Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 88
Offentligt
1504422_0001.png
9. marts 2015
J.nr. 14-5164043
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 88 - Forslag til Lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabs-
skatteloven. (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditsel-
skaber m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 23. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504422_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken særlig funktion kommanditselskaber har, som andre sel-
skabsformer ikke har? Er de øvrige selskabsformer, som dansk lovgivning giver mulighed
for, ikke dækkende for de behov, der måtte være til at indrette sig under en selskabskon-
struktion?
Svar
Erhvervs- og vækstministeren har bidraget til besvarelse af dette spørgsmål, og har oplyst
følgende vedrørende den selskabsretlige del af svaret på Skatteudvalgets spørgsmål:
”Det skal indledningsvis bemærkes, at der som udgangspunkt er aftalefrihed i forhold til
at stifte og organisere selskaber m.v. Der er dog selskabsretligt en række overordnede
selskabsformer og begreber, som skal overholdes med henblik på kategorisering og even-
tuel registrering.
Kommanditselskaber (K/S’er) er selskabsretligt ikke reguleret bortset fra selve definitio-
nen, som findes i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
K/S’er er kendetegnet ved, at der skal være mindst to selskabsdeltagere, som hæfter for-
skelligt, hvor det selskabsretlige udgangspunkt i andre selskabsformer typisk er, at delta-
gerne/ejerne hæfter på samme måde og normalt med de midler, som de har indskudt i
selskabet.
I K/S’er hæfter komplementaren, som er den ansvarlige deltager, personligt og uden
begrænsning. Hvis der er flere komplementarer, hæfter de solidarisk. Den anden type
deltager – kommanditist – hæfter alene med sin indskudte kapital. Der er som regel kun
en komplementar, men ofte flere kommanditister i et K/S.
Komplementaren skal som modsvar for sin særlige hæftelse tillægges økonomiske og
forvaltningsmæssige beføjelser.
Hvis alle komplementarer er kapitalselskaber eller lignende, som har begrænset hæftelse,
skal K/S’et registres hos Erhvervsstyrelsen. Ved registreringen af K/S’et vil der blive
offentlighed om bl.a. ledelse, vedtægter og årsrapporter. Der er dog også på disse områ-
der en større grad af valgfrihed til at tilrettelægge organiseringen af selskabet, end det som
gør sig gældende i f.eks. kapitalselskaber.
Som det fremgår, medfører K/S’erne nogle særlige muligheder for organisering, herunder
særligt vedrørende hæftelse, som ikke findes tilsvarende i andre selskabsformer. Der kan
stiftes andre former for selskaber, som kan sammenlignes med K/S’er, men ingen kan
fuldstændig opfylde de særlige karakteristika, som kendetegner et K/S. Det har også med-
ført, at K/S’er historisk set har været benyttet i større omfang, også set i relation til de
særlige skatteregler, som gælder for K/S’er. På nuværende tidspunkt findes der ca. 3.370
K/S’er, som er selskabsretligt registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504422_0003.png
I forhold til K/S’er kan det endvidere oplyses, at regeringen har sendt et lovforslag i hø-
ring med henblik på at skabe større åbenhed om ejerne af disse selskaber. Der er i dag
ikke krav om ejeroplysninger i disse selskaber. Med lovforslaget foreslås det at indføre
hjemmel til, at reglerne i selskabsloven om et offentligt ejerregister, som i dag alene gæl-
der for kapitalselskaber, fremover vil kunne sættes i kraft for K/S’er, idet der dog ved
udnyttelse af hjemlen skal undgås dobbeltregistrering i forhold til det kommende register
over reelle ejere. Lovforslaget forventes fremsat i indeværende folketingssamling.”
Herudover kan det oplyses, at kommanditselskaber anvendes af en lang række erhvervs-
drivende, som ikke er involveret i international skattespekulation. Kommanditselskaber
anvendes således i en række situationer, hvor der ønskes beskatning af ejerne af selskabet,
uden at disse hæfter for selskabets gæld.
Side 3 af 3