By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1496171_0001.png
Dato:
12. februar 2015
Folketingets By- og Boligudvalg
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 80 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra af Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 80:
Trappelejeaftaler anvendes bl.a. til at markedsføre primært nye bebyggelser, idet man ønsker at
motivere lejere til at flytte ind i en bebyggelse, der er under udvikling. I takt med at ejendommen bliver
udviklet, stiger lejen til markedslejeniveau. Efter gældende regler kan en trappeleje aldrig overstige
den leje, man lovligt kan kræve efter principperne om markedsleje. Trappelejeaftaler er således ofte
en rabat, der kan gives til lejerne, som kan gøre det lettere at udleje nogle boliger hurtigt efter deres
opførelse. Kan man ikke indgå trappelejeaftaler, vil lejerne skulle betale fuld leje fra første måned, og
de opnår derfor ikke et midlertidigt prisnedslag. Ministeren bedes på den baggrund begrunde, hvorfor
man ønsker at ophæve muligheden for at indgå aftaler om trappeleje?
Svar:
Den mulighed, der i dag består med hensyn til at fastsætte en lavere begyndelsesleje end
markedslejen, ændres der ikke ved. Der vil således også fremover være mulighed for i en periode at
leje ud med prisnedslag – der vil dog ikke kunne aftales en trappelejeregulering af denne leje, men en
regulering efter nettoprisindeks.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk