By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97 Bilag 9
Offentligt
1492753_0001.png
SKRIFTLIG INDLÆG – BOLIGUDVALGET – 5. FEBRUAR 2015
Danske Udlejere vil gerne takke for, at vi har fået mulighed for at fremføre vore synspunkter for Bolig-
udvalget.
2 af de 3 lejer-organisationer og de 2 udlejer-organisationer, der har deltaget i forhandlingerne siden 2005,
er enige om, at det fremsatte lovforslag ikke er ambitiøs nok, i relation til at foretage forenkling og moder-
nisering af lejelovgivningen.
Politikere bør have respekt for holdningen hos de parter, der skal anvende reglerne.
Der er jo INTET i lovforslaget, som det er tvingende nødvendigt at få gennemført af hensyn til landets
økonomi eller forhold i øvrigt.
- hvad er det så der tvinger Folketinget til at gennemtrumfe noget, som 4 af de 5 forhandlingsparter
ikke finder ”godt nok ?”
Lovforslaget skal derfor trækkes tilbage i bestræbelsen på, at finde noget der er bedre.
Det politiske forlig af 11. juni 2014 – mellem Regeringen og de øvrige partier, med undtagelse af Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance – har nogle tilforladelige overskrifter:
Obligatoriske ind-og fraflytningssyn
Normalistandsættelse ved fraflytning
Vedligeholdelsesregler forenkles og moderniseres
Reglerne om varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og beboerrepræsentationens kompetence forenkles og
moderniseres
Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler
Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte ejerlejligheder
Nye muligheder for nettoprisindeksering af lejen
Ubetinget adgang for udlejere af ejer-og andelsbolig til at opsige lejer, hvis udlejer selv skal benytte boligen
Enslydende bestemmelser i lejeloven og boligreguleringsloven sammenskrives
Udmøntning af 21 forslag fra organisationernes enighedsliste
Gennemsigtighed i huslejenævnene
Sommerhuse undtages fra lejelovgivningen
Disse punkter giver for så vidt ikke anledning til de store indvendinger – men når man ”dykker ned i para-
grafferne,” er der klart flere forhold, som giver anledning til kritik.
1. Hvorfor afskaffe trappe-leje-aftalerne ?
Trappeleje-aftalerne giver såvel lejer, som udlejer en sikkerhed for, hvorledes huslejen udvikler sig.
Lejer véd, hvorledes udgiften til husleje vil udvikle sig i leje-perioden – og giver forudsigelighed og sikker-
hed omkring de økonomiske forhold for lejer.
Udlejer slipper for, at ”genere” lejerne med indviklede skrivelser om lejeforhøjelser, som skal kontrolleres
og evt. efterprøves af Huslejenævn / Boligret.
- trappelejeaftaler reducerer risikoen for uenigheder ved nævn og boligret
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0002.png
Ministeriet har tilkendegivet den opfattelse, at trappeleje-aftaler kun bliver anvendt i meget begrænset
omfang – og at der derfor ikke er anledning til, at bevare denne mulighed for regulering. Dette er ganske
urigtigt – idet trappelejeaftaler anvendes i meget vidt omfang, da ordningen netop giver forudsigelighed for
såvel lejer som udlejer.
En afskaffelse af muligheden for at aftale trappeleje, bevirker, at mange udlejere, der - på baggrund af denne
regel - har ombygget erhvervslokaler eller opført ejendomme efter 31.12.1991, bliver frataget en enkel leje-
reguleringsregel. Det er ikke rimeligt. En ændring af reglen bør ikke omfatte lejemål, hvor det på nuværende
tidspunkt er mulighed for, at aftale trappeleje.
2. Regulering efter nettoprisindeks
En moderne lejelovgivning, skal give brugerne – lejer og udlejer – forskellige muligheder for fastsættelse af
lejen og for, hvorledes lejen skal reguleres og om den skal reguleres.
Netto-pris-indeksering er én af mulighederne, men trappeleje-aftalerne skal jo ikke nødvendigvis udelukkes.
- der er ingen reelle grunde til, at udelukke trappeleje-aftale, som jo kom ind i lovgivningen i 1979
(LL § 53 og BRL § 15a) – netop for at udelukke brugen af nettopris-indeksering.
- nu – har man så pludselig den modsatte holdning til indeksering.
3. Obligatorisk indflytningssyn
Det er såvel tilrådeligt som fornuftigt, at der afholdes indflytningssyn, således at lejlighedens stand bliver
lagt fast.
Manglende dokumentation for lejlighedens stand ved indflytning, vil som oftest komme udlejer til skade.
Udlejer-organisationerne opfordrer derfor generelt medlemmerne til, at afholde sådanne indflytningssyn.
Men, det er ganske uacceptabelt, at der indsættes en bestemmelse om, at udlejer ikke kan kræve at lejer skal
betale for en ellers rimelig maler-regning, blot fordi, der ikke blev afholdt et indflytningssyn !
- sådanne ”skjulte fælder” bør ikke indsættes i dansk lovgivning, som man mener, skal være forenklet
og moderne.
Hvis lovgiver mener, at udlejer skal motiveres til, at afholde disse indflytningssyn, kunne det i stedet ind-
sættes bestemmelser i paragraffer eller i bemærkningerne, om at udlejer har bevisbyrden for lejlighedens
stand ved indflytning, hvis der måtte opstå tvivl derom ved fraflytningen.
Det skal bemærkes, at lejer også er berettiget til, at stille krav til udlejer – evt. at der skal afholdes et indflyt-
ningssyn – se afkrydsningsmuligheden i lejekontrakten.
Ud over, at udlejer ved den foreslåede regel risikerer at miste et ellers ganske berettiget krav mod lejer, er
der tillige en ekstra omkostning for udlejer, ved at der skal afholdes dette indflytningssyn – en udgift, som
der i lovforslaget ikke er fundet finansiering til.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0003.png
Set for hele branchen – er der tale om ca. 75.000 indflytninger om året – LLO har på sin hjemmeside oplyst
omkostningen ved indflytningssyn til:
”Indflytningssyn for medlemmer
af Lejernes LO i Hovedstaden: kr. 2.750 inkl. moms - for lejligheder på over 120
m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2.
Indflytningssyn for ikke-medlemmer:
kr. 3.500 - for lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt
50 m2.”
Den samlede udgift for branchen vil herefter være 75.000 x kr. 2.750 = kr. 206 mio.
Erhvervsstyrelsen har fra EY modtaget en rapport, der angiver, at der årligt er 17.700 indflytninger. Dette er
ganske forkert – og i det omfang, at Ministeriet bruger disse tal, er det ganske misvisende !
- der er ca. 500.000 private udlejningslejligheder i Danmark – med en flytterate på gennemsnitlig 6,8,
jf. nedennævnte tabel, vil dette resultere i ca. 75.000 indflytninger om året:
-
-
Bilag til Webfakta fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Regionale tal for ”I gennemsnit flytter vi til en anden bolig hvert 14. år”
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
Tabel 1.
Antal år, som
beboerne i
forskellige
boligformer,
har boet i
boligen, før
deres
fraflytning i
2012 Gns.
botid (år)
Ejerbolig
Andelsbolig
Almen bolig
Privat
udlejning
I alt
17,7
11,0
12,6
8,8
13,3
18,5
8,9
8,9
6,6
14,2
19,2
9,4
8,8
5,7
13,9
18,8
8,8
8,7
5,6
13,6
19,6
8,8
8,7
5,1
14,2
18,7
10,3
10,2
6,8
13,8
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiske database
(min fremhævelse / understregning ved ”privat udlejning”)
Det anføres ad nr. 54 (s. 61 i bemærkningerne) at manglende indflytningssyn
"traditionelt fører til relativt
mange konflikter."
Hvoraf fremgår dét? Der bør også på dette punkt fremskaffes et bedes beslutningsgrund-
lag, inden der træffes så vidtrækkende beslutninger, som der her er tale om.
4. Obligatorisk fraflytningssyn
Under dette punkt gentages – også for overskuelighedens skyld - en del af bemærkningerne anført ovenfor
under ”indflytningssyn.”
Det er også her, såvel tilrådeligt som fornuftigt, at der afholdes fraflytningssyn med deltagelse af lejer og
udlejer, alt således at lejlighedens stand bliver lagt fast.
Manglende dokumentation for lejlighedens stand ved fraflytning, vil som oftest komme udlejer til skade.
Udlejer-organisationerne opfordrer derfor til, at der afholdes fraflytningssyn.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0004.png
Men, det er ganske uacceptabelt, at der indsættes en bestemmelse om, at udlejer ikke kan kræve at lejer skal
betale for en ellers rimelig maler-regning, blot fordi, der ikke blev afholdt et fraflytningssyn!
- sådanne ”skjulte fælder” bør ikke indsættes i dansk lovgivning, som man mener, skal være forenklet
og moderne.
Hvis lovgiver mener, at udlejer skal motiveres til, at afholde disse fraflytningssyn, kunne det i stedet ind-
sættes bestemmelser i paragraffer eller i bemærkningerne, om at udlejer har bevisbyrden for lejlighedens
stand ved fraflytning, hvis der måtte opstå tvivl derom ved fraflytningen.
Det skal bemærkes, at lejer også er berettiget til, at stille krav til udlejer – evt. at der skal afholdes et fraflyt-
ningssyn – se afkrydsningsmuligheden i lejekontrakten.
Ud over, at udlejer ved den foreslåede regel risikerer at miste et ellers ganske berettiget krav mod lejer, er
der tillige en ekstra omkostning for udlejer, ved at der skal afholdes dette fraflytningssyn. – en udgift, som
der i lovforslaget ikke er fundet finansiering til.
Set for hele branchen – er der tale om ca. 75.000 fraflytninger – LLO har på sin hjemmeside oplyst omkost-
ningen ved fraflytningssyn til:
Flyttesyn:
Vejledende fraflytningssyn for medlemmer
af Lejernes LO i Hovedstaden: kr. 2.750 kr. inkl. moms - for
lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2.
Vejledende fraflytningssyn for ikke-medlemmer:
kr. 3.500 inkl. moms - for lejligheder på over 120 m2
tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2.
Flyttesyn med udlejer for medlemmer
af Lejernes LO i Hovedstaden: kr. 2.750 inkl. moms. Får du udført både et
vejledende flyttesyn og et flyttesyn med udlejer er den samlede pris 5.000 kr. For lejligheder på over 120 m2
tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2.
Flyttesyn med udlejer for ikke-medlemmer:
kr. 3.500 inkl. moms. Får du udført både et vejledende flyttesyn og
et flyttesyn med udlejer er den samlede pris kr. 6.500 kr. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr.
påbegyndt 50 m2.
Den samlede udgift for branchen vil herefter være 75.000 x kr. 2.750 = kr. 206 mio.
Erhvervsstyrelsen har fra EY modtaget en rapport, der angiver, at der årligt er 17.700 fraflytninger. Dette er
ganske forkert – og i det omfang, at Ministeriet bruger disse tal, er det ganske misvisende!
- der er ca. 500.000 private udlejningslejligheder i Danmark – med en flytterate på gennemsnitlig 6,8
vil dette resultere i ca. 75.000 fraflytninger om året
- der henvises til samme tabel, som anført under pkt. 3.
De meget formalistiske krav til gennemførelse af et flyttesyn, vil bevirke, at udlejer – såvel den professio-
nelle, som den mere private udlejer – vil begå utilsigtede fejl, med den konsekvens, at udlejers ellers vel-
berettigede krav bortfalder.
Eksempelvis er der krav om et indkaldelsesvarsel på ”mindst 1 uges varsel” - og sker indkaldelsen med
kortere varsel - selv om lejer møder - betragtes flyttesynet som ikke afholdt (se side. 51).
- og mange formelle krav i øvrigt til, hvorledes udlevering af rapporten skal ske.
- urimelige indviklede regler - som kun er indsat for, at udlejer skal kunne miste sit krav !
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0005.png
Det er tillige ganske urimeligt, at lejer – usanktioneret – kan fraflytte en lejlighed uden at meddele udlejer
sin nye adresse. Udlejers frist for fremsættelse af istandsættelseskrav, skal derfor tidligst begynde at løbe,
fra det tidspunkt, hvor lejer har meddelt udlejer sin nye adresse.
5. Normal-istandsættelse
Der er gennem pressen – fra ministeriet – fremkommet forlydender om, at fraflytningsregninger er af
eksorbitant størrelse – og at det derfor er nødvendigt, at få reglerne ændret.
Dét er igen ganske urigtig – der er intet belæg for, at lægge til grund, at de private udlejere udsender urime-
lige høje regninger i forbindelse med fraflytning. Udgifterne ved at maler-behandle en 2-3 værelseslejlighed
vil standardmæssigt beløbe sig til ca. kr. 8-15.000.
Inden Folketinget går i gang med en sådan meget omfattende ændring af reglerne for betaling af malerreg-
ninger, som der her er tale om, bør der indhentes konkrete tal fra den virkelige verden. Folketinget skal have
det korrekte beslutningsgrundlag.
Det er værd at bemærke, at ordet ”normal-istandsættelse” alene dækker over malerarbejder og lakering af
gulve. Men ikke istandsættelse af, hvad der ellers er af inventar / installationer i lejligheden.
Enhver lejer, der lejer en lejlighed, har krav på, at få lejligheden stillet til rådighed i en pæn og vel-vedlige-
holdt stand. Udgiften ved, at få lejligheden malet, må afholdes at den fraflyttende lejer, som jo også fik
stillet en nymalet lejlighed til rådighed.
Hvis udlejer overfor den fraflyttende lejer, skal kunne fremsætte yderligere krav end at lejer skal betale for
maler-arbejderne / gulv-lakering, skal lejeren direkte have beskadiget / ødelagt inventar m.v.
Enhver udlejer, vil i øvrigt være meget moderat i sine krav mod den fraflyttende lejer. For det tilfælde, at
lejer ikke vil / kan betale regningen, skal udlejer selv afholde udgiften og får derved tab.
Ministeriet henviser i vidt omfang til reglerne i den almene sektor – men der er ikke grundlag for at sam-
menligne. Enhver véd, at flytteregninger fra den almene sektor er høje – og dér er der ikke den samme
omhyggelighed med at få udgifterne begrænset mest muligt, idet et evt. tab, grundet på, at den fraflyttende
lejer ikke kan betale, blot bliver delt ud på de andre lejere (indregnet i huslejen). Denne mulighed har den
private udlejer ikke – og der er derfor ikke basis for at sammenligne de 2 sektorer.
”Udfordringen” med de nugældende regler er at en lejer ikke kan overtage et lejemål, der fremtræder
nymalet (men ikke er det) og samtidig forpligte sig til, at aflevere lejligheden nymalet.
Dét går ud over den fraflyttede lejer, som udlejer derfor er nødsaget til, at afkræve en nymaling, da den nye
lejer skal have en nymalet lejlighed, hvis udlejer igen skal kunne kræve, at lejligheden nymales. Derfor ser
man af og til, at en ny lejer overtager den fraflyttende lejers forpligtelse til at male lejligheden, hvilket de
nuværende regler ikke er til hinder for.
Reglernes vigtighed byder / kræver, at der tænkes flere tanker om, hvorledes der kan findes frem til en
model, hvor der ikke bliver foretaget maler-arbejder, der ikke er nødvendige.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0006.png
Den eneste grund til, at udlejer kræver nymaling - er ikke ond vilje - men alene fordi reglerne i nuværende
lovgivning er således, at lejer kan ”løbe fra” maler-regningen, hvis lejemålet ikke var nymalet ved ind-
flytningen.
Såfremt der – modsat nuværende og de foreslåede regler - kunne indgås en lejeaftale om, at en lejlighed,
som fremtræder nymalet (uden at være det), skal afleveres ny-malet ved lejemålets ophør, ville den fraflyt-
tende lejer kunne spare udgiften til en maler-regning. Den nye lejer har tilsvarende muligheden for at undgå,
at skulle betale for nymaling ved dennes fraflytning, hvis reglerne blev gjort mere fleksible – og dermed
moderne / forenklede,
Men - lejelovsforslaget indeholder fortsat bestemmelsen om, at lejer ikke kan tilpligtes at aflevere det lejede
i bedre stand end ved indflytningen. Hvis en lejer således har overtaget en lejlighed, der alene fremtræder
nymalet - men ikke er nymalet - og som ex. vis på det tidspunkt ikke har været malet i 3 år, kan lejeren i flg.
lejelovsforslaget ikke tilpligtes, at bekoste lejligheden nymalet ved fraflytning, hvis lejeren har boet der i
yderligere 3 år – og væggene ”kun” er blevet endnu mere "nusset."
Resultatet deraf er, at udlejer belastes med udgiften til maler-arbejderne - igen en regel, der belaster udlejer
med ekstra udgifter og resulterer i, at ”balancen” forrykkes endnu mere.
Såfremt de nugældende regler for malerbehandling efter en lejers fraflytning skal ændres, er det vigtigt og
nødvendigt, at lejer- og udlejer-organisationerne igen bliver involveret, således at der kan findes en
afbalanceret ændring.
Det nuværende forslag, er helt og alene til fordel for lejer – og er ikke med til at bevare den balance, som det
anføres er grundholdningen i lovforslaget.
6. Omkostningsbestemt husleje
Forslaget synes at give udtryk for, at det bliver nemmere, at varsle lejeforhøjelse i ejendomme med omkost-
ningsbestemt husleje, når der gives mulighed for at regulere efter nettoprisindeks.
Umiddelbart er det nemmere, at varsle lejeforhøjelse med netto-pris-indeks, end at varsle lejeforhøjelse efter
reglerne i BRL § 7 ff (omkostningsbestemt leje). Men når udlejer alligevel hvert 2 år, skal foretage varsling
efter det administrativt tunge system i BRL, er der ikke opnået nogen administrativ lettelse.
BRL § 5 stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at huslejen i en lejlighed i en ejendom, hvori der beregnes
omkostningsbestemt husleje, kan fastsættes til det lejedes værdi – fremfor ”den omkostningsbestemte leje.” I
disse lejemål, er anvendelsen af trappeleje mere anvendt, idet lejens størrelse beror på et skøn – og ikke på
en matematisk beregnet husleje, som ”den omkostningsbestemte husleje” giver sig ud for at være.
Det er i den forbindelse vigtigt, at notere sig, at ”den omkostningsbestemte husleje” ikke er udtryk for, at
udlejer kan få samtlige sine udgifter ved rift af ejendommen dækket gennem huslejen. Terminsudgifterne er
eksempelvis uden betydning.
I den almene sektor opereres der med en balance-leje, hvor lejerne skal dække samtlige udgifter, som det
koster, at drive den pågældende afdeling – dvs. lønninger til viceværter, tab af lejeindtægter og tab på lejere,
som ikke betaler fraflytnings- og/ eller forbrugsregningen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0007.png
7. Betaling af gebyr
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at udlejer skal betale et beløb på kr. 2.080, hvis udlejer taber
en sag ved Huslejenævnet – og tilsyneladende uden mulighed for at få beløbet tilbagebetalt, selv om sagen
vindes i en øvre instans.
Igen en ganske urimelig regel, som ligeledes er med til at forrykke den balance, der skulle være mellem lejer
og udlejers rettigheder og pligter.
Boligudlejning foretages ikke alene af professionelle udlejere, som kender lejelovgivningen til bunds. Bolig-
udlejning foretages også i vidt omfang af ”almindelige mennesker” som ikke har udlejning som levebrød –
og det er ganske urimelig, at borgere, der bidrager med at stille boliger til rådighed for andre borgere skal
kunne pålægges sagsomkostninger ved en Nævnsbehandling - en Nævnsbehandling, hvor det i øvrigt forud-
sættes, at borgerne kan give møde uden juridisk bistand.
Forslaget giver i øvrigt lejerne den ”magt” at de kan true udlejeren med indbringelse af en sag for Husleje-
nævnet – uden selv at risikere at blive pålagt sagsomkostninger.
8. Vedligeholdelse
Bemærkningerne til forslagets nr. 16 - side 31 - synes at have den opfattelse, at "udvendig" vedligeholdelse
kun vedrører de indretninger/installationer, der befinder sig udendørs. Det er ikke tilfældet, og det er derfor
ganske urimelig / ganske ubegrundet, at en udlejer af en ejendom der består af mere end 6 lejligheder i regu-
lerede kommuner, ikke - som det har været tilfældet i årtier - kan aftale med lejer, at lejer har vedligeholdel-
sespligten til, ex. vis følgende:
”Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler, ruder og holde
vand- og gashaner og elafbrydere forsvarligt ved lige. Lejeren skal endvidere vedligeholde wc-kummer,
cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer,
medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen ikke skyldes hans forsømmelse.”
Ovennævnte tekst svarer til § 20 i Lejeloven forud for 1994. I 1994 blev bestemmelsen ændret til kun at
omfatte: Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler,” men i
mange lejekontrakter bliver store dele af den tidligere § 20 medtaget.
Forslaget gør det umuligt (i store ejendomme), at lade lejer påtage sig denne vedligeholdelsespligt – uagtet,
at det er lejer, der dagligt anvender og ”passer på” disse installationer.
Igen en bestemmelse, der ikke kan begrundes og forsvares, når balancen skal bevares.
9. Vedligeholdelsesplaner
Enhver udlejer er interesseret i, at holde ejendommen vedlige på en fornuftig måde, derunder at fordele ved-
ligeholdelses-/moderniseringsudgifterne over en årrække.
Såfremt vedligeholdelse ikke sker – mister lejerne interessen for ejendommen, ligesom udlejer er i risiko for,
at blive pålagt pligt til at udføre vedligeholdelsesarbejder.
Der er derfor ikke et eneste argument for, at kræve udfærdiget vedligeholdelsesplaner på udlejningsejen-
dommene.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492753_0008.png
Der er ej heller forslag til, hvem der endelig skal afholde udgifterne ved selve udarbejdelsen af planerne – er
det lejer eller er det udlejer? Udgiften ventes derfor igen at ”ende” hos udlejer, hvilket igen er med til at for-
rykke balancen.
Det fremgår ej heller noget steds, at ”den alm. lejer” har ønske om, at få udleveret en sådan vedligeholdel-
sesplan.
10. Betaling af beløb udover huslejen
Såfremt Folketinget er indstillet på, at modernisere vilkårene på boligmarkedet, bør lovgivningen ikke være
så rigoristisk, at lejer og udlejer er afskåret fra, at aftale, at der ud over det aftalte lejebeløb – som kan være
fastsat enten som markedsleje, efter det lejedes værdi eller efter den omkostningsbestemte leje – skal betales
særskilt for vand, renovation og/eller trappevask.
Det forekommer ej heller fornuftigt, at en udlejer ikke kan kræve, at en lejer for fremtiden skal betale á
conto vand - mod en tilsvarende nedsættelse af lejen.
- hensynet til miljøet / energibesparelserne - berettiger til, at udlejer kan kræve sådanne vilkår ændret.
- og evt. fordele udgifterne til vand efter kvm. - som det er muligt med varme.
11. Formular
Inden lovforslaget vedtages – uanset, hvilken udformning loven måtte få – bør der være udarbejdet forslag
til lejekontraktsformularer og formularer til ind- og fraflytningsrapporter, idet der ved denne proces, kan
opstå situationer, som det havde været hensigtsmæssig, at der var taget stilling til i lovgivningen.
12. Beskæftigelse - boligstandarden
De foreslåede ændringer i relation til istandsættelse i forbindelse med lejer-skifte, vil også bevirke et betyde-
ligt fald i beskæftigelsen indenfor malerbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde at den generelle vedligeholdelsesstand indenfor den private udlejningssektor
vil blive forringet.
De foreslåede ændringer, har tillige den betydning, at udlejers interesse i, at foretage forbedringer /
moderniseringer begrænses betydelig, hvilket har som konsekvens, at der vil ske et fald i beskæftigelsen og
et fald i lejlighederne kvalitet.
Ingen kan være interesseret i at beskæftigelsen falder, samtidig med, at den privatfinansierede ”byfornyelse”
sættes i stå.
Ovennævnte bemærkninger vil være en del af de emner, som Danske Udlejere vil berøre i forbindelse med
vor foretræde den 5. februar 2015.
Med venlig hilsen
DANSKE UDLEJERE
Keld Frederiksen
8