for, at spildevandsselskaberne

kan optage lån med kommunegaranti. DI finder i den anledning, at hvis der

indføres en obligatorisk afdragsordning, som kommunerne skal give tilsagn til, så

skal det samtidig være kommunerne, der administrerer afdragsordningerne og

dækker omkostningerne og eventuelle tab.

Naturstyrelsens bemærkninger

Naturstyrelsen bemærker, at spildevandsselskabernes aktiviteter i forbindelse

med afdragsordningen regnskabsudskilles og ikke indgår som en del af prisloftet.

Kun spildevandsselskabets eventuelle samlede tab på ordningen vil indgå i

prisloftet som en 1:1-omkostning. Prisloftsbekendtgørelsen er derfor ikke til

hinder for, at spildevandsselskaberne optager de nødvendige lån.

Erhvervs- og Vækstministeriet har tilkendegivet, at den kommunale

lånebekendtgørelse medfører, at kassekreditgrænsen i bekendtgørelsens § 9, 1,

nr. 2, 1. pkt. kan overskrides ved, at spildevandsselskaberne optager lån til

etablering af de i medfør af påbuddene nødvendige anlæg, eftersom der – uanset

at spildevandsselskaberne ikke ejer anlæggene - er tale om ”anlægsarbejder” hvis

lånene (evt. puljet) omlægges til lån, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, 2. pkt.

1.5.4 Rentesats

DANVA anfører, at det er afgørende, at spildevandsvandselskabet kan få dækket

alle omkostninger gennem ordningen, herunder omkostninger til sagsbehandling,

undersøgelser på grundejerens ejendom, udførelsen af anlæggene, eventuelt

tilslutningsbidrag, tinglysning af krav og eventuelle øvrige omkostninger.

DANVA og HOFOR bemærker, at lovforslagets udgangspunkt for

rentefastsættelsen bør være den 20-årige frem for den 10-årige statsobligation.

Guldborgsund Kommune anfører, at den forslåede rentesats på 5,9 % vil være

attraktiv for mange af deres borgere og efterspørger en låneordning på

markedsvilkår, så ordningen ikke bliver misbrugt.

Naturstyrelsens bemærkninger

Det præciseres i lovforslaget, at spildevandsselskaber kan få dækket de

omkostninger, der er nødvendige for opfyldelse af påbuddet.

Naturstyrelsen kan oplyse, at lånenes løbetid ikke behøver at svare til

obligationernes løbetid. Valget af 10-årige statsobligationer skyldes, at disse er

udtryk for den risikofri rente.

Det er Naturstyrelsens vurdering, at selv om det foreslåede renteniveau for

afdragsordningen ligger under markedsrenten, er afdragsordningen balanceret

på en sådan måde med indkomstgrænse, rente og den lange løbetid, at

ejendomsejere, som på anden vis selv kan finansiere, herunder lånefinansiere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfyldelse af påbud om forbedret spildevandshåndtering, forventes at ville vælge

disse alternative muligheder.

1.5.5 Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere

DI og DANVA anfører, at man er bekymret for, at der med lovforslaget sker en

overvæltning af udgifter mellem de forskellige brugere i en forsynings opland.

Dette vil ifølge DI være i strid med forureneren betaler-princippet og vil påføre

udgifter til borgere og virksomheder i forsyningens opland, som disse hverken har

indflydelse på eller gavn af.

Guldborgsund og Lolland kommuner oplyser, at Lolland Kommune har en

forventning om et omfang på mindst 2.700 ejendomme, hvor der skal ske

forbedret spildevandsrensning, hvilket vil medføre en betragtelig økonomisk

belastning for Lolland Forsyning, som dernæst bliver pålagt de øvrige forbrugere i

forsyningsområdet.

DANVA spørger til, hvornår der er aktualiseret et sådant tab på en afdragsordning,

at det kan overvæltes på de øvrige tilsluttede ejendomsejere – herunder hvor stort

det skal være. DANVA spørger videre, hvornår det er klart, at det ikke kan

opkræves hos de øvrige ejendomsejere omfattet af afdragsordningen, og om et tab

skal være forsøgt inddrevet via SKAT.

HOFOR spørger, om der gælder et skattemæssigt fradrag for tab som følge af at et

eventuelt tab på afdragsordningen overvæltes i tarifferne og resulterer i en

skattepligtig tarifforøgelse.

Naturstyrelsens bemærkninger

Ejendomsejeres manglende betaling af afdrag skal først og fremmest betales af

de øvrige ejendomsejere, som er omfattet af afdragsordningen. I det tilfælde, at

et eventuelt tab ikke fuldt ud kan dækkes på denne måde, er det rigtigt, at

ordningen medfører en risiko for, at et resterende samlet tab overvæltes på alle

spildevandsforbrugerne over taksten. Naturstyrelsen vurderer dog, at en

eventuel takststigning som følge heraf vil være minimal, se hertil lovforslaget

under afsnittet om økonomiske konsekvenser samt høringsnotatets afsnit 1.5.

