By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1498880_0001.png
Dato:
23. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 97 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97).
Spørgsmål nr. 97:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. februar 2014 fra Unik System Design A/S, jf. L 97 -
bilag 15
Svar:
Jeg er enig med Unik System Design A/S i, at digitalt syn kan være med til at reducere omkostninger-
ne i forbindelse med fraflytning.
Derfor har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet støtte fra den almene forsøgspulje til at etab-
lere hjemmesiden www.digitalfraflytning.org for at udbrede brugen af de digitale fraflytninger på det
almene område, hvor der i dag er krav om obligatoriske ind- og fraflytningssyn.
Hjemmesiden er bl.a. lavet i samarbejde med Lejerbo, hvor fraflytningssyn gennemføres ved hjælp af
en håndholdt computer. Lejeren og viceværten gennemgår i fællesskab lejligheden og indtaster fejl
og mangler direkte i computeren. Dermed kan lejeren allerede ved flyttesynet få et overblik over, hvad
der skal repareres og istandsættes ved fraflytningen, og hvad det koster. Lejeren modtager på flytte-
synet en udskrift af fraflytningsrapporten, der med det samme kan udskrives på en mobilprinter. Så-
danne printere findes i dag i en størrelse, der gør dem nemme at håndtere i praksis.
For så vidt angår hensynene bag kravet om, at lejeren skal have udleveret en kopi af fraflytningsrap-
port på synet, kan jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 3, jf. pkt. 2 i det til spørgsmål 3 ved-
lagte notat.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til det videre arbejde med anvendelsen af digital kommunikation i forhold til lejelovgivnin-
gen kan jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 32.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2
af
2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk