Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
1517039_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1684630
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 31 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske pati-
enters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 31:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 15 oplyse, hvad der ligger til
grund for ministerens opfattelse af, at lovforslaget ikke afviger fra FN’s konven-
tioner, herunder om Justitsministeriet har foretaget en vurdering af dette? ”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at Justitsministeriet ikke er ressortområde
for FN’s konventioner, hvorfor Justitsministeriet ikke har foretaget en vurdering
heraf. Dernæst skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 9.
Når det er sagt, går jeg ud fra at der med spørgsmålet henvises til FN’s Bør-
nekonvention og Handicapkonvention. For så vidt angår Børnekonventionen
skal jeg henvise til, at konventionen indeholder fire grundlæggende værdier;
retten til at blive hørt og inddraget, retten til ikke-diskrimination, retten til liv og
udvikling og det primære hensyn til barnets bedste.
I for eksempel Børnekonventionens artikel 24 anerkender deltagerstaterne
barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få
sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal
stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan
behandling og pleje.
Med indførelsen af en formålsbestemmelse understreges og medvirkes til at
sikre, at der også i forhold til situationer, hvor der overvejes at anvende tvang
eller anvendes tvang, tages udgangspunkt i patientens behov og med størst
mulig respekt for patientens værdighed og ret til selvbestemmelse. Dette prin-
cip er blandt andet i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention.
Det er derfor fortsat min opfattelse, at lovforslaget ikke afviger fra FN’s kon-
ventioner.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitte Gram Blenstrup