Spildevandsselskaberne vil løbende skulle ansøge Forsyningssekretariatet om

tillæg til prisloftet, svarende til de udgifter, der overvæltes til øvrige forbrugere.

Miljøministeriet vil trække data fra Forsyningssekretariatet og løbende sikre, at

tabet holdes inden for de anførte rammer.

Det kan endvidere oplyses, at overvæltning af tab allerede sker i dag, når

spildevandsselskaberne lider et tab ved spildevandsforbrugeres manglende

betaling af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag m.v. Dette vurderes ikke at

være i strid med forureneren betaler-princippet. Lovforslaget har bl.a. til hensigt

at medføre, at flere ejendomsejere faktisk betaler bl.a. tilslutningsbidrag,

eftersom udgiften spredes ud over en længere periode.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det langt fra er alle, der får et påbud om forbedret

rensning, der får adgang til afdragsordningen m.v.

Skatteministeriet har oplyst, at i det omfang tabet på afdragsordningen er

endeligt opgjort og overvæltes på de øvrige tilsluttede spildevandsforbrugere, vil

tabet være fradragsberettiget i spildevandsselskabets almindelige regnskab. Det

er i denne forbindelse vigtigt, at visse betingelser er opfyldt, herunder at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte ejendomsejer i afdragsordningen fortsat hæfter, selvom et eventuelt

underskud i afdragsordningen er overvæltet på de almindelige

spildevandstakster med henblik på at sikre, at afdragsordningen over tid hviler i

sig selv. Se hertil afsnit 2.1 nedenfor. Dette uddybes i lovbemærkningerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det skattemæssige fradragstidspunkt for tab

på fordringerne, dvs. tidspunktet for tabets realisation, kan afvige fra det

tidspunkt, hvor spildvandsforsyningsselskabet bogfører tabet i regnskabet.

1.5.6 Separatkloakering

Dansk Byggeri, Odense og Assens kommuner samt Sammenslutningen af

Grundejerforeninger i Gladsaxe bemærker, at afdragsordningen også bør omfatte

separatkloakering.

Naturstyrelsens bemærkninger

Afdragsordningen omfatter ikke separatkloakering, eftersom det står den enkelte

kommune frit for at vælge den løsning til håndtering af tag- og overfladevand,

som kommunen mener, er bedst. Den enkelte kommune kan således vælge at

pålægge ejendomsejere at separatkloakere, men kan også vælge at håndtere

f.eks. øgede vandmængder på anden vis.

Det forhold, at et eventuelt tab på en afdragsordning kan overvæltes på de øvrige

grundejere i et kloakfællesskab, taler for, at så snæver en personkreds som

muligt inddrages under ordningen. I den forbindelse skal det også bemærkes, at

forbedret spildevandsrensning retter sig mod landområder, hvor der typisk er

faldende ejendomspriser og lavere friværdi. Separatkloakering retter sig

derimod mod byområder, hvor der ofte er højere friværdi og dermed bedre

lånemuligheder for grundejeren.

Naturstyrelsen vil parallelt med lovforslaget udsende en vejledning til

kommunerne om de generelle regler om proportionalitet i tidsfrister for påbud.

Det skal sikre, at alle borgere, uanset økonomisk formåen, får et rimeligt varsel i

forbindelse med påbud. Vejledningen vil derfor også være til gavn for

borgere, der har fået krav om separatkloakering.

Endelig giver lovforslaget mulighed for, at spildevandsselskabet kan tilbyde

grundejere en abonnementsordning, som også kan tage højde for

separatkloakering.

1.6 Hjælpeordningens ikrafttræden/overgangsregler

Esbjerg kommune ønsker, at de ejendomme, der har overskredet tidsfristen for

allerede udstedte påbud om forbedret spildevandsrensning, men ikke har haft råd

til at imødekomme det, også omfattes af afdragsordningen.

Naturstyrelsens bemærkninger

Lovforslaget er ikke til hinder for, at kommunen træffer afgørelse om etablering

af afdragsordning i sager, hvor der er udstedt påbud inden lovens ikrafttræden,

hvis afgørelsen i øvrigt er i overensstemmelse med de i den udmøntende

bekendtgørelse fastsatte regler.

2 Spildevandsselskabers overtagelse af drift og vedligeholdelse af

stikledninger på privat grund (abonnementsordningen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANVA og HOFOR bemærker, at det er vigtigt, at spildevandsselskaberne har

frihed til at udforme indholdet af drifts- og vedligeholdelsesaftaler af stikledninger

på private matrikler samt at in- eller ekskludere separatkloakering i aftalerne.

HOFOR anfører videre, at separatkloakering kan gøre abonnementerne meget

dyrere og dermed afholde kunder, der ikke har udsigt til separatkloakering fra at

indgå i abonnementsordningen. HOFOR og DANVA påpeger desuden, at der er

risiko for, at kunder fravælger abonnementsordningen, når separatkloakeringen er

gennemført, hvorefter udgiften skal dækkes af det resterende kundegrundlag. I

den forbindelse bemærker HOFOR, at der er behov for en ny aftale ved ejerskifte,

hvorfor det kan blive vanskeligt for et spildevandsselskab at dække alle udgifter til

separatkloakering gennem abonnementsbetalinger.

DANVA og KL anfører, at selskaberne skal kunne stille krav om bindingsperiode

eller godtgørelse ved udtræden af ordningen, således at grundejeren har mulighed

for at melde sig fra ordningen umiddelbart efter, at separatkloakeringen har

fundet sted.

Favrskov Kommune anbefaler, at abonnementsordningen bliver frivillig for

kommunerne/forsyningsselskaberne at oprette, idet kommunen ser en række

potentielle uhensigtsmæssigheder ved ordningen, bl.a. uklarhed om

ansvarsplacering, vanskeligheder med prissætning af abonnement, urimelig

fordeling af udgifter inden for ordningen, behov for karens- og bindingsperioder,

uhensigtsmæssig incitamentsstruktur mv.

DI er betænkelig ved, at abonnementsordningen kan medføre, at

spildevandsselskabet – i konkurrence med private kloakmestre – skal varetage

drifts- og vedligeholdelsesopgaven og tage ansvaret for anlæggets tilstand.

Også Danske Kloakmestre og Dansk Byggeri vurderer, at ordningen vil medføre, at

spildevandsselskaberne får mulighed for at konkurrere mod private entreprenører

på et kerneområde for de private virksomheder, der er autoriserede til at udføre

sådanne opgaver. Danske Kloakmestre finder at ordningen er en trussel mod

autoriserede kloakmestres eksistensgrundlag.

Dansk Byggeri anfører endvidere, at der bør foretages en kontrol med, at

spildevandsselskaber medtager alle omkostninger forbundet med drift og

vedligehold, når de byder i konkurrence med private virksomheder.

Endelig understreger Dansk Byggeri, at bestemmelsen bør præciseres, så det

fremgår i overensstemmelse med bemærkningerne, at forsyningsselskaberne

udelukkende har mulighed for at tilbyde en abonnementsordning i selskabets eget

forsyningsområde.

Naturstyrelsens bemærkninger

Lovforslagets bestemmelser om abonnementsordningen vedrørende drift og

vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund indenfor

forsyningsområdet, i forbindelse med ejendomsejeres tilslutning til

spildevandsselskabets spildevandsanlæg, er en mulighed for

spildevandsselskabet. Hvis selskabet vælger at benytte sig af denne mulighed,

kan den enkelte ejendomsejer acceptere spildevandsselskabets tilbud herom eller

afslå det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke hensigten, at den til lovforslaget udmøntende bekendtgørelse

fastsætter betingelser eller vilkår vedrørende abonnementsordningen.

Ordningen skal således reguleres ved frivillige privatretlige aftaler indgået

imellem spildevandsselskabet og ejendomsejeren, og ved behov kan selskabet selv

fastsætte regler om en eventuel bindingsperiode, om tilbagebetaling af selskabets

udgifter til f.eks. separatkloakering i forbindelse med opsigelse af aftalen, om

ejendomsoverdragelse etc. under iagttagelse af eventuelle krav i anden

lovgivning, f.eks. forbrugerretlige regler. Ligeledes kan også ansvarsplacering

og forsikringsforhold berøres.

Det fremgår af lovforslagets bestemmelse om abonnementsordningen, at

spildevandsselskabet er forpligtet til at konkurrenceudsætte selve udførelsen af

driften og vedligeholdelsen. Med hensyn til gældende autorisationskrav m.v.

henvises til høringsnotatets afsnit 1.5.1.

2.1 Spildevandsselskabernes finansiering af abonnementsordningen

HOFOR bemærker, at perioden i forbindelse med, at abonnementsordningen skal

hvile i sig selv, er meget lang.

HOFOR bemærker, at der bør udarbejdes bestemmelser, der muliggør optagelse af

øget driftslån, for det tilfælde, at abonnementsordningen i en periode giver

underskud for selskabet.

For det tilfælde at ordningen i en periode giver overskud, bemærker HOFOR, at

det bør sikres, at overskuddet kan udgøre en reserve til fremtidige udgifter i

spildevandsselskabet.

HOFOR mener, at det bør være muligt at dække omkostninger for meget høje

udgifter eller kundefrafald over de almindelige takster.

HOFOR mener, at abonnementsordningen bør være en hoved- og ikke en

sideaktivitet. Uanset hvilken karakter ordningen har, påpeger HOFOR, at

omkostninger for den ikke bør kunne ramme den almindelige drift, der er

underlagt effektiviseringskrav. Er ordningen en sideordnet aktivitet, bemærker

HOFOR, at det skal sikres, at omsætningen ikke indgår i beregningen af den

tilladte omsætning for sideordnede aktiviteter. DANVA og HOFOR bemærker, at

det i relation til en eventuel reserve i et spildevandsselskab som følge af overskud

på abonnementsordningen, bør sikres, at der ikke sker beskatning heraf.

Naturstyrelsens bemærkninger

Overordnet set er formålet med, at den frivillige ordning hviler i sig selv, at

ordningen ikke påvirker andre forbrugerne end dem, der er omfattet af

ordningen og derved ikke påvirker spildevandsselskabets takster.

Naturstyrelsen bemærker, at ordningen er frivillig og skal finansieres af

brugerne af ordningen. Ved behovet for driftslån finder de gældende regler på

området anvendelse, herunder med de begrænsninger, der følger af

lånebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

”Hvile i sig selv-princippet” medfører, at overskud og underskud som følge af

ordningen skal udlignes. Det er ikke påkrævet, at overskud tilbageføres fra år til

år, men at ordningen over en årrække hviler i sig selv. Naturstyrelsen gør

ligeledes opmærksom på, at eventuelle overskud fra ordningen vil være

skattepligtige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. LAR-løsninger

DANVA ser positivt på, at vandselskaberne fremadrettet vil kunne varetage drift og

vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund. DANVA peger imidlertid på,

at forslaget kan bidrage til et skævt kloakincitament, idet ordningen ikke

inkluderer lokale regnvandsløsninger.

Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at rammerne for abonnementsordningen

udvides til også at kunne omfatte regnvandshåndteringsanlæg såsom faskiner og

regnbede med tilslutning til kloak via en vandbremse, når den overordnede

planlægning muliggør dette.

Naturstyrelsens bemærkninger

Det er ikke hensigten, at abonnementsordningen skal vedrøre andet end

spildevandsanlæg på ejendomsejerens grund i forbindelse med tilslutning til

spildevandsselskabets kloak.

Hensigten er bl.a., at spildevandsselskaber bedre kan sikre, at eksisterende

stikledninger drives og vedligeholdes på en hensigtsmæssig måde, herunder for

at sikre et lukket og forsvarligt sammenhængende rørsystem, på begge sider af

grundgrænsen. Det er ikke hensigten, at spildevandsselskaberne skal kunne

overtage drift og vedligeholdelse af løsninger til Lokal Afledning af Regnvand på

privat grund, der som udgangspunkt ikke har en naturlig tilknytning til

spildevandsselskaber.

Derudover er det kommunen – ikke spildevandsselskaberne eller ejendomsejerne

– der beslutter, hvorvidt der skal kloakeres, herunder separatkloakeres. Det er

også kommunen der, hvis betingelserne herfor er opfyldt, beslutter, om der kan

gives tilladelse til afkobling af regnvand fra kloakken i forbindelse med

ejendomsejerens egen håndtering af regnvand på grunden.

2.3 Overtagelse af ejerskab af stikledninger på privat grund

DANVA og Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe foreslår, at

vandselskaberne fremadrettet overtager ejerskab, vedligehold og drift af

spildevandsanlæg på privat grund frem til grundsokkel, hvilket vil medføre en

forenklet administration, samt sikre en effektivisering af den daglige drift.

Modsat er DI bekymret for, at private belægningsarbejder og etablering af f.eks.

småhuse potentielt kan blive en udfordring, hvis det sker ovenpå et anlæg, der

vedligeholdes og drives af spildevandsselskabet, hvorfor DI finder, at ved

opretholdelse af privat eje og drift er ansvarsplaceringen entydig.

Naturstyrelsens bemærkninger

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at spildevandsselskaber skal kunne

overtage ejerskabet af spildevandsanlæg på privat grund. Dette af hensyn til

såvel ejendomsejeren som spildevandsselskabet.

Ved en frivillig abonnementsordning som foreslået i lovforslaget kan

spildevandsselskabet således opsige abonnementet, hvis ejendomsejeren

misligholder aftalen. Endvidere vil der med den foreslåede ordning være klare

linjer omkring ejerforholdene på grunden ved ejerskifte eller ønske om ændret

anvendelse af grunden. Endelig opstår der ikke usikkerhed om retsgrundlaget

ved private belægningsarbejder og etablering af f.eks. småhuse ovenpå private

spildevandsanlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